AFTAGERPANELMØDE I SCHOOL OF ICT

Transkript

1 AFTAGERPANELMØDE I SCHOOL OF ICT 10. NOVEMBER 2015

2 Dagsorden : Velkomst og introduktion : Status for uddannelserne v/ Uffe Kjærulff : Forslag til nye uddannelser Kandidatuddannelse (Joint Master) i Digital Communication Leadership v/ Anders Henten, AAU Kandidatuddannelse i Produktions-IT v/ Uffe Kjærulff (stedfortræder) : Pause : B&O's Innovation Camp en model for stimulering af interessen for IT blandt unge v/ Søren Bech, B&O : Match mellem studerende og virksomheder endnu flere projektsamarbejder! IT Match Event på de datalogiske uddannelser v/ Jacob Elefsen, studerende på softwareingeniøruddannelsen Match Events på E-området v/ Jens Erik Pedersen, AAU Innovation : Frokost : Hvordan stimulerer vi interessen for it blandt børn og unge? Junior GOTO på Trifork v/ Søren Eskildsen, Trifork Coding Pirates v/ Magnus Toftdal Lund, Xena : Flere kvinder på AAU's it-uddannelser status for arbejdet v/ Uffe Kjærulff : Afrunding og på gensyn Evaluering af dagen Emner til kommende møder 2

3 Hovedtemaet for dagens møde: Rekruttering i det længere perspektiv samarbejde mellem AAU og omverdenen Samarbejde og oplysning Samarbejde PR Folkeskole Gymnasium Universitet Arbejdsmarked Studiepraktik Coding Pirates DigiPippi... Regioner Kommuner?? 3

4 Velkomst og introduktion Panelets formål og opgaver Struktur for aftagerpanel og aftagergrupper Udvidet aftagerpanel og nyt kommissorium for aftagergrupper (undervejs) Fokus for dagens møde: Samarbejde (studerende og virksomheder) og rekruttering til uddannelserne (og ikke mindst samarbejde herom) Opfølgning på sidste års panelmøde Stor og voksende mangel på højtuddannede it-folk Katastrofal skæv kønsfordeling (2-5 % kvinder på kerneuddannelser inden for elektronik, datalogi og software) 4

5 Panelets formål og opgaver Formål Kontaktforum til styrkelse og sikring af den løbende dialog og samspillet mellem uddannelse, profession og erhverv Rådgive skolen om fremtidens uddannelsesbehov i et strategisk og visionært perspektiv Opgaver rådgive om relevansen af og behovet for uddannelserne ud fra bl.a. arbejdsmarkedsanalyser medvirke i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser, bl.a. ud fra aftagersidens perspektiv og syn på, hvilke kompetencer eller profiler der er øget behov for vejlede i forbindelse med uddannelsernes rekruttering af nye studerende, herunder bidrage med ideer til markedsføring rådgive om uddannelsernes kvalitetssikring, herunder ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer bidrage til viden om nationale og internationale tendenser inden for uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til efter behov inspirere til udvikling af nye uddannelser (ordinære samt efter- og videreuddannelser) 5

6 Struktur for aftagerpanel og aftagergrupper Udvidet aftagerpanel på School of ICT (SICT) Alle er medlem af panelet Se næste slide Alle er også medlem af mindst én aftagergruppe Revideret kommissorium for aftagerpaneler Medlemsperiode 4 år for alle Nyt kommissorium for aftagergrupper undervejs Kobles til Kvalitetssikringsprocessen på universitetet Selvevaluering hvert 3. år Studienævnsrapporter hvert år Medlemsperiode 4 år for alle Møde i panelet 1 gang årligt (efterår) Møde i grupperne (normalt) 1 gang årligt (forår) 6

7 Aftagergruppe for Studienævn for Elektronik og IT Udvidet aftagerpanel og nyt kommissorium af aftagergrupper FØR NU Aftagerpanel for SICT Aftagerpanel for SICT Aftagergruppe for Studienævn for Elektronik og IT 7

8 Status på uddannelsesfronten NPM: Udviklingskontrakt (måltal), institutionsakkreditering,... Optag og (stigende) frafald på bacheloruddannelserne på SICT UFM-rapport: Udvikling og resultater 2015 De videregående uddannelsesinstitutioner EVA-rapport, 2015: Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Foreløbig analyse af optag på SICT i Kvalitetssikring Selvevaluering af de datalogiske uddannelser Økonomi Strategi 8

9 Optag på it-bacheloruddannelser i DK og SICT Absolut Samlet bach.optag, SICT KU CBS ITU DTU SDU AU AAU Samlet bach.optag, SICT-studienævn DSN ESN MSN Kilde: It-vest 9

10 Frafald på bacheloruddannelserne pr. SICT-studienævn 70% 60% 50% 40% 30% 20% DSN ESN MSN TEKNAT 10% 0%

11 Frafald på 1. år af bacheloruddannelserne på SICT vs. TEKNAT på Aalborg Universitet Stigende frafald... Kræver opmærksomhed og nærmere analyse! Frafald på 1. år af bacheloruddannelserne SICT TEKNAT 22% 20% 20% 17% 18% 18% 17% 18% 14% 15% 13% 13%

12 UFM-rapport: Udvikling og resultater 2015 De videregående uddannelsesinstitutioner Kilde: 12

13 UFM-rapport: Udvikling og resultater 2015 De videregående uddannelsesinstitutioner (2) Forventet gennemførelse senest 25 år efter 9. klasse 13

14 UFM-rapport: Udvikling og resultater 2015 De videregående uddannelsesinstitutioner (3) årige med en videregående uddannelse,

15 UFM-rapport: Udvikling og resultater 2015 De videregående uddannelsesinstitutioner (4) Optag på bacheloruddannelserne Frafald på første år af bacheloruddannelserne 15

16 UFM-rapport: Udvikling og resultater 2015 De videregående uddannelsesinstitutioner (5) Overskridelse af normeret studietid og reduktionsmål 16

17 EVA-rapport, 2015: Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Optag på bacheloruddannelser på danske universiteter 17

18 EVA-rapport, 2015: Fordelingen af det stigende optag på universiteterne (2) Optagne studerendes adgangsgivende eksamenskvotient på bacheloruddannelserne på universiteterne Andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på bacheloruddannelser Karakterræs... 18

19 EVA-rapport, 2015: Fordelingen af det stigende optag på universiteterne (3) Optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på bacheloruddannelser Optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser 19

20 EVA-rapport, 2015: Fordelingen af det stigende optag på universiteterne (4) Optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser 20

21 AAU-speciale, 2015: ER KVALITETEN FULGT MED OPTAGET? Optag på bacheloruddannelser mere end fordoblet fra 2008 til 2013 Kvantitativ analyse af optag: stigende forskelle mellem universiteterne AAU, SDU og RUC optager nu flere studerende med sværere forudsætninger KU, CBS og AU optager nu flere studerende med gode forudsætninger DTU optager nu flere studerende med gode og flere med sværere forudsætninger KU og AAU var længst fra hinanden og er det fortsat, men nu mere udtalt hvor AAU optager bunden, optager KU toppen AAU har haft det største meroptag i perioden, KU det laveste Kilde: Tina Michler Bujakewitz & Tinemarie Husted Speciale, Politik og Administration, Aalborg Universitet, August 2015 Kan downloades på 21

22 AAU-speciale, 2015: ER KVALITETEN FULGT MED OPTAGET? Studerendes adgangsgivende eksamenskvotient KU DTU AAU er absolut ikke et B-universitet, men......måske et AA-universitet ;-) AAU Kilde: Tina Michler Bujakewitz & Tinemarie Husted Speciale, Politik og Administration, Aalborg Universitet, August

23 AAU er absolut ikke et B-universitet, men... Er der for mange studerende, der ikke er gode nok? Går det ud over studiemiljøet? Går det ud over kvaliteten af undervisningen? Går det ud over kvaliteten af dimittenderne? Skal vi skærpe adgangskravene? På School of Engineering and Science på AAU ønskes minimum 4 i matematik afventer dekanens / rektors godkendelse Får School of ICT så dem, der bliver afvist pga. for dårlige matematikkarakterer? 23

24 En foreløbig analyse af optagne på SICT i For ca. ¼ af de optagne er der ikke registreret fagspecifikke karakterer...? Kvotientfordeling for optagne på bacheloruddannelserne Hvor meget mindre effektive er studerende med lavere indgangsniveau? I hvor højere grad falder studerende med lavere indgangsniveau fra? 24

25 Kvotientfordeling for optagne på bacheloruddannelser Kvo en ordeling, SICT-BSc [2;4] Kvo en ordeling, DSN-BSc [2;4] % 20% 40% 60% 80% 100% ]4;7] ]7;9] ]9;12] % 20% 40% 60% 80% 100% ]4;7] ]7;9] ]9;12] Kvo en ordeling, ESN-BSc [2;4] 2013 SICT DSN ESN MSN DTU [2;4] 12% 9% 10% 14% 10% ]4;7] 44% 43% 28% 48% 40% ]7;9] 25% 28% 32% 22% 29% ]9;12] 18% 18% 29% 15% 22% Sammenligneligt med DTU Markant forbedring fra 2013 til % 20% 40% 60% 80% 100% Kvo en ordeling, MSN-BSc % 20% 40% 60% 80% 100% ]4;7] ]7;9] ]9;12] [2;4] ]4;7] ]7;9] ]9;12] 25

26 Fordeling af matematikkarakterer fra gymnasiet for optagne på SICT s bacheloruddannelser Fordeling af gym-mat-karakterer, SICT-BSc [-3;2[ Fordeling af gym-mat-karakterer, DSN-BSc [-3;2[ % 20% 40% 60% 80% 100% [2;4[ [4;7[ [7;12] % 20% 40% 60% 80% 100% [2;4[ [4;7[ [7;12] Skræmmende mange med dårlige matematikkarakterer... 11% med karakter 2 28% med karakter 4 Er det mon hovedsageligt dem, der falder fra? Fordeling af gym-mat-karakterer, ESN-BSc % 20% 40% 60% 80% 100% Fordeling af gym-mat-karakterer, MSN-BSc % 20% 40% 60% 80% 100% [-3;2[ [2;4[ [4;7[ [7;12] [-3;2[ [2;4[ [4;7[ [7;12] 26

27 Sammenhæng mellem frafald og indgangsniveau på SICT s bacheloruddannelser Effektivitet: Klarer de studerende med lavere indgangsniveau sig (signifikant) dårligere end dem med højere indgangsniveau? Målt på kvotient og/eller fagspecifikke karakterer Effektivitetsmål = STÅ pr. år / antal optagne Frafald: Falder de studerende med lavere indgangsniveau fra i (signifikant) højere andel end dem med højere indgangsniveau? Målt på kvotient og/eller fagspecifikke karakterer 27

28 Hvor meget mindre effektive er studerende med lavere kvotient? Eff., alle DSN 0,67 0,70 0,76 ESN 0,71 0,71 0,76 MSN 0,55 0,57 0,73 SICT 0,61 0,63 0,75 Studerende med højere kvotient er markant mere effektive Kvotient < 4 Kvotient 4 Difference DSN 0,54 0,73 35% ESN 0,49 0,75 53% MSN 0,46 0,63 37% SICT, total 0,50 0,68 36% Eff., kvo DSN 0,68 0,72 0,78 ESN 0,74 0,74 0,77 MSN 0,56 0,60 0,74 SICT 0,62 0,65 0,76 Eff., kvo < DSN 0,54 0,42 0,67 ESN 0,21 0,52 0,73 MSN 0,51 0,40 0,48 SICT 0,50 0,42 0,58 NB: Stort frafald giver alt andet lige lavere effektivitet 28

29 Hvor meget mindre effektive er studerende med lavere matematikkarakter? Eff., alle DSN 0,67 0,70 0,76 ESN 0,71 0,71 0,76 MSN 0,55 0,57 0,73 SICT 0,61 0,63 0,75 Studerende med højere matematikkarakter er markant mere effektive Kvotienten er tilsyneladende en bedre prædiktor for lav effektivitet end matematikkarakteren Eff., mat >= DSN 0,69 0,75 0,79 ESN 0,78 0,77 0,82 MSN 0,59 0,58 0,76 SICT 0,66 0,66 0,78 Eff., mat < DSN 0,57 0,61 0,71 ESN 0,52 0,48 0,75 MSN 0,46 0,49 0,63 SICT 0,49 0,52 0, Mat < 4 Mat 4 Difference DSN 0,63 0,74 17% ESN 0,58 0,79 36% MSN 0,53 0,64 21% SICT, total 0,56 0,70 25% 29

30 Gul eller rød kategori Gul: ]5;15] point bagud Rød: ]15;...] point bagud Op mod halvdelen af de studerende med mat < 4 er alvorligt bagud 2012-tallene kunne tyde på, at de får indhentet det forsømte...?! Mat >= DSN 18% 15% 20% ESN 18% 21% 21% MSN 17% 26% 30% SICT 17% 22% 24% Relativ til antal optagne med mat 4 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% SICT-studerende i gul eller rød kategori Gul kategori Rød kategori Gul eller rød Mat < DSN 23% 45% 26% ESN 11% 33% 43% MSN 17% 43% 51% SICT 18% 43% 41% Relativ til antal optagne med mat < 4 30

31 I hvor højere grad falder studerende med lavere kvotient fra? Markant større andel med kvotient < 4 falder fra end for kvotient Kvotient < 4 Kvotient 4 Difference DSN 44% 29% 15%-point ESN 58% 28% 30%-point MSN 50% 41% 9%-point SICT, total 49% 35% 14%-point Fraf., kvo DSN 34% 30% 23% ESN 30% 31% 24% MSN 54% 43% 26% SICT 45% 38% 25% Relativ til antal optagne med kvotient 4 Fraf., kvo < DSN 45% 60% 26% ESN 80% 67% 20% MSN 59% 47% 44% SICT 56% 52% 35% Relativ til antal optagne med kvotient < 4 31

32 I hvor højere grad falder studerende med lavere matematikkarakter fra? Markant større andel med mat < 4 falder fra end for mat 4 Kvotienten er tilsyneladende en bedre prædiktor for frafald end matematikkarakteren Mat DSN 33% 30% 20% ESN 29% 31% 21% MSN 49% 49% 28% SICT 40% 40% 24% Relativ til antal optagne med mat Mat < 4 Mat 4 Difference DSN 35% 27% 8%-point ESN 47% 27% 20%-point MSN 52% 42% 10%-point SICT, total 47% 34% 13%-point Mat < DSN 46% 35% 28% ESN 56% 60% 33% MSN 68% 50% 36% SICT 62% 47% 33% Relativ til antal optagne med mat < 4 32

33 Foreløbige konklusioner og yderligere spørgsmål Ift. at skille bukkene fra fårene er kvotienten tilsyneladende en noget bedre diskriminator end matematikkarakteren Et krav om kvotient på min. 4, ville have reduceret optaget med ca. 12% Kunne måske være en acceptabel omkostning? Et krav om matematikkarakter på min. 4, ville have reduceret optaget med ca. 28% Synes umiddelbart at være en for stor omkostning! Kan et reduceret optag retfærdiggøre den resulterende reduktion i frafald og stigning i effektivitet (bedre studiemiljø, mindre administration, etc.)? Vil et krav om min. 4 i matematik på School og Engineering and Science medføre en stigning i andelen af ansøgere til SICT med dårligere forudsætninger? Er det bestemte kurser, der er stopklodser for de frafaldne? Hvis ja, er det (næsten) kun studerende med svage forudsætninger, der ikke kan klare disse kurser? 33

34 Kvalitetssikring Selvevaluering af uddannelser under Studienævn for Datalogi Bacheloruddannelser (rapport 1) Datalogi (scient.) ca Software (ing.) 2003 Informatik (scient.) 1998 Informationsteknologi (scient.) 2007 Kandidatuddannelser (rapport 2) Datalogi (cand.scient.) ca Software (cand.polyt.) 2006 Informatik (cand.scient.) 2001 It-design og applikationsudvikling (cand.it.) ca / 2013 Datahåndtering / Data Engineering (cand.scient.) ca / 2012 Indlejrede softwaresystemer (cand.polyt.) ca / 2012 Maskinintelligens (cand.scient.) ca / 2012 Masteruddannelse (rapport 3) Informationsteknologi, softwarekonstruktion 2006 (It-vest) 34

35 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt DAT SW INF IT Skæv kønsfordeling bør reduceres x x x x Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af optaget til bacheloruddannelsen x x x x Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid plus et år bør hæves x x x x Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet x x x x Et lettere øget optag (af dygtige studerende) er ønskelig på bacheloruddannelsen x x Udkast til handlingsplan drøftes på studienævnsmøde 18/11 og i december med dekanatet 35

36 Økonomi Beskæring af uddannelsesbevillinger via reduceret færdiggørelsesbonus rammer AAU uforholdsmæssigt hårdt Besparelse frem mod 2019: Årlig reduktion på 2 % af uddannelsesbevillingerne. Staten har allerede i en årrække sparet 2 % om året på uddannelsesbevillingerne Forskningsrådene og Innovationsfonden vil få færre penge at dele ud af TEKNAT: 90 timer pr. STÅ i 2014, 88 i 2015, 86 i 2016, 84 i 2017 Omkostningen til husleje skal bringes ned Udfordring at sikre grupperum til alle kan sikkert ikke løses... 36

37 AAU Strategi Elementer med relationer til uddannelsesområdet Uddannelse Robuste uddannelser Kvalitet og relevans Studiemiljø Vidensamarbejde Samarbejde med det omgivende samfund Iværksætteri Strategien blev godkendt på bestyrelsesmøde 26/10 og offentliggøres snart 37

38 Nye kandidatuddannelser Kandidatuddannelse (Joint Master) i Digital Communication Leadership Samarbejde mellem tre europæiske universiteter En del af uddannelsen følges på AAU-Cph Anders Henten (Elektroniske Systemer, AAU-Cph) præsenterer uddannelsen Kandidatuddannelse i Produktions-IT Jan Stage (Datalogi), Poul Henrik Kyvsgaard Hansen (M-Tech), Ole Madsen (M-Tech) og Charles Møller (CIP) står bag 38

39 B&O's Innovation Camp en model for stimulering af interessen for IT blandt unge Oplæg B&O Innovation Camp v/ Søren Bech, B&O Diskussion kan modellen bruges af andre virksomheder? hvordan kan universitetet og virksomhederne samarbejde om dette? hvad kræver det af organisatorisk setup for andre virksomheder at gøre noget tilsvarende? hvordan kan DI ITEK (nu DI Digital) og andre brancheorganisationer støtte op? hvordan kan andre lokale interessenter bidrage (kommune, gymnasier, universiteter, etc.)? hvilke tilsvarende initiativer eksisterer i DK og verden, og hvad kan vi lære af disse? hvordan kan sådanne initiativer spille sammen med Jet-Net.dk og andre tilsvarende netværk? hvad er den optimale målgruppe (aldersmæssigt, geografisk,...)? hvordan sikrer man særligt fokus på piger/kvinder? hvordan får man skabt mest mulig synergi med andre tiltag? hvordan får man skabt solid medieopmærksomhed? 39

40 Projektmesser match mellem studerende og virksomheder Accept Deltagere: Virksomheder, studerende, semesterkoordinatorer, projektvejledere, institutleder Varighed: Ca. 3 timer; fx (inkl. frokost) Form: Stande for virksomheder, formøde 1 time før Lokalitet: En messe pr. institut (faglig opdeling) Hyppighed: 2 x årligt (apr. og nov.), tema udmeldes ca. 1 md. før Afledte effekter: netværk, studenterjobs, efterfølgende ansættelse, praktikophold, projektorienteret forløb, forskningssamarbejde,... Virksomhed 1 Virksomhed 2 Virksomhed 3 Virksomhed N Virksomhed 4 Projektforslag: Projektforslag: Virksomhed: Projektforslag: Virksomhed: Problemstilling: Virksomhed: Problemstilling: Problemstilling: Interesserede studerende: Interesserede Navn/sem.: studerende: Interesserede Navn/sem.: studerende: Navn/sem.: Navn/sem.: Interesserede Navn/sem.: vejledere: Interesserede Navn/sem.: Navn/sem.: vejledere: Interesserede Navn/sem.: vejledere: Navn/sem.: Navn/sem.: 40

41 Hvordan stimulerer vi interessen for it blandt børn og unge? Oplæg Junior GOTO på Trifork v/ Søren Eskildsen, Trifork Coding Pirates v/ Magnus Toftdal Lund, Xena Diskussion kan modellerne bruges af andre virksomheder? hvordan kan universitet og virksomheder/organisationer samarbejde om dette? hvad kræver det af organisatorisk setup for andre virksomheder at gøre noget tilsvarende? hvordan kan DI Digital og andre brancheorganisationer støtte op? hvordan kan andre lokale interessenter bidrage (kommune, gymnasier, universiteter, etc.)? hvilke tilsvarende initiativer eksisterer i DK og verden, og hvad kan vi lære af disse? hvordan kan sådanne initiativer spille sammen med Jet-Net.dk og andre tilsvarende netværk? hvad er den optimale målgruppe (aldersmæssigt, demografisk,...)? hvordan sikrer man særligt fokus på piger/kvinder? hvordan får man skabt mest mulig synergi med andre tiltag? hvordan får man skabt solid medieopmærksomhed? 41

42 Flere kvinder på AAU's it-uddannelser status for arbejdet Workshop 1. april 2015 Opfølgende litteraturstudium (sommerferiejob) Cathrine og Mette Styregruppe 3 gymnasielærere, 3 studerende, 3 VIP, 2 aftagere, studieleder Første møde i august skitse til initiativer (grundskoler, gymnasier, AAU, industrien) Besøgsrunde på gymnasier i september Frederikshavn, Nørresundby, Katedralskolen (Aalborg) Arbejdsgruppe på AAU vedr. samarbejde med folkeskoler og gymnasier Tilbud vedr. SRO, SRP, AT mm. Samarbejde med Coding Pirates og Trifork (ikke kun pigefokus) IT Camp for piger i 2016 (AU-koncept) 42

43 Styregruppens skitse til initiativer i grundskolen 43

44 Styregruppens skitse til initiativer i gymnasieskolerne 44

45 Styregruppens skitse til initiativer på AAU 45

46 Styregruppens skitse til initiativer i industrien 46

47 Besøgsrunde på 3 nordjyske gymnasier Stor interesse for at AAU bidrager med it-perspektiv omkring diverse emner i relation til undervisningen i naturvidenskab, herunder: Faglige oplæg (fx via inkursion) i forbindelse med Det naturvidenskabelige grundforløb (fælles 1. halvår af 1.g) SRO i 2.g SRP i 3.g AT-hovedopgaven i 3.g Talent- og frivillige aktiviteter Besøg på AAU (ekskursion) Camps på AAU Konkurrencer for gymnasieelever Arbejdsgruppen på SICT arbejder med plan (årshjul) for aktiviteter Inspireret af DTU, AU 47

48 IT Camp for piger i 2016 (AU-koncept) AU-konceptet 3 dage i efterårsferien Workshops (Makey Makey) i grupper Undervisning (programmering, algoritmer) piger fra it-uddannelser Virksomhedsbesøg Socialt samvær middage, besøg af 1. årsstuderende 25 piger fra hele landet (30 ansøgere), år Rekruttering via netværk, flyers, sociale medier Gratis deltagelse Økonomi: 95 % via virksomhedssponsorater, 5 % fra AU 48

49 Flere kvinder i it: Mulige samarbejdsrelationer mellem universitetet og industrien Rollemodeller (testimonials, oplæg på messer etc.) Camps (studerende, rollemodeller, finansiering) Opgaver for gymnasieelever (SRP, AT, etc.) Gæsteforelæsninger (rollemodeller) Karriereoplæg (rollemodeller) Sammen støtte organisationer (DigiPippi, Coding Pirates, osv.) Eksempler på anvendelser af it (mere save the world )... 49

50 Afrunding Evaluering Dagens temaer og emner Indlæggene Kontakt til panelmedlemmer om ændret struktur, medlemsperiode mm. Mulighed for at sige til / fra Tak til Søren Bech og Carsten Skovmose Kallesøe Emner for kommende møder Strategi udmøntning af AAU s strategi?? 50