4. mødedag, fredag den 10. marts Dagsordens punkt 103.

Transkript

1 4. mødedag, fredag den 10. marts Dagsordens punkt 103. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at finde en løsning på problemerne med ræve, krage og måger, som bl.a. er blevet en gene for erhvervsudøvere og som helbredsmæssigt udgør en fare, da de roder rundt med affald i byerne, kød og fisk ophængt til tørre m.m. (Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.og Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og nu er vi så nået punkt 103, det er Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at foretage initiativer vedrørende ræve, ravne og måger, der efterhånden udgør trusler mod menneskesundheden, på blandt andet tørret kød og fisk, samt skade for erhvervet. Og forslagsstilleren er Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Værs'go. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiats ordfører. Ja, tak. Da overskriften er blevet læst, den vil jeg ikke gentage, men jeg har følgende begrundelse: Det er en kendsgerning, at ræve i nogle steder, også på baggrund af rabiessygdommen, specielt i de senere år, kan forårsage store helbredsproblemer hos mennesker og husdyr. Vi er ligeledes klar over, at jagten på ræve er reduceret betydeligt i de senere år, hvilket gør smittefarligheden af den nævnte sygdom yderst vanskelig at vurdere, nu hvor antallet af ræve er steget markant. 1

2 Kattusseqatigiit partiiat mener derfor, at det er nødvendigt at foretage initiativer for at... an til at ræve, enten ved salg af ræveskind i større omfang, eller ved at hæve prisen for indkøb af rævehale. Ligeledes er initiativet nødvendigt, hvad angår ravne og måger, der dels i byer er blevet talrige, og er begyndt at forurene, specielt i fiskestederne, hvor de dels både skader og ødelægger fiskeredskaberne med mere. For eksempel må forbuddet om at indsamle mågeæg ved mågernes rugetid ophæves, med mere eventuelt salg af mågeæg kunne tillades. Og vi håber på Landstingets forståelse samt støtte til forslaget. Tak. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var forslagsstilleren Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Nu er det Landsstyremedlemmet Fiskeri, Fangst og Landbrug med en besvarelse. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut. Tak. Kattusseqatigiit partiiat skriver i sit beslutningsforslag, at det er nødvendigt at foretage initiativer for at takle antallet af ræve, enten ved salg af ræveskind i større omfang, eller ved at hæve prisen for rævehaler, fordi de udgør trusler mod menneskeheden, blandt andet på tørret kød og fisk, samt skade for erhvervet. Indledningsvis skal det oplyses, at Landsstyret er opmærksomt på at der nogle steder kan være problemer med blandt andet måger, ravne og ræve, og ønsker at fremhæve at dette er et miljørelateret spørgsmål, med tilhørende løsningsmodel, snarere end jagtregulering. I forslag påstår Kattusseqatigiit partiiat, at antallet af ræve er steget markant. Landsstyret har ingen videnskabelig dokumentation for at bestanden af ravne, måger eller ræve er steget i antal, selv om det ikke kan udelukkes at der i nogle områder ses flere af disse fugle og ræve, end tidligere. Fangststatistikken viser endvidere en stigning i fangsten af disse arter, og ikke, som påstået, en reduktion. Der har igennem årene været fremhævet to løsninger på problemet med disse dyr, jagtregulering samt reduktion af tilgængelig føde, hvortil vi ønsker at fremvise tilsvarende tal til EM 2006/131. 2

3 vedrørende jagtregulering skal det fremhæves, at det i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle, er tilladt at jage ravne fra den 1. september til den 28. eller 29. februar. For arterne hvidvinget måge, svartbag og gråmåge, er jagttiden 1. september til 30. april. Indsamling af æg fra gråmåger og svartbag, til privat forbrug, er tilladt indtil 31. maj. Og indehavere af erhvervsfangerbevis kan sælge æg af disse to arter i samme periode. Det fremgår af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 17. maj 1989 om fredning af ræve i Grønland, at ræve er fredet i perioden 15. maj til 15. september. Men Grønlands Lovregister 2000 viser, at 12 ud af 18 kommuner har egne kommunale vedtægter, der ophæver denne fredning og eller udlover dusør. Endvidere vil politivedtægter vedrørende brug af skydevåben indenfor bygrænsen have en begrænsende virkning på regulering af arterne. Hvad angår salg af ræveskind i større omfang, eller ved at hæve priser på rævehaler, så kan jeg meddele, at indhandling af ræveskind og bestemmelse af rævehalepriser er noget at Landsstyret ikke blander sig i. Landsstyret har heller ingen planer om at blande sig i mængden af eventuel indhandling, type eller priser af ræveskind. Landsstyret er af den fortsatte holdning, at salg af ræve bør være baseret på markedsvilkår. Det er ligeledes Landsstyrets holdning, at problemer af den karakter bør håndteres i kommunalt regi, da det er de lokale områder der kender mest til omfanget af problemet. Landsstyret vurderer, at en hensigtsmæssig affaldshåndtering er en mere effektiv metode til at holde bestandene af måger, ravne og ræve nede. I vintermånederne vil fuglene specielt tiltrækkes af områder med let tilgængelig føde, såsom affald. Hvis denne fødetilgang begrænses, vi fuglene sandsynligvis søge andetsteds. Her har kommunerne en vigtig rolle, idet det er kommunerne der lokalt har ansvaret for affaldshåndtering. Ved EM 2007/102 tilsluttede Landstinget sig en bredt sammensat arbejdsgruppe, der i første halvdel af 2008 skulle komme med anbefalinger til eventuelle ændringer af den gældende fuglebekendtgørelse. Denne arbejdsgruppe vil også i sit arbejde inkludere måge-, ravne- og affaldsproblematikken. 3

4 Landsstyret vil af ovennævnte årsager ikke støtte forslaget, og henviser beslutningsforslaget til afslag. Jeg overlader hermed forslaget til Landstingets videre behandling. Tak. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var Landsstyremedlemmet for Fangst, Fiskeri og Landbrug. Og vi er nået til partiordførerne. Vittus Mikaelsen, Siumut. Værs'go. Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører. Kattusseqatigiit Parti skriver i sit beslutningsforslag at det er nødvendigt at foretage initiativer for at tackle antallet af ræve, enten ved salg af ræveskind, i større omfang, eller ved at hæve prisen for rævehale fordi de udgør trusler mod menneskesundheden på blandt andet tørret kød og fisk samt skade for erhvervet. Vi vil fra Siumut udtrykke det klart, at vi er enige i hele Landsstyrets svar, og derfor ikke har yderligere bemærkninger til forslaget. Vi vil kun pointere, at kommunerne har mulighed for lave vedtægter desangående. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Vittus Mikaelsen, Siumut. Efterfølgende er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits ordfører. Indledningsvis skal jeg ikke undlade at udtrykke Inuit Ataqatigiits forundring over at herværende beslutningsforslag fra Kattuseqatigiit Partiiat overhovedet er blevet optaget som dagsordenspunkt. Netop nu er vi midt i en periode hvor flere og store ansvarsområders overdragelse til de kommende større komuner er under forberedelse. Man kan derfor ikke lade vær med at studse over om herværende forslag til Landstingets beslutning nu også er et generelt udtryk for tankegang blandt de kommunale myndigheder. Havde det været tilfældet, ville det have været på sin plads til en genovervejelse, om det nu også er rigtigt at skulle overføre alle de planlagte ansvarsområdet til de 4

5 nye kommuner. Heldigvis er vi vidende om at de fleste kommuner er helt på det rene med, hvilke opgaver der er kommunale og tager sig ansvarligt for disse. Som en illustration for dette fremgår det jo også i svarnotatet, at 12 at de nuværende 18 kommuner allerede har udstedt kommunal vedtægt om ræve. I disse kommuner betaler kommunerne op til 300 kr for en rævehale og således udgør en kærkommen biindtægt for dele af befolkningen. Det er sandt at rabies blandt ræve kan være til fare for såvel menneskers som husdyrs helbred. Det er nok derfor, at de sydligste kommuner med husdyravl og i nogle hundedistrikter, at de kommunale myndigheder allerede har taget hånd om at arbejde for at holde rævenestanden nede. Den samme metode som ovenbeskrevne omkring ræve skal da kunne benyttes for at holde ravneog mågebestanden nede. Ligesom affaldspolitikken kan være med til at holde disse fugle væk fra byerne. Men dette er ikke et landstings anliggende men kommunal. Med disse bemærkninger må vi melde pas for Kattusseqatigiit Partiiats beslutningsforslag. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Jørgen Ole Nybroe Nielsen, Demokraterne. Og den næste det er så Thomas Kristensen, Atassut. Jørgen Ole Nybroe Nielsen, Demokraternes ordfører. Demokraterne deler naturligvis Landstingsmedlem Anton Frederiksens bekymringer med hensyn til at rabies-sygdommen kan forårsage store helbredsproblemer hos mennesker og husdyr, specielt i de tilfælde hvor antallet af ræve ikke bliver holdt på et fornuftigt niveau. Hr. Anton Frederiksen gør opmærksom på at antallet af ræve efter hans opfattelse er blevet for stor. Demokraterne deler ikke denne opfattelse med hr. Anthon Frederiksen, da der ikke forefindes en 5

6 videnskabelig dokumentation til at understøtte hr. Anthon Frederiksens formodning. Demokraterne er af den opfattelse at antallet af ræve som helhed ikke er blevet så stort, at der er behov for at Landstinget iværksætter initiativer for at nedbringe antallet af ræve. I øvrigt mener Demokraterne at de forskellige kommuner lever op til den forpligtigelse de hver i sær har med hensyn til at holde antallet af ræve nede og til at have beredskaber til at kunne reagere i de tilfælde hvor antallet af ræve i en kommune vurderes til at være for stort eller hvis der konstateres rabiestilfælde. Med hensyn til den af hr. Anton Frederiksen skitserede problematik med visse fuglearter, finder Demokraterne det rigtigst at afvente resultatet af den på efterårssamlingen 2007 nedsatte arbejdsgruppe, der skulle foretage en grundig vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at foretage en revision af fuglebekendtgørelsen. Det var Demokraternes kommentarer til forslaget og vi indstiller med ovennævnte bemærkninger forslaget til forkastelse. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Jørgen Ole Nybroe Nielsen, Demokraterne. Den næste er Thomas Kristensen, Atassut. Thomas Kristensen, Atassuts ordfører. Såfremt der skal arbejdes for at mindske forekomsten af ravne og måger i beboede områder, som derfor er steder med affald, er en af de afgørende faktorer, at der er passende affaldshåndteringspolitik, derfor er vi fra ATASSUT enige med Landsstyret i at problemerne med affaldshåndteringen må prioriteres højt. Ved at arbejde målbevidst med bæredygtig fangst af ræve, ville der kunne banes vej for at gøre rævepelse attraktive og dermed fremme rævepelserhvervet, men desværre er det i dag en 6

7 kendsgerning at der ikke handles nævneværdigt med rævepelse. Men uanset dette faktum, mener vi i ATASSUT, at der med hensyn til mulighed for fangst af ræve, hele tiden må drages hensyn til at der er fremtidig potentielle erhvervsmuligheder hvad angår arktiske ræve, da bæredygtig fangst kan sikre fundamentet for fremtidig rævepelserhverv, og dermed være med til at sikre vore fangeres muligheder deri. Derudover skal alle ræve, der mistænkes for at have rabies selvfølgelig fanges og gives videre til undersøgelse. Såfremt der skal arbejdes målbevidst for at reducere antallet af ravne og måger i beboede områder, er det som allerede sagt, nødvendigt at have en god og holdbar affaldshåndtering, affaldssorteringen må være meget bedre end i dag, affald der egner sig til genbrug må have egen losseplads, madrester m.m., må bortskaffes således at fugle ikke kan nå sig frem til dem, brændbart og ikke brændbart affald må sorteres grundigt. Derudover er vi fra ATASSUT vidende om at flere og flere mennesker i de beboede områder fodrer ravne og måger. En af konsekvenserne af at disse fugle bliver fodret, er at flere og flere fugle bliver tamme, og dette forhold er med til at disse fugle ikke går af vejen for at tiltuske sig menneskers proviant. Med disse ord og med henvisning til den forrige dagsorden, tager vi fra ATASSUT Landsstyrets svar til efterretning. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Og det var Atassuts ordfører, Thomas Kristensen. Og den næste er forslagsstilleren, Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, Forslagsstiller, Kattusseqatigiit partiiat. Først tak, og tak til alle partiernes ordførere. Og hvis det er rigtigt, de kommunale regelsæt som delvis er taget op her, er blevet fulgt op, er det ret sikkert at alle partiernes og Landsstyrets svar vil være realistiske. 7

8 Men de rigtige forhold kan I nok alle sammen se. Byer og bygder er fulde af måger og ravne, og det er til en meget stor gene. Og jeg er ikke i tvivl om, at om nogle år der vil man kunne realisere mit forslag, og være mere forstående for det. I dag er problemet ret stort, dyrene som omtales her. Tænk lige på, da Landstinget startede nu i foråret, da man debatterede forslagene i henhold til den nye bekendtgørelse, var der ingen af Landstingsmedlemmerne som har tænkt på disse dyr. Først nu da jeg har fremlagt det, er man opmærksom på disse problemer. Og det er først nu at Landsstyret er kommet frem til at der er problemer med disse. Og med hensyn til Landsstyrets svar i nærmeste fremtid, svarskrivelse den 10. marts 2008, der kan man at kommissionen for den nye bekendtgørelse er startet nu i år i 1. marts. I skal alle sammen kunne se, at man har udsat arbejdet, og arbejdet går ikke som det skal. Det er for sent. Vi er for sene til at se realiteter i øjnene. Måske er det personalet som ikke er nok. Det er frusterende at man ikke kan se realiteterne i øjnene, og problemerne hober sig op. Nogle af partierne har nævnt, at vi skal håndtere affaldshåndteringen mere, således at man laver en bedre affaldshåndtering. Endnu er affaldshåndteringen ikke i orden, selv om vi ved at forbrændingsanlæggene i bygderne ikke er i orden. Hvordan kan vi håndtere vores affald rigtigt. Det er frusterende tider. Inuit Ataqatigiits ordfører sagde i sin tale, at det er forbavsende at dette punkt er sat ind i Landstingets sal. Inuit Ataqatigiit har en som er formand dér. Hvorfor har man ikke spurgt denne formand, om hvorfor har vedkommende været med til at godkende det? De er ikke realistiske. Hvis man går ud i naturen, Demokraterne, hvis man er ude i sommerhusene om sommeren, så kan man se ræveunger, som nogle gange er i nærheden af de steder hvor folk bor, og hvor de bliver fodret. Det er helt anderledes end det der er foregået før. Og det kan man også se i naturen. Derfor da Landsstyret sagde, at man ikke kan dokumentere at der er flerer dyr for disse, så kan vi 8

9 ikke bare tro på det. På grund af at vi ikke skal tro på det, som om at de ikke har lavet deres arbejde med hensyn til den nye fuglebekendtgørelse, hvordan skal vi tro på dem, når de lyver for os? Vi fik dokumenteret, at der er givet urigtige oplysninger fra Landsstyret til Landstinger, og det er derfor og selvom der er mange, der taget Landsstyrets redegørelse til efterretning. Men forholdene er ikke sådan, og jeg er vidende om at borgerne langs kysten er meget vidende om, at med hensyn til de dyr, der er nævnt her, det er overhovedet ikke til gavn, men er til skade for husdyrene og hvem som helst kan jo dokumentere dette. Tak. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut og det var så forslagsstilleren Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat og den næste, der har bedt om ordet, det er landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug. Vær så god. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fangst, Fiskeri og Landbrug, Atassut. Ja tak. Til forslaget fra Kattusseqatigiit Partiaat, der kan jeg sige at samtlige partier undtaget Kattusseqatigiit Partiiat, dem vil jeg gerne sige tak for vores udmeldinger, at I går ind for det. Men her vil jeg ikke kommentere dem mere indgående, fordi det er korrekte og flertallet af Landstinget har god forståelse for de meninger, der er fremsat. Her blev det blandt andet, det er en meget stærk fremgang, men vi sagde, at vi har ikke nogen videnskabelig dokumentation og derfor jagttiden er blevet mindre. Men uanset det der blev nævnt, at der blive fanget flere og flere, der er flere mængder, der bliver fanget. Og det er så det hvem som helst der har jagtbevis, de registrerer hvad de har fanget. Og i henhold til disse oplysninger og det blev godt nok sagt, at der er flere der bliver sagt, men det er ikke korrekt. 9

10 Som for eksempel med hensyn til i de seneste år, så er der mange ræve, der bliver fanget i de seneste år, og det samme er tilfældet med måger, og her blev det godt nok sagt, at man bør kunne indsamle mågeæg, det er heller ikke forbudt, at dem som har jagtbevis, de kan indsamle mågeæg. Og dem der siger, at dem der lyver, dem vil jeg ikke kommenter, dem der sagde, at man vil gerne tro på dem. Og selvfølgelig når vi har nogen dokumentation for det, så kan vi se at der har været nedgang eller fremgang. Det blev også blandt andet sagt med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt, jeg har heller ikke noget imod, at han kan sige sådan, at mange kommuner der har et meget stort ansvar for dette. Derfor er det også meget glædeligt at 18 kommuner her i Grønland har lavet nogen særskilte vedtægter med hensyn til disse dyr. Men vi sagde, at i nogle byer for eksempel med hensyn til måger og ravne, så ser det ud som om det er antallet er i fremgang. Vi ved ikke om fremgange er korrekt, grunden til at vi smider affald og madrester ud i det fri, så kommer de og spiser det. Det er heller ikke mærkeligt at de vil finde den letteste vej at komme tæt ind på byerne. Fordi tidligere har det ikke været tilfældet. I dag er det meget almindeligt med at man smider affald og madrester ud. Det er derfor man må begrænse affaldssmid ud i det fri, fordi det kan være farligt med hensyn til måger og ravne. Og derfor med hensyn til den problematik som Kattuseqatigiits ordfører sagde, at det er på baggrund af affald og lignende, at man ikke har gjort noget. Men det er helt i orden, at vi bør have en merkontrol med vores affald. I dag er uanset om der er lille åbninger i jernaffaldsspande, så kommer ravnene og hugger mad derfra. Og disse kan jo sikres således, at man kan undgå at disse spiser affald. Men vi ved at ravnene, at de er meget lettere at have noget mad der. Og hvis jagten går ind for dem, så ville det også blive mere vanskeligt at opleve disse i bynære områder. Og her med hensyn til Anthons Frederiksens forslag, det har overhovedet ikke nogen sammenhæng 10

11 med, at vi har nedsat en arbejdsgruppe omkring fugle. Det er det med hensyn at samfundet at de skal have større madvarer. Vi opretter en sådan arbejdsgruppe og det er så opholdet vi har fået fra Landsstyret. Jeg sagde, at forinden jeg har overtaget ansvaret offecielt, så har jeg allerede igangsat en sag, og indtil nu så har vi midlertigt oprettet noget, og vi har fået ændret bekendtgørelsen. Men vi sagde at forinden sommer og det har man allerede nævnt overfor Landstinget, at den ville blive færdiggjort inden slutningen af juli. Og her skal vi også medtage alle disse dyr der bliver nævnt her med hensyn til måger og ravne i forbindelse med ændringen. Vi siger tak til samtlige partier undtagen Kattusseqatigiit Partiiat der støtter vores besvarelse til Kattusseqatigiits Partiiats forslag. Tak. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Og det var så landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug. Når man nævner personnavne, så skal vi også nævne efternavnene. Den næste, der har bedt om ordet, det er Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt, vær så god. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Jeg mener ikke, at det vi har stillet forslag, at når man ikke har veldokumenterede grundlag for at man så bliver fornærmet over disse. Det som samfundet skal sørge og den ansvarsfordelingsnøgle vi har, det må vi respektere, at vi og kommunerne og Landsstyret har ansvar for. Det er kompetence over, det er når vi høre noget forkert, at vi ikke vil høre det korrekte. Det som vi sagde fra Inuit Ataqatigiit, det er at, det er ikke realistisk at tage nogen beslutninger om 11

12 det det blev stillet forslag om. Fordi der er mange kommuner, der laver korrekte initiativer med hensyn til ud fra de naturgivne forhold de har. Jeg mener også, at kommunerne da de har en organisation, så må også huske på at denne problematik der hører under kommunalt regi, så kan kommunerne diskuttere dette under deres organisation. Og de forskellige løsningsforslag omkring løsning, det kan give indput til hinanden ved at lave nogen gensidig orienteringer til dem. Vi har nogen, der var med i vores medlem, der var med til uarbejdelsen til vores ordførerindlæg. Der er også nogen som blandt andet med henyn til at vi har været med til at godkende nogen forslag på baggrund af at vi er med i flertallet. Det er heller ikke mærkeligt. Men man kan ikke undgå at lægge mærke til i forbindelse med Landsstyrets svarnotat, at der er meget åbninger for jagttiden i en stor del af året, og med hensyn til ægsamlinger og salg af æg i forbindelse med forslaget. Der er allerede muligheder dertil. Og når der er mange rævehvalpe, at disse rævehvalpe kan medfører rabies, så kan jeg sige, at det er 12 ud at 18 kommuner der har nogen vedtægter omkring disse. Og hvorfor er der så kun nogle af kommunerne der har problemer med disse. Og derfor med hensyn til denne problematik som Landsstyret har nævnt i deres svarnotat, og undtagen forslagsstilleren fra partierne, dem har man kommenteret, og dem fastholder vi vores kommentar. Og da problemet er et problem i sig selv, så må kommunerne selv få løst deres problem i stedet for at sende problemerne videre. Og jeg håber så på, at de ville kunne udnytte deres muligheder dertil. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Vi siger tak til Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit og den næste der har bedt om ordet, det er Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. 12

13 Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Ja først så skal jeg præcisere, at på vegne af kommunen, jeg har ikke stillet forslaget på vegne af kommunen. Men som landstingsmedlem og på baggrund af henvendelse fra borgerne, det er ud fra disse, at jeg har fremsat dette forslag overfor Landstinget. Nemlig som en folkevalgt, så har jeg der også udnyttet min forpligtelse. Jeg mener at de forhold ikke skal tage som om, at man ville lade sagen overgå til kommunen. Vi må også huske på, at hvilket som helst landstingsmedlem på hvilket som helst tidspunkter ud fra henvendelse, så skal vi også kunne arbejde for den, og det har vi fået accepteret. Og det må vi heller ikke glemme. Med hensyn til at forslaget gives afslag af samtlige partier, det er jeg selvfølgelig ikke glad for, og det kan jeg ikke skjule. Og i vores arbejde, når vi bliver lidt mere alvorlige, så kommer vores blod i kog, og det kan vi heller ikke skjule når vi allesammen er almindelige personer eller mennesker. Og derfor at med hensyn til det man skal være påpasselig med i et liv og det er på baggrund deraf, at vi gør det. Men jeg håber på, at mit ordførerindlæg blandt andet kan lyde lidt hårdt, at jeg har fremsagt det på det rette tidsrum. For her med hensyn til det der blev nævnt her, og ud fra det jeg kan høre, så er man også vidende om disse i partierne, og som også blev blandt andet påstemplet, at disse dyr både i byer og bosteder kan benævnes som værende skadedyr. Og derfor håber jeg på og ønsker, at denne arbejsgruppe der endelig blev oprettet pr. 1. Marts også ville vende tilbage til det, som man har medtaget her, der er også en af mulighederne. Og her med hensyn til jagttider på fangstdyr og vurdering, dem er vidende om, at det er det som arbejdsgruppen skal behandle. 13

14 Og jeg håber også på, at man medtager de ordførerindlæg og vil arbejde med sagen. Tak. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. I forbindelse med landsstyreformandens tale i åbningstalen så har han nævnt, at disse dagsordenspunkter, det bliver behandlet, så har man ikke modtaget nogen kritik eller klager over det, derfor har man godkendt samtlige dagsordenspunkter, der er sat til behandling nu. Og nu er behandlingen af dagsordenspunktet færdigt og man støtter ikke forslaget 103, og den overgår til andenbehandling i sin foreliggende form til efterårssamlingen. Og nu går vi over til dagsordenspunkt