Fysisk planlægger til Plankontoret

Transkript

1 7/2008 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND Soft CellS Stategi for fremtidens landsbyer dansk arkitekt i argentina tema: ledelse i arkitektverdenen

2 Fysisk planlægger til Plankontoret Vil du være med til at føre dialog med de midt- og nordjyske kommuner om den fysiske planlægning? Dialog og tilsyn Du vil blive involveret i konkret tilsyn med forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner. Og du vil skulle bidrage til udviklingen af den statslige ramme for fysisk planlægning i samarbejde med andre enheder i Miljøministeriet. Herudover har du mulighed for at blive involveret i arbejdet med de statslige VVM-redegørelser. Din profil Vi lægger vægt på, at du har en planfaglig uddannelse som arkitekt, ingeniør, landinspektør e.l. har solid erfaring med fysisk planlægning fra kommune, amt eller stat er en stærk forhandler med en dialogbaseret tilgang. Vi tilbyder et udfordrende job i et bredtfavnende fagligt og socialt miljø, hvor vi tillægger det stor vægt, at det er ufordrende, sjovt og motiverende at gå på arbejde. Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse er i henhold til overenskomst. Der kan aftales tillæg i forhold til dine kvalifikationer. Flere oplysninger om jobbet og Miljøcenter Århus kan hentes på Du er også velkommen til at ringe til kontorchef Thorbjørn Fangel på eller arkitekt Ejler Toft Jensen på Send ansøgning og CV mærket journalnummer senest den 17. oktober 2008 gerne som e-post til: personale@cfk.dk. Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

3 indhold: ARKFOKUS 4. årgang, september 2008 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationskonsulenter i ARKITEKTFORBUNDET. E amg@arkitektforbundet.dk Grafiker Ziggy Fugmann Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Britta Daugaard, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Akustikpanelerne Kvadrat Soft Cells. Abonnementsservice Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10, København K T (kl ) E eksp@arkfo.dk Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Arkitektens Forlag, T Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Oplag: 5000 Udkommer med 10 numre årligt Abonnement: 490 kr. årligt Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 KVINDERNES 100 ÅR I ARKITEKTUREN Kunstakademiets Arkitektskole fejrer 100 års jubilæet for kvinders optagelse med internationalt seminar. 4 PÅ DYBT VAND I ARGENTINA Arkitekt Mikkel Schiller flyttede til Buenos Aires, fik job på en lokal tegnestue og vandt to prestigefulde konkurrencer. 10 DESIGN: BLØD LYD Interview med arkitekt Jesper Nielsen om udviklingen af Kvadrat Soft Cells, hvor udspændte tekstiler forbedrer akustikken. 16 NEWS 18 FREMTIDENS LANDSBY Afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus om byudvikling i landdistrikterne. TEMA: ARKITEKTER OG LEDELSE 26 LEDERE PÅ SKOLEBÆNKEN Efteruddannelse i ledelse på offentlige arbejdspladser. 27 ER DU KLAR TIL TUREN? Tre gode råd til den nyudnævnte leder. 28 LIVET I FRONT Interview med arkitekt og adm. direktør Lars Bo Lindblad. 29 TILFREDS SOLOARKITEKT Medlemsportræt: Lisbeth Lassen Frid 30 LEDERE UDEN LEDERUDDANNELSE I arkitektvirksomheder er lederne ofte arkitekter og de fleste mangler lederkompetencer. 32 DEN TYPISKE LEDER ER EN MAND Der er stadig langt mellem de kvindelige partnere i arkitektvirksomhederne. VIRKSOMHEDSBESØG Tag med ARKITEKTFORBUNDET på besøg hos Center for Bydesign i Københavns Kommune. 1

4 Kvindernes 100 års jubilæum på ArKiteKtsKolen i KøbenhAvn I foråret 2004 fyldte Det Kongelige Danske Kunstakademi 250 år. Dette blev fejret med stor festivitas på arkitektskolen dog blev det aldrig nævnt, at kvinder kun har haft adgang til akademiet i 96 år. Om få dage er det den 1. oktober 100 års dagen for kvindernes optagelse på Kunstakademiets Arkitektskole. Dette fejres med et stort internationalt seminar om kvinders rolle i arkitektbranchen. Af Tanja Jordan og Rikke Kirstine Larsen, begge arkitekter MAA Hvad har kvinderne betydet? / kampen om ligestilling Siden de første kvinder blev optaget på skolen i 1908, har det kvindelige optag delvist sat sit præg på skolen: Nogle af de mange studiner er siden blevet undervisere på skolen, men indtil foråret 2008 var Hanne Kjærholm stadig skolens eneste kvindelige professor. I 1968 var hun leder af skolens til dato eneste kvindeafdeling, hvor manglende ligeløn og frigørelsen fra kødgryderne blev diskuteret heftigt. Den moderne kvindebevægelse kan historisk set deles op i to bølger en første og en anden. Den første, hvor Hanne Kjærholm praktiserede som afdelingsleder, er netop udtryk for den periode, hvor lighed mellem kønnene spillede den vigtigste rolle. Det var Men er det overhovedet nødvendigt at markere kvindernes 100 års jubilæum? Ja, for siden midt-1990 erne har kvinderne udgjort mere end 50 % på arkitektskolen. Derfor bør man bruge jubilæet som anledning til at spørge sig selv, hvad kvinderne har betydet for faget, og hvad de vil betyde for branchen i fremtiden. også i denne periode, at omsorgsarkitektur var stærkest: Kvinder var bevidste om deres marginaliserede rolle og lavede i forlængelse heraf arkitektur til andre udsatte grupper, såsom ældre og børn. En fornem fortaler for denne omsorg var Tutti Lütken, en af Danmarks første selvstændige kvindelige arkitekter, som i efterkrigstiden byggede utallige børnehaver landet over. Hvad vil kvinderne betyde? / retten til forskellighed Den anden bølge af kvindebevidsthed slog igennem i 1990 erne og gjorde kønsdebatten til teoretiseret diskurs snarere end ligestillingskamp. Her fokuseres på kvinders forskelle fra mænd det, der også i akademiske kredse kaldes andetheden. Skiftet skal forstås som en forskydning fra ligestilling til forskellighed, idet ny-feminismen fokuserer på at bruge det kvindelige til at anskue nye og andre muligheder. Læs også Mændene sidder tungt på lederposterne side 32. 2

5 Disse nye muligheder ses udspillet af teoretikere på universiteter verden over, bla professor fra Princeton University, Beatriz Colomina, som vil tale på jubilæumsseminaret. Hun insisterer på, at arkitektur også er ord og repræsentationer manifesteret i tekstuelle arbejder og ikke blot mursten og mørtel. Men hvad betyder kvinderne lige nu på akademiet? Seminaret den 1. oktober beskæftiger sig med begge de to ovennævnte bølger, da man hverken bør eller kan begrænse diskussionen til det ene eller det andet. Desværre er det stadig nødvendigt at kæmpe ligestillingens kamp: Mandlige arkitekter tjener mere end deres kvindelige kollegaer; kvinder udgør kun 25 % af lederne på landets tegnestuer, og byggebranchen har bundrekord i ansættelse af kvindelige ledere. Men jubilæets seminar skal ikke være sure miner det er jo trods alt en festdag og derfor ses der i lige så høj grad fremad i forsøget på at diskutere fagets fremtid og potentiale med en stadig stigende andel af kvindelige arkitekter, hvor kvinder og mænd opfattes som ligeværdige, men også forskellige. Vel mødt den 1. oktober også til mændene! Fra Grønland til Barcelona I næste nummer af ARKFOKUS kan du læse nyheder og artikler om arkitektur og design arkitekter og designere private og offentlige arkitektarbejdsplader en dansk arkitekt i Grønland og bygningskunst i Barcelona. ARKFOKUS no. 8 udkommer den 31. oktober. Øverst: 100-års jubilæet er en fantastisk chance for at vise omverden, faget og hinanden hvordan kvindelige arkitekter tænker, udfolder og praktiserer arkitektur, fortæller hovedkræfterne bag seminaret, arkitekterne Rikke Kristine Larsen (til venstre) og Tanja Jordan. Foto: Laura Stamer ARKKLUMMEN 3

6 på dybt vand I 2006 landede Mikkel Schiller i Buenos Aires. Han var nyuddannet arkitekt, han var alene, og han talte ikke spansk. Siden fik Mikkel job på en argentinsk tegnestue, han vandt en stor konkurrence, og vinderprojektet blev udstillet på den prestigefyldte biennale i São Paulo. ARKFOKUS fandt Mikkel i Argentina for at høre om et eventyr. Af Ebbe Fischer BUENOS AIRES: Plaza Dorrego i San Telmo er stopfyldt en søndag i januar. Termometret nærmer sig de 40 grader. Solen bager over den gamle bydel midt i hovedstaden lidt syd for præsidentpaladset Casa Rosada og turister i T-shirts myldrer ind og ud mellem hinanden. Januar er højsommer i Buenos Aires, og små stande med handlende servicerer turister, der promenerer på gamle brosten. Mikkel Schiller står på hjørnet og kigger sig søgende omkring. Den blå skjorte hænger løst ud over slidte jeans, og brune Ray-Ban-solbriller dækker øjnene. Så rækker han hånden frem til hilsen som traditionen byder i Europa. I Argentina byder traditionen et kindkys også mellem mænd. Den unge danske arkitekt har indledt sin karriere i en fundamentalt anderledes kultur, men han har haft succes. En periode på en lokal tegnestue gav to priser, og i dag arbejder Mikkel Schiller i privat regi; på et projekt i Mendoza ved Andesbjergene, hvor der skal opføres luksusboliger midt i en 400 hektar stor vinmark. Rent eventyr De fleste af Mikkel Schillers gamle medstuderende har nu job i Danmark. Den unge udlandsdansker bestemte sig imidlertid for at tage ud i verden efter afgangen fra Kunstakademiets Arkitektskole i januar Fra en plads under den blå himmel i San Telmo-gårdens kølende skygge fortæller han om beslutningen: Efter studietiden arbejdede jeg først et halvt år for at skrabe penge sammen via forskellige slavejobs, og så tog jeg til Tokyo. Jeg har en god ven dér, og jeg elsker storbyer. Efter Tokyo, som er en fantastisk fascinerende og futuristisk by, tog jeg tre måneder til New York, hvor jeg også boede hos en ven. Og i januar 2006 landede flyet i Buenos Aires. Det var ikke sådan, at jeg flakkede rundt, men jeg ville gerne samle inspiration, og målet var hele tiden Argentina. Hvorfor ville du specielt gerne til Buenos Aires? Det var ud i det blå rent eventyr. Jeg kendte ikke en sjæl, og jeg havde aldrig tidligere interesseret mig for Sydamerika. Men allerede under mit afgangsprojekt Da Mikkel Schiller i 2005 havde taget afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole, skrabede han først penge sammen i et halvt år, og så rejste han ud i verden. Efter stop i Tokyo og New York landede han i januar 2006 i Buenos Aires, hvor han har boet lige siden. 4

7 begyndte ideen at danne sig. Det var for at prøve lykken. Det projekt lykkedes tilsyneladende. I dag har Mikkel Schiller udstillet på biennalen i São Paulo og en tilsvarende biennale i Buenos Aires, og han har fundet sit livs kærlighed, som han siger. Det er argentinske Clara Tolnay de Hagymassy, og til maj skal de giftes i Danmark. Den svære start Men hvordan får man arbejde som arkitekt, når man ikke kender en sjæl, og når man ikke taler det lokale sprog? Det vidste Mikkel Schiller heller ikke, så han installerede sig først på et hostel i det centrale Buenos Aires. Jeg ankom midt om natten, men fyren sagde: ja tak for din henvendelse, men vi har ikke plads. Han henviste til et andet hostel i nærheden. Og selvom jeg på ingen måde har lyst til at ryge potjoints og høre spaniolere på guitar, så er det faktisk en rigtig god måde at starte på, når man kommer til en storby, hvor man ikke kender nogen. Siden lejede Mikkel Schiller en lejlighed i en måned, og snart mødte han en pige, som han delte en lejlighed med i seks måneder i en central del af byen. Men karrieren stod stille i starten. En dag stod jeg på min stambar, og bartenderen sagde: prøv at gå hen og tal med hende der, hun kan dit sprog. Jeg svarede, at det tror jeg sgu ikke, hun kan! Hun så ikke særlig dansk ud, og hun har argentinske forældre. Men Clara har boet i Danmark i 11 år, og hun taler flydende dansk. Hun læser kunsthistorie på universitetet i Buenos Aires. Efter vi havde været kærester i 3-4 måneder, besluttede vi at flytte sammen. Hvornår kom der gang i karrieren? Relativt hurtigt efter, at jeg havde mødt min kæreste. Jeg blev introduceret til en af hendes veninder, som er uddannet fra arkitektskolen i Buenos Aires. Hun underviser på skolen, og hun tog mig med til en gennemgang af tredjeårselevernes arbejde en dag. Her forhørte jeg mig om muligheden for at arrangere en workshop eller anden form for undervisning hos afdelingslederen, Santiago Alric. I stedet blev jeg inviteret til jobsamtale på hans tegnestue. Jeg medbragte Næste opslag: Sammen med tegnestuen AGG3 vandt Mikkel Schiller den prestigefulde konkurrence om en enorm udstillingsbygning på La Rural i Buenos Aires. Her ses bygningen i sin helhed. Igennem metalnettet anes det knaldrøde volumen, der indeholder tilskuerpladser. Den røde farve markerer dyrets indre. Yderst koskindet. GLOBALISERING 5

8 en CD med de ting, jeg har lavet under min uddannelse. De syntes, at materialet så spændende ud, og de inviterede mig til medvirke i en konkurrence. Det gik slag i slag. La Rural Konkurrencen var ikke en hvilken som helst konkurrence. I Palermo-kvarteret i Buenos Aires ligger et gigantisk eksklusivt kulturelt område, der kaldes La Rural. Det er afspærret, og her har argentinerne holdt dyrskuer siden forrige århundrede, og det gør de stadig én gang om året. Imidlertid foregår der i dag mange andre ting, og især er der udstillinger på tapetet. Snart skal der opføres en gigantisk udstillingsbygning, og derfor blev der udskrevet en konkurrence. Mikkel Schiller var en af drivkræfterne bag det team der vandt konkurrencen. Og et halvt år efter, at flyet landede, var projektet på forsiden af aviserne, og tv-stationer rapporterede fra tegnestuen AGG3, som hans daværende arbejdsplads hed. Det var meget stort, for det var virkelig et stærkt felt, vi var oppe imod, siger den danske arkitekt. Han fortæller roligt og engageret om forløbet: Det var to mindre tegnestuer, der havde slået sig sammen. Det var chefen for den ene tegnestue, chefen for den anden tegnestue og mig, der var hovedkræfterne bag projektet. Ud over mine referencer var det en fordel, at jeg kom fra Danmark, da danskere har ry for at komme til tiden og rent faktisk arbejde, når vi er der. Det var også en fordel, at jeg kunne engelsk. Cheferne var meget opsatte på at arbejde på engelsk, da de har mange nordamerikanske kunder. Jeg hjalp dem fx også med at oversætte forretningsbreve og skrive mails. Den sidste tid op til præsentationen var vi oppe på at være mand på projektet. Efter sejren blev AGG3 inviteret til at være med i en anden konkurrence i det sydlige Argentina: Et stort kulturcenter med siddepladser skulle tegnes i den relativt rige Santa Cruz-provins. Mikkel Schiller blev sat i spidsen for AGG3 s lille hold. Holdet bestod af ham og en italiensk praktikant, og de vandt konkurrencen. Den sad jeg meget alene med, fordi der var så meget arbejde med at følge op på sejren i La Rural. Tegnestuens prioritet lå naturligt i La Rural, da det er et kæmpe prestigeprojekt. Bygningen er tænkt som

9

10 et nyt vartegn for Buenos Aires, så resultatet er altafgørende for AGG3. Under arbejdet med det nye projekt fik Mikkel Schiller en opringning fra Krabbesholm Højskole. Danske dollars Opringningen var en invitation til at deltage i en udstilling med forslag til en kunsthal i København. Feltet indeholdt desuden tegnestuer fra Tokyo og Beijing, og udstillingen var et led i den aktuelle debat om, hvorvidt der skal være en kunsthal i København. Hvor den skal ligge, hvordan den skal se ud, og hvad den skal kunne. Hver deltager fik en glasmontre, som de kunne udstille i, og Mikkel Schiller udarbejdede et projekt med sin argentinske tegnestue, AGG3. Det er et superfedt udstillingskoncept, hvor man ud over konceptet for kunsthallen samtidig skulle forholde sig til glasmontrerne som et tredimensionelt udstillingsrum. De har stået inde foran Steno Apoteket ved Københavns Hovedbanegård, og nu står de oppe ved Krabbesholm Højskole, fortæller Mikkel Schiller. Han fik flybilletten til Danmark betalt, og det gjorde en forskel, erkender han. Den unge arkitekt er lønnet i argentinske pesos i et land, hvor fx en ansat i en stor bank i reglen får under kroner om måneden. Da jeg fortalte mine chefer, at startlønnen i Danmark var omkring kr., var de ved at falde ned af stolen. De spurgte mig, hvad fanden jeg så lavede i Buenos Aires. Men det har aldrig været for pengene. Faktisk er det økonomiske en af hovedårsagerne til, at min kæreste og jeg rejser til Danmark til maj, siger Mikkel Schiller. Han taler videre om, hvor langt danske dollars rækker i Buenos Aires. Efter et historisk krak i 2001 har Argentina været et af de billigste lande i Sydamerika. Prisniveauet nærmer sig dog nabolandenes, da økonomien er i voldsom vækst. Ude og hjemme Hvad vil du sige til unge mennesker, der overvejer et udlandsophold og måske på den anden side af jordkloden? Jeg kan varmt anbefale det. Det har været en kæmpe oplevelse. Men det har også været frustrerende at komme til et kontinent, som man slet ikke kender. Der er masser af mentale udfordringer, ikke mindst med sproget. Men jeg tror i virkeligheden, at arkitektfaget er ret taknemmeligt at rejse med. Det er de samme programmer, man bruger, og faget har sit eget sprog i form af tegninger og computerprogrammer, siger Mikkel Schiller. Når han til maj vender hjem til Danmark, har han arbejdet to år i Sydamerika. Nu er målet en ansættelse på en eta bleret dansk tegnestue eller alternativt at starte sit eget op med venner og bekendte i et lejet kontorlokale. Men indtil videre nyder han den sidste tid i Buenos Aires. En by, der var blandt verdens rigeste i 1920 erne. Og en by, der minder forbløffende om Sydeuropa, da hovedparten af indvandrerne kom derfra. Det kan mærkes, ikke mindst på byggestilen i de gamle områder, men byen indeholder også mange moderne skyskrabere. Mikkel Schiller vil snart være blandt de arkitekter, der har været med til at forme Buenos Aires, når det store La Rural-prestigeprojekt bliver færdigt om et par år. Og han drømmer om at lave flere store projekter i sydens Paris. Der er gang i byggeriet i Argentina, og for tiden bliver der opført mange højhuse i Buenos Aires. Det kunne være spændende at være med på sådan et projekt at få lov til at bygge i højden og lære at beherske en helt anden bygningstype. Sammen med sin argentinske tegnestue, AGG3, har Mikkel Schiller tegnet et forslag til en ny kunsthal over banegraven ved Københavns Hovedbanegård. Projektet blev lavet til en udstilling på Krabbesholm Højskole ved Skive. 8

11 MIKKEL ScHILLER Født i Helsingør den 21. januar Uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole i januar 2005, med fire måneders praktik hos KOD-arkitekter i Stockholm samt seks måneder på TU Delft School of Architecture ved Rotterdam i Holland. Siden januar 2006 har han boet og arbejdet i Buenos Aires, Argentina. Vinder (med tegnestuen AGG3) af den prestigefyldte konkurrence La Rural i Argentina i 2006 (se foregående opslag). Projektet har været udstillet på biennalen i Buenos Aires og på den store biennale i São Paulo. Sidstnævnte overgås kun af biennalen i Venedig. I Danmark har han udstillet på Krabbesholm Højskole med tegnestuen AGG3 i forbindelse med en præsentantion af et forslag til en kommende kunsthal i København. LA RURAL Mikkel Schiller var en del af et team fra den argentinske tegnestue AGG3, der i 2006 vandt en stor konkurrence. Konkurrencen hed La Rural, da vinderprojektet bliver opført i netop dette gigantiske aflukkede udstillingsområde i det centrale Buenos Aires. Mikkel Schiller fortæller om vinderprojektet: Det skilte sig ud ved at være meget moderne, set med argentinske øjne. Faktisk havde vi på tegnestuen den opfattelse, at vi stod med en 2. plads, da det jo typisk er det mest spændende projekt, der alligevel ikke vinder, fordi det er for krævende eller specielt. Vores bygning bruger referencer fra La Rurals historie som dyreskueplads ved at fremstille det yderste lag af bygningen solafskærmingen som koens skind. Indeni har man så det blodrøde tilskuervolumen, der er koens indre. En væsentlig årsag til, at vores projekt blev valgt, ligger i måden, vi har opbygget tilskuerafsnittet på. Det er muligt at opdele hovedrummet sådan, at man kan afholde flere arrangementer samtidig. Faktisk kan man behandle det som værende tre individuelle rum, der kan benyttes hver for sig eller sammen, efter behov. Ved brug af hele bygningen samtidig er der en maksimumkapacitet på siddende tilskuere. Aksonometri, der beskriver ideen bag kunsthallen; at bygningen fremstår som en tom skal, når der ikke er udstilling. Containere udgør udstillingsafsnittet, hvor de besøgende selv bestemmer ruten gennem udstillingen. GLOBALISERING 9

12

13 Fra den første tanke opstår i designerens hoved, til det færdige produkt er på markedet, kan der gå år. Det er heller ikke sikkert, at udviklingsprocessen forløber lineært, ofte er den afhængig af at placere de rigtige mennesker på rette sted og til rette tid, og den rummer altså et element af tilfældigheder. Arkitekt MAA Jesper Nielsen fortæller her om tilblivelsen af produktet Soft Cells. Af Birgitte Kleis Besøger man tilbygningen til Musikhuset Aarhus af Arkitektfirmaet C.F. Møller og går ind i den nye symfoniske sal, kan man risikere at se rødt. Væggene er nemlig udstyret med 150 justerbare akustikpaneler af produktet Soft Cells, her beklædt med knaldrødt stof. Også i tilbygningen til Glasmuseet i Ebeltoft, tegnet af 3XN, støder man på produktet; for at forbedre det akustiske miljø i museets restaurant er der monteret tre høje moduler Soft Cells i blå og grønne nuancer på væggene. Og i DR Byen er der også brugt Soft Cells, her sidder de dog ikke på væggene, men hænger udspændt som en baldakin over receptionen i et stort åbent rum, for at markere stedet, forbedre akustikken og skærme af for solen. Ideen fødes Soft Cells har været i produktion siden 2006, men ifølge arkitekt MAA Jesper Nielsen, som har designet systemet i samarbejde med produktudviklingsfirmaet Art Andersen, og som i dag sammen med virksomhederne Soft Cells og Kvadrat fortsat varetager videreudviklingen af det gennem sin ansættelse hos Dissing+Weitling, skal man helt tilbage til begyndelsen af 90 erne for at finde udgangspunktet for de første ideer: I begyndelsen af 90 erne arbejdede jeg på Fosters tegnestue i London. De var lige flyttet ind i nye kontorer ud mod Themsen, hvor der var tekstillofter med stof i baner af 2,5 meters bredde og 10 meters længde. De var rigtig flotte, og vi sad og kiggede op i de lofter dag og nat. De var dog sat op på en lidt interimistisk måde med løbegange, der var syet i kanterne og stålstænger og nogle fjedre, der holdt dem sammen. Det så lidt sjusket ud, og i løbet af noget tid blev de plettede af kondens oppefra. Man kunne ikke få dem ned igen, og de var heller ikke sat op for at regulere akustikken, men alene som en arkitektonisk feature, for at skabe en stor sammenhængende loftsflade. Som helhed var det enormt flot, mens detaljerne altså var lidt underlige. Jeg begyndte derfor at spekulere på, om jeg ikke kunne finde en anden måde at gøre det på. Jeg har faktisk prøvet flere gange siden at lave stoflofter i forbindelse med konkrete projekter, både mens Kvadrat Soft Cells er en byggekomponent, der forbedrer de akustiske forhold ved hjælp af udspændte tekstiler. Panelerne bruges på steder, hvor man ønsker at kombinere æstetik og akustiske hensyn med en høj grad af fleksibilitet. DESIGN 11

14 jeg var ansat på Henning Larsens Tegnestue og hos 3XN, først i forbindelse med Dansk Design Center og siden i forbindelse med færgeterminalen i Frihavnen. Jesper Nielsen fortæller, at forsøgene dog hele tiden strandede, fordi der ikke var tid til at produktudvikle sideløbende med selve projekteringen af det byggeri, som de eventuelt skulle bruges i. Indledende analyser viste desuden, at det ville tage for lang tid at montere de færdige elementer, at de ville blive for dyre at sætte i produktion og endelig kolliderede brugen af stof i egentlige bygningsdele med gældende brandkrav. Da Jesper Nielsen senere blev ansat hos Art Andersen, opstod det modsatte problem; sammen prøvede de at få gang i produktudviklingen, men initiativet gik i sig selv igen, fordi der ikke var en konkret sag at udvikle panelerne til. Gennembruddet kom, da Foster + Partners henvendte sig til Art Andersen med et konkret projekt til restauranten i toppen af Swiss Re i London: Vi fik til opgave at tegne nogle vægelementer til de to øverste etager i Swiss Re-bygningen. Væggene skulle kunne rigtig mange ting, heriblandt virke som ventilationsanlæg, som akustisk dæmpning, og endelig skulle de også have en lækker overflade. Arkitekt John Small fra Fosters + Partners havde allerede valgt et stof fra Kvadrat, som er glat og teknisk i udseende og struktur, selvom det ikke er skabt med lydregulering for øje, men er et almindeligt møbelstof. Tegnestuen havde fået et lokalt snedkerværksted til at lave lameller af træ, hvorpå de havde monteret stoffet i bedste møbelpolstrerstil. Det var ikke særlig pænt, og Foster + Partners spurgte derfor os, om vi kunne løse det på en bedre måde. Vi lavede et ekstruderet aluminiumsprofil, hvor stoffet kunne fastholdes med gummibånd bagved, og det løste flere problemer. Men det viste sig at være rigtig svært at komme omkring hjørnet med stoffet, fordi hjørnet ikke måtte rundes, men derimod skulle stå helt skarpt og firkantet. Vi blev derfor nødt til at opfinde et lille sprøjtestøbt hjørne, som gjorde, at man kunne folde stoffet og gemme folden, så det kom til at se pænt ud. Hjørnet blev banket på enderne af aluminiumsprofilet ved hjælp af en maskine, som vi udviklede til formålet. Ikke overraskende viste det sig, at der også var solafskærmningsproblemer på toppen af Swiss Re, og på baggrund af principperne fra vægelementerne tegnede Jesper Nielsen derfor et forslag til store aluminiumsrammer på 2,5 x 4 meter med udspændte tekstiler i et enkelt lag. Stofflader på 10 kvadratmeter kan normalt ikke spændes helt stramt ud, og atter måtte der udtænkes særlige løsninger, hvis det skulle lykkes: Vi lavede en tilspændingsmekanisme, som består af aluminiumsprofilet, med et andet profil indeni og en fjederspænding, som gør at stoffet bliver trukket ind i rammen, når det giver sig. Dermed er det i spænd hele vejen rundt. Vores forslag gik igennem, og profilerne blev produceret og de skulle helst virke første gang, fordi det tager tre måneder at få produceret et nyt aluminiumsprofil. Da det blev monteret, stod stoffet fuldstændig som et bræt, helt udspændt. I løbet af udviklingsprocessen gik det op for Jesper Nielsen og Jørn Krab, at løsningerne var nyskabende og burde Soft Cells er konstrueret med en aluminiumsramme, som stoffet spændes ud over. Skjult inden i profilet sidder et andet aluminiumsprofil og en fjederspænding, der gør, at stoffet altid sidder stramt hen over rammen. Panelerne påvirkes ikke af fugt- og temperatursvingninger, da stoffet bliver trukket ind i rammen, når det giver sig. 12

15 beskyttes. De indgav derfor patentansøgning, og fik patenteret såvel hjørneløsningen, som tilspændingssystemet og måden, hvorpå stoffet fastholdes. Da de færdige paneler var monteret i Swiss Re, inviterede John Small fra Foster + Partners Jesper Nielsen og Jørn Krab til frokost i Swiss Re, så de kunne se resultatet. Til stede var også administrerende direktør i Kvadrat, Anders Byriel, og John Small var så glad for projektet, at han opfordrede parterne til at gå sammen om at udvikle det specialdesignede vægelement til et egentligt produkt. Joint forces Udviklingsprojektet er altså ikke resultat af en velovervejet strategisk plan mellem to virksomheder, men derimod i sit udgangspunkt en heldig konsekvens af at samle mennesker med en god idé og de nødvendige ressourcer, og ideen vækkede da også genklang hos begge parter. Kvadrat så nemlig muligheden for at kunne udvide forretningen fra udelukkende at sælge møbelstoffer og gardinstoffer til også at omfatte en egentlig arkitektonisk komponent, mens Art Andersen men- te, at Kvadrat med sin velorganiserede salgsorganisation og en allerede etableret kundeportefølje til det nye produkt måtte være en ideel samarbejdspartner. Akustisk merværdi I dag viser akustiske målinger af Soft Cells, at de forbedrer det akustiske miljø for frekvenser, der ligger mellem 200 og 4000 Hz, med særlig god virkning omkring 1000 hertz, som er det frekvensområde, hvor tale ligger. Oprindelig var akustikken imidlertid slet ikke en del af konceptet: Alle var enige om, at produktet så godt ud, og arkitekterne ville gerne bruge det, men det var vigtigt, at det kunne andet og mere end at se godt ud. Vi begyndte derfor at fokusere på at regulere akustikken og holdt stædigt fast i, at vi ikke ville gå på kompromis med ideen om at udspænde stof på en ramme, sådan at det lyder lidt som et trommeskind, når man slår på det. Vi ønskede ikke at fylde rammen op med et bagvedliggende isoleringsmateriale, og det viste sig at være et godt valg, for en række markedsundersøgelser blandt arkitekter i Tyskland dokumenterede, at ideen om ikke at bruge mineraluld vandt genklang ikke mindst af miljømæssige årsager. Derfor koblede vi akustikeren Niels Jordan på projektet med den opgave at undersøge, om det var muligt at regulere akustikken ved hjælp af en membran af stof. Det viste sig at være vigtigt, at der var to lag stof, fordi det er mellemrummet mellem de to lag, som fanger lyden og dermed nedsætter efterklangstiden betragteligt. Hvis der kun er ét lag, bliver den akustiske effekt ringe, for så går lydbølgerne blot gennem stoffet, rammer bagvæggen og går tilbage igen. Samtidig kæmpede vi med spørgsmålet om brandsikkerhed. Da vi gik i gang med projektet, var det faktisk i strid med gældende brandregler, og vi forsøgte derfor at finde et materiale, der kunne overholde de brandkrav, som gælder for bygningsdele, det vil sige et materiale i brandklasse 1. Vi var ude efter en overflade, der var lidt filtagtig af hensyn til akustikken, men som samtidig ikke kunne brænde. Det var altså to ting, som nærmest modarbejdede hinanden. Soft Cells laves i rammestørrelser op til 1500 X 6000 mm, i fire forskellige stoflige kvaliteter og utallige farver. DESIGN 13

16 Det, som sidste ende reddede projektet, var, at brandreglerne blev ændret, således at de fulgte de europæiske brandklasser, hvor tingene opdeles efter graden af røgudvikling. Det viste sig, at et af Kvadrats stoffer lige levede op de nye brandregler, og det betød, at vi overhovedet kunne komme videre. Produktet præsenteres Produktet blev første gang præsenteret på messen Orgatec i Köln i 2006 som en prototype og produceres i dag på en fabrik i Polen efter produktionsprincipper, der er væsentligt mere sofistikerede, end da prototypen blev samlet på messen af komponenter, som kun næsten virkede. Soft Cells kan leveres i rammestørrelser fra 200 x 200 mm op til 1500 x 6000 mm, afhængig af stoftype, som vælges blandt fire mulige kvaliteter fra Kvadrat, og kan tilpasses kundens ønsker om form og farver, ligesom det er muligt at skifte stof efter ibrugtagning. Efter godt et års markedsføring findes, som nævnt i indledningen, flere referencer på nybyggerier, hvor brugen af Soft Cells er integreret i projekteringsfasen, men et andet anvendelsesområde er det såkaldte post-fit. Begrebet dækker over akustisk tilpasning af en bygning, efter den er taget i brug, når det viser sig, hvordan akustikken i den reelt fungerer, og om der er et godt lydmæssigt arbejdsmiljø. Og i en tid hvor de fleste bygherrer endnu sværger til storrumskontorer med brug af meget glas, beton og andre hårde overflader, er det en ikke uvæsentlig opgave, som altså kan løses ved hjælp af Soft Cells. Fremtidens Soft Cells I løbet af foråret 2008 begyndte omridset af Soft Cells version 2.0 at tegne sig. Jesper Nielsen deltog nemlig sammen med direktøren for virksomheden Soft Cells, Henrik Holm, direktøren for Kvadrat, Anders Byriel, og en lang række udefra inviterede eksperter i en strategiworkshop arrangeret af Byggeriets Innovation. De har fulgt udviklingen af produktet fra sidelinjen siden 2005 med det formål at kunne yde strategisk rådgivning i for- I DR Byen hænger Soft Cells-panelerne frit i rummet som en baldakin, der har et tredobbelt formål: at markere området omkring receptionen, at forbedre akustikken og at skærme af for generende lysindfald. 14

17 bindelse med den fremtidige organisation, fortsatte produktudvikling samt ikke mindst proces- og salgsfunktionerne og dermed bidrage til at indkredse, hvilken vej virksomheden skal gå fremover. I første omgang handler det dog om at tune og raffinere den akustiske formåen yderligere, således at produktet kan bruges til flere formål: Vi vil ikke have, at produktet kun har én specifikation, det skal kunne justeres til at opføre sig optimalt i enhver akustisk henseende. Det kan det til en vis grad i dag, fordi vi kan veksle mellem et udvalg af stoffer på den forreste og bageste del og variere, hvor langt vi placerer det fra væggen, men på længere sigt vil det være noget, som skal ligge i selve produktet. Vi har også talt om at udvikle indeklimatiske eller temperaturregulerende features, og på længere sigt er det ambitionen at løse flest mulige klima- eller miljømæssige problemer med så lidt materiale som muligt. Ideen er, at det skal indgå ikke som en afhjælpende faktor men som en aktiv del af rummet. Det er ikke tænkt til at redde andres katastrofer, men skal være et element, man kan bruge til at skabe et helt specifikt akustisk miljø, slutter Jesper Nielsen. Soft Cells er i dag et fuldt ejet datterselskab af Kvadrat med Henrik Holm som direktør og med Jesper Nielsen som deltids-designdirektør, en stilling han varetager sideløbende med sin stilling hos Dissing+Weitling. Kvadrat følger den videre udvikling på et strategisk plan og følger markedsudviklingen samt sikrer, at distributionen er på plads. Virksomheden Soft Cells flytter i april 2009 ind i Pakhus 48 i Københavns Frihavn. Væggene i den symfoniske sal i Musikhuset Aarhus nye tilbygning er dækket af 150 røde Soft Cells-paneler i varierende størrrelser. Alle rammerne er beklædt med to lag stof, og mellemrummet mellem lagene er med til at nedsætte efterklangstiden. DESIGN 15

18 KORT NYT ARKITEKTUR I KULTURNATTEN Fredag den 10. oktober er det igen Kulturnat i København. Over 200 museer, teatre, ministerier, biblioteker og mange andre inviterer på kulturoplevelser ad libitum over hele byen for et Kulturpas til 75 kr. Natten byder på masser af arkitektur og design: Tietgenkollegiet i Ørestad Nord, prisbelønnet og beundret, inviterer på rundvisning. Kunstakademiets Arkitektskole åbner fx ekstraordinært sin historiske stolesamling for publikum og har fernisering på udstillingen Female Forces of Architecture / 100 Years Anniversary. Hele familien kan bygge drømmebyer i Lego, gå til tegnekonkurrence eller være med i en stor interaktiv skyggebillede-installation. Dansk Arkitektur Center inviterer på indlæg fra Byggeriets Innovation, Cph X og Bæredygtige Byer, og også DAC s nabo, Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, holder åbent hus ligesom Københavns Universitet, der byder på foredrag om universitetets hovedbygning og udsmykning, et gulaldermonument inden for dansk arkitekturhistorie. Eller hvad med at tage til japansk workshop for børn og voksne med japanske drager, origami, figurer i fimo-ler og smagsprøver på japansk slik! I alt 500 kulturoplevelser på én nat. Natten den 10. oktober er også kulturnat flere andre steder i landet bla i Århus, hvor man med et nattegn til 60 kr. fx kan opleve Arne Jacobsens rådhus i nyt lys, med dans og teater i tårnet og i rådhushallen. Man kan også komme på rundvisning i Hack Kampmanns toldkammerbygning og til åbent hus i Arkitektskolen Aarhus, eller hvorfor ikke tage en tour de chambre på Hotel Radisson med inspirerende room service i form af musik, kunstinstallationer og performance? TAG UDFORDRINGEN OP Tilgængelighed tag udfordringen op! er titlen på en ny netbaseret eksempelsamling til brug i arkitekturundervisningen. På kan studerende og deres undervisere blive klogere på tilgængelighed og brugergrupper; de kan se inspirerende eksempler på tilgængelig arkitektur, og de kan både se og selv bidrage med videoklip af gode og dårlige løsninger. Arkitektskolen Aarhus er en af de uddannelsesinstitutioner, der allerede har taget udfordringen op. Her har de studerende deltaget i fokusgrupper og bidraget til eksempelsamlingen med behov og ønsker. Tilgængelighed tag udfordringen op! er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center som en del af regeringens arkitekturpolitik. MØBLER MED INTERNATIONALT PERSPEKTIV Næste år skal Danmark som bekendt være vært for FN s Klimakonference, COP15. I 12 hektiske dage i december vil verdens øjne være rettet mod København, og nu har Udenrigsministeriet fundet på at benytte denne enestående chance til at promovere nyt dansk design gennem udskrivelsen af en møbelkonkurrence. Det, man efterlyser, er møbler, der kan befolke konferencecentrets loungeområde bæredygtige, innovative møbler, der leger med begrebet dansk design og giver det en ny drejning. Fristen for indlevering af skitser er 1. februar Blandt de indleverede forslag udvælges op til 10 vindere, som får lov at møblere hver sin niche i konferencecentrets loungeområde: a chance in a lifetime. Læs mere om konkurrencebetingelserne på MERE MULTI I MULTIBANER De senere år er multibaner mindre kunststof- eller asfaltbaner, der lægger op til en bred vifte af sportsaktiviteter blevet et populært indslag i byerne. Lokale- og Anlægsfonden har siden 2003 støttet opførelsen af 69 multibaner, der bliver brugt meget men alligevel er der noget, der mangler: Brugen af multibanerne har vist sig at være ret ensidig det er mest fodbold, basketball og hockey, der spilles mens de mindre børn og pigerne ofte føler sig uvelkomne. Derfor har Lokaleog Anlægsfonden bedt tegnestuen Peter Holst Plan & Landskab og det multidisciplinære firma Bosch & Fjord om at hjælpe sig med at forbedre konceptet, redefinere multibanernes formgivning og komme med forslag til, hvordan man kan skabe rum til ophold og samvær i forbindelse med banerne. Projekterne tager afsæt i Skåde Skole ved Århus, men det er tanken, at ideerne skal brede sig til hele landet. fonden.dk Af Anne-Marie Gregersen og Cornelius Colding 16

19 ARKITEKTUR PÅ HØjE HÆLE Den irakisk-fødte stjernearkitekt Zaha Hadid (Ordrupgaards tilbygning) har kastet sig over et nyt felt: modedesign. Hun har kreeret en drøm af et par øko-plasticsko for den brasilianske skofabrikant Melissa. Her genfinder man mange af de elementer, vi kender fra hendes bygninger: de svungne linjer, der er inspireret af biologiens verden, udskæringerne og de diagonalt krydsende bånd. Men Hadid er ikke kommet sovende til det. Selv med mine 30 års erfaring inden for arkitektur og design har dette projekt været en meget stor udfordring, både hvad angår udformningen og den tekniske udførelse. Men det lykkedes gennem et tæt samarbejde med Melissa at overføre mit design til virkelighedens verden, forklarer den modeskabende arkitekt. For Hadid er æstetikken det primære, og hun er ikke kendt for at tage de store hensyn hverken til funktion eller komfort. Er man imidlertid parat til muligvis at måtte lide for skønheden, kan man blive ejer af dette lille stykke arkitektur for knap kr. PLAcERBAR.cOM Fire studerende fra Arkitektskolen Aarhus Line, Ashkan, David og Søren er gået sammen om at skabe en ny platform for salg af arkitektur. De har oprettet hjemmesiden hvor danske arkitekters skitseprojekter samles på ét sted. Ambitionen er at bringe spændende og levende arkitektur ud til alle, og at give de mange visionære projekter der af den eller eller anden grund ikke blev bygget en ekstra chance. Det at hyre en arkitekt til at tegne et hus, man endnu ikke har set, er for mange en fjern tanke. Men i Placerbars stadigt voksende arkiv med tegninger og modeller af alt fra flydende boliger til bæredygtige enfamiliehuse og større boligprojekter kan folk, der går i byggetanker, i ro og mag søge inspiration og på på jagt efter projektet, der passer til lige deres behov. Placerbar formidler kontakten, og viderebearbejdningen af projektet sker så i dialog mellem bygherre og arkitekt. Det er gratis at få præsenteret sit projekt på Placerbar; man betaler først, når det er blevet solgt. Så skynd dig at grave dine gode men urealiserede ideer frem af gemmerne! lyder opfordringen fra de fire initiativtagere. KOKON TIL 17 MILLIONER INSEKTER Den 30. september åbner Darwin Centeret, Arkitektfirmaet C.F. Møllers nye tilbygning til Naturhistorisk Museum i London. Udvidelsen, der er den vigtigste i museets 127-årige historie, skal huse den enestående samling på 17 millioner insekter og tre millioner planter samt arbejdende laboratorier for 220 forskere fra hele verden. Og bygningens symbolsprog er ikke til at tage fejl af. Centeret er formet som en enorm silkekokon beskyttet af et glasatrium og rummer en fantastisk skat: selve evolutionen, fortæller partner hos C.F. Møller, Anne Maria Indrio. En så udtryksfuld og ikonisk form bør kun bruges, når forholdet mellem bygningen og fortolkningen af den er helt indlysende, men det er det i dette tilfælde. Den otte etager høje kokon er med sin længde på 60 meter, højde på 28 meter og bredde på 12 meter den største kurvede bygning opført i sprøjtebeton i Europa. Den danske tegnestue vandt opgaven i en international konkurrence i POETISK SKÆRM Foto: Torben Eskerod Time to Design new talent award er en ny designpris, der skal skabe opmærksomhed om unge talenter og deres projekter. Prisen er blevet til i et utraditionelt samarbejde mellem designproducenten Normann Copenhagen, Link UP, unge arkitekter og designeres netværk, og Statens Værksteder for Kunst og Håndværk på Christianshavn, og den uddeles en gang om året første gang til den amerikansk bosatte arkitekt Anne Romme og hendes skulpturelle rumdeler, Saturated Porosity. Det poetiske vinderprojekt gør brug af digitale teknikker og abstrakte geometriske mønstre, der bla er inspireret af mellemøstlig ornamentik. Tanken er, at kombinationen af skiftende lys og ornamentets rytmiske gentagelser skal give en sanselig rumoplevelse, som ændrer sig, efterhånden som man bevæger sig igennem rummet. Med prisen følger et tre-måneders arbejdsophold på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, hvor Anne Romme vil få lejlighed til at realisere projektet i fuld skala. Læs mere på Foto: Morten Nilsson NEWS 17

20 landsbynetværk strategi for fremtidens landsbyer Afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus: De seneste årtiers byudvikling i Danmark har skabt et stort pres på landdistrikterne nær storbyerne. Alt tyder på, at denne udvikling fortsætter i fremtiden, og derfor er det nødvendigt at tage stilling til, hvordan denne byvækst skal udformes. Kan man bygge i landdistrikterne med respekt for de eksisterende landsbyer, sådan at landskabet tilgodeses? Af cand.arch. Marie Staal Pedersen og cand.arch. Pernille Overgaard Jensen LANDSKABSPUNKT OFFENTLIG TRANSPORT LANDSKABSBY LOKALT BYLANDSKAB URBANLANDSBY KULTURLANDSBY LANDSKABSPUNKT Marie Staal Pedersen og Pernille Overgaard Jensen foreslår med afgangsprojektet Landsbynetværk Strategi for fremtidens landsbyer en byvækststrategi, hvor man bygger i det åbne land i samspil med de eksisterende landsbyer. 18