Nye opgaver nye kompetencer En analyse af Forsvarets nye opgavers karakter og kompetencekrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye opgaver nye kompetencer En analyse af Forsvarets nye opgavers karakter og kompetencekrav"

Transkript

1 Nye opgaver nye kompetencer En analyse af Forsvarets nye opgavers karakter og kompetencekrav Et integreret speciale i fagene filosofi og kommunikation af Henriette van Wylich Muxoll. Roskilde Universitet 2011/2012. Specialet er på 78 normalsider. Vejledere: Mihail Larsen og Yngve Søndergaard. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Indledning 5 1 Felt 1.1 Problemfelt/analysegenstand Problemformulering Afgrænsning 7 2 Metode 2.1 Introduktion Videnskabsteoretiske fundament Dokumenter som empiri Situationsanalyse Målgruppe Præsentation af sprogofficerens uddannelse og arbejdsområder Forberedelse og planlægning Informanter Datakilder og observationer Det kvalitative interview Afgrænsning af det empiriske grundlag Interviewforløb Interviewpersoner Refleksion og erfaring Datamaterialets objektivitet Validitet og reliabilitet Transskribering som proces Kategorisering, kondensering og analyse Metode filosofi 21 3 Situationsanalyse 3.1 Introduktion Internationale missioner i FOKUS Undervisningsmateriale til faget Kontaktfærdigheder Tactical Information Operations in Contemporary COIN Campaigns Krig i øjenhøjde Delkonklusion 28 4 Kontrakt- og intersubjektivitetsteori 4.1 Introduktion Kontraktteori Hegels organiske samfundsteori Fra bevidsthedsfilosofi til kommunikativ handlen Anerkendelse og ære 37 5 Hegels anerkendelsesbegreb 5.1 Introduktion Anerkendelsens logik Kampen om liv og død Herredømme og Trældom 46 2

3 5.2.4 Trællens selvrealisering og emancipation Opsummering 48 6 Habermas - fra intersubjektivitetsteori til kommunikationsteori 6.1 Introduktion Det fænomenologiske livsverdensbegreb Det kommunikationsteoretiske livsverdensbegreb Sprog og kultur Livsverdenens komponenter Opsummering Livsverdenens betydning for kommunikationssituationen og forståelsesorienterede handlen Livsverdenens funktion, muligheder og restriktioner Situationens betydning Sprog og kultur Gensidig forståelse og ideologikritisk hermeneutik Opsummering Formale verdener, gyldighedskrav og grundindstillinger Strategisk- og forståelsesorienteret handlen Opsummering Den forståelsesorienterede handlens epistemologiske aspekt Jean Piagets indlæringsteori Empati Opsummering Livsverdenens betydning for diskursetikken Moralske udviklingsstadiers betydning for kommunikationen Opsummering 68 7 Delkonklusion 69 8 Kondensering og fortolkning af informantinterview 8.1 Informant A Kommunikation kontaktfærdigheder Kultur og sprog Den nye rolle/ Winning Hearts and Minds Kompetencer Fortolkning Informant B Kommunikation kontaktfærdigheder Kultur og sprog Kommunikation relationer kultur Kontaktfærdigheder (2. interview) Fortolkning Informant C Kommunikation kontaktfærdigheder kultur Fortolkning Informant D Kommunikation kontaktfærdigheder Sprog og kultur Sprogofficerens særlige kompetencer 79 3

4 8.4.4 Den nye rolle/ Hearts and Minds Fortolkning Informant E Informant F 81 9 Analyse af informantinterview 9.1 Subjekt/subjekt relationer Den nye rolle/ Hearts and Minds Sprogofficerens særlige kompetencer Holdning til opgaverne Begrebsapparat Delkonklusion Analyse af Forsvarets anvendte begreber og opgavebeskrivelser 10.1 Den hobbesianske magtstruktur Strategisk ydrestyring Intersubjektive dannelsesprocesser Læringsmiljø Det interkulturelle møde Delkonklusion Komparativ analyse 11.1 Problembestemmelse Handlingsanvisning Udarbejdelse af undervisningsmateriale Konklusion Abstract Fagligformidlingsartikel 14.1 Kommunikationsplan Indledende overvejelser Målgruppens uddannelse og arbejdsområder Medie Formidlingsform Artikel Referencer 105 4

5 0 Indledning Som borger har jeg måtte forholde mig til, at Danmark siden invasionen af Irak i 2003 har deltaget/deltager i militære interventioner, hvis formål omfatter målsætninger, der ligger uden for de traditionelle militære. I Forsvarsforliget er det formuleret, at Forsvarets opgaver således: [h]ar i stadig videre omfang indtaget rollen som et af flere væsentlige redskaber i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der kan bidrage til forebyggelse af konflikter og krig samt fremme demokrati og frihed i verden med respekt for menneskerettighederne. Dertil nævnes, at [f]remtidige opgaver omfatter stabiliseringsopgaver og til dels væbnede konflikter, hvis løsning: ( ) kun kan opnås ved integration af militære og civile virkemidler i operationsområdet (2005 0g 2009). 1 Som følge af denne politiske beslutning har Forsvaret i publikationen Internationale missioner i FOKUS 2 fra 2006 beskrevet soldatens nye opgaver med de dertilhørende kompetencekrav. I publikationen differentieres der mellem traditionelle militære færdigheder (også kaldet grønne færdigheder) og kontaktfærdigheder. Antropolog og ph.d. Kathrine Nørgaard medforfatter til FOKUS betegner de nye krige som Dannelseskrige ; Vibeke Schou Tjalve udtrykker i rapporten Krig i øjenhøjde 3 at dannelseskrigen er et ønske om, at samfundsmæssig omformning nu ikke blot skal følge efter ødelæggelse ( ), men at omdannelse er blevet selve krigens metodik.. Tjalve fremhæver at dannelseskrigen er en krig, der vil i social dialog og derfor rummer flere handlingsmuligheder og effektafvejninger (Tjalve 2012: 7-8). Det betyder, at soldaten skal håndtere opgaver, der omfatter interaktion og kommunikation, opgaver hvortil det ikke er muligt for Forsvaret at udstikke befalinger og handlingsanvisninger. De kompetencer, den udsendte soldat skal have til at løfte sin nye rolle, hører under faget kontaktfærdigheder. Jeg har som studerende oplevet, hvordan teoretisk viden giver forståelse for 1 Forsvarsforliget af 2009 og Internationale missioner i FOKUS af Kathrine Nørgaard og Orlogskaptajn Vilhelm S. Holsting. København, Forsvarsakademiet. 3 Krig i øjenhøjde- Tilskuerdemokratiet og den superviserende krig. DIIS rapport 2012/05 5

6 komplekse sammenhænge og dermed et overblik. Jeg har derfor stillet mig selv det spørgsmål, om intersubjektivitets- og kommunikationsteori er anvendelig som analytisk værktøj for den udsendte soldat til løsning af de nye opgaver. Efter drøftelser med orlogskaptajn Jørgen Juel Jessen 4 fra, valgte jeg sprogofficererne som informanter for Forsvarets udsendte soldater. Det skyldes, at sprogofficerernes arbejdsfelt omfatter sprog, kulturrådgivning, formidling, indhentning af informationer og konsekutiv tolkning m.a.o. kommunikation med missionsområdets lokale og civile myndigheder, som jeg betegner som Forsvarets målgruppe. Efter læsning af min specialesynopsis indbød Ledelsen af Forsvarsakademiets Institut for Sprog til et møde, der gav mig mulighed for at uddybe mine ideer og tanker. Instituttets interesse og imødekommenhed har været helt afgørende for udarbejdelsen af denne analyse. Fordi mit fokus er individuel og almen dannelse som en del af soldatens opgaver og kompetenceudvikling, har jeg valgt at tage udgangspunkt i anerkendelsesbegrebet, som det eksplicit eller implicit optræder hos Immanuel Kant (anerkendelse af formale regelsæt), Georg W.F. Hegel (dannelsen af det partikulære og det almene) og Jürgen Habermas 5 (forståelsesorienteret handlen). Hegels og Habermas teorier er analytiske udlægninger af betingelser for de intersubjektive processuelle forandringer, som implicit ligger i begreberne forme og danne. Jeg vil derfor med udgangspunkt i Hegels Herredømme og Trældom vise, hvordan dannelse er processuelle forandringer, der er betingede af intersubjektivitet og dermed også af kommunikation. Jeg vil redegøre for Habermas kommunikationsteoretiske livsverdensbegreb til forklaring af den individuelle dannelseshistorie og dertilhørende forståelser og tolkningsrammer. Jeg vil således gennem en trinvis udlægning af konstituerende processer fremhæve anerkendelse som et analytisk nøglebegreb til forståelse af individuelle, intersubjektive dannelsesprocesser og dermed af samfundsmæssige sammenhænge. 4 Orlogskaptajn Jørgen Juul Jessen, Sektionschef for Organisations- og Ledelsesudvikling (FAK) 5 Jürgen Habermas (1929- ) Tysk filosof og sociolog ved Frankfurterskolen. 6

7 Undersøgelsens analyser omfatter de af Forsvaret beskrevne opgaver og de udsendtes erfaringer i praksis. På denne måde kan jeg dels udlægge anvendelsesaspektet af de præsenterede teorier og dels sammenligne de beskrevne opgaver med erfaringer og praksis og dermed belyse, hvordan de nye opgaver er blevet forstået af informanterne. 1 Felt 1.1 Problemfelt/analysegenstand Da jeg ønsker at undersøge den præsenterede filosofiske teoris anvendelsesaspekt, omfatter problemfeltet dels de nye opgaver, som de er formuleret af Forsvaret, dels hvordan opgaverne forstås og håndteres i praksis. 1.2 Problemformulering Hvordan er filosofisk intersubjektivitets- og kommunikationsteori relevant for dannelseskrigens opgaver og anvendeligt som redskab i udsendte (sprog)officerers arbejde med deres målgrupper? Arbejdsspørgsmål: Hvordan forstår og håndterer soldaten de nye opgaver? Hvordan er de nye opgaver defineret af Forsvaret? Hvilke kompetencer forventes der hos den udsendte soldat? 1.3 Afgrænsning Jeg kunne have inddraget informationer og materiale fra flere dele af Forsvaret men har af afgrænsningsmæssige årsager valgt alene at forholde mig til informationer og materiale fra Forsvarsakademiets Institut for Sprog. 2 Metode 2.1 Introduktion Med redegørelsen for metodisk tilgang og design ønsker jeg at gøre forskningsproceduren gennemsigtig. Validiteten af en undersøgelse ligger i hele forskningsprocessen og omfatter: tematisering, interviewdesign, transskription, analyse og 7

8 rapportering. Afsnittet redegør for den metodiske tilgang til specialets fire analyser: 1) Optegnelse af problemfeltet, en situationsanalyse udgjort af fire dokumenter o Publikationen Internationale missioner i FOKUS o Et slideshow til undervisning i kontaktfærdigheder o Rapporten Tactical Information Operations in Contemporary COIN Campaigns af Thomas Elkjer Nissen 6 o Krig i øjenhøjde af Vibeke Schou Tjalve 2) En analyse af 5 informantinterview med tidligere udsendte sprogofficerer. Analysens teoretiske tolkning udarbejdes med betydningstilskrivninger fra det filosofiteoretiske afsnit. 3) En analyse af Forsvarets anvendte begreber, opgavebeskrivelser og kompetencekrav, der ligesom analysen af informantinterview udarbejdes med betydningstilskrivninger fra det filosofiteoretiske afsnit. 4) En komparativ analyse ovenstående pkt. 2) og 3) med henblik på en sammenligning af Forsvarets opgavebeskrivelser med informanternes praktiske erfaring. 2.2 Videnskabsteoretisk fundament Formålet med de kvalitative forskningsinterview har været at få viden om den enkeltes opgaver, erfaringer og meningsdannelser inden for problemfeltets område. Derfor er undersøgelsens videnskabsteoretiske fundament fænomenologisk/hermeneutisk. Når det drejer sig om kvalitativ forskning, er fænomenologien et begreb, der omfatter en interesse i at forstå (sociale) fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver. Ønsket er at beskrive verden eller situationer, som den/de opleves af informanterne ud fra den antagelse, at det vigtige er den virkelighed, menneskene oplever (Kvale 2009: 44). 6 Thomas Elkjer Nissen, underviser og forsker i Strategisk Kommunikation, Informations operationer og Psykologiske Operationer på Forsvarsakademiet. 8

9 For det kvalitative interview er interviewsituationen kendetegnet ved en hermeneutisk proces, hvilket betyder, at forskeren så vidt muligt overskrider egne forforståelser og eget perspektiv og derved afdækker informanternes særlige meningsdannelser og betydninger af anvendte begreber. 2.3 Dokumenter som empiri Jeg har anvendt formuleringer af Forsvarets nye opgaver og kompetencekrav fra FOKUS som empiri, fordi FOKUS indgår som undervisningsmateriale i Forsvarsakademiets officersuddannelser, hvorfor de udgør en del af officerernes vidensog refleksionsgrundlag. I udgivelsen Interviewet set i et interaktionistisk perspektiv fra 2005, redigeret af Margretha Järvinen 7 og Nana Mik-Meyers 8 påpeges det, at dokumenter ikke bør betragtes som neutrale og passive beskrivelser af virkeligheden men som udtryk, der har et handlingspotentiale: dokumenter har, ligesom interpersonel kommunikation, en performativitet når de anskues som relationelle og ikke som essenser. Dokumenter eller tekster, der sættes i omløb, er ting, der gør ting, bl.a. ved at kategorisere, legitimere eller problematisere (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 20 21). Når et dokument læses, vil modtagerens præferencer og erfaringer indgå i tolkningsprocessen, uanset hvor institutionaliseret rammen måtte være. Et dokument er ikke en fikseret størrelse; det er situeret, dvs. at tolkningen af dokumentet er påvirket af såvel den institutionelle ramme som af den enkelte modtager (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 196). Også den kontekst dokumentet indgår i samspillet med andre dokumenter og de diskussioner af dokumentet, som finder sted i fx en undervisningssituation skaber betydningstilskrivning-er, der præger den enkeltes tolkning af dokumentet (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 200). På samme måde betragter jeg situationsanalysens publicerede rapporter som empiri, da de problematiserer feltet og derved indgår som tekster, der påvirker problemfeltet. 7 Margretha Järvinen, Professor, ph.d. og pol. dr. 8 Nana Mik- Meyer, sociolog lektor, ph.d. 9

10 2.4 Situationsanalyse Undersøgelsen baseres på dele af Preben Sepstrups 9 kommunikationsteoretiske begreber og metodik, selvom om processen ikke følger en traditionel kommunikations- og kampagnestrategi. En situationsanalyse er en konstatering af manglende eller dårlig opfyldelse af en organisations overordnede mål (Sepstrup 2006: 183). Sammenfatningen af de 4 dokumenter jeg har valgt (nævnt i afsnit 2) udgør situationsanalysen, og er i den forstand konstrueret af mig. Således indrammes problemet her ikke på samme måde, som det identificeres af Forsvaret. Med afsæt i situationsanalysen ønsker jeg at undersøge hvordan der er mulighed for forbedring af situationsanalysens optegnede felt. Sædvanligvis vil det være en organisations identificering af et problem, der er afsættet for en situationsanalyse og bestemmelse af målgruppe (Sepstrup 2006: 183). I denne undersøgelse forholder det sig nærmest omvendt. Målgruppen er bestemt på forhånd, fordi formålet er at undersøge anvendelsesaspektet af en specifik viden (filosofisk teori) for en specifik gruppe (Forsvarets sprogofficerer/udsendte soldater). Anden fase af situationsanalysen ville sædvanligvis indeholde yderligere beskrivelse og analyse af karakteren af den ændring, organisationen ønsker, herunder en vurdering af, om der er tale om en kommunikationssituation og et kommunikationsproblem (Sepstrup 2006: 183). Anden fase af denne undersøgelse en sammenligning af interviewanalysen og analysen af Forsvarets opgavebeskrivelser og kompetencekrav, der fører til en problembestemmelse og derpå en handlingsanvisning. 9 Preben Sepstrup, lic.merc. - medieforsker. 10

11 2.5 Målgruppe Forsvaret som organisation, herunder Forsvarsakademiet og Institut for Sprog, er målgruppen, da de er ansvarlige for uddannelse af soldaten inden udsending til internationale missioner. En oversigt over Forsvarets officielt formulerede opgaver er vedlagt som bilag 1; Forsvarets organisationsopbygning er vedlagt som bilag 2. Sprogofficererne er informanter og repræsentanter for en specialiseret faggruppe, men repræsenterer alle Forsvarets udsendte indenfor den analysekomponent, der er Forsvarets nye opgaver. 2.6 Præsentation af sprogofficerernes uddannelse og arbejdsområder Følgende afsnit tjener til at give læseren et billede af informanternes uddannelsesmæssige baggrund, arbejdsopgaver og arbejdsmæssige udfordringer. Afsnittet er baseret på udsnit af Institut for Sprogs oversigt over uddannelsens struktur og forløb samt på et forskningsinterview med Oberstløjtnant Steen Bornholdt Andersen, leder af Institut for Sprog, og Antropolog Nana Bryder som er ansvarlig for den omstrukturering af uddannelsen, der har været i gang siden En sprogofficerers primære opgaver er at fungere som kulturrådgiver i et aktuelt missionsområde, at tolke konsekutivt både i hverdagssprog og militært fagsprog og at uddanne og lede de civile tolke, som tilknyttes Forsvaret. Forberedelsen hertil er en 2-årig professionsuddannelse, der forener og integrerer en traditionel militær leder- og stabsuddannelse med en tværfaglig og tværkulturel uddannelse samt undervisning på højt niveau i et fremmedsprog, der er relevant for Forsvarets missioner. På grund af den ændring af arbejdsopgaver, der er sket som følge af de nye krige, omfatter uddannelsen nu, udover sprog og kultur, undervisning i historie, geografi, politik, økonomi, religion, sociale strukturer og kommunikation. Fagene integreres i sprogundervisningen for at supplere fremmedsprogsfærdighederne med 11

12 institutionelle og samfundsbærende begreber og beskrivelser. Formålet er at give sprogofficererne tværfaglige kompetencer, der spænder over sprog/kultur, samfundsfag og militære kvalifikationer, så den udsendte har et ordforråd og en forståelsesramme, der dækker både kulturelle, militære og samfundsfaglige termer. Forløbet omfatter også øvelse i praksis (cases), hvor de studerende agerer sprogofficerer i opsætninger af forventede scenarier. Dette suppleres med en stabsofficersuddannelse, der omfatter følgende discipliner: grundlæggende taktik på bataljons- og brigadeniveau, operativ overvejelsesmetodik, indføring i generel stabsmetodik med vægt på rollen som stabsofficer i internationale operationer samt indhentnings- og analysemetoder inden for efterretningsområdet. Afslutningsvis får de studerende: et instruktørkursus i kontaktfærdigheder, en introduktion til mentorvirksomhed, baseret på kommunikation af budskaber og opnåelse af positioner, videregående udvikling af operativ kulturforståelse og kulturrådgivning i en militær kontekst, militær kapacitetsopbygning, et kursusforløb i militær engelsk sprogfærdighed rettet mod stabsvirksomhed, grundlæggende taktiske begreber samt enheds- og materielbetegnelser. Studerende ved Institut for Sprog har gennemgået en optagelsesprøve, der først og fremmest angår sproglige færdigheder og evner til indlæring af sprog samt akademiske forudsætninger. Uddannelsen giver de konkrete færdigheder, men den studerendes personlighed vurderes som væsentlig. Instituttet lægger vægt på viljen og evnen til at samarbejde uden at gå på kompromis med sig selv (lydfil 1: 7:44). Derfor er den ønskede ansøgningsprofil pragmatikerens. Steen Bornholdt fremhæver at, fordi de ansvarlige for missionen er kinetisk (taktisk-strategiske) uddannede, er de ikke altid opmærksomme på de områder, sprogofficerens særlige kompetencer omfatter. 12

13 Derfor er det ofte op til sprogofficeren, på eget initiativ at vurdere, hvilke informationer, det er relevant at byde ind med. Bornholdt understreger, at dette kræver stort mod af en ung nyuddannet sprogofficer (Lydfil 1: 12:30). Nanna Bryder henviser indledningsvist til et citat fra udgivelsen Kulturmøde på arbejdspladsen 1, som hun mener indfanger essensen af, hvad der ønskes af kompetencer hos en sprogofficer, udover sproglige og akademiske kvalifikationer. Interkulturel kompetence er lysten og evnen til at handle og kommunikere, så der opstår konstruktive møder med personer fra andre kulturer i længerevarende relationer, og som kun kan opnås via viden om den anden kultur eller de andre kulturer, evnen til selv at tilegne sig denne viden, kulturel selvindsigt og stærke kommunikationsevner samt en empatisk indstilling 10 (lydfil 1: 0:2). 2.7 Forberedelse og planlægning Som forberedende tiltag til planlægning af de kvalitative interview talte jeg med tidligere sprogofficer Christian Kolding, der nu underviser i arabisk på Institut for Sprog. Samtalens formål var, udover at få viden om uddannelsens indhold og forløb, at få indtryk af informanternes arbejde i praksis. Samtalen gav mig yderligere viden om hvordan en sprogofficers kompetencer anvendes og at informanternes opgaver varierer meget afhængigt af den udsendte enhed og missionernes udviklingsforløb. 2.8 Informanter Institut for Sprog udvalgte 16 tidligere udsendte sprogofficerer og opfordrede dem til at tage del i undersøgelsen, hvoraf 6 var interesserede i at deltage. Informanterne har erfaringer fra missionsområderne som Kosovo, Irak og Afghanistan, og denne variation afspejles i de genererede data. Ud af de 6 informanter anført som A, B, C, D, E og F består analysen af 5 interview. Interview med E og F indgår ikke i analysen da de respektive udsendelser ikke er repræsentative for problemfeltet 11. Jeg har alligevel valgt at inddrage dem, fordi de er relevante, da informanternes udtryk angår sprog-officerens særlige 10 Citat fra Kulturmøde på arbejdspladsen. Bjørn Nygaard. Gyldendal (s. 109) 11 Informant E var udsendt i FN regi. Informant F udfyldte en kontorassistentstilling i sin udsendelse til Irak og har derfor ikke erfaringer med problemfeltets område. 13

14 kompetencer og position. De figurerer kun med informantens egen overordnede tematisering (vedlagt som lydfil 7 0g 8). Informantinterview A, B, C, og D er transskriberet. I tillæg til de 4 interview har jeg gennemført et 2 interview med informant B der indgår i analysen og er vedlagt som lydfil 4. Andet interview med informant B gennemførte jeg efter de første 6 interviewforløb, fordi jeg ønskede at afprøve, om jeg på baggrund af min nye viden ville være bedre til at stille opfølgende spørgsmål. Og for at få et indtryk af, hvor meget ny information jeg ville få. Jeg udvalgte den informant (B) med de mest alsidige arbejdsopgaver til et andet, og forberedte 7 spørgsmål vedlagt som bilag 5. Jeg oplevede, at jeg bedre kunne spørge ind til konkrete forhold og at informanten i 2 interview blev mere detaljeret i sine svar og var mere villig til at tale om, hvad der er problematisk. Alle informanter er blevet interviewet i lokaler, jeg fik stillet til rådighed på Forsvarsakademiet. Der er derfor sat en fysisk ramme, der er knyttet til deres uddannelsessted og for nogen arbejdsplads. 2.9 Datakilder og observationer Jeg har været til stede under forelæsninger i faget coaching som ledelse på stabsofficeruddannelsen for dels at få kendskab til valg af teori til undervisning inden for militærledelse, dels at observere de studerendes spørgsmål og tilgang til stoffet. Deltagelse ved forelæsninger oplister jeg som observationer, de indgår ikke i analysen. Skema over datakilder og observationer er vedlagt som bilag Det kvalitative interview Mine informantinterview har til formål at afdække problemfeltets praksis, derfor ønskede jeg informationer om opgaver og om, hvordan de løses, hvilke problematikker, der opleves, samt holdning til opgaver. Jeg valgte at søge informationer gennem den umiddelbare førstepersonsfortælling, og startede derfor med det åbne spørgsmål: Kan du fortælle mig om dit arbejde som udsendt og dine primære 14

15 opgaver?. Hermed kunne jeg med afsæt i informantens fortælling efterfølgende spørge ind til de temaer, der er relevante for problemfeltet. Som hjælp til at styre forløbet mod disse temaer der er relevant for problemfeltet, udarbejdede jeg en interviewguide, hvis temaer er bestemt af specialets filosofiteoretiske nøglebegreber. Interviewguiden er struktureret efter interessefeltet, og specialets teoretiske nøglebegreber. Vedlagt som bilag Afgrænsning af empirisk grundlag Jeg har som nævnt i afsnit 2.7 gennemført interview med alle interesserede, derfor er afgrænsningen af de kvalitative interview bestemt af, hvad der har været muligt. En måde at vurdere om de kvalitative interview dækker forskerens informationsbehov er ved at interviewe informanter, indtil der ikke længere kan indhentes nye informationer. Jeg mener, at der er mulighed for, at jeg ville kunne have tilført andre betragtninger og få flere informationer ved at have gennemført flere interviews. Men jeg kan fra de 4 interview slutte, at informanterne bruger forskellige begreber, hvilket giver anledning til den mistanke, at de opfatter opgaverne forskelligt. Af den grund mener jeg, at der ud fra mit empiriske grundlag er belæg for at pege på et problem Interviewforløb. I følgende afsnit gennemgår jeg en række forhold, der har haft indflydelse på processen og derfor den producerede data. Fordi mit interesseområde ligger inden for en organisation og et fag, jeg ikke har praktiske erfaringer med, var den begyndende proces svær. Jeg valgte at gennemføre informantinterview, samtidig med at jeg arbejdede med det teoretiske afsnit, fordi jeg oplevede, at jeg måtte have viden om det praktiske felt som hjælp til strukturering af det teoretiske afsnit. Ved hvert interviews begyndelse valgte jeg at give en kort introduktion af mine fag og interesseområder men ikke at være præcis omkring interviewets formål, 15

16 fordi jeg var interesseret i interviewpersonernes naturlige synspunkter om emnet og for at undgå at lede dem i retning af bestemte svar (Kvale 1994: 118). Metoden til det åbne kvalitative interview betyder, at forløbet tager form af en samtale. I forskerrollen søger jeg viden om informanternes subjektive meningsog betydningsdannelser. Som samtalepartner bliver jeg en del af de betydningsdannelser, der produceres i forløbet, derfor forsøgte jeg i interviewprocessen at balancere mellem rollen som samtalepartner og forsker, hvortil interviewguiden fungerer som en væsentlig støtte Interviewpersoner Interviewpersonerne er veluddannede og meget kompetente formidlere. Kvale omtaler denne type person som den idealiserede interviewperson, hvis bevidste og sammenhægende fortællinger i visse tilfælde kan dække over komplekse og modsætningsfyldte sammenhænge til forskningstemaet (Kvale 1994: 150). Det er et specialiseret arbejdsområde, jeg søger indsigt i, informanters arbejde er i særdeleshed unikt i den forstand, at de arbejder med livet som indsats i meget komplekse situationer. Jeg mener, at jeg ikke har tilstrækkelig viden til fuldt ud at kunne afdække eventuelle komplekse eller modsætningsfyldte sammenhænge i fortællingerne. Hertil kommer, at arbejdsopgaverne er underordnet en stor organisation med en hierarkisk struktur. Derfor afgrænser jeg mig til at forholde mig til informanternes reflekterede og bearbejdede 12 fortællinger og forsøger ikke at afdække eventuelle kompleksiteter og skjulte modsætningsforhold i interviewforløbet og datamaterialet. 12 Da informanterne fortæller om erfaringer og oplevelser retrospektivt, har de efterrationaliseret deres oplevelser, hvilke er en naturlig psykologisk proces i bestræbelserne på at skabe mening, struktur og orden af det erfarede. Jeg mener ikke, at dette er problematisk for analysen, da mit fokus er informanternes praktiske opgaver og deres holdning til og løsning af disse opgaver. Havde jeg talt med informanterne straks efter hjemkomst, ville jeg muligvis få en mere følelsesladet udlægning af det erfarede og blotlagt flere detaljer og eventuelle modsætninger. 16

17 2.14 Refleksion og erfaring Jeg oplevede, at interviewet som samtale skabte en interesse for specialets problemfelt hos informanterne, hvorfor jeg efterfølgende fik mulighed for at uddybe undersøgelsens formål. Jeg fremhæver dette, da jeg fornemmede en vis skepsis fra størstedelen af mine informanter i de mailkorrespondancer der gik forud for møderne og ved mødernes begyndelse. I kapitel 4 i Interviewet set i et interaktionistisk perspektiv behandler Ida Schultz 13 emnet magt og positionering i interviewsammenhænge. Jeg inddrager dette, fordi jeg mener, at de forklarer de oplevelser, jeg har haft i mødet med informanterne. Den skepsis, jeg mødte fra mine informanter, tolker jeg som positionering, bestemt af kategorierne militær/civil, der også kan forstås som viden/ikke-viden på området. Som kategorisering går skellet mellem militært og civilt tilhørsforhold. Ethvert kategorimedlemskab er associeret med specifikke kulturelt definerede aktiviteter og egenskaber. Mødet mellem kategorimedlemskaber bevirker, at de involverede har forventninger til modparten og at egenskaber, aktiviteter og holdninger harmonerer med gængse forestillinger om de respektive kategorier. Dette er en praksis, der forekommer i alle interview. En praksis der fungerer som et vigtigt led i bestræbelserne på at forstå hinanden og skabe en situation/social verden med en genkendelig moralsk orden (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 32). Jeg oplevede, at flere af mine informanter trak en tydelig linje mellem kategorierne militær/ikke-militær og viden/ikke-viden i mødet, og at jeg positionerede mig som civil/ikke-vidende. Informanternes positionering blev i forløbet positiv i den forstand, at de blev meget forklarende omkring militære udtryk og praksis. Jeg havde, grundet den skepsis jeg oplevede i mailkorrespondancer inden selve interviewene, en antagelse om, at jeg nemt kunne miste eller ikke få opbygget mine informanters velvilje, hvilket fik indflydelse på min tilgang til informanterne og interviewformen. Oplevelsen tilskriver jeg interviewets sociale relation; da jeg var sensitiv over for ovennævnte skepsis, var jeg tilbageholdende og 13 Ida Schultz, nu Willig sociolog, adjunkt ph.d. 17

18 lod interviewene (nogle mere end andre) foregå på informantens præmisser. Jeg er ikke hjemmevant i det militære område, hvormed den asymmetriske magtrelation mellem forsker og informant i mine interviews til dels tager karakter af et omvendt forhold (Kvale 2009: 50). Informanterne, med deres ekspertise og erfaring på området, dominerede samtalen gennem deres fortælling og især forklaring af militære rammer og begreber. Min position blev derfor at modtage en hel del information, hvorfor jeg fandt det svært samtidig at tage beslutninger om, hvilke af de mange dimensioner af interviewpersonernes udtalelser, jeg skulle forfølge. Af samme grund har der i forløbet været episoder, hvor jeg muligvis har mistet relevante informationer, da jeg har spurgt ind til udsnit, der kunne give mig enten et meget overordnet eller mere detaljeret billede af informantens arbejdssituationer, i bestræbelserne på at forstå sammenhænge. I mine bestræbelser på at få af- eller bekræftet min forståelse har jeg stillet spørgsmål, der ville kunne betragtes som ledende. Med henvisning til Kvale betragter jeg informanterne som idealiserede/kompetente interviewpersoner og vurderer derfor, at gruppen er mindre modtagelig for påvirkning af ledende spørgsmål. Da jeg samtidig var sensitiv i forhold til situationens sociale relation, betød dette, at jeg som interviewer var søgende i min tilgang og ikke så stringent som det ideelt ville have været (Kvale 2009: 159) Datamaterialets objektivitet Objektivitet forstået som fri fra ensidig viden, som er efterprøvet, kontrolleret og upåvirket af personlige holdninger og fordomme (Kvale 2009: 268). Objektivitet kan ifølge Kvale opnås i kvalitativ forskning, da det interaktive samtaleinterview ikke er ensidigt. Hertil vil jeg tilføje, at fri fra ensidig viden kræver et meget bredt perspektiv på og viden om interessefeltet. Der er en mulighed for, at der er forhold, der ikke bliver medtænkt af forskeren og ikke afdækkes i interviewet. Der vil i fænomenologisk forstand være en subjektiv platform som begyndelsessted for vidensproduktionen og samtidig en afgrænsning af området for overhovedet at kunne påbegynde og ikke mindst færdiggøre den empiriske del af en undersøgelse (afgrænsning). Det valgte interesseområde og de involveredes livsverdener vil skabe blinde vinkler for både informanten og forskeren, der har hver deres særlige optik og holdning til interesseområdet. Det gode interaktionistiske inter- 18

19 view kan afdække nogle af de umiddelbare blinde vinkler, men interviewprocessens meningsforhandlinger er også en proces, der indebærer reduktion af kompleksiteter. På den baggrund vil jeg tage forbehold for at udlede objektiv viden af mine interviews, men jeg mener, at den genererede data kan pege på nogle interessante forhold, og at disse forhold kan gøres relevant i situationsanalysens kontekst. Objektiviteten af den producerede viden må derfor betragtes som refleksiv objektivitet (ibid. 268) bestemt af interviewets dialogiske intersubjektivitet og min særlige optik bestemt af mine interessefelter. Som en tilføjelse til Kvale inddrager jeg her Järvinen/Mik-Meyers interaktionistiske perspektiv, fordi jeg ikke mener, at jeg kan generere uforurenet empiri: Fordi interviewpersoner møder med en social identitet og sociale strategier, der påvirker selve interaktionen, er der ikke tale om, at informanterne har et essentielt selv, der er tilgængeligt for forskeren. Informanten tager stilling til intervieweren, interview- og forskningssituationen for derefter at lægge en social strategi, der er medbestemmende for, hvilket selv der præsenteres ud fra den mangfoldighed af selver, som et individ kan trække på i forskellige livssammenhænge (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 30) Validitet og reliabilitet Da jeg med den fænomenologiske metode ønsker at få indblik i informanternes erfaringer og betragtninger, dvs. den enkeltes oplevelse af virkeligheden, er validiteten af datamaterialet betinget af interviewsituationen og forløbet. Jeg har i ovenstående afsnit redegjort for de elementer, som jeg mener har haft indflydelse på processen og derfor på den genererede data. Den åbne interviewform/samtalen har betydet, at informanterne udtrykker sig med egne naturlige tematiseringer. Derfor mener jeg, at informanterne har udtrykt sig oprigtigt og nuanceret i interviewsituationen, og at informationerne betragtet i situationens kontekst er konsistente og pålidelige Transskribering som proces Transskriberingen er sket i samarbejde med en transkribent. Indledningsvist har jeg afholdt et møde med transkribenten angående formen. Efter færdiggørelsen af den første transskribering har jeg simultant læst og lyttet til interviewet og ef- 19

20 terfølgende diskuteret formen med transkribenten: Da informanterne overvejende taler sammenhængende og konsistent, dvs. ikke er præget af tøven, og da interviewene er meget ordrige, besluttede jeg at vægte en flydende og læsevenlig form, hvilket indebærer, at udskriften ikke illustrerer tøven, taleophold og andre virkemidler fra den mundtlige diskurs. Alle transskriptionerne har jeg læst og hørt simultant for at sikre, at der er enighed om udskriften mellem transkribenten og jeg. Og for at sikre at der ikke forekommer subjektive tolkninger af det sagte men en intersubjektiv reliabilitet af udskriften (Kvale 2009: 271). Hertil skal det tilføjes, at der i transskriberingen sker en oversættelse fra en mundtlig diskurs til en skriftlig diskurs; der sker en rekontekstualisering, hvormed fortolkningen af det sagte allerede begynder her (Kvale 2009: 200). Informanterne er bevidste om formålet med samtalen og taler sig derfor ind i en forskningsmæssig kontekst, men transskriberingen må alligevel betragtes som en hybrid; en kunstig konstruktion der er fjernet fra konteksten, når bearbejdelsen påbegyndes (Forsvaret 2oo). Alle interview er vedlagt som lydfiler, hvilket giver læseren mulighed for at lytte og derved få en fornemmelse for interaktionens tone, stemning og validiteten af transskriptionen Kategorisering, kondensering og analyse Jeg ønsker at trække data ud, der vedrører informanternes erfaring og betragtninger på problemfeltet. Hvordan udtrykker de sig hver især om opgaver, betingelserne herfor og problematikker? Jeg leder efter målrettet efter udsagn der vedrører problemfeltet. Da jeg som nævnt ovenfor har valgt en interviewform, som kunne give mig informanternes umiddelbare og naturlige synspunkter, har jeg i processen samtidigt fået informanternes egne tematiseringer af problemfeltet. Derfor har jeg, med afsæt i Kvales metode, valgt at kondensere hver enkelt interview på følgende måde: Først gennemlæste jeg hele interviewet og bestemte informantens egen tematisering. Derefter udarbejdede jeg en tematiskstyret kondensering, ved at udvælge passager der kunne underordnes følgende temaer: 20

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Akademimodul i professionel kommunikation

Akademimodul i professionel kommunikation Akademimodul i professionel kommunikation Vejledende indholdsplan Formål Formålet med modulet er, at den studerende erhverver sig indsigt i metoder til konstruktiv kommunikation i mødet med borgere, kunder,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere