SAMMEN OM BEDRE VELFÆRD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN OM BEDRE VELFÆRD"

Transkript

1 SAMMEN OM BEDRE VELFÆRD Frivilligrådets strategi frivilligrådet November 2012

2 2 SAMMEN OM BEDRE VELFÆRD Frivilligrådets strategi November 2012 Udgivet af: Frivilligrådet Nytorv 19, 3. sal, 1450 København K Tlf: frivilligrådet

3 INDHOLD FORORD 4 SAMSKABELSE 1. BESKÆFTIGELSE PÅ TVÆRS AF SEKTORER 2. FOREBYGGELSE HVORDAN STYRKER VI DEN SAMMEN? FRIVILLIGHED 1. FRIVILLIGHED OMKRING OFFENTLIGE INSTITUTIONER FOLKESKOLEN SOM CASE 2. BARRIERER FOR ADGANGEN TIL AT VÆRE FRIVILLIG 3. NYE MULIGHEDER FOR DEN INNOVATIVE BORGER KAPACITET 1. STYRKELSE AF KAPACITETEN I DEN FRIVILLIGE SEKTOR 2. DOKUMENTATION OG EFFEKTMÅLING PÅ DET FRIVILLIGE OMRÅDE

4 FORORD 4 Den frivillige sektor er i forandring. For blot 15 år siden var den frivillige sektor præget af silotænkning med fokus på hver sit område - det sociale område, idrætten, kulturen, miljøet o.s.v. I dag tænker og bevæger den frivillige sektor sig i stigende grad på tværs af sektoren man er i dialog og lader sig inspirere af hinanden. Der er også kommet flere frivillige i løbet af de sidste 10 år. I 2004 deltog 35 % af befolkningen i frivilligt arbejde, og i 2011 var det hele 43 %. Og netop nu peger Kulturministeriets undersøgelse af Danskernes Kulturvaner 2012 på, at hele 53 % af befolkningen har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Der lader altså til at være et stigende engagement, en stigende lyst til at blive frivillig, og ikke mindst en stigende bevidsthed om, hvad frivilligt engagement er. Samtidig organiseres den frivillige sektor på nye måder. Fra de traditionelle foreninger, til midlertidige projekter, mikrofrivillige 1, beboerfrivillige og senest også frivillige på kommunale institutioner. Og der er mange typer indsatser fra lokale, spontane aktiviteter til landsdækkende aktiviteter, der bygger på mange års indsats. Sidst men ikke mindst, har den frivillige sektor fået større selvtillid og et voksende selvværd det sociale og sundhedsmæssige område ser ikke længere sig selv som blot et supplement men som en nødvendig del af et stærkt velfærdssamfund. Den frivillige sektor spiller en afgørende rolle både i forhold til at sikre et stærkt civilsamfund og et velfungerende velfærdsamfund. Civilsamfundet udgør en voksende ressource, som vi som samfund har brug for både at anerkende og inddrage langt mere, end vi gør i dag. Derfor er det Frivilligrådets klare opfattelse, at der lige nu er behov for at understøtte og samarbejde med den frivillige sektor på nye måder. Den offentlige sektor er både udfordret og i forandring. Først og fremmest bliver de offentlige finanser udfordret af den økonomiske krise, og kommunerne bliver udfordret af befolkningsudviklingen med små ungdomsårgange og et stigende antal ældre, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet. Samtidig står det offentlige midt i en legitimitetskrise, hvor borgerne til tider oplever, at de offentlige velfærdstilbud er bureaukratiske og ikke er tilpasset borgernes behov. Den offentlige sektor er dermed presset på økonomien fra flere sider. Derfor har det offentlige brug for at tænke nyt og innovativt både i forhold til velfærdsservice og i forhold til, hvordan der kan skabes politik og findes velfærdsløsninger på nye måder sammen med andre aktører 2, bl.a. borgere, frivillige organisationer og virksomheder. Det er en udfordring, som mange kommuner allerede har taget på sig som en opfordring til at gentænke sine velfærdsydelser og sine relationer til borgerne. Samspillet mellem sektorerne er således også i forandring, og der er i højere grad en oplevelse af, at sektorerne arbejder ud fra en fælles velfærdsdagsorden. Tidligere blev den frivillige sektor inddraget som et supplement til den kommunale velfærdsservice. Men i dag bevæger samspillet sig i en afgørende ny retning, hvor flere kommuner er optagede af medborgerskab og frivillighed som en nødvendig metode, de må gøre brug af på flere områder i den kommunale opgaveløsning. For Frivilligrådet er det udtryk for, at der i dag er en stigende interesse for at forandre, udforske og skabe nye indsatser, hvor det offentlige civilsamfund og erhvervslivet sammen skaber velfærd. En interesse, som kan lægge grunden for en ny praksis, hvor den frivillige sektor deltager i planlægningen og leveringen af velfærdsydelser; hvor frivillige organisationer producerer ydelser i samspil med offentlige organisationer, og hvor borgeren er med til at skabe sin egen ydelse fx som aktive forældre i et dagtilbud. Derfor er det Frivilligrådets vurdering, at alle muligheder lige nu står åbne for større ambitioner og nye visioner for vores velfærdssamfund. Et velfærdssamfund, hvor vi på tværs af sektorer sætter os sammen, bryder tabuer og lærer hinandens respektive virkeligheder bedre at kende, så vi kan overkomme barrierer og fokusere på mulighederne for at skabe fremtidens velfærd sammen. 1. Mikrofrivillighed er et udtryk for små, korterevarende og uforpligtende frivillige opgaver. 2. Se fx Reflections no. 3. Innovation i policy: allowing for creativity, social complexity and uncertainty in public governance af Jesper Christiansen (MindLab) og Laura Bunt (NESTA), September 2012.

5 5 Derfor opfordrer Frivilligrådet til en samlet strategi for samarbejdet om velfærd, så danskernes store innovationskraft kan rummes, opkvalificeres og struktureres til fordel for alle dem, der enten udfører frivilligt arbejde, eller alle dem, der har behov for hjælpen. Som strategisk rådgiver for regering og Folketing er Frivilligrådet optaget af at fremhæve muligheder, dilemmaer og barrierer i forhold til at styrke den frivillige sektors rolle både som velfærdsaktør og som civilsamfundsaktør. Med sin strategi for vil Frivilligrådet således arbejde for: 1. At vi i en tid med krise forener ressourcerne og sammen skaber et stærkt velfærdssamfund. Derfor vil Frivilligrådet skabe en dagsorden om: SAMSKABELSE 2. At den enkelte oplever, at det er enkelt at være frivillig, fordi barriererne er overkommelige, og respekten er stor. Derfor vil Frivilligrådet skabe en dagsorden om: FRIVILLIGHED 3. At civilsamfundet i takt med forandringerne kan styrke sin kapacitet til at indgå i samarbejdet. Derfor vil Frivilligrådet skabe en dagsorden om: KAPACITET I sit arbejde med Samskabelse, Frivillighed og Kapacitet vil Frivilligrådet bl.a.: Videreudvikle og inspirere regering og Folketings engagement i en dagsorden, hvor den frivillige sektor og civilsamfundet bliver anerkendt og inddraget i udviklingen af velfærd. Gå i dialog med de væsentligste aktører fra beslutningstagere til kreative og innovative miljøer. Indgå partnerskaber med andre aktører, som også vil skubbe en forandring i gang. Fokusere på at finde og formidle de gode eksempler og generere ny viden og refleksion.

6 Frivilligrådet vil skabe en dagsorden om: SAMSKABELSE Frivilligrådet vil arbejde for, at det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet i højere grad skaber velfærd sammen. Snarere end at erstatte den offentlige velfærd handler det om at forny den. Frivillige er ikke blot ekstra hænder, der kan tage fat, hvor der mangler. Forskellige aktører repræsenterer forskellige tilgange, kompetencer og organiseringer. Og velfærden rykker, når vi tør udforske, hvad vi kan skabe sammen - ved at kombinere vores forskellige ressourcer. Frivilligrådet ser konturerne af et helt andet velfærdssamfund tegne sig - hvor det ikke bare handler om at have ret til en ydelse, men om at have ret til at deltage, og hvor velfærd ikke kan udmåles i service, men i samskabelse og synergi. Derfor vil Frivilligrådet beskæftige sig med samskabelse i den betydning, at man benytter synergien mellem parternes styrker til at udvikle nye velfærdsindsatser og arbejdsformer sammen på tværs af sektorer og sammen med borgerne. Frem mod 2015 vil Frivilligrådet fokusere sit arbejde med samskabelse på 2 indsatser: 1) Beskæftigelsesindsats på tværs af sektorer 2) Forebyggelse hvordan styrker vi den sammen? Frivilligrådet vil koble disse indsatser med initiativer, der udvikler indsigt og forståelse for, hvilke rammer og tilgange, der kan befordre samskabelse om nye velfærdsindsatser og nye arbejdsformer. Frivilligrådet vil her gå i samspil med kommuner og andre aktører, bl.a. via partnerskaber, og Frivilligrådet igangsætte indsatser sammen med foreningslivet 3. Det er Frivilligrådets ambition, at der inden 2015 er opnået enighed mellem regering og kommuner om mål for udvikling af strukturer og andre initiativer, der kan understøtte samskabelse af velfærdsinitiativer i kommunerne. 1. BESKÆFTIGELSE PÅ TVÆRS AF SEKTORER Danmark står med en meget stor udfordring, der handler om jobskabelse. Ca danskere eller omkring hver fjerde dansker i den arbejdsdygtige alder modtager overførselsindkomster. Det drejer sig fx om dagpengemodtagere uden job og studerende, der skal i job efter uddannelsen. Frivilligrådet mener, at den frivillige sektor er med til at skabe merværdi på beskæftigelsesområdet, fordi frivillig indsats kan være med til at styrke lediges muligheder for at få et job og lette overgangen fra uddannelse til job. Den frivillige indsats omfatter fx støtte til ledige via mentorordninger og giver den enkelte frivillige mulighed for at fastholde og udvikle sine kompetencer og sit netværk. 6 Et konkret eksempel er KFUMs Sociale Arbejdes projekt Indsats på Kanten, der havde til formål at bringe 300 af de socialt mest udsatte borgere i beskæftigelse eller uddannelse og give dem mulighed for en tryg og meningsfuld tilværelse. Projektet løb fra , hvor det lykkedes at hjælpe 315 af projektets 732 deltagere altså 43 % i beskæftigelse eller uddannelse. Flere frivillige organisationer har desuden etableret socialøkonomiske virksomheder, som både i Danmark og det øvrige Europa står bag mange beskæftigelsesinitiativer. Frivilligrådet har også bemærket, at flere frikommuner 4 har fået øjnene op for, at den frivillige sektor kan være en spændende og konstruktiv samarbejdspartner, når det gælder nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig fx om Gentofte, Gladsaxe og Odense Kommuner, der bliver fritaget for reglerne om dagpenge og efterløn, som begrænser mulighederne for at yde en frivillig indsats. Frivilligrådet er optaget af de gode eksempler og ser dem som en anledning til at sætte flere ord på den frivillige merværdi, og hvordan merværdien kan øges via samskabelse med andre aktører. Derfor vil Frivilligrådet sætte fokus på de gode eksempler og på, hvordan samskabelse med den frivillige sektor rummer et potentiale for at styrke og udvikle beskæftigelsesindsatsen 5.. Hvad er Frivilligrådets mål? Frivilligrådet ser samskabelse som en vej til at forandre, udfordre og skabe nye indsatser, der virker bedre, fordi de går på tværs af sektorer og faggrænser. Men eksperimenter og nyskabelse på tværs af sektorer og faggrænser indebærer også, at vi vil støde på barrierer, dilemmaer og fordomme, som vi må rykke ved, hvis vi for alvor skal forandre sammen. Derfor mener Frivilligrådet, at vi må bevæge os ad 2 spor, hvis vi skal gøre beskæftigelsesindsatsen bedre via samskabelse: 1) Det ene spor handler om regulering, og hvordan vi via lovgivning og kommuneøkonomiaftaler kan fremme og skabe de bedst mulige rammer for samskabelse. 2) Det andet spor handler om holdninger og værdier, og at vi må gå i dialog om mulige bekymringer og fordomme på tværs af sektorer og faggrænser. 3. Frivilligrådet er i færd med at udvikle et partnerskab med Aarhus Kommune og vil udbygge lignende relationer, herunder i forbindelse med frikommuneforsøgene. Rådet vil via projektet Den frivillige verden sætter værdi og ord på sig selv styrke de frivillige foreningers egen afklaring omkring rolle og perspektiver i samskabelse af velfærd. 4. Regeringen har udvalgt ni frikommuner, som er Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg. Frikommuneforsøget løber fra 2012 og fire år frem. Frikommunerne kan løbende indsende forsøgsansøgninger. 5. Se fx Ungdommens Røde Kors projektet Dynamo på: dk

7 7 Hvad er Frivilligrådets mål? Frem til 2015 har Frivilligrådet her 6 mål: At vi får indsamlet de gode eksempler på bl.a. kompetenceudvikling, støtte til ledige og jobskabelse i den frivillige sektor, så vi bliver klogere på, hvordan frivillig indsats kan være en vej til beskæftigelse. At vi får indsamlet de gode eksempler på samskabelse, så vi kan tale mere præcist og forpligtende om synergier, og hvordan beskæftigelsesindsatsen kan blive bedre, når det offentlige, erhvervslivet og den frivillige sektor skaber nye indsatser sammen. At vi gennem dialog på tværs af det offentlige, den frivillige sektor og arbejdsmarkedets parter m.fl. får både synliggjort og rykket ved mulige barrierer og dilemmaer, der i dag udfordrer vores muligheder for sammen at skabe nye beskæftigelsesfremmende indsatser. At der senest i kommuneøkonomiaftalen for 2015 indgår mål for, hvordan offentlige, private og frivillige aktører i højere grad skal finde sammen og udforske, hvordan vi i fællesskab kan udvikle nye beskæftigelsesfremmende indsatser. At barriererne for frivillige på dagpenge, kontanthjælp og efterløn er fjernet senest i 2015, så man som ledig fremover kan yde så stor en frivillig indsats, som man har lyst til, hvis blot man fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. At der i forbindelse med de kommende ressourceforløb 6 fx bliver åbnet mulighed for, at man kan komme i aktivering i en frivillig organisation. Hvad vil Frivilligrådet gøre? Frem til 2015 vil Frivilligrådet: Tage initiativ til, at gode eksempler fra den frivillige indsats og på samskabelse bliver indsamlet. Frivilligrådet vil her arbejde tæt sammen med bl.a. VERSO 7 og inddrage eksempler og erfaringer fra udlandet på frivillighed og fremme af arbejdsmarkedsparathed 8. Følge udvalgte frikommuner som cases for samskabelse på beskæftigelsesområdet, fx Gentofte, Gladsaxe og Odense Kommuner. Gå i dialog med nogle af de væsentligste aktører, fx ministerier, KL, arbejdsmarkedets parter og udviklingsmiljøer som MindLab 9, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi får sat skub i samskabelse, synergier og nyskabende eksperimenter på beskæftigelsesområdet. Arbejde på, at der bliver iværksat større undersøgelser af det reelle potentiale for samskabelse på beskæftigelsesområdet, herunder afklaring af interessen hos andre aktører. Aktivt skubbe på regeringens arbejde med at fjerne barrierer for den frivillige indsats, ikke mindst barriererne for frivillige på dagpenge, kontanthjælp og efterløn. Udarbejde forslag til, hvordan frivillige foreninger kan få mere kapacitet til at fremme udsatte gruppers arbejdsmarkedsparathed via beskæftigelsesfremmende initiativer. 6. Ressourceforløb indgår i aftalen mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af førtidspension og fleksjob fra den 30. juni VERSO (Volunteers for European Employment) er et pan-europæisk udviklings- og vidensprojekt. Læs mere på 8. Læs mere om engelske erfaringer på Institute for Volunteering Researchs hjemmeside : 9. MindLab er en tværministeriel udviklingsenhed på tværs af af Erhvervsog Vækstministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

8 8 2. FOREBYGGELSE HVORDAN STYRKER VI DEN SAMMEN? 40 % af befolkningen er diagnosticeret med en eller flere kroniske lidelser, og andelen vil stige i takt med den ændrede demografi 10. Hver fjerde ældre oplever en gang imellem eller ofte at føle sig ensom 11. Mellem 4 og 8 % af unge mellem 13 og 20 år føler sig ensomme hver dag 12. Forebyggelse af både fysiske lidelser og sociale udfordringer vil derfor kunne bidrage til styrket livskvalitet og højere aktivitetsniveau og selvhjulpenhed i befolkningen, og forebyggelse vil samtidig kunne lette udgiftspresset på det sociale og det sundhedsmæssige område. Frivilligrådet mener, at det er på tide, at det offentlige i højere grad er opmærksom på den viden og de erfaringer, som den frivillige sektor ligger inde med. I dag har det offentlige primært sin opmærksomhed rettet mod foreningslivets behandlingsinstitutioner og rådgivningstilbud, og det offentlige har ikke så meget fokus på den frivillige sektors potentiale på forebyggelsesområdet. Sundhedsvæsenet bliver stadig mere præget af specialisering og kortere indlæggelsestider, så selv velfungerende patienter får svært ved at håndtere kronisk sygdom. Derfor har det stor betydning, at foreningerne ofte tilbyder peerto-peer-learning suppleret med en målrettet oplysningsindsats. Sparring med andre patienter har nemlig indflydelse på den enkeltes motivation for at søge (korrekt) behandling og for at følge den behandling, man har fået ordineret. Frivilligrådet er også optaget af, hvordan vi kan styrke sundhedsfremme og forebyggelse, hvis vi bygger indsatsen op omkring lokale fællesskaber. Her kan vi lære noget af England, hvor man arbejder med People Powered Health, hvor lokale fællesskaber inddrages i sundhedsfremme på innovative måder 14. I Danmark har Fredericia-modellen for rehabilitering af ældre medtænkt elementer af tilgangen, men inddragelsen af foreningers ressourcer har desværre været begrænset. Frivilligrådet mener, at det vil styrke indsatsen, hvis det offentlige og den frivillige sektor i højere grad samarbejder om den nuværende indsats og sammen udvikler nye og nyskabende indsatser. Det gælder både i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme og i forhold til valg af metoder. Hvad angår forebyggelse, ser en lang række foreninger forebyggelse som et væsentligt element i deres indsats. Det gælder fx på misbrugsområdet, hvor oplysning og indsats over for mennesker i risiko længe har haft høj prioritet for foreningerne. Det gælder også idrætsforeningerne, der logisk nok er optagede af motion og forebyggelse. Andre foreninger bruger en ressourcebaseret tilgang; fx Home-Start, der har et forebyggende tilbud om familievenner til familier i krise. 13 Store dele af foreningslivet arbejder også med sundhedsfremme, fx via indsatser omkring kost og motion. Sundhedsfremme er bl.a. en del af paletten for flere og flere idræts- og ældreorganisationer, der i stigende grad arbejder med udsatte eller marginaliserede grupper. Det gælder også patientforeninger, som har solid kompetence bl.a. i forhold til (egen-)mestring af sygdom. 10. Læs mere på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside 11. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. ( ), Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden, september Læs mere på foreningen Ventilens hjemmeside om-ensomhed/ 13. Læs mere på Home-Starts hjemmeside: viewpage.php?page_id=4&link_id= Projektet er iværksat af NESTA, der er en uafhængig velgørenhedsorganisation i England. Se mere på NESTAs hjemmeside uk I Danmark er Sund By netværket og deres butikker et tidligt eksempel på en lignende tilgang, som også har bidraget til tættere samspil mellem foreningsliv og borgere.

9 9 Hvad er Frivilligrådets mål? Frem til 2015 har Frivilligrådet 5 mål: At vi i langt højere grad får spredt budskabet om, hvilken rolle den frivillige sektor spiller i forebyggelsesindsatser, der virker, fx i forhold til ældres ensomhed, støtte til udsatte familier, forebyggelse af misbrug, patientuddannelse mv. At vi gennem dialog mellem den offentlige og den frivillige sektor får gjort det selvfølgeligt, at frivillige aktører og foreninger systematisk deltager i arbejdet med at udvikle strategier og planer på forebyggelsesområdet, fx i forbindelse med kommunale forebyggelsesplaner. At vi får skabt flere konkrete anledninger til samskabelse mellem kommunerne og den frivillige sektor, så parterne i langt højere grad i fællesskab udvikler nye og innovative indsatser om forebyggelse og sundhedsfremme, fx via innovative partnerskaber. At vi gennem dialog mellem den offentlige og den frivillige sektor får skabt grundlag for, at vi i højere grad bygger forebyggelsesindsats og sundhedsfremme op omkring lokale fællesskaber, så lokale aktører på kryds og tværs er med til at udvikle nye indsatser og tænke kreativt. At vi får styrket incitamenterne til, at den frivillige sektor også selv tænker mere i dialog og samskabelse, så frivillige aktører og foreninger selv bliver bedre til at lære af hinanden, udvikle nye indsatser sammen og i fællesskab indgå samarbejde med andre aktører. Hvad vil Frivilligrådet gøre? Frem til 2015 vil Frivilligrådet: Tage initiativ til, at vi får indsamlet mere viden om den frivillige sektors rolle i forebyggende indsatser, herunder i forhold til metoder, som bør anvendes mere systematisk. Gå i dialog med de væsentligste aktører på området, fx KL og patientforeningerne, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi i højere grad kan få sat skub i samskabelse og nytænkning om forebyggelse og sundhedsfremme på både centralt og lokalt hold. Gå i dialog med de faglige organisationer på området om, hvordan vi sikrer, at fagpersoner får mere viden om, hvilke tilbud den frivillige verden råder over, og hvordan fagpersoner i højere grad kan samarbejde med den frivillige verden om sundhedsfremme. Følge og gå i dialog med Socialstyrelsen om deres indsats for at understøtte kommunernes arbejde med rehabilitering af ældre, bl.a. inspireret af Fredericia-modellen 15, og hvordan man i højere grad kan inddrage ressourcer fra den frivillige sektor. Udarbejde forslag til, hvordan man kan styrke den frivillige sektors tværgående samarbejde om at udvikle og styrke forskellige forebyggelsesindsatser. 15. I satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat 20 mio. kr. hhv. i 2012 og 2013 til at styrke indsatsen. Læs mere på: aeldre/forebyggelse-og-sundhed/rehabilitering

10 Frivilligrådet vil skabe en dagsorden om: FRIVILLIGHED Frivilligrådet vil arbejde for, at frivillighedens potentialer og nye former for frivillighed bliver styrket, og at barrierer for frivillig indsats bliver fjernet. Frivillighedens former og roller er under forandring. Frivillige rykker ind på kommunale institutioner, og frivillige er ikke længere kun forbundet med foreninger men færdes på egen hånd eller i uformelle netværk. Frivilligheden flytter som tema ind på nye arenaer og i nye fællesskaber, hvor man ser på frivillighed som en del af et samspil med andre parter. Frivilligheden kommer i dag også til udtryk i det virtuelle, hvor der findes flere platforme, fora, grupper m.fl., der muliggør online-deltagelse i frivillige aktiviteter, når det lige passer, i stedet for fysisk deltagelse på faste tidspunkter. Nutidens frivillighed er sporadisk og kontinuerlig, langvarig og kortvarig, består af store og små indsatser og på lokalt, regionalt, nationalt og globalt plan. Nutidens frivillige er stadig kassereren, fodboldtræneren eller den værestedsfrivillige. Men i dag er den frivillige også en narkoman med overskud til at hjælpe til i folkekøkkenet. Det er naboen, der samler en flok mennesker om at lave urbane haver. Og det er manden, der giver gældsrådgivning over telefonen hjemmefra, eller manden, der arbejder frivilligt i en time midt på arbejdsdagen. Frivilligrådet mener, at der skal være plads til alle former for frivillighed også de nye former, som endnu ikke er blevet integreret fuldt ud i vores hverdag, men som stadig oplever at blive forhindret af en række barrierer. Frem mod 2015 vil Frivilligrådet fokusere sit arbejde med frivillighed på tre indsatser: 1) Frivillighed omkring offentlige institutioner folkeskolen som case. 2) Barrierer for adgangen til at være frivillig. 3) Nye muligheder for den innovative medborger FRIVILLIGHED OMKRING OFFENTLIGE INSTITUTIONER FOLKESKOLEN SOM CASE Der er stadig flere frivillige på de kommunale institutioner også uden foreningstilknytning som varetager en række opgaver for institutionens brugere. Vi har i en del år talt om frivillige på plejecentre og ældreinstitutioner. Men også i folkeskolen kan man se, at forældre og frivillige organisationer inddrages i klassens liv og læring og på ture både i og uden for lokalsamfundet. I skrivende stund forbereder undervisningsministeren en kommende folkeskolereform, bl.a. med udgangspunkt i initiativet Ny Nordisk Skole. Der er i denne forbindelse produceret et manifest om det værdimæssige grundlag for fremtidens daginstitutioner og skole 16. Frivilligrådet har i efteråret 2012 foretaget en undersøgelse blandt 235 grundskoleelever i klasse, der viser, at 63 % af eleverne ikke mener at have modtaget undervisning om frivilligt arbejde. Til gengæld er et stort flertal af eleverne enige i, at de burde komme mere ud til de lokale foreninger, eller at disse burde komme mere på skolen og undervise eller fortælle om deres arbejde. Generelt er eleverne positive over for frivilligt arbejde, og hele 83 % svarer, at de gerne vil være frivillige i fremtiden. Frivilligrådet mener, at flere frivillige på institutionerne giver bedre løsninger og styrker den lokale sammenhængskraft. Vi vil åbne for flere frivillige i folkeskolen og for, at skolen fungerer som eksemplarisk praksis, hvor eleverne kan se betydningen af frivilligt arbejde i dagligdagen. Det vil styrke en dannelsesproces og være med til at gavne elevernes forståelse for samfundet, og det vil også give plads til, at foreningernes særlige ekspertiser i højere grad benyttes i dagligdagen. På samme måde mener Frivilligrådet, at elevernes bevidsthed om samfundets sammenhæng styrkes ved, at eleverne selv oplever, hvordan det er at yde en frivillig indsats og at tage ansvar for hinanden et tankesæt, der allerede ses fx i begrebet cooperative learning Manifest for Ny Nordisk Skoles pkt. 9: Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og videns institutioner, forenings- og arbejdsliv. Dogmer for Ny Nordisk Skole, dogme 5: Vi vil fortælle verden om vores mål, metoder og resultater. Vi vil involvere omverdenen, forældre, børn og unge i vores arbejde ved lægge det frem. Se hele Mål, Manifest og Dogmer for Ny Nordisk Skole på Nordisk-Skole/Hvad-er-Ny-Nordisk-Skole/Maal-Manifest-og-Dogmer-for-Ny- Nordisk-Skole 17. Cooperative learning er kort fortalt en undervisningsform, der indebærer, at eleverne arbejder sammen og hjælper hinanden i mindre teams. Læs mere på

11 11 Hvad er Frivilligrådets mål? Frivilligrådet vil gerne bryde grænsefladen mellem de offentlige institutioner og frivillige (med særligt fokus på folkeskolen). Frem til 2015 har Frivilligrådet her 3 mål: At øge opmærksomheden på, hvordan frivillige og frivillige organisationers specifikke ekspertiser kan bruges til at styrke læring og inklusion, fx via Læring i bevægelse 18. At kvalificere læringsmiljøerne ved at inddrage kræfter fra lokalsamfundet, frivillige organisationer og enkeltpersoner i folkeskolen, fx idrætsorganisationer, lokale kunstnere eller andre med særlig viden om et særligt område. At øge elevernes bevidsthed om, hvordan de via en frivillig indsats kan tage ansvar for hinanden og dannes til demokrati og medborgerskab, fx via barn-til-barn- og ung-til-ung-initiativer. Hvad vil Frivilligrådet gøre? Frem til 2015 vil Frivilligrådet: Gå i dialog med undervisningsministeren om at indføre frivillighed og inddragelse af omverdenen, forældre og foreninger som en del af folkeskolereformen, med afsæt i Ny Nordisk Skoles Mål, Manifest og Dogmer. Arbejde på, at der indføres et punkt om skolens forhold til frivillighed i principperne for skolens virksomhed, som fastsættes af skolebestyrelserne 19. Gå i dialog med relevante aktører om konkrete tiltag om frivillighed i folkeskolen, såsom udvikling af frivillighedspolitikker og inddragelse af organisationernes ekspertise fx med Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, kommunerne og Skole og Forældre. Opfordre Undervisningsministeriet til at igangsætte en proces om udvikling af modeller for frivillighed i folkeskolen. Der kan fx udvikles en model for frivilligpraktik i folkeskolen som en del af erhvervspraktikken, eller der kan opstilles læringsmål for medborgerskab og frivillighed på overbygningen og dernæst udarbejde en konkret handlingsplan sammen med relevante aktører, bl.a. med inspiration fra det hollandske skolesystem. Opfordre til at tænke i samspil med eksisterende fritidstilbud, når man planlægger den kommende helhedsskoles indhold, fx klubber og selvejende institutioner. Bruge Frivillig Fredag som platform til, at folkeskolerne igangsætter initiativer om frivillighed. Undersøge mulighederne for en skalering af undersøgelsen af klasses elevers holdning og kendskab til frivilligt arbejde samt opfordre til anden forskning, der kan lægges til grund for handleplaner mv. 18. Projekt Læring i bevægelse handler om at styrke børn og unges fysiske aktivitet i dagtilbud, grundskolen, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Læs mere på 19. Lov om folkeskolen, 44, stk. 2.

12 12 2. BARRIERER FOR ADGANGEN TIL AT VÆRE FRIVILLIG Selvom de kendte grænser for frivillighed nedbrydes, er der stadig en række barrierer for at være frivillig. Mulighederne for deltagelse, opkvalificering og støttemulighederne for frivillige har ikke udviklet sig i takt med den store stigning i frivilligt arbejde. De omfatter således ikke i særligt høj grad de nye former for frivillighed fx er der nogle kursustilbud for frivillige, hvor ikke-organiserede frivillige ikke har mulighed for at deltage. På samme måde kan den nuværende definition på frivillighed, bl.a. når den forudsætter, at den frivillige indsats skal være formelt organiseret, ekskludere løsere organiseringer og lokale fællesskaber fra deltagelse, opkvalificering og økonomisk støtte til frivilligt arbejde. I regeringsgrundlaget har regeringen en målsætning om, at det skal blive lettere at være frivillig. Derfor har Social- og Integrationsministeriet indsamlet input og løsningsforslag fra en række frivillige aktører og samlet dem i Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet af juni Det gælder især begrænsningerne for dagpenge- og efterlønsmodtagere ift. at udføre frivilligt arbejde. Arbejdet med at begrænse bar rierer fortsætter i samarbejde med en række andre ministerier. Også forskelle på tværs af sektorer og fagligheder kan indimellem spænde ben for adgangen til at være frivillig. Der er fx blandt nogle offentlige medarbejdere og faglige organisationer en forestilling om, at frivillige overtager de ansattes job, og at frivillige i den offentlige velfærdsproduktion er med til underminere den universelle velfærdsstat. Dette kan hæmme inddragelsen af frivillige på offentlige institutioner. Endelig kan der peges på, at de frivillige organisationer generelt med fordel kunne styrke samarbejdet med hinanden om, hvordan man kan bruge de nye former for frivillighed, som knytter sig mere til de fællesskaber, hvor folk færdes. Det kan være i lokalområderne, på arbejdspladsen eller i de små sammenslutninger blandt kommunale frivillige på ældrecentre mv. Frivilligrådet mener, at der stadig ligger et stort stykke arbejde i at nedbryde barrierer på tværs af sektorer og fagligheder. Dertil kommer, at en mere fleksibel og dynamisk forståelse af frivillighed, hvor bl.a. frivillige i løsere fællesskaber og brugerfrivillige er omfattet, kan være med til at sikre lige mulighed for alle frivillige til deltagelse, kvalificering og økonomisk støtte. Hvad er Frivilligrådets mål? Frem til 2015 har Frivilligrådet her 4 mål: At alle frivillige skal have mulighed for deltagelse, opkvalificering og økonomisk støtte. At fremme rummelighed i det frivillige arbejde (fx lige muligheder for frivillig deltagelse for udsatte grupper og mennesker med handicap som for andre grupper). At nedbryde barrierer for frivillighed i lovgivningen og i forhold til den offentlige forvaltning af lovgivningen. At nedbryde barrierer på tværs af sektorer og fagligheder. Hvad vil Frivilligrådet gøre? Frem til 2015 vil Frivilligrådet: Arbejde med en udvidelse af definitionen på frivilligt arbejde, så flere typer af frivilligt arbejde anerkendes, fx løsere fællesskab, brugerfrivillighed og sporadisk frivillig aktivitet 20. Aktivt skubbe på regeringens barrierearbejde. Især i forhold til begrænsningerne for dagpenge- og efterlønsmodtagere 21. Opfordre til eller selv deltage i et udviklingsarbejde om rummelig frivillighed. Gå i dialog med faglige organisationer om at styrke mulighederne for samarbejde mellem frivillige og ansatte på offentlige institutioner. Gå i dialog med KL om, hvordan frivillighed italesættes på en anerkendende måde, som en vej til fornyelse og ikke udelukkede som erstatning. 20. Frivillighed defineres typisk med henvisning til Johns Hopkins-undersøgelsen fra Frivilligt arbejde fremmer beskæftigelsen og skaber nye jobs, jf. afsnittet om Samskabelse tidligere i strategien.

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi

Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi 3. juni 2014 Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi Deltagelse i fællesskabet er den grundlæggende præmis for et sundt og bæredygtigt samfund. Vejen til et samfund, hvor

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune Kan civilsamfundet udgøre the missing link mellem reformer og kommunal virkelighed? Bliver der

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Præsentation for Generalforsamlingen 2014 22. oktober 2014 Fra Nye tider, nye skikke... Debatoplæg juni 2012 (HB) Lokal debat Strategiske

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

frivillighed og medborgerskab

frivillighed og medborgerskab Strategi for frivillighed og medborgerskab 2012-2015 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Udfordringer 6 Vision 8 Tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab 12 Tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet

Læs mere