Virksomheders incitamenter bag samt afkast af investeringer i samfundsansvar

Transkript

1 Virksomheders incitamenter bag samt afkast af investeringer i samfundsansvar Incentives for Danish businesses behind investment in CSR, and the returns related to these investments

2 Executive Summary This thesis discusses the incentives for Danish businesses behind their investments in CSR, and the returns related to these investments. In the beginning, definitions of CSR and the requirements that apply to the Danish market were mentioned. Danish businesses that are subject to the Danish CSR management letter demands which include businesses have since early 2009 been obliged to relate to their work with CSR in their annual reporting. Among these businesses, there are many who, within the Danish CSR statement requirement came into force, were reporting through a Sustainability Report. There is always a consideration that each business may address when it is working with CSR. It is the question of how many resources it is able to spend on CSR. Working with CSR has its cost on the businesses, either by putting administrative strains or through pressing to work with CSR related projects and investments. In short term that might reduce competitiveness but studies show that in long term it will pay off. Businesses incentives due to work with CSR are a balance of two extreme motives that is the value and ethics-based motive and the earnings-based motive. What drives the businesses to work with CSR is its internal commitment to CSR. But businesses are further influenced by the society where it is located, what makes some demands, expectations and desires for businesses. Therefore, businesses are also motivated by responses from the society which is either a new legislation or expectations from society because of changes in values and norms for CSR. Changes in values and ethics of CSR are influenced by changes in four factors, namely: time, place, circumstances and norms. Changes in these four factors are affecting society's values and ethics of CSR. Results from CSR depend upon investors convincement, i.e. if they believe that CSR positively or negatively affect their financial return. If investors are convinced that working with CSR will give financial returns, then it will have a positive influence on the relationship between financial return and CSR and a return will actually be achieved by businesses. Finally, this thesis aims that studying the relationship between businesses and society will contribute to a more optimistic view of the financial return due to CSR application. 2

3 Indholdsfortegnelse Executive Summary Indledning og problemstilling Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Metode og struktur Indledning og problemformulering (Kapitel 1) Definitioner af og krav til samfundsansvar (Kapitel 2) Virksomheders incitamenter bag integrering af og investering i samfundsansvar (kapitel 3) Effekten af integrering af og investering i samfundsansvar (Kapitel 4) Undersøgelsesteknik Kvalitativ undersøgelse Målgruppe Kildekritik Definitioner af og krav til samfundsansvar Indledning Årsregnskabslovens definition Hvordan måles og rapporteres samfundsansvar i Danmark? Måling af samfundsansvar Rapportering og offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar Revisors rolle IASB-begrebsrammen Elementerne i IASB-vejledningen Internationale principper for samfundsansvar FN s Global Compact Principles for Responsible Investment (PRI) Global Reporting Initiative (GRI) Sammenholdelse af krav og forventninger Påbud og frivillighed Betydningen af frivilligheden for virksomhederne Delkonklusion Virksomheders incitamenter bag integrering af og investering i samfundsansvar Indledning De fire aspekter af samfundsansvar Det økonomiske aspekt

4 Det sociale aspekt Det politiske aspekt Det etiske aspekt Det forretningsdrevne samfundsansvar Grundlæggende motiver Sammenholdelse af teorier Virksomheders investering i samfundsansvar Incitamenter bag investering i samfundsansvar Forretningsdrevet samfundsansvar-modellen Delkonklusion Effekten af integrering af og investering i samfundsansvar Indledning Effekten af redegørelsen som følge af lovkrav Effekten af integrering af og investering i samfundsansvar What Corporate Social Responsibility Reporting adds to Financial Return Virksomheders vurdering af resultater af samfundsansvar Delkonklusion Hovedkonklusion Perspektivering Litteraturliste Bekendtgørelser, love og internationale principper Bøger Rapporter og vejledninger Artikler og analyser Internetkilder Afhandlinger Bilag Resultaterne af undersøgelsen Undersøgelsens fremsendte tekst Cheminova A/S besvarelse Brødrende Hartmann A/S s besvarelse Nordisk Wavin A/S s besvarelse Grundfos A/S s besvarelse Datasæt fra undersøgelsen af rapporten: Samfundsansvar og rapportering i Dan

5 1. Indledning og problemstilling 1.1. Indledning Denne afhandling omhandler virksomheders profitabilitet af investeringer i samfundsansvar set i forhold til påbud fra lovgivningen og incitamentet fra indtjeningsmulighederne. Business has become, in the last half century, the most powerful institution on the planet. The dominant institution in any society needs to take responsibility for the whole. Every decision that is made, every action that is taken, must be viewed in light of that kind of responsibility. 1 Samfundsansvar indebærer, at virksomheder må tage et ansvar for samfundet og medvirke i beskyttelse af dette via frivilligt at integrere hensyn til menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. 2 Disse ord danner, ifølge Årsregnskabsloven (ÅRL), grundlag for begrebet samfundsansvar, som vil få en central betydning i denne afhandling. Virksomheders samfundsansvar stammer fra Corporate Social Responsibility (CSR) eller Corporate Responsibility (CR). Europa-Kommissionens definition af CSR er som følgende: A concept whereby companies integrate social and environmental concerns in their business operations and in their interaction with their stakeholders on a voluntary basis. 3 Samfundsansvar er i dag en vigtig del af de danske virksomheders hverdag, ikke mindst fordi det fra 1. januar 2010 er blevet lovpligtigt for større danske virksomheder at rapportere om deres CSR-aktiviteter, 4 men forbrugerne stiller efterhånden også større krav til virksomhederne og presser disse via boykot af deres varer til, at være mere samfundsansvarlige i deres adfærd. Større skandaler, som har truet nogle virksomheders eksistens, fordi de har handlet grusomt over for samfundet, har i høj grad ligeledes fået andre virksomheder til at være mere påpasselige, hvad angår dette. Nogle vil undre sig over, hvordan det er muligt at investere i samfundsansvar, da begrebet samfundsansvar forstås som virksomheders bidrag til samfundet og er derfor ikke et 1 Citatet er fra Korten, David C.: Limits to the Social Responsibility of Business, The people-centered Development Farum, Article No. 19, June 1, LBK nr. 323 af 11/04/2011, Årsregnskabsloven 99 a, stk Hjemmeside: 4 LBK nr. 323 af 11/04/2011, Årsregnskabsloven 99 a, stk. 1. 5

6 investeringselement. Samfundsansvar er blevet et mere relevant fokusområde, ikke mindst fordi lovgivningen stiller oplysningskrav herom i virksomheders årsrapporter, men også fordi nogle virksomheder har set investeringsmulighederne i samfundsansvar. Her kan incitamentet både være at forbedre den enkelte virksomheds omsætning som følge af effekten af oplysningen herom i årsrapporten eller at få bedre virksomhedens image, så denne fremtræder mere tillidsfuld over for omverden som følge af implementeringen af samfundsansvar i forretningsaktiviteter og strategier. Ud over ÅRL s påbud om redegørelsespligt i forhold til samfundsansvar i Danmark, så har IASB udarbejdet et udkast til en begrebsramme på området, som er vejledende. Principperne samt standarderne for samfundsansvar, vil blive nærmere defineret i afhandlingen. Da redegørelsespligten udelukkende forpligter store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D, 5 til at oplyse om deres samfundsansvar, skal dette kun ses i lyset af, at det er frivilligt at integrere hensyn dertil. Lovgivningen påbyder derfor ikke virksomhederne at implementere regler for samfundsansvar i deres aktiviteter og strategier. For at finde ud af hvad det er, der får virksomhederne til, at være mere samfundsansvarlige, er det hensigtsmæssigt at tænke på, hvordan disse motiveres til, at implementere og udøve samfundsansvar via deres forretningsstrategier og forretningsaktiviteter. Denne problemstilling vil blive undersøgt i denne afhandling. Herudover er det et oplagt spørgsmål, om samfundsansvar kan gøres til et mere attraktivt emne for virksomhederne, hvis man via en analyse kan kvalificere, at virksomhedsværdien eller indtjeningen forøges som følge af en integreret strategi og aktivitet for samfundsansvarlig politik i virksomheden. 5 Vejledning: Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration, af E og S, side 10 6

7 1.2. Problemformulering En analyse af konsekvensen af integrering af samfundsansvarlig politik vil blive udredet via denne afhandling. På baggrund af indledningen søger denne afhandling at afdække følgende problemstilling: Hvordan motiveres virksomheder til at arbejde med og investere i samfundsansvar, og hvordan påvirkes virksomhedernes afkast som følge af integrering af og investering i samfundsansvar? Denne overordnede problemstilling vil blive operationaliseret ved besvarelse af nedenstående spørgsmål. Definitioner af og krav til samfundsansvar (Kapitel 2) Hvad er Årsregnskabslovens definition på samfundsansvar? Hvad stiller Årsregnskabsloven af krav til samfundsansvar, og hvordan måles og rapporteres dette i Danmark? Hvilke alternativer er der til Årsregnskabslovens krav til samfundsansvar? Hvad er lighederne mellem samfundsansvar jf. Årsregnskabsloven og CSR jf. de internationale principper? Hvilke konsekvenser medfører frivilligheden i loven? Virksomheders incitamenter bag integrering af og investering i samfundsansvar (Kapitel 3) Hvilke teoretiske indfaldsvinkler kendetegner samfundsansvar? Hvad er teoriernes fælles holdninger til samfundsansvar? Hvorfor vælger virksomheder at investere i samfundsansvar? Hvad er incitamenter bag virksomhedernes integrering og investering i samfundsansvar? Er virksomheders incitamenter og holdninger til samfundsansvar konsistent med teorien om samfundsansvar? 7

8 Effekten af integrering af og investering i samfundsansvar (Kapitel 4) Er der forskel på effekten af rapportering som følge af virksomheders reaktion på lovkrav eller som følge af virksomheders reaktion på samfundets forventninger? Har samfundsansvar og finansielle resultater en positiv eller en negativ sammenhæng? Ovenstående underspørgsmål vil således blive besvaret inden for de enkelte kapitler, som de henvises under, og behandlingen af disse vil munde ud i en hovedkonklusion, der vil besvare den overordnede hovedproblemformulering Problemafgrænsning Af hensyn til afhandlings fokusområder har det været nødvendigt at foretage visse afgrænsninger i relation til afhandlingens hovedemne samfundsansvar da emnet er omfattende og relaterer sig til et bredt område. Baseret på teoretiske og empiriske undersøgelser vil der i denne afhandling blive fokuseret på det danske lovkrav til samfundsansvar samt de internationale princippers anbefalinger hertil. Herudover vil de danske virksomheders arbejde, motivation, investering samt afkast fra samfundsansvar blive analyseret. Virksomheder, der er omfattet af redegørelseskravet, men ikke har implementeret politikker for samfundsansvar i deres forretningsstrategier og forretningsaktiviteter, og som oplyser i deres årsrapporter, at de ikke har implementeret disse politikker, er ikke et fokusområde i denne afhandling, og disse vil derfor ikke blive berørt. Dette vil nemlig ikke tilføre opgaven nogen yderligere værdi i forhold til den overordnede problemstilling. Der eksisterer mange standarder, der behandler samfundsansvar, og som er udstedt af anerkendte organisationer. Det er dog ikke min vurdering, at en gennemgang af disse i afhandlingen vil bidrage til en løsning af afhandlingens problemstilling. Det skyldes, at afhandlingen primært tager udgangspunkt i ÅRL s definition af samfundsansvar, hvilket refererer til FN s principper. Disse vil derimod blive behandlet centralt i afhandlingens kapitel 2, da principperne vil være en del af den analyse, hvor definitionerne om samfundsansvar sammenholdes og sammenlignes med Årsregnskabslovens definition. Jeg afholder mig fra brug af og definition af standarder, der behandler samfundsansvar, i denne afhandling, og disse vil derfor ikke blive gennemgået. 8

9 Endeligt behandler jeg ikke udvikling af beregningsmodeller for afkast fra samfundsansvar. Herunder vil beregningsspecificering af andre anvendte modeller i afhandlingen ikke være mulig af hensyn til afhandlingens fokusfelt. De anvendte afkast modeller vil derfor blive analyseret med udgangspunkt i resultaterne Metode og struktur Dette kapitel vil redegøre for afhandlingens metodevalg og struktur, hvilket vil give en strukturering af, hvordan problemformuleringen vil blive behandlet og udfordret frem til hovedkonklusionen. De forskellige kapitler vil kort blive præsenteret og sammenholdt med underspørgsmålene i problemformuleringen. Dog vil hvert kapitel indeholde en indledning, der introducerer kapitlet og dets formål. Afslutningsvis vil hvert kapitel opsummeres i en delkonklusion, der til sidst munder ud i hovedkonklusionen. Overordnet er afhandlingen delt op i fem hovedkapitler, hvor teori og praksis er analyseret i henholdsvis kapitel 3 og 4. Kapitel 1 og 2 er introducerende kapitler til afhandlingen, hvor læseren igennem kapitel 2 sættes ind i, hvad samfundsansvar som begreb indebærer. Endelig afsluttes afhandlingen med et konkluderende kapitel, hvor problemformuleringen besvares, og som opsummerer det centrale i opgaven. Nedenstående figur 1.4. viser den ovenfor omtalte afhandlingsstruktur: 9

10 Figur 1.4. Afhandlingens struktur +$ $ * " # " #" $ % ( ) # $ %!"" ' # #" $ &# " " ' " % &# #" $ ' Kilde: Egen tilvirkning 10

11 Indledning og problemformulering (Kapitel 1) Dette kapitel introduceres af et indledende afsnit, der sætter læseren ind i problemstillingen. Herefter foretages der en afgrænsning, som konkretiserer afhandlingens emneområde, således at analysen af effekten af integrering af og investering i samfundsansvar kan få en dybdegående og central karakter i forhold til problemfeltet. Nærværende kapitel giver derefter et billede af afhandlingens metode og struktur, som sætter læseren ind i opgavens tilgang og metode. Afslutningsvis defineres afhandlingens målgruppe, og der foretages kildekritik af de primære og sekundære kilder, som vil blive anvendt i forbindelse med analysen og afhandlingen som helhed Definitioner af og krav til samfundsansvar (Kapitel 2) Dette kapitel definerer begrebet samfundsansvar og sætter dette i et perspektiv, hvor begrebet vil blive analyseret dybdegående. Da begrebet samfundsansvar er et centralt begreb i afhandlingen, og da det danner grundlag for afhandlingens problemfelt, ses det som værende essentielt at fremhæve dette. Begrebets definitioner og krav vil blive behandlet i forhold til Årsregnskabsloven samt internationale principper. Dette kapitel vil derfor have fokus på samfundsansvar og analysere dette fra flere perspektiver, således at begrebets rammer bliver fastlagt, for derefter at bygge videre på det i analysen. Herudover vil der fokuseres på, hvordan samfundsansvar rapporteres og måles i Danmark og i forhold til de internationale principper. De analyserede definitioner og krav til samfundsansvar vil blive sammenholdt, således at forskelle og ligheder bliver synlige, og at der efterfølgende dannes et overblik. Til sidst vil der blive fokuseret på frivilligheden i loven, og hvilken betydning denne har i forhold til virksomheders incitament bag arbejdet med samfundsansvar. Det afsluttende afsnit i dette kapitel vil være en grundsten for analysens viderebehandling i kapitel Virksomheders incitamenter bag integrering af og investering i samfundsansvar (Kapitel 3) Dette kapitel har til formål at analysere virksomheders incitamenter og motivationsfaktorer bag integrering af og investering i samfundsansvar. Kapitel 3 vil indledes med en analyse af de fire aspekter inden for samfundsansvar, nemlig den økonomiske, sociale, politiske og etiske. Disse vil give en grundig teoretisk forståelse for generelle, anerkendte holdninger til samfundsansvar. Aspekterne vil blive holdt op i mod den danske definition af det forretningsdrevne samfundsansvar samt de derefter analyserede grundmotiver for virksomheders integrering af og investering i samfundsansvar. Herefter vil der blive lagt vægt 11

12 på to af spørgsmålene fra undersøgelsen, som er udarbejdet for denne afhandling. Dette vil derfor give mulighed for at vurdere overensstemmelsen mellem teorien og empirien for spørgsmålet om incitamenterne bag virksomheders integrering af og investering i samfundsansvar. Spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder er motiveret af fortjeneste eller etik og værdier, vil derfor blive behandlet dybdegående i forhold til teori og empiri i dette kapitel. Til sidst opsamles teori og empiri i en model, som visualiserer resultaterne af analysen Effekten af integrering af og investering i samfundsansvar (Kapitel 4) Dette kapitel er funderet på eksterne undersøgelser, egen undersøgelse og en artikel. Den ene undersøgelse kan findes i en rapport, der er udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Copenhagen Business School, Samfundsansvar og rapportering i Danmark (2010). Undersøgelsen er foretaget med henblik på at måle effekten af rapporteringskravet i Årsregnskabsloven. Da jeg i forbindelse med afhandlingens indledende arbejde har fået adgang til undersøgelsens datasæt, har denne undersøgelse dannet et grundlag for afhandlingens udarbejdede undersøgelse. Artiklen, som vil blive anvendt, bygger på en undersøgelse af afkast fra samfundsansvar samt konkluderer på resultater fra en stor del af de vigtigste undersøgelser, der er udført inden for området. Disse undersøgelser vil sammenholdes med afhandlingens resultater fra den empiriske undersøgelse. Til sidst vil der blive konkluderet på, om finansielle resultater og arbejdet med samfundsansvar har en negativ eller en positiv sammenhæng Undersøgelsesteknik For at undersøge, hvad virksomheders incitamenter bag implementering samt integrering regler for samfundsansvar i deres forretningsaktiviteter og forretningsstrategier samt, hvordan virksomheder måler effekten af samfundsansvar, har jeg udarbejdet en undersøgelse. Denne tager udgangspunkt i det datasæt, som hører til rapporten Samfundsansvar og rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskravet i Årsregnskabsloven. De virksomheder, der er udvalgt til undersøgelsen, er valgt ud fra datasættet, 6 som tog udgangspunkt i 148 tilfældigt valgte virksomheder, og som skulle repræsentere de store danske virksomheder, som er omfattet af Årsregnskabslovens 99 a. Ud af de 148 virksomheder, som er udvalgt til undersøgelsen i rapporten Samfundsansvar og rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskravet i Årsregnskabsloven har jeg medtaget fire virksomheder i denne afhandlings undersøgelse. De fire virksomheder er udvalgt på baggrund 6 Bilag: til

13 af, at disse har rapporteret om samfundsansvar på mindst tre måder ifølge datasættet fra rapporten. Disse er udvalgt for at undersøge de virksomheder, som var indstillet på at informere interessenterne via flest mulige informationskanaler om deres aktiviteter inden for samfundsansvar. Dette har været under forudsætning af, at disse virksomheder er de mest forankrede i Årsregnskabslovens 99 a s målsætning, som netop er at fremme udbredelsen af forretningsdrevet samfundsansvar via redegørelsespligten. Endda har to af de adspurgte virksomheder udarbejdet fremskridtsrapporter, inden Årsregnskabslovens 99 a trådte i kraft i starten af Kvalitativ undersøgelse Som nævnt ovenfor, er de virksomheder, som har min interesse i denne undersøgelse, dem, som antages at have integreret samt implementeret samfundsansvar i deres kerneforretning, da disse forventes at opnå størst udbytte fra arbejdet med samfundsansvar. Undersøgelsen består derfor af fire kvalitative spørgsmål, der bygger videre på undersøgelsen i rapporten Samfundsansvar og rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskravet i Årsregnskabsloven, som er en kvantitativ undersøgelse, jf. bilag 8.2. Formålet med undersøgelsen i denne afhandling er derfor at få nogle uddybende besvarelser af virksomheders incitamenter for arbejdet med samfundsansvar samt for måling af effekten heraf Målgruppe Den primære målgruppe for denne afhandling er danske virksomheder, der er omfattet af lovgivningen om redegørelsespligten af samfundsansvar, jf. Årsregnskabsloven 99 a. Disse udgør ca af de største danske virksomheder, som fra 2009 skal rapportere om tre forskellige dimensioner af samfundsansvar i deres årsrapporter. 7 Herunder kan nævnes revisorer og investorer, der enten er ansvarlig for de forskellige investeringer i samfundsansvar eller har en indflydelse på disse, eller eksperter, der yder rådgivning på området. Afhandlingens sekundære målgruppe er studerende på Handelshøjskolernes Cand.merc.aud.-studier samt øvrige, der har en interesse i mere viden inden for afkast af samfundsansvar. 7 Rapport: Samfundsansvar og rapportering i Danmark, side 2. 13

14 1.7. Kildekritik Afhandlingens kilder inddeles i primære og sekundære kilder. De primære kilder består af dansk lovgivning, internationale principper, vejledninger, anerkendte rapporter og bøger. Disse primære kilder anses for værende objektive og i høj grad troværdige, da det antages, at de ikke er underlagt subjektive holdninger. Forfatterne til anerkendte rapporter og bøger vurderes på baggrund af deres virke som forskere og offentlige institutioner ligeledes at have en høj grad af pålidelighed. Artikler vil omfatte forfatternes personlige samt politiske holdninger, hvorfor der er foretaget kritisk vurdering af kvaliteten samt subjektiviteten af disse. Artikler vil derfor være en del af de sekundære kilder. De sekundære kilder er i form af artikler og kilder fra internetbaseret søgning og andre afhandlinger, som har været benyttet til inspiration. Disse vurderes ligeledes som værende objektive samt troværdige, da der er foretaget kritisk gennemgang af kilderne bag den indsamlede faglitteratur generelt. Derudover er der anvendt publikationer og andre internetkilder. Disse kilder anses således for værende af en mere subjektiv karakter, idet disse typisk er præget af forfatterens/udgiverens holdninger og meninger til de pågældende problemstillinger og holdninger. 14

15 2. Definitioner af og krav til samfundsansvar Figur 2. Kapitlets struktur Kilde: Egen tilvirkning 15

16 2.1. Indledning Formålet med dette kapitel er at definere begrebet samfundsansvar set fra forskellige objektive perspektiver, herunder Årsregnskabsloven og internationale principper for samfundsansvar. Spørgsmålet om, hvordan begrebet samfundsansvar fortolkes eller forstås af folk, der ikke har megen viden om emnet, kan være afhængig af de kilder, der er tilknyttet informationen. Derfor vil dette kapitel danne en objektiv forståelse af begrebet, samt hvad dette indbefatter. Begrebet samfundsansvar er, som nævnt i kapitel 1, også kendt som CSR eller CR blandt de danske virksomheder samt på internationalt plan. I afhandlingen vil begrebet samfundsansvar blive brugt frem for CSR eller CR, selv om det er et internationalt princip eller standard, der berøres. Dette gøres for at understrege, at begrebet samfundsansvar dækker over samme betydning, og at det er mere overskueligt at anvende det samme begreb igennem hele afhandlingen. I det efterfølgende afsnit indledes der med Årsregnskabslovens (ÅRL) definition af begrebet samfundsansvar, så der er en god forudsætning for at kunne betragte begrebet fra flere vinkler i de kommende afsnit Årsregnskabslovens definition Årsregnskabslovens er tydelig i sin angivelse af definitionen af samfundsansvar, som er: Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. 8 Samfundsansvarsdefinitionen går ud på, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til det, hvilket vil blive gennemgået og diskuteret mere dybdegående senere i dette kapitel. Formålet med loven er, som der skrives på Folketingets hjemmeside i baggrundsmaterialet om loven, at tilskynde de ca virksomheder (store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D, hvilke er omfattede af ÅRL) til at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer gennem forretningsdrevet samfundsansvar, hvilket forklares med, at virksomhedens samfundsansvar skal kombineres med virksomhedens kerneforretning. Udfordringerne kan både være interne som eksterne i en 8 LBK nr. 323 af 11/04/2011, Årsregnskabsloven 99 a, stk

17 virksomhed, og formålet er derfor, at disse handler aktivt i forhold til udfordringerne. Samtidig skal virksomheder skabe bedre forretningsmuligheder for sig selv. 9 Baggrundsmaterialet om loven lægger derfor op til, at virksomheder, der er omfattet af loven, skal bestræbe sig på at være aktive i forhold til samfundsansvar, men samtidig skal dette kunne kombineres med deres kerneforretning. Dette kræver, at en virksomhed skal prøve sig frem til at finde den rette balance i forhold til det budget, der er lagt til grund for virksomhedens omkostninger/investeringer i samfundsansvar, samt hvor god en virksomhed kan være til at kombinere dette med dens kerneforretning. Danmark bidrager til globaliseringen via ÅRL 99 a og støtter op om målsætningen om at gøre Danmark kendt for ansvarlig vækst, og det er derfor en fordel, hvis virksomheder og investorer tager udgangspunkt i FN s principper for samfundsansvar, som ÅRL 99 a tager udgangspunkt i. Der er her tale om FN's Global Compact og FN's Principper for ansvarlige investeringer (UN PRI), som vil blive defineret senere i dette kapitel. I ÅRL s definition af samfundsansvar indgår begreberne menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption. Sociale forhold samt miljø- og klimamæssige forhold er yderligere blevet defineret i baggrundsmaterialet til ÅRL 99 a som følgende: 10 Sociale forhold Sociale hensyn kan blandt andet bestå i at arbejde for overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder hos udenlandske leverandører. Sociale hensyn kan også rette sig mod arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel og medarbejderudvikling eller bestå i, at virksomheder gør en særlig indsats for at fastholde eller integrere handicappede, seniorer, personer med dårligt helbred eller personer med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Miljø- og klimamæssige forhold Hensyn til miljø og klima kan blandt andet handle om at forebygge forurening, nedsætte forbrug af energi og andre ressourcer, udvikle eller anvende miljøeffektive teknologier eller miljømærke produkter

18 Dermed er det kun virksomheder, der har politikker for samfundsansvar, som skal redegøre for dette. Såfremt virksomheden ikke har nogen politikker for samfundsansvar, skal dette blot oplyses i ledelsesberetningen i årsrapporten. Der er intet krav om, at virksomheden skal begrunde, hvorfor de ikke har politikker for samfundsansvar. Såfremt en virksomhed kun har politikker på et eller flere områder, er det derfor kun dette eller disse områder, som virksomheden er forpligtet til at redegøre for Hvordan måles og rapporteres samfundsansvar i Danmark? I dette afsnit af kapitel 2 vil der ses på, hvordan samfundsansvar måles og rapporteres i Danmark, med udgangspunkt i ÅRL samt de derunder tilhørende vejledninger på området. Hvad angår effekten af denne rapportering, vil dette blive behandlet i afhandlingens kapitel 4 og ikke i dette afsnit. Udgangspunktet for udarbejdelse af redegørelse for samfundsansvar er, som tidligere nævnt, ÅRL 99 a. Herudover har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Samfundsansvar i maj 2009 udgivet Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration. Vejledningen har til formål at støtte og vejlede danske virksomheder i arbejdet med at redegøre for samfundsansvar Måling af samfundsansvar I henhold til ÅRL 99 a, stk. 2 skal redegørelsen for samfundsansvar indeholde de tre følgende dimensioner: 1. Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. 2. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. 3. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Lovens krav om indholdet af virksomheders redegørelse af samfundsansvar er delt op i kronologisk rækkefølge. Under den første dimension skal virksomheder nævne de standarder! "# 18

19 og regler, som de anvender i forbindelse med forebyggelsen af et tilsigtet eller utilsigtet brud på samfundsansvar. Efterfølgende under anden dimension skal virksomheder redegøre for fremgangsmåden for omsætning af loven til handling. Her skal en virksomhed konkret redegøre for den proces/metode, som har været anvendt i forbindelse med implementeringen af politikker, herunder procedurer og systemer, for samfundsansvar. Den måde at gribe dette an på kan være forskellig i detaljeringsgrad og indhold fra virksomhed til virksomhed. I en artikel skrevet af partner Charlotte Enkebølle Nielsen og manager Anne Bøje Christensen fra KPMG og publiceret af KARNOV GROUP har forfatterne beskrevet en analyse, som de har foretaget af 38 danske børsnoterede selskaber, der har valgt at opfylde de nye krav for oplysning om samfundsansvar i årsrapporten for Analysen viser, at 18 selskaber/21 procent af de i alt 38 selskaber har givet detaljerede og omfattende redegørelser for handlinger, 47 procent korte og konkrete redegørelser, 19 procent har givet en overordnet beskrivelse, og 13 procent af disse har undladt at beskrive handlingerne. 12 Under den sidste dimension skal virksomhederne udarbejde en vurdering af det, der er opnået eller målt af effekt, som følge af arbejdet med samfundsansvar. Figur 2.1. illustrerer processen for udarbejdelse af en redegørelse for samfundsansvar som krævet i ÅRL 99 a, stk. 2 og giver dermed et visuelt overblik over denne. 12 Artikel: Analyse af udvalgte danske børsnoterede virksomheders oplysning om samfundsansvar i årsrapporten for 2009, side 3. 19

20 Figur 2.1. Krav til indholdet af redegørelsen for samfundsansvar, jf. ÅRL 99 a, stk. 2 Kilde: Egen tilvirkning ÅRL s krav til indholdet af redegørelsen svarer stort set til FN s anbefalinger for en virksomheds redegørelse for samfundsansvar. FN s anbefalinger vil blive behandlet dybdegående senere i dette kapitel. Det er en forudsætning, at en virksomhed selv måler og vurderer det, der er opnået af arbejdet med samfundsansvar, via de måleinstrumenter, der er tilrettelagt i virksomheden i form af registreringssystemer. Typisk vil det være et system, som virksomheden hidtil har anvendt i forbindelse med målinger af optimeringen af driften. Det kan være i forbindelse med anvendte ressourcer i projekter, måling af CO 2 -udslip, nedsættelse af sygefravær mv. Dog kan det give udfordringer at måle på andre områder for samfundsansvar end de nævnte. Det er fx ressourcekrævende at måle på medarbejders sundhed, da det vil være forbundet med store sundhedsmæssige omkostninger, hvilket ikke vil være i virksomhedernes interesse. Den vurdering, som bør indgå i redegørelsen, jf. 3. dimension, baseres derfor på det, virksomheden har målt fra arbejdet med samfundsansvar, samt de systemer, der understøtter disse målinger Rapportering og offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar Selve processen for rapportering af redegørelsen om samfundsansvar fremgår af ÅRL 99 a, stk. 3, hvor det nævnes, at redegørelsen skal tilknyttes ledelsesberetningen. Alternativt kan virksomheden vælge enten at tilknytte redegørelsen til en supplerende beretning til 20

21 ledelsesberetningen eller at offentliggøre denne på virksomhedens hjemmeside, hvortil der skal henvises i ledelsesberetningen. Der er ligeledes virksomheder, der kan undlade at oplyse om samfundsansvar, jf. Årsregnskabslovens 99 a, stk. 5-6, såfremt de er kategoriseret under en af de tre nedenstående grupper: 13 Modervirksomheder, hvor virksomheden udarbejder koncernregnskab og heri giver en redegørelse for koncernen som helhed, kan undlade at give redegørelse for samfundsansvar i sin egen årsrapport. Dattervirksomheder er ligeledes fritaget for at redegøre for samfundsansvar, såfremt modervirksomheden indeholder oplysninger herom for hele koncernen i sin årsrapport. Der kan her både være tale om, at redegørelsen gives af den umiddelbare overliggende modervirksomhed eller en højere liggende modervirksomhed. En dansk dattervirksomhed i en udenlandsk koncern er dog kun fritaget for oplysningskravet, hvis modervirksomheden giver disse oplysninger i et offentligt tilgængeligt koncernregnskab. Ud over ovenstående undtagelser kan virksomheder, som offentliggør en fremskridtsrapport eller et udfyldt spørgeskema i forbindelse hermed, og som har tilsluttet sig FN s Global Compact eller FN s Principles for Responsible Investment, fritages for pligten til at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, jf. ÅRL 99 a, stk. 7. Den pågældende virksomhed skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelsesregel, og det skal herudover fremgå tydeligt af ledelsesberetningen, hvor fremskridtsrapporten er offentlig tilgængelig. En virksomhed kan ligeledes vælge at offentliggøre redegørelsen igennem flere af ovenstående muligheder og behøver derfor ikke at begrænse sig til blot en af de ovennævnte muligheder. 14 Langt størstedelen af de virksomheder, der er omfattet af lovkravet om redegørelsespligten, placerer dog deres redegørelse i ledelsesberetningen. 15 ÅRL 99 a giver stadigvæk den enkelte virksomhed muligheden for individuelt og frivilligt at beslutte, hvordan de arbejder med samfundsansvar, og på hvilke områder de ønsker at gøre 13 Vejledning: Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration, af E og S, side Vejledning: Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration, af E og S, side Rapport: Samfundsansvar og rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskravet i Årsregnskabsloven, side 2. 21

22 dette, hvilket er med til at fremme det forretningsdrevne samfundsansvar på en pædagogisk måde. Loven fastsætter derfor ikke detaljerede krav til redegørelsen Revisors rolle ÅRL 135, stk. 5 omhandler den rolle, som en revisor skal indtage, når det gælder redegørelse for samfundsansvar og rapportering af denne. Revisor skal udtale sig om følgende: hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. sammenhæng mellem ledelsesberetningens oplysninger og forhold, som revisor er blevet opmærksom på i forbindelse med revisionen. Såfremt revisor bliver opmærksom på væsentlige fejl eller mangler, skal der oplyses herom i udtalelsen om ledelsesberetningen, jf. erklæringsbekendtgørelsens 5, stk Revisors udtalelse om samfundsansvar vil i denne anledning være en del af den samlede udtalelse om ledelsesberetningen. Uanset hvor virksomheden vælger at offentliggøre redegørelsen, har revisor samme pligter og samme ansvar som hidtil. Vælger virksomheden at offentliggøre redegørelsen på en hjemmeside under henvisning hertil i ledelsesberetningen, skal redegørelsen opfylde kravet om en retvisende redegørelse for de forhold, som redegørelsen omhandler, jf. Årsregnskabslovens 11, stk. 1. Endvidere finder de grundlæggende kvalitetskrav og forudsætninger i henholdsvis 12 og 13 anvendelse i forhold til redegørelsen IASB-begrebsrammen Indtil videre har vi konstateret, at ÅRL stiller et oplysningskrav om samfundsansvar, og så kan den enkelte virksomhed vælge enten at placere denne i ledelsesberetningen, i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside, jf. betingelserne i afsnit ovenfor. Internationalt er der ligeledes principper og standarder for både den finansielle og den ikke-finansielle del af årsrapporten. Det skal fastholdes, at ledelsesberetningen samt den supplerende beretning klassificeres under den ikke-finansielle del af årsrapporten Vejledning: Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration, af E og S, side Artikel: offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff, side LBK nr. 323 af 11/04/2011, Årsregnskabsloven

23 IASB, International Accounting Standards Board, som udsteder IFRS er International Financial Reporting Standards og som udarbejder disse standarder og principper, stiller krav til den finansielle del af årsrapporten via IFRS erne. IASB har dog den 8. december 2010 udsendt en ikke-obligatorisk vejledning, Management Commentary, som ikke er en IFRS, men som kan bruges af virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS. 19 Vejledningen er ikke en IFRS og er derfor ikke bindende. 20 Ifølge den ikke-obligatoriske vejledning skal ledelsesberetningen være tilgængelig sammen med det aflagte IFRS-regnskab, såfremt at en virksomhed vælger at udarbejde en. Indholdet af ledelsesberetningen skal herudover være konsistent med den relaterede årsrapport. 21 IASB-vejledningen sætter nogle rammer for, hvordan en ledelsesberetning bør udarbejdes, igennem 41 vejledende punkter. Vejledningen fastsætter nogle elementer, som er med til at fremme bl.a. forståelsen af ledelsesberetningen. Vejledningen benytter hermed også termer som sammenlignelighed, præsentation, væsentlighed, relevans, rettidighed, forståelighed og verificerbarhed, der er af fundamental betydning for regnskabsaflæggelse i både IASB s begrebsramme, Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements, og i Årsregnskabsloven. Disse termer bør ligeledes indarbejdes i ledelsesberetningen via vejledningens strukturerede elementer Elementerne i IASB-vejledningen Selvom fokusset på ledelsesberetningen vil afhænge af de faktiske forhold og omstændigheder i virksomheden, bør ledelsesberetningen omfatte oplysninger, der er afgørende for en forståelse af: 1. Virksomhedens forretningsområde 2. Ledelsens mål og strategier for opfyldelse heraf 3. Virksomhedens mest betydelige ressourcer, risici og relationer 4. Opnåede resultater og fremtidsudsigter 19 Internetkilde: D.htm 20 Vejledning: IFRS Practice Statement, Management Commentary, side 20, BC Vejledning: IFRS Practice Statement, Management Commentary, side Vejledning: IFRS Practice Statement, Management Commentary, side

24 5. De kritiske præstationsmålinger og indikatorer, som ledelsen bruger til at evaluere virksomhedens resultater i forhold til de erklærede mål. IASB-vejledningen er sådan set vejledende i forhold til udarbejdelsen af ledelsesberetninger og stiller derfor ikke nogen deciderede krav til redegørelsespligten om samfundsansvar, da den ikke kræver, at virksomheder skal udarbejde en ledelsesberetning eller et ikke-finansielt regnskab i årsrapporten. Vejledningen nævner herudover intet om samfundsansvar og oplysning herom i ledelsesberetningen. På international basis er der andre organisationer end IASB, der udarbejder principper og standarder, som er vejledende mht. implementering af samfundsansvar i virksomheders forretningsstrategier og aktiviteter samt for udarbejdelse af redegørelser herfor. De mest anerkendte og anvendte principper internationalt er udarbejdet af FN. I de følgende afsnit vil disse blive belyst Internationale principper for samfundsansvar I nærværende afsnit vil der blive sat vægt på definitioner af principper for samfundsansvar for senere at kunne sammenholde disse med redegørelseskravet i Årsregnskabsloven. Principper, vejledninger og protokoller bruges til at vejlede om, hvordan virksomheder skal rapportere, og standarder vejleder konkret i, hvad der skal rapporteres. 23 De to mest anerkendte internationale værktøjer til udarbejdelse af redegørelse for samfundsansvar er FN s Global Compact og Global Reporting Initiative (GRI). Disse supplerer hinanden og sidestilles derfor ikke, for de har hver deres mål 24 jf. delafsnittende herom nedenfor. Herudover er der en række standarder, som virksomheder med fordel kan vælge at benytte sig af ved udarbejdelsen af redegørelsen. Som tidligere nævnt, så har ÅRL 99 a en undtagelse for virksomheder, som er tilsluttet til FN s Global Compact eller FN s principper for ansvarlige investeringer og udarbejder en fremskridtsrapport i forbindelse hermed. Disse er fritaget for oplysningskravet, da de allerede oplyser om samfundsansvar via en fremskridtsrapport. FN s Global Compact har retningslinjer og anbefalinger til udarbejdelse af fremskridtsrapporter og udgør derfor en ramme, indenfor hvilken en virksomhed kan 23 Internetkilde: 24 Vejledning: Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration, af E og S, side

25 strukturere sin redegørelse. GRI har derimod et mere omfattende sæt retningslinjer for redegørelse for bæredygtighed, der bygger på specifikke indikatorer FN s Global Compact Global Compact består af 10 grundlæggende principper, som er baseret på FN s og ILO s (International Labour Organisation) internationale konventioner for menneske, og arbejdstagerrettigheder, Rio,deklarationen vedrørende miljøbeskyttelse og udvikling samt FN s konvention om anti,korruption. Hvis en virksomhed tilslutter sig Global Compact, er virksomheden forpligtet til kontinuerligt at arbejde for opfyldelse af de 10 principper. Det er dog op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorledes de 10 principper skal integreres i virksomhedens forretningsstrategi. 26 De 10 principper er delt op i følgende fire hovedområder: Menneskerettigheder 1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og 2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, 4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde, 5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde og 6. eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. Miljø 7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, 8. tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed og 9. Tilskynde til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. 25 Ibid. 26 Vejledning: Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration, af E og S, side

26 ÅRL s 99 a oplysningskrav svarer stort set til FN s fire hovedområder. 27 ÅRL 99 a s påbud om, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter, er svarende til tre af disse fire hovedområder. Dog er FN s Global Compact og ÅRL forskellige mht. overskriften på hovedområderne arbejdsrettigheder og sociale forhold, men indholdsmæssigt er disse i det væsentligste identiske. Herudover er FN s Global Compact mere detaljeret og præcis, hvad angår det, redegørelsen bør indeholde under hvert af de fire hovedområder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har dog udarbejdet en 60 siders vejledning, som er supplerende til ÅRL 99 a og udarbejdelsen af redegørelsen for samfundsansvar, jf. ovenfor Fremskridtsrapportens formål Formålet med fremskridtsrapporten er at udarbejde en årlig redegørelse, hvor virksomheder informerer interessenter om deres indsats for implementeringen af Global Compact og dets principper samt redegør for arbejdet med kontinuerlige forbedringer Krav til fremskridtsrapportens form og indhold 1. Fremskridtsrapporten skal indeholde en erklæring fra den administrerende direktør i virksomheden om fortsat støtte til Global Compact og dets principper. 2. Fremskridtsrapporten skal indeholde en beskrivelse af de praktiske handlinger, som virksomheden har foretaget for at implementere principperne og for at støtte initiativet. Gennem de første fem år, hvor virksomheden er tilsluttet, skal virksomheden minimum implementere to af de fire hovedområder, der er nævnt ovenfor under afsnit Alle fire områder skal være implementeret efter fem år. Der skal udarbejdes en begrundelse i fremskridtsrapporten i de situationer, hvor virksomheden finder et af områderne for irrelevant. 3. Fremskridtsrapporten skal redegøre for identificerede mål, definere resultatindikatorer og måle resultaterne. 29 Egentlig er fremskridtsrapportens 2. og 3. krav identiske med ÅRL 99 a s 2. og 3. krav, jf. afsnit Måling af samfundsansvar. Fælles i 2. krav er, at virksomheder skal beskriver de handlinger, som virksomhederne har foretaget for at implementere reglerne om Rapport: Policy for the Communication on Progress, side 1. - $%& $'% # 26

27 samfundsansvar. I det 3. krav er fællestrækket, at virksomheder skal redegøre og vurdere de opnåede resultater af samfundsansvar. Fremskridtsrapporten kan derfor med fordel benyttes af danske virksomheder, der har etableret sig på et internationalt marked, idet rapporterne henvender sig til en bred vifte af forbrugere Principles for Responsible Investment (PRI) Principper for ansvarlige investeringer er blandt rækken af FN s overordnede principper, der understøtter Global Compact. PRI relaterer sig derimod til investorer. Virksomheder, der rapporterer jf. PRI er ligestillet med virksomheder, der rapporterer jf. Global Compact, og er derfor fritaget fra oplysningskravet, jf. ÅRL 99 a, stk. 7. Medlemmer af PRI kan kategoriseres som følgende: Asset owners: pensionskasser, forsikringsselskaber og andre institutionelle investorer 2. Investment managers: investeringsbanker 3. Professional service partners: investeringsrådgivere Er en virksomhed således en finansiel virksomhed, kan den vælge at tiltræde FN s principper for ansvarlige investeringer. Tilslutter virksomheden sig PRI, skal den følge de seks nedenstående principper: Indarbejde miljø, sociale forhold samt aktivt ejerskab i investeringsanalysen og beslutningsprocessen 2. Være aktive ejere og indarbejde miljømæssige forhold i politikkerne vedrørende ejerskab og i den praktiske håndtering af investeringerne 3. Søge at opnå åbenhed om miljø, sociale forhold og aktivt ejerskab fra de selskaber, der investeres i 4. Fremme accept og implementering af principperne inden for den finansielle industri 5. Samarbejde med henblik på at øge effektiviteten i implementeringen af principperne 6. Redegøre for aktiviteter og fremskridt for implementeringen af principperne. PRI har dermed en anden målgruppe end de to tidligere omtalte initiativer, Global Compact og GRI. ÅRL 99 a, stk. 7 fritager, som nævnt ovenfor, virksomheder der udarbejder redegørelse jf. FN s Global Compact eller FN s principper for ansvarlige investeringer (PRI). "(! )"# "*# 27

28 Virksomheder der vælger at redegøre jf. PRI vil, som følge af den målgruppe initiativet henvender sig til, ikke være de samme virksomheder som vælger at redegøre jf. Global Compact. Har en dansk virksomhed ud af de i alt virksomheder - ikke valgt, at udarbejde en redegørelse jf. de to initiativer, som er nævnt i stk. 7, skal denne følge ÅRL s krav om udarbejdelse af redegørelse for samfundsansvar Global Reporting Initiative (GRI) Global Reporting Initiative (GRI) er som nævnt ovenfor en anerkendt ramme for udarbejdelse af redegørelsen om bæredygtighed. For at sikre sammenhæng mellem principper og indikatorer i redegørelsen for samfundsansvar samarbejder Global Compact og GRI sammen om dette mål. GRI indeholder principper og indikatorer, som virksomheder kan bruge i forbindelse med måling og redegørelse for deres: 32 Økonomiske Miljømæssige Og sociale præstationer GRI giver en vejledning til brug af dens struktur for redegørelsen for økonomiske, miljømæssige og sociale forhold med tilhørende kerneindikatorer og supplerende indikatorer som måleinstrumenter. I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen, angiver GRI en række principper, som virksomheder bør tage højde for, hvis de vælger at bruge GRI som metode til udarbejdelse af redegørelsen. Ligesom Global Compact giver GRI også mulighed for, at virksomheder, der netop er begyndt med at bruge dens principper og ingen erfaringer har i forbindelse hermed, kan udforme redegørelsen på et begynderniveau C, som er den mest simple af de tre niveauer C, B og A. A-niveauet er derfor udtryk for redegørelse i fuld overensstemmelse med GRI s retningslinjer. Dermed er det således også udtryk for redegørelsens kvalitet, om denne er mærket med C, B eller A. 33 Herudover blev den nye G3.1 lanceret den 23. marts G3.1 er en opdatering og afslutning på den tredje generation af GRI s retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, hvor den tidligere hed G3. Retningslinjerne er hjørnestenen i GRI s rapportering, som indeholder retningslinjer for, hvordan virksomheder kan redegøre for deres bæredygtighed. 32 Vejledning: Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration, af E og S, side Vejledning: Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning og inspiration, af E og S, side