Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener. Analysemodel, forsøgsdesign og resultatbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener. Analysemodel, forsøgsdesign og resultatbehandling"

Transkript

1 Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener Analysemodel, forsøgsdesign og resultatbehandling Arbejdsrapport fra Projekt KRIS2000

2 Integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener Analysemodel, Forsøgsdesign og Resultatbehandling Arbejdsrapport fra Projekt KRIS2000 FødevareRapport 2002:05 1. udgave, 1. oplag, August 2002 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 250 eksemplarer Tryk: Schultz ISBN: ISSN: Pris: 95,- kr. inkl. moms Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , Fax Prissatte publikationer købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk's netboghandel Tlf (Danmark) Tel (International calls) E-post: Sp@itst.dk Teksten er udarbejdet af: Kristine G. Søndergaard, Kapitel 1, 2 og 3 Mette Toftegaard Jensen, Kapitel 4 og 5 Redigeret af: Bent Egberg Mikkelsen Tekstbehandling: Mariann Friberg Til grund for rapporten ligger projekt KRIS2000. Formålet med projektet har været at udvikle en ny integreret form for rengøring til storkøkkener. Den integrerede tilgang til rengøring har taget udgangspunkt i parametrene hygiejne, miljø, arbejdsmiljø og økonomi. Projektet er blevet gennemført i et samarbejde mellem Fødevaredirektoratet, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup, ISS Foodservices A/S, som rengøringsoperatør med erfaring fra rengøring i køkkener og fødevareindustrien, og DiverseyLever som producent og leverandør af rengøringsprodukter. Udviklingsarbejdet har været støttet af Erhvervsfremme Styrelsen. Fødevaredirektoratet har ledet projektet og haft det formelle projektansvar overfor Erhvervsfremme Styrelsen. Projektets varighed var 2 ½ år med start den 1. januar 2000 og slutdato den 15. september

3 Projekt KRIS2000 Indholdsfortegnelse 1 Analysemodel Indledning Definitioner De fire parametre Rengøringsbegreber Målepunkter for de fire parametre Registreringer i øvrigt Forsøgsdesign Indledning Formål Opsætning af forsøgsdesign Variabler og usikkerheder Forsøgsplan for fase 1 og Emner til forsøgsudførelsen Emneliste Udvælgelse af delsystemer Eksempel på et delsystem Emner og delsystemer i referencekøkkener Emner til afprøvning i referencekøkkenerne Tidsplan for forsøgsperioden Resultat af pilotforsøg Optimering af forsøgsudførelsen Sideløbende undersøgelser Resultatbehandling Indledning Screening og resultatvurdering Beregningsmodel og visualisering af resultater Screening og resultatvurdering Målepunkter Hygiejne Temperaturmåling (m): Rengøringsvand; start og sluttemperatur Kimtest (m): Antal kolonier Optælling af kimtal for de 4 køkkener Opsamling for hygiejneparameter Økonomi Miljø Arbejdsmiljø

4 Analysemodel Projekt KRIS Beregningsmodel og visualisering af resultater Visualisering Pointgivning - Hygiejne Pointgivning - Økonomi Pointgivning - Arbejdsmiljø Pointpinde - Miljø Profil udelukkende for arbejdsmiljø Fysisk tilgængelighed Sideløbende undersøgelser Referencer

5 Projekt KRIS2000 Forord Moderne rengøring i storkøkkener skal i stigende grad tilfredsstille en vifte af krav om hensyntagen til både miljø, arbejdsmiljø og hygiejne samtidig med at den er økonomisk bæredygtigt. Formålet med denne rapport er at opsummere og dokumentere forsøgsdesign til afprøvning af rengøringssystemer der tilgodeser denne vifte af krav samt at redegøre for behandling af data fra afprøvningerne og beskrive den analysemodel, der blev udviklet til at repræsentere de fundne data. Rapporten indeholder et kapitel omkring analysemodellens opbygning samt en oversigt over de målepunkter, der er basis for forsøgsudførelsen. Dernæst følger et omfattende kapitel omkring forsøgsdesignet, hvori følgende bliver beskrevet: Opsætning af forsøg samt usikkerheder og variabler Forsøgsplan Emner og delsystemer Tidsplan for forsøgene Optimering efter udførelse af pilotforsøg Afslutningsvis indeholder rapporten et kapitel om resultatbehandling og beregningsmodel, hvor følgende punkter bliver beskrevet: Screening og vurdering af forsøgsresultaterne med henblik på udvælgelse af valide og stærke data. Udarbejdelsen af beregningsmodel med henblik på visuel resultatfremstilling. Resultater af sideløbende undersøgelser. De brugerrettede resultater af projektet fremgår af de to KRIS2000 håndbøger, Opslagsbogen og Redskabsbogen. Målgruppen for denne rapport er dem, der ønsker af se bag resultaterne og sætte sig ind i, hvorledes udviklingsforsøgenje er udført, og hvorledes den grafiske fremstilling af de fundne data -profilerne - er blevet til. pv. Projekt KRIS2000 Bent Egberg Mikkelsen, Projektleder 5

6 Projekt KRIS2000 Analysemodel 1 Analysemodel 1.1 Indledning Baggrunden for udviklingen af analysemodellen er ønsket om at kunne tilgodese de fire parametre Miljø, Arbejdsmiljø, Hygiejne og Økonomi i rengøringen i storkøkkener. Analysemodellens 4 parametre: ARBEJDSMILJØ HYGIEJNE MILJØ ØKONOMI Målet er, at disse parametre skal forenes i et værktøj til valg af et rengøringssystem, der kan sammensættes individuelt af køkkenerne. Sammensætningen skal ske ud fra ønsker, krav og muligheder på rengøringsområdet. For at nå dette mål har projektet udviklet en analysemodel, der er grundlaget for at undersøge og pointgive de almindeligt forekommende måder at gøre rent på. Som afslutning på projektet er der udgivet to håndbøger Redskabsbogen og Opslagsbogen, og heri synliggøres pointgivningen i form af de profiler, der er udarbejdet for rengøring af forskellige typer af storkøkkenudstyr og inventar. 6

7 Projekt KRIS2000 Analysemodel 1.2 Definitioner Denne rapport har taget udgangspunkt i de fire parametre, der defineres på følgende måder: De fire parametre ARBEJDSMILJØ Her fokuseres specielt på belastning af bevægeapparatet, hud og åndedræt. Det psykiske arbejdsmiljø, samt nogle af de punkter projektet ikke har anvendt som målepunkter inddrages i håndbøgerne. Dette er eksempelvis indflydelse, uddannelse, instruktion med mere. Herved øges muligheden for at foretage en helhedsvurdering, frem for en punktvis vurdering. HYGIEJNE Her fokuseres på brug af hygiejnetest der sikkert og hurtigt kan registrere tilstedeværelse af sukker, stivelse, protein, ATP samt mikroorganismer. Dette anvendes som grundlag i projektets arbejde, men også som afprøvning for videre anbefalinger til køkkenerne i egenkontrol-programmet. I projektet lægges op til køkkenernes mulighed for selv at kunne vurdere kvaliteten af rengøringen bl.a. ved hjælp af hygiejnetest. MILJØ Her fokuseres på brugen af ressourcer som energi, vand og emballage, samt kemikalieindholdet i spildevandet, hvilket typisk vil være områder som køkkenerne kan arbejde med i forhold til rengøringen. ØKONOMI Her fokuseres på forbrug og forvaltning af ressourcer og materialer på alle områder der indgår og påvirker det enkelte delsystem. Grundet prisforskelle i f.eks. amter og kommuner vil målepunkterne under denne kategori blive udtrykt ud fra antal, vægt, mål mm. for de enkelte ressourcer og materialer og ikke udfra deres prisniveau. Det vil være op til de enkelte køkkener at forholde målepunkterne til kroner og øre. Dette sker udfra projektets vurdering af, at en fastsættelse af målepunkterne i DKK vil medføre en hurtig forældelse af resul- 7

8 Analysemodel Projekt KRIS2000 taterne. De to håndbøger vil indeholde forslag til forholdsregler omkring dette punkt til brug i køkkenerne Rengøringsbegreber REKVISIT Rekvisitter er de materielle dele, der indgår i en rengøringsproces, f.eks. en klud, en spand, en mængde kemi, osv. METODIK Metodik er den måde, hvorpå man bruger de enkelte elementer fysisk i forhold til hinanden. Det f.eks. kan bestå i, at en spand fyldes med 6 liter vand og der tilsættes 10 ml universal rengøringsmiddel. Herefter udlægges brugsopløsningen med børste på inventaret; den udlagte brugsopløsning skal have en virketid på min. 17 minutter. PROCES En proces består af flere rekvisitter koblet sammen med metodik, f.eks. manuel kemiudlægning, som foretages ved hjælp af f.eks. spand, vand, rengøringsmiddel, børste. EMNE Et emne er den genstand man gør rent ved hjælp af en rekvisit, metodik og en proces. Et emne kan f.eks. være et arbejdsbord, en kødhakker eller et loft. DELSYSTEM Et delsystem er f.eks. de processer, der tilsammen udgør rengøring af et emne. Disse processer kan bestå af grovskrabning, kemiudlægning, afskylning, desinfektion, aftørring, m.fl. RENGØRINGSSYSTEM Et rengøringssystem er en sammenkobling af de delsystemer, der er nødvendige for at kunne rengøre inventar i et køkken. RENGØRING (slutrengøring) 8

9 Projekt KRIS2000 Analysemodel Rengøring er en funktion, der anvendes for at nul-stille en given genstand, dvs. fjerne alt visuelt snavs samt undgå opbyggelse af kalk, smudsbelægninger, mv. SOIGNERING Soignering er en mellemliggende rengøring og anvendes, når inden for kort tid vil opnå, at en given genstand igen bliver visuel pæn og brugbar. 9

10 Analysemodel Projekt KRIS2000 Emner til rengøring Afgrænsningskriterier Opbygning af delsystemer. Emner tildeles rengøringsprocesser Målepunkter til hvert delsystem, f.eks. for hver parameter: Levetid Arbejdstid Vand/el Kemi Ergonomi Kimtal Etc. Værdier for hvert målepunkt og delsystem: Liter, Kr., Timer, kwh, mm. Udbyttet: Konkrete værdier på direkte målinger Konkrete værdier ud fra vurderinger Kriterier for at opstille pointsystem til at bearbejde tallene fra rengøringsprocesser. Opstilles ud fra interne og eksterne dokumenterede undersøgelser: MILJØ ARBEJDSMILJØ POINTSYSTEM HYGIEJNE ØKONOMI Figur 1 Analysemodel for tildeling af point for hver parameter i udvalgte rengøringsmetoder. Pointsystemet giver en rengøringsprofil for hvert delsystem på de fire parametre. 10

11 Projekt KRIS2000 Analysemodel Som udgangspunkt blev emnerne, der skal rengøres, valgt ud fra opstillede afgrænsnings-kriterier (se under forsøgsdesign). Med emner menes f.eks. inventar, som køkkenerne rengør jævnligt, og disse er opdelt i inventar, løsdele, bygningsdele og maskiner til bearbejdning af fødevarer. Hvert emne er tilknyttet et antal delsystemer indeholdende rengøringsprocesser og metodikbeskrivelse. Delsystemerne er ligeledes valgt ud fra opstillede kriterier (se under forsøgsdesign). Hvert delsystem er blevet afprøvet i bestemte målepunkter, der repræsenterer de fire parametre (se nedenfor). Størstedelen af målepunkterne afprøves under forsøgene. De resterende målepunkter er fundet ud fra oplysninger og data hentet fra eksterne dokumenterede undersøgelser eller anerkendte omregningstabeller og lignende. Målepunkterne har dannet grundlaget for analysen af delsystemerne ud fra projektets beregningsmodeller. Ved hjælp af beregningsmodellen og værdierne fra analysemodellen gives point, bl.a. efter et princip om pointtildeling. Derved kan tilstedeværelsen af en værdi eller et måleresultat, som projektet vurderer er problematisk, få høje point. For at lette vurderingen af resultaterne er de blevet omsat til profiler, der visualiserer det enkelte delsystems kvalitetsniveau for hver parameter. Hensigten med profilerne er, at de skal give mulighed for en nem og overskuelig sammenligning af parametrene mellem delsystemerne indenfor et emne. Ud fra dette kan køkkenerne få et billede af de forskellige måder at rengøre et bestemt emne på. Målet er, at køkkenerne selv skal prioritere de fire parametre ud fra deres krav, ønsker og muligheder det vil sige, at målet er et fleksibelt rengøringssystem, hvor kvalitetsniveauet er fastsat, dokumenteret og beskrevet af projekt KRIS

12 Analysemodel Projekt KRIS2000 De fremkomne værdier har, udover at indgå i analysemodellen, dannet grundlag for nøgletal, der kan vejlede køkkenerne til at forme rengøringssystemet til netop deres køkken. 1.3 Målepunkter for de fire parametre Efter at projektet havde opstillet en række mulige og egnede målepunkter for alle fire parametre, blev disse vurderet af eksperter indenfor hvert felt. Efter vurderingen blev der foretaget justeringer og tilføjelser til målepunkterne. Målepunkterne for arbejdsmiljøet blev i første omgang forkastet, idet det blev vurderet, at projektet ikke havde de nødvendige ressourcer og tid til at foretage detaljerede målinger på arbejdsmiljøområdet. Målepunkterne for arbejdsmiljøet blev derfor erstattet af specifikke spørgsmål med dertil på forhånd definerede svarmuligheder. Spørgsmålene blev udarbejdet ud fra arbejdsmiljørapporter, og senere videreudviklet som arbejdsredskab af BST Københavns Kommune, samt afprøvet i samarbejde med projekt KRIS2000. For at systematisere indsamlingen af data og muliggøre uddelegering af opgaverne i forbindelse med research og udførelse af rengøringsprocesserne, blev dataindsamlingen foretaget i tre opdelinger: Registrering (r) Dette punkt indeholder oplysninger, der er hentet fra eller registreret i firmaer, offentlige instanser eller lignende. Disse oplysninger kan projektet ikke selv påvirke, vurdere eller fastsætte. Registreringerne er dokumenterede og projektet kan bruge dem til beregninger (nøgletal) eller direkte til analysemodellen. Måling (m) Projektets målinger ved afprøvning og undersøgelse af delsystemerne. Vurdering (v) Projektets vurdering på et målepunkt. Det blev forsøgt, at gøre disse vurderinger målbare og derved mere objektive. Vurderinger er blevet målt ud fra fastsættelse af niveauer eller ved pointgivning. 12

13 Projekt KRIS2000 Analysemodel For hver parameter arbejdsmiljø, hygiejne, miljø og økonomi - blev der fastlagt nogle bestemte målepunkter, som fremgår af nedenstående skemaer. Et givent emne har f.eks. tilknyttet tre delsystemer, og på hvert delsystem blev der foretaget en dataopsamling på målepunkterne. De fremkomne værdier fra forsøgene på et givent emne på hver af de tre delsystemer, skal danne grundlag for en kvalitetsvurdering og sammenligning af de tre delsystemer. Specielt for arbejdsmiljø blev der opstillet en checkliste i form af et spørgeskema, der samtidig gav mulighed for at opdele svarene ved hjælp af en pointgivning. Svarene blev vurderet på en skala fra 1 4 = > god dårlig. Der blev udarbejdet en instruktion samt forslag til pointgivningen for forståelse og vægtning af spørgsmålene (se bilag 1). Skemaer for forværrende faktorer ved løft og EGA er vedlagt som bilag nr. 2. Bogstaverne i parentes angiver om det er foretaget en registrering (r), måling (m), eller en vurdering (v) af emnerne. ARBEJDSMILJØ (spørgeskema) Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for ryggen? Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for nakke og skulder? Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for arme og hænder? Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for knæ og fødder? Udføres arbejdet stående og/eller gående? Skal der lægges kræfter i for at udføre arbejdet? Udføres arbejdet med mange ensartede bevægelser? Stiller arbejdet høje krav til koncentration og opmærksomhed? Foretages der belastende løft under arbejdet? Hvilke former for beskyttelseshandsker skal anvendes under rengøringsprocessen for at undgå at irritere huden på hænderne? Hvilke former for værnemidler skal bruges for at undgå at blive påvirket af irriterende og/eller sundhedsskadelige dampe eller aerosoler under arbejdet? Er der risiko for stænk fra ætsende rengøringsmidler i øjne eller andre steder på kroppen? 13

14 Analysemodel Projekt KRIS2000 HYGIEJNE Temperaturmåling (m) Kimtest (m) Proteintest (m) Stivelsestest (m) ATP- test (m) Visuelle indtryk (v) Tilgængelighed til rengøring af selve emnet (v) I rengøringsvandet; start og slut-temperatur Antal kolonier Farveudslag i niveauer Farveudslag hvis positiv Farveudslag hvis positiv Opdelt i to renhedsgrader efter rengøring Opdelt i tre sværhedsgrader MILJØ Ressourceforbrug: (inkl. vask af klude, brug af maskiner) Energiforbrug til vandopvarmning (r) Energiforbrug til rengøringsmaskiner (r) Råvarer (kemikalier) (r/v) Antal joule pr. grad pr. liter vand kwh liter/kg pr. proces Emballage (r/v) Spildevand Vand (m) Liter Liter Kemikalieindhold (v) Nedbrydelighed Toxitet Bioakkumulerbarhed COD (chemical oxygen demand iltbehov ved ned brydning ØKONOMI Tidsforbrug (m) Vand (m) Rengøringsmiddel (m) Kvadratmeter flader m/r) (Kun hvis emnet er gulv eller væg) Rengøringsrekvisitter (r) Rengøringsmaskiner (r) El (r) Spildevand (m) Minutter : Sekunder Liter Liter pr. år (levetid) m2 Antal pr. år (levetid) Antal pr. år (levetid) kwh Liter 14

15 Projekt KRIS2000 Analysemodel Registreringer i øvrigt Følgende registreringer bliver omregnet til et index og blev anvendt i forbindelse med udregning af nøgletal og lignende: Registrering Lønindex Afløbsudgift Vandpris Rengøringsmiddel Rengøringsrekvisitter Rengøringsmaskine EL (herunder også til vandopvarmning) CO2 afgift Spildevandspris Omregnes til Kr. / time / faggruppe Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. pr. kwh Kr. Kr. Rengøringsfrekvensen blev ikke inddraget som målepunkt, og de udvalgte emner repræsenterer både daglig og periodisk rengøring fra ugentlig til halvårlig. Følgende områder blev af praktiske og tidsmæssige årsager fravalgt i forhold til det første udkast til målepunkter: Farvekodning på rekvisitter Inventartæthed: mængde/størrelse Kostdage Mærkningsregler Personalenormering til rengøring Produktionstype Rengøringsinstruktion Rotation Rotationsprocent Sygeprocent Uddannelse Uddannelse i og rengøring 15

16 Forsøgsdesign Projekt KRIS Forsøgsdesign 2.1 Indledning Forsøgsdesignet blev opdelt i to hovedområder: forsøg og sideløbende undersøgelser: Forsøg er projektets primære arbejde med afprøvning af udvalgte delsystemer og metodik på udvalgte emner ud fra de fire parametre: miljø, arbejdsmiljø, økonomi og hygiejne. De udvalgte delsystemer blev afprøvet i fire køkkener, hvor afprøvningen skete i realistiske omgivelser og blev foretaget af forskellige personer. Sideløbende undersøgelser er specifikke opgaver på udvalgte rekvisitters rengøringskvalitet og anvendelsesmuligheder. Der var tale om kontrollerede og ensartede forsøg i et større antal gentagelser. 2.2 Formål Formålet med forsøgene og de sideløbende undersøgelserne var, at: afprøve ideen omkring analysemodellen med profiler for hvert delsystem, sammenligne traditionelle og alternative delsystemer overfor hinanden, dokumentere de udvalgte delsystemer på parametrene i realistiske omgivelser og dokumentere og undersøge udvalgte alternative rekvisitter og delsystemer. Målet med forsøgene på delsystemerne var, at undersøge om analysemodellen kunne danne profiler for hvert delsystem, som det enkelte køkken har udvalgt, ud fra køkkenets opbygning, personale m.m. Derudover var målet også at an- 16

17 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign skueliggøre om analysemodellen er fleksibel nok til, at flere typer af køkkener kan anvende den med succes. 2.3 Opsætning af forsøgsdesign Opsætning af forsøgsdesignet blev formuleret på baggrund af målet med analysemodellen. Rengøringssystemet skal være fleksibelt anvendeligt for alle storkøkkener målrettet rengøringsarbejdet og personalet i køkkenerne. Forsøgene blev designet ud fra et ønske om, at afprøvning af rengøringen skulle ske på en realistisk besmudsningsgrad, som køkkenerne selv frembringer gennem en normal arbejds-dag. Denne opsætning sætter krav til en række variabler der opstår i forhold til mere kontrollerede forsøg, hvor for eksempel besmudsningsgraden og fødevaren altid er ens og påført i samme mængde. Formålet med dette valg var, at det redskab, som projektet skulle udarbejde, blev dokumenteret ud fra et realistisk besmudsningsniveau. Dermed vil redskabet også få den størst mulige anvendelighed i et bredt spekter af forskellige køkkener, f.eks. forskellige produktionstyper, forskelligt inventar, forskelligt personale, mm. det vil sige, at dokumentationen blev indhentet på baggrund af et bredt og virkelighedstro materiale. Da rengøringssystemet således henvender sig bredt til mange typer storkøkkener, vil det enkelte køkken sandsynligvis have behov for en større detaljeringsgrad omkring indretning, inventar, mm. Det er hensigten, at rengøringssystemet bliver fulgt op af forslag fra projektet til individuelle løsningsforslag og hensyntagen, eksempelvis: Omkring parameteren økonomi vil køkkenerne kunne have brug for anbefalinger til at sætte kroner og ører på delsystemerne (f.eks. ved et udbud). Forslag til hvordan køkkenerne kan give tillægsværdier på målepunkterne/parametrene, hvis et emne er vanskeligere at rengøre end det tilsvarende 17

18 Forsøgsdesign Projekt KRIS2000 afprøvet af projektet (f.eks. stålbord med og uden hylder, trådnet, ekstrem besmudsningsgrad med mere) Køkkenerne vil have brug for vejledning og anbefalinger til at vurdere parametrene på andre emner end dem der afprøves i forsøgene (se udvalgte emner senere) dvs. en gruppering af emner udfra størrelse, form og kontakt med fødevarer. Desinfektion, afkalkning, pleje, soignering og andre efterbehandlingsmetoder er trukket ud af delsystemerne således, at projektets første prioritet er at afprøve den egentlige rengøring efter overstået madproduktion. Trods udelukkelse af desinfektion er vi opmærksomme på, at der er et specielt behov i køkkenerne på dette område, herunder afklaring af hvilke emner der skal desinficeres. Derfor har projektet udviklet et beslutningstræ, der har til formål at afklare behovet for desinfektion i køkkenerne. Beslutningstræet kan være en hjælp i forhold til egenkontrolprogrammet. Det er projektets opfattelse, at værktøjet i langt højere grad vil kunne guide køkkenerne til selv at vurdere desinfektionsbehovet til forskel fra et færdigtilrettet system (se beslutningstræet i bilag 3). Til støtte for beslutningstræet opstilles en teoretisk model for mulige og anbefalede desinfektionsmidler ud fra de fire parametre. 2.4 Variabler og usikkerheder Følgende variabler anser projektet for særlig vigtige at præcisere, definere og afgrænse i forhold til usikkerheder, som er opstået i forbindelse med valget af forsøgsopsætning. BESMUDSNINGSGRAD Da forsøgene blev afprøvet i køkkenerne efter en normal produktionsdag, var besmudningsgraden på de enkelte emner vanskelige at forudse og planlægge ud fra. Dette udgjorde en væsentlig usikkerhed ved sammenligning af delsystemerne for hver enkelt emne på hver parameter i alle fire køkkener. 18

19 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign For at muliggøre en sammenligning blev det ved dataindsamlingen registreret, hvilke fødevarer, der var tilstede på emnet. Herved kunne det sikres, at der ikke ville gå mulige forsøg tabt (pga. udelukkelse) samt, at usikkerheden ved sammenligning af delsystemer kunne formindskes. Hvis enkelte emner havde været særlig snavsede og fastbrændt, hvilket øger værdierne for visse målepunkter, kunne det være nødvendigt at lave en udelukkelse af dette forsøg under databehandlingen på grund af afvigende værdier. For at undgå en udelukkelse af forsøg blev der, såfremt det var muligt under forsøgsudførelsen, valgt den mest almindelige besmudsningsgrad. Særligt afvigende forsøg blev markeret ved databehandlingen og den efterfølgende resultatfremstilling. Således var det muligt at vurdere, om det var nødvendigt at udføre selvstændige forsøg for emner, der ofte bliver meget snavset. VANDTEMPERATUR OG DOSERING AF RENGØRINGSMIDDEL Da vandtemperatur, dosering af rengøringsmiddel, besmudsningsgrad samt arbejdstid påvirkes indbyrdes, var det også nødvendigt at fastsætte et niveau for vandtemperaturen. Vandtemperaturen blev fastsat inden for et bestemt område: C ud fra de forskellige makronæringsstoffers opløselighed ved varierede temperaturer (Thougaard H. et al, 1996.). Vandtemperaturen blev fulgt op med præcise målinger under forsøgsudførelsen (foretaget med digitaltermometer). Det var ikke muligt, inden for projektets tidsmæssige rammer, at afprøve forsøg med forskellige vandtemperaturer i kombination med forskellige doseringer. Derfor blev der fastsat en dosering ud fra den pågældende dataetikette for hvert anvendt rengøringsmiddel. I forsøgene blev der afprøvet tre forskellige rengøringsmidler: universalrengøringsmiddel (2,5 ml/l vand) universalrengøringsmiddel, der er mindre miljøbelastende (2,5 ml/l) 19

20 Forsøgsdesign Projekt KRIS2000 ovnrens (koncentreret) Rengøringsmidlets virketid starter, når hele emnet er indsæbet. KØKKENER OG EMNER Køkkenernes opbygning og inventar er forskellig fra køkken til køkken, og kan have indvirkning på bl.a. rengøringstiden. Ønsket om et fleksibelt rengøringssystem blev inddraget, da rengøringstiden skal kunne dække forskelligartede udformninger af et bestemt emne, dog inden for et defineret område. Dette blev imødekommet ved at definere udformningen af de emner, der skulle afprøves, samt i hvilken kategori forskellige udformninger af emner skulle anbringes. For eksempel kan et arbejdsbord med trådhylde være vanskeligere at rengøre end et stålbord uden hylde. Som dokumentation blev hvert afprøvet emne fotograferet FORSØGSPERSONER Den praktiske udførelse af rengøring varierer fra person til person, hvilket sætter krav til en fleksibilitet i den målte rengøringstid. Denne personvariation forekommer i alt arbejde, og indgår som en naturligt forekommende variation af rengøringstiden, som pointgivningen skal tage hensyn til. Under forsøgsudførelsen i de fire køkkener er det hensigten, at antallet af forsøgspersoner (ud over projektets tekniske medarbejdere) begrænses til det minimale. Hvis det ikke er muligt for køkkenerne at afsætte en enkelt person til alle forsøg, skal hvert emne - med tilhørende delsystemer - afprøves af samme forsøgsperson. FORSØGSKØKKENER I lighed med ovenstående omkring personvariation gælder de samme forhold for køkkener. Det er vigtigt, at rengøringssystemerne kan bruges i forskellige typer køkkener, da de er opbygget forskelligt og kan variere mht. størrelse, inventartæthed, produktionstype, mm. Dette blev afprøvet i de fire forskellige køkkener, der indgår i projektets arbejde: 20

21 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign Centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup (cook serve produktion) Centralkøkkenet i Riishøjcentret i Ålborg (cook freeze produktion) Centralkøkkenet på Psykiatrisk Hospital i Risskov (cook serve produktion) Centralkøkkenet på Rigshospitalet i København (cook chill produktion) LEVERANDØRER Valg af leverandører til kemikalietyper, rekvisitter og hygiejnetest blev foretaget ud fra en række kriterier. Nedenfor nævnes hvilke leverandører projektet er kommet frem til inden for de tre grupper. Leverandører af mere traditionelle rekvisitter som universalklude, skind og bruseflaske (JohnsonDiversey samt underleverandører) er valgt ud fra de mest brugte rekvisitter på markedet. RENGØRINGSMIDDEL JohnsonDiversey blev valgt som leverandør af rengøringsmiddel. Udover produktets egenskaber, gav det samtidig projektet mulighed for at få adgang til recepter på rengøringsmidler, som ellers er vanskelige at fremskaffe. Dette muliggør en vigtig faktor omkring pointgivningen på miljøparameterens målepunkter på kemikalieområdet. Af hensyn til tidsbegrænsningen, har projektet valgt ikke at afprøve rengøringsmidler fra flere forskellige leverandører. REKVISITTER VIKAN har et meget stort udvalg af børster, og kunne bl.a. levere børster med spaltede hår. Børster med spaltede hår øger evnen til at bære vand og giver dermed en bedre indsæbning af et emne. Desuden er firmaet meget opmærksom på hygiejneniveauet og producerer deres børster efter principper omkring egenkontrol. Leverandør af mikrofiberklude blev JohnsonDiversey, Dette blev bestemt ud fra dokumenterede undersøgelser foretaget af en række køkkener, der på egen hånd har afprøvet og vurderet forskellige typer mikrofiberklude. Johnson Diversey s mikrofiberklud blev valgt til projektets arbejde på baggrund af køkkenernes opgørelse af priser, kvalitet og praktiske krav til mikrofiberkluden. 21

22 Forsøgsdesign Projekt KRIS2000 Valg af leverandører til hygiejnetest er foretaget ud fra et nemhedsprincip, da JohnsonDiversey forhandler kimtest (Hygicult TPC), stivelsestest (Lugol s væske) og proteintest (Check-pro). ISS Foodservice leverer og anvender desuden også kimtest. Det er dog igen vigtigt at præcisere, at projektet ikke dermed vurderer at disse produkter nødvendigvis er af højere kvalitet end andre lignende på markedet. Medarbejderne i projektet har erfaring med netop disse produkter. Derudover afprøver projektet anvendeligheden i en ny engangs ATP-test (Spot-check), der er kommet på markedet, hvor producent og leverandør er Lemac/Celcis. Det har været vigtigt i udvælgelsen af hygiejnetest, at testene skal være nemme for køkkenerne at anvende. 2.5 Forsøgsplan for fase 1 og 2 Hvert delsystem blev afprøvet mindst tre gange af tre forskellige forsøgspersoner. Hvert emne blev dog kun afprøvet af én person. Målepunkterne blev registreret af to af projektets tekniske medarbejdere. Disse medarbejdere fungerede også som forsøgspersoner, og i disse tilfælde registrerede de på hinanden. PILOTFORSØG Før forsøgene blev sat i gang, blev der foretaget et pilotforsøg på opsætning, arbejdspapirer samt selve udførelsen. Formålet var at optimere og kvalificere forsøgsdesignet til at opfylde alle målene. Pilotforsøgene blev udført i centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup af projektets tekniske medarbejdere. Forsøgene blev foretaget på 10 udvalgte emner med hver sit delsystem. Efter pilotforsøgene var gennemført, blev forsøgsplanen tilrettet og optimeret, hvor det var nødvendigt således, at den endelige metodik og udførelse lå klar og fastsat til forsøgsfase 1. FORSØGSFASE 1 Forsøgsfase 1 blev udført i centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup med udvalgte medarbejdere blandt køkkenpersonalet. Forsøgspersonerne blev instrueret og superviseret af projektets tekniske medarbejdere. Ved introduktion af forsøgspersonerne blev det sikret, at formålet med forsøgsudførelsen var forstået, således at forsøgene kunne gennemføres så ens som muligt. Når det- 22

23 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign te var blevet sikret, blev der målt på de beskrevne målepunkter for hver delsystem. Alle udvalgte emner og tilhørende delsystemer blev afprøvet tre gange. FORSØGSFASE 2 Forsøgsfase 2 blev udført af udvalgt køkkenpersonale i de tre referencekøkkener. Forsøgspersonerne blev instrueret og superviseret af projektets tekniske medarbejdere. Udvalgte emner og tilhørende delsystemer blev afprøvet én gang i hvert referencekøkken. Ved introduktion af forsøgspersonerne blev det sikret, at formålet med forsøgsudførelsen var forstået, således at forsøgene kunne gennemføres så ens som muligt Når dette var blevet sikret, blev der målt på de beskrevne målepunkter. De to forsøgsfaser resulterer i 3-6 forsøg på hvert delsystem, der således hver især bliver afprøvet ved de tre produktionstyper, som køkkenerne anvender. Det var hensigten at anskueliggøre, hvorvidt de udvalgte delsystemer til afprøvning i referencekøkkenerne afveg eller støttede resultaterne fra forsøgsfase 1. Derved klarlægges kvaliteten i analysemodellens fleksibilitet. Ved at opsætte forsøgene som beskrevet, bliver det muligt at vurdere om de i forsøgsresultaterne kan konkludere noget vedrørende personvariation og køkkenvariation. Dette er muligt, fordi alle forsøgene er foretaget identisk, men dog af forskellige personer i forskellige køkkener. Under resultatbehandlingen skal de to dimensioner sammenholdes således, at analysemodellen og pointgivningen kan dække variationen på personer og køkkener. Dermed afprøves udvalgte rekvisitter, rengøringsmidler og rengøringsprocessers rengøringsevne og kvalitet ud fra de fire parametre. 2.6 Emner til forsøgsudførelsen Projektets tidsrammer muliggjorde ikke en total afprøvning af alle de emner, der normalt findes i storkøkkener. Til gengæld var der god mulighed for at sammenlægge emner i grupper samt nævne, hvilke emner i køkkenerne, der er sammenlignelige inden for disse grupper. Udvælgelsen af særlig relevante emner til afprøvning blev foretaget ud fra følgende kriterier: 23

24 Forsøgsdesign Projekt KRIS2000 REPRÆSENTATIVE EMNER For at begrænse mængden af emner, er det vigtigt at det enkelte emne er repræsenteret i de fleste danske køkkener. Derved får projektets resultater relevans i flest mulige køkkener. Til udvælgelsen blev benyttet en 80/20 model, dvs. at ca. 80% af emnerne skal være repræsenteret i alle køkkener. De resterende 20% er emner, der kun er repræsenteret i enkelte køkkener, og som f. eks kan være særligt vanskelige at rengøre. EMNER, DER IKKE MASKINOPVASKES Af ressourcemæssige hensyn fravalgte projektet at arbejde med opvaskemaskinens funktion. EMNER I PRODUKTIONSLOKALET Projektet valgte kun at beskæftige sig med emner som fandtes i produktionslokalet, da dette område stiller de største krav til hygiejne. Områder derudover vurderedes at blive rengjort som bygningsrengøring. Da der allerede er indsamlet en stor mængde data omkring denne rengøringsform, ligger det derfor udenfor projektets område. EMNER MELLEM GULV OG EN HØJDE PÅ 2,5 METER Området fra gulv og op til en højde på 2,50 meter stiller de største hygiejniske krav på grund af forholdsvis stor mulighed for kontaminering af fødevareproduktionen. Derudover var det ønsket, at medtage emhætter i analysemodellen, da dette emne arbejdsmiljømæssigt er vanskeligt at rengøre. EMNER FORDELT MELLEM DAGLIG OG PERIODISK RENGØRING Projektet har undgået de dele i produktionslokalet, som hører ind under periodisk rengøring, dvs. med et interval på 6 måneder, idet disse hører under hovedrengøring. Udgangspunktet var, at der skulle være en væsentlig overvægt af emner, der skal rengøres dagligt, på grund af de store krav til hygiejnen. Der blev valgt et forhold på 80/20, hvor 80% hører under daglig rengøring og de 20% under periodisk rengøring. 24

25 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign I forbindelse med belysning af især arbejdsmiljøområdet, er det dog også vigtigt, at få et repræsentativt udsnit af emner, der skal rengøres periodisk. Kriterierne er herefter suppleret med følgende: emner under inventar og løsdele skal have direkte eller begrænset kontakt med fødevarer emner under maskiner skal være i direkte kontakt med fødevarer emnerne skal IKKE have samme facon, størrelse eller funktion På baggrund af ovenstående udvælgelseskriterier blev antallet af emner begrænset til 40, ligeligt fordelt i fire hovedgrupper. Fordelingen er foretaget tilfældigt og indgår ikke i udvælgelsen af emner. De valgte emner findes i JohnsonDiversey s Sumapilot-mappe på en oversigt over alle emner i storkøkkener. Emne hovedgrupper Gruppe I Maskiner til bearbejdning af fødevarer Gruppe II Inventar Gruppe III Løsdele Gruppe IV Bygningsdele 25

26 Forsøgsdesign Projekt KRIS Emneliste Gruppe I Gruppe II Gruppe III Gruppe IV Maskiner til bearbejdning af fødevarer (10 emner) Inventar (10 emner) Løsdele (10 emner) Bygningsdele (10 emner) Blender Brødskæremaskine Bøfformer Grøntsagshakker Kødhakker (bord- og gulvmodel) Pålægsmaskine Røremaskine (bord - og gulvmodel) Salatslynge Vakuummaskine Vægt (bordmodel) Arbejdsborde Bain-Marie Køleskab Kipgryde Kipsteger Kold jomfru Komfur Mikrobølgeovn Ovn Varmeskab (indvendig) Bakkevogn Folieholder Holder til produktionsudstyr (trekant) Krydderivogn Løftevogn Madtransportvogn Mel- og grynbeholdere Ovnstik Stativ i ovn Taburet Brandslukningsskab Dør Dørgreb Emhættekappe Fenderliste Gulv Gulvafløb Gulvvægt Vask (køkken) Væg Hvert emne er tildelt et antal rengøringsprocesser, der derved danner delsystemer. Processerne og dermed delsystemerne er ligeledes valgt udfra opstillede kriterier. 2.8 Udvælgelse af delsystemer Et delsystem er sammensat af et emne, der skal rengøres, et antal rengøringsprocesser samt en metodisk beskrivelse for rengøringen. Rengøringsprocesserne er opdelt i følgende undergrupper: Grovrengøring Afskylning Indsæbning Skvis / skrab Bearbejdelse Eftertørring 26

27 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign Udvælgelseskriterierne for sammensætningen af procestyper og metodik på emnerne var følgende : De traditionelle rengøringsmetoder skal være repræsenteret. Rengøringsmetoderne blev udvalgt på baggrund af resultater fra Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener, Johnson Diversey s og ISS Foodservice s erfaringer med køkkenrengøring, samt Centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup s erfaring med rengøring. Det skulle være teknisk muligt at rengøre emnet. Hvert emne skulle afprøves med alternative rengøringsmetoder (mikrofiberklude, mindre miljøbelastende rengøringsmiddel og børster med spaltede hår). På baggrund af ovenstående kriterier blev følgende rekvisitter og kemikalier valgt til delsystemerne: Rekvisitter Universalklude Mikrofiberklude Børster med spaltede hår Vandslange o. lign. brug af lavtryk Skind Bruseflaske Gulvvaskemaskiner og gulvmopper til rengøring af gulv Kemikalier Universalmiddel; D21 Universalmiddel mindre miljøbelastende; Dmiljø (et endnu ikke frigivet produkt) Ovnrengøringsmiddel; D9 Ved kombination af emnerne og ovenstående rekvisitter og rengøringsmidler blev der opnået i alt 172 delsystemer (antallet af delsystemer blev yderligere begrænset, se nedenfor). 27

28 Forsøgsdesign Projekt KRIS Eksempel på et delsystem I nedenstående skema vises et eksempel på sammensætning af et delsystem EKSEMPEL PÅ ET DELSYSTEM Rengøringsemne Rengøringsprodukt Dosering Værnemidler Grøntsagshakker D21 Daglig 2,5 ml. pr. l. vand Gummi- og bomuldshandsker Rengøringsprocesser Grovrengøring Indsæbning Afskylning Eftertørring 1 vandslange 1 blå 6 liters spand + 1 børste 1 rød 6 liters spand + 1 universalklud 1 tør klud Indledende forberedelser Kom 4 l varmt vand i den blå spand Dosér 10 ml D21 i spanden Kom 4 l varmt vand i den røde spand Rengøringsvejledning Skil grøntsagshakkeren ad og fjern delene, som kan vaskes op i maskine Afskyl eventuelle grøntsagsrester på grøntsagshakkeren med en vandslange Indsæb grøntsagshakkeren med indsæbningsbørsten ved brug af vandet i den blå spand. Lad D21 Daglig virke i 5 minutter Afskyl med rent vand fra den røde spand Tør efter med universalklud 2.9 Emner og delsystemer i referencekøkkener De omtalte emner og delsystemer blev afprøvet i fase 1 i centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup. I forbindelse med afprøvningerne i de tre referencekøkkener, blev der yderligere foretaget en frasortering af de emner, der ikke fandtes i alle referencekøkkenerne. Formålet var at sikre, at det var de samme typer emner, der blev afprøvet i alle tre referencekøkkener. Variation af typer, f.eks. arbejdsborde, i de forskellige køkkener, vurderes at være minimal og uden 28

29 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign de forskellige køkkener, vurderes at være minimal og uden betydning for forsøgsresultaterne. Dette støttes også ud fra betragtningen af, at analysemodellen og rengøringssystemet skal være fleksibelt, dvs. at det skal kunne bruges af forskellige køkkener. For at mindske den mulige variation, blev alle udvalgte emner fotograferet med det formål, at det enkelte emne skulle bruges som standardtype. Denne standardbestemmelse kan ligeledes bruges af de køkkener, som senere skal benytte forsøgsresultaterne Emner til afprøvning i referencekøkkenerne Der var i alt 24 emner med følgende forskellige antal delsystemer: Maskiner (6 emner) Inventar (7 emner) Løsdele, flytbare ( 6 emner) Bygningsdele (5 emner) Blender Bøfformer Grøntsagshakker Kødhakker (bord - og gulvmodel) Pålægsmaskine Røremaskine (bord - og gulvmodel) Arbejdsborde Køleskab Kipgryde Kipsteger Komfur Mikrobølgeovn Ovn Folieholder Holder til produktionsudstyr/trekant Krydderivogn Ovnstik Mel - og grynbeholdere Madtransportvogn (ej på Riishøjcentret) Væg Gulv Gulvafløb Dør Vask 2.10 Tidsplan for forsøgsperioden Pilotforsøgene blev igangsat ultimo april og afsluttet medio maj måned Herefter fulgte forsøgene i fase 1. Fase 2 blev igangsat i referencekøkkenerne medio juni 2001, hvorimellem fase 1 løbende afvikles. Forsøgene var afsluttet december Resultat af pilotforsøg Efter afprøvning af en række delsystemer har det vist sig at de enkelte forsøg tager længere tid end beregnet, idet målepunkterne tager forholdsmæssig lang tid at besvare. Derfor har projektet af tidsmæssige årsager yderligere begræn- 29

30 Forsøgsdesign Projekt KRIS2000 set antallet af emner og delsystemer. Begrænsningen er foretaget ud fra endnu en sammenligning og sammenlægning af mulige emners form, størrelse, brug og den direkte kontakt til fødevarer, samt rengøringsmetoden til de enkelte emner. Et af resultaterne af pilotforsøgene var, at maskiner til bearbejdning af fødevarer i langt de fleste tilfælde, var mulige at adskille i små komponenter, der rengøres i opvaske-maskinen. Derved var kun maskinhuset tilbage, som projektet vurderer kunne repræsenteres af andre maskiner: grøntsagshakker, kødhakker, pålægsmaskine og røremaskine. En række emner er sammenlagt ud fra deres lighed med en vask og dertil hørende hygiejnekrav: kold jomfru, bain marie (afkalkning hører ikke under projektets arbejde). Emnerne mikroovn og varmeskab er sammenlagt udfra deres lighed med køleskab, idet der ikke er direkte kontakt med fødevarer og at indvendige remedier rengøres via opvasken. Efter samme princip er fenderliste og dør sammenlagt med væggen. Vakuummaskine og vægt er udtaget, da de ikke har direkte berøring med ferske fødevarer, mens løftevogn og krydderivogn er udtaget, da de ikke er i kontakt med fødevarer. Denne udvælgelse i emnelisten resulterede i en sum af 22 emner. Delsystemerne er begrænset blandt andet ud fra, at Dmiljø (det mindre miljøbelastende rengøringsmiddel), stort set er udtaget fra forsøgene. Dette skyldes, at forskellen imellem en række delsystemer kun bestod af en udskiftning af D21 med Dmiljø. Forskellen i rengøringsevnen og den øvrige påvirkning på målepunkterne mellem disse to rengøringsmidler undersøges derfor kun ved to forsøg, som eventuelt vil blive suppleret senere i projektforløbet. På kemikaliesiden er forskellen mellem D21 og Dmiljø, at D21 indeholder LAS, der er specielt egnet til at fjerne stivelse og farvebelægninger fra fødevarer. 30

31 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign Resultatet af denne yderligere begrænsning af delsystemer resulterede i en reduktion til 70 delsystemer fordelt på 22 emner (se bilag 4). Begrænsningen i antallet af forsøg ændrede ikke væsentligt ved tidsplanen for forsøgsudførelsen, da forsøg i referencekøkkenerne fortsat afprøves sideløbende med forsøg i Centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup. Naturligvis blev det samlede antal af forsøg væsentlig begrænset (i alt 258 delsystemer) Optimering af forsøgsudførelsen Udover begrænsningen af delsystemer (se bilag 4), har projektet vurderet at der var behov for yderligere skærpelser på en række områder omkring forsøgsudførelsen. Disse områder er bl.a. besmudsningsgraden, vandtemperatur, udtagelse af hygiejnetest, optimering af arbejdspapirer/måleskema: BESMUDSNINGSGRAD For at begrænse variationen, og dermed usikkerheden ved forsøgsudførelse, har projektet besluttet at tage en række tiltag for at minimere forskellen af besmudsningsgrad og fødevaretype imellem de fire forsøgskøkkener. Emnerne er opdelt i fire forskellige kategorier, udfra den typiske besmudsningsgrad og fødevaretype. Herefter er en række bestemmelser foretaget omkring at ensarte fødevaretypen og besmudsningen for hvert emne under forsøgsudførelsen i de fire køkkener. Dette er blandt andet udfra temperaturens påvirkning af de forskellige makronæringsstoffers (se reference) (skema over besmudsningsgrader der tager udgangspunkt i dette findes i bilag nr. 5). VANDTEMPERATUR Pilotforsøgene viste en temperaturforskel imellem forsøgene på ca. 15 C (38-55 C). Dette vurderer projektet er en for stor variation, og har derfor beslutter at vandtemperaturen skal holdes mellem C. Indenfor denne temperatur har rengøringsmidlet en virkningsfuld effekt på alle typer af makronæringsstoffer. For at kunne regulere vandtemperaturen indenfor kort tid indkøbes derfor et blandingsbatteri. Derudover måles stadig vandtemperaturen ved start og slut af forsøget. 31

32 Forsøgsdesign Projekt KRIS2000 PERSONVARIATION Personvariationen har været afprøvet under pilotforsøgene. Tre forsøgspersoner har hver udført det samme delsystem tre gange. Formålet med dette forsøg er at kunne afdække den individuelle forskel i udførelsen, da det er hensigten med analysemodellen at den skal kunne dække personvariationen. ØVRIGE OPTIMERINGSOMRÅDER Afvigelser m.m. Afvigelser nedskrives til brug ved resultatbehandling og vurdering. Besmudsningsgrad Besmudningsgrad og fødevaretypen skal vælges fra emne til emne udfra et dertil udviklet skema. Emner De emner der rengøres, skal alle fotograferes og benyttes som eksempel på en emnestandard. Forsøgene Alle forsøg skal forberedes så meget som muligt, f.eks. skal instruktioner, rekvisitter, måleapparater, arbejdspapirer, hygiejnetest med mere være klar til brug, herunder at vask af klude er foretaget inden forsøgene startes, da alle klude skal være helt rene. Desuden skal alle instrukser og vejledninger læses således, at der ikke er usikkerhed omkring udførelsen af forsøgene. Forsøgspersonerne skal have klargjort vigtigheden i at udføre forsøgene så naturligt som muligt, dog uden at få konkret viden om følgen af denne påvirkning. Hygiejnetest Testen foretages indenfor samme område af emnet, f.eks. i en kipgryde skal alle test tages i bunden. Stedet hvor prøverne tages, noteres i arbejdspapirerne. Yderligere skal testen foretages inden for et areal på max. 40 cm 2 af emnet, hvis det er muligt, og dobbelt-bestemmelsen med Hygicult skal være op ad hinanden med ca. 2 cm imellem. Hvis emnet er småt, er det vigtigt at prø- 32

33 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign verne ikke overlapper hinanden, og der skal derfor være ca. 2 cm imellem alle hygiejnetest. Hver test skal have direkte kontakt med emnet på areal på ca. 10 cm 2 af emnet. Hygicult aflæsning Hvis der er bevoksning på agar en tages et fotografi af dobbeltbestemmelsen. Det er vigtig at testen mærkes så det synligt fremgår på selve billedet: kodenummer, nr. på dobbelttest, dato, emnet testen er taget på, antal af bakterier/bakteriekolonier. Dette gøres f.eks. ved at lægge en seddel med de beskrevne oplysninger tæt ved siden af testen, og så det stadigt er muligt at læse oplysningerne på sedlen. Andre oplysninger som der menes er vigtige for resultatbehandlingen eller i øvrigt er afvigende, noteres også Hygicult dyrkningsbetingelser Udover temperaturbetingelser skal testene placeres opretstående under dyrkningen i varmeskabet. Dette for at undgå at kondensvand drypper ned på agar en og med stor risiko for ødelæggelse af testen til følge. Kondensvandet kan f.eks. løbe ned på fladen nedenunder og medtage mikroorganismer, hvilket ødelægger testresultaterne. Hygicult aflæses et døgn efter prøvetagning, med dyrkning ved 37 C. Dette styres via et separat skema, hvori det noteres hvilke test der er fortaget med dato på, og med samtidig notering hvilken dato der aflæses kimtal. Hygicult hygiejnetest skal opbevares kortest mulig tid i ukontrollerede omgivelser og dyrkes i det tilrådige varmeskab. Varmeskabet skal have en fungerende termostat som nemt kan aflæses og styres. Dyrkningen skal altid foregå under ens betingelser som skal være: 37 C i et døgn. Prøverne skal aflæses så præcist på dvs. inden for samme klokkeslæt på det fjerde døgn. Klude Klude skal være rene og nyvaskede i hvert forsøg og hver proces. Der må ikke bruges brugte klude til en efterfølgende proces, ellers er der stor risiko for kontaminering af emner, vand med mere. Brug evt. farvekodning på alle klude og spande så der ikke kan tages fejl. En regel kan være at klude man skal til at bruge altid skal være tør ved start. 33

34 Forsøgsdesign Projekt KRIS2000 Kodenummer Forinden alle forsøg udføres, skal der påføres et kodenummer på forsøget. Dette kan med fordel gøres nogle dage forinden, så proceduren ikke skal gøres hver dag. Vandtemperaturen Vandtemperaturen på rengøringsvandet reguleres ved hjælp af et blandingsbatteri, som forinden er testet for afvigelser ved hjælp af et digitalt termometer. Rengøringsvandets temperatur skal være indenfor intervallet C. Derudover skal vandtemperaturen måles ved start og slut af forsøget, og noteres på arbejdspapirerne. Virkningstid Kemikalierners (rengøringsmidlernes) virkningstid er fem minutter, som starter når hele emnet er indsæbet Sideløbende undersøgelser Følgende undersøgelser mener projektet, at storkøkkenerne vil kunne få udbytte af. Desuden vil resultaterne virke som supplement til forsøgsudførelsen. Prioritering og en endelig udvælgelse af sideløbende undersøgelser er endnu ikke foretaget. Derudover kan der være stor individuel forskel i omfanget af undersøgelserne. Er mængden af vand der bruges til rengøring af emner proportional med rengøringstiden? Undersøges ved at tage tid manuel rengøring med vand af 10 stk. af et bestemt emne (f.eks. stålbord) samt måling af antallet af liter vand der bruges. Dette undersøges udfra hypotesen, at det er rekvisitten der afgøre forbruget af tid og vand. Derfor afprøves klud, børste, slange m.m. Kan rengøringsvandets rengøringsevne måles udfra besmudsningsgraden i en reproducerbar grad? 34

35 Projekt KRIS2000 Forsøgsdesign Hvis dette er muligt, opnås et redskab der kan foreslå eller vurdere hvornår vandet skal skiftes/er blevet for beskidt, samt mængden af vand der behøves til et bestemt emne/delsystem. Er børster med spaltede hår et bedre alternativ til indsæbning end de normalt anvendte børster med stive hår? Undersøgers ved enkelt-opstillede forsøg omkring mængden af vand der bæres i børsterne. Formålet er at dokumentere, at de spaltede hår kan bære en større mængde vand og rengøringsmiddel, samt at de har en bedre indsæbningsevne end stive uspaltede børstehår. Er de mindst miljøbelastende rengøringsmidler lige så effektive som de traditionelle rengøringsmidler? Kan mikrofiberklude rengøre på en hygiejnisk forsvarlig måde? Ved at foretage en række forskellige rengøringsforsøg og måle på overfladen af emnet efterfølgende, kan mikrofiberkludens hygiejniske egnethed påvirkes. Hvordan belastes miljøet ved produktion og afskaffelse af hhv. mikrofiberklud og universalklud? Ved hjælp af en miljøvurdering (herunder en livscyklusanalyse) belyses den miljømæssige belastning fra de 2 klude. Er besmudsningen på kipsteger, kipgryde og ovn så høj, at værdierne falder uden for analysemodellens formål? Ud fra afprøvning af delsystemerne ved disse emner, vil projektet tage stilling til en eventuelt udvidet og kontrolleret afprøvning. Er dampmaskiner egnede som desinfektionsmetode og hvordan er rengøringskvaliteten? Vi indhenter dokumentation hos relevante leverandører, og vurderer derefter behovet for yderligere forsøg. Rengøringseffekten afprøves i Glostrup Centralkøkken. 35

Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen.

Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen. Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener 1. Udgave. 1. oplag, juli 02 Fødev.Rapport:02:03 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf. 4 33 9 60 00, fax. 4 33 9 60 01 Hjemmeside:

Læs mere

Think. Fødevaresikkerhed som topprioritet

Think. Fødevaresikkerhed som topprioritet Think Think Yellow Think Orange Think Red Think Green Think Blue Think Purple Fødevaresikkerhed som topprioritet Flere produkter i f lere farver end nogen andre Vægophæng Børster Koste Skrabere Spande

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer Egenkontrolprogram Hvad er egenkontrolprogram? Egenkontrol er et overvågningsprogram af forskellige procedurer, som du selv udfører i din levnedsmiddelvirksomhed. Overvågningen sker ved at du efter at

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY :

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY : EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og Skib: MM / YYYY : Opbevaringen Hyppighed Rengøringsmiddel Dørk fejes og Sæbevand (også hvor Grundig vask når nødvendigt der opbevares friske råvarer

Læs mere

APV-tjekliste til daginstitutionskøkkener

APV-tjekliste til daginstitutionskøkkener APV-tjekliste til daginstitutionskøkkener Denne APV-tjekliste retter sig mod køkkener i daginstitutioner og andre køkkener med 1 2 ansatte. Tjeklisten er bygget op, så I ser på én arbejdsfunktion ad gangen

Læs mere

KRIS 2000. Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener

KRIS 2000. Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener KRIS 2000 Håndbog om Integreret kvalitetsrengøring i Storkøkkener 1.Udgave. 1. oplag, juli 2002 Fødev.Rapport: 2002:03 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf. 45 33 95 60 00, fax. 45

Læs mere

Optimer rengøringsprocessen og vind tid

Optimer rengøringsprocessen og vind tid Optimer rengøringsprocessen og vind tid Resume FoodSafe har udviklet en ny rengøringsmetode til gavn for miljø og økonomi. Metoden er afprøvet over et år på HKScan Danmark i samarbejde med ErhvervsAkademi

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsrengøring på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kom godt i gang med standarder Kvalitetsledelse

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener - et grundlag til udvikling af integreret rengøring

Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener - et grundlag til udvikling af integreret rengøring Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener - et grundlag til udvikling af integreret rengøring Udarbejdet af: Yvonne Mikkelsen, Amtssygehuset i Glostrup Henrik Meulengracht, ISS Foodservice Kristine

Læs mere

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens

Læs mere

Svanemærkede rengøringsløsninger. vi gør det nemt at købe og bruge professionelle rengøringsrekvisitter

Svanemærkede rengøringsløsninger. vi gør det nemt at købe og bruge professionelle rengøringsrekvisitter Svanemærkede rengøringsløsninger vi gør det nemt at købe og bruge professionelle rengøringsrekvisitter Vælg Svanemærket på den lange bane og oplev forskellen i totaløkonomien Med svanemærkede microfiberprodukter

Læs mere

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco.

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco. Egenkontrolprogram DGI Landsstævne 2009 Indhold Rengøring og desinfektion side 2 Personlig hygiejne side 3 Rengøringsplan side 4 Opbevaring side 5 Varmholdt mad side 5 Produktion, adskillelse side 6 Produktion,

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Indretning og procedure for rengøring og desinfektion.

Indretning og procedure for rengøring og desinfektion. Indretning og procedure for rengøring og desinfektion. Jobcenter Langeland ønsker at indrette og drive rengøring og desinfektion af doseringsæsker, etui til doseringsæsker, pilleknusere, pilledelere samt

Læs mere

Kreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk

Kreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk At indlede et nyt bureausamarbejde er en stor og vigtig beslutning som annoncør. Kompetencer, kreativitet, pris og ikke mindst kemi er blot nogle af de parametre, der gerne skal gå op i en højere enhed,

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 1A, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 1A, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Arbejdsplaner og arbejdstilrettelæggelse, 1,0 uge Niveau: Rutineret Praktisk erhvervsrengøring 2,0 uger Niveau: Avanceret Rengøringshygiejne

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

RÅD GODE ADRESSER OG TELEFONNUMRE VED RENGØRING OM ARBEJDSMILJØ. Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord

RÅD GODE ADRESSER OG TELEFONNUMRE VED RENGØRING OM ARBEJDSMILJØ. Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord ADRESSER OG TELEFONNUMRE Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V www.bfa5.dk Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade 4 1790 København

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det er afgørende for kommunerne at få afklaret, hvilke krav Fødevarestyrelsen vil stille, og hvilke gode råd Fødevarestyrelsen har til kommunerne.

Det er afgørende for kommunerne at få afklaret, hvilke krav Fødevarestyrelsen vil stille, og hvilke gode råd Fødevarestyrelsen har til kommunerne. Fødevarestyrelsen 4. kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 9. december 2008 Høringssvar om Vejledning i regler for hygiejne i køkkener i børneinstitutioner Tak for muligheden for at afgive høringssvar udkastet

Læs mere

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål # Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE

Læs mere

Arbejdsplaner & personlig planlægning

Arbejdsplaner & personlig planlægning Arbejdsplaner & personlig planlægning Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER April 2014 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen regelmæssigt og i en

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv. FEBRUAR APRIL JUNI August Fysiske forhold - Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø Enig 45 88,2% 55 96,5% 47 85,5% 48 90,6% Uenig 3 5,9% 2 3,5% 7 12,7% 5 9,4% Ikke relevant 3 5,9% 0 0,0% 1 1,8% 0

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Hovedrapport Ekstern Audit 2016 Regions Hovedstadens hospitaler

Hovedrapport Ekstern Audit 2016 Regions Hovedstadens hospitaler Hovedrapport Ekstern Audit 2016 Regions Hovedstadens hospitaler Rengøring- og hygiejnekvalitet Efter standarderne DS INSTA 800 og DS 2451-10 Udarbejdet af Danish Consulting Service Banemarksvej nr. 50

Læs mere

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi Hygiejnevejledning til Klinik for Fodterapi HÅNDHYGIEJNE (MÅLEPUNKT 6 i Risikobaseret Tilsyn) Dette afsnit beskriver centrale procedurer for korrekt håndhygiejne i Klinik for Fodterapi. Forholdsreglerne

Læs mere

S E R V I C E M E D A R B E J D E R I R E N G Ø R I N G

S E R V I C E M E D A R B E J D E R I R E N G Ø R I N G S E R V I C E M E D A R B E J D E R I R E N G Ø R I N G IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan.

Læs mere

0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer 0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer.

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Rustfrit Stål Bassiner og Udstyr

Rustfrit Stål Bassiner og Udstyr Rustfrit Stål Bassiner og Udstyr 19.11-2017 Lene Bach Processing Omsætning: + 200 mill DKK Velvære & Vand - er tæt knyttet til hinanden nøglen til succes er: Teknik Drift Vedligehold I nært samspil med

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

Notat til aflæggerbordet om effektivisering af rengøring

Notat til aflæggerbordet om effektivisering af rengøring KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 4. april 2018 Notat til aflæggerbordet om effektivisering af rengøring 1. Indledning Børne- og ungdomsforvaltningen

Læs mere

Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten

Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten Birte Due Økonoma på Århus Sygehus Storkøkken Århus Sygehus Mere end 80% af den daglige madproduktion

Læs mere

I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken.

I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. K økkenindretning A-B-C I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. Tilberedningsplads Der skal være god bordplads til tilberedning mindst

Læs mere

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

Rengøring og vedligehold

Rengøring og vedligehold 1 Alment SLAGTERBOGEN Rengøring og vedligehold Man gør rent af mange grunde og der er vist endnu flere grunde for at slippe. I privatlivet kan man så skændes om det hele livet, men i arbejdslivet er det

Læs mere

SecureAware Compliance Analysis Manual

SecureAware Compliance Analysis Manual SecureAware Compliance Analysis Manual Manualen beskriver brugen af SecureAware version 3 Dokument opdateret: november 2009 Om dette dokument Dette dokument er en vejledning i, hvordan du opretter compliance-checks.

Læs mere

Fliseteknik, materialer og natursten

Fliseteknik, materialer og natursten Modul 2 Varighed 2 uger. Inden vi går i gang er det vigtigt, at du har forstået modulets læringsmål, derfor skal vi gennemgå modulets mål og casens omfang i fællesskab. Casens omfang indeholder 13 punkter

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Model ZB06-25A LÆS BRUGERVEJLEDNINGEN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST.

Model ZB06-25A LÆS BRUGERVEJLEDNINGEN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST. Model ZB06-25A V I G T I G E S I K K E R H E D S I N F O R M A T I O N E R LÆS EN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST. INDHOLDSFORTEGNELSE VIGTIGE SIKKERHEDSREGLER...

Læs mere

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker Effektive rengøringsløsninger fra System Cleaners optimerer både kvalitet og produktionstid. Ideen bag navnet System Cleaners, som blev

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN

GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN FOREBYGGELSESPAKKE GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort om forebyggelsespakken 3 Tidsplan og aktiviteter 4 Sådan gør

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION

Læs mere

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner strøm 19 % mindre strøm vand 35% mindre vand Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner På opdrag af Dansk Energi, er professionelle vaskemaskiner fra fem forskellige leverandører

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

Kontrollen har ikke været anmeldt på forhånd over for rengøringsleverandørerne.

Kontrollen har ikke været anmeldt på forhånd over for rengøringsleverandørerne. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Stikprøvekontrol af rengøringskvaliteten med henblik på forelæggelse for ØU 31.01.2012, punkt 32 Dato: 30. januar 2012 Af: Hans Martin Pape Center for Økonomi har gennemført

Læs mere

Produkt & Arbejdsmiljø-pjece

Produkt & Arbejdsmiljø-pjece Rengøringsprodukter Produkt & Arbejdsmiljø-pjece Pjecen er udarbejdet af Udbud & Indkøb i samarbejde med en brugergruppe, som består af fagorienterede repræsentanter fra Odense Kommunes forvaltninger.

Læs mere

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vandforsyning Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:39 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Bosch/Siemens de to bedste mærker De identiske modeller fra Bosch og Siemens klarer sig næsten altid bedre end gennemsnittet for opvaskemaskiner. De vasker og tørrer godt med lavt forbrug af vand og strøm.

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland 1 Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland Udgivet af Kvalitetskontoret Planlægning, Kvalitet og Analyse Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne

Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Forfattere: Jensen, Erik-Ole; Arla Foods Østergård Hansen; Svend, Easyfood A/S Gasbjerg, Frank; Siltec A/S Christensen, Hardy; Slagteriernes Forskningsinstitut

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

konkurrenceudsættelse på dagsordenen

konkurrenceudsættelse på dagsordenen konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Afholdt d. 18. maj 2017

Afholdt d. 18. maj 2017 ALKOHOLBASEREDE PRÆIMPREGNEREDE DESINFEKTIONSKLUDE HVORDAN BRUGES DISSE KLUDE? Akademisk medarbejder Christian Stab Jensen, cand.sci., PhD Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut

Læs mere

0,0 vurdering af doseringsunderlag

0,0 vurdering af doseringsunderlag 0,0 vurdering af doseringsunderlag Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling Velfærdsinnovation vurderet et doseringsunderlag. Vurderingen er sket i april 2016, og har

Læs mere

KVOLS FORSAMLINGSHUS

KVOLS FORSAMLINGSHUS KVOLS FORSAMLINGSHUS Udlejnings information For udlejning af Kvols Forsamlingshus kontakt Carl Chr. Sørensen Mail: ccsorensen@outlook.dk - Telefon 29 61 68 55 - Konto: 5980 5000797 Der er plads og service

Læs mere

Klare MÅL. Naturfag F/E

Klare MÅL. Naturfag F/E Klare MÅL Naturfag F/E 2 Naturfag F/E Fagets Mål 1. Eleven har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 2.

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Madglæde i gode rammer

Madglæde i gode rammer Hjemkundskab Madglæde i gode rammer Hjemkundskab er et unikt fag i folkeskolen, hvor eleverne skal lære at klare sig selv som fremtidens forbrugere. De centrale områder i faget er måltider, livskvalitet,

Læs mere

EVALUERINGSSKEMA UDBUDSBEKENDTGØRELSE 2014/S 175-309171 BEGRÆNSET UDBUD AF RENGØRING TILBUDSGIVER: [ISS Facility]

EVALUERINGSSKEMA UDBUDSBEKENDTGØRELSE 2014/S 175-309171 BEGRÆNSET UDBUD AF RENGØRING TILBUDSGIVER: [ISS Facility] EVALUERINGSSKEMA UDBUDSBEKENDTGØRELSE 2014/S 175-309171 BEGRÆNSET UDBUD AF RENGØRING TILBUDSGIVER: [ISS Facility] UNDERKRITERIER OG DELKRITERIER POINTMODEL TILBUDDETS INDHOLD "PRIS" (50 %) Udbudsbetingelsernes

Læs mere

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1 Side 1 APV-spørgeskema Vand, kloak og affald Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet

Læs mere

Forudsætninger for rengøring - oprydning og klargøring

Forudsætninger for rengøring - oprydning og klargøring Forudsætninger for rengøring - oprydning og klargøring Generelt Oprydning og klargøring forud for rengøringsarbejdets udførelse er ikke en del af rengøringsaftalen. Det er derfor heller ikke leverandørens

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

DS-INSTA 800. Formål med INSTA 800

DS-INSTA 800. Formål med INSTA 800 DS-INSTA 800 Kontrakter på kvalitetsbaserede ydelser Udarbejedet af Britta Hansen 12.12.06 Dansk Cleaning Service København lufthavn syd 2791 Dragør Formål med INSTA 800 Formålet med INSTA 800 er at beskrive

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Kontrolmanual for vandmålere i drift Marts 2010

Kontrolmanual for vandmålere i drift Marts 2010 Kontrolmanual for vandmålere i drift Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1 Baggrund og formål...1 1.2 Turnusudskiftning og statistisk stikprøvekontrol...1 1.3 Referencer...1 1.4 Ansvar...1

Læs mere

Ingen Lette begrænsninger begrænsning

Ingen Lette begrænsninger begrænsning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Vedligeholde/kompensere 2.1.1 Rengøring Indsats med henblik på at sikre/udføre rengøringsopgaver i borgerens hjem. Lovgrundlag Lov om Social

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

God ergonomi i rengøringsarbejdet

God ergonomi i rengøringsarbejdet TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor

Læs mere