KUNSTNEREN SOM ARBEJDSGIVER OM ENKELTPROJEKTERS PLACERING SOM EN DEL AF TEATERERHVERVET. af Jens Münster-Swendsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNSTNEREN SOM ARBEJDSGIVER OM ENKELTPROJEKTERS PLACERING SOM EN DEL AF TEATERERHVERVET. af Jens Münster-Swendsen"

Transkript

1 KUNSTNEREN SOM ARBEJDSGIVER OM ENKELTPROJEKTERS PLACERING SOM EN DEL AF TEATERERHVERVET af Jens Münster-Swendsen Fri hjemmeopgave, individuel Teater & Samfund II Sommereksamenstermin 2002 Københavns Universitet, Åbent Universitet Underviser: Stig Jarl 1

2 1. Indledning side Problemet: enkeltstående projekter som virksomheder 1.2. Denne opgaves valg af metode 1.3 Om materialer og informationer 2. Definitioner: scenens aktører.. side Professionalisme som kriterium 2.2. Enkeltstående projekt/enkeltprojekt/projekt 2.3. Den juridiske person 2.4. Tilskudsgiverens tilsynsforpligtelse 2.5. Det offentliges virksomhedstilsyn 2.6. Hensigtsmæssighed 3. Bevillingspraksis side Beløbsstørrelser Absolutte beløb Relative tilskudsstørrelser 3.2. Ansvarstildeling 4. Virksomhedsformer. side Almennyttig virksomhed 4.2. Enkeltmandsvirksomhed 4.3. Interessentskab 4.4. Selvejende institution Ændringen i Fondslovgivningen Teaterforening 4.6. Anpartsselskab 4.7. Andre 5. Organisationspraksis.. side Teaterrådets anbefaling 5.2. Andre 6. Ledelse side Ledelsesformer 6.2. Ledelsesansvar 6.3 Ledelsesuddannelse/uddannelsesmuligheder 7. Specifikt problem: dagpengeberettigelse.. side A-kassernes aktuelle tolkning af ledighedsbegrebet 7.2 De modsatrettede kræfter på arbejdsmarkedet 8. Vurderinger det dér med hensigtsmæssighed side Forholdet til myndighederne 8.2. Virksomhedens interne forhold 8.3. Kunstartens udvikling 9. Afslutning: Muligheder & ekstrapolationer.. side 23 Litteratur og andre kildematerialer.. side 26 2

3 Bemærkelsesværdigt få har været uinteressante 1 1. Indledning 1.1 Problemet: Enkeltstående projekter som virksomheder Teatervirksomhed er (selvsagt) som erhverv underkastet samme muligheder og begrænsninger i forhold til lovgivning og arbejdsmarkedets regler som al anden erhvervsvirksomhed. I teaterkredse hævdes det ofte, at teatret er så specielt hvad angår såvel struktur som produkt og formidling at der derfor bør stilles krav om særskilt lovgivning, eller i det mindste om dispensationsmuligheder fra de mest uhensigtsmæssige lovbestemmelser og regler. Tilskud til enkeltprojekter ydes på baggrund af en ansøgning, som skildrer et kunstnerisk projekt, en idé opstået af en kunstnerisk nødvendighed. Ideens ophavsmand/-dame bliver som initiativtager og tilskudsmodtager projektets naturlige leder; men vedkommende har ikke af dén grund kompetence eller blot talent for at lede en teatervirksomhed. Projekternes relativt korte, egentlige produktionsperiode er årsagen til, at professionelle teaterfolk i denne del af erhvervet må veksle mellem perioder med beskæftigelse og perioder med arbejdsløshed. Under den nugældende lovgivning for a-kasserne er det vanskeligt for mange at fastholde deres status som dagpengeberettigede og dermed muligheden for en tålelig, personlig økonomi (fx i form af en acceptabel årsløn). Teatrets free lance medarbejdere er derudover hyppigt udsat for pres, og efter nogen tid med vekslende beskæftigelsesforhold, direkte krav fra Arbejdsformidling og a-kasse, om karriereskift og eventuelt anden uddannelse, hvis dagpengeretten skal bevares. Målet med denne opgave er at undersøge mulighederne for at forbedre eller ligefrem optimere enkeltprojekternes funktion som en betydningsfuld del af såvel teaterkunsten som teatererhvervet, og samtidig fastholde de betydningsbærende af teatrets medarbejdere i erhvervet. 1.2 Denne opgaves valg af metode I en kortfattet gennemgang af de mest anvendelige virksomhedsformer fokuseres på de erhvervsforhold, der specielt påvirker teatererhvervets udøvelse i praksis. Tilsvarende gennemgås enkeltprojekternes typiske organisationsformer, ikke mindst med henblik på de problemer der knytter sig til ledelsesfunktionen. Dette sammenholdes med teatrets traditionelle professionelle produktionsproces i praksis under hensyntagen til de forskelligheder, der findes ikke mindst indenfor projekterne og derpå forsøges en 1 Teaterrådets Beretning 2002/2003 som konklusion på en kvalitativ vurdering af 34 enkeltstående projekter i sæsonerne 2000/2001 og 2001/

4 vurdering af hensigtsmæssigheden i de mulige og de valgte organisationsformer, dels i forhold til det enkelte projekt, dels i forhold til den udvikling af teaterkunsten, som forudsættes i Teaterloven og som i sig selv må anses for ønskværdig. Afsluttende skitseres et par muligheder for organisation af enkeltprojekter indenfor de eksisterende forhold, som uden at være problemfrie måske åbner for andre eller flere muligheder for såvel udbytteoptimering som kunstartens løbende udvikling. 1.3 Om materialer & informationer Baggrunden for denne opgave er blandt andet overvejelserne i forbindelse med en årelang dialog med skiftende Teaterråd om professionaliseringen af projektmiljøet og mine egne erfaringer som projektleder og teateradministrator i år, især indenfor moderne dans. Opgavens vurderinger og konklusioner bygger derfor på en blanding af konkrete informationer, der i videst mulige omfang er søgt verificeret, og personlige erfaringer; især hvor materialet berører konflikter med gældende love og regler, fx indenfor dagpengeområdet (jf. afsnit 7), har det naturligvis ikke været muligt at få konkrete, efterviselige personinformationer. 2. Definitioner scenens aktører: 2.1 Professionalisme som kriterium Når Teaterloven omtaler teater er underforstået: professionelt teater. Det nævnes ikke mange steder i lovteksten, dog implicit, idet amatørteatret nævnes særskilt som genre. Lovgivningen og ikke blot Teaterloven - anerkender således teater, om end indirekte, som et professionelt erhverv, en branche i et professionelt kulturliv. Kun i kapitel 8 om Teaterrådets forhold pointeres, at rådet skal søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater ( 18, stk 1, 4. pkt) og da der umiddelbart efter ( 18, stk 3) pointeres, at Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til enkeltstående projekter, synes det godtgjort, at lovgiverne forudsætter, at enkeltprojekternes udvikling af teaterkunsten rent faktisk foregår på professionelle vilkår, indenfor rammerne af teatererhvervet. Professionalisme er en stærkt omdiskuteret afgrænsning indenfor teatret i en sådan grad, at ordet professionel lejlighedsvis bruges nedsættende som udtryk for teater, der er (for) smart, (for) overfladisk, (for) letløbende, (for) kunstnerisk uengageret. Der synes dog at være generel enighed om, at status som professionel medarbejder ved et teater er en kvalitativt positiv status. 4

5 Men det synes i dag almindeligt anerkendt, at der er to veje til professionalisme i teatererhvervet: at have gennemført en anerkendt uddannelse, eller at besidde den fornødne erfaring (dvs. at have gennemgået kollegaoplæring gennem en sjældent nærmere defineret periode indenfor i øvrigt professionel teatervirksomhed). Det følger derfor naturligt, at grænsen mellem professionel og ikke-professionel er flydende og kan diskuteres. Det bliver den sandelig også. Status som professionel teatermedarbejder kan derfor defineres udfra flere kriterier: For den enkelte teatermedarbejder vil gennemførelse af en anerkendt uddannelse normalt medføre professionel status. En del teaterfolk vil desuden hævde, at arbejdsmetode eller praksis, uanset uddannelse, kan være eksplicit afgørende for, om teatret/- medarbejderne/arbejdet kan anses for professionelle. Forstået på denne måde kan professionalisme således være stærkt afhængig af de pågældendes indstilling eller holdning til deres teaterarbejde foruden deres viden om, kendskab til og erfaring i den metodik, der hævdes at være garant for professionalismen. Især hvor der er tale om nyskabte (og eventuelt nyskabende) arbejdsmetoder, eller metoder som afprøves i den givne produktion, kan denne opfattelse af professionalisme gøre det ganske vanskeligt at skelne professionelt teater fra ikke-professionelt betegnelsen græsrodsprojekter vil således i lovens forstand, og ofte også i branchens, være reelt henhørende til amatørteatret, selvom grænsen er flydende og opfattelserne såvel stærkt divergerende som stærkt engagerede. Teatre, der udelukkende eller i væsentligt omfang kun beskæftiger professionelle medarbejdere, anses almindeligvis for professionelle. Teatre, som modtager tilskud fra offentlige myndigheder i henhold til Teaterloven, herunder Teaterrådet, anses automatisk for professionelle, for eksempel i forhold til refusionsanerkendelse (iflg Teaterlovens 25) eller godkendelse til de amtslige abonnementsordninger (Teaterlovens 24). Sammenlagt må man konstatere, at der - måske ikke overraskende - kun i forbindelse med visse økonomiske forhold - refusionsgodkendelse og deltagelse i abonnementsordninger - er forsøgt defineret utvetydige skel mellem professionelle og ikke-professionelle. Danmark har teateruddannelser for skuespillere, iscenesættere, scenografer og teknikere. Specifik uddannelse til leder indenfor teatret eller indenfor kulturlivet som sådant findes ikke i dag, heller ikke i form af (fagspecifikke) overbygnings- eller efteruddannelseskurser. 5

6 2.2 Det enkeltstående projekt/enkeltprojekt/projekt Hovedparten af alle teatre, der nævnes i Teaterloven, pålægges krav om alsidighed og fornyende virksomhed uden at disse pålæg differentieres nærmere. Således også Teaterrådet, som yder tilskud til blandt andet de enkeltstående projekter: Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed ( 18, stk 2, 2. punktum). Teaterrådets bevillingsområde defineres som såvel stationær som turnerende teatervirksomhed udenfor de i kapitel 2, 3, 5 og 6 nævnte teatre (Teaterlovens 18, stk. 1). Begrebet enkeltstående projekt defineres ikke i loven 2, men modstilles løbende teaterdrift, hvorfor det synes naturligt at definere et enkeltstående projekt som en enkelt teaterproduktion, der ikke indgår i et (nyt eller) etableret teaters fortløbende repertoire. I praksis håndteres begrebet enkeltstående projekt med diffuse grænser, eksempelvis modtager Teaterforeningen (stillleben), som er centreret omkring koreografen og performeren Anders Christiansens arbejde, projektstøtte, men har modtaget projekt-tilskud hvert år fra sæson 1994/95 til foreløbig 2002/03. Støtten har svinget mellem kr og kr pr. år. Tilsvarende har fx Mammut Teatret med flere årlige produktioner haft stærkt svingende tilskud fra forskellige offentlige tilskudsydere (primært Teaterrådet), men altid i form af projektstøtte. Enkeltstående projekt anvendes af Teaterrådet først og fremmest som en bevillingsmæssig afgrænsning, idet et projekttilskud ikke bør skabe samme forventning om kontinuerlig støtte som et driftstilskud, uagtet driftstilskud også jævnligt gives for et enkelt år ad gangen (som i sæson 1999/2000, hvor det nytiltrådte Teaterråd ikke ønskede at uddele flerårige bevillinger i deres første bevillingsår 3 ). For en række teatervirksomheder kan den årligt genkommende projektstøtte derfor i praksis ikke skelnes fra en étårig driftsbevilling. 4 Teatre med flerårig eller kontinuerlig driftsbevilling vil således kun i sjældne tilfælde også blive tildelt projektstøtte. Driftsstøttede teatre vil normalt forventes at finansiere projekter/- produktioner udenfor den lagte/pålagte repertoirelinie indenfor driftsbudgettet med henvisning til Teaterlovens eller vedtægternes alsidigheds- og/eller nyskabelses-forpligtelse. 2 I en tidligere udgave af Teaterloven (før 1992) havde de enkeltstående projekter deres egen paragraf - 19 og en deraf følgende fastlagt tilskudsramme. Teaterrådets administration af projekt-begrebet var dog ligeså kompleks som i dag, hvorfor det ikke var udtryk for en bedre eller tydeligere afgrænsing af enkeltprojekternes område. 3 Som anført i Teaterrådets beretning 2001/2002, p. 5 øverst 4 Det skal dog bemærkes, at Teaterrådet med tildeling af projektstøtte ofte peger på ét specifikt ansøgt projekt, men hvor ansøgeren har flere ansøgninger, eller lader flere projekter indgå i sin ansøgning, tildeler støtten til et projekt efter eget valg fx i 2001/02: Grob og Adelaide Benzon (Beretning 2001/2002, p. 18f). 6

7 I den aktuelle sammenhæng vil jeg af praktiske grunde ved et enkeltstående projekt eller blot enkeltprojekt forstå: en teaterådsstøttet teaterproduktion, som gennemføres af en teatervirksomhed uden kontinuerlig driftsbevilling. Hvor dette valg fraviges i eksemplerne, er det direkte anført i teksten. 2.3 Den juridiske person Tilskud til enkeltstående projekter bevilges principielt til et ansøgt projekt, men i praksis tillige til den teatervirksomhed eller den person, der står bag ansøgningen. For at kunne håndtere lønudbetalinger, moms, offentlige afgifter m.v. kræves normalt, at virksomheden (eller personen) er optaget i Det Centrale Virksomheds Register (CVR). Denne registrering sikrer myndighederne viden om virksomhedens eksistens og adresse, med henblik på den nødvendige indsigt i virksomhedens organisation og økonomi, og dermed blandt andet i at skatter og afgifter afregnes korrekt. Ved valg af virksomhedsform fastlægges samtidig princippet for fordelingen af virksomhedens ansvar i forhold til myndigheder, tilskudsyder og øvrige lovgivning (fx vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø). Uanset om virksomhedsledelsen består af én person (såkaldt enkeltmandsfirma) eller flere (i én af flere konstellationer, se nedenfor afsnit 4.3ff) defineres virksomheden som en juridisk person. Den juridiske person hæfter for virksomhedens dispositioner i enhver henseende indenfor gældende regler. 2.4 Tilskudsgiverens tilsynsforpligtelse Tildelingen af offentligt tilskud medfører tilsyn fra den tilskudsydende myndighed på den pågældende teatervirksomhed. Tilsynet vil i praksis variere efter (1) arten af tilskudsydende myndighed (kommune, amt, stat), (2) arten og størrelsen af tilskuddet og (3) virksomhedens art. Generelt og sædvanligvis kræves - godkendelse af virksomheden (i praksis af registrering, ejerskab og/eller vedtægter), - godkendelse af ledelsens sammensætning og ændringer i denne, - godkendelse af budget og regnskaber for projektet - indsendelse af årsberetning - samt - revision ved statsautoriseret eller i visse tilfælde blot registreret revisor. I de seneste år har fx Teaterrådet desuden bedt om udarbejdelse af virksomhedsprofil. For enkeltprojekter i denne artikels forstand vil tilsynsforpligtelsen formelt omfatte alle de nævnte forhold. Ved flere offentlige tilskudsydere til samme projekt vil normalt alle disse 7

8 myndigheder have krav om tilsyn. Graden og arten af tilsyn kan variere indenfor det samme projekt med flere tilskudsydere. Private tilskud, fx i form af legater fra private fonde, vil oftest blive udbetalt med et ønske i enkelte tilfælde fremsat som krav om - beretning om projektets forløb og - regnskab for legatets anvendelse. De offentlige tilskudsyderes tilsyn med teatervirksomheden har, som det fremgår, først og fremmest til formål at sikre tilskuddets korrekte anvendelse en rent økonomisk kontrol af, at pengene anvendes til det bevilgede, og kun til det bevilgede. Men samtidig føres, i hvert fald principielt, tilsyn med at teatervirksomheden er professionel og at ledelsen opfylder de eventuelle krav, lovgivningen eller virksomhedens vedtægter stiller. 2.5 Myndigheders og andres - tilsyn Ikke kun den offentlige tilskudsyder, men en lang række offentlige myndigheder, har ved virksomhedens stiftelse ret til indsigt i og pligt til at føre tilsyn med forskellige sider af virksomheden: de løbende regnskaber i forbindelse med afregning af skat, moms og afgifter, virksomhedens håndtering af arbejdsmiljø, sikkerhedsbestemmelser m.v. Desuden vil virksomheden i visse tilfælde være underlagt overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. De færreste teatervirksomheder, der oprettes specifikt til produktionen af et enkeltprojekt, vil være tilknyttet en arbejdsgiverorganisation (som fx BørneTeaterSammenslutningen (BTS), Foreningen Af Små Teatre (FAST) eller Foreningen De Danske Dansekompagnier (3Dk)) og derigennem underlagt overenskomst for løn og arbejdsforhold. Ikke desto mindre vil de gældende overenskomster for sammenlignelige områder blive lagt til grund for retlige afgørelser af uenighed om løn- og arbejdsforhold på et sådant projekt. Det vil for langt de fleste projekter handle om såvel Dansk Skuespillerforbunds (DSF) som Teaterteknikerforbundets (TEF) overenskomster med BTS og FAST (som 3Dk - foruden en række enkeltteatre - har tilsluttet sig). I tilfælde med større projekter, eventuelt på turné, vil der også kunne være tale om sammenligning med arbejdstagerforbundenes overenskomster med fx Det Danske Teater eller Amtsrådsforeningen. Uden at foregribe yderligere konklusioner, kan man roligt konstatere, at det kræver en betydelig indsigt i arbejdsmarkedets regulering at være velfungerende som arbejdsgiver. 2.6 Hensigtsmæssighed Hensigtsmæssighed er både en relativ og en subjektivt kvalitativ målestok og lader sig derfor ikke vurdere i målbar kvantitet. Ikke desto mindre er betegnelsen uhensigtsmæssig 8

9 det udtryk, der hyppigst høres blandt teaterfolk, når der tales om loves og reglers krav om efterlevelse i erhvervsmæssige sammenhænge. Brugen af udtrykket skaber forventning om, at man ved at ændre forholdene for teatervirksomheder i mere hensigtsmæssig retning kunne opnå større udbytte forstået i videste forstand som øget (også kunstnerisk) kvalitet; et bedre cost/benefit-forhold overfor det offentlige og/eller private tilskud betragtet som omkostning. Specielt hvad angår teaterbranchens free lance sektor, som naturligt omfatter de enkeltstående projekter, er det væsentligste problem dog et andet: at fastholde kompetente free lance medarbejdere i teatererhvervet med lovens egne ord: til teaterkunstens fremme. 3. Bevillingspraksis (Teaterrådet, andre off. fonde) Hverken Teaterloven eller de årlige Finanslove anfører beløbsstørrelser for, hvor store tilskud, Teaterrådet skal yde til enkeltstående projekter, endsige til størrelsen af det enkelte projekts tilskud. Tildelingen følger i enhver henseende Teaterrådets skøn. Teaterrådets tildeling følger traditionelt en afstemning af rådets ønsker om 1. at sætte så mange spændende projekter i gang som muligt 2. at give hvert enkelt projekt tilstrækkeligt tilskud I de senere år har rådet prioriteret 2. højest rådet skriver fx Følgen af højere finansieringsgrad er, at færre projekter bliver realiseret, men i et forsøg på at sikre den kunstneriske kvalitet er det én af de veje, Rådet har valgt. Naturligvis også for at de involverede personer kan få overenskomstmæssige, anstændige løn- og ansættelsesvilkår Beløbsstørrelser Absolutte beløb Nedenstående figur illustrerer en optælling af enkeltprojekt-bevillinger fra Teaterrådet i bevillingsårene 2001/02 og 2002/03. I optællingen er medregnet alle bevillinger markeret enkeltstående støtte uanset område i øvrigt eksklusive det internationale område. For turnéområdet kan argumenteres både for og imod sammenlignelighed, idet der lejlighedsvis søges til turné med allerede producerede forestillinger. Da en væsentlig del af enkeltprojekterne til provinsen dog produceres direkte til turné er de valgt medtaget hér. Udviklingsstøtte er ikke medregnet. Som det fremgår, tegner der sig ikke nogen klar fordeling af beløbsstørrelser i de to betragtede år samlet, heller ikke for det enkelte år (idet tilskuddende for 2001/02 umiddelbart fremgår som forskellen på de angivne søjler), idet dog langt hovedparten af bevillingerne ligger under 1,5 mio. kr. Det kan ikke uden videre konstateres, om tilskuddene er 5 Teaterrådets beretning 2001/2002, p. 4 nederst 9

10 fig. 1 hensigtsmæssige i forhold til det ansøgte, idet ansøgningsbudgetterne ikke kendes. Kommunale og amtskommunale projektbevillinger, der ikke er egnsteatertilskud, er oftest på beløb under kr, og gives ofte som billettilskud (ex: Fyns Amt) eller underskudsdækning pr. afholdt opførelse (ex: Københavns Kulturfond) Relative tilskudsstørrelser Projekters varighed varierer stærkt. Principielt fra få dage til hele år. Forestillingsorienterede projekter har en typisk kerneproduktion på 6-8 ugers indstudering efterfulgt af 2-4 ugers spille-/turnéperiode. Derudover administrativt og planlægningsmæssigt arbejde i en væsentlig længere periode, såvel før som efter produktionsperioden. Overenskomstmæssig løn for en medarbejder i den egentlige produktionsperiode udgør typisk kr for såvel medvirkende som teknisk og administrativt personale, arbejdslønnen samlet typisk 60-70% af projekternes omsætning hvorefter enhver kan udregne omfanget af muligt lønnet arbejde for det enkelte projekt, såvel som en rimelig kalkule for hele enkeltprojekt-miljøet. Tallet er imidlertid ikke interessant for en reel vurdering af ressourcerne for noget arbejde er pr. tradition gratis. Da gratisarbejde arbejde uden løn ofte er forbundet med den gratisarbejdendes balancegang med regler og love for a-kasse og/eller socialhjælp, er det ikke reelt påviseligt, i hvor stort omfang gratisarbejde finder sted. Erfaringen synes dog at vise, det trods Teaterrådets velvillige intention langt fra er afskaffet endnu. 10

11 Teaterrådet har i sin bevillingspraksis kun mulighed for at henholde sig til ansøgningsbudgetternes egne lønangivelser. Om budgettets oplysninger er i rimelig overensstemmelse med arbejdsmarkedets krav til fx lønniveau og ansættelsesperiode, tager rådet ikke stilling til. Forudsætningen for, at Teaterrådet kan leve op til sin målsætning tilstrækkeligt tilskud til løn for arbejde er derfor dels, at ansøgeren har været oprigtig, når lønbehovet budgetteres, dels at projektet fra ansøgningstidspunktet til premieren ikke ekspanderer væsentligt. Da offentlige tilskudsydere indbyrdes (fx den nu nedlagte Kulturfonden og Teaterrådet) ofte ekskluderer hinanden, vil støttede projekter typisk have én hovedtilskudsyder og for supplerende tilskud være henvist til hovedsageligt private fonde og legater. Ydelserne herfra er som de kommunale tilskud: beskedne. Tilsvarende har enkeltprojekter, der som nyopståede er uden særlig synlighed, svært ved at finde sponsering hvor modydelsen ofte netop hænger sammen med projektets eksponering; erhvervslivet søger hér som i investeringslivet først og fremmest det sikre udbytte, den kendte ydelse og med projekter er der selvsagt ingen sikkerhed. Samlende kan siges, at enkeltprojekter er stærkt afhængige af tilskuddet fra deres hovedtilskudsyder, jf. dog afsnit Ansvarstildeling Teaterrådet støtter i lige så høj grad den enkelte kunstner, som det støtter det enkelte projekt. Iscenesætteres og koreografers karriere følges nøje, og (som det fremgår af fodnote 4 ovenfor) rådet vælger ofte, når det ikke kan opfylde ansøgerens fulde ønske, at lade den pågældende kunstner selv udvælge et projekt blandt de ansøgte. Rådets bevillingsbreve stiles ofte til den enkelte kunstner, som derfor formelt og i praksis gøres ansvarlig for tilskuddets anvendelse. I forbindelse med godkendelse af revideret budget og produktionsplan ser rådet tillige på, hvordan projektets administration planlægges at foregå. Det anbefales lejlighedsvis mundtligt, men aldrig skriftligt at ansøgeren henvender sig til en bestemt virksomhed eller administrator. Rådet oplyser, at diskretionen dels skyldes hensynet til tilskudsmodtagerens valgfrihed, dels hensynet til branchens til tider vældigt følsomme konkurrenceforhold. 6 I forbindelse med oprettelsen af Projektkontoret i Dansens Hus (senere Dansekontoret) 7 ændredes denne praksis noget, idet rådet sammen med kontoplan etc. fremsendte en neutral meddelelse om kontorets eksistens til de enkelte tilskudsmodtagere 6 iflg. personlig samtale med teaterrådsmedlem Anette Eggert 7 I 1996 oprettede Dansens Hus et kontor til organisation, administration og produktionsledelse af både støttede og ustøttede danseprojekter. Kontoret fik året efter direkte støtte fra Teaterrådet på en forsøgsord- 11

12 Rådet stiller i praksis ikke krav om formel overdragelse af ansvaret for tilskuddets anvendelse fra tilskudsmodtageren til teatervirksomheden, uanset kunsterens grad af tilknytning til virksomheden. 4. Virksomhedsformer 4.1. Almennyttig virksomhed Kommercielle virksomheders formål er at tjene penge til sine indehavere. Normale virksomheder er som juridiske personer derfor skattepligtige selvangivelsespligtige og betaler skat af overskuddet, inden det udbetales til virksomhedens ejer(kreds). Almennyttige virksomheder har formål, som anses for så væsentlige for samfundet, at virksomheden blandt andet gøres skattefri. Teaterdrift regnes normalt for et sådant almennyttigt formål. En væsentlig betingelse er i så fald, at der ikke kan udbetales udbytte til virksomhedens ejere eller ansatte, men at ethvert overskud udelukkende anvendes år for år til virksomhedens almennyttige formål. Godkendelse som almennyttig opnås efter ansøgning til Told og Skat og er selvsagt en betydelig bureaukratisk lettelse for virksomheden Enkeltmandsvirksomhed Den almindeligste virksomhedsform i Danmark er den selvstændigt erhvervsdrivende. Det typiske eksempel er håndværkeren, der ikke er ansat af en mester, men selvstændigt modtager afregning fra den enkelte kunde. Enkeltmands-virksomheden er som alle andre virksomheder underkastet krav om regnskab, revision, indberetninger til offentlige myndigheder, tilsyn og kontrol, opfyldelse af regler om sikkerhed og arbejdsmiljø etc. Enkeltstående projekter i teaterverdenen kan naturligvis gennemføres som enkeltmandsvirksomhed. Men de fleste teatermedarbejdere er tilknyttet en arbejdsløshedskasse som lønmodtagere, og vil miste denne status, hvis de registreres som selvstændigt erhvervsdrivende. Denne virksomhedsform er derfor normalt mindre attraktiv og mindre anvendt i teaterbranchen end i fx håndværksbrancherne. Enkeltmandsfirmaet har fuld, personlig hæftelse indehaveren indestår for alle krav mod virksomheden med sin samlede, personlige formue m.v Interessentskab Et interessentskab består af flere sidestillede indehavere, som fordeler ansvar og udbytte imellem sig efter forudgående aftalt fordeling. Ansvarsfordeling og relationerne til myndigning, og fungerer i dag, i form af den selvstændige teaterforening Dansekontoret, på en tre-årig bevilling fra rådet. 12

13 hederne er de samme som ved enkeltmandsvirksomheder bortset fra det faktum, at ledelse og ejerskab er fordelt på flere. Der er i de senere år faldet en række domme, som underkender virksomheders status som selvejende institutioner og foreninger (se afsnit 4.4 og 4.5) de er typisk blevet erklæret at være interessentskaber eller enkeltmandsfirmaer; hvorved den selvejende institutions/foreningens begrænsede hæftelse erstattes af de personlige firmaers fulde, personlige og solidariske hæftelse 8, jf. også afsnit Selvejende Institution Den selvejende institution har, som navnet angiver, ingen ejerkreds den ejes af sig selv eller, kunne man sige, af sit formål. Den selvejende institution hæfter kun med sin formue, den ledes af en selvsupplerende styrelse, som kan uddelegere dele af ledelsesarbejdet og ansvaret til en ansat, daglig ledelse (for eksempel kunstnerisk og/eller administrativ leder) og har væsentlige begrænsninger i sit valg af aktiviteter i forhold til institutionens hovedformål Ændringen i Fondslovgivningen Ved en række ændringer af Fondslovgivningen, senest i 1991 ændredes status af erhvervspolitiske grunde for de selvejende institutioner. Blandt andet indførtes et tilgrundliggende formuekrav, p.t. kr , for fonde af denne karakter. Et sådant formuekrav er selvsagt vanskeligt at opfylde for teatervirksomheder, især sådanne hvor et substantielt offentligt tilskud udgør hovedparten af omsætningen. De fleste af de eksisterende, selvejende institutioner i teaterverdenen søgte derfor og fik dispensation fra formuekravet. En væsentlig betingelse for denne dispensation var, at det i virksomhedens vedtægt var sikret, at et eventuelt overskud ikke kunne udbetales andet end til virksomhedens almennyttige formål. Derudover stillede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen krav om, at formuen på dispensationstidspunktet skulle være positiv eller i det mindste ikke negativ. En del eksisterende teatervirksomheder, som blandt andet havde fungeret på projektbevillinger, blev derfor anbefalet (af Teaterrådet) at overgå til anden organisationsform teaterforeningen (se herunder afsnit 4.5). 8 Jf. retskendelser gengivet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside, hvoraf det fremgår, at en række erhvervsdrivende fonde har fået underkendt deres status og er blevet ikendt at være selskaber med fuld hæftelse. 13

14 4.5. Teaterforeningen Danmark er et foreningsland, hedder det ofte retten til foreningsdannelse er grundlovssikret (Grundlovens 3). Samtidig er foreningers drift normalt ikke underkastet lovkrav, men udelukkende indgåede aftaler og almindelig retspraksis på området; derfor synes foreningen som organisationsform umiddelbart velegnet til den form for ad hoc-drift, som enkeltstående projekter udgør. Der stilles krav til foreningens organisation: foreningen skal have medlemmer, som på den årlige generalforsamling udgør foreningens højeste myndighed. Foreningens medlemmer skal normalt betale kontingent. Medlemmerne skal bestemme over foreningens kapital i tilfælde af foreningens opløsning. Disse forhold nedfældes i foreningens vedtægt. Foreninger kan være erhvervsdrivende og skal i så fald opfylde en række yderligere krav fra myndighedernes side. Erhvervsdrivende foreninger skelnes fra almennyttige foreninger, hvilket igen kræver en række yderligere krav opfyldt herunder at foreningen ikke, heller ikke ved sin opløsning, kan udbetale udbytte/formueandele til sine medlemmer, men udelukkende anvende sine midler til det almennyttige formål. Tilsvarende skal enhver aktivitet ikke alene tjene foreningens hovedformål, men være direkte afledt af hovedformålet. Teaterrådet har samlet de fundamentale krav til en forening, suppleret med de nødvendige krav til en almennyttig forening i et sæt standardvedtægter som desuden i parenteser rummer enkelte, særdeles kortfattede råd og vejledninger. Foreningens ledelse er dens bestyrelse, som vælges på den årlige generalforsamling. Generalforsamlingen og bestyrelsen kan uddelegere dele af deres ansvar til for eksempel en kunstnerisk og/eller en administrativ leder, men kan ikke frasige sig sit overordnede ansvar for virksomhedens drift herunder dens økonomi og, om foreningen opfylder eventuelle tilskudgiveres krav til tilskuddenes anvendelse. En forening har normalt begrænset hæftelse dvs at foreningen kun hæfter med sin formue og medlemmernes indbetalte eller skyldige kontingent. Det betyder, at foreningens medlemmer ikke kan gøres personligt ansvarlige for økonomiske krav mod foreningen, og vil i normale situationer kun have indflydelse på virksomhedens adgang til pengeinstitutternes kreditgivning (i form af krav om sikkerhedsstillelse). 4.6 Anpartsselskab Ejerskabet af et anpartsselskab indehaves af de, der har købt anpart i virksomheden. Tilsammen udgør anpartshaveren selskabets generalforsamling, som i henhold til selskabets vedtægter vælger virksomhedens direktion og/eller bestyrelse. Hæftelsen i et an- 14

15 partsselskab er begrænset til selskabets formue der p.t. mindst skal udgøre kr., som skal være fuldt indbetalt ved selskabets registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anpartsselskaber udbyder i teatermæssig sammenhæng flest fordele til virksomheder med mere kontinuerlig drift eller behov for uddeling af udbytte til anpartshaverne det vi i gamle dage turde kalde: profit. Anpartsselskaber retter sig typisk mod mere komplekse virksomheder og har ingen særlige fordele for enkeltstående projekter i forhold til de førnævnte virksomhedstyper (blandt andet fordi Teaterrådets støtte hyppigt gives med en tilbagebetalingsklausul i tilfælde af overskud) Andre En række andre virksomhedsformer er principielt mulige, men ikke anvendt i praksis oftest på grund af de betydelige formuekrav, der som redegjort for ovenfor er vanskeligt håndterlige i offentligt støttede virksomheder, ikke mindst hvis der er underskud på driften. Aktieselskabet er én af erhvervslivets oftest anvendte virksomhedskonstruktioner, men tager som anpartsselskabet sigte på langt mere komplekse virksomheder end enkeltprojekter i teaterverdenen. 5. Organisationspraksis De færreste tilskudsmodtagere er bekendt med erhvervslivets mange muligheder for at organisere en nystartet teatervirksomhed. Den uerfarne tilskudsmodtager vil derfor ofte vælge udfra to enkle kriterier: a. hvilken virksomhedsform giver mig mulighed for at bevare min dagpengeret? b. med hvilke(n) virksomhedsform(er) kan jeg begrænse risikoen for personligt at komme til at hæfte for et i øvrigt uforudset underskud? Et tredje motiv spiller muligvis ganske ofte ind, og lader sig kun indirekte se, for eksempel når tilskudsmodtageren taler om min teaterforening 9 eller mit teater, nemlig: c. hvilken virksomhedsform lader mig bevare den totale indflydelse på projektet? Hvilket i givet fald kan tilskrives tilskudsmodtagerens manglende erfaring, men ret beset er samtidig at ville blæse og have mel i munden. 5.1 Teaterrådets anbefaling De fleste følger Teaterrådets anbefaling om at danne en teaterforening til varetagelse af projektets arbejdsgiver- og virksomhedsforpligtelser. På baggrund af rådets standardved- 9 Selv på Dansekontorets hjemmeside - skriver den nu tidligere leder i en artikel om projekters økonomi: Vores koreograf har oven i købet fået lavet sin egen teaterforening (min kursivering jm) 15

16 tægter samles en forening af medlemmer med interesse for tilskudsyderens kunstneriske arbejde, og disse mennesker stifter en forening til dette arbejdes fremme, vælger af deres midte en bestyrelse etc. I en del tilfælde udnævnes tilskudsmodtageren/initiativtageren naturligt nok til foreningens kunstneriske leder, hvor foreningen i andre tilfælde vælger ikke formelt at udnævne en kunstnerisk leder. I disse situationer er det derfor den samlede styrelse, der udøver den kunstneriske ledelse til opfyldelse af de forventninger, tilskudsyderen/teaterrådet måtte have; dvs. gennemførelse af projektet i overensstemmelse med tilskudsmodtagerens ansøgning. At bestyrelsen i den forbindelse vælger at ansætte tilskudsyderen som koreograf/instruktør er naturligt, og ofte i øvrigt et krav fra Teaterrådets side for at yde tilskuddet. Som nævnt er overdragelsen af tilskuddet ikke formaliseret,, men der kan argumenteres for at godkendelsen sker implicit med det reviderede budgets og produktionsplanens godkendelse i Teaterrådet. I forhold til bevarelse af tilskudsyderens status som lønmodtager synes alle formalia at være nøje overholdt men den endelige tolkning beror hos den aktuelle a-kasse. 5.2 Andre Det kan undre blandt andre denne forfatter at ikke flere tilskudsmodtagere vælger den selvejende institution som virksomhedsform, og søger den så nødvendige dispensation fra formuekravet. Man kan, muligvis med rette, hævde at en dispensationsbehandling er tidskrævende, og at der ikke er garanti for opnåelse af den nødvendige dispensation; og at dette, alt i alt, risikerer at forsinke oprettelsen af den nødvendige virksomhed nødvendig blandt andet for tilskuddets udbetaling og dermed for arbejdets påbegyndelse. Jeg har i skrivende stund ikke hørt om en eneste projekt-producerende teatervirksomhed, der siden ændringerne i fondslovgivningen 1991 har ansøgt om denne mulighed. En sandsynlig forklaring er den uhyre enkelhed i oprettelsen af en teaterforening som ydermere anbefales af tilskudsyderen: Teaterrådet. Anpartsselskaber anvendes, som nævnt ovenfor, primært hvor der er ønske om udbetaling af udbytte, og hvor der ikke er offentlige, direkte tilskud involveret (men nok indirekte i form af billettilskud). Således opererer PrivatTeatret med en stribe anpartsselskaber ét for hver produktion hvor nogle af de medvirkende ydermere er anpartshavere på linie med PrivatTeatrets leder. Men også et projekt i 2001/02 som Tonys og Tinas Bryllup, der ikke modtog offentligt tilskud, blev startet som anpartsselskab af projektets initiativtager. 16

17 6. Ledelse Manglen på specifik lederuddannelse indenfor teatrets (og kulturens) verden burde principielt ikke forhindre ikke nuværende og kommende teaterledere i at gennemføre andre af erhvervslivets mange lederuddannelser. Bortset fra ledere, der er headhuntet fra andre brancher (som fx Det Kongelige Teaters Michael Christiansen), synes kun ganske få at benytte sig af denne mulighed, heriblandt Dr. Dante s Carsten Møller og Nicolaj Cederholm (diverse kurser), Taastrup Teaters Mogens Holm (MBA-uddannelse) foruden Christina Krøll, der har sit eget produktionskontor i København (Diplom-erhvervseksamen). Desuden har BTS gennemført korte kurser i ledelsesstrategier primært for børneteatrenes og de små teatres administratorer. I projekternes verden må det konstateres, at den altdominerende del af, om ikke alle, de nystartede teatervirksomheder ledes af folk uden lederuddannelse. Uden at kunne fremlægge konkrete tal, har jeg en klar opfattelse af, at teaterforeningernes styrelser i adskillige tilfælde ikke engang kan opfylde lovgivningens krav om tilsammen at have kompetence til at lede virksomheden. 6.1 Ledelsesformer Med undtagelse af den selvstændigt erhvervsdrivende, som logisk nok er sin egen ledelse, gælder det for samtlige virksomhedsformer, at den valgte/udpegede bestyrelse er virksomhedens øverste ledelse. Styrelsen kan vælge at ansætte en direktion, bestående af én eller flere personer, og uddelegere dele af ansvaret til vedkommende. Men det o- verordnede ansvar, også for at virksomhedens drift sker i overensstemmelse med almindelig god forretningsskik, påhviler til enhver tid styrelsen. Hvor en virksomheds styrelse vælger at ansætte en direktion, skal fordelingen af ledelsesopgaver fremgå af vedtægterne eller af direktionens kontrakt med virksomheden. Normalt vil fx ansættelse af direktion være en styrelsesopgave, mens ansættelse af øvrige medarbejdere er direktionens opgave. Den egentlige, kollektive ledelse, som den kendes fra 1970ernes gruppeteatre er stærkt på retur om ikke helt afskaffet i dag. I princippet deltager dér samtlige ansatte medarbejdere i styrelsen. På de teatre, hvor en gruppe af de faste medarbejdere sammen udgør styrelsen, og de periodisk ansatte kun er ansatte, er der i realiteten tale om almindelige styrelsesforhold hvor blot styrelsens medlemmer tillige er ansat på teatret Ledelsesansvar En virksomheds styrelse kan som juridisk person gøres ansvarlig efter de almindelige erstatninsgregler, hvis virksomheden eller fx tilskudsyderen lider tab som følge af for- 17

18 sømmelighed eller kritisable dispositioner fra ledelsens side. Erstatningsansvar forudsætter altså, at nogen lider et økonomisk tab og at der er handlet uagtsomt eller forsømmeligt. 10 Underskud på et projekt, der opstår uden at styrelsen har handlet kritisabelt eller forsømmeligt, skal ikke erstattes af styrelsen personligt. Men pålignes styrelsen i en situation et erstatningsansvar, kan kreditorerne forsøge beløbet inddrevet hos ethvert styrelsesmedlem, som måtte anses for betalingsdygtig. Derudover påhviler som nævnt ansvar for overholdelse af gældende regler om sikkerhed og arbejdsmiljø styrelsen og det er normalt styrelsen personligt, der pålignes bøder ved påvist forsømmelighed. I de tilfælde, hvor der ansættes en direktion (fx kunstnerisk og/eller administrativ leder), vil direktionen i retligt forstand være underlagt for skærpede krav i forbindelse med erstatningsansvar, i forhold til virksomhedens øvrige ledelse. 11 Det er mit indtryk, at styrelsesmedlemmerne i de mange teaterforeninger, der koncentrerer sig om enkeltprojekter, i stigende grad bliver opmærksomme på disse forhold samt på deres muligheder for aktivt at holde sig informeret om foreningens drift og økonomi, med henblik på i tide at kunne gribe ind overfor krisesituationer. Men netop fordi denne type teaterforeninger ofte sammensættes i vældig hast med tilskudsmodtagerens venne-, bekendtskabs- og familiekreds som centrale medlemmer og som indvalgt styrelse er der i skræmmende høj grad tale om uerfarne ledelser, selv hvad angår de mest fundamentale ledelsesforhold. Det er desuden mit klare indtryk, at foreningernes generalforsamlinger dvs. medlemskreds og faktisk øverste myndighed trods erklæret interesse i foreningens formål i altovervejende grad kun inddrages sporadisk i foreningernes arbejde og drift. Nogle foreninger har indvalgt medlemmer med juridisk og/eller revisions-baggrund for at styrke styrelsernes kompetence. Det er selvklart en glimrende idé, selvom den inspiration, der kommer fra den informerede generalist i medlemskredsen måske er af lige så stor betydning for foreningens drift som den juridisk/økonomiske sagkundskab. Hvor det øvrige erhvervsliv langsomt er ved at få øjnene op for kvaliteterne ved at søge kontakt med kulturens folk, jf. de konceptuelle ligheder mellem branding og marketing overfor storytelling, er det lige så vigtigt for en teatervirksomhed at sikre sig, at der i ledelsesarbejdet indgår betydelige elementer af alsidig, kunstnerisk sagkundskab og ikke kun økonomisk og juridisk kompetence jf. Statsaut. Revisor Jens Østerby/Deloitte og Touche: Selvejende Institutioner p ibid. p jf. Pierre Guillet de Montheux: Det sublimas Konstnäliga Ledning (se litteraurlisten) Se også afsnit 9. 18

19 6.3 Ledelsesuddannelser Naturligvis er det svært at stille krav om lederuddannelse, når der som nævnt ikke findes specifikke lederuddannelser indenfor det kulturelle område. Ledelse indgår heller ikke som element i de eksisterende teateruddannelser, når undtages undervisningen på begge teatertekniske uddannelser 13 i tilrettelæggelse af en anvendelig produktionsplan. Uddannelsesmæssigt generelt betragtes ledelse typisk som en brancheorienteret overbygning på andre uddannelser, fx indenfor handel og håndværk. En stor del af de udbudte uddannelser sker derfor i privat regi udenfor myndighedernes kontrol. Af de eksisterende tilbud er der på merkonom- og teknonomuddannelserne ledelses-moduler, som umiddelbart tiltrækker sig størst opmærksomhed i teaterforbindelse. Der arbejdes i skrivende stund (juni 2002) 14 på at skabe en diplom-uddannelse, som dels rummer grundmoduler i generelle ledelsesforhold som økonomi, organisation og erhvervsjura, dels en specialedel med mere brancherelaterede emner. Teaterteknikerforbundet deltager i dette arbejde med henblik på etableringen af en kultur-administratoruddannelse. Som det også fremhæves i et tidligere forslag til opbygningen af en teateradministratoruddannelse 15, er det væsentligt at der i uddannelsen indgår en forståelse for produktionens kunstneriske forløb og forhold så administrator/administrativ leder kan blive en reel sparringspartner for den kunstneriske ledelse. 7. Specifikt problem: Dagpengeberettigelse Langt hovedparten af alle beskæftiget med professionelt teater i Danmark er lønmodtagere, i teatrets free lance sektor er de fleste derfor periodisk lønmodtagere og medlem af en arbejdsløshedskasse (oftest FTF-A, subsidiært HK s eller SiD s a-kasser 16 ). I de principielt ubeskæftigede perioder modtager free lance medarbejderen derfor arbejdsløshedsunderstøttelse eller tilsvarende bistandshjælp. En af de væsentligste forudsætninger for at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse er, at lønmodtageren i arbejdsløshedsperioden reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet dvs. kan sendes i arbejde med i princippet øjebliks varsel. 13 Statens Teaterskole hhv Aarhus tekniske Skole 14 jf. 15 Mette Hvid Davidsen og Tine Gaihede: Oplæg: Teateradministrator-uddannelse. Notat FTF-A: arbejdsløshedskasse for FTF Forbundet af Tjenestemænd og overenskomstansatte Funktionærer, som bl.a. er hovedorganisation for Dansk Skuespillerforbund og Teaterteknikerforbundet. HK: Handels- og Kontormedarbejderforbundet har egen a-kasse. Organiserer bl.a. administrativt personale på Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab 19

20 7.1 A-kassernes aktuelle fortolkning af rådighedsbegrebet Arbejdsformidlingernes og A-kassernes fortolkning af rådighedsbegrebet er løbende blevet strammet i de senere år. En del af stramningerne er dikteret af Arbejdsministeriet gennem cirkulærer, andre er udtryk for den enkelte a-kasses eller arbejdsformidlings skiftende fortolkning og kan derfor variere en del fra situation til situation. I den forbindelse har især FTF-A interesseret sig stærkt for forholdet mellem de formelle og de reelle ledelsesforhold i teaterverdenen; specifikt endda for teatervirksomheder, som arbejder med enkeltstående projekter. Grundlaget for vurderingen af teatermedarbejderens dagpengeberettigelse bygger bl.a. på en optælling af arbejdstimer de p.t. gældende forhold kræver, at vedkommende har udført (lønnet) arbejde i minimum 52 uger (1924 timer) indenfor de seneste 24 måneder fraregnet 5 ugers årlig ferie altså i knap 55% af de sidste to år. Arbejde som selvstændig, eller arbejde der kan ligestilles med selvstændig virksomhed, medregnes ikke i timeoptællingen. Argumentet for denne begrænsning er, at a-kasse medlemmet med indflydelse svarende til en selvstændig erhvervsdrivende kan påvirke tilrettelæggelsen af sit eget arbejde, så der principielt kan manipuleres med antallet af reelt beskæftigede timer og dermed finde bedrageri overfor a-kassen sted (!). At denne implicitte mistanke nu også udstrækkes til at omfatte situationer, hvor fx medlemmets ægtefælle eller andre fra familien deltager i virksomhedens ledelse, anses af de jurister, jeg har konsulteret 17, for så voldsom en stramning, at den formodentlig ikke kan holde til en retlig prøvelse. Men dét er en anden sag som ikke skal diskuteres yderligere hér Stramningerne skete primært fra I 2001 lykkedes det Dansk Skuespillerforbund (DSF) ved et fælles møde at opnå en mundtlig redegørelse for den gældende tolkning af reglerne. Principperne i denne tolkning offentliggjordes i forbundets medlemsblad, Spektakel, og stiller krav om antallet af medlemmer i foreningen, om ikke at måtte have medansvar for betaling af underskud, om at ægtefæller ikke må deltagelse i styrelsen m.v. Det oplyses ved henvendelse til FTF-A (telefonisk, juni 2002), at al vurdering af det en-kelte (FTF-A)-medlems engagement i en teaterforening fortsat sker individuelt, og at den konkrete formulering af disse regler derfor helt står for DSFs regning. Men det bekræftes, at mødet har fundet sted. 7.2 De modsatrettede kræfter på arbejdsmarkedet SiD: Specialarbejderforbundet i Danmark. Organiserer bl.a. hovedparten af scenemedarbejderne på Det Kongelige Teater og en del kulturhuse. Har egen a-kasse. 17 Iflg. div. samtaler med sekretariatschef, cand jur Claus Biehl på Teaterteknikerforbundet foråret

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den http://webregforum.pro.dir.dk/log/eogs/library/startblanket-revideret2-prod-maj06.pdf I denne artikel gennemgår vi - rubrik for rubrik - blanketten

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Egnsteateraftale mellem. Næstved Kommune 30. juni 2016 og omhandler Næstved Kommunes

Egnsteateraftale mellem. Næstved Kommune 30. juni 2016 og omhandler Næstved Kommunes juni 2009 af teaterlov (Teaterloven). om egnsteatre (Egnsteaterbekendtgørelsen), hjemlet i lovbekendtgørelse nr. 780 af den 23. Nærværende aftale er indgået i henhold til bekendtgørelse nr. 1404 af den

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

VEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1

VEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1 VEJLEDNING Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 3. september 2013 Vejledning om Formidlingsordningen

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter.

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Vejledning, vedtægter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Den 16. maj 2000

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC)

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Vedtægter for Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) 1 Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Hjemstedet er Frederikssund Kommune per 1.1.2007.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr. 1025-187 fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr. 1025-187 fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015 Jens Thomassen Sejerø Golfklub c/o Jens Thomassen Sejerøvej 25 4592 Sejerø Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato: 20-04-2015

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gjern Lokalråd Vagn Brostrup Jensen Teglværksvej 16 8883 Gjern Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato: 11-03-2015 Pulje : Landdistriktspuljen

Læs mere

UDKAST til VEDTÆGTER. for Gjern Almennyttige Udviklingsselskab Aps

UDKAST til VEDTÆGTER. for Gjern Almennyttige Udviklingsselskab Aps UDKAST til VEDTÆGTER for Gjern Almennyttige Udviklingsselskab Aps Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Selskabets navn, hjemsted og formål 1-3 Kap. 2 Selskabets kapital 4 Kap. 3 Anparterne 5 Kap. 4 Generalforsamling

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm 1. FORMÅL 1.1 Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling og produktion af kort- og dokumentarfilm.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A Sidst revideret april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 4 5. Optagelse af andelshavere:...

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Askø Strandvig Grundejerforening Per Skov Madsen Alstrup Strandvej 3 4840 Nørre Alslev Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato:

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Bemærkninger til standardvedtægter for private almene vandforsyninger

Bemærkninger til standardvedtægter for private almene vandforsyninger Vejledning nr. 102 12/2009 Gammelt nr. 102 Bemærkninger til standardvedtægter for private almene vandforsyninger Trænger vandværkets gamle vedtægter til et eftersyn, så anbefaler foreningen, at man indsender

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Koreografer i Danmark 2000

Koreografer i Danmark 2000 Koreografer i Danmark 2000 Baggrund, aktiviteter, formidling, økonomi m.v. Spørgeskema Læs venligst hele skemaet igennem, før du udfylder. Ikke alle spørgsmål vil være relevante for alle koreografer. Hvis

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A.

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A. VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A. Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 5 5. Optagelse af andelshavere:... 5 6. Andelsbevis:... 5

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Foreningen Team Teatret (herefter kaldt teatret) Herning Kommune(herefter kaldt kommunen) For perioden 1.1.2012 31.12.2015

Foreningen Team Teatret (herefter kaldt teatret) Herning Kommune(herefter kaldt kommunen) For perioden 1.1.2012 31.12.2015 Herning Kommune(herefter kaldt kommunen) For perioden 1.1.2012 31.12.2015 Og Foreningen Team Teatret (herefter kaldt teatret) S!de i a 7 Egnsteateraftale mellem Foreningen Team Teatret og Herning Kommune

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er KlubLiv Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 3. Foreningen er stiftet af DGI i 2014. 2 Formål,

Læs mere

OVERENSKOMST SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER

OVERENSKOMST SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER OVERENSKOMST MELLEM TEATRENES ARBEJDSGIVERORGANISATION BØRNETEATERSAMMENSLUTNINGEN/FORENINGEN AF SMÅ TEATRE I DANMARK OG SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER 1 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE Overenskomsten

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI

Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI FRI-Håndbog, afsnit 1. Optagelsesskema for Virksomhed, side 1 af 10 Juni 2013 Skema vedrørende optagelse i FRI og associering til DI 1. Ansøgningsskema 2. Oplysning om ledelses- og ejerforhold 3. Oplysning

Læs mere

Vedtægter for VikarBranchen i DI

Vedtægter for VikarBranchen i DI Vedtægter for VikarBranchen i DI Foreningens navn er VikarBranchen. Foreningens hjemsted er København. Foreningens formål er, at fremme vikar- og rekrutteringsvirksomhed markedsforhold og medvirke til

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Vedtægter. for. Kinorevuens Venner. Skørping

Vedtægter. for. Kinorevuens Venner. Skørping Vedtægter for Kinorevuens Venner Skørping Vedtægter for Kinorevuens Venner Side 2 af 4 1 Navn og hjemsted Kinorevuen's Venner er en forening med hjemsted i Rebild Kommune. 2 Formål Kinorevuens Venner har

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Vi har lavet dette skema til dig, som gerne vil have stiftet et anpartsselskab inklusive et holdingselskab gennem os. Skemaet er lavet, så du husker

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball 1 Navn og hjemsted: Foreningens navn er Aarhus 1900 Volleyball, som er en underafdeling af Aarhus Idrætsforening af 1900. Foreningen har hjemsted i Århus Kommune. 2

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

VEJLEDNING OM. uddelinger

VEJLEDNING OM. uddelinger VEJLEDNING OM uddelinger UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hvad kan anvendes til uddelinger... 2 3. Pligt til at foretage uddelinger... 3 4. Hvornår besluttes rammen

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 Vedtægter Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Landsforeningens navn er»landsforeningen Autisme«. 2 Landsforeningens hjemsted er Høje Taastrup. Formål 3 Landsforeningens

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter Ejendomsmæglernes Landsorganisation Vedtægter Kapitel 1. Navn - Hjemsted Formål 1. Navn og hjemsted Organisationens navn er EJENDOMSMÆGLERNES LANDSORGANISATION, EL. Organisationens hjemsted er sekretariatets

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser)

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Stiftelseskonference, Førde, den 22. april 2015 V/ Martin Poulsen Erhvervsstyrelsen Det danske fondssystem De erhvervsdrivende fondes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere