su siqi blev ny miss happiness

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #1 JANUAR 2013 Stigende interesse for livdyrsortering / Nye minkuddannelser på landbrugsskoler/ Fra farmpasser til skilandsholdet/ Kig efter elastikmink / Pelshjerter hjælper kræftramte børn modelkonkurrence i Kina når nye højder: su siqi blev ny miss happiness

2 OPTIMÉR DIN FORMUE OG SKAT Skandia har sendt mest ind på sine kunders konti Invester i - en Berlingske, europæisk den 4. oktober solcellepark 2012 med Obton A/S Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi. Skandia har igen leveret overbevisende afkast på kundernes opsparing. Faktum er, at vore kunder i løbet af årets første 9 måneder har fået et afkast på 10,1 % - 18,2 % på deres opsparing Obton har erfaring Her ser fra mere du hvordan end 30 afkastet solcelleparker kunne i have drift, set og er ud i gennemsnit for perioden 1. januar til 30. september 2,3% foran vores 2012 budgetter. i aktiver En sammensat K/S-investering af overskud en attraktiv i ApS, 2 løsning pensionsdepoter for personer samt indestående på med høj indkomst anfordring eller en i bank. virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her. K/S Obton Solenergi Griebo Euper Placering: Tyskland Produktion 2012 (jan-sep): 1 % AKTIVER BELØB AFKAST I KR. AFKAST I PCT. MATCH PROFIL Overskud i ApS kr kr. 18,2 % Skandia Match 7 Kapitalpensionsdepot kr kr. 16,3 % Skandia Match 5 Ratepensionsdepot kr kr. 14,6 % Skandia Match 4 Anfordringskonto i bank kr kr. 18,2 % Skandia Match 7 Total kr kr. 17,03 % Konklusionen er, K/S Obton at der Solenergi kan være mange penge K/S Obton at Solenergi vinde og det rejser K/S spørgsmålet Obton Solenergi Pantah Placering: Italien Pantah II Placering: Vokser din opsparing som den skal? Produktion 2012 (jan-sep): 4 % Produktion 2012 (jan-sep): 6 % Skandia tilbyder dig samme afkast uanset om du vælger at placere midler du har op- sparet i dit aktie-/anpartsselskab, pensionsmidler eller private midler herunder opsparing du har foretaget i virksomhedsskatteordningen. Pensionsmidler er bundet efter de gældende regler i PBL (Pensionsbeskatningsloven). Alle andre midler kan du disponere over når som helst på anfordring. Italien Vil du vide mere om dine investeringsmuligheder: obton.com Apulien VI Placering: Italien Produktion 2012 (jan-sep): 7 % Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet Fotos: Colourbox K/S Obton Solenergi Westerhausen Placering: Tyskland Produktion 2012 (jan-sep): -2 % Kontakt seniorpartner Hans Kurt Nielsen på telefon eller send en mail til hanskurt@partnerpension.dk og få en personlig beregning samt oplysning om afkast- satserne pr. 31. december 2012, som offentliggøres i løbet af januar Med venlig hilsen PartnerPension Hans Kurt Nielsen Seniorpartner K/S Obton Solenergi Hessen Placering: Tyskland Produktion 2012 (jan-sep): 11 % PartnerPension PartnerPension er godkendte Tied Agent for Skandia og kvalificerede til rådgivning om Skandias produkter på det danske marked.tied Agents for Toldkammeret Nordhavnsgade 1 DK-8000 Aarhus C Skandia er omfattet af lov om forsikringsformidling og underlagt finanstil- Tlf Fax synets retningsliner obton@obton.com Skandia er en del af den nordiske Skandia koncern. K/S Obton Solenergi Apulien Placering: Italien Produktion 2012 (jan-sep): -4 % K/S Obton Solenergi Nardo Placering: Italien Produktion 2012 (jan-sep): 7 % Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca europæiske husstande.

3 INDHOLD januar 2013 z leder: danmarks radio gør mere skade end gavn 5 z minkelever vil have høj dyrevelfærd 6 z Dalum landbrugsskole og Kopenhagen fur i nyt samarbejde 7 z Generalforsamling 8 z Martin merrild ser muligheder 10 z su siqi blev til Miss happiness 14 z kaos giver muligheder 16 z den røde tråd til kundernes pengepung 18 z Pelsning, parring og præparerede pister 20 z pelshjerter indbragte til kræftramte børn 22 z hold udkig efter elastikmink 24 z fokus på antibiotikaforbrug i minkavl 28 z ingen sammehæng mellem fodring og dødsfald fra udsætning til pelsning i z minkavlere skal være opmærksomme på nye kommuneplaner 32 z anbefalinger om huldstyring er tilgængelig på farmcockpit 34 z Skindudstilling 35 z Stor opbakning til lovpligtige kurser 36 z Arbejdspladsvurdering, tromler og vask af farm 37 z navnenyt 38 z aktuelt 42 Forsidefoto 16. januar blev der for anden gang kåret en vinder af Kopenhagen Furs modelkonkurrence i Kina, Miss Happiness. Vinderen, Su Siqi, skal repræsentere Kopenhagen Fur verden over i hele Nr. 1. januar

4 El Mover: Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Kan køres fra begge ender Mange muligheder Kombi Vogn: Til flytning af dyr og hvalpe ved brug af rør / flyttefælder eller hvalpekasser Foderskrabere: Til fordeling. 2 modeller (Smal / Bred) Rustfri udførsel Foderspartel: Til nedtryk af foder. Foderet trykkes ikke helt igennem Vinterly / Fødeindsats: Laves på fixmål, så de passer i alle kasser Siloer: Fodersiloer fra 2500 Liter til 2x5000 Liter. Flyttefælde: STÆRK kvalitet med nyt unikt lukkesystem Reperationsplade: Passer til de fleste redekasser Silo skraber: Længde: 220 cm. eller 320 cm. Ekstraudstyr: Sprinkleranlæg Varme i bundlåge Automatik i bundlåge Fældevogn: Kapacitet: ca. 42 fælder Mål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm Fodernæb: Ø38, Ø43 Gødningsspade: Til udmugning i buret Rustfri stål Foderhåndtag: Ergonomisk foderhåndtag, der minimerer belastning i arm og skulder ved fodring GasUnit: Nem og enkel måde at, aflive syge og skadede dyr på farmen. Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske. Flaske: Returflaske, kan genfyldes. Multipumpen: Pumpen har lang levetid p.g.a. unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet Kantskraber: Til afskrabning af kanterne på gyllerenderne 2M Group A/S Multipumpen 2M Design 2M Industri 2M Byg Vadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf Fax post@2m group.dk group.dk 4 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

5 Danmarks Radio gør mere skade end gavn LEDER AF Torben Nielsen, Adm. direktør, Kopenhagen Fur Et tv-produktionsselskab har iscenesat en demonstration af formodede EBH Bank-kunder, der havde lidt tab i forbindelse med bankens konkurs. Produktionsselskabet var hyret af DR til at producere en dokumentar om EBH Banks kollaps. Produktionsselskabet har fremstillet plakaterne til demonstranterne og fik fragtet dem i bus til Retten i Hjørring. DR Nyhederne viste demonstrationen i nyhedsudsendelser uden at gøre seerne opmærksomme på, at det var DR, der havde bestilt scenen. DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, så sig da også senere tvunget til at lægge sig fladt ned på ryggen og undskylde for at have ført seerne bag lyset. Så langt så godt. Imidlertid må man spørge sig selv, om der var tale om en enlig svipser? Produktionsholdet var som skrevet i færd med at producere en dokumentarudsendelse om EBH-Banks krak. Dokumentarer er en skildring af virkeligheden. Det kan derfor undre, at DR ikke mener, at det er et problem at arrangere virkeligheden efter DR's drejebog og derefter kalde udsendelsen et dokumentarprogram i stedet for at kalde det, hvad det er, nemlig fiktion. DR påstår, at de gør seerne opmærksomme på, hvornår der vises fiktion, men mon ikke, der er en fare for, at seerne efter udsendelsen blander pærer og æbler sammen og tager udsendelsen for gode varer? Man må gå ud fra, at fiktionen medtages, fordi virkeligheden ikke giver DR mulighed for at vinkle historien på den måde, som DR ønsker det. Derfor er det betænkeligt, når DR påstår, at de producerer en dokumentar, når sandheden er, at de producerer en teaterforestilling tilsat virkeligheden alt efter forgodtbefindende. Tilsvarende gjorde DR sig bemærket ved at lade som om, man gættede på indholdet i statsministerens nytårstale, uagtet at DR havde fået talen et par dage inden udsendelsen. DR snød bevidst seerne. Viden er en fundamental forudsætning for, at der kan træffes kloge beslutninger i et demokrati. DR mener sig berettiget til at redigere og iscenesætte virkeligheden i et omfang, så man må sætte spørgsmålstegn ved, om DR ikke gør mere skade end gavn. At DR snyder befolkningen og politikerne til at træffe beslutninger på et bevidst forkert grundlag. Minkavlerne har været udsat for DR's besynderlige journalistiske metoder. Videooptagelser optaget anonymt og ulovligt er af DR blevet brugt som dokumentation for tilstandene på danske pelsdyrfarme. Ansatte hos DR har relationer til dyreretsgruppen Anima, som DR har fået optagelserne fra. Anima er veganere eller antispeciesister. Dvs. at de afviser al brug af dyr, herunder brug af dyr som kæledyr, og sidestiller mennesker og dyr. På venstrefløjen har man et debatforum kaldet Modkraft, der har afvist at lægge blog til antispeciesister under henvisning til, at ideologien er reaktionær, menneskefjendsk og fascistisk. Som en af Modkrafts redaktører konkluderer: "Vi kan ikke reducere os selv til dyr uden at ende i fascismen." Som organisation er Anima dømt til at betale en millionerstatning til minkavlere, og en central person i ledelsen står overfor en alvorlig strafferetssag. Alt dette betyder tilsyneladende ikke noget for DR, der beredvilligt bruger materiale fremsendt af Anima som dokumentation for tilstandene på danske minkfarme. Landsretten har netop afvist DR's billedmateriale i en sag fra en dansk minkfarm, fordi ingen ved, hvordan iscenesættelsen er foregået før, under og efter optagelserne. Det har gjort indtryk på Landsretten, at dyreretsaktivisterne finder mange hundrede gange flere skadede dyr om natten, end Fødevarestyrelsens dyrlæger finder i dagslys. Det er dog ikke noget, der får DR til at ryste på hånden. Billedmaterialet bruges flittigt. Tilbage står en berettiget mistanke om, at DR's ledelse accepterer en journalistisk kultur, der er helt uacceptabel for en public service station. De danske skatteydere betaler milliarder af kroner hvert eneste år for at holde DR i luften bl.a. for at sikre en objektiv journalistisk beskrivelse af den verden, vi lever i. DR overholder ikke deres del af kontrakten. Ulrik Haagerup har netop udgivet en bog om den gode journalistik, "En konstruktiv nyhed et opgør med pressens negative verdenssyn". Et Holberg-citat beskriver situationen meget præcist: "Et er, et søkort at forstå, et andet, skib at føre". Eller sagt med andre ord: Der er et kolossalt ledelsesproblem i DR. Mon ikke dette problem skal løses, før vi som borgere igen kan have tillid til DR. Nr. 1. januar

6 Minkelever vil have høj dyrevelfærd Eleverne på den ny minklinje hos Kjærgård Landsbrugsskole anerkender krav om høj dyrevelfærd i minkproduktionen, og interessen er ikke enestående. Dyrevelfærd vil også blive et større fokus på Dalum Landbrugsskoles nye produktionslederuddannelse med speciale i mink. Krav om berigelse og de offentlige øjne i nakken skal vendes til noget positivt, og så skal de brodne kar skæres væk. Fremtid af Christian Serritslev Riis csr@kopenhagenfur.com Denne sommer kunne Kjærgård Landbrugsskole for første gang invitere deres elever indenfor til 2. hovedforløb med mink som bundet specialefag og ikke kun som valgfrit fag. Med en klasse bestående af seks elever er der bestemt mere albuerum end i en gymnasieklasse, men det er et billede på fremgang i interessen for mink blandt landsbrugselever. Udover et tættere samarbejde med Kopenhagen Fur har eleverne kunnet nyde godt af et vellykket samarbejde med den lokale avlerforening, der har stillet farme til rådighed til undervisning og besøg. Det er en del af undervisningen, som de unge har været specielt glade for. - Det er bare noget andet at stå på en rigtig farm og arbejde med dyrene, hvor de også er, når vi engang skal ud og arbejde, siger Niklas Ebbesen, der er studerende på Kjærgård Landsbrugsskole. - De lokale avlere har været meget behjælpelige med den praktiske vinkel på undervisningen. De avlere, vi har brugt, har gjort meget ud af at fortælle om de emner, vi ville vide mere om. Det giver en nærhed og dybde i undervisningen, der naturligvis ikke kan fås andre steder, siger Anne Kristine Kristensen, der har stået for den daglige undervisning på minklinjen. Eleverne kommer fra vidt forskellige baggrunde. Det har givet nogle udfordringer i forhold til niveauet. Flere elever har arbejdet med mink i mange år, inden de starter, mens andre starter på bar bund. Det er noget, man skal tage højde for. - Undervisningen skulle være indholdsrig, men man skal også være bevidst om, at der kommer folk med vidt forskellige baggrunde. Der er folk i klassen, som har arbejdet på en minkfarm hele deres liv, og folk der ikke har en bred faglig baggrund. Der skal ligges en overligger, der giver udfordring til de erfarne, men hvor alle kan følge med, fortæller Anne Kristine Kristensen. Dyrevelfærden betyder noget Forløbets slutning ramte oven i det hollandske parlaments beslutning om at udfase al pelsdyravl i Holland af etiske årsager. Selvom det ikke har nogen direkte effekt på eleverne, så ramte en tom stemning lokalet, da emnet blev bragt op. Det er et pikant emne, der bliver diskuteret og taget alvorligt. - Det er klart, at disse ting altid sidder i baghovedet, men man bliver nødt til at vende det til noget positivt. De her holdninger er ikke noget, vi er herrer over. Det, vi kan, er at gøre vores arbejde ordentligt, fortæller studerende på Kjærgård Landsbrugsskole, Niels Johnsen Kristensen. Vigtigheden af at imødekomme kravene til god dyrevelfærd er noget, de unge minkelever anerkender. Ifølge dem har folks mening betydning for erhvervets fremtid. Derfor er der ingen interesse for at sætte hælene i og lide samme skæbne som de hollandske avlere. Det samme gør sig gældende, hvis man stikker snuden til Dalum Landsbrugsskole på Fyn. For første gang starter man en minklinje på produktionslederuddannelsen. Interessen har været stor, men de samme spørgsmål er gået igen, når uddannelseschef Eric Wanscher har haft interesserede elever i telefonen. - Dyrevelfærd er det område, folk efterspørger, når de vil høre til uddannelsen. Derfor vil vi gerne sætte mere fokus på dyrevelfærd på produktionslederuddannelsen. Når eleverne går op i det, må vi indrette os efter det, fortæller Eric Wanscher. Diskussionen om dyrevelfærd udspringer af den store medieomtale, som hele landbruget får. Emnet har også været behandlet i Landbrug & Fødevarers tænketank for unge landmænd. Her var en af de væsentligste pointer, at man ikke ville tolerere brodne kar, der trak branchens kvalitet og image ned. Den holdning deles af de unge avleraspiranter. - De unge har fået et andet syn på problemstillingen. Der er bred enighed om, at brodne kar ikke kan tolereres. Det kan man sagtens forstå, når man ser på konsekvenserne af de episoder, der har været, siger Eric Wanscher. 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Dalum Landbrugsskole og Kopenhagen Fur i nyt samarbejde Ledelsesuddannelsen på Dalum Landbrugsskole får en ny minklinje fra februar. I samarbejde med Midtfyns Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur vil man gøre uddannelsen så attraktiv og faglig som overhovedet muligt. uddannelse af Christian Serritslev Riis csr@kopenhagenfur.com Generationsskiftet blandt minkavlerne er en af de problemstillinger, der bliver diskuteret i alle kroge af branchen for tiden. Det er bestemt ikke en uvæsentlig diskussion, og generationsskiftet er også noget, man er meget opmærksom på i Glostrup. Der findes flere forskellige aspekter. Et af dem er manglen på unge mennesker, der skal tage over i fremtiden. Derfor har Kopenhagen Fur de seneste år iværksat forskellige uddannelsesinitiativer, der skal øge interessen for minkavl. Ikke blot blandt landbrugsstuderende, men også generelt. - Vi er meget opmærksomme på behovet for veluddannede unge til vores branche. Derfor er Kopenhagen Fur aktiv på Dalum Landbrugsskole i forbindelse med at uddanne ledere til landbruget, fortæller Kopenhagen Furs uddannelseschef, Hanne Kirkegaard. Faglig sparring er vigtig Gennem samarbejdet med Dalum vil man fokusere på de vilkår, man står overfor som minkavler og leder i en minkproduktion. Rent praktisk betyder samarbejdet, at Kopenhagen Fur stiller kapacitet og materiale til rådighed til undervisningen. Samtidig stiller den lokale pelsdyravlerforening på Midtfyn minkfarme til rådighed, hvor teori kan prøves af i praksis. - Samarbejdet med vores lokale pelsdyrforening giver nærhed. Uddannelsen tager udgangspunkt i minkproduktion, så det giver god mening. Kopenhagen Fur kan tilføre helhed til undervisningen. Dermed følger man værdikæden fra start til slut. Det giver mening for de studerende, siger Eric Wanscher, uddannelseschef på Dalum Landbrugsskole. Kopenhagen Fur har før stillet konsulenter til rådighed, når det kommer til undervisningen inden for de tungere fagområder som genetik og avl. Samling på tropperne Fordi lederuddannelsen tidligere har været udbudt af alle landbrugsskolerne, har holdene ofte været små. Det er ifølge Eric Wanscher et problem, når det kommer til den faglige sparring blandt eleverne. - Få tilmeldte elever betyder desværre, at der vil blive begrænset sparring og faglighed mellem eleverne. Vi er fast besluttede på at oprette linjen, men det er ikke sjovt at sidde i en klasse med to elever, når man har sit linjefag, siger han. Eric Wanscher savner støtte fra branchen, der kan samle eleverne ét sted. Ikke overraskende peger han på Dalum Landbrugsskole. - Jeg kunne godt tænke mig, at branchen hjalp med at pege på Dalum som stedet, hvor man tager sin produktionslederuddannelse inden for mink. Der har desværre været et ringe optag indtil videre, men der har været en stor interesse for linjen. Derfor er det altafgørende, at vi samler tingene på Dalum og sender et signal, mener Eric Wanscher. Nr. 1. januar

8 GENERALFORSAMLING 2013 Delegerede til Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling: Fredag den 22. marts 2013 kl. 9:30 Messecenter Herning, Kaj Zartows Vej, Indgang Syd, Hal G. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest den 1. marts Landsdelsforeningerne holder deres generalforsamlinger i løbet af februar, hvorfor navneliste med de delegerede først kan blive offentliggjort i martsnummeret af Dansk Pelsdyravl. De delegerede, der vælges på landsdelsforeningernes generalforsamlinger, indkaldes hermed som delegeret til Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling fredag den 22. marts 2013 kl. 09:30 i Messecenter Herning. I henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings vedtægters 10 udgør antal delegerede 250, dog maks. ti procent af de aktive medlemmer. Delegerede fordeles mellem landsdelsforeningerne i henhold til deres medlemstal pr. 1. november. Ved generalforsamlingen den 22. marts 2013 vil der således være i alt 153 delegerede. Medlemstal samt fordeling af delegerede er anført nedenfor. De valgte delegeredes funktionsperiode løber fra 15. februar 2013 til 14. februar De delegerede vil tillige blive indkaldt skriftligt af Dansk Pelsdyravlerforening, når landsdelenes delegerede er valgt, og navnene kendes. Ifølge landsdelsforeningernes love skal valg af delegerede til foreningens generalforsamling finde sted inden 15. februar. Mødediæter og rejsegodtgørelse bliver refunderet ved indsendelse af rejseafregning. ARRANGEMENT OG DAGSORDEN Til generalforsamlingen vælges der i alt 153 delegerede. Fortegnelsen over disse bringes i marts-nummeret. Til de valgte delegerede vil der medio februar blive udsendt dagsorden, bilag og tilmeldingsblanket. Ifølge lovene har ethvert medlem af Dansk Pelsdyravlerforening adgang til at overvære generalforsamlingen, og alle aktive medlemmer kan deltage i forhandlingerne. Kun delegerede og Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelse har stemmeret. Adgang til generalforsamlingen efter tilmelding og mod forevisning af adgangskort. Forening medlemmer Delegerede FORELØBIG DAGSORDEN TIL GENERALFORSAMLINGEN 22. MARTS 2013 Kl : Mødet åbnes 1. Velkomst ved formanden 2. Valg af ordstyrer og 4 stemmetællere 3. Årsberetning ved formanden, Tage Pedersen 4. Virksomhedsberetning ved adm. direktør Torben Nielsen 5. Regnskab for 2011/ Fastsættelse af kontingent for aktive medlemmer 7. Fastsættelse af godtgørelser for rejse- og opholdsudgifter 8. Fastsættelse af honorar og mødegodtgørelse 9. Valg af bestyrelsesmedlem Lars Eilertsen afgår efter tur 10. Valg af suppleant til bestyrelsen Kent Troldtoft Pedersen afgår efter tur 11. Valg af statsautoriseret revisor samt 2 kritiske revisorer 12. Indkomne forslag 13. Eventuelt Kl : Generalforsamlingen slutter med frokost Sjællands Pelsdyravlerforening Nordjyllands Pelsdyravlerforening Midtjyllands Pelsdyravlerforening Fyn og sydjyllands Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening IKKE DELEGERET Tilmeldingsblanket ønskes tilsendt Navn: Adresse: Kontonr. hos Kopenhagen Fur: Tlf.nr.: Tilmeldingsblanket ønskes tilsendt for "IKKE-DELEGEREDE" Hvis du er medlem af foreningen og ønsker at deltage i generalforsamlingen som ikke-delegeret, bedes du udfylde denne kupon og indsende den til Kopenhagen Fur, att. Eva Andersen, eller via avlersiden på senest den 15. februar. Herefter vil du få tilsendt selve tilmeldingsblanketten. 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Bezinal bliver til ZinkAlu10 ynyhed Zn Klasse A ZnAlu Standard Klasse A ZinkAlu10 Søjlerne til venstre viser umiddelbart, at Zink- Alu10 er næsten dobbelt så korrosionsbestandig som en standard alu-zink belægning. Undersøgelserne er imidlertid foretaget i et laboratorie og ikke på en minkfarm med helt andre udfordringer. Indtil nu har vi 4-5 års erfaring fra det virkelige liv på en dansk farm. Det tegner godt, men først om år ved vi med sikkerhed, hvor meget stærkere ZinkAlu10 reelt er. Med en stærkere trådbelægning Betafence har udviklet en ny trådbelægning, der har fået navnet ZinkAlu10. ZinkAlu10 indeholder mere aluminium end traditionelle alu-zink belægninger, hvilket gør den ekstra korrosionsbestandig. Det er påvist med saltspray-tests udført iht. ISO ZinkAlu10 erstatter fremover Bezinal, der havde 95% zink og 5% aluminium, mens Zink-Alu10 består af 90% zink og 10% aluminium. Ring og hør, hvordan og hvor meget du kan øge levetiden med den nye ZinkAlu10 fra Betafence. Den fås kun hos HG. Erik Bach Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Jesper Ørskov Pedersen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice Nr. 1. januar

10 xxxxxx Selvom landmænd lever af at producere, er de engagerede i deres dyr og naturen, de bor i. Det skal gøres tydeligere for udenforstående, mener Martin Merrild. Martin Merrild ser muligheder Den nye formand for Landbrug & Fødevarer oplever, at landbrugets bidrag til Danmark opnår stadig større anerkendelse. Der er imidlertid stadig behov for at forklare, hvordan landbrug er et udtryk for omsorg og interesse for dyr og natur. Interview af hans løgstrup poulsen hlp@kopenhagenfur.com FOto: claus haagensen, chili Foto Da Martin Merrild den 7. november sidste år blev valgt som ny formand for Landbrug & Fødevarer, trak han allerede i arbejdstøjet, mens organisationens delegeretmøde stadig stod på. - Der gik vel kun en halv time, fra det endelige formandsvalg var afsluttet, til jeg sad i det første møde, husker Martin Merrild. Siden har kalenderen været fyldt godt op med møder med alle, der har behov for at vide, hvad den nye øverste repræsentant for landbruget står for. Her er Martin Merrild klar i mælet. Der er brug for at ændre offentlighedens tilgang til landbruget, der for ofte bærer dårlig omtale med sig. Også mere, end hvad der ifølge Martin Merrild er rimeligt. Han ser logiske forklaringer på den store fokus på de negative historier. - Samlet set har landbrug mange dårlige sager, fordi landbrug bogstavelig talt fylder noget i landskabet. Samtidig har vi med levende dyr at gøre, og både natur og dyr går folk op i. Den erkendelse skal vi tage udgangspunkt i, siger Martin Merrild. Han mener dog, at det er en erkendelse, der kan bruges progressivt. Landbrug & Fødevarers opgave er ifølge Martin Merrild at gøre opmærksom på landbrugets muligheder, styrker og kvaliteter, uanset om det er over for politikere, medier eller i den brede befolkning. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 - Politisk og i befolkningen oplever vi, at der er lydhørighed over for landbrugets bidrag til Danmark, og hvad der kræves for kunne styrke det bidrag yderligere. Det er en proces, som vi skal skubbe yderligere til ved at sætte fokus på faglighed og fakta, siger Martin Merrild. Masser af møder Første skridt i den udvikling er et enigt landbrug, der vil samme vej. Derfor har Martin Merrild primært brugt de første måneder som formand til at besøge lokalforeninger i forskellige grene af landbruget. Der er blevet holdt stribevis af møder med medlemmer og lokalformænd, og Landbrug & Fødevarers målsætninger er blevet både præsenteret og diskuteret. For Martin Merrild er medlemmernes opbakning altafgørende. Landbrug & Fødevarers linje formes i foreningerne, og derfor har han prioriteret at komme rundt blandt medlemmerne og høre deres synspunkter. - Der er grænser for hvor mange s, man kan sende. Jeg tager hellere ud for at møde folk. Det er sådan, at forståelse og tillid skabes, siger Martin Merrild. Udover Landbrug & Fødevarers bagland har også politikerne på Christiansborg præget Martins Merrilds mødeaftaler. Der er blevet holdt møder med de ministre, der har berøringsflade med landbruget. Møder, der har givet indtryk af forståelse for landbrugets betydning i en tid, hvor Danmark oplever vækstvanskeligheder og faldende konkurrenceevne. - Jeg har oplevet en solid erkendelse af virkeligheden blandt politikerne. De forstår, at landbruget kan bidrage til at holde den danske velfærdsstat kørende også på længere sigt, siger Martin Merrild. Derfor bliver der lyttet til landbrugets udfordringer og begrænsninger. Det er dog langtfra nok ifølge Martin Merrild. Der skal også handles, hvis landbruget skal kunne byde yderligere ind. Det er her, hvor han mener, at der fremadrettet skal lægges en stor indsats. - Jeg er ikke i tvivl om, at budskaberne bliver modtaget. Politikerne kan se, hvad landbruget kan bidrage med. Problemet er, at de ikke helt har forstået, hvad landbruget har behov for. Og slet ikke hvordan man kan føre det ud i livet, siger han. Sagerne om vandplaner og randzoner har ifølge Martin Merrild vist, at der stadig er et stykke vej til at få knyttet landbrugets ønsker og faglige viden sammen med politikernes mere abstrakte ideer og visioner. Tillid og garantier Martin Merrild mener, at ikke kun landbruget, men også resten af erhvervslivet, har behov for tillid. Hvis erhvervslivet skal få dansk økonomi i omdrejninger, så kræver det bedre rammevilkår og muligheder for at kunne slå til, når chancerne for vækst er til stede. I landbruget er god jord blevet taget ud af drift på grund af vandmiljøplaner, mens afgifter på spildevand og transport skubber omkostningerne i vejret. Problemstillinger, som Martin Merrild længe har fulgt som formand for Fjerkrærådet. - Svin og kyllinger bliver sendt til Tyskland for at blive slagtet. Det betyder arbejdspladser i Tyskland i stedet for Danmark. Hvis de vil, har politikerne alle muligheder for at vende den udvikling, mener Martin Merrild. Det kræver mindre bureaukrati og større tiltro til landbruget. Martin Merrild oplever stigende politisk forståelse for, at lovgivningen skal baseres på faglighed frem for fornemmelser. Han efterlyser dog stadig, at den stigende forståelse bliver vekslet til politisk handling. - Som det øvrige erhvervsliv har landbruget behov for garantier for, at tingene kan lade sig gøre. Ellers starter man ikke ny produktion op eller udvider den eksisterende, siger Martin Merrild. Blandt de positive tegn, som Martin Merrild har bidt mærke i, kommer fra fødeva- Minkavleren Merrild: Fantastisk udvikling for branchen Da Martin Merrild og hans kone købte deres gård i Kvium ved Struer i 1982, blev de hurtigt enige om at slå sig på minkavl. Allerede i december flyttede de første mink ind på farmen, som gennem årene er blevet udvidet til 2200 tæver. Udover mink driver Martin Merrild også kyllingeproduktion og agerbrug. - Selvom jeg har en travl hverdag, sætter jeg pris på at komme på farmen og fodrer gerne selv i weekenderne i det omfang, det er muligt, siger han. Som minkavler har Martin Merrild ikke kun glædet sig over gode skindpriser de seneste sæsoner. Han ser også positivt på den udvikling, som minkbranchen har taget i omverdenens bevidsthed. Især fordi branchen selv har formået at gribe dagsordenen. - Minkkampagnerne i 2012 kan jeg ikke rose nok. Det var åben og ærlig kommunikation, og det gav mulighed for at tale om minkavl på en ny måde, siger Martin Merrild. Han kalder det modigt at gå ud og indrømme, at minkavlere ikke er perfekte, men samtidig kræve at blive målt på fakta. Samtidig er branchen blevet kendt for at være en eksportsucces med noget at byde på for Danmark. - Jeg oplever tydeligt, at vi minkavlere har opnået anerkendelse for vores succes. Midlet har været åbenhed og at vise branchen frem ved alle lejligheder til almindelige mennesker og pressen. Selve signalet om åbenhed maner meget fordomsfuld kritik til jorden. Det kan resten af landbruget bestemt lære noget af, siger Martin Merrild. Nr. 1. januar

12 reminister Mette Gjerskov. Hun lægger op til, at man i fremtiden skal sikre, at kontrollen giver mening, og et godt råd kan være bedre end at sanktionere med bøder. - Det er en positiv og logisk tilgang, så landmænd ikke stemples som forbrydere for mindre fejl. Det kender vi kun alt for godt i minkbranchen, siger Martin Merrild. Fakta og faglighed Politikerne er som bekendt opmærksomme på, om deres beslutninger falder i vælgernes smag. Derfor skal landbruget ifølge Martin Merrild også blive bedre til at vise den almindelige dansker, hvad landbruget bidrager med. - Der mangler viden om landbrug i den brede befolkning. Afstanden mellem by og land er blevet større. Folk i byerne har i stadig mindre grad en tilknytning til livet på landet, eksempelvis igennem deres familie, siger Martin Merrild. Forståelsen af, hvad det vil sige at leve på landet og arbejde i landbruget, er gået i glemmebogen, mener Martin Merrild. Det giver en skævvridning i opfattelsen af naturen. - Vi skal italesætte værdien af den dyrkede jord, der spiller sammen med naturen i landskabet. Den dybere mening med landbrug er, at man tager ansvar for naturen, når man også bruger den, siger Martin Merrild. Han ser en stor opgave i at få folk i tale. Løsningen bør efter hans mening være moderne kommunikation med virkemidler og formidling, der fanger opmærksomheden og kan til. Derfor oprettede Martin Merrild også hurtigt en Facebook-profil, hvor man kan følge hans aktiviteter som formand for Landbrug & Fødevarer og læse hans holdninger til aktuelle temaer med relevans for landbruget. - Landbrug & Fødevarer har nok haltet bagefter på de moderne kommunikationsplatforme, hvor der er gode muligheder for at nå folk udenfor landbruget, siger han. Han er tydeligvis meget fokuseret på, at Landbrug & Fødevarer med ham i spidsen skal være mere synlig og blande sig debatten, så landbrugets synspunkter kan blive hørt. Men det skal ske med udgangspunkt i fakta og faglighed, ikke beklagelser og brok. - Folk, der mener, at man bare skal råbe højt nok, dem er jeg træt af. Der skal ikke overdrives. Landbrug & Fødevarer skal kun melde ting ud, der er nøje tjekket for fakta. På det område er jeg meget stålsat. Vi skal sige tingene klar og tydeligt, men vi skal ikke råbe så højt, at ingen gider høre på os, siger Martin Merrild. Han er overbevist om, at der vil være et konstant behov for at fortælle om landbruget. Det bliver derfor en løbende proces at fortsætte den øjeblikkelige udvikling, hvor meningsmålinger i befolkningen viser en stigende positiv tilgang til landbruget. - Landbruget skal vises frem med et menneskeligt ansigt. Med det mener jeg, at landmænd er engagerede i deres dyr og naturen, de bor i. Det skal gøres tydeligere for udenforstående, siger Martin Merrild. Han har en vision for fremtiden, hvor dansk landbrug stadig bygger på andelsmodellen og stærke virksomheder, der fortsætter med at være professionelle og innovative. Især det sidste skal kædes sammen med ansvar for miljøudvikling og en vekselvirkning med både naturen på den ene side og samfundet på den anden. - De dyrkede marker og moderne dyrehold er ingen hindring for at bevare den danske natur og høje miljøstandarder. De er nærmere svaret på, hvordan det kan lykkes bedst muligt, siger Martin Merrild. Martin Merrild 57 år. Uddannet agrarøkonom og senere merkonom i finansiering. Formand for lokal og senere amtslandbrugsforening Viceamtsborgmester (V) i Ringkjøbing Amt Borgmester (V) i Struer Kommune Formand for Fjerkrærådet siden Formand for Landbrug & Fødevarer siden TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Den originale vindsluse HolDbar og smidig solgt i Danmark siden 2005 Pris fra kr. 9,95 tak for 2012 vi ser frem til et godt 2013 Rærupvej 40a 9340 Vodskov tlf kro@maachtechnic.dk Odinsvej DK-8722 Hedensted Nr. 1. januar

14 Su Siqi blev til Miss Happiness Kopenhagen Fur kårede Miss Happiness 2013 ved et storstilet gallashow i Beijing. Valget faldt på den 17-årige Su Siqi, som imponerede dommerpanelet med andet end blot et flot udseende. markedsføring af Tobias Østergaard Brandt tob@kopenhagenfur.com I seks måneder har Kopenhagen Fur rejst rundt i Kina for at udbrede budskabet om danske værdier og især det danske begreb hygge. Den 16. januar kulminerede dette års Miss Happinesskonkurrence så med kroningen af den rette repræsentant for Kopenhagen Fur i Kina i det kommende år. Forud for kåringen ligger historien om regionale konkurrencer i syv kinesiske storbyer, hvor flere tusinde håbefulde piger mødte op til casting i håbet om at blive Kopenhagen Fur s nye ambassadør. Tilbage står Su Siqi fra Shenyang i det nordøstlige Kina som den helt store vinder og titlen Miss Happiness Kåringsshowet var en sand fest, hvor de 20 finalister blev hjulpet godt på vej af syv danske topmodeller samt professionelle modefotografer. Undervejs i konkurrencen er deltagerne ikke kun blevet bedømt på udseende, men også for deres talent og indre skønhed. - Det har været en svær beslutning i år, og jeg vil minde jer om, at I alle er vindere i aften, sagde global design and trend manager for Kopenhagen Studio, Michael Holm, til de 20 finalister, inden vinderen blev udnævnt. Lykkelig vinder Su Siqi var naturligvis ovenud lykkelig, da hendes navn blev udråbt som vinder. Hendes historie er både unik og inspirerende. 17-årige Su Siqi kommer fra Shenyang i den nordøstlige Liaoningprovins og har altid drømt om at blive model. Med hendes 182 cm lever hun så rigeligt op til højdekravene for en model, og som billederne viser, fejler udseendet heller ikke noget. Su Siqi har aldrig været uden for Kina, men med titlen som Miss Happiness kan hun se frem til heftig rejseaktivitet. Som topmodel for Kopenhagen Fur får hun æren af at åbne Kopenhagen Furs show ved Copenhagen Fashion Week den 30. januar. - Det her er endda første gang, jeg er i Beijing, så Europa bliver en stor oplevelse. Lige nu føler jeg mig klar til opgaven i København, men jeg er sikker på, at jeg nok skal blive nervøs, når jeg skal ind på catwalken, siger Su Siqi. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 Folketingets formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Karin Gaardsted (S), havde æren af at afsløre vinderen i Beijing. Det her er endda første gang, jeg er i beijing, så Europa bliver en stor oplevelse. Nr. 1. januar

16 Tema KVALITET Forårets hvalpe vil blive avlet med udelukkende nyindkøbte hanner, efter Allan Gadeberg Jensen pelsede alle sine hanner, efter han fik konstateret hvalpesyge. Arkivfoto: Kristoffer Veggerby. Kaos giver muligheder Allan Gadeberg Jensens kvalitetsprojekt gik i vasken, da farmen blev ramt af hvalpesyge. På grund af den konsekvente løsning tror han stadig på, at kvalitetsfremgangen hurtigt er tilbage på sporet. Kvalitet af hans løgstrup poulsen hlp@kopenhagenfur.com Hen over sommeren lagde Allan Gadeberg Jensen mærke til, at han mistede flere hvalpe end normalt. Der var også problemer med trivslen, da de ikke ville æde og havde mavepine. Efter flere dyrlægebesøg blev han og dyrlægen enige om at aflive to syge mink og sende dem ind til undersøgelser. Svaret kom under en uge senere, og det viste, at der var tale om hvalpesyge. Selvom Allan Gadeberg Jensen straks gik i gang med at vaccinere, var skaden sket. Han mistede 1800 potentielle avlsdyr på grund af hvalpesyge. - Jeg mistede i alt 2000 dyr fra udsætningen af hvalpe og frem. Det var en voldsom oplevelse, siger Allan Gadeberg Jensen. Udskifter avlshanner En af følgerne af hvalpesyge er usikkerheden om dyrenes frugtbarhed, da de kan blive sterile. Derfor rådførte Allan Gadeberg Jensen sig med sin mentor i kvalitetsprojektet, Jens Arne Kristiansen. Her var meldingen klar: Pels hannerne ned. - Pelsudviklingen kunne heller ikke forudsiges længere, for man kan ikke vide, om minken ser skidt ud på grund af dårlige gener eller sygdom, forklarer Jens Arne Kristiansen. 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 Sygdommen på farmen gav også dårlige vægttal. Sammen med risikoen for sterile hanner betød det, at udskiftningen af hannerne var den rigtige beslutning, selvom det er en bekostelig affære. - Hvis bare ti procent af mine egne hanner viste sig at være ufrugtbare, kunne det ikke oppebære differensen på at investere i nye avlshanner, siger Allan Gadeberg Jensen. Ingen læring ved indkøb På trods af tabet af flere års avlsarbejde, der havde bragt Allans skindpriser på den rigtige side af det danske gennemsnit, så ser han også muligheder i den nye situation. De 420 nye hanner fra tre farme ankommer lige inden parringstid, og så kan Allan Gadeberg Jensen begynde at arbejde videre med at øge kvaliteten på sin minkfarm. Selvom han er ved godt mod, er han lidt ærgerlig over, at den trinvise plan for kvalitetsprojektet måtte droppes. - Den her løsning er effektiv og kan rykke mig her og nu, men det var ikke derfor, jeg meldte mig til kvalitetsprojektet. Jeg ville lære at bevæge mig opad i kvalitet ved at blive en bedre avler i stedet for at blive løftet på grund af store investeringer, som det nu er tilfældet, siger Allan Gadeberg Jensen. Jeg ville lære at bevæge mig opad i kvalitet ved at blive en bedre avler i stedet for at blive løftet på grund af store investeringer, som det nu er tilfældet. - Jeg får gode avlshanner ind med fuld blodfornyelse til følge. Det er en drastisk løsning, men jeg har høje forventninger til salgssæsonen , lyder det optimistisk GLÆD DIG TIL FANTASTISKE PAMU NYHEDER I 2013 I det vi takker for godt samarbejde i 2012, ser vi frem til 2013 med stor forventning. Vi har flere nyheder på vej vedrørende vores PAMU SA 100/200 som vi ser frem til at vise på messen i marts. Rullehastighedsregulering VI GENOPSLIBER OGSÅ! RING Vi er stolte af vores udnævnelse til Gazellevirksomhed i 2012 og i forlængelse af forsat vækst og nytænkning, rykker vi i løbet af foråret 2013 ind i nye og større lokaler i Vildbjerg, som bliver vort nye hovedsæde. Automatisk skindholder LØGAGERVEJ VILDBJERG pa@pamutec.com LØGAGERVEJ VILDBJERG pa@pamutec.com Nr. 1. januar

18 Jeg ser livdyrsortereren som en sparringspartner, der har fingeren på pulsen, når det kommer til den fremtidige kvalitet. Den røde tråd til kundernes pengepung Livdyrsortering gør det muligt at bruge viden om auktionskundernes præferencer direkte i avlsarbejdet på danske minkfarme. Det er en attraktiv proces, der oplever stadig stigende interesse fra danske minkavlere. avl af hans løgstrup poulsen hlp@kopenhagenfur.com Ordet "livdyrsortering" eksisterer ikke ifølge danske ordbøger. Det burde det nu gøre, da livdyrsortering har vist sig at have en kæmpe betydning for dansk minkavl og dermed dansk eksportindtjening. Siden man i sæsonen startede med at sende livdyrsorterere ud på farmene til at hjælpe med at vælge de helt rigtige avlsdyr, er velvetprocenten i regulære hovedtyper steget fra 31 procent i til 70 procent i Ifølge kvalitetschef i Kopenhagen Fur, Bjarne Rasmussen, skal livdyrsorteringen ikke have hele æren for fremgangen, men det er så afgjort en betydningsfuld faktor. - Livdyrsorteringen er med til at skabe en rød tråd fra efterspørgslen på auktionerne i Glostrup og ud til avlsarbejdet på farmene, forklarer Bjarne Rasmussen. Hårlængder på rygraden Efter hver eneste auktion bliver salgsstatistikkerne nøje analyseret for at se hvilke specifikke skindkvaliteter, der i hver enkelt skindtype er godt betalt. Denne sidste nye viden giver man videre til livdyrsortererne, så de ved, hvad der skal kigges efter i sorteringen inden pelsning. Livdyrsorterer er rutinerede skindsorterer hos Kopenhagen Fur. Ifølge Bjarne Rasmussen sorterer deres øjne og hænder dagligt et sted mellem 2000 og 3000 skind om dagen, alt efter skindtype. - Livdyrsortererne har hårlængderne på rygraden og kan eksempelvis korrigere avlsmaterialet, så man får den helt rigtige længde dækhår i forhold til efterspørgslen på auktionerne, siger han. Det er altafgørende, at livdyrsorterernes viden om målsætningerne for kvalitet er kalibreret. Det bliver sikret ved, at de bliver opdateret på en uges kursus hver sæson. Livdyrsortererne bliver løbende evalueret. Lever de ikke op til standarderne, bliver de pillet fra til den kommende sæson. Det er ikke sikkert, at de nødvendigvis bliver erstattet af en ny - Det er ikke et spørgsmål om kvantitet. De skal være dygtige nok, og også blive ved med at være det, fastslår Bjarne Rasmussen. Stor efterspørgsel I øjeblikket er der cirka 35 livdyrsorterere hos Kopenhagen Fur, der hvert år bliver bestilt af avlerne i perioden 1. til 20. november. Selvom det koster 4000 kroner pr. dag, er der rift om livdyrsortererne. I 2012 nåede antallet af solgte dage nye højder med 790 dage mod 673 året før. 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Mange avlere foretrækker at få den samme livdyrsorterer år efter år og bestiller gerne lang tid i forvejen. En af dem er Karl Otto Reinwald fra Hanstholm. Han har de sidste fire år haft den samme livdyrsorterer og allerede bestilt ham igen i Karl Otto Reinwald har en målsætning om at være i top 100 i alle seks af sine minktyper. Indtil videre gør det sig gældende i fire af typerne, og livdyrsorteringen har en del af æren. - Jeg erkendte, at jeg ikke nødvendigvis selv er dygtig nok til at vælge de rigtige avlsdyr. Siden jeg fik en livdyrsorterer tilknyttet, har jeg haft fremgang hvert eneste år, så jeg er godt tilfreds, siger Karl Otto Reinwald. Livdyrsortereren hjælper med hele udvælgelsesprocessen af avlsdyr på Karl Otto Reinwalds farm. Derfor er det vigtigt for ham, at livdyrsortereren er fleksibel og forstår at rykke i samme retning. - Det er derfor, jeg holder fast i den samme livdyrsorterer, for det kører bare, siger han. Fingeren på pulsen Hos Anette Gade ved Holstebro er formålet med livdyrsorteringen lidt anderledes. Her bliver dagene brugt til finsortering for at sætte avlshanner helt rigtigt op. - Jeg ser livdyrsortereren som en sparringspartner, der har fingeren på pulsen, når det kommer til den fremtidige kvalitet, siger Anette Gade. Livdyrsortering giver muligheden for at få et sæt trænede øjne til at finjustere avlsmaterialet til præcis den type, som auktionskunderne efterspørger. Arkivfoto. Hun er selv dommer ved skindudstillinger, men ser en stor værdi i at få et ekstra sæt trænede øjne og hænder til at tjekke for farverenhed, specielt i mutationstyperne. - Det har især været en stor hjælp for at sikre, at minkene ikke bliver for korthårede, siger Anette Gade. Antal solgte dage med livdyrsorterere : : : : : : 790 Velvetprocent i regulære hovedtyper : : : : : : 70 Nr. 1. januar

20 Hjelmen er det synlige bevis på Kopenhagen Furs sponsorat af Lasse Kamp Simonsen. Også skidragten vil være prydet af Kopenhagen Furs logo, når Lasse suser ned af pisterne i jagten på kvalifikation til vinter-ol. Pelsning, parring og præparerede pister Når man ser en ung fyr med sort arbejdstøj og en foderpistol i hånden trille ned af gangene i en minkhal, så er skiløb ikke det første, man tænker på. For Lasse Kamp Simonsen er både fodring og slalom en del af hverdagen. Fremover pryder Kopenhagen Furs logo den 18-årige minkpassers hjelm og tøj, når han skal ud i verden og prøve sit talent af mod verdens bedste skiløbere. sponsorat af Christian Serritslev Riis csr@kopenhagenfur.com Pels, sne og kulde hænger uløseligt sammen. Indtil videre er det dog kun nyrige russere og norske Kronprins Haakon, der har været så dristige at kombinere skisport og pels. Hans Højhed skulle efter sigende også være blevet bestjålet sin skijakke i rensdyrpels. Nu gør Kopenhagen Fur forsøget, dog uden at blande minkpels og skitøj sammen. Den 18-årige minkpasser og landsholdsskiløber Lasse Kamp Simonsen skal nemlig vise Kopenhagen Furs logo frem, når han skal konkurrere på pisterne i Et ekstraordinært talent Under en skiferie for tre år siden blev Lasse Kamp Simonsen fra Ulfborg stoppet af en tilfældig mand på vej ned af en pist. Mødet betød, at Lasse fik lidt mere med hjem end blot ømme stænger efter nogle hårde dage på pisterne. - Først var jeg bange for, at jeg havde kørt råddent, men han stoppede mig bare for at fortælle, at han godt kunne lide den måde, jeg stod på. Han foreslog mig at opsøge et skiakademi. Det var ret underligt, men det var en rigtig fed følelse, jeg stod med bagefter, husker Lasse. Det er bestemt ingen tilfældighed, at Lasse Kamp Simonsen kan høste ros. Han har stået på ski med familien, siden han var fem år gammel, men beslutningen om at opsøge et akademi var dog ikke så ligetil. For da Lasse blev stoppet på pisten af den tilfældige skiløber, var han midt i et efterskoleophold. På grund af skolen og sin unge alder, var det ikke muligt at sætte alt på ét bræt med det samme. Der skulle tages god tid til at vælge det rigtige sted. I 2011 mødtes Lasse endelig med et canadisk skihold, der var på sommertræning i Schweiz. Træneren var imponeret over Lasses evner, og han blev inviteret til Canada for at træne med holdet på National Ski Academy i Collingwood, halvanden times kørsel fra Toronto. - Det er rigtig fedt at være i Canada. Vi er 25 på holdet, hvor flere af de andre løbere har stået OL og ungdoms-ol, så man bliver presset under træningen, fortæller Lasse. Noget tyder på, at det pres har virket. For efter sidste sæson blev Lasse udta- 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL