Nye opgaver nye kompetencer En analyse af Forsvarets nye opgavers karakter og kompetencekrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye opgaver nye kompetencer En analyse af Forsvarets nye opgavers karakter og kompetencekrav"

Transkript

1 Nye opgaver nye kompetencer En analyse af Forsvarets nye opgavers karakter og kompetencekrav Et integreret speciale i fagene filosofi og kommunikation af Henriette van Wylich Muxoll. Roskilde Universitet 2011/2012. Specialet er på 78 normalsider. Vejledere: Mihail Larsen og Yngve Søndergaard. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Indledning 5 1 Felt 1.1 Problemfelt/analysegenstand Problemformulering Afgrænsning 7 2 Metode 2.1 Introduktion Videnskabsteoretiske fundament Dokumenter som empiri Situationsanalyse Målgruppe Præsentation af sprogofficerens uddannelse og arbejdsområder Forberedelse og planlægning Informanter Datakilder og observationer Det kvalitative interview Afgrænsning af det empiriske grundlag Interviewforløb Interviewpersoner Refleksion og erfaring Datamaterialets objektivitet Validitet og reliabilitet Transskribering som proces Kategorisering, kondensering og analyse Metode filosofi 21 3 Situationsanalyse 3.1 Introduktion Internationale missioner i FOKUS Undervisningsmateriale til faget Kontaktfærdigheder Tactical Information Operations in Contemporary COIN Campaigns Krig i øjenhøjde Delkonklusion 28 4 Kontrakt- og intersubjektivitetsteori 4.1 Introduktion Kontraktteori Hegels organiske samfundsteori Fra bevidsthedsfilosofi til kommunikativ handlen Anerkendelse og ære 37 5 Hegels anerkendelsesbegreb 5.1 Introduktion Anerkendelsens logik Kampen om liv og død Herredømme og Trældom 46 2

3 5.2.4 Trællens selvrealisering og emancipation Opsummering 48 6 Habermas - fra intersubjektivitetsteori til kommunikationsteori 6.1 Introduktion Det fænomenologiske livsverdensbegreb Det kommunikationsteoretiske livsverdensbegreb Sprog og kultur Livsverdenens komponenter Opsummering Livsverdenens betydning for kommunikationssituationen og forståelsesorienterede handlen Livsverdenens funktion, muligheder og restriktioner Situationens betydning Sprog og kultur Gensidig forståelse og ideologikritisk hermeneutik Opsummering Formale verdener, gyldighedskrav og grundindstillinger Strategisk- og forståelsesorienteret handlen Opsummering Den forståelsesorienterede handlens epistemologiske aspekt Jean Piagets indlæringsteori Empati Opsummering Livsverdenens betydning for diskursetikken Moralske udviklingsstadiers betydning for kommunikationen Opsummering 68 7 Delkonklusion 69 8 Kondensering og fortolkning af informantinterview 8.1 Informant A Kommunikation kontaktfærdigheder Kultur og sprog Den nye rolle/ Winning Hearts and Minds Kompetencer Fortolkning Informant B Kommunikation kontaktfærdigheder Kultur og sprog Kommunikation relationer kultur Kontaktfærdigheder (2. interview) Fortolkning Informant C Kommunikation kontaktfærdigheder kultur Fortolkning Informant D Kommunikation kontaktfærdigheder Sprog og kultur Sprogofficerens særlige kompetencer 79 3

4 8.4.4 Den nye rolle/ Hearts and Minds Fortolkning Informant E Informant F 81 9 Analyse af informantinterview 9.1 Subjekt/subjekt relationer Den nye rolle/ Hearts and Minds Sprogofficerens særlige kompetencer Holdning til opgaverne Begrebsapparat Delkonklusion Analyse af Forsvarets anvendte begreber og opgavebeskrivelser 10.1 Den hobbesianske magtstruktur Strategisk ydrestyring Intersubjektive dannelsesprocesser Læringsmiljø Det interkulturelle møde Delkonklusion Komparativ analyse 11.1 Problembestemmelse Handlingsanvisning Udarbejdelse af undervisningsmateriale Konklusion Abstract Fagligformidlingsartikel 14.1 Kommunikationsplan Indledende overvejelser Målgruppens uddannelse og arbejdsområder Medie Formidlingsform Artikel Referencer 105 4

5 0 Indledning Som borger har jeg måtte forholde mig til, at Danmark siden invasionen af Irak i 2003 har deltaget/deltager i militære interventioner, hvis formål omfatter målsætninger, der ligger uden for de traditionelle militære. I Forsvarsforliget er det formuleret, at Forsvarets opgaver således: [h]ar i stadig videre omfang indtaget rollen som et af flere væsentlige redskaber i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der kan bidrage til forebyggelse af konflikter og krig samt fremme demokrati og frihed i verden med respekt for menneskerettighederne. Dertil nævnes, at [f]remtidige opgaver omfatter stabiliseringsopgaver og til dels væbnede konflikter, hvis løsning: ( ) kun kan opnås ved integration af militære og civile virkemidler i operationsområdet (2005 0g 2009). 1 Som følge af denne politiske beslutning har Forsvaret i publikationen Internationale missioner i FOKUS 2 fra 2006 beskrevet soldatens nye opgaver med de dertilhørende kompetencekrav. I publikationen differentieres der mellem traditionelle militære færdigheder (også kaldet grønne færdigheder) og kontaktfærdigheder. Antropolog og ph.d. Kathrine Nørgaard medforfatter til FOKUS betegner de nye krige som Dannelseskrige ; Vibeke Schou Tjalve udtrykker i rapporten Krig i øjenhøjde 3 at dannelseskrigen er et ønske om, at samfundsmæssig omformning nu ikke blot skal følge efter ødelæggelse ( ), men at omdannelse er blevet selve krigens metodik.. Tjalve fremhæver at dannelseskrigen er en krig, der vil i social dialog og derfor rummer flere handlingsmuligheder og effektafvejninger (Tjalve 2012: 7-8). Det betyder, at soldaten skal håndtere opgaver, der omfatter interaktion og kommunikation, opgaver hvortil det ikke er muligt for Forsvaret at udstikke befalinger og handlingsanvisninger. De kompetencer, den udsendte soldat skal have til at løfte sin nye rolle, hører under faget kontaktfærdigheder. Jeg har som studerende oplevet, hvordan teoretisk viden giver forståelse for 1 Forsvarsforliget af 2009 og Internationale missioner i FOKUS af Kathrine Nørgaard og Orlogskaptajn Vilhelm S. Holsting. København, Forsvarsakademiet. 3 Krig i øjenhøjde- Tilskuerdemokratiet og den superviserende krig. DIIS rapport 2012/05 5

6 komplekse sammenhænge og dermed et overblik. Jeg har derfor stillet mig selv det spørgsmål, om intersubjektivitets- og kommunikationsteori er anvendelig som analytisk værktøj for den udsendte soldat til løsning af de nye opgaver. Efter drøftelser med orlogskaptajn Jørgen Juel Jessen 4 fra, valgte jeg sprogofficererne som informanter for Forsvarets udsendte soldater. Det skyldes, at sprogofficerernes arbejdsfelt omfatter sprog, kulturrådgivning, formidling, indhentning af informationer og konsekutiv tolkning m.a.o. kommunikation med missionsområdets lokale og civile myndigheder, som jeg betegner som Forsvarets målgruppe. Efter læsning af min specialesynopsis indbød Ledelsen af Forsvarsakademiets Institut for Sprog til et møde, der gav mig mulighed for at uddybe mine ideer og tanker. Instituttets interesse og imødekommenhed har været helt afgørende for udarbejdelsen af denne analyse. Fordi mit fokus er individuel og almen dannelse som en del af soldatens opgaver og kompetenceudvikling, har jeg valgt at tage udgangspunkt i anerkendelsesbegrebet, som det eksplicit eller implicit optræder hos Immanuel Kant (anerkendelse af formale regelsæt), Georg W.F. Hegel (dannelsen af det partikulære og det almene) og Jürgen Habermas 5 (forståelsesorienteret handlen). Hegels og Habermas teorier er analytiske udlægninger af betingelser for de intersubjektive processuelle forandringer, som implicit ligger i begreberne forme og danne. Jeg vil derfor med udgangspunkt i Hegels Herredømme og Trældom vise, hvordan dannelse er processuelle forandringer, der er betingede af intersubjektivitet og dermed også af kommunikation. Jeg vil redegøre for Habermas kommunikationsteoretiske livsverdensbegreb til forklaring af den individuelle dannelseshistorie og dertilhørende forståelser og tolkningsrammer. Jeg vil således gennem en trinvis udlægning af konstituerende processer fremhæve anerkendelse som et analytisk nøglebegreb til forståelse af individuelle, intersubjektive dannelsesprocesser og dermed af samfundsmæssige sammenhænge. 4 Orlogskaptajn Jørgen Juul Jessen, Sektionschef for Organisations- og Ledelsesudvikling (FAK) 5 Jürgen Habermas (1929- ) Tysk filosof og sociolog ved Frankfurterskolen. 6

7 Undersøgelsens analyser omfatter de af Forsvaret beskrevne opgaver og de udsendtes erfaringer i praksis. På denne måde kan jeg dels udlægge anvendelsesaspektet af de præsenterede teorier og dels sammenligne de beskrevne opgaver med erfaringer og praksis og dermed belyse, hvordan de nye opgaver er blevet forstået af informanterne. 1 Felt 1.1 Problemfelt/analysegenstand Da jeg ønsker at undersøge den præsenterede filosofiske teoris anvendelsesaspekt, omfatter problemfeltet dels de nye opgaver, som de er formuleret af Forsvaret, dels hvordan opgaverne forstås og håndteres i praksis. 1.2 Problemformulering Hvordan er filosofisk intersubjektivitets- og kommunikationsteori relevant for dannelseskrigens opgaver og anvendeligt som redskab i udsendte (sprog)officerers arbejde med deres målgrupper? Arbejdsspørgsmål: Hvordan forstår og håndterer soldaten de nye opgaver? Hvordan er de nye opgaver defineret af Forsvaret? Hvilke kompetencer forventes der hos den udsendte soldat? 1.3 Afgrænsning Jeg kunne have inddraget informationer og materiale fra flere dele af Forsvaret men har af afgrænsningsmæssige årsager valgt alene at forholde mig til informationer og materiale fra Forsvarsakademiets Institut for Sprog. 2 Metode 2.1 Introduktion Med redegørelsen for metodisk tilgang og design ønsker jeg at gøre forskningsproceduren gennemsigtig. Validiteten af en undersøgelse ligger i hele forskningsprocessen og omfatter: tematisering, interviewdesign, transskription, analyse og 7

8 rapportering. Afsnittet redegør for den metodiske tilgang til specialets fire analyser: 1) Optegnelse af problemfeltet, en situationsanalyse udgjort af fire dokumenter o Publikationen Internationale missioner i FOKUS o Et slideshow til undervisning i kontaktfærdigheder o Rapporten Tactical Information Operations in Contemporary COIN Campaigns af Thomas Elkjer Nissen 6 o Krig i øjenhøjde af Vibeke Schou Tjalve 2) En analyse af 5 informantinterview med tidligere udsendte sprogofficerer. Analysens teoretiske tolkning udarbejdes med betydningstilskrivninger fra det filosofiteoretiske afsnit. 3) En analyse af Forsvarets anvendte begreber, opgavebeskrivelser og kompetencekrav, der ligesom analysen af informantinterview udarbejdes med betydningstilskrivninger fra det filosofiteoretiske afsnit. 4) En komparativ analyse ovenstående pkt. 2) og 3) med henblik på en sammenligning af Forsvarets opgavebeskrivelser med informanternes praktiske erfaring. 2.2 Videnskabsteoretisk fundament Formålet med de kvalitative forskningsinterview har været at få viden om den enkeltes opgaver, erfaringer og meningsdannelser inden for problemfeltets område. Derfor er undersøgelsens videnskabsteoretiske fundament fænomenologisk/hermeneutisk. Når det drejer sig om kvalitativ forskning, er fænomenologien et begreb, der omfatter en interesse i at forstå (sociale) fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver. Ønsket er at beskrive verden eller situationer, som den/de opleves af informanterne ud fra den antagelse, at det vigtige er den virkelighed, menneskene oplever (Kvale 2009: 44). 6 Thomas Elkjer Nissen, underviser og forsker i Strategisk Kommunikation, Informations operationer og Psykologiske Operationer på Forsvarsakademiet. 8

9 For det kvalitative interview er interviewsituationen kendetegnet ved en hermeneutisk proces, hvilket betyder, at forskeren så vidt muligt overskrider egne forforståelser og eget perspektiv og derved afdækker informanternes særlige meningsdannelser og betydninger af anvendte begreber. 2.3 Dokumenter som empiri Jeg har anvendt formuleringer af Forsvarets nye opgaver og kompetencekrav fra FOKUS som empiri, fordi FOKUS indgår som undervisningsmateriale i Forsvarsakademiets officersuddannelser, hvorfor de udgør en del af officerernes vidensog refleksionsgrundlag. I udgivelsen Interviewet set i et interaktionistisk perspektiv fra 2005, redigeret af Margretha Järvinen 7 og Nana Mik-Meyers 8 påpeges det, at dokumenter ikke bør betragtes som neutrale og passive beskrivelser af virkeligheden men som udtryk, der har et handlingspotentiale: dokumenter har, ligesom interpersonel kommunikation, en performativitet når de anskues som relationelle og ikke som essenser. Dokumenter eller tekster, der sættes i omløb, er ting, der gør ting, bl.a. ved at kategorisere, legitimere eller problematisere (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 20 21). Når et dokument læses, vil modtagerens præferencer og erfaringer indgå i tolkningsprocessen, uanset hvor institutionaliseret rammen måtte være. Et dokument er ikke en fikseret størrelse; det er situeret, dvs. at tolkningen af dokumentet er påvirket af såvel den institutionelle ramme som af den enkelte modtager (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 196). Også den kontekst dokumentet indgår i samspillet med andre dokumenter og de diskussioner af dokumentet, som finder sted i fx en undervisningssituation skaber betydningstilskrivning-er, der præger den enkeltes tolkning af dokumentet (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 200). På samme måde betragter jeg situationsanalysens publicerede rapporter som empiri, da de problematiserer feltet og derved indgår som tekster, der påvirker problemfeltet. 7 Margretha Järvinen, Professor, ph.d. og pol. dr. 8 Nana Mik- Meyer, sociolog lektor, ph.d. 9

10 2.4 Situationsanalyse Undersøgelsen baseres på dele af Preben Sepstrups 9 kommunikationsteoretiske begreber og metodik, selvom om processen ikke følger en traditionel kommunikations- og kampagnestrategi. En situationsanalyse er en konstatering af manglende eller dårlig opfyldelse af en organisations overordnede mål (Sepstrup 2006: 183). Sammenfatningen af de 4 dokumenter jeg har valgt (nævnt i afsnit 2) udgør situationsanalysen, og er i den forstand konstrueret af mig. Således indrammes problemet her ikke på samme måde, som det identificeres af Forsvaret. Med afsæt i situationsanalysen ønsker jeg at undersøge hvordan der er mulighed for forbedring af situationsanalysens optegnede felt. Sædvanligvis vil det være en organisations identificering af et problem, der er afsættet for en situationsanalyse og bestemmelse af målgruppe (Sepstrup 2006: 183). I denne undersøgelse forholder det sig nærmest omvendt. Målgruppen er bestemt på forhånd, fordi formålet er at undersøge anvendelsesaspektet af en specifik viden (filosofisk teori) for en specifik gruppe (Forsvarets sprogofficerer/udsendte soldater). Anden fase af situationsanalysen ville sædvanligvis indeholde yderligere beskrivelse og analyse af karakteren af den ændring, organisationen ønsker, herunder en vurdering af, om der er tale om en kommunikationssituation og et kommunikationsproblem (Sepstrup 2006: 183). Anden fase af denne undersøgelse en sammenligning af interviewanalysen og analysen af Forsvarets opgavebeskrivelser og kompetencekrav, der fører til en problembestemmelse og derpå en handlingsanvisning. 9 Preben Sepstrup, lic.merc. - medieforsker. 10

11 2.5 Målgruppe Forsvaret som organisation, herunder Forsvarsakademiet og Institut for Sprog, er målgruppen, da de er ansvarlige for uddannelse af soldaten inden udsending til internationale missioner. En oversigt over Forsvarets officielt formulerede opgaver er vedlagt som bilag 1; Forsvarets organisationsopbygning er vedlagt som bilag 2. Sprogofficererne er informanter og repræsentanter for en specialiseret faggruppe, men repræsenterer alle Forsvarets udsendte indenfor den analysekomponent, der er Forsvarets nye opgaver. 2.6 Præsentation af sprogofficerernes uddannelse og arbejdsområder Følgende afsnit tjener til at give læseren et billede af informanternes uddannelsesmæssige baggrund, arbejdsopgaver og arbejdsmæssige udfordringer. Afsnittet er baseret på udsnit af Institut for Sprogs oversigt over uddannelsens struktur og forløb samt på et forskningsinterview med Oberstløjtnant Steen Bornholdt Andersen, leder af Institut for Sprog, og Antropolog Nana Bryder som er ansvarlig for den omstrukturering af uddannelsen, der har været i gang siden En sprogofficerers primære opgaver er at fungere som kulturrådgiver i et aktuelt missionsområde, at tolke konsekutivt både i hverdagssprog og militært fagsprog og at uddanne og lede de civile tolke, som tilknyttes Forsvaret. Forberedelsen hertil er en 2-årig professionsuddannelse, der forener og integrerer en traditionel militær leder- og stabsuddannelse med en tværfaglig og tværkulturel uddannelse samt undervisning på højt niveau i et fremmedsprog, der er relevant for Forsvarets missioner. På grund af den ændring af arbejdsopgaver, der er sket som følge af de nye krige, omfatter uddannelsen nu, udover sprog og kultur, undervisning i historie, geografi, politik, økonomi, religion, sociale strukturer og kommunikation. Fagene integreres i sprogundervisningen for at supplere fremmedsprogsfærdighederne med 11

12 institutionelle og samfundsbærende begreber og beskrivelser. Formålet er at give sprogofficererne tværfaglige kompetencer, der spænder over sprog/kultur, samfundsfag og militære kvalifikationer, så den udsendte har et ordforråd og en forståelsesramme, der dækker både kulturelle, militære og samfundsfaglige termer. Forløbet omfatter også øvelse i praksis (cases), hvor de studerende agerer sprogofficerer i opsætninger af forventede scenarier. Dette suppleres med en stabsofficersuddannelse, der omfatter følgende discipliner: grundlæggende taktik på bataljons- og brigadeniveau, operativ overvejelsesmetodik, indføring i generel stabsmetodik med vægt på rollen som stabsofficer i internationale operationer samt indhentnings- og analysemetoder inden for efterretningsområdet. Afslutningsvis får de studerende: et instruktørkursus i kontaktfærdigheder, en introduktion til mentorvirksomhed, baseret på kommunikation af budskaber og opnåelse af positioner, videregående udvikling af operativ kulturforståelse og kulturrådgivning i en militær kontekst, militær kapacitetsopbygning, et kursusforløb i militær engelsk sprogfærdighed rettet mod stabsvirksomhed, grundlæggende taktiske begreber samt enheds- og materielbetegnelser. Studerende ved Institut for Sprog har gennemgået en optagelsesprøve, der først og fremmest angår sproglige færdigheder og evner til indlæring af sprog samt akademiske forudsætninger. Uddannelsen giver de konkrete færdigheder, men den studerendes personlighed vurderes som væsentlig. Instituttet lægger vægt på viljen og evnen til at samarbejde uden at gå på kompromis med sig selv (lydfil 1: 7:44). Derfor er den ønskede ansøgningsprofil pragmatikerens. Steen Bornholdt fremhæver at, fordi de ansvarlige for missionen er kinetisk (taktisk-strategiske) uddannede, er de ikke altid opmærksomme på de områder, sprogofficerens særlige kompetencer omfatter. 12

13 Derfor er det ofte op til sprogofficeren, på eget initiativ at vurdere, hvilke informationer, det er relevant at byde ind med. Bornholdt understreger, at dette kræver stort mod af en ung nyuddannet sprogofficer (Lydfil 1: 12:30). Nanna Bryder henviser indledningsvist til et citat fra udgivelsen Kulturmøde på arbejdspladsen 1, som hun mener indfanger essensen af, hvad der ønskes af kompetencer hos en sprogofficer, udover sproglige og akademiske kvalifikationer. Interkulturel kompetence er lysten og evnen til at handle og kommunikere, så der opstår konstruktive møder med personer fra andre kulturer i længerevarende relationer, og som kun kan opnås via viden om den anden kultur eller de andre kulturer, evnen til selv at tilegne sig denne viden, kulturel selvindsigt og stærke kommunikationsevner samt en empatisk indstilling 10 (lydfil 1: 0:2). 2.7 Forberedelse og planlægning Som forberedende tiltag til planlægning af de kvalitative interview talte jeg med tidligere sprogofficer Christian Kolding, der nu underviser i arabisk på Institut for Sprog. Samtalens formål var, udover at få viden om uddannelsens indhold og forløb, at få indtryk af informanternes arbejde i praksis. Samtalen gav mig yderligere viden om hvordan en sprogofficers kompetencer anvendes og at informanternes opgaver varierer meget afhængigt af den udsendte enhed og missionernes udviklingsforløb. 2.8 Informanter Institut for Sprog udvalgte 16 tidligere udsendte sprogofficerer og opfordrede dem til at tage del i undersøgelsen, hvoraf 6 var interesserede i at deltage. Informanterne har erfaringer fra missionsområderne som Kosovo, Irak og Afghanistan, og denne variation afspejles i de genererede data. Ud af de 6 informanter anført som A, B, C, D, E og F består analysen af 5 interview. Interview med E og F indgår ikke i analysen da de respektive udsendelser ikke er repræsentative for problemfeltet 11. Jeg har alligevel valgt at inddrage dem, fordi de er relevante, da informanternes udtryk angår sprog-officerens særlige 10 Citat fra Kulturmøde på arbejdspladsen. Bjørn Nygaard. Gyldendal (s. 109) 11 Informant E var udsendt i FN regi. Informant F udfyldte en kontorassistentstilling i sin udsendelse til Irak og har derfor ikke erfaringer med problemfeltets område. 13

14 kompetencer og position. De figurerer kun med informantens egen overordnede tematisering (vedlagt som lydfil 7 0g 8). Informantinterview A, B, C, og D er transskriberet. I tillæg til de 4 interview har jeg gennemført et 2 interview med informant B der indgår i analysen og er vedlagt som lydfil 4. Andet interview med informant B gennemførte jeg efter de første 6 interviewforløb, fordi jeg ønskede at afprøve, om jeg på baggrund af min nye viden ville være bedre til at stille opfølgende spørgsmål. Og for at få et indtryk af, hvor meget ny information jeg ville få. Jeg udvalgte den informant (B) med de mest alsidige arbejdsopgaver til et andet, og forberedte 7 spørgsmål vedlagt som bilag 5. Jeg oplevede, at jeg bedre kunne spørge ind til konkrete forhold og at informanten i 2 interview blev mere detaljeret i sine svar og var mere villig til at tale om, hvad der er problematisk. Alle informanter er blevet interviewet i lokaler, jeg fik stillet til rådighed på Forsvarsakademiet. Der er derfor sat en fysisk ramme, der er knyttet til deres uddannelsessted og for nogen arbejdsplads. 2.9 Datakilder og observationer Jeg har været til stede under forelæsninger i faget coaching som ledelse på stabsofficeruddannelsen for dels at få kendskab til valg af teori til undervisning inden for militærledelse, dels at observere de studerendes spørgsmål og tilgang til stoffet. Deltagelse ved forelæsninger oplister jeg som observationer, de indgår ikke i analysen. Skema over datakilder og observationer er vedlagt som bilag Det kvalitative interview Mine informantinterview har til formål at afdække problemfeltets praksis, derfor ønskede jeg informationer om opgaver og om, hvordan de løses, hvilke problematikker, der opleves, samt holdning til opgaver. Jeg valgte at søge informationer gennem den umiddelbare førstepersonsfortælling, og startede derfor med det åbne spørgsmål: Kan du fortælle mig om dit arbejde som udsendt og dine primære 14

15 opgaver?. Hermed kunne jeg med afsæt i informantens fortælling efterfølgende spørge ind til de temaer, der er relevante for problemfeltet. Som hjælp til at styre forløbet mod disse temaer der er relevant for problemfeltet, udarbejdede jeg en interviewguide, hvis temaer er bestemt af specialets filosofiteoretiske nøglebegreber. Interviewguiden er struktureret efter interessefeltet, og specialets teoretiske nøglebegreber. Vedlagt som bilag Afgrænsning af empirisk grundlag Jeg har som nævnt i afsnit 2.7 gennemført interview med alle interesserede, derfor er afgrænsningen af de kvalitative interview bestemt af, hvad der har været muligt. En måde at vurdere om de kvalitative interview dækker forskerens informationsbehov er ved at interviewe informanter, indtil der ikke længere kan indhentes nye informationer. Jeg mener, at der er mulighed for, at jeg ville kunne have tilført andre betragtninger og få flere informationer ved at have gennemført flere interviews. Men jeg kan fra de 4 interview slutte, at informanterne bruger forskellige begreber, hvilket giver anledning til den mistanke, at de opfatter opgaverne forskelligt. Af den grund mener jeg, at der ud fra mit empiriske grundlag er belæg for at pege på et problem Interviewforløb. I følgende afsnit gennemgår jeg en række forhold, der har haft indflydelse på processen og derfor den producerede data. Fordi mit interesseområde ligger inden for en organisation og et fag, jeg ikke har praktiske erfaringer med, var den begyndende proces svær. Jeg valgte at gennemføre informantinterview, samtidig med at jeg arbejdede med det teoretiske afsnit, fordi jeg oplevede, at jeg måtte have viden om det praktiske felt som hjælp til strukturering af det teoretiske afsnit. Ved hvert interviews begyndelse valgte jeg at give en kort introduktion af mine fag og interesseområder men ikke at være præcis omkring interviewets formål, 15

16 fordi jeg var interesseret i interviewpersonernes naturlige synspunkter om emnet og for at undgå at lede dem i retning af bestemte svar (Kvale 1994: 118). Metoden til det åbne kvalitative interview betyder, at forløbet tager form af en samtale. I forskerrollen søger jeg viden om informanternes subjektive meningsog betydningsdannelser. Som samtalepartner bliver jeg en del af de betydningsdannelser, der produceres i forløbet, derfor forsøgte jeg i interviewprocessen at balancere mellem rollen som samtalepartner og forsker, hvortil interviewguiden fungerer som en væsentlig støtte Interviewpersoner Interviewpersonerne er veluddannede og meget kompetente formidlere. Kvale omtaler denne type person som den idealiserede interviewperson, hvis bevidste og sammenhægende fortællinger i visse tilfælde kan dække over komplekse og modsætningsfyldte sammenhænge til forskningstemaet (Kvale 1994: 150). Det er et specialiseret arbejdsområde, jeg søger indsigt i, informanters arbejde er i særdeleshed unikt i den forstand, at de arbejder med livet som indsats i meget komplekse situationer. Jeg mener, at jeg ikke har tilstrækkelig viden til fuldt ud at kunne afdække eventuelle komplekse eller modsætningsfyldte sammenhænge i fortællingerne. Hertil kommer, at arbejdsopgaverne er underordnet en stor organisation med en hierarkisk struktur. Derfor afgrænser jeg mig til at forholde mig til informanternes reflekterede og bearbejdede 12 fortællinger og forsøger ikke at afdække eventuelle kompleksiteter og skjulte modsætningsforhold i interviewforløbet og datamaterialet. 12 Da informanterne fortæller om erfaringer og oplevelser retrospektivt, har de efterrationaliseret deres oplevelser, hvilke er en naturlig psykologisk proces i bestræbelserne på at skabe mening, struktur og orden af det erfarede. Jeg mener ikke, at dette er problematisk for analysen, da mit fokus er informanternes praktiske opgaver og deres holdning til og løsning af disse opgaver. Havde jeg talt med informanterne straks efter hjemkomst, ville jeg muligvis få en mere følelsesladet udlægning af det erfarede og blotlagt flere detaljer og eventuelle modsætninger. 16

17 2.14 Refleksion og erfaring Jeg oplevede, at interviewet som samtale skabte en interesse for specialets problemfelt hos informanterne, hvorfor jeg efterfølgende fik mulighed for at uddybe undersøgelsens formål. Jeg fremhæver dette, da jeg fornemmede en vis skepsis fra størstedelen af mine informanter i de mailkorrespondancer der gik forud for møderne og ved mødernes begyndelse. I kapitel 4 i Interviewet set i et interaktionistisk perspektiv behandler Ida Schultz 13 emnet magt og positionering i interviewsammenhænge. Jeg inddrager dette, fordi jeg mener, at de forklarer de oplevelser, jeg har haft i mødet med informanterne. Den skepsis, jeg mødte fra mine informanter, tolker jeg som positionering, bestemt af kategorierne militær/civil, der også kan forstås som viden/ikke-viden på området. Som kategorisering går skellet mellem militært og civilt tilhørsforhold. Ethvert kategorimedlemskab er associeret med specifikke kulturelt definerede aktiviteter og egenskaber. Mødet mellem kategorimedlemskaber bevirker, at de involverede har forventninger til modparten og at egenskaber, aktiviteter og holdninger harmonerer med gængse forestillinger om de respektive kategorier. Dette er en praksis, der forekommer i alle interview. En praksis der fungerer som et vigtigt led i bestræbelserne på at forstå hinanden og skabe en situation/social verden med en genkendelig moralsk orden (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 32). Jeg oplevede, at flere af mine informanter trak en tydelig linje mellem kategorierne militær/ikke-militær og viden/ikke-viden i mødet, og at jeg positionerede mig som civil/ikke-vidende. Informanternes positionering blev i forløbet positiv i den forstand, at de blev meget forklarende omkring militære udtryk og praksis. Jeg havde, grundet den skepsis jeg oplevede i mailkorrespondancer inden selve interviewene, en antagelse om, at jeg nemt kunne miste eller ikke få opbygget mine informanters velvilje, hvilket fik indflydelse på min tilgang til informanterne og interviewformen. Oplevelsen tilskriver jeg interviewets sociale relation; da jeg var sensitiv over for ovennævnte skepsis, var jeg tilbageholdende og 13 Ida Schultz, nu Willig sociolog, adjunkt ph.d. 17

18 lod interviewene (nogle mere end andre) foregå på informantens præmisser. Jeg er ikke hjemmevant i det militære område, hvormed den asymmetriske magtrelation mellem forsker og informant i mine interviews til dels tager karakter af et omvendt forhold (Kvale 2009: 50). Informanterne, med deres ekspertise og erfaring på området, dominerede samtalen gennem deres fortælling og især forklaring af militære rammer og begreber. Min position blev derfor at modtage en hel del information, hvorfor jeg fandt det svært samtidig at tage beslutninger om, hvilke af de mange dimensioner af interviewpersonernes udtalelser, jeg skulle forfølge. Af samme grund har der i forløbet været episoder, hvor jeg muligvis har mistet relevante informationer, da jeg har spurgt ind til udsnit, der kunne give mig enten et meget overordnet eller mere detaljeret billede af informantens arbejdssituationer, i bestræbelserne på at forstå sammenhænge. I mine bestræbelser på at få af- eller bekræftet min forståelse har jeg stillet spørgsmål, der ville kunne betragtes som ledende. Med henvisning til Kvale betragter jeg informanterne som idealiserede/kompetente interviewpersoner og vurderer derfor, at gruppen er mindre modtagelig for påvirkning af ledende spørgsmål. Da jeg samtidig var sensitiv i forhold til situationens sociale relation, betød dette, at jeg som interviewer var søgende i min tilgang og ikke så stringent som det ideelt ville have været (Kvale 2009: 159) Datamaterialets objektivitet Objektivitet forstået som fri fra ensidig viden, som er efterprøvet, kontrolleret og upåvirket af personlige holdninger og fordomme (Kvale 2009: 268). Objektivitet kan ifølge Kvale opnås i kvalitativ forskning, da det interaktive samtaleinterview ikke er ensidigt. Hertil vil jeg tilføje, at fri fra ensidig viden kræver et meget bredt perspektiv på og viden om interessefeltet. Der er en mulighed for, at der er forhold, der ikke bliver medtænkt af forskeren og ikke afdækkes i interviewet. Der vil i fænomenologisk forstand være en subjektiv platform som begyndelsessted for vidensproduktionen og samtidig en afgrænsning af området for overhovedet at kunne påbegynde og ikke mindst færdiggøre den empiriske del af en undersøgelse (afgrænsning). Det valgte interesseområde og de involveredes livsverdener vil skabe blinde vinkler for både informanten og forskeren, der har hver deres særlige optik og holdning til interesseområdet. Det gode interaktionistiske inter- 18

19 view kan afdække nogle af de umiddelbare blinde vinkler, men interviewprocessens meningsforhandlinger er også en proces, der indebærer reduktion af kompleksiteter. På den baggrund vil jeg tage forbehold for at udlede objektiv viden af mine interviews, men jeg mener, at den genererede data kan pege på nogle interessante forhold, og at disse forhold kan gøres relevant i situationsanalysens kontekst. Objektiviteten af den producerede viden må derfor betragtes som refleksiv objektivitet (ibid. 268) bestemt af interviewets dialogiske intersubjektivitet og min særlige optik bestemt af mine interessefelter. Som en tilføjelse til Kvale inddrager jeg her Järvinen/Mik-Meyers interaktionistiske perspektiv, fordi jeg ikke mener, at jeg kan generere uforurenet empiri: Fordi interviewpersoner møder med en social identitet og sociale strategier, der påvirker selve interaktionen, er der ikke tale om, at informanterne har et essentielt selv, der er tilgængeligt for forskeren. Informanten tager stilling til intervieweren, interview- og forskningssituationen for derefter at lægge en social strategi, der er medbestemmende for, hvilket selv der præsenteres ud fra den mangfoldighed af selver, som et individ kan trække på i forskellige livssammenhænge (Järvinen/Mik-Meyer 2005: 30) Validitet og reliabilitet Da jeg med den fænomenologiske metode ønsker at få indblik i informanternes erfaringer og betragtninger, dvs. den enkeltes oplevelse af virkeligheden, er validiteten af datamaterialet betinget af interviewsituationen og forløbet. Jeg har i ovenstående afsnit redegjort for de elementer, som jeg mener har haft indflydelse på processen og derfor på den genererede data. Den åbne interviewform/samtalen har betydet, at informanterne udtrykker sig med egne naturlige tematiseringer. Derfor mener jeg, at informanterne har udtrykt sig oprigtigt og nuanceret i interviewsituationen, og at informationerne betragtet i situationens kontekst er konsistente og pålidelige Transskribering som proces Transskriberingen er sket i samarbejde med en transkribent. Indledningsvist har jeg afholdt et møde med transkribenten angående formen. Efter færdiggørelsen af den første transskribering har jeg simultant læst og lyttet til interviewet og ef- 19

20 terfølgende diskuteret formen med transkribenten: Da informanterne overvejende taler sammenhængende og konsistent, dvs. ikke er præget af tøven, og da interviewene er meget ordrige, besluttede jeg at vægte en flydende og læsevenlig form, hvilket indebærer, at udskriften ikke illustrerer tøven, taleophold og andre virkemidler fra den mundtlige diskurs. Alle transskriptionerne har jeg læst og hørt simultant for at sikre, at der er enighed om udskriften mellem transkribenten og jeg. Og for at sikre at der ikke forekommer subjektive tolkninger af det sagte men en intersubjektiv reliabilitet af udskriften (Kvale 2009: 271). Hertil skal det tilføjes, at der i transskriberingen sker en oversættelse fra en mundtlig diskurs til en skriftlig diskurs; der sker en rekontekstualisering, hvormed fortolkningen af det sagte allerede begynder her (Kvale 2009: 200). Informanterne er bevidste om formålet med samtalen og taler sig derfor ind i en forskningsmæssig kontekst, men transskriberingen må alligevel betragtes som en hybrid; en kunstig konstruktion der er fjernet fra konteksten, når bearbejdelsen påbegyndes (Forsvaret 2oo). Alle interview er vedlagt som lydfiler, hvilket giver læseren mulighed for at lytte og derved få en fornemmelse for interaktionens tone, stemning og validiteten af transskriptionen Kategorisering, kondensering og analyse Jeg ønsker at trække data ud, der vedrører informanternes erfaring og betragtninger på problemfeltet. Hvordan udtrykker de sig hver især om opgaver, betingelserne herfor og problematikker? Jeg leder efter målrettet efter udsagn der vedrører problemfeltet. Da jeg som nævnt ovenfor har valgt en interviewform, som kunne give mig informanternes umiddelbare og naturlige synspunkter, har jeg i processen samtidigt fået informanternes egne tematiseringer af problemfeltet. Derfor har jeg, med afsæt i Kvales metode, valgt at kondensere hver enkelt interview på følgende måde: Først gennemlæste jeg hele interviewet og bestemte informantens egen tematisering. Derefter udarbejdede jeg en tematiskstyret kondensering, ved at udvælge passager der kunne underordnes følgende temaer: 20

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere