Grønt Miljø. 4 Skov- og landskabskonferencen Når de grønne opgaver skal styres. 16 Indeplanternes lys. 26 Grøn helse i 150 år

Transkript

1 2 MARTS 2005 Grønt Miljø 4 Skov- og landskabskonferencen Når de grønne opgaver skal styres 16 Indeplanternes lys 26 Grøn helse i 150 år 28 Parker forebygger velfærdssygdomme 32 Termisk ydelse og effektivitet 36 Urban Forestry & Urban Greening 38 Fugten langs kældervæggen 7 GRØNT MILJØ 2/2005 1

2 A/S Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 2/2005

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR SUND I DET GRØNNE Den politiske og forskningsmæssige interesse for miljøet og de grønne områder er måske dalet de seneste år, men opmærksomheden på folkesundheden trækker i modsat retning. Det handler naturligvis meget om ren luft, vand og jord, men også om hvordan friluftsliv og grønne områder kan dæmpe moderne livsstilsplager. Ophold i natur og udsigt til natur lindrer stress, depression og udbrændthed. Denne sammenhæng, som forskningen påviser stadig klarere, udnyttes bl.a. i terapihaver der kendes fra Sverige og er også på vej herhjemme. Dertil kommer at de stigende problemer med fedme og livsstilssygdomme kalder på mere aktiv fritid med mere motion. Det har bl.a. fundet et udtryk i lægeordineret motion på recept. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Det ligger lige for at kombinere natur og motion så man stimulerer krop og sjæl samtidig. Karsten B. Hansen, der forsker i emnet på Skov & Landskab, peger på at udenlandske erfaringer dokumenterer et stort potentiale i at samtænke natur- og sundhedsinitiativer. Som han formulerer det: Motion bør flyttes ud i grønne omgivelser og betragtes som en kombination af fysisk aktivitet og naturoplevelser. Undersøgelser, som han er med til, bekræfter bl.a. en sammenhæng som allerede er påvist i udlandet: Jo tættere på et grønt område man bor, desto mere bruger man det og desto lavere stress-niveau oplever man Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk Uden vor tids teoretiske og praktiske undersøgelser har man førhen intuitivt tillagt det grønne positive sundhedsmæssige egenskaber. Det er derfor mange af vore ældre hospitaler blev anlagt med haver og parker. Samme tanke er der bag de lys- og solåbne boligbebyggelser fra 20 erne og 30 erne. Sidenhen var det ikke det bløde og dengang ret uvidenskabelige sundhedsargument der dominerede når der skulle planlægges og bygges. Det vidner f.eks. nogle af de nyere hospitaler om. I dag bør det være anderledes. Vi har fået det moderne, stillesidende livs problemer på halsen, og kan bedre dokumentere hvordan det grønne kan være med til at løse problemerne. Som fagfolk behøver vi ikke nøjes med at tale til følelser når vi skal argumentere for det grønne livsrum. Folkesundheden er et eksempel på at der også er hårdere argumenter. FORSIDEN Brolægning ved nyplantet solitærtræ på Faaborg Torv. Billedet er taget af parkformand Hans Martin Mogensen der har gennemført modulet Branchestyring & opgavestyring som led i parkdiplomuddannelsen hvor den grønne ledelse er i skarpt fokus. I vores projekt skal vi løse problemer fra vores hverdag. Bruge det vi lærer til noget helt konkret, udtaler han. I praksis har han allerede som følge af kursusmodulet udviklet opgaveplanlægning og opfølgning af opgaverne i Faaborg Kommunes grønne drift. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 2/2005 3

4 I et ny index kan man beregne biologisk bynaturværdi, BNI bio, og oplevet bynaturværdi BNI opl. For Assistens kirkegård her er indexene ca. 2,0 og 3,0 Skov- og landskabskonferencen 2005 Buket af aktuelle problemer og forskningsprojekter inden for park, landskab og skov Strukturreformens og landbrugsstøttereformens følger for landskabet var selvfølgelige emner på Skov & Landskabs årlige Skov & Landskabskonference. Hertil kom en række aktuelle forskningsprojekter om bl.a. måling af naturkvalitet og kombinationen af det grønne og sundheden, og på skovbrugssiden var der igen fokus på mulige ekniske svar på skovbrugets krise. Landbrugsreformen gør landbrugsstøtten mere uafhængig af produktionen og afhængig af at miljøreglerne holdes. Det betyder ifølge Jørgen Primdahl at de eksistende tendenser i skov og landskab forstærkes. De aktive landbrug bliver større og mere specialiserede på grund af konkurrencen, mens mere jord marginaliseres og landbrugs- og miljøpolitik integreres mere. Regioner og landskaber udvikles samtidig i mere forskellige retninger bestemt af jordens dyrkningsværdi, bynærhed, naturindhold m.v. Her vil strukturreformen også skubbe på fordi kommunerne overta- ger amternes fysiske planlægning og vil bruge forskellige strategier i naturbeskyttelse og hensyn til landbruget. Primdahl er dog optimistisk: Sammenfattende kan man sige at den nye fælles landbrugspolitik får en række konsekvenser for skov- og landskabsområdet - først og fremmest i form af muligheder for positivt at bidrage til mere attraktive og velfungerende jordbrugslandskaber end i dag. Han regner med at det nok medfører vækst i de praktiske opgaver med plantning, naturopretning og pleje. Og i planlægningen bliver det vigtigt at udvikle mål for lokalområdernes brug og beskyttelse. Sammen med Lone S. Kristensen bemærker Primdahl at strukturreformen kan sikre en bedre sammenhæng i planlægning af land og by fordi kommunerne får ansvaret for begge dele. På den anden side bliver det sværere at planlægge de store landskabstræk og økologiske sammenhænge. Landbrugsplanlægningen fortsætter uændret, men blot i kommuneregi. Det kan gøre Artiklen er sammendraget fra konferencerapporten Skov & Landskabskonferencen 2005, hvorfra citaterne stammer. Konferencen blev holdt i Nyborg 2. februar. Alle nævnte personer er fra Skov & Landskab, Landbohøjskolen, med mindre andet nævnes. den endnu mere forskellig fra egn til egn end den er i forvejen, konkluderer Erling Andersen. I planlægningen inddeles landskabet i zoner hvor jordbrugsinteresser er mere eller mindre prioriterede. Grundlaget er jordbrugsanalyser af jordbrugsproduktionen, natur og miljø, men rammerne er meget brede og detaljeringen svinger tilsvarende meget. Friluftsliv og turisme vil vokse og påvirke landskaberne med større slid og udbygningspres for sommerhuse, parkeringspladser, campingpladser m.v., især ved kyster og naturområder. Blandt de unge er der dog tendens til at bruge naturen på en lidt anden måde. De vil som deres forældre gerne opleve naturen, stilhed og ro, dyr, flotte udsigter og frisk luft, men de vil også opleve noget nyt og føle spænding, præstation og udfordring. Det forklarer Hans Jørgen Fisker på grundlag af ph.d.-projektet Unges friluftsliv i Danmark i det 21. århundrede hvor 12 unge mænd og kvinder er interviewet. Naturforvaltningen bør skabe nyheder, overraskelser og uvante situationer ved hjælp af stedets muligheder i beplantning, terræn, jordbund, adgangsforhold og opholdsmuligheder. Plejeniveauet bør være lavt, servicefaciliteterne på et minimum, og de unge bør inddrages i beslutninger om forvaltningen. Prisstigninger på huse er en følge når der er skov og natur nærved. Folk betaler gerne mere for at få nem adgang til en skov eller en pæn udsigt forklarer Signe Anton og Bo Jellesmark Thorsen. Det er dokumenteret med undersøgelser ved bl.a. den århusianske True Skov med Skjoldhøjparken som nabo. Her kan huse f.eks. 100 meter fra skovkan- 4 GRØNT MILJØ 2/2005

5 ten opnå næsten 15% stigning i handelsværdi. Til betalingsviljen skal også regnes stigningen i ejendomsskatten - og den tilfalder lokalsamfundet. Denne faktor skal derfor også med når kommunerne overvejer f.eks. at rejse ny skov. Motorvejenes betydning for byudviklingen er temaet for projektet Byen, vejen og landskabet som Aalborg Universitetscenter arbejder med sammen med Vejdirektoratet og Skov & Landskab. Thomas Sick Nielsen konkluderer foreløbig at motorvejene opsuger trafikvæksten og har betydning for pendlings- og bosætningsmønstre og lokalisering af erhvervsbyggeri. Der er f.eks. større efterspørgsel efter nye boliger i de landsbyer der ligger nær motorvejene. Strukturreformen flytter de fleste af amternes natur- og miljøopgaver til kommunerne der reduceres fra 271 til 99. Til opgaverne hører bl.a. administration af beskyttelseslinier, beskyttede naturtyper, adgangsregler til naturen, naturpleje, vandløb og offentlige anlæg i det åbne land. Kun kystzonerne flyttes til staten. Det vil afgørende ændre vilkårene for parkforvaltningernes arbejde, anfører Erik Lindegaard, Frederiksborg Amt og Thomas B. Randrup. De peger på at der i den forbindelse er grund til at nytænke den kommunale administration. Med de nye opgaver og ansatte får kommunerne dog også mere ekspertise. Dermed kan forvaltningen af den urbane grønne ressource opleves som styrket som følge af kommunalreformen, formoder Lindegaard og Randrup. Det forudsætter dog at kommunerne udvikler en grøn forvaltning på tværs af land- og byzonegrænser, og at de udvikler overordnede strategier for arbejdet. Sundhedens sammenhæng med det grønne er der i mellemtiden opstået politisk interesse for. Baggrunden er dels at forskningen stadig klarere påviser hvordan naturen kan helbrede, dels de stigende problemer med fedme og livsstilssygdomme som bl.a. har fundet et udtryk i lægeordineret motion på recept. Motion bør flyttes ud i grønne omgivelser og betragtes som en kombination af fysisk aktivitet og naturoplevelser. Den stadig større befolkningsgruppe som har psykiske problemer enten i form af stress, depression eller udbrændthed, er en anden gruppe som oplagt kan få gavn af udeaktiviteter og naturoplevelser, påpeger Karsten B. Hansen der forsker i emnet sammen Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Kvalitetsmåling kan være med til at afgøre hvad det enkelte grønne område kan byde på, ikke kun hvad angår sundhed, men også oplevelser og biologisk indhold. I et projekt sammen med Vej & Park i Københavns Kommune har Skov & Landskab prøvet en model hvor man ud fra indikatorer udregner et index for den biologiske bynaturvær, BNI bio, og den oplevede bynaturværdi, BNI opl. Af 22 testede områder vandt et areal i Valbyparken dobbeltsejr. Proceduren er ikke uproblematisk, men anvendt med omhu og fornuft kan det være et vigtigt planlægningsredskab, bemærker Flemming Rune. Smag og behag er nok forskellig, men også sammenfaldende. Næppe nogen vil påstå at en motorvej lyder bedre end fuglesang, eller at udstødningsgas lugter bedre end en blomstereng, som Flemming Rune anfører. Vej- og gadetræer er - som de træer der har værst vækstkår - et naturligt forskningsemne. Det er dokumenteret at stress, ubalance i næringen og tørke er de vigtigste grunde til at træerne trives og tit ikke lever mere end år. Som Lars Bo Pedersen påpeger er der dog muligheder for at dæmpe problemerne med saltværn, tykkere muldlag og gødskning der opretter næringsstofbalancen. Saltningen gør jorden meget basisk hvilket bl.a. gør det svært for træerne at optage mangan og fosfor. Terrænmodellering i designprocessen er ved at blive fuldstændigt ændret af teknologien. I programmer som Landcadd og Novapoint kan man nu arbejde objektorienteret hvor et sæt tegninger erstattes af en digital rumlig model af landskabet. Forestil dig at du på skærmen har et billede af eksisterende kurver. Når du indfører et punkt, bliver kurverne automatisk rettet til efter det nye punkt, og det samme sker hvis du indfører en faldlinie eller en form, forklarer Ian Jørgensen. Man kan hurtigt lave jordberegninger, teste overfladeafvanding og visualisere landskabet. Skovbruget er stadig meget optaget af de mulige veje ud af krisen. Der er især fokus på lavere kulturomkostninger, ændret hugstpraksis, ændrede foryngelsesmetoder og billigere administration. Samtidig er der økologiske mål om at konvertere de traditionelle skove til naturnære skove bl.a. for at gøre dem mere robuste i et usikkert klima. J. Bo Larsen beskriver tre veje til den naturnære skov: naturens egen lange vej, den kort direkte vej og de naturnære genveje. Måldiameterhugst studeres med interesse. Det er en løbende plukhugst af de træer der aktuelt er flest penge i. Hugstformen kan også indgå i en konvertering til naturnær skovdrift. Dækrodsplanter kan sænke kulturomkostningerne. Ifølge Niclas Scott Bentsen og Palle Madsen viser forsøg at dækrodsplanter bør være helt små og plantes i sommervarm jord. Man skal altså glemme de regler der gælder for barrodsplanter. Af hensyn til trækvaliteten skal rodsnørre-problemet undgås. Det går bedst med en type som Jiffy 7 skovbriket hvor luftbeskæring - udtørring af ydersiden - stopper røddernes vækst. Frøkildevalget er centralt i den naturnære skovdrift. Frøkilderne skal bl.a. være robuste, kunne selvforynge sig, passe til de flersidige mål og lokaliteten. Ifølge Bjarne Ditlevsen Skov- og Naturstyrelse, og Erik Kjær er skovene et kludetæppe af arter og provenienser. Konvertering til naturnær drift er derfor en aktiv skovdyrkningsproces, og det gælder også i forhold til håndtering af bevoksningernes genetiske oprindelse. sh PRINCIP FOR KONVERTERING af en ensaldrende rødgranbevoksning til en mere naturnær bevoksning af bøg med douglas og læk Naturens vej er lang og vil nok gå over stormfald fulgt af en lang succession fra pionervegetation hen mod naturlige gruppevise strukturer med bøgedominans. Der er ingen direkte investeringer, men det er også en ørkenvandring før nye produktive kræfter overtager. Den direkte vej indebærer en skærmstilling af rødgranbevoksningerne efterfulgt af en underplantning af bøg i hele fladen, douglas og lærk gruppevist i de mere lysåbne partier og bagefter en langsom skærmafvikling. Den stramme forstlige styring er dyr, og den tidlige skærmstilling giver indtægtstab. De naturnære genveje tager udgangspunkt i naturens vej, men indbygger genveje, først ved at forberede rødgranbevoksningen der afvikles gennem måldiameterhugst, siden ved at supplere punktvist med bøg, douglas og lærk. GRØNT MILJØ 2/2005 5

6 Planteportrætter Tilia platyphyllos Af Poul Erik Brander Storbladet lind, Tilia platyphyllos, er naturligt hjemmehørende i Europa, også i Danmark hvor den har været almindelig i skove, flere steder sammen med Tilia cordata, småbladet lind. Som naturligt hjemmehørende art findes den nu kun som få enkeltplanter. I et stort projekt gennemført af Danmarks JordbrugsForskning i samarbejde med Forskningscentret for Skov og Landskab samt Arboretet i Hørsholm, blev der foretaget en grundig gennemgang og registrering af naturligt forekommende Tilia i Danmark. Resultaterne heraf er beskrevet af Ulla Wicksel. Resultaterne viste bl.a. at der blev fundet Tilia platyphyllos både på øerne og i Jylland, endda på udsatte steder som i Ørebro synes at udvikle sig godt. Sorten har som ung en smal krone med stift oprette grene Vest- og Nordjylland. Det er med til at vise at det er en robust art som kan klare megen vind og ret kystnære forhold, i afstande på op til 8 km fra Vesterhavet. Beskrivelse Tilia platyphyllos bliver et stort træ, op til omkring meter højt, ofte med en noget uregelmæssig kroneopbygning med grove, tykke grene som på Ulmus glabra (storbladet elm). Der er ikke tale om den regelmæssige, mere fingrede krone som kendes fra mange Tilia cordata former. Bladene er store, op til 18 cm lange og 10 cm brede. De føles ru og virker grove som hos Ulmus glabra, både på grund af behåringen og de fremhævede ribber. Frugterne er relativt store og runde med fremhævede nerver. Frugterne er større end hos Tilia cordata, og frøene udvikles fint til spiring i modsætning til Tilia cordata. Arten sætter sjældent stødskud som ofte ses hos Tilia cordata. Der er dog ret stor individvariation inden for arten. Anvendelse Hvorfor interessere sig for storbladet lind når den på mange måder er mindre køn end småbladet lind? Jo fordi storbladet lind arten er meget hårdfør, robust og vindstærk og kan derfor under ekstreme dyrkningsforhold i vid udstrækning erstatte den savnede Ulmus glabra, storbladet elm, både i by og det åbne land. Tilia platyphyllos har dog indtil nu været anvendt meget lidt, og derfor er der ringe erfaring om muligheder og begrænsninger. En af usikkerhederne kan være, om den er lige så let at etablere som elm, eller om den mere optræder som andre Tilia-arter. Arten har dog så mange positive dyrkningsegenskaber at den bør anvendes i langt større udstrækning. Et positivt aspekt er også artens sundhed, idet der sjældent ses de samme angreb af skadedyr som kendes fra Tilia cordata og Tilia x europaea, parklind. Plantemateriale Hvilket plantemateriale kan så anbefales? Her kan peges på tre sorter, mens det ser mere skralt ud med frøkilder. Tre sorter I de senere år er der dyrket den svenske sort Ørebro som synes at udvikle sig godt. Sorten har som ung en smal krone med stive oprette grene, mens ældre træer har en bred pyramidal vækst. I de plantninger der findes har den udviklet sig tilfredsstillende, men der er endnu ikke erfaringer fra gamle planter i Danmark. I 1995 introduceredes fra Danmarks JordbrugsForskning sorten Fenris som har oprindelse i et træ i Arboretet. Det er en meget kraftigvoksende sort med uregelmæssig krone og grove, tykke grene. En lille produktion er i gang. Skuddene er som unge meget rødlige og næsten glatte hvilket er sjældent hos Tilia platyphyllos. I 1998 blev fra Årslev endvidere udbudt endnu en ny sort, nemlig Kavaleren. Den har oprindelse i en gammel plante, omkring år, som står på Forskningscenter Årslev. Det er et ca. 20 meter højt træ med en rimelig regelmæssig kegleformet krone som er tæt forgrenet. Hovedgrenene er oprette, mens sidegrenene er udbredte til svagt hængende (se fotoet herunder). Denne sort er endnu ikke i produktion. Frøkilder Frøkildeudvalget har i mange år opsøgt frøkilder, og en enkelt kilde er blevet udpeget. Der har dog ikke været nogen særlig produktion baseret på denne kilde. Den lille produktion, som har fundet sted, har været baseret på udenlandsk frø. Fra nytår 2003 blev Tilia platyphyllos optaget på EU s liste af arter hvoraf der kun må sælges frø og planter fra kårede frøkilder. I Danmark er der kun én lille frøkilde som tilmed kun er midlertidig kåret. Der er dog anlagt en frøbevoksning i 2001 baseret på planter af dansk oprindelse, baseret på kloner som er navngivet. Frøplanter må anbefales til brug i hegn, krat og vildtplantninger i det åbne land, samt til alleer når der ønskes en individvariation. Sorten Kavaleren har sit udgangspunkt i dette gamle træ på Forskningscenter Årslev. 6 GRØNT MILJØ 2/2005

7 - når kvalitet er vigtig Før 4.796,- SPAR 800,- NU 3.996,- Ekskl. moms SRM-4000 Kraftig mellemklasse maskine der kan klare de fleste opgaver hurtigt og effektivt Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort SAIS startsystem der sikrer usædvanlig let og ubesværet start af motoren. Indbygget elektronisk overbelastningssikring. Før 3.276,- SPAR 720,- NU 2.556,- Ekskl. moms SRM-250SI/U God allround buskrydder/trimmer med I-start og lavt støjniveau Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort Lav vægt med høj effekt Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk trimmerhoved Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra udstyr. SAIS Elektronisk tændingsforstilling System der sikrer udsædvanlig let og ubesværet start af motoren, hurtig acceleration og højere effekt. Op til 20% lavere brændstofforbrug. Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby Contan2 Gartner-Kemi A/S Grønttorvet 45 tlf Brøndby Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel Brøndbytoften 10 tlf Rødovre BMI A/S Jyllingevej 135 tlf Hedehusene L.N. Service & Værktøj ApS Stærkindevej 226 tlf Kastrup Svenningsens Maskinforretning A/S Tømmerupvej tlf Lyngby Sorgenfri Autoværksted ApS Lyngby Hovedgade 8 A tlf Hundested Grøn Teknik Værkstedsbakken 5 B tlf Hillerød Jens Junker A/S Vølundsvej 5 tlf Kvistgård Helsingør Plæneklipper Service Gurrevej 394 tlf Rønne Zaff Teknik Ved Lunden 6 tlf Nexø Torben Brandt Motor Service Gadebyvej 1 tlf Allinge Nordbornholms Cykelforretning Pilegade 1 tlf Slagelse Werner Nielsen Maskinhandel Smedegade 65 tlf Sandved Sandved Smede & Maskinværksted Langgade 48 tlf Dianalund Dianalund Motor Ventemøllevej 51 tlf Mørkøv T.P. Motor Service Skamstrupvej 79 tlf Jerslev Sjælland Ubby Ny Auto ApS Søndergade 78 tlf Nykøbing Sj. Nykøbing Sj. Kædesaveservice Grundtvigsvej 45 tlf Næstved H.J. Maskiner Appenæs Bygade 21 tlf Nykøbing F LF- Park & Skovservice Herningvej 5 A tlf Nr. Alslev BSM Teknik Egensevej 32 tlf Nakskov Nakskov Slibecentral Maribovej 97 tlf Odense C Hansen & Kilsholm Skibhusvej 51 tlf Otterup Bladstrup Smedie Bladstrup Bygade 5 tlf Ejby Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning Gremmeløkkevej 25 tlf Fåborg Aastrup Smedie og Maskinforretning Pouls Gyde 6 tlf Faaborg Øster Hæsinge Smedie Øster Hæsingevej 37 tlf Glamsbjerg Højrup Auto & Maskiner ApS Højrupvej 66 tlf Millinge Svanninge Auto og Traktor A/S Assensvej 247 tlf Stenstrup Rødme Motorservice Rødmevej 44 tlf Stenstrup Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler Assensvej 247 tlf Kolding Kolding Plæneklipper Service ApS Vejlevej 357 E tlf Egtved Egtved Auto- og Traktorværksted ApS Søndergade 69 tlf Røde Kro Kaj Homilius Auto-Traktor & Smedeværksted Brystrupvej 16 tlf Røde Kro KP Elektro ApS Østergade 60 tlf Bredebro Boi Davidsen Maskinforretning ApS Brede Bygade 48 tlf Tønder Teas Havve & Parkcenter Tønder Midtengvej 2 A, Toft tlf Broager Carsten s Maskinværksted Nejsvej 18 tlf Bylderup-Bov Petersens Smede & Maskinforretning Bylderup-Bov A/S Bovvej 2 tlf Sønderborg Maskincenter Syd A/S Stationsgade 3 tlf Nordborg Hans Jørn Hvid Holmvej 32 tlf Nordborg Stevning Maskinforretning Stevninggade 13 tlf Rødding P.N. Maskiner A/S Koldingvej 17 tlf Rødding Schmidts Traktor & Plæneklipperservice Gammelmark 1 tlf Brørup Brørup Traktor- & Maskincenter ApS Stenbro Allé 10 tlf Holsted St. Preben Paaske ApS Søndergade 30 tlf Glejbjerg Glejbjerg Motor og Slibeservice Boldingvej 11 tlf Ribe A.P. Jørgensen Plantagevej 12 tlf Nr. Nebel Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice Toften 9 tlf Ølgod Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13 tlf Ølgod Ole Jakobsen Maskinforretning A/S Østvej 7 tlf Videbæk Vibo Maskiner A/S Nygade tlf Ringkøbing Holmsland Maskinforretning Bandsbyvej 11, Kloster tlf Grindsted Benny Lauridsen Parallelvej 3 tlf Grindsted Grindsted Maskincenter A/S Varde Landevej 26 A tlf Grindsted Bakke Regn Brunbjergvej 56 tlf Brande Brande Maskincenter ApS Fynsvej 1 tlf Herning A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S Mørupvej 13 tlf Ikast ABC Maskinudlejning A/S Eli Christensvej 74 tlf Bording Vibo Maskiner A/S Klochsvej 67, Bording Kirkeby tlf Holstebro Skou Park & Have Bukdalvej 15 tlf Holstebro J.B.Motorservice Gartnerivej 13 tlf Thisted HN Maskiner Ballerumvej 104 tlf Thisted J. Hundahl Thisted A/S Hjulmagervej 7 tlf Roslev Kaptains Smede & Vvs Bystedvej 2 tlf Nykøbing Mors Ingemann Larsen A/S Østervang 52 tlf Århus C Elite Plæneklipperservice A/S Finderupvej 10 tlf Brabrand Wilsø Sliberi ApS Silkeborgvej 758 tlf Risskov H.G. Enemark Århus A/S Arresøvej 20 tlf Viby J EH Maskinservice Jens Juulsvej 8 tlf Balle Rosmus Smedie Bækkevej 8 tlf Sabro Lading Maskinforretning I/S Viborgvej 854 tlf Silkeborg Silkeborg Plæneklipper Service Thrigesvej 26 tlf Silkeborg Skægkær Cykel- & Plæneklipperforretning Skægkærvej 2 tlf Horsens Aaes Smede- & Maskinforretning Engmarksvej 28 tlf Hedensted Motor-Centret Bredgade 28 tlf Viborg Viborg Mini Traktor Favervej 12 tlf Viborg Viborg Havemaskiner Jegstrupvej 10 tlf Langå Langå Mini Motor Bredgade 34 tlf Randers GC Auto Lodsvejen 35 tlf Auning Auning Traktor og Maskinværksted Østergade 32 tlf Fårup Asferg Smede- og Maskinforretning Østergade 8 tlf Ålborg SV S.D. Kjærsgaard A/S Nibevej 335 tlf Nibe Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S Hobrovej 61 tlf Hjallerup Hjallerup Maskinforretning A/S Navervej 1 tlf Dronninglund Dronninglund Auto-Service Nørregade 44 tlf Gandrup Øster Hassing VVS-Smede og Maskinforretning Aalborgvej 374 tlf Vestbjerg Maskin Service Nord Vang Mark 2 tlf Brovst Øland Smede og Maskinforretning Hammershøj 32 tlf Hobro Agrotek A/S Lupinvej 15 tlf Støvring Støvring Maskinforretning Mercurvej 7 tlf Mariager Hou Motor og Plæneklipperservice Hyrdehøjvej 1 tlf Hadsund Ranch`s Maskinforretning Smedevænget 11 tlf Vemb Vemb Smede & Vvs Industrivej 30 tlf Farsø Farsø Maskinhandel Nibevej 335 tlf Fjerritslev HP Autoservice Vestergårdsvej 18 tlf Brønderslev Brønderslev Maskincenter A/S Østergade 78 tlf Brønderslev Manna Traktor Bredningen 103 tlf Østervrå Østervrå Motor- og Cykelcenter Hjørringvej 408 tlf Hjørring J.P.S. Entreprenørmatriel Vandværksvej 25 tlf Hjørring Hjørring Maskincenter A/S Læsøvej 9 tlf Hirtshals Bojes Auto og Knallertdele Mygdalvej 6 tlf Frederikshavn JM Maskinservice Sæbyvej 60 tlf M ULTI GREB Før 3.436,- SPAR 240,- NU 3.196,- Ekskl. moms HCR-1500SI Multifunktionsgreb der kan justeres i 5 forskellige positioner for optimal komfort Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt på kun 5,1 kg Slidstærk gearkasse Skærlængde på 58 cm Leveres med SI-start, der kræver 50% til 70% mindre kraft til at starte motoren i forhold til et normalt startsystem. En fjeder trækkes op under start og udløses automatisk så motoren straks springer i gang Før 2.716,- SPAR 320,- NU 2.396,- Ekskl. moms HC-1500 Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt på kun 4,7 kg Slidstærk gearkasse Gennemtænkt design Skærlængde på 58 cm Priserne er gældende indtil Forbehold for trykfejl. GRØNT MILJØ 2/2005 7

8 STEMAS er markedets stærkeste partner, når det gælder maskiner op til 8 tons. Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker, der igennem mange år har bevist deres styrke. Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små håndbetjente stampere, pladevibratorer og minilæssere over til fleksible og alsidige maskiner op til 8 tons. Du kan vælge mellem et bredt sortiment af tilbehør. Og du kan vælge mellem nye eller brugte maskiner. Oven i det får du stillet vores landsdækkende døgnservice til din rådighed. Vi gør det nemt for dig....bare ring! Vi gør det nemt for dig Unik floddalsnatur med rigt fugleliv Naturopretningen af Skjerns Ås nedre del har først og fremmest givet to naturværdier der ikke var der før: En floddalsnatur, der er unik i dansk natur, og et fantastisk rigt fugleliv. Det fremgår af en ny rapport om overvågningen i området fra 1999 til Den viser at der er stor variation i oversvømmelser år til år. Der var mange i Næsten ingen i Effekten på udledningen af næringssalte i Ringkøbing Fjord har heller ikke hidtil været så stor. Det hænger sammen med at projektområdet kun udgør en mindre del af åens opland. Derimod har den rekreative værdi vist sig at være stor. Naturvejleder Marianne Linnemann vurderer at der om året er omkring gæster der kan komme tæt på de mange vand- og trækfugle. Siden naturgenopretningen er antallet af ynglende arter steget fra 6-8 til ca. 35 arter, heriblandt skestorken. Store dele af området er også tilgængelig for jagt og fiskeri, og Skjern Å byder på landets bedste laksefiskeri. Skjern Å blev rettet ud, og engene drænet i 1960 erne. I 1999 blev den nedre del af området ført tilbage til sin oprindelige form med snoet å og oversvømmede enge. Det er Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt til en pris af 283 mio. kr. Restaurering af Skjern Å. Sammenfatning af overvågningsresultater Danmarks Miljøundersøgelser Se vores brugte maskiner på: Opdateres dagligt. member of JMM GROUP, Scandinavia Vestjylland Sydjylland/Fyn Midtjylland Sjælland Nordjylland stemas@stemas.dk MARKEDETS STÆRKESTE PARTNER Kreaturer på engene sørger for at holde bevoksningen nede så vadefuglene lettere kan søge føde og overskue fjender i yngleperioden. Gengivet fra Miljø Danmark HURTIGERE Hurtigt hægtesystem Store elementer Lav vægt 70 m 2 /time GRÆSARMERING med mange fordele STÆRKERE BILLIGERE Sammenhægtes - i alle retninger Tåler over 100 T/m 2 Testbevis Høj sikkerhedsgrad Økologiske fordele Lille arbejdsindsats 64x33 cm Recycling produkt 100% rensorteret Genanvendeligt materiale G9 UdventarApS, Jomfruløkken 10, 8900 Randers Tlf Fax Oldtidsmotiver på Odense-dæksler I forbindelse med renovering af gågaderne i Odense har kunstneren Sonia Brandes designet dæksler med motiver fra den nordiske mytologi, Odins hest Sleipner, Odins ravne Hugin og Munin samt stakkels Balter der blev dræbt af en pil lavet af mistelten. Der er i alt ca. 150 af de særlige dæksler. De produceres af Ulefos Jernstøberi og leveret af Holger Andreasen A/S. Tlf Kubota-traktor i nye klæder Med sin nye STV 36-traktor har Kubota forbedret både anvendelighed, sikkerhed, komfort og ydeevne. Den drives af en 36 hk dieselmotor der opfylder EU s kommende emissionskrav. Der lokkes med bl.a. fin kørerkomfort, elektromagnetisk tilkobling af kraftudtag, 360 grader synsfelt og lille venderadius. Med sit bi-speed turn skånes sårbare underlag under 4- hjulsdrift. Importør: Belos, tlf GRØNT MILJØ 2/2005

9 ..hvis du vil arbejde med landskab og anlæg, gartneri, natur og miljø,.. - med kompetence som giver resultater Jordbrugsteknolog - 2 årig videregående uddannelse Fra Enghaven med 450 p-pladser centralt i Holstebro. Den fyldes midt på hverdagene og lørdag formiddag. Ellers er den som her næsten tom. Holstebros p-pladser skal byudvikles Bykernernes parkeringsørkner kan med bedre planlægning og investeringer byudvikles og bl.a. udnyttes som attraktive byggegrunde og grønne arealer - også selv om bilismen stiger. I Holstebro er en ny parkeringspolitik blevet en konstruktiv del af kampen om arealerne i den indre by. Politikken omfatter flere p-pladser i parkeringskældre og -huse og i tilstødende byområder. Eksisterende p-pladser skal udnyttes bedre via tidsbegrænsning, elektronisk henvisning m.v. Desuden vil man regulere p- pladsbehovet ved hjælp af dobbeltanvendelse af p-pladser og almindelig lokaliseringsog transportpolitik. I den indre by er normen: Højst 200 meter mellem p-plads og nærmeste gågade, og bilkørsel i øvrigt på fodgængernes præmisser. I Holstebro er der i dag knap 3000 p-pladser inden for cityringen. En undersøgelse viste at der under ét var p-pladser nok, og at den maksimale belægning var 72%, men også at kapaciteten var skævt fordelt. En del af parkeringspolitikken er også at sænke parkeringsnormen på 1 plads pr. etagebolig, idet kun 26% af husstandene i Holstebros indre by har bil. KILDE. Camilla Stegsted Rasmussen og Carsten Meagaard Nielsen: Parkeringspolitik i et bypolitisk perspektiv. Dansk Vejtidsskrift konstruktion og projektering, jord og planter, landskab og natur, plejeog driftsstyring, produktion, strategi, forvaltning, rådgivning, ledelse, teknologi, IT, omsætning, afsætning, økologi, bæredygtighed, analyse, formidling, koordination, resultater... Åbent Hus d. 26. maj kl Damgårds Allé Beder Interesseret? 4a ekspanderer sit håndværkerudsalg Med nye butikker i Århus, Hillerød og Nykøbing Falster har Aktieselskabet 4a udvidet sine aktiviteter inden for maskiner og værktøj til bygge- og anlægsbranchen. Den 800 m 2 store Århusbutik, der ligger på Clausholms Alle 2 i Viby, afløser en mindre butik der åbnede sidste forår, men snart blev for lille. Den 500 m 2 store Hillerød-butik ligger på Vølundsvej 9, mens butikken i Nykøbing Falster er en mindre Shop-i- Shop hos firmaet Rengørings- Handlen på Frankrigsvej 3. Centrallagrene er fortsat i Esbjerg og Brøndby. Væksten kommer samtidig med at konkurrenten Poul Thoft Simonsen er blevet en del af AO hvor initialerne pts dog er bevaret for maskin- og redskabsafsnit- Peer Leth: En vækststrategi der skal gøre 4a landsdækkende. tet. 4a-direktør Peer Leth udtaler at åbningerne er et led i en væksttrategi der skal gøre 4a landsdækkende. Han tilføjer at 4a desuden har indført morgenlevering. Det betyder at man kan bestille varer indtil kl. 17 hvorefter ordrerne pakkes om aftenen og leveres til kundens adresse eller byggepladsen mellem kl næste dag. - giver dig noget at vælge imellem Det er ikke nogen tilfældighed at der er solgt over 1000 stk. i Danmark. Kvalitet hele vejen igennem - Lave driftsomkostninger og det største udbud af professionelle redskaber tilpasset dine behov... Til professionelle Nyt eller brugt. Kontakt os eller din forhandler... -se mere på Lyngager Brøndby Tlf.: Fax.: GRØNT MILJØ 2/2005 9

10 Brolægning ved nyplantet solitærtræ på Faaborg Torv. Foto: Hans Martin Mogensen. Når de grønne opgaver skal styres Branchevilkår og opgavestyring på parkdiplomkursus - og i virkeligheden De første eksamensbeviser i parkdiplomuddannelsen er underskrevet. De blev overrakt til 19 studerende der i efteråret gennemførte Branchestyring & opgavestyring der er modul 1 i den nye tekniske diplomuddannelse i parkvirksomhed. En af kursusdeltagerne var 36 årige Hans Martin Mogensen der som skov- og landskabsingeniør er parkformand i Faaborg Kommune. Han er tilfreds med forløbet: Mine forventninger blev helt klart indfriet. Jeg synes generelt at indlægsholderne var af meget høj kvalitet. De var meget kompetente og forstod at gøre stoffet levende. Når man ikke er vant til skolebænken er det ellers noget af en udfordring, siger han. Uddannelsen, der er en efteruddannelse på deltid, består af en række moduler som man kan tage enkeltvist eller samlet. Tager man to obligatoriske moduler, to tilvalgsmoduler og består et afgangsprojekt, har man taget hele parkdiplomet. Det svarer til et års fuldtidsstudie, men fordeles med højst ét modul pr. halvår. Det er Skov & Landskab der udbyder uddannelsen der består af fem moduler. Hvert modul består af 4-6 undervisningsblokke á to dage samt en masse hjemmestudier. Man skal betale ca kr. pr. modul, men kan altså beholde sit arbejde og sin løn imens. Kompetente lærere Hvad var det bedste og det dårligste ved kurset? Hans Martin Mogensen: Det bedste er det faglige net- værk vi har fået og at studiet er problemorienteret. I vores projekt skal vi løse problemer fra vores hverdag. Bruge det vi lærer til noget helt konkret. Det virker rigtig godt når vi kommer med vores praktiske indgangsvinkel. Jeg kan ikke pege på noget der var egentligt dårligt. Der er selvfølgelig emner er mere spændende eller relevante end andre og i nogle detaljer kunne vi mærke at det var første gang kurset blev holdt. Men det var småting. Ellers vil jeg kun pege på kursusafgiften. Den sluger nok en stor del af det budget der er afsat til efteruddannelse. Eet er at omsætte teorien til praksis i en studieopgave, noget andet at gøre det i praksis. kan du kommentere det? Ja, der kan jo godt være ting der ikke kan bruges uden videre. Jeg har f.eks. ikke indflydelse på den politik der ligger bag f.eks. udbud og udlicitering, og jeg kan heller ikke lave hele den kommunale organisation om. Men jeg gøre noget i min egen afdeling og det har jeg allerede gjort, bl.a. med opgaveplanlægning og opfølgning af opgaver. I selvstudierne er I afhængige af lærebogsmaterialet. Hvordan bedømmer du det? Det passer i det store og hele meget godt. Jeg synes dog nok at niveauet i bøgerne kan være meget højt, i hvert fald lidt for højt til i forhold til hvad vi kan bruge i vores hverdag. Men man skal også se sådan på det, at bøgerne giver kendskab til forskellige metoder som vi kan vælge ud mellem bagefter. Og i forelæsningerne bliver teorien også gen- 10 GRØNT MILJØ 2/2005

11 BRANCHEVILKÅR OG OPGAVESTYRING PARKDIPLOM MODUL 1 INTRODUKTION 1. Generelt om modulet. 12 ECTS-points fordelt på 5 undervisningsblokke a 2 dage samt hjemmeopgaver og et projektarbejde. I alt ca. 300 studiearbejdstimer og 1000 siders pensum. Der skelnes ikke mellem anlæg og drift, offentlig og privat virksomhed. (KK) 2. Introduktion til modulets værktøjer og metoder. (KK) 3. Karakteristik af parkbranchen: Indsigt i parksektorens status og udvikling, herunder opgaver, historie, nøgletal, aktører, organisationer, borger- og brugerorganisationer, tendenser i offentlig parkpolitik samt branchetrends og hovedudfordringer. (KN) PROJEKTSTYRING Målet er at planlægge og styre et projekt optimalt med projektmål, tidsrammer, interessenter, ressourcer m.v. 1. LFA. Logical Framework Approach (LFA) er en teknik til at beskrive og vurdere et projekts mål, input og output. Teknikken skal hjælpe til at give konkrete og målbare formuleringer og til at vurdere projektresultater. (NE) 2. Strategisk virksomhedsanalyse. Indsigt i værktøjer til at formulere strategier, mål, fokus og succeskriterier, især: 1) Interessentanalyse der afdækker bl.a. nyttemål, produktmål, succeskriterier, forståelse, implementering og drift. 2) SWOT (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats) der er et værktøj til at beskrive virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler. (MN) 3. Projektets administrative omgivelser. Lovgivning (love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger), myndighedsbehandling af bygge- og anlægsarbejder samt myndigheders politik. (SG) 4. Eksempler på anvendelse af projektstyring. Brugere (NCC, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Københavns Kommune) af projektstyring ved parkvirk- somhed giver eksempler og råd om styrker, svagheder og faldgruber. 5. Projektets elementer og styringsværktøjer. Indsigt i at analysere og planlægge anlægs- eller driftsopgaver, herunder interessenter, omgivelser, ressourcer og projektledelse, udviklingstendenser, projektplaner og værktøjer til projektstyring. (JA) ØKONOMI- OG RESSSOURCESTYRING Indsigt i økonomi- og ressourcestyring i bred forstand, herunder styring af virksomhedens opgaver, processer, aktiviteter, ressourcer og værdier. 1. Cases, brugere af IT-systemer. Brugere (3 kommuner, 1 anlægsgartnerfirma) giver eksempler på anvendelse af økonomi- og ressourcestyringssystemer ved parkvirksomhed og giver råd om styrker, svagheder og faldgruber. 2. IT-systemer, leverandører. Tre leverandører gennemgår IT-løsninger til økonomi- og ressourcestyring. 3. Aktivitets- og kapacitetsstyring. Indføring i basal økonomistyring som afsæt for nyere ledelsesteknologi i anlægsog driftstyring. Aktivitetsstyring drejer sig om markeds- og produktmuligheder; kapacitetsstyring om at bruge virksomhedens kapacitet til aktiviteter der bedst opfylder målene. (JA) 4. New Public Management & politik. Indsigt i offentlig forvaltning af grønne områder og samspil med privat virksomhed. Der ses især på New Public Management der er inspireret af ledelse af private virksomheder med konkurrence, udlicitering, frie forbrugsvalg, effektivitets- og outputorientering. (IH) 5. Benchmarking & nøgletal. Benchmarking er en metode til ved sammenligninger at få information til at lære af andre. Best practice og nøgletal er centrale begreber. Sigtet er - gennem sammenligning af præstationer - at kun- ne udpege hvor man kan forbedre produktivitet og effektivitet. (EA) 6. Balanced Scorecard. Indsigt i Balanced Scorecard (BSC) der er en metode til at sikre sammenhæng og balance mellem forskellige mål, f.eks. kort- og langsigtede eller økonomiske og ikke-økonomiske mål. (JA) 7. ABC & BPR. Indsigt i Activity Based Costing (ABC) der er er en metode til at sammenstille og formidle information, f.eks. til procesoptimering og prisfastsættelse. Gennem Business Proces Reengineering (BPR) udmøntes en strategi til konkrete og målbare tiltag. (JA) 8. Værdikæder. Indsigt at analysere værdikæder der er virksomhedens materialeflow fra leverandører til kunder. Sigtet er at udpege led i kæden hvor virksomheden er konkurrencedygtig, og hvor den skal blive bedre. (JA) 9. Logistik & SCM. Indsigt i løsning af problemer i informations- og forsyningskæder. Logistik dækker styring af information, produkter og arbejdsprocesser. Supply Chain Management (SCM) er en tværgående strategisk overbygning. (RL) EKSAMENSPROJEKT Problemorienteret opgave om vilkår og styring ved anlæg og drift af grønne områder i en selvvalgt levende virksomhed med motiveret anvisning af nye tiltag og handlemuligheder. Opgaven kombinerer virksomhedsbeskrivelse og projektplan. KK Karsten Kring, Skov & Landskab, der også er uddannelsens koordinator. KN Kjell Nilsson, vicedirektør, Skov & Landskab. NA Naomi Elkington. MN Mik Nygaard, Hedeselskabet. SG Susanne Guldager, seniorrådgiver, Skov & Landskab. JA John Eli Andersson, ekstern lektor, Ingeniørhøjskolen, København IH Ivan Hyllested, vej- og parkchef, Roskilde Kommune. EA Erik Als, driftschef, Slots- og Ejendomsstyrelsen. RL Richard Lindquist, Vitus Bering. Ud over de nævnte har 12 brugere og leverandører bidraget med indlæg. LYST TIL AT LÆSE? Modulets primære litteratur Bukh, P.N.D., Frederiksen, J., Hegaard M.W. (2000): Balanced Scorecard på dansk. Ti virksomheders erfaringer. Børsen. 319 sider, s Christensen, S & Kreiner, K. (2003): Projektledelse i løst koblede systemer - ledelse og læring i en ufuldkommen verden. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Kap. 1, 4, 6 og 8, 51 sider. Christiansen, P.E. (1992): Logistikledelse i forsyningskæder. Teknisk Forlag A/S. Danida (1996): Logical Framework Approach. A Flexible Tool for Participatory Development. Danida, Udenrigsministeriet. 126 sider. FSL & Miljøministeriet (2003): Debatoplæg om fremtidens byrum. Miljøministeriet. (38 sider). Handelshøjskolen i Århus (2004): Værdikæde. 7 s. Holgersen, S. (2002): Anlægsgartner i 100 år. Grønt Miljø 1/2002. s Jensen, P.A. (2001): Håndbog i Facilities Management. Dansk Facilities Management - netværk. (222 sider). Kap.3.4 Benchmarking og nøgletal. 13 sider. Jespersen, B.D., Skjøtt-Larsen, T. (2003): Supply Chain Management. Et strategisk ledelseskoncept. Forlaget Thomson. 160 sider. Jespersen, E., Kentorp, T. og Pedersen, I.H. (2001): Offentlige virksomheder i konkurrence. Uddrag fra Masterafhandling. 9 sider. Juul, J.O., Sørensen, C.A. (1996): Nøgletal, Park- og landskabsområdets omsætning og beskæftigelse, FSL, Videnblade, Park- og Landskab, 3.0-2,1996. Kommunernes Landsforening (2003): Kroner og kommunale opgaver - hvordan skaber målstyring, intern kontraktstyring og ABC-budgettering en sammenhæng mellem serviceniveau og økonomi? Kommuneinformation A/S. 47 sider. Dahler-Larsen, Peter og Kurt Klaudi Klausen (red.): Festfyrværkeri eller gravøl? En debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet. Odense Universitetsforlag Kap.7, Ledelse i en ny tid. Københavns Kommune (2000): Københavns Kommunes udbudspolitik. Københavns Kommune (2003): Balanced Scorecard. Et værktøj til ledelse og udvikling. Økonomiforvaltningen. 12 sider. Lægaard, J.; Vest, Michael (2003): Strategi i vindervirksomheder. JPBøger. 400 sider. Strategi, s , SWOT-analysen s , Strategiudvikling, s Melander, P. (red) (1993): Projektstyringens problemer og værktøjer. Fra kaos til resultat. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Mikkelsen, H & Riis, J.O. (2003): Grundbog i projektledelse. Prodevo ApS. side , , , Nielsen, J.B., m.fl. (2004): Kortlægning af anlægsgartneres erfaringer med grøn drift. Anlægsgartnere og driftsgartnere. Grønt Miljø 4/2004. Randrup, T.B. m.fl. (2004): Helhedsorienteret Parkforvaltning - præsentation af servicekonceptet HelPark. Center for skov, Landskab og Planlægning, KVL. Baggrund. s GRØNT MILJØ 2/

12 Opsætning af stålhegn i Faaborg. Foto: Hans Martin Mogensen. nemgået så vi får et indtryk af hvordan den kan bruges. Projektet som du lavede sammen med Flemming Kruse og Hanne Madsen hedder Helhedsorienteret driftsstyring af grønne områder. Vil du kommentere den? Det vigtigste er at vise at vi kan bruge det vi har lært. Opgaven er nok teoretisk, men vi viser at vi kan bruge værktøjerne og få omsat den nogle gange højtsvævende teori til vores behov. Og det er at få den daglige drift til glide lidt bedre. SWOT, Score Card og den slags lyder måske smart, men kan i princippet bruges uden problemer. Fem torsdag-fredage til studiesamlinger og en masse fritid til læsning. Hvordan går det op med fuldtidsarbejde? Der skal læses meget, omkring 1000 sider ret tungt stof HELHEDSORIENTERET DRIFTSSTYRING Af Hans Martin Mogensen, Flemming Kruse og Hanne Madsen Formålet med driftsstyring af grønne områder er at sikre den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed for de grønne områder. Optimalt sker driften ud fra en helhedsopfattelse af borgernes forventninger, arealets potentiale og den nøje afstemte pleje. Desværre er situationen ofte at der ikke er denne helhedsopfattelse. Måden den grønne drift er organiseret på påvirker mulighederne for en helhedsopfattelse. BUM-modeller, vejog park eller en grøn enhedsorganisation påvirker på hver deres måde vilkårene for de grønne områder i den kommunale parkdrift. I de tre cases synliggøres de væsentligste forskelle inden for de betingelser der vedrører de grønne områder. Med de bløde værdier, som grønne områder repræsenterer, er der behov for at der i organisationen er kapacitet til at sætte de grønne områder på dagsordenen i forhold til f.eks. myndighedsopgaver. En følge af at der i mange kommuner er sket en sammenlægning af park- og vejafdelingerne, er givetvis den at det har været vanskeligere for den grønne sektor at manifestere sig i forhold til vejsektoren. I forhold til det politiske system og ønsket om at markedsgøre priserne ved at gennemføre udbud, betyder det givetvis også en del i hvor stor udstrækning den grønne sektor har været i stand til at markedsføre sig selv. Det vil alt andet lige være vanskeligere for det politiske system at skære ned på områder der er en succes, og som har borgenes bevågenhed. Ved at bevare en selvstændig parkafdeling med en fagspecifik ledelse, som det er tilfældet i Vordingborg Kommune, vil udgangspunktet alt andet lige være det mest optimale. Vordingborg Kommune udskiller sig ved det forhold at driftsplanen bruges aktivt i forhold til at markedsføre de grønne områder over for politikerne og som styringsredskab i forhold til markpersonalet. Og en klar forudsætning for at det kan lade sig gøre er at driftsplanerne til stadighed er realistiske og dynamiske. Til at belyse den antagelse at driften ikke altid sker ud fra en helhedsopfattelse, har vi anvendt ét af værktøjerne fra Logical Framework Approach (LFA). Problemtræet og måltræet er imidlertid taget ud af den sammenhæng de normalt bruges i. Selvom de absolut synes velegnede uden for denne sammenhæng, er de hver især ikke objektive. Dette tages der til dels højde for når man anvender LFA i sin fulde udstrækning, idet man så går skridtet videre og bl.a. opstiller valgmuligheder og vurderer disse f.eks. i forhold til interessentanalysen og først herefter træffer et eller flere valg. Interessentanalysen bruges til at tilvejebringe forståelsen for problemgrundlaget. Svagheden ved analysen er at den let bliver subjektiv når den udarbejdes af de direkte berørte parter. I det konkrete eksempel er der dog næppe tvivl om at det er de væsentligste interessenter der er med, men i omverdenen er der et utal af interessenter der hver især har interesse i driftsstyringen - de er bare ikke en defineret gruppe. Medarbejderanalysen er vores forsøg på at skaffe dokumentation for problemstillingen. Undersøgelsen er ikke repræsentativ for de tre kommuner. Det er kun et mindre antal medarbejdere der er inddraget, og det er kun en mindre del af driftsstyringen der berøres. Endvidere er driftsstyringen i de tre kommuner ikke umiddelbar sammenlignelig på grund af forskellig opbygning af organisationerne. Men undersøgelsen giver et fingerpeg i retning af at medarbejderne ikke finder driftsstyringen tilstrækkelig god i dens nuværende form. Med SWOT-analysen når vi et skridt videre med problemanalysen. Ved hjælp af den konkluderer vi at kommunerne har videngrundlaget for at lave helhedsorienteret driftsstyring. Problemet mange steder er at der ikke er vilje til at afsætte de ressourcer der skal til for at komme i gang. Mange forvaltninger venter på at politikerne kommer med pengene - og det gør de nok aldrig (desværre). 12 GRØNT MILJØ 2/2005

13 foruden en del baggrundsstof. Det er klart at det er hårdt. Vil du fortsætte med at tage de øvrige moduler på sammenstykke en hel parkdiplomuddannelse? Jeg springer det modul over som nu er i gang, men jeg har planer om at fortsætte senere og så vidt muligt tage hele uddannelsen. Jeg har været i berøring med stoffet på skov- og landskabsingeniøruddannelsens skovlinie og vil gerne have kvalifikationerne inden for parkområdet, fastslår Hans Martin Mogensen. Ledelse i fag og blad Med diplomuddannelsen er der for første gang kommet en egentlig ledelsesuddannelse rettet mod anlæg og pleje af grønne områder. Ledelse er et emne som landskabsarkitektuddannelsen kun berører Efter at have indkredset problemet er målet nu at forbedre situationen, så vi arbejder hen imod en mere helhedsorienteret driftsstyring. Ved at kigge os om i egne kredse (andre kommuner), vil vi måske finde det gode forbillede som vi kan efterligne eller måske endda forbedre. En helhedsorienteret driftsstyring fører givetvis, om end ikke nødvendigvis, til det bedste resultat med høj kvalitet, høj produktivitet og god service. Vi kan forvente høj kvalitet af de grønne områder, god udnyttelse af de tilgængelige ressourcer og god service overfor brugere og borger. Men vi må ikke forledes til at tro, at det altid vil være sådan, og at hvad der er godt i den ene kommune også vil være godt i den anden kommune. Vi må vurdere kritisk ud fra de forudsætninger og betingelser vi hver især har. punktvist og teknologuddannelsen kun introducerer. Diplomuddannelsen går mere i dybden og når mindst det niveau som kendetegner uddannelserne til skov- og landskabsingeniør og forstkandidat. I øjeblikket holdes 2. modul om intern og ekstern opgavedeling, også med 19 studerende. Senere følger tilvalgskurser som der er fire af rettet mod henholdsvis anlæg, pleje, økonomi og organisation. De to sidstnævnte er kurser der i forvejen holdes på Ingeniørhøjskolen i København og Vitus Bering i Horsens. Yderligere tilvalgsmoduler overvejes. Grønt Miljø refererer fra hvert modul når det er holdt første gang. Lige så lidt som ledelse har været en del af fagets uddannelser, har det været en del af Grønt Miljø. Det skal der nu rådes bod på. sh Her gengives det sammenfattende kapitel Diskussion i eksamensrapporten Helhedsorienteret driftsstyring af grønne områder hvor forfatternes arbejdspladser, Faaborg, Vordingborg og Kolding Kommune er cases. Med BSC kommer vi et skridt videre og får sat ord på de konkrete tiltag vi ønsker at sætte i gang. BSC er velegnet til at nedbryde en strategi til håndgribelige delelementer. Hvis man alene vælger at anvende BSC som strategiværktøj, skal man dog nok forudsætte en længere tidshorisont, end det opgaven her giver indtryk af. I BSC forudsættes at driftsstyringen af de grønne områder bliver mere helhedsorienteret, når borgere og brugere får medindflydelse på hvordan f.eks. grønne områder udvikler sig. Det vil imidlertid ikke altid være tilfældet, idet der findes anlæg hvor det ud fra et fagligt synspunkt vil være uhensigtsmæssigt at inddrage borgerne i driften. Med fokus på Best Practice er SWOT-analysen her brugt til at fastlægge strategier for forandringsbehovet. Kommunerne kan vælge mellem reaktive strategier der skal afbøde virkningerne af svagheder og trusler som f.eks. at inddrage medarbejderne i planlægningen, men der er også muligheden for en proaktiv strategi der tager afsæt i kommunernes muligheder og styrker. En sådan strategi kunne være en beslutning om at indføre helhedsorienteret driftsstyring i forvaltningen af kommunernes grønne områder. Rabatforstærkning Skolegård Hurtig udlægning Parkeringsplads Lad regnvandet blive i naturen - brug miljøvenlig vandgennemtrængelig belægning Produkt Ecoblock er fremstillet af miljøvenlig polyethylen, der er frost- og UV-bestandig. Grundelementerne er 33 x 33 cm og har et patenteret låsesystem, der giver en optimal trykfordeling. De lette og sammenhængende blokke giver en utrolig hurtig udlægning. Anvendelsesområder Ecoblock er det bedste alternativ til græsarmering i beton og kan f.eks. anvendes til: Parkeringspladser Golfveje Vejkantbefæstelse Markedspladser Stiarealer Koncertarealer Totalløsninger Ecoblock findes i flere typer, så der altid kan opnås den mest ideelle og prisbillige løsning. Belastbar med op til 20 tons akseltryk Byggros A/S Springstrup 11 DK-4300 Holbæk Tlf Fax info@byggros.dk Budde sandrenser er ideal til rensning og luftning af sandet på bla. Legepladser, golfbunkers og beachvolleybaner. Mählers er Sveriges førende producent af vejudstyr. Sneplove fra 1,4 til 4,6m bredde. Vejhøvle under lastbiler samt Graider i front af traktor. Schnitt-Griffy hydraulisk grenfældnings-saks med holder der resulterer i professionel håndtering og stor sikkerhed. SCAG SIMPLY THE BEST indenfor Zero Turn og håndbetjente klippere til den professionelle bruger. SCAG fås med 3 forskellige klippe systemer. AS Baugeräte udvikler og serie producerer bla. udstyr til rabatafhøvling og rabatprofilering samt pladevibrator til nye vejanlæg. Spider der klipper hvor det er belastende for menneske og maskine at færdes. Volde, fortidsminder, vandgrave og ekstremt terræn. Dücker er førende producent af maskiner til pleje og vedligeholdelse af græs og befæstede arealer. Stico stubfræser til den professionelle bruger. Stubfræseren fås med egen 18 hk motor eller til montering på gravearm. v/ Lennart Ahlefeldt-Laurvig Special Tlf Maskiner 1667 Fax Bil. v/ 3034 Lennart 1567 Ahlefeldt-Laurvig Tlf Fax Bil VEJARBEJDE. SKOV. GRÆS. SNERYDNING. SANDRENSNING VEJARBEJDE. SKOV. GRÆS. SNERYDNING. SANDRENSNING GRØNT MILJØ 2/

14 15 mand på virksomhedstilpasset kursus Undervisningen målrettes og korpsånden stiger på Selandia-kurser Virksomhedstilrettede kurser er en mulighed for de virksomheder der ikke synes at skolernes udbud lige passer helt. Så derfor sendte Skælskør Anlægsgartnere 15 mand afsted på et sådant kursus i januar om belægningsteknik på Selandia. Med forrygende succes siger direktør Peter Nielsen fra Skælskør Anlægsgartnere. Skolen og lærerne skal have stor ros. Det vil jeg understrege, bl.a. fordi vi før har været kritiske. Vi havde på forhånd også svært ved at samle de 15 mand, men de kom glade hjem. De vil gerne af sted igen og opfordrer også deres kolleger til at tage på et sådant kursus, siger han. Kurset, der varede 3 uger, var et af de faste AMU-kurser kendt som Teknik 1, men emnerne var vægtet i forhold til Skælskør Anlægsgartneres ønsker. Til emnerne hørte bl.a. tegningsforståelse, afsætning, materialebehandling og tilskæring samt praktiske øvelser. Som for almindelige AMU-kurser har kursusudgiften været 500 kr. pr. mand pr. uge, idet der samtidig er ydet lønrefusion svarende til højeste dagpengesats. Der kræves 15 mand for at holde kurset Kursets faglærer Bjarne Christensen opfordrer til at sådanne virksomhedstilpassede kurser udnyttes noget mere: Alle er nok ikke klar over mulighederne for at oprette den slags kurser. Forholdene er blevet mere fleksible. Fordelen er ikke bare at man får et fagligt indhold som man ønsker det. Man opnår også en korpsånd i firmaet fordi de ansatte i tre uger er sammen, snakker sammen og udveksler fiduser med hinanden. Bjarne Christensen opfordrer endvidere til sammen at udvikle dialogen: Vi lytter til hvad der rører sig i firmaerne, og vi opfordrer dem til at fortælle os hvad de gerne vil have. sh 15 mand på skolebænken - som de gerne vil tilbage til. 360 graders 3D laserscanning Med den nye laserscanner Leica HDS 3000 kan man indscanne 3D (tredimensionale) oplysninger hele cirklen rundt i én operation når man skal måle op i marken. Man kan derved mere enkelt og meget hurtigere opmåle f.eks. bygninger rundt om en plads. En laserscanner har ellers hidtil kun kunnet se 40 grader ad gangen, dvs. der skulle 9-10 scanninger til for at nå cirklen rundt. I Danmark har Tvilum Vektor Laser Scanning anskaffet det nye guf for landinspektørguf, der også kan se 270 grader op og ned. Efter indscanningen dannes der en 3D model på en computer. Ud fra modellen kan der beregnes afstande, visualiseres eller gives input til andre computerprogrammer så f.eks. arkitekter kan bygge videre på bygninger og terræn. Tlf Den rene arbejdsglæde Når du først er blevet dus med din Egholm 2100, bliver det et venskab for livet. Den kompakte maskine er så effektiv og smidig og så personligt et arbejdsredskab, at den bliver en uundværlig del af din hverdag. Egholm 2100 er uovertruffen til ren- og vedligeholdelse af udendørsarealer. Med kun én maskine får du adgang til hele 20 forskellige specialredskaber, der tilsammen kan det hele: feje og suge helt ud i hjørnerne af både flader og kælderskakter, rive grusstier, rense ukrudt, fjerne løv, klippe græs og skære kanter, og når vinteren sætter ind rydde sne samt sprede sand, grus og salt. Og så kan samtlige redskaber skiftes på under 4 minutter, uden brug af værktøj. Arbejdsglæden? Den kommer helt af sig selv! Rotor- / Multiklipper Egholm Maskiner A/S Transportvej 27 DK-7620 Lemvig Tel: Fax: info@egholm.dk Ukrudtsbørste Vipbar skovl Slagleklipper Bogielad 14 GRØNT MILJØ 2/2005

15 PILENS PROFESSIONELLE Importeret egeflis fra USA i Grenå havn Det kan man ikke mere. Foto: T. Skøtt, Bionergi. Ny sundhedskontrol ved planteimport Ny brugerbetaling og kontrol hvor planterne første gang føres ind i EU Danskproduceret kvalitetshegn i tør pil HEGN & AFSKÆRMNING med lang levetid i unikt design Nye EU-regler strammer plantebeskyttelsen for at dæmpe risikoen for import af farlige plantesygdomme. Alle planteforsendelser til EU skal nu kontrolleres på EU s første indgangssted. Reglerne for enkelte arter skærpes, bl.a. for at undgå at importere fyrrevednematoden og den svamp der kan give egevisnesyge. Der indføres også brugerbetaling på Plantedirektoratets kontrol knyttet til plantecertifikater. De nye regler, der virker fra 1. marts 2005, fremgår af Bekendtgørelse om indførsel af planter og planteprodukter m.m. og Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedsmæssig kontrol ved indførsel af planter og planteprodukter m.m. Planteprodukter kan f.eks. omfatte afskårne plantedele, træ og tømmer samt bark og voksemedier. Hertil kommer træemballage der nu skal være enten varmebehandlet eller gasset og fra 1. marts 2006 også afbarket. Et plantesundhedscertifikat skal som før følge alle planter m.m. som importeres til EU og nu som før skal planterne tjekkes for forbudte planteskadegørere. Nu skal det blot ske på det første indgangssted i EU. Kontrollen omfatter certifikatkontrol, identitetskontrol og plantesundhedskontrol. De to sidstnævnte kan Plantedirektoratet dog tillade på et sted i Danmark hvis hvis sundhedsfaciliteterne her er i orden. Planter m.m., der ikke må indføres, hvis de har oprindelse i de nævnte lande eller områder (Til 3, stk. 1, nr. 3) Beskrivelse Oprindelsesland 1 Planter af Abies Mill., Cedrus Trew, Ikke-europæiske lande. Chamaecyparis Spach, Juniperus L:, Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L., Pseudotsuga Carr. Og Tsuga Carr., dog ikke frugter og frø. 2. Planter af Castanea Mill. og Quercus Ikke-europæiske lande. L. med løv, dog ikke frugter og frø. 3. Planter af Populus L. med løv, dog Nordamerikanske lande. ikke frugter og frø. 4. Isoleret bark af nåletræer (Coniferales). Ikke-europæiske lande. 5. Isoleret bark af Castanea Mill. Tredjelande 6. Isoleret bark af Quercus L., dog ikke Nordamerikanske lande. Quercus suber L. 7. Isoleret bark af Acer saccharum Nordamerikanske lande. Marsh. 8. Isoleret bark af Populus L. Lande på det amerikanske kontinent. 9. Planter af Chaenomeles Lindl., Crataegus Ikke-europæiske lande. L., Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. Pyrus og Rosa L. til plantning, dog ikke planter i hvile uden blade, blomster og frugt. 9.1 Planter af Photinia Ldl. til plantning, dog ikke planter i hvile fri for blade, USA, Kina, Japan, Republikken Korea og Den Demokratiske Folkerepublik Korea. blomster og frugter. 10. Knolde af Solanum tuberosum L. læggekartofler. Tredjelande, bortset fra Schweiz. 11. Planter af knolddannende arter af Solanum L. eller hybrider heraf til udplantning, dog ikke knolde af Solanum tuberosum L., jf. nr. 10. Tredjelande. Bilag 3 fra bekendtgørelse 1290 om planter m.m.,der ikke må indføres. Hertil hører også egebark fra Nordamerika. Fra visse lande er import af jord og plantearter helt forbudt på grund af særlig risiko. Denne regel omfatter f.eks. en række træer og træprodukter (bl.a. bark) af eg, poppel, lærk m.v. fra ikke-europæiske lande. Sigtet er f.eks. at undgå den farlige svampesygdom egevisnesyge. Sagen blev rejst i Danmark efter en import af amerikansk flis i en sag der fik konsekvenser. Alle arter og planteskadegørere der er regler for, beskrives i bilag til bekendtgørelse Alle, der vil importere planter og planteprodukter, skal være registreret som importør i Plantedirektoratet, og det er importørens ansvar at meddele direktoratet hvornår der kommer en forsendelse der skal kontrolleres. Private borgere kan importere planter og planteprodukter til eget brug uden at være registreret. Med mindre man har planterne i egen bagage, slipper man dog ikke for afgift for forsendelser og at forhåndsanmelde dem til Plantedirektoratet. De nye regler betyder også nye krav til anmeldelsen til ToldSkat. Import der skal kontrolleres af Plantedirektoratet, kan kun ske over 12 godkendte havne og lufthavne i Danmark med mindre importkontrollen efter ansøgning finder sted på bestemmelsesstedet. sh Bekendtgørelse om indførsel af planter og planteprodukter m.m. nr af 14. dec Plantedirektoratet. Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedsmæssig kontrol ved indførsel af planter og planteprodukter m.m. Bekendtgørelse nr af 14. december Bekendtgørelserne kan sammen med vejledning og diverse anmeldelsesblanketter ses på Tæt i maj måned - harlekinhegn 2. år FÆRDIGFLETTEDE HARLEKINHEGN på rulle, opsættes som trådhegn Grøn hytte 2-3 mdr. gammel LEG & LAND-ART også førsteklasses flet-selv pil Grøn støjskærm 3 mdr. gammel STØJSKÆRME i højeste dæmpningsklasse Ring eller besøg ALT I PIL SIDEN 1989 GRØNT MILJØ 2/

16 Indeplanternes lys Lyset er normalt den faktor der afgør hvor man kan placere planter indendørs Af fagkonsulent Kim Tang, Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer Lyset er oftest den faktor der afgør hvor der kan stå planter indendørs. Det skyldes ikke mindst at de øvrige trivselsfaktorer som temperatur, luftfugtighed og luftens CO 2, er nogenlunde konstante og for det meste svære at ændre. For at kunne placere og vælge planter til kontorer, stuer m.v. er det derfor vigtigt at kende de stedlige lysforhold. Når der er for lidt lys tærer planten på det oplagrede tørstof og overlever kun så længe der er lager. Placeres planter for mørkt, må man forvente en begrænset levetid. Om der er nok eller for lidt lys i et rum er svært at afgøre, da lyset varierer fra dag til dag og fra time til time som det f.eks. ses af figuren Indstråling. En solskinsdag i februar kan for en plante være lysere end en overskyet Fotosynteseaktiv stråling inde (umol/m 2 /s) INDSTRÅLING dag i juni selv om junidagen er længere. Der er mindst lys i december. Fra januar til februar fordobles lysmængden og fordobles igen i marts. Lyset der skal til Teoretisk set kræver en plantes overlevelse at der gennem et år dannes og lagres mere tørstof end der forbruges i perioder med lidt lys. Denne evne til oplagring og til at klare perioder med svagt lys varierer meget fra art til art. F.eks. er Aspedistra og Aglaonema gode til det, mens Hibiscus og violinfigen taber alle blade. For at gro skal planter have en vis mængde lys til fotosyntese pr. døgn. Dette minimum, der måles som et gennemsnit over 2 til 3 dage, er ikke den samme for alle planter, men er typisk ca. 2 kilolux pr. dag. Maksimal indstråling pr. dag. Kilde: DEG Green Team. Det centrale i alle planters liv er fotosyntesen, hvor lys, vand og CO 2 i plantens grønkorn omdannes til kulhydrater der som plantens byggesten og brændstof bruges til respiration, vedligehold og vækst i nævnte rækkefølge. Det betyder at planten først får tilvækst når produktionen af kulhydrater er større end forbruget til respiration og vedligehold. Optimale lysforhold inden døre findes i moderne væksthuse, glaskarnapper m.v., hvor 85-90% af det tilgængelige lys slipper ind. Almindelige vinduer slipper kun 25-50% af lyset ind afhængig af vinduets orientering. Hvis man så oven i købet stiller planten et stykke fra vinduet, er lysmængden endnu lavere. Som rettesnor kan det anbefales at planter ikke placeres Globalstråling, ude (W/m 2 ). mere end 3-4 meter fra et sydvendt vindue eller 2-3 meter fra et nordvendt. Hvor væggene er lyse, kan afstanden være størst på grund af reflektionen fra de lyse flader. Om vinteren kan planterne med fordel rykkes nærmere vinduerne. For lidt lys afsløres ofte ved at de nederste blade bliver gule og falder af, eller ved at brogede blade bliver mere grønne. Påvirker vækstmåden Lys påvirker direkte planternes vækst. Nogle planters blomstring styres af dagslængden, som det kendes fra julestjerne og koraltop. Mange arter kan ændre bladstillingen for at øge lysudnyttelsen, f.eks. Monstera, fredslilje, philodendron, Dracana og stuebirk. Også mængden af blade og det enkelte blads opbygning afhænger af lyset. Hvor der er meget lys, er nye blade tit tykke, da de er opbygget af tykke cellelag (palisadevæv) med et stort indhold af grønkorn pr. cm 2. Samtidig hæmmer et tykt lag fordampning. Denne type blade kaldes sommerblade eller lysblade. De kan udnytte det stærke sommerlys helt ned til bladets underside, men i vinterens svage lys går de nedre cellelag ud af produktion. Denne irrationelle situation reagerer nogle planter, f.eks. stuebirk, på ved at smide sommerbladene og danne nye vinterblade- eller skyggeblade. De er tynde med færre grøn- Lysets fordeling i et rum i snit. Til højre med ovenlys. Lysmængden falder hurtigt inden for vinduet selv om vores øje ikke omfatter det så tydeligt. VINDUETS ORIENTERING Indstråling gennem husets vinduer i forholdstal. Målt som total sommermåling. Ovenlys 100 Sydvendt 46 Nordvendt 33 Østvendt 36 Østvendt 36 Lysmængden er langt størst fra ovenvinduer der modtager sol fra alle retninger. Sommerblade med et tykt lag celler der beskytter grønkornene. Vinterblad hvor kun få celler hindrer lyset i at nå grønkornene. 16 GRØNT MILJØ 2/2005

17 Fra Realkredit Danmark i Odense. Planterne udfolder sig i et overdækket atrium hvor der punktvist er suppleret med kunstigt lys. korn pr. cm 2. Vinterbladenes ulempe er at de lettere kan svides når de udsættes for meget lys. De kan nemlig ikke kompensere den for højere temperatur ved fordampning. Da planter produceres ved optimale lysforhold i drivhuse, kan omstillingen til indendørsmiljøer være problematisk. For at imødekomme dét lader producenterne i perioder planterne udtørre. Det får dem til at reagere på samme måde som hvis der var mindre lys. Derudover kan det være en god ide at forberede planterne på mindre lys i en periode på tre uger inden de placeres på kontorer. Det er især vigtigt for planter der er produceret sydligere hvor der er mere lys. På denne måde kan man undgå kedelige følger som f.eks. kraftige bladtab. LYSUDNYTTELSE. Planterne udnytter bedst det gule og orange lys. Ikke det grønne som reflekteres - og gør bladene grønne. DEG Green Team. kombineres med antallet af lystimer. Det gøres nemmest ved brug af en datalogger som måler f.eks. i en uge. Målingen udføres bedst i marts eller september omkring jævndøgn. Kunstigt lys Er der ikke nok dagslys, kan der suppleres med kunstigt lys, men man skal opmærksom på lyskildens farvegengivelse, farvetemperatur og økonomi. For at få en naturtro farvegengivelse bør lyskilden have en farvegengivelse (Ra-indeks) på mindst 80 jf. skemaet herunder. Ellers virker farvegengivelsen ikke naturtro. I de nordiske lande kan mange godt lide det varme lys, mens man sydpå foretrækker det mere kolde. Det er nok klimaets skyld. Af samme årsag synes mange danskere at sparepærer (kompakt-lysstofrør) ikke har så rart et lys som almindelige glødepærer. I nogle sammenhænge kan der være et ønske om få det kunstige lys til at ligne dagslyset mest muligt. Det er ikke helt ligetil da dagslysets farver varierer i løbet af dagen. Om morgenen og aftenen er det Lys i lux og farver For det meste måles lys i lux, men målingen giver kun et øjebliksbillede og tager heller ikke højde for at planter ikke udnytter alle bølgelængder. Grønt lys udnyttes slet ikke. Det reflekteres hvilket giver planterne den grønne farve. Planter kan bedst udnytte den blå, gule, orange og røde stråling, dog undtagen lange røde stråler. For at kunne bruge målingen af lux bør det FARVEGENGIVELSE (Ra-indeks). Man bør vælge en lyskilde der har en farvegengivelse på mindst 80. Philips. GRØNT MILJØ 2/

18 gyldent til rødligt. Midt på dagen er det mere hvidt. Ved at bruge flere lyskilder med forskellige farvetemperatur, som styres af en computer, kan et sådant ønske opfyldes. Som det ses af skemaet Farvetemperatur gengiver lyskilderne farver forskelligt. F.eks. er White Son god til at gengive og fremhæve røde farver, mens metalhalogen er god til at gengive grønne farver. Økonomien omfatter både indkøb og drift. Som det ses i skemaet Systemeffektivitet giver metalhalogenpærer og højtryknatriumpærer mest lys for pengene, glødepærer mindst. Under hensyn til både farvegengivelse og økonomi er lysstofrør (inkl. kompakt-lysstofrør) og metalhalogenpærer normalt at foretrække. Planter der kan nøjes Kunstlys er oftest punktlys eller linielys fra lysstofrør. Her aftager lysstyrken omvendt proportionalt med kvadratet på afstanden. Er lysstyrken i 1 meters afstand 1 lux, er den på 2 meters afstand kun 1/4 lux og på 3 meters afstand 1/9 lux. Ud over afstanden bør man også overveje fra hvilken retning lyset skal komme. Oftest er det en god idé at lade lyset komme fra samme side som planten ses fra. Man kan derudover opnå forskellig effekter ved at bruge retningsorienteret lys ved at belyse planten nede- eller oppefra. Planter kan tåle alt det lys der måtte være, men ikke høje temperaturer. Så problemet er for det meste at finde planter, der klare sig med lidt lys. Størstedelen af de planter som kan tåle at stå hvor der er lidt lys, vokser naturligt i underskoven eller på stepper hvor de tørre forhold tit betyder at de kan overleve med en lav fotosyntese. Se listen herunder. Fra venstre: Sømandstrøst, bajonetplante, hjertefilodendron og paraplytræ. Fotos: Floradania. PLANTER DER KAN STÅ MØRKT FARVETEMPERATUR dvs. lysets farve. Lyset fra sparepærer virker kolde. Philips. NØJES MED MEGET LIDT LYS Sømandstrøst, Aglaonema Jernplante, Aspedistra Hjertefilodendron, Philodendron scandens Bajonetplante, Sansevieria NØJES MED LIDT LYS Fugleredebregne, Asplenium Birkefigen, Ficus benjamina Violinfigen, Ficus lyrata Laurbærfigen, Ficus mitida Kentiapalme, Howeia fosteriane Fligfildendron, Philodendron bipinnatififum Stuearalia, Pogonatherium panicecum Paraplytræ, Scheffera Klevia, Clivia Fredslilje SYSTEMEFFEKTIVITET. Måles i lumen pr. watt. Lumen er lysstrømmen, dvs. den totale mængde lys der udsendes i alle retninger. Philips. Fugleredebregne Foto: Floradania 18 GRØNT MILJØ 2/2005

19 Nyt ledningsejerregister Ledningsejere og gravere skal bruge registret der skal forebygge graveskader 1. marts gik det nye landsdækkende ledningsejerregister, LER, i luften. LER er et register over de personer og virksomheder som ejer ledningerne. Formålet er at undgå graveskader. Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer at registret sparer mio. kr. om året samtidig med at der bliver færre gener af forsyningssvigt. Registret er baseret på lov om registrering af ledningsejere af 24. februar Efter den skal ledningsejere - private borgere undtaget - indberette alle arealer hvor de har ledninger, og oplysningerne skal løbende ajourføres. Indberetningen skal være komplet senest 1. september. Fra da skal graveaktører - før de graver - via registret tage kontakt til ledningsejerne og få de nødvendige ledningsplaner. Det skulle gerne betyde at de undgår at grave ledninger over. Man får adgang til LER via hjemmesiden hvor man logger på med en digital signatur. Ved at registrere det område der skal graves i, får graveaktøren en liste over alle relevante ledningsejerne og kan direkte henvende sig til ledningsejerne digitalt for at få præcis information om hvor der er ledninger. Graveaktørerne skal betale efter hvor meget de bruger registret, maksimalt kr. pr. år. For ledningsejere er det gratis at indberette. Det kan de gøre direkte ved indtegning på et digitalt kort eller ved online overførsel af digitale data fra eget it-system. LER administreres af et sekretariat som drives af COWI. Her kan man få vejledning til hvordan registret anvendes. Fleksibel styrke Mere end blot maskiner... Nordisk Vermeer A/S skiftede pr. 1. januar 2005 navn til S&H Teknik A/S. Det er det svenske selskab Söderberg & Haak AB, der udover Nordisk Vermeer, også har opkøbt og overtaget forhandlingen og aktiviteterne af det norske Nemek. Aktiviteterne forbliver de samme, det er kun ejerskabet bag der ændres. Vi er stadig de samme, men er blevet endnu stærkere og kan tilbyde mere fleksibel styrke fremover Paltholmvej Farum Tel Fax : BC 1000 XL 2: SC 60 TX 3: BC 150 4: SC 352 5: BC 2000 XL GRØNT MILJØ 2/

20 A Miljørigtigt anvendelse af træ til f. eks. Beklædning af facader Legepladsudstyr Hegnsløsninger Terrassebrædder Palisadevægge B Kontakt os for yderligere information... LIPCO Bygningen (foto A+B) er Videnpark Trekantsområdet tegnet af Friis & Moltke, Århus ROTERENDE UKRUDTSJERN Spar på gassen og undgå brand med et effektivt miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig af mængde rives det sammen eller efterlades oven på arealet hvor det visner og dør. Nye dæk uden luft fra Michelin Michelin har med Airless og Michelin Tweel præsenteret nye dæktyper uden luft, skriver og Licitationen Tweel-dækket er en kombination af et dæk og et hjul med ribber. Det får dækket til at forme sig efter underlaget så man kan forcere bl.a. trapper og meget ujævnt underlag. Dæktypen fås allerede til kørestole og andet Holder redskaberne i teleskoparmen Den italienske maskinfabrik CSF har med model MIG32 lanceret en redskabsbærer med teleskoparm hvori alle redskaber monteres. Det nye koncept er ifølge importøren, H.A. Fog, især udviklet til græsklipning m.v. i parker og grønne anlæg i tæt bebyggelse hvor der lægges vægt på lav støj og god manøvreevne. Den trehjulede og baghjulsstyrede maskine har en 32 hk dieselmotor, vejer 750 kg og kan alligevel løfte op til 2½ meter. Tlf småt, men testes til større køretøjer, bl.a. entreprenørgrej. Angivelig øges både stabilitet og komfort i forhold til almindelige dæk. Airless-dækket, der mere ligner et traditionelt dæk, testes samtidig til biler. ENEMARK GRUPPEN JORD/PARK/SNEMASKINER H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej Ishøj Tlf darmer@post.tele.dk Driften af den romantiske have er nu sikret sikret. Foto: Peter Vadum. Liselund overtages af Nationalmuseet Den romantiske have og haveslottet Liselund overtages af Nationalmuseet der vil sikre anlægget for eftertiden. Det sker på baggrund af donationer fra Veluxfonden, Fonden Realdania og Ny Carlsbergfondet og øgede tilskud fra staten og Møn Kommune. Liselund, som i 2000 blev fredet, er ifølge Kulturministeriet et af de fineste eksempler på et romantisk park- og haveanlæg med tilhørende bygningskultur. Have og slot er anlagt i et kuperet terræn nær Møns Klint i Den landskabelige have ligger i en fliget skovlysning med hvælvede plæner og svungne gangstier mellem solitære træer. Driften er hidtil varetaget at en selvejende institution der siden 1938 har lejet slot og park af ejeren, nu godsejer Niels Henrik Rosenkrantz. Trods støtte fra fonde og lokale myndigheder har der ikke være midler nok til driften hvorfor både slot og have er gået i forfald. 20 GRØNT MILJØ 2/2005