Økonomirapport for Pr. 30. september 2017

Transkript

1 Økonomirapport for 207 Pr. 30. september 207

2 Indholdsfortegnelse. Status på kommuneniveau.... Strukturel driftsbalance Service- og overførselsudgifter Kassebeholdning Afdelingernes forklaringer på resultatet Afvigelser på driften Andre afvigelser Status for Sundhed, pleje og omsorg...8 2

3 . Status på kommuneniveau Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 204 en økonomisk politik. Den indeholder fire forpligtende mål, som økonomien styres efter. Kommunens fire overordnede mål for den økonomiske styring: Positiv strukturel driftsbalance på mellem 30 og 40 mio. kr. i 207, 40 og 50 mio. kr. i 208 og mellem 60 og 90 mio. kr. fra 209. Gennemsnitlig likviditet minimum 40 mio. kr. Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger Gæld pr. indbygger højst kr. Tabel viser status på overholdelsen af de fire økonomiske målsætninger i 206 og 207 Tabel. De fire mål, opfølgning i 206 og 207 Strukturel driftsbalance Mio.kr. Gennemsnitlig kassebeholdning Mio.kr. Samlede tillægsbevillinger.000 kr. Gæld pr. borger 2 Kr. 206 Januar Februar Marts April Maj Juli August September Oktober November Februar 207 (regnskab 206) 207 Februar 207 (FR 207) Marts April Maj Juni Juli August September Tallet omfatter kassevirkningen af tillægsbevillinger til drift ekskl. overførsler fra foregående år og ekskl. reduktioner af driftsbudgettet, som direkte anvendes til finansiering af anlægsarbejder (og tilsvarende eventuelle forøgelser finansieret ved reduktion af anlægsbudgettet). 2 Gæld vedrørende kommunale ældreboliger afdrages via de ældres huslejebetaling samt i et meget beskedent omfang af statslige og kommunale betalinger. Derfor er ældreboliggæld ikke medregnet i gæld pr. borger.

4 . Strukturel driftsbalance Den strukturelle driftsbalance viser forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter og beskriver, om økonomien er så meget i balance, at der er råd til at investere i anlæg og afdrage på lån. Tabel 2. Budget og regnskab 206 samt forventet regnskab Ekskl. Reserve for at undgå sanktioner og tilsvarende anlægsindtægt Løbende priser, mio. kr. B206 R 206 B 207 FR 207 B208 BO209 BO2020 BO202 Det skattefinansierede område Driftsudgifter i alt Indtægter i alt skatter tilskud og udligning renter A. Resultat på den strukturelle driftsbalance B. Anlæg C. Resultat på det skattefinansierede område (A+B Forsyningsområdet /Det brugerfinansierede område Drift Anlæg D. Resultat på forsyningsområdet/det brugerfinans Øvrige poster Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger E. Øvrige poster i alt Likviditetspåvirkning (C+D+E) Positive tal er træk på kasse, negative tal er kassetilførsel Forventet regnskab 207 A. Den strukturelle driftsbalance forventet overskud på 3 mio. kr. Det forventede regnskab for 207 viser et overskud på 3 mio. kr. På driften forventer afdelingerne et mindreforbrug på 38,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Baseret på overordnede forbrugsfremskrivninger antages det dog, at det samlede mindreforbrug på driften vil blive 0 mio. kr. større end det beløb, afdelingerne forventer. B. Anlægsudgifter forventet forbrug på 32 mio. kr. mindre end budgetteret i 207 I forhold til det korrigerede budget på anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 52 mio. kr. Der er vedtaget en række tillægsbevillinger, hvor der samlet er flyttet 6,3 mio. kr. fra anlæg til drift. Det er muligt at flytte en del af udgifterne og budgettet tilbage til anlæg. D. Forsyningsområdet - forventet samlet nettoudgift på 37 mio. kr. i 207 E. Øvrige poster Afdrag på lån i 207 forventes at være som budgetteret, mens den samlede lånoptagelse i 207 nu forventes at være 25 mio. kr. højere end i det oprindelige budget for 207. Det skyldes blandet andet, at der i 207 er optaget lån for 206. Samlet 2

5 På grund af ovennævnte forventninger til 207 skønnes det nu, at der forbruges mio. kr. af kassen i løbet af 207. Der er på nuværende tidspunkt givet en kassefinansieret tillægsbevilling på driften på mio. kr. i 207 stigende til 2,3 mio. kr. fra 208 i forbindelse med tilbageførsel af besparelsen på dagtilbudsområdet. Herudover er der givet en kassefinansieret tillægsbevilling på anlæg til ekstrabevilling til genopførelse af Bygning M til Kongsholmcentret på 3,8 mio. kr. samt til køb af et lejemål i 207 til,6 mio. kr..2 Service- og overførselsudgifter Serviceudgifter I 207 forventes de samlede serviceudgifter at blive.547 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 20 mio. kr. (korrigeret budget.567 mio. kr.) Albertslund kommunes serviceramme udgør.50 mio. kr. (i al væsentlighed svarer det til det oprindeligt vedtagne budget), hvorfor der forventes merforbrug i forhold til servicerammen på 37 mio. kr. Hvis kommunerne samlet set ikke overholder servicerammen kan Albertslund blive ramt af en sanktion. Den individuelle sanktion udgør 60 % af kommunens merforbrug, hvilket pt. svarer til 22 mio. kr. Hertil kommer Albertslund kommunes andel af den kollektive sanktion (fordeles mellem alle kommuner efter befolkningstal). KL vurderer ikke, at kommunerne bliver sanktioneret på nuværende tidspunkt. Ved seneste indberetning til KL forventede kommunerne samlet set merforbrug på 0,4 mia. kr. i forhold til den samlede serviceramme. I en årrække har det dog vist sig at kommunernes egne prognoser overvurderer forbruget. KL udarbejder derfor en samlet prognose for kommunerne. KL s prognose forudsiger et samlet mindreforbrug i forhold til servicerammen på 0,8 mia. kr. I økonomiaftalen er der kun vedtaget mulig regnskabssanktion på serviceudgifter og ikke på anlægsudgifter. I aftalen står dog at Regeringen og KL er enige om at tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 207 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen. KL forventer merudgifter på anlæg i 207 på 2-3 mia. kr. Den væsentlige afvigelse til Albertslund kommunes forventede merforbrug i forhold til servicerammen er, at der forventes merudgifter på driftsområder inden for servicerammen pga. en række tillægsbevillinger, der er givet siden budgetvedtagelsen. Herunder blandt andet flytning af 6,3 mio. kr. fra anlæg til drift, jf. ovenstående afsnit om den strukturelle driftsbalance og overførselssagen med 46 mio. kr. indenfor servicerammen. Desuden forventer nogle afdelinger, f.eks. Sundhed, Pleje og Omsorg samt Social og Familie, et merforbrug. Overførselsudgifter og udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (og øvrige udgifter uden for servicerammen) På nuværende tidspunkt forventes en mindreudgift på knap 30 mio. kr. på udgifter udenfor servicerammen. Størstedelen af mindreudgifterne ligger indenfor beskeftigelsesområdets overførsler (7,7 mio. kr.) og den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Sundhed, Pleje og Omsorg (7,6 mio. kr.) 3

6 .3 Kassebeholdning Det økonomiske mål er, at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke må komme under 40 mio. kr. Figur : Kassebeholdning , faktisk og prognose Den gennemsnitlige kassebeholdning er baseret på den strukturelle driftsbalances forudsætninger, jf. ovenstående. På indtægtssiden indgår kun indtægter, når der er sikkerhed for finansieringen og aftalte salg af ejendomme. Restprovenu fra salget af regnvandsbassinerne var oprindelig på 5,2 mio. kr. Indtægten er efter udmatrikuleringen blevet 3,8 mio. kr. større, men betalingen af restprovenuet afventer de nødvendige udstykningstilladelser. Indtægten medregnes fra ultimo november 207. Betaling for køb af lejemål i Albertslund Centrum er medregnet primo maj 207, mens salgsindtægt fra forventet salg af grund på 2 mio. kr. er indregnet primo 208. Udbetaling af forsikringssum vedrørende Kongsholmcentret er medregnet med 30,7 mio. kr. primo november, mens de resterende knap 0 mio. kr. forventes at tilgå kassen ultimo 207. Likviditetskurven i figur afspejler driftsbalancen, som den fremgår af tabel 2. Kassevirkning af eventuel tilbagebetaling af ekstraordinær selskabsskat er medregnet i Afdelingernes forklaringer på resultatet De budgetansvarlige chefer har vurderet forbruget og forventet regnskab for 207. Dette er gjort ud fra udgifter og indtægter de første 9 måneder, og er inklusiv overførsel af mer- og mindreforbrug fra

7 2. Afvigelser på driften På driften forventes samlet set et mindreforbrug på 38,8 mio. kr. Det dækker over en række modsatrettede forventninger, jf. nedenstående tabel. De væsentligste afvigelser er uddybet i det følgende (sorteret efter tabellens opbygning) Prognose Direktørområde (. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger - niveau 3 ( + = mindreforbrug/merindtægt) pr. 30/9 SUM I ALT 38,8 I alt 5, Stabsenheder og direktører 0,8 2 Kommunaldirektør By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse 829 Administration -Puljer og øvrig konto 6 drift 3,2 Økonomi & Stab 8292 Administration - Kommunalbestyrelse, Netværk administration 0,6 I alt 25, Jobcenter 7,7 Borger og Arbejdsmarked 2084 Borger, bolig og integration, Administration - Borger og Arbejdsmarked 0,0 200 Miljø, plan, byg 0, Vallensbæk mose grønt område 0, Administration 0, Ejendomme 0,8 Miljø & Teknik 2060 Vej, park og natur, Administration - Miljø & Teknik 0,0 259 Administration - Adm. udgifter vedr. forsyning 0, Administration - Arbejdsskadeområdet 0,0 Drift & Service 2070 Serviceområdet 0, Materialegården 0,0 Brandvæsen og beredskab 2020 Brandvæsen og beredskab 0, Vækst og regional udvikling 0, 40 Kultur & borgere 0,5 By, Kultur og Fritid 420 Byudvikling,8 430 Fritid & Idræt -0,2 490 Administration - By, Kultur og Fritid,6 I alt -,8 409 Den Kriminalpræventive enhed 0,3 3 Børn, Sundhed & Velfærd Sundhed, Pleje & Omsorg Social og Familie Dagtilbud 420 Sundhed, Omsorg og Pleje 2, Administration - Sundhed, Pleje og Omsorg -, 430 Børne- og familieområdet -3, Voksne med særlig behov -, Administration - Social & Familie 0,3 440 Dagtilbud 4, Administration - dagtilbud 0,0 Skoler & Uddannelse 450 Skoler & Uddannelse 6, Administration - Skoler og Uddannelse -0,2 Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på puljer mv. på 3,2 mio. kr. 5

8 Dette skyldes en række forventede mer- og mindreforbrug, de største er: Der forventes et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. vedrørende KOMBIT, Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening, Digitaliseringsrådet og fælles IT. Dette skyldes, at projekterne er forsinket og derfor er der akkumuleret et mindreforbrug, der forventes at blive brugt i 208 og 209. Der forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på kommunaldirektørens puljer, som er øremærket til projektet Udvikling i byen. Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked forventer et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. Vedrørende kontant- og uddannelseshjælp, samt arbejdsløshedsdagpenge forventes et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. Det skyldes en gennemsnitlig lavere enhedsomkostning pr. borger og færre borgere end budgetteret. Antallet af borgere i revalidering forventes også at være lavere end budgetteret, hvilket giver et mindreforbrug på,5 mio. kr. Arbejdsmarkedsforanstaltninger (beskæftigelsesindsatser) forventes at give et mindreforbrug på 4 mio. kr. Det skyldes primært færre borgere i jobrotation og færre udgifter til eksterne beskæftigelsesindsatser. Omvendt forventes flere borgere i ressource- og jobafklaringsforløb, svarende til merforbrug på 3,6 mio. kr. Ligeledes forventes merforbrug vedr. fleksjob på mio. kr. Afdelingen for Sundhed, Pleje og Omsorg forventer et mindreforbrug på,3 mio. kr. Afvigelsen består af mange beløb. En del af afvigelsen er forklaret i særafsnit 3, hvor myndighedsområdet, sygeplejen og genoptræning alle har merforbrug, mens hjemmeplejen forventer et mindreforbrug. Tilsammen giver disse fire områder et merforbrug på 3,7 mio. kr., hvilket er mio. lavere end i sidste økonomirapport. Der forventes et mindreforbrug vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering på 7,6 mio. kr. Dette er baseret på regninger for syv måneder, og skyldes bl.a. en lavere aktivitet på grund af indførelse af sundhedsplatformen. Desuden forventes et mindreforbrug på elever på 2 mio. kr. hvilket skyldes, at der optages færre voksenelever end forventet og at flere stopper før uddannelsen er færdiggjort. Endelig forventes et mindreforbrug på plejebolig og den tværgående drift på hhv.,6 mio. kr. og 3,3 mio. kr. Det skyldes, at aktiviteter forventes udskudt til 208. Afdelingen for Social og Familie forventer et merforbrug på børne- og familieområdet på 3,9 mio. kr. (4,9 på det styrbare område) Det har i genopretningsprocessen i familieafsnittet været nødvendigt at foretage nogle mere indgribende foranstaltninger i nogle specifikke sager som har medført øgede udgifter. Desuden forventes et merforbrug på -2 mio. kr. på specialundervisningsområdet (PPR). Prognosen er behæftet med stor usikkerhed, men udgifterne til enkeltintegration stiger og der oprettes flere specialklasser end tidligere. Afdelingen for Social og Familie forventer et merforbrug på området for voksne med særlige behov på,0 mio. kr. (3, på det styrbare område) Dermed forventes forbruget at være ca. fem mio. kr. højere end i 206. Det er således ikke lykkedes at sænke udgifter i takt med de besparelser der er besluttet. Tværtimod er der sket en mindre stigning. Der arbejdes fortsat på at reducere udgifterne på området. Det er vanskeligt på den korte bane. Albertslund er en udpræget køber-kommune. Af de ca. 50 Albertslund-borgere som er visiteret til botilbud, er det kun ca. 25 ( af 6) som er henvist til et botilbud i Albertslund, de resterende ca. 25 Albertslund-borgere er henvist til botilbud i andre kommuner. Det afspejler sig også i økonomien. Af de 90 mio. kr. der forventes udgifter for, købes pladser privat eller hos andre offentlige institutioner for 70 mio. kr., hvorfor Albertslund kommune har meget svært ved at tilpasse og udgifterne til budgetterne. Afdelingen for Dagtilbud forventer et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. 6

9 Der forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på budgetreguleringskontoen som følge af, at der er færre børn indskrevet i institutionerne end forventet. Desuden forventer de 5 institutioner og dagplejen samlet set et mindreforbrug på 3, mio. kr. Mange institutioner har et lille mindreforbrug der akkumuleret giver resultatet. Desuden gælder, at andre institutioner afvikler deres gæld jf. gældsafviklingsplanerne. Afdelingen for Skoler og Uddannelse forventer et mindreforbrug på 6,8 mio. kr. Samlet set forventer skolerne et mindreforbrug på 2, mio. kr. mens klubberne forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Resten af mindreforbruget vedrører centrale puljer.,2 mio. kr. er midler fra Undervisningsministeriet til kompetenceudvikling, der er låst til denne indsats over en årrække. Ungepakken har et forventet mindreforbrug på mio.kr. Midlerne her er dedikeret Skole for Alle og bruges over de næste to skoleår. PLC Fællessamlingen forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. og udgiften til befordring i folkeskolen forventes også at give et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Derudover er der en række mindre udsving, der primært relaterer til elevtal pr. 5/ Andre afvigelser Nogle budgetafvigelser relaterer sig til driften på forsyningsområdet eller balanceforskydninger. Her forventer de budgetansvarlige chefer samlet set et merforbrug på 7,9 mio. kr. Direktørområde (. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger - niveau 3 ( + = mindreforbrug/merindtægt) Prognose pr. 30/9 SUM I ALT -6,5 KD Kommunaldirektør 9890 Renter, tilskud og udligning samt skatter 0,4 Likvide aktiver, finansforskydning og langfristet 9990 gæld,0 Andet 9870 Renteindtægter og -udgifter vedr. Borgerservice 0,0 2 BKMB Miljø & Teknik 2030 Forsyningsvirksomhed, drift -7,9 Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på,0 mio. kr. vedr. afdrag og et mindreforbrug på renter, tilskud og udligning på 0,4 mio. kr. Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på mio. kr. vedr. afdrag på langsigtet gæld, da der er foretaget mindre låntagning end forventet. Det giver også et forventet mindreforbrug på,4 mio. kr. til renter. Omvendt giver midtvejsregulering et merforbrug på mio. kr. Samlet set giver renter tilskud og udligning således et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Forsyningsvirksomheden forventer et samlet merforbrug på 7,9 mio. kr. Afvigelsen består af mange beløb. De største er et forventet merforbrug på 5 mio. kr. til reparation af hovedledninger, både udbedring af skader og forebyggelse. Desuden forventes et merforbrug på 7,2 mio. kr. som skyldes tilbagebetaling til forbrugerne, grundet lavere forbrug i 206. Afvigelser på anlæg Der forventes også afvigelser på anlæg. I alt forventes et mindreforbrug på 59, mio. kr. jf. nedenstående tabel Direktørområde (. niveau) Afdelinger Budget Forventet årsforbrug i mio kr. Prognose pr. 30/9 SUM I ALT SUM I ALT 59, KD Ejendom, vej og park, anlæg 79,9 42,9 37,0 Forsyning, anlæg 38,8 3,9 6,9 7

10 ØU, anlæg 26,5,3 5,2 Ejendom, vej og park forventer et mindreforbrug på 37 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært at en lang række projekter er blevet forsinket og udskydes til 208. De største mindreforbrug er: udskiftning af vej- og stibelysning på 7,6 mio. kr., Albertshøj plejecenter på 7,0 mio. kr., Hersted Industripark på 3,9 mio. kr. og Ungecentreret på 4,0 mio. kr. Desuden er der et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. vedrørende salg af regnvandsbassiner til HOFOR, hvor der sælges et større areal end tidligere skønnet, hvilket medfører en merindtægt. Af de 37 mio. kr. forventes 23,9 mio. kr. at skulle overføres til 208. Forsyning forventer et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært forsinkelser i opstart af projekter, blandt andet Albertslund Syd og Vest. Øvrige anlæg forventer et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at projektet med opgraderingen af IT-infrastrukturen først implementeres i Status for Sundhed, pleje og omsorg På Sundhed, Pleje & Omsorg er udvalgt fire områder, som der rapporteres på. De fire er myndighedsområdet, genoptræningen, hjemmeplejen og sygeplejen, hvor der er iværksat forskellige tiltag til at imødegå merforbruget. Denne afrapportering indeholder et økonomisk overblik, samt opfølgning på aktiviteter og tidsforbrug i hjemmeplejen og sygeplejen. Tabel 3: Budget og forventet forbrug på udvalgte pengeposer (i 000 kr.) Pengepose Budget 207 (korr.) Forventet forbrug 207 Forventet afvigelse 207 Budget (korr.) 206 Forbrug 206 Afvigelse 206 a. Hjemmehjælp udfører b. Sygeplejen c. Genoptræningen d. Myndighedsområdet I alt a. Hjemmehjælp udfører: Den udførende hjemmepleje har et forventet mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at den udførende hjemmepleje har flere indtægter fra leverede ydelser end udgifter til lønninger og drift. Ved årsskiftet blev 5 ydelser, som tidligere var visiteret som personlig pleje omlagt til sundhedslovsydelser på grund af lovkrav om, at ydelserne skal visiteres af sygeplejersker. Hjemmeplejen afregnes for den tid der er sat af til de ydelser, de levere. I forbindelse med omlægningen af ydelserne fik en del af ydelserne pålagt mere tid, og det er en af årsagerne til merindtægten. Tiden til disse ydelser er reduceret. 8

11 b. Sygeplejen: Der er et forventet merforbrug på 7,4 mio. kr. i sygeplejen. Størstedelen knytter sig til visitation af delegerede sundhedslovsydelser til hjemmeplejen (se pkt. a). Det forventede merforbrug til visitation af delegerede ydelser skyldes bl.a. at nultidsydelserne fik tildelt timer uden hensyntagen til budgettet. Tiden til disse ydelser er sidenhen blevet reduceret. c. Genoptræning: Der er et forventet merforbrug på 0,7 mio. kr. i genoptræningen. Det forventede merforbrug er sammensat af flere mer- og mindreforbrug. Der er et forventet merforbrug på i alt mio. kr. til finansiering af vederlagsfri fysioterapi, specialiseret genoptræning i regionalt regi samt rehabiliteringsforløb for hjerneskadede. d. Myndighedsområdet: Der er et forventet merforbrug på 8,4 mio. kr. på myndighedsområdet. Merforbruget er sammensat af flere mer- og mindreforbrug. De væsentligste nævnes nedenfor. Der er et forventet merforbrug på hjemmehjælp på 2,7 mio. kr. Der er endvidere et forventet merforbrug på 4,4 mio. kr. til dyre enkeltsager til borgere med døgndækning i kommunalt regi og medfinansiering af borgere med respirationsinsufficiens i regionalt regi. Desuden forventes en mindreindtægt på salg og merudgift på køb af plejeboligpladser i andre kommuner på 3,9 mio. kr. Det skyldes hovedsagelig, at der ikke sælges pladser i det forventede omfang, da ventelisten på plejeboligpladser i Albertslund er høj og pladserne anvendes internt. Endelig forventes et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. på blandt andet indkøb af invalidebiler og færdigbehandlingsdage på hospitaler. 9

12 Aktivitetsopfølgning Figur 2: Leverede timer i den udførende hjemmepleje fordelt på ydelsestype Personlig pleje dag 2500 Personlig pleje øvrigt 2000 Praktisk hjælp 500 Delegerede sygeplejeydelser 000 Delegerede sygeplejeydelser - ny 500 Akut 0 jan-6 feb-6 mar-6 apr-6 maj-6 jun-6 jul-6 aug-6 sep-6 okt-6 nov-6 dec-6 jan-7 feb-7 mar-7 apr-7 maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 sep-7 Puljemidler Note: I marts 207 blev ydelserne; medicingivning simpel, øjendrypning, kompressionsstrømper, kateter/stomipleje og afhentning af medicin omlagt fra personlig pleje til delegerede sygeplejeydelser og tilført mere tid. Delegerede sygeplejeydelser ny, indeholder de nye sygeplejeydelser. Figur 2 viser udviklingen i leverede timer, som er udført af den udførende hjemmepleje i 206. De leverede ydelser omfatter både personlig pleje, praktisk hjælp, akutbesøg og delegerede sygeplejeydelser. Delegerede sygeplejeydelser er sygeplejeydelser, som kan delegeres af en sygeplejerske til en SOSU assistent. De delegerede sygeplejeydelser i figur 2 er altså sygeplejeydelser, som leveres af den udførende hjemmepleje og betales af sygeplejen. Figuren viser derfor aktiviteter, der knytter sig til udgiftsområde a og delvist udgiftsområde b i tabel 3. Ydelsestypen puljemidler er leverede timer, der visiteres ud fra puljemidler. Dette kan f.eks. være værdighedsmilliarden eller klippekortsordningen. Samme forståelse gør sig gældende for visiterede timer. Fra august til september falder antal leverede timer for samtlige antal ydelsestyper. Det samlede niveau af antal leverede timer for den udførende hjemmepleje falder fra august til september med 9,2 procentpoint. Dette fald er i høj grad drevet af færre leverede timer inden for ydelsestyperne delegerede sygeplejeydelser og personlig pleje øvrig. Faldet skyldes bl.a. at august havde usædvanlig mange ydelser. September ligger i tråd med det gennemsnitlige for hele året. 0

13 Figur 3: Visiterede timer til hjemmehjælp fordelt på ydelsestype jan-6 feb-6 mar-6 apr-6 maj-6 jun-6 jul-6 aug-6 sep-6 okt-6 nov-6 dec-6 jan-7 feb-7 mar-7 apr-7 maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 sep-7 Personlig pleje dagtid Personlig pleje øvrig Nat Praktisk hjælp Puljemidler Figur 2 viser udviklingen i de visiterede timer til hjemmepleje i 206 og 207. De visiterede timer gælder både timer, som leveres af den kommunale hjemmepleje, private leverandører, de udekørende nattevagter og selvvalgte hjælpere. I september er antal visiterede timer relativt uændret ift. august. Dette er en tendens, der gør sig gældende på tværs af alle ydelsestyper. Økonomistyring ØKONOMI & STAB Nordmarks Allé 2620 Albertslund albertslund@albertslund.dk