Juni jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Transkript

1 Instruks for Plantedirektoratets kontrol med overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav vedrørende arealer i Natura 2000 områder (1.24, 1.25 og 1.29), beskyttelse af reder og redetræer m.m. (1.27) samt af visse planter (1.30) Juni 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

2 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Plantedirektoratet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i 2009 Fotograf(er): istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: pdir@pdir.dk Websted: ISBN (Tryk) ISBN (Web)

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 5 Kapitel 2. Retsgrundlag... 6 Kapitel 3. Almindelige bestemmelser Generelt Adresser og sammenfald Varsling Sagsmateriale og kontroludstyr... 8 Kapitel 4. Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område Kapitel 5. Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v. beliggende i et Natura 2000 område Kapitel 6. Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer Kapitel 7. Krav 1.29 om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område Kapitel 8. Krav 1.30 om beskyttelsen af visse planter Kapitel 9. Kontrollens gennemførelse Kontrollens omfang på bedriften Forberedelse og gennemførelse Beskrivelse af de konstaterede forhold ved overtrædelser Mindre overtrædelser (bagateller) Kapitel 10. Behandling af kontrolrapporter OK-kontroller Ikke OK-kontroller Kapitel 11. Registrering af kontrolresultater og rapporter Indberetning af kontrolresultater til FødevareErhverv VAKS DAKAR Kapitel 12. Ikrafttræden Kapitel 13. Bilagsfortegnelse Bilag 1. Oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder og vildtkonsulenter Bilag 2. Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder fordelt på Plantedirektoratets distrikter Bilag 3. Oversigt over Miljøministeriets Miljøcentre samt MCmedarbejdere Bilag 4. Hejrekoloni Bilag 5. Rågekoloni Bilag 6. Rovfuglereder Bilag 7. Krav 1.30, Visse planter: Udseende, levesteder og udbredelse = 3

4 4 Bilag 8. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt Bilag 9. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader Bilag 10. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008, 8 og Bilag 11. Bekendtgørelse nr af 11/12/2006 om klitfredning Bilag 12. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008, Bilag 13. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om skove, 8 nr. 4, 1. pkt. og 11 og

5 Kapitel 1. Indledning Kontrolinstruksen er skrevet til Plantedirektoratets kontrollører. Der kan derfor være henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor Plantedirektoratet ikke har adgang til. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne. Denne instruks er udarbejdet i et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet. By- og Landskabsstyrelsen er regelansvarlig for naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriets Miljøcentre er tilsynsmyndighed for overholdelse af naturbeskyttelseslovens 8 om klitfredning (krav 1.24) og 15 om strandbeskyttelse (krav 1.25). Skov- og Naturstyrelsen er regelansvarlig for jagt og vildtforvaltningsloven og skovloven. Skov- og Naturstyrelsen er desuden tilsynsmyndighed for bl.a. overholdelsen af jagt og vildtforvaltningsloven, herunder bestemmelser om beskyttelse af reder og redetræer m.m. (krav 1.27) og af reglerne om fredskov (krav 1.29), samt om beskyttelse af visse planter (krav 1.30). By- og Landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet har indgået aftale om Plantedirektoratets kontrol med krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og Kontrollen udøves for By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriets Miljøcentre) og Skov- og Naturstyrelsen. Kontrollen omfatter kontrol med overholdelse af bestemmelser i naturbeskyttelseslovgivningen om beskyttelse af strand- og klitarealer i Natura 2000 områder og om beskyttelse af visse plantearter, jagt- og vildtforvaltningslovgivningen om beskyttelse af reder og redetræer, samt skovlovgivningen om beskyttelse af fredskovspligtige arealer i Natura 2000 områder. Efter beslutning fra EU-Kommissionen er reglerne om anvendelsen af fælder til regulering af vildt (tidligere krav 1.28) fra 2009 ikke længere omfattet krydsoverensstemmelse. Instruksen knytter sig til: KONTROLRAPPORT 2009 Kontrol med overholdelse af bestemmelserne om arealer i Natura 2000 områder, beskyttelse af reder og redetræer m.m. samt beskyttelse af visse planter (krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30). Instruksens formål er at give kontrolløren et generelt overblik over, hvilke forhold, der er omfattet af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30, og en vejledning i, hvornår kontrolløren skal rådføre sig med eller videregive sagen til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed eller til Miljøministeriets miljøcenter. Det vil således altid være op til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljø-centeret at foretage den endelige vurdering af, om krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 5

6 1.30 ikke er overholdt. Endelig beskriver instruksen, hvorledes kontrollen i praksis udføres og hvorledes kontrolrapporterne registreres, herunder hvordan Plantedirektoratets distrikter indberetter kontrolresultater til FødevareErhverv. Ved Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed (tidligere skovdistrikt) forstås den geografisk relevante enhed under Skov- og Naturstyrelsen, jf. nedenfor. Ved Vildtkonsulent forstås den fagligt uddannede person, der i forhold til jagt- og vildtforvaltningslovgivningen og evt. skovlovgivningen foretager tilsyn etc., og som kontrollørerne skal kontakte ved spørgsmål om manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.27, 1.29 og Ved Miljøcenteret forstås det geografisk relevante Miljøcenter under Miljøministeriet, jf. nedenfor. Ved MC-medarbejder forstås den fagligt uddannede person i Miljøcenteret, der i forhold til naturbeskyttelseslovens 8 om klitfredning og 15 om strandbeskyttelse foretager tilsyn etc., og som kontrollørerne skal kontakte ved spørgsmål om manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.24 og Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder med angivelse af telefonnumre og navne på Vildtkonsulenterne, der vedlægges som bilag 1. De lokale enheders placering i forhold til Plantedirektoratets 6 distrikter fremgår af bilag 2. By- og Landskabsstyrelsen har endvidere udarbejdet en oversigt over Miljøcentrene med angivelse af telefonnumre og navne på MC-medarbejderne. Oversigten vedlægges som bilag 3. Ved distriktet forstås et af Plantedirektoratets 6 distrikter. Ved kontrollør forstås en af Plantedirektoratets medarbejdere, der er uddannet til at udføre kontrol. Kapitel 2. Retsgrundlag Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyreog plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt 4, 5 og 6. (I bilag er alene bekendtgørelsens 4-6 gengivet.) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader 14, stk. 1 og 2. (I bilag er hele bekendtgørelsen gengivet.) Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 om lov om naturbeskyttelse. (I bilag er 8 samt 15 gengivet.) 6

7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2006 om klitfredning. (I bilag er bekendtgørelsen gengivet.) Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om lov om skove. (I bilag er 8, 11 og 28 gengivet.) Bekendtgørelse nr af 19. december 2008 om krydsoverensstemmelse. Desuden henvises til: Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 Kapitel 3. Almindelige bestemmelser 3.1 Generelt Krydsoverensstemmelse på landbrug er indført i 2005 sammen med reformen af EU s landbrugsstøtte. Kontrollen omfatter alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver under samme juridiske enhed (CVR- eller CPR-nr.). For den direkte landbrugsstøtte 1 gælder kravene i hele kalenderåret for alle landbrugsarealer og landbrugsaktiviteter. (For bygninger, dyr, anlæg og lignende holdes støttemodtager dog kun ansvarlig på direkte støtte, hvis han har rådighed over dem på kontroltidspunktet.) For de arealbaserede landdistriktsordninger 2 gælder kravene på kontroltidspunktet hele bedriften, dvs. alle typer af arealer og tilhørende anlæg, bygninger og dyr som ansøger er ansvarlig for. Hvis landbrugeren modtager støtte under både de direkte støtteordninger og landdistriktsordninger gælder kravene for hele bedriften. Arealer der ikke er søgt støtte til: Landbrugeren kan ikke friholde et landbrugsareal for sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse, ved blot at undlade at søge støtte til arealet. Krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 er blandt de KO-krav, hvor der skal tages stilling til, om overtrædelsen er sket på et landbrugsareal, eller om der er tale om en landbrugsaktivitet. Ved en overtrædelse skal oplysningerne herom skal noteres og angives 1 Enkeltbetaling, dyrepræmier, energiafgrøder, stivelseskartofler, proteinafgrøder 2 De arealbaserede landdistriktsordninger omfatter Ø-støtte, Tilskud til omlægning til økologi (OM), Miljøbetinget tilskud (MB), Tilskud til pleje af græs og naturarealer, Tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer, Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder, Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding. Skovordninger: Tilskud til første skovrejsning på landbrugsarealer, Tilskud til miljøvenligt skovbrug, Natura 2000 betalinger. 7

8 ved distriktets indberetning. Sagen kan ikke indberettes uden disse oplysninger, da det har betydning for FødevareErhvervs beregning af støttenedsættelsen (se pkt. 9.3). Krydsoverensstemmelseskravene gælder for alle landbrugere, ikke kun de, der udtages til KO-kontrol (dvs. KO-kontrol for de 5 krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30). På PD s ordinære kontrol-ordninger kan det også ske, at der konstateres overtrædelser af KOkrav, som PD er ansvarlig for. I de tilfælde er PD forpligtet til at indberette overtrædelsen af det af konkrete krav til FødevareErhverv som såkaldt anden kontrol. Hvis kontrolløren i forbindelse med anden kontrol bliver opmærksom på overtrædelse af et af kravene, skal kontrolløren udfylde kontrolrapport for overtrædelsen af det konkrete krav. Kontrolløren sørger ligeledes for, at den pågældende bedrift også bliver markeret for overtrædelse af kravet. Dette gøres ved at kontakte KKE og angive CVRnr. samt hvilket krav, der er overtrådt. 3.2 Adresser og sammenfald KO-kontrollen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 foregår udelukkende i sammenhæng med arealkontrol på bedrifterne. Kontrollens omfang er mindst 1 pct. af ansøgerne under enkeltbetalingsordningen svarende til ca. 600 kontroller. Kontrollen udføres på arealordningen. De arealkontrollører, der også udfører PD s fælles KO-kontrol, skal desuden kontrollere i alt ca. 71 sager, der er udtaget til KO-kontrol på de arealbaserede landdistriktsordningerne, for overholdelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og For disse ca. 71 kontroller henvises til instruksen for PD s fælles KO-kontrol. 3.3 Varsling Kontrollen af overholdelsen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal være uvarslet uanset hvilken øvrig kontrol, den foretages sammen med. Distriktet skal før opstart af kontrollen telefonisk i god tid (1-2 arbejdsdage) orientere Vildtkonsulenten i den enkelte lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen og MCmedarbejderen i Miljøcenteret om, at der i den følgende periode blive foretaget kontrolbesøg efter krydsoverensstemmelseskravene vedrørende reder/redetræer og fælder samt Natura 2000 områder. Herved har distriktet og Vildtkonsulenten/MCmedarbejderen mulighed for at aftale eventuelle nærmere fremgangsmåde ved spørgsmål om eller konstatering af overtrædelser af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller Hvis Vildtkonsulenten/MC-medarbejderen er forhindret i den pågældende periode, vil distriktet blive henvist til en anden faglig relevant person. Da kontrollen er uvarslet skal der altid udleveres et varslingsbrev ved kontrollens begyndelse. 3.4 Sagsmateriale og kontroludstyr I forbindelse med kontrollen medbringer kontrolløren kort over arealerne. 8

9 Derudover er der brug for målebånd/tommestok til opmåling af evt. fælder og afstande samt plastposer eller lignende til opbevaring af evt. ødelagte æg m.m. fra reder/redetræer. Ved formodning om manglende overholdelse kan der blive behov for fotodokumentation ved hjælp af digitalkamera. 3.5 Kontrolperiode Kontrollen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 for de adresser, der er udtaget til KOkontrol, foregår i perioden 1. juni til 15. september. Det bemærkes, at der gælder individuelle krav for overholdelsen af krav 1.27 afhængig af fugleart, se kap. 6. 9

10 Kapitel 4. Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område Kontrollen af dette krav vedrører kun klitfredede arealer, Det er kun den del af de klitfredede arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder, som skal kontrolleres: klitfredede arealer uden for Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.24, Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer. Hvis landmanden råder over klitfredede arealer i et Natura-2000 område, men disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, skal kontrolløren også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere disse ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v. Følgende arealer er klitfredede, jf. naturbeskyttelseslovens 8 og 9: : 1. Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet, 2. Arealet mellem klitfredningslinien og de strandbredder, der er nævnt ovenstående, 3. Arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og 4. Arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning. Klitfredningen er registreret i matrikelregisteret og er noteret i tingbogen for den pågældende ejendom. For det enkelte klitfredede areal gælder følgende krav: Krav 1.24: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer Der må ikke ske ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Dvs. at der må ikke opføres eller etableres bygninger, tilbygninger eller ombygninger, skure, master og lignende, terrænændringer mv. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Det er på klitfredede arealer endvidere ikke tilladt at: 1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, 2) køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje, 3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger, 4) foretage gravearbejde, 10

11 5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende, 6) cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje. Bemærk, at forbuddet i nr. 2), 5) og 6) ikke gælder på den ubevoksede strandbred. Der kan være meddelt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens ejer må dokumentere. Forbuddet i krav 1.24 gælder ikke for: a. Foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres af Skov- og Naturstyrelsen/Miljøcentrene eller efter påbud, b. Landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning, c. Sædvanlig hegning på ovennævnte arealer (under pkt. b), d. Genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, e. Havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, f. Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, g. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens (delegeret til Miljøministeriets miljøcenter) tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives i kontrolrapporten, hvilke forhold der er konstateret herunder hvilke ændringer, der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på markkort. Beskrivelsen kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. Det noteres, om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand. BEMÆRK: Kontakt altid Miljøcenteret telefonisk, hvis der er formodning om manglende overholdelse af kravet. 11

12 Kapitel 5. Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v. beliggende i et Natura 2000 område Kontrollen af dette krav vedrører kun arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen 3, Det er kun den del af de arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder, som skal kontrolleres: strandbredder og arealer mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen uden for Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.25, Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer. Hvis landmanden råder over strandbredder og arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen i et Natura-2000 område, men disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, skal kontrolløren også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere disse ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v. For det enkelte areal indenfor strandbeskyttelseslinjen gælder følgende krav: Krav 1.25: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbred eller af andre arealer, der ligger mellem strandbred og strandbeskyttelseslinjen Der må ikke ske ændring i tilstanden af de omfattede. Dvs. at der må ikke opføres eller etableres bygninger, tilbygninger eller ombygninger, skure, master og lignende, terrænændringer mv. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Der kan være meddelt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens ejer må dokumentere. Forbuddet i krav 1.25 gælder ikke for: 1. Landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2. Gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 3. Sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 4. Bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 5. Havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6. Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 7. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som op- 3 Linjen er som hovedregel 300 m, som blev udmålt ud fra landvegetationen langs kysten. I sommerhusområder er den 100 m. Beskyttelseszonen er dog mindre på en række kyststrækninger, hvor der er bebyggelse. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matrikelregisteret og er noteret i tingbogen for den pågældende ejendom. 12

13 føres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens (delegeret til Miljøministeriets miljøcenter) tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning, og 8. Kyststrækninger, der er klitfredede. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives i kontrolrapporten, hvilke forhold der er konstateret, herunder hvilke ændringer der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på et kort. Beskrivelsen kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. Det noteres om tilstandsændringen er varig eller om det er muligt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand. BEMÆRK: Kontakt altid Miljøcenteret telefonisk, hvis der er formodning om manglende overholdelse af kravet. 13

14 Kapitel 6. Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer 1.27, delkrav (1): Kolonirugende fugles (hejrer, råger og skarver) redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli Forbudet omfatter alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter. Det er ikke afgørende, om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende, om reden er beboet. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. Uanset om det kan diskuteres, om der er sket fældning af et redetræ, eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. Fotos af de typiske koloni-redetræer vedlægges i bilag 4-5. Kontrollen omfatter: 1) Alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter 2) Ubeboede reder 3) Fældede og beskårne træer Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af fældede/beskårne træer med reder noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør redetræets placering på kortmaterialet. Se endvidere afsnit 9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold. 1.27, delkrav (2): Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. august Forbuddet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af rovfugle eller ugler. Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende om reden er beboet. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. Uanset om det kan diskuteres, om der er sket fældning af et redetræ, eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. Alle redetræer fra rovfugle og ugler er omfattet. Fotos af de typiske rovfuglereder vedlægges i bilag 6. Kontrollen omfatter: 1) Alle træer, der har reder bygget af rovfugle eller ugler 2) Ubeboede reder 3) Fældede og beskårne træer 14

15 Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør redetræets placering på kortmaterialet. Se endvidere afsnit 9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold. 1.27, delkrav (3): Ørnes, sorte storkes og røde glenters redetræer må ikke fældes Forbudet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af ørne, sort stork eller rød glente. Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende om reden er beboet. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. Uanset om det kan diskuteres om der er sket fældning af et redetræ eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. Bemærk, at fældningsforbuddet gælder hele året. Alle redetræer fra ørne er omfattet. Kontrollen omfatter: 1) Alle træer, der har reder af ørne, sort stork eller rød glente. 2) Ubeboede reder 3) Fældede og beskårne træer Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør redetræets placering på kortmaterialet. Se endvidere afsnit om 9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold. 1.27, delkrav (4): Hule træer og træer med spættehuller, må ikke fældes i perioden 1. november 31. august Hule træer er ikke nærmere defineret i lovgivningen. Men kendetegnet for disse træer er, at det oftest er ældre træer, ofte med en diameter på mindst 40 cm, typisk med rådangreb og evt. afbrækkede grene. Baggrunden for fælde-forbudet er, at træerne er ynglesteder for hul-rugende fugle og for flagermus. Spættehullerne er kendetegnet ved cirkulærer huller placeret mere end 2 meter på stammen oppe i træet. Kontrollen omfatter: Alle hule træer eller træer med spættehuller. Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forva- 15

16 ring. Anfør træets placering på kortmaterialet. Se endvidere afsnit 9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold. 1.27, delkrav (5): Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april 31. august Digesvalereder findes typisk i vegetationsfrie frilagte skrænter og klinter af ler eller grus, som f.eks. kystklinter, grusgrave og stejle åbrinker. De består af huller i skrænterne, ofte med et antal på flere dusin. Kontrollen omfatter: Alle ødelagte reder på omfattede arealer. Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af ødelagte reder noteres i bemærkningsfeltet. Det totale antal reder noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af ødelagte reder, æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør digesvaleredernes placering på kortmaterialet. Se endvidere afsnit om 9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold. 16

17 Kapitel 7. Krav 1.29 om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område Kontrollen af dette krav vedrører kun fredskovspligtige arealer, Det er kun den del af de fredskovspligtige arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder, som skal kontrolleres: fredskovsarealer uden for Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.29, Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer. Hvis landmanden råder over fredskovspligtige arealer i et Natura-2000 område, men disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, skal kontrolløren også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere disse ikke-landbrugsarealer for evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v. Forbuddet mod dyrehold gælder ikke på de arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder følgende delkrav: 1.29, delkrav 1: Dyrehold er forbudt. Det er ikke tilladt at have dyrehold på det fredskovspligtige areal. Delkravet relaterer sig kun til den skovbevoksede del af et fredskovspligtigt areal, og ikke til et landbrugsareal. Fx kan engarealer der afgræsses være omfattet af fredskovspligt. Skovgræsning er en mere ekstensiv drift med dyr end egentligt dyrehold. Skovgræsning er tilladt på 10 % af fredskovarealet uden dispensation. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives i hvilket omfang, der er konstateret dyrehold på arealet, og hvor stort græsningstrykket har været, herunder hvor stor indvirkning det vil kunne have på genvækst af vegetationen. Desuden beskrives hvor stort et omfang græsningen har haft på arealet. Der kan eventuelt som dokumentation tages billeder af forholdene. BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning om manglende overholdelse af kravet. 1.29, delkrav 2: Fredskovspligtige arealer må ikke bebygges eller ændres På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives hvilken bebyggelse, terrænændring eller andre forhold, der er konstateret, og hvilken arealmæssig udbredelse det har på det pågældende areal. 17

18 Det beskrives i kontrolrapporten, hvilken bebyggelse eller andre forhold der er konstateret, herunder hvilke ændringer der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på et kort/skitse. Beskrivelsen kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand. Bemærkning Visse former for byggeri er tilladt. Det kræver dog en myndighedstilladelse inden byggeriet opføres, fordi placering skal godkendes. Herudover kan byggeri være ulovlig på to måder i relation til krydsoverensstemmelse: Det kan enten være landbrugsbyggeri (landbrugsaktivitet), der opføres på fredskovpligtigt areal. Her er det altså ikke nødvendigt at skelne mellem landbrugsareal og fredskovpligtigt areal. Eller det kan være ulovligt (en hvilken som helst slags ulovligt byggeri, herunder tilladt byggeri, hvor placeringen ikke er godkendt), fordi det udføres på en del af det fredskovpligtige areal, der drives landbrugsmæssigt. BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning om manglende overholdelse af kravet. 1.29, delkrav 3: Områder m.v. i fredskov må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives hvilke forhold, der er konstateret, hvilket kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand. Bemærkning I relation til arealbenævnelsen beskrevet ovenfor (søer, moser, heder ) skal det oplyses, at ændring af småbiotyper til landbrugsareal eller den ændring man foretager på arealet, er en landbrugsaktivitet. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må heller ikke foretages ændring i til- 18

19 standen af moser og lignende, der er mindre end m 2, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end m 2 i sammenhængende areal. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må desuden ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strand-sumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end m 2 i sammenhængende areal. BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning om manglende overholdelse af kravet. 19

20 Kapitel 8. Krav 1.30 om beskyttelsen af visse planter Visse planter må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder, bortset fra haver, gartnerier og andre områder, hvor de opformeres kunstigt. Det drejer sig om planterne: - Enkel månerude (Botrychium simplex) - Fruesko (Cypripediumcakceolus) - Mygblomst (Liparis loeselli) - Liden najade (Najas flexilis) - Vandranke (Luronium natans) - Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Der er tale om sjældne planter med begrænset udbredelse i Danmark. Beskrivelse af planterne og kendte voksesteder er anført i bilag 7. Undtagelse fra forbuddet Forbuddet gælder som hovedregel enhver fjernelse eller beskadigelse af de beskyttede planter, uanset om dette er sket ved en forsætlig handling eller ej. Der er dog en væsentlig undtagelse fra forbuddet, da der er krav om forsæt, hvis beskadigelsen eller fjernelsen af de beskyttede planter er sket i forbindelse med normal jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden lovlig anvendelse af denne. Ved normal jordbrugsdrift det er altså kun ved forsætlig beskadigelse eller fjernelse af en af de 6 planter, at en landmand har overtrådt krav Hvis der konstateres en beskadigelse eller fjernelse af de beskyttede plantearter, skal kontrolløren altid rette henvendelse til Skov- og Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent med henblik på, at få afklaret, om der i det konkrete tilfælde foreligger en overtrædelse af gældende regler. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Stedet for evt. overtrædelse markeres på markkort. Markblok-nr. og evt. mark-nr. noteres. Omfanget af beskadigelse eller fjernelse af beskyttede planter beskrives nøje i rapportens bemærkningsfelt. Der tages eventuelt fotografier med henblik på, at dokumentere omfanget af beskadigelsen eller fjernelsen. BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er formodning om manglende overholdelse af kravet. 20

21 Kapitel 9. Kontrollens gennemførelse 9.1 Kontrollens omfang på bedriften KO-kontrollen af de fem krav udføres på de arealer, som kontrolløren opmåler, færdes på eller iagttager som led i den integrerede arealordning. Flertallet af de 600 sager er udtaget på forkontrollen, der omfatter samtlige arealer, landbruger har søgt støtte til. Enkelte af de 600 sager er udtaget blandt telemålingssager, og for disse sager gennemføres kontrollen af de fem krav ved at kontrollere minimum 50 pct. af ansøgerens landbrugsparceller. Krav 1.27 og 1.30 gælder på alle arealer. Krav 1.24, 1,25 og 1.29 gælder kun arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder. Natura 2000-kravene 1.24, 1.25 og 1.29 er derfor kun relevant at kontrollere på de arealer, hvor der er sammenfald mellem Natura 2000 områder og de arealer, der omfattet arealkontrollen hos ansøger. Der dog to undtagelser, hvor kontrolløren skal ud på andre arealer end markerne i arealkontrollen: 1) Hvis landmanden råder over et Natura-2000 område med klitfredede arealer (1.24), strandbredder og arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen (1.25) eller fredskovspligtige arealer (1.29), men disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, skal kontrolløren også besigtige dem. Dette skal ske for at kontrollere disse områder for evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v., fordi kravene både gælder landbrugsarealer og landbrugsaktiviteter. 2) I de tilfælde, hvor producenten selv har oplyst, at han har overtrådt kravene på andre arealer (end de arealer, der omfattet arealkontrollen). Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer, jf. kontrolgrundlaget for arealkontrollen. Hvis der ved kontrollen hos én ansøger konstateres overtrædelser på naboens tilstødende arealer, og disse arealer er omfattet af reglerne, skal det rapporteres til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenter (se bilag 1og 3). (SNS-lokale enhed/ Miljøcenteret håndterer den slags. Naboen er jo ikke udtaget til kontrol af PD.) 9.2 Forberedelse og gennemførelse Alle adresser, der er udtaget til KO-kontrol for de fem krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 1.30, vil være markeret på arealsagen i VAKS med udtræksårsags-bogstav: i. Krav 1.27 og 1.30 er altid er relevante. Ved forberedelsen af den enkelte arealkontrolsag skal kontrolløren bruge PDgis til at fastslå, om krav 1.24, 1.25 og 1.29 er relevante at kontrollere. 21

22 Ved hjælp af kortlag i PDgis skal kontrolløren undersøge, om landmanden har 1) arealer inden for Natura 2000-områder, 2) og om disse arealer - er omfattet klitfredning (1.24), - ligger i strandbeskyttelseszonen (1.25), eller - er omfattet fredskovspligt (1.29). Følg instruktionen i PDgis. Hvis de nævnte kortlag ikke er tilgængelige i PDgis, skal kontrolløren finde dem via Miljøportalen (Arealinfo.dk), dog ikke fredskov. Når begge betingelser er opfyldt, er kravet relevant at kontrollere. Hvis ikke begge betingelser er opfyldt, er kravet ikke relevant. Neden for ses et par eksempler på kombinationer og om kravet er relevant: Landmanden har arealer i Natura 2000 områder og arealer med klitfredning Landmanden har arealer med klitfredning, men de ligger ikke i Natura 2000 områder Landmanden har arealer i Natura 2000 områder, men han har ikke arealer omfattet klitfredning, i strandbeskyttelseszone eller med fredskovspligtig => => => 1.24 er relevant at kontrollere (også selvom det ikke er arealkontrollens marker!) 1.24 er ikke relevant at kontrollere Hverken 1.24, 1.25 og 1.29 er ikke relevant at kontroller Ved starten på den uvarslede kontrol gør kontrolløren landbrugeren opmærksom på, hvilke kontroller, han agter at udføre på arealerne. Hvad angår krav 1.27 eller 1.30 spørges til, om landbrugeren er bekendt med at sjældne fugles reder på sine arealer eller de 6 sjældne planter. Svares der benægtende, udføres kontrollen af krav 1.27 og 1.30 på de arealer, som kontrolleres i henhold til arealordningen (eller andre ordninger). Svarer landbrugeren bekræftende på kontrollørens spørgsmål, anmodes producenten om så vidt muligt at stedfæste de pågældende planter eller sjældne fugles reder. Kontrolløren foretager en nærmere besigtigelse uanset placeringen i forhold til de arealer, der er stikprøveudtaget til opmåling. Kontrollen af krav 1.24, 1,25 og 1.29 er kun relevant på arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder. I kontrolrapporten afkrydses: 22

23 - Ikke relevant ud for kravet, når producenten ikke har arealer omfattet hhv. klitfredning (1.24), i strandbeskyttelseszonen (1.24) med fredskovspligt (1.29) i et Natura 2000 område. - Ingen bemærkninger i de kontroller, hvor producenten har sådanne arealer, og kontrollen af krav 1.24, 1.25, eller 1.29 ikke har givet anledning til bemærkninger. Kontrollen af krav 1.27 og 1.30 omfatter alle arealer. I kontrolrapporten afkrydses: ingen bemærkninger, når kontrollen af krav 1.27 og 1.30 ikke har givet anledning til bemærkninger. 9.3 Beskrivelse af de konstaterede forhold ved overtrædelser Ved overtrædelser eller tvivlstilfælde tilkaldes Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen straks telefonisk se afsnit 10.2 om ikke OK-kontroller. Da 1.24, 1,25 og 1.29 kun gælder i Natura 2000-områder, er det vigtigt, at kontrolløren ved overtrædelser registrerer på et kortmateriale placeringen og karakteren af forholdene etc. Det samme gør sig gældende for 1.27 om placeringen af (fældede) redetræer/ødelagte reder og 1.30 om ødelæggelse af visse planter. Der skal i kontrolrapportens bilag noteres adressen for overtrædelsen, markblok nr., samt ja/nej til om overtrædelsen er konstateret på et landbrugsareal. 4 Ligeledes skal der i kontrolrapportens bilag noteres ja/nej til, om overtrædelsen er en landbrugsaktivitet. 5 Oplysningerne om hvorvidt overtrædelsen er på et landbrugsareal og/eller er en landbrugsaktivitet skal angives ved distriktets indberetning af en overtrædelse til FødevareErhverv. Sagen kan ikke indberettes uden disse oplysninger, da de har betydning for FødevareErhvervs beregning af støttenedsættelsen. 6 Kontrolgrundlaget for arealkontrollen skal ikke bruges til at udelukke om landbrugeren i støtteåret får tilskud fra landdistriktsordninger og dermed undlade evt. konstaterede overtrædelser fra kontrolrapporten. Det er FødevareErhvervs afgørelse, hvilken betyd- 4 Agerjord (dvs. dyrkede/udyrkede/udtagne arealer), permanent græs eller anden permanent afgrøde. 5 Dvs. produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af jord i god landbrugs- og miljømæssig stand (jf. FødevareErhvervs Vejledning om enkeltbetaling). F.eks. vil etablering af et læskur for husdyr være en landbrugsaktivitet, der kan udgøre en overtrædelse af 1.24, 1.25 og 1.29, hvis det er et areal i fredet klit, i strandbeskyttelseszonen, eller i fredskov indenfor et Natura område. Ødelæggelse af et dige, etablering af dræn, grøft eller hegn (terrænændring) mhp. afgræsning vil være en landbrugsaktivitet. Det er op til Miljøcentret/ den lokale enhed at bedømme overtrædelsen! 6 Hvis et overtrådt krav er markeret med Ja i Landbrugsareal, vil sanktionen ramme både den direkte støtte (DS) og støtte under Landdistriktsprogrammet (LDP). Hvis et overtrådt krav er markeret med Nej i Landbrugsareal og Ja i Landbrugsaktivitet, vil sanktionen ramme både DS og støtte under LDP. Hvis et overtrådt krav er markeret med Nej i Landbrugsareal og Nej i Landbrugsaktivitet, vil sanktionen ramme støtte under LDP, men ikke DS. 23

24 ning en overtrædelse har for udbetalingen af støtten. PD s opgave er at beskrive, hvor en evt. overtrædelse er sket, hvad der er sket og hvilket omfang evt. overtrædelse har haft. Indtil Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenteret har besigtiget en eventuel manglende overholdelse af KO-kravene, skal kontrolløren i rapporten beskrive overtrædelsen og sikre eventuelle beviser. Dette kan ske ved, at der tages fotografier som dokumentation for observationerne, herunder f.eks. fotografier af afgræsning af Natura 2000 områder, bygninger, hegn, terrænændringer, etc., træet, reden, æg/unger og/eller voksenfugle. Eventuelle ødelagte æg eller døde fugleunger bør tages i forvaring (med henblik på aflevering til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed). Da redetræer, hule træer, træer med spættehuller og digesvalereder ofte er placeret på arealer, der ikke umiddelbart udnyttes landbrugsmæssigt er det vigtigt, at kontrolløren ved overtrædelser registrerer på kortmaterialet og eventuelt ved fotografier placeringen af træet etc. Det samme gør sig gældende for placeringen af fælder, når der er registreret overtrædelser. Ved at tilvejebringe yderligere dokumentation i tide kan kontrollørerne (forsøge at) undgå, at der opstår påstand mod påstand situationer. Hvis et klitfredet areal indenfor et Natura 2000 område kun delvist er afgræsset, bør arealet måles op langs indhegning. 9.4 Mindre overtrædelser (bagateller) Der er i 2008 indført bagatelgrænser for brugen af sanktioner ved visse KOovertrædelser, hvor alvorsgraden vurderes som mindre. Af de fem krav i kontrollen er der bagatelgrænser på krav 1.24, 1.25, 1.29(delkrav1) En mindre overtrædelse er defineret som en overtrædelse med en samlet karakter for alvor, omfang og varighed på 3-5. Landmanden skal dog foretage afhjælpende foranstaltninger ved mindre overtrædelser, for at undgå at hans landbrugsstøtte bliver sat ned. Hvis landbrugeren under kontrolbesøget kan træffe afhjælpende foranstaltninger, der bringer den mindre overtrædelse til umiddelbar ophør, er der ikke længere tale om en overtrædelse i forhold til reglerne om krydsoverensstemmelse, og forholdet skal heller ikke indberettes. Landmandens bestræbelser må dog ikke tidsmæssigt forlænge kontrolbesøget. Hvis landbrugeren ikke kan udføre de afhjælpende foranstaltninger under kontrolbesøget, skal landbrugeren have gennemført de afhjælpende foranstaltninger inden 6 mdr. fra kontroldato. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/ Miljøcentret skal i høringsbrevet informere landmanden om, at han skal træffe afhjælpende foranstaltninger senest 6 mdr. efter kontroldatoen. SNS/ Miljøcentret sender kontrolresultatet til distriktet, som indberetter til FødevareErhverv. Efter 6 mdr. fra kontroldato skal SNS lokale enhed/ 24

25 Miljøcentret gennemføre opfølgende kontrol af, at landbrugeren har udført afhjælpende foranstaltninger. Hvis landmanden ikke har udført afhjælpende foranstaltninger inden for 6-mdr s fristen, skal landbrugsstøtten i stedet nedsættes med minimum 1 pct. Hvis en overtrædelse derimod er afhjulpet inden 6 mdr. fra kontroldatoen, medfører den mindre overtrædelse ikke nedsættelse af støtten, og den får heller ikke gentagelseseffekt ved evt. senere overtrædelser. SNS lokale enhed/ Miljøcentret sender resultatet af den opfølgende kontrol til distriktet, som indberetter resultatet til FødevareErhverv. I tilfælde, hvor der ikke kan rettes op på overtrædelsen, skal der ikke gennemføres opfølgende foranstaltninger/besøg. Landbrugerens høres, og overtrædelsen indberettes til FødevareErhverv. Det tilkendegives ved indberetningen, at den mindre manglende overholdelse ikke kunne afhjælpes, og det beskrives hvorfor. Da bedømmelsen af alle overtrædelser foretages af Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed / Miljøcentret (se afsnit 10.2 Ikke OK-kontroller ), skal Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-medarbejderen ligeledes foretage opfølgningen på mindre overtrædelser. Kapitel 10. Behandling af kontrolrapporter KO-kontrollen af de fem krav er en del af den integrerede arealkontrol. Derfor udfyldes på OK-kontroller, den 1-sides kontrolrapport, pkt. H i rapporten for den integrerede arealkontrol. ikke OK-kontroller, den 1-sides kontrolrapport, pkt. H i rapporten for den integrerede arealkontrol. Desuden skal kontrolløren udfylde den fulde papirkontrolrapport for krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og På begge rapporter skal angives, om landmanden er udtaget til KO-kontrol for krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 1.30 (afkrydses Udtaget til KO-kontrol ), eller om der er konstateret overtrædelser ved anden kontrol (afkrydse Anden kontrol ) OK-kontroller Ved OK-kontroller udfyldes kun pkt. H i rapporten for den integrerede arealkontrol. Bemærk, at der skal afkrydses for alle fem krav i kontrolrapporten. Feltet i VAKS vedr. kontrollen markeres som ok, og OK-brev dannes fra VAKS. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenteret kontaktes ikke i ok-sager. 25

26 10.2 Ikke OK-kontroller Pkt. H i rapporten for den integrerede arealkontrol udfyldes. Feltet i VAKS vedr. kontrollen markeres som overtrådt (fejl), og PD s høringsbrev for den integrerede arealkontrol, der dannes fra VAKS henviser til, at bedømmelsen af overtrædelse er overdraget til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenteret. Desuden udfyldes den fulde papir-kontrolrapport (KONTROLRAPPORT Kontrol med overholdelse af bestemmelserne om klitfredning, strandbeskyttelse og fredskovspligtige arealer i Natura 2000 områder, beskyttelse af reder og redetræer m.m. samt af visse planter krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30). Vildtkonsulenten/Miljøcenter-medarbejderen tilkaldes straks telefonisk. Hvis Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen kommer til stede samtidigt med kontrolløren, udfylder Plantedirektoratet (distriktet) den fulde kontrolrapport inkl. beskrivelse af de konstaterede forhold. NB! Ingen karaktergivning af den manglende kravoverholdelse. Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen giver forholdet karakterer og udfylder evt. bemærkningsfelt. Kontrolrapporten overdrages til Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen, der foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling. Plantedirektoratet (distriktet) får en kopi og indtaster kontrolresultatet i FødevareErhvervs krydsoverensstemmelsessystem (KO-web), se kapitel 11 for håndtering i Captia. Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-medarbejderen kontaktes og kommer. 1. Kontrollør og vildtkonsulent/ Miljøcentermedarbejder udfører kontrolbesøget og udfylder kontrolrapporten i fællesskab. 2. NB! Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen udfylder bemærkningsfelt og giver karakterer. 3. Kontrolrapporten overgår til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenteret, der foretager høring og sagsbehandling. 4. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til distriktet. Distriktet taster resultatet i KO-systemet. Distriktet sender kopi af kontrolrapport og evt. høringssvar direkte til FødevareErhverv. 5. Plantedirektoratet udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner! Hvis Vildtkonsulenten/ Miljøcentermedarbejderen ikke kommer til stede samtidigt med kontrolløren udfylder Plantedirektoratet (distriktet) den fulde kontrolrapport inkl. beskrivelse af de konstaterede forhold. NB! Ingen karaktergivning af eventuelle manglende overholdelse. Sagen overgår herefter til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenteret, der evt. efterfølgende besøger bedriften. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenteret foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling. Den færdiggjorte rapport sendes til det relevante distrikt i Plantedirektoratet, der herefter indtaster kon- 26

27 trolresultatet og sender den fysiske sag inkl. evt. høringssvar m.v. til FødevareErhverv, se kapitel 11 for håndtering i Captia. Vildtkonsulenten/Miljøcentermedarbejderen kontaktes og kommer ikke. 1. Kontrollør udfører kontrolbesøget og udfylder kontrolrapporten, inkl. de konstaterede forhold. 2. NB! Ingen karaktergivning. 3. Kontrolrapporten sendes inden 7 dage efter kontrolbesøget til, Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenteret, der foretager et besøg på bedriften. 4. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed//miljøcenteret foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling. 5. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til distriktet. Dog senest 6 uger efter modtagelsen fra Plantedirektoratet. 6. Distriktet taster resultatet i KO-systemet. Distriktet sender kopi af kontrolrapport og evt. høringssvar direkte til FødevareErhverv. 7. PD udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner! Når der er konstateret eventuel manglende overholdelse, skal kontrolløren som udgangspunkt udfylde alle punkter i kontrolrapporten under kontrolbesøget, dog ikke karaktergivning. Krav og punkter, der ikke er relevante i den aktuelle kontrol, markeres med en vandret streg gennem ja/nej feltet. Er der intet ja/nej felt skrives med klar tekst, at punktet ikke har relevans. Det skal tydeligt fremgå af rapportens enkelte punkter, hvad kontrolløren har konstateret. Hvis kontrolløren på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et konstateret forhold repræsenterede en manglende overholdelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for forholdet, bør dette ikke fremgå af kontrolrapporten. Hvis der ved et kontrolbesøg findes tegn på overtrædelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller 1.30, må kontrolløren ikke udtale sig om, hvordan sagen senere kan tænkes at ville blive afgjort af Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed//miljøcenteret eller af FødevareErhverv. Alle tvivlsspørgsmål om fortolkningen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal forelægges Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/miljøcenteret. Bliver kontrolløren i øvrigt i tvivl om fortolkningen af ordningens bestemmelser under kontrolbesøget, rettes spørgsmål til Kontrolkoordineringsenheden. Kontrolrapporten kan eventuelt underskrives af ansøger eller en repræsentant for denne. En underskrift på rapporten, er det alene udtryk for, at ansøger eller dennes repræsentant har været til stede under kontrolbesøget, og ikke, at kontrolresultaterne godkendes. 27