Årsberetning Det Centrale Handicapråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning Det Centrale Handicapråd"

Transkript

1 Årsberetning Det Centrale Handicapråd

2 Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: Fax: Teksttelefon: Mail: Hjemmeside: Beretningen udgives også på DAISY og diskette og ligger desuden på Det Centrale Handicapråds hjemmeside Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse Redaktion: Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Sekretariatskoordinator Ane Esbensen Kommunikationsmedarbejder Christine Bendixen Fotos: Istockphoto Marts 2009 Oplag: Tryk: Scanprint a/s ISBN

3 Årsberetning 2008 Det Centrale Handicapråd

4

5 7 10 Indhold Forord: Mere forskning er nødvendig Temaartikler: Vand kan løbe opad Forsikringsordninger 20 Rehabilitering Sektorområder: Beskæftigelse Sundhed Tilgængelighed Uddannelse Sektorområder: Velfærd Retsvæsen Koordination og strategi Fra vores egen verden 55 DCH s medlemmer Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd

6

7 Forord: Mere forskning er nødvendig Der mangler forskning og videnskabelig opmærksomhed på handicapområdet. Selv den, der gerne vil en mere videnskabelig og forskningsbaseret tilgang, vil have svært ved at finde relevant viden. Hvis vi ikke til stadighed bringer ny viden i spil, udvider værktøjskassen og udfordrer de overleverede sandheder, så går den handicappolitiske udvikling i stå. Det er helt afgørende for en fortsat udvikling og modernisering af den handicappolitiske indsats, at vi får forskning i nye metoder og tilvejebringelse af solide data om de vilkår, der gælder for forskellige handicapgruppers livsbetingelser. Derfor har Det Centrale Handicapråd ad flere omgange taget initiativ til at stimulere interessen for forskning inden for handicapområdet. Der foregår selvfølgelig en løbende vidensproduktion og praksisnær udvikling, men der er behov for egentlig forskning for at sikre, at området får tilført ny ilt. Sidemandsoplæring og en udelukkende erfaringsbaseret læringskultur er ikke tilstrækkelig garant for den nødvendige faglige fornyelse og dynamik. Omsorg og støtte til mennesker med funktionsnedsættelse produceres ikke alene med hjertet, men også med hjernen. Hvorfor mangler der forskning? Forklaringerne på den svage forskningsmæssige interesse er givetvis mange. Det kan for eksempel skyldes, at de personalegrupper, som arbejder i felten inden for handicapområdet, typisk er uddannet inden for uddannelser, som har en ret svag forskningstradition. Det kan også have betydning, at de mange akademikere, som arbejder med handicapområdet i centraladministrationen og de kommunale forvaltninger, aldrig er blevet tilbudt uddannelse, som relaterer sig specifikt til handicapområdet. Dertil kommer, at området mangler status, og det har derfor været svært at skaffe midler og forskningsmæssig opmærksomhed på området.

8 Den praktiske konsekvens er, at den daglige indsats i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser på en lang række områder mangler faglig tyngde og videnskabelig eller forskningsmæssig begrundelse. Der findes et vækstlag Gennem de seneste år har vi heldigvis set en vis udvikling i retning af større interesse for forskning på handicapområdet. Vi mener at kunne se, at der i stigende grad er studerende, som skriver kandidatspeciale inden for handicapområdet, ligesom vi kan se, at der er studerende, som fortsætter til ph.d.-niveau inden for temaer, som har relation til handicapområdet. Der er med andre ord et vækstlag og en talentmasse, som er interesseret i at forske i handicaprelaterede emner. Men der er samtidig en række faktorer, som virker negativt stimulerende på interessen. På det individuelle niveau er vækstlaget begrænset af, at der ikke er nogen meget oplagte og synlige karriereveje. Og på det forskningsstrategiske niveau er det en stor svaghed, at der ikke findes et samlet miljø, hvor de, der forsker inden for handicapområdet, er synlige for hinanden, hvor forskningsmæssige resultater kan værdiforøges, ved at andre bygger videre og ovenpå, og hvor synergier og produktive fællesskaber kan opstå. Derfor er der behov for en målrettet stimulering af forskningen i handicaprelaterede temaer en stimulering, som: fokuserer på et relativt velafgrænset forskningsfelt, så de begrænsede ressourcer koncentreres frem for at spredes har fokus på at skabe et forskningsmiljø, hvor de involverede forskere er synlige for hinanden og forventes at indgå i en produktiv udveksling af viden og resultater bevidst underbygger sammenhæng mellem den forskning, der støttes, og uddannelse af nye kandidater involverer mennesker med funktionsnedsættelser som ligeværdige partnere i forskningen om dem selv Selv en relativt beskeden, men veltilrettelagt indsats vil kunne bidrage til etablering af en positiv udviklingsspiral. Hvordan kan det gøres? Formålet med et forskningsinitiativ er selvfølgelig at skabe ny viden og dermed en bedre indsats til fordel for mennesker med funktionsnedsættelse. For at indfri dette overordnede mål er det et nødvendigt første skridt på vejen, at der skabes et egentligt forskningsprogram en mistbænk, som forskere og forskerspirer, der ønsker at forske inden for handicapområdet, kan gå til. Her skal man dels kunne søge økonomisk støtte til konkrete projekter inden for et afgrænset og foruddefineret forskningsfelt, og dels skal man kunne blive en del af et fagligt miljø. Et naturligt samlingspunkt for et sådant forskningsprogram kunne være et forskningsprofessorat på en anerkendt og for området relevant forskningsinstitution. Forskningsprofessoratet 8

9 skal være forskningsområdets ansigt udadtil og bidrage til at løfte handicapforskningen ind i en statusmæssig anden division end den, området er i i dag. Hvad skal der forskes i? Handicapområdet er stort og vidtforgrenet, og behovet for forskning vil givetvis kunne påvises inden for et hvilket som helst af de mange områder. Hvis en forholdsvis begrænset forskningsindsats skal have effekt, så er det altafgørende, at forskningsprogrammet fokuseres. Der skal skydes med præcisionsammunition ikke med spredehagl. Der er brug for dybde frem for bredde. DCH er af den opfattelse, at et nyt forskningsinitiativ i første omgang skal have fokus på det humanistiske, sociologiske og samfundsvidenskabelige område. Der er behov for forskning, der har den funktionshæmmede borgers perspektiv og stiller den funktionshæmmede borgers spørgsmål. Den forskning, som vil gøre sig fortjent til prædikatet handicapforskning, er en forskning, som også forholder sig kritisk til, hvordan man værdigt og ligeværdigt gør en bestemt gruppe mennesker til genstand for udforskning og analyse. Der er brug for forskning, der forsøger at inddrage og involvere mennesker med funktionsnedsættelser i forskningen som andet og mere end objekt for forskningen. Et af de områder, hvor vi i særlig grad oplever behov for ny viden, er handicappedes levekår. Hvordan oplever (børn, unge og voksne) mennesker med en funktionsnedsættelse deres egen situation og tilværelse? Områder som kommunikation og selvbestemmelse med og for de svageste grupper mangler også mere tilbundsgående analyse. Vi har brug for viden, som kan sikre os, at selv de svageste og dårligst kommunikerende også bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv. Samtidig mangler vi viden om effekten af forskellige former for socialpædagogiske tiltag for eksempel over for personer med udviklingshæmning, som har begået kriminalitet og også på områder som mennesker med funktionsnedsættelser og medierne er der behov for øget indsigt. Det Centrale Handicapråd inviterer alle private såvel som offentlige aktører til at indgå i et samarbejde om at skabe et udviklingsorienteret forskningsmiljø, som kan få viden til at vokse, med det formål at skabe de vidensmæssige forudsætninger for, at mennesker med en funktionsnedsættelse får mulighed for at leve en tilværelse defineret af dem selv og på egne vilkår. Ester Larsen formand

10 Temaartikel: Vand kan løbe opad Tænketank skal skabe en ny vision for og geninstallere entusiasmen på botilbudsområdet. Det tog for alvor fart med Strandvænget i februar 2007, og efterfølgende har det udviklet sig til en steppebrand af grimme historier om forholdene i vores botilbud for mennesker med udviklingshæmning og andre betydelige funktionsnedsættelser. Selv om de negative historier langt fra tegner det fulde billede af botilbudsområdet, sætter de en dagsorden, som vi anstændigvis må reagere og handle på. Vi har ganske vist nedlagt de store statslige totalinstitutioner, og selve institutionsbegrebet blev formelt skrevet ud af serviceloven i Men stribevis af rapporter og de alt for mange skandalesager viser med al mulig tydelighed, at institutionstænkningen, den kultur, de holdninger og det menneskesyn, som forbindes med institutionsbegrebet, lever videre. Afmagt, dehumanisering og kynisme synes desværre at være en del af dagens orden i en ikke ubetydelig del af de botilbud, nogle mennesker med funktionsnedsættelse har som hverdag. Strandvænget var ikke en enlig svale, snarere toppen af bjerget. Men Strandvænget har ikke udløst den lavine af initiativer og handlinger, som det umiddelbare postyr gav håb om. Der synes tværtimod blot at være føjet endnu et kapitel til glemmebogen. End ikke den aktuelle diskussion om fremrykning af offentlige anlægsopgaver har bragt botilbudsområdet på banen. Der er derfor i den grad behov for, at bestyrtelsen over de forhold, vi blev vidne til, også resulterer i, at der handles. At der sættes processer i gang, som kan sikre, at der sker forandringer. Det Centrale Handicapråd (DCH) har derfor, som varslet af Ester Larsen i forordet til Det Centrale Handicapråds beretning fra 2007 og med inspiration i FN s Handicapkonvention, taget initiativ til at beskrive og etablere en tænketank, som helt grundlæggende skal udfordre den måde, hvorpå vi i dag tænker og organiserer botilbudsområdet. I konventionens artikel 19 hedder det således blandt andet at personer med handicap [skal have] mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod 10

11 med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform Opgør med 0-fejlskulturen DCH er ikke de eneste, der har fundet anledning til at reagere på de talrige skandalesager. Men desværre synes hovedtendensen i reaktionerne at være et krav om yderligere kontrol og mere tilsyn. Der må nødvendigvis være kontrol og tilsyn i et sådant system. Offentlige myndigheder kan ikke påtage sig ansvaret for menneskers ve og vel, uden der føres kontrol og tilsyn med, at opgaven udføres forsvarligt. Men mere kontrol og mere tilsyn er ikke svaret på de problemer, vi har set. Tværtimod. Skal man gøre op med mistilliden og 0-fejlskulturen, så gøres det ikke ved at intensivere fejlfindingen og kontrollen. I stedet for at møde medarbejdere og ledelse med yderligere negative forventninger, skal vi forsøge at vende forventningsspiralen, så man kan få genskabt entusiasmen, genopbygget selvværdet, den faglige stolthed og oplevelsen af at være del af et påskønnet og ambitiøst fælles projekt, som handler om mennesker, faglighed og etik. Der findes bestemt eksempler på gode og velfungerende botilbud, som fortjener at blive fremdraget til efterligning. Men det er DCH s generelle oplevelse, at indsatsen har tabt momentum og har mistet engagement og fokus, fordi det overordnede mål og visionerne er blevet utydelige og udviskede. Politikere, administratorer, den lokale ledelse og medarbejderne er i konstant risiko for at fare vild i mangel på en fælles overordnet vision, som kan give retning til indsatsen. Fraværet af en national, synlig og skarp målsætning for indsatsen overlader det i alt for høj grad til den enkelte ledelse og den enkelte medarbejder at finde sin egen motivation og drivkraft. Derfor skal vi have sat skub i en proces, som kan vende bøtten og sætte en positiv udviklings- og forventningsspiral i gang. Vi skal have vandet til at løbe den anden vej. Den proces har en af Danmarks store private fonde TrygFonden gjort det muligt for Det Centrale Handicapråd at gå i spidsen for. TrygFonden har doneret midler til, at der kan etableres en tænketank, som skal skabe en ny vision for den fremtidige udvikling og fornyelse af botilbudsområdet. Arbejdet med tænketanken kommer til at bestå af en tretrinproces: Første fase Her er tale om en researchfase, hvor der indsamles data og hentes inspiration fra fremtidsanalyser, udenlandske erfaringer, nationale og internationale forskningsrapporter og konkrete hverdagserfaringer hos de mennesker, som bor i botilbud, deres pårørende og personalet. Første fase skal give et grundigt og dækkende vidensgrundlag for drøftelserne i anden fase. Der skal være et præcist vidensgrundlag for, hvor vi står lige nu, og hvad tendenserne i normalområdet siger om krav og forventninger til byplanlægning, boligindretning etc. Første fase skal udpege de fremtidige udfordringer og perspektiver, sådan som de kan kortlægges gennem forskningsrapporter, interview og fremtidsanalyser med henblik på at skabe et grundigt og ambitiøst afsæt for det efterfølgende visionsarbejde i anden fase. Som afslutning på første fase etableres selve tænketanken. Tænketanken sammensættes, så den får en samlet størrelse på cirka 20 personer. Medlemmerne af tænketanken udpeges efter forskellige kriterier: 11

12 Tænketank skal sætte skub i udviklingen på botilbudsområdet Anden fase Anden fase er visionsskabelsesfasen. Her skal i første omgang formuleres en overordnet og langsigtet vision for udviklingen af botilbudsområdet. Med udgangspunkt heri udvikles en række konkrete værktøjer, guidelines og forslag, som understøtter implementeringen af den overordnede vision. Nogle af de temaer, man kunne forestille sig tænketanken drøfte og komme med løsningsforslag til, er: botilbuddenes integration i den almindelige fysiske planlægning og i byplanlægningen byggestil, boligernes størrelse og faciliteter Personer, som kommer udefra. Det vil sige personer, som ikke nødvendigvis tidligere har haft berøring med handicap- og botilbudsområdet, men er anerkendte for deres evne til at tænke nyt og udviklingsorienteret, at tænke i mennesker, helheder og etik. Kapaciteter, som har en personlig relation til området. Det kan være erhvervsledere, offentlige topchefer, mediepersonligheder eller politikere, som har personlig erfaring med botilbudsområdet. Det vil typisk være pårørende, men også andre relationer kan være aktuelle. Praktikere og kapaciteter, som kommer indefra. Det kan være personer, som arbejder på botilbud i ledelse eller som medarbejdere, centralt placerede handicappolitikere, for skere med erfaring fra området, centralt placerede embedsmænd fra kommuner og lignende. tilrettelæggelse af overgangen fra det gamle til det ny håndtering af konflikten mellem boligen som hjem og som arbejdsplads tilrettelæggelse af en reel borger- og brugerinddragelse om øget brug af personlige hjælpere kan bidrage til øget integration, et mere selvstændigt og mindre institutionsagtigt liv udfordringen omkring distribution af service til mennesker med funktionsnedsættelse, som ikke bor sammen klumpet på samme matrikel, men integreret og spredt rundt omkring i bymiljøet. Tænketanken skal også komme med konkrete bud på, hvordan man håndterer nogle af de barrierer, der kan være for implementering af en ny vision og en ny måde at tænke botilbud på: 12

13 praktiske, administrative og holdningsmæssige barrierer herunder også pårørendes holdninger ledelse og ledelsesuddannelse personale, personalekvalifikationer og personaleuddannelse Disse eksempler blot for at understrege, at en vision ikke kun er et slogan. Sloganet må følges til dørs med en stribe præcise svar på de væsentligste af de udfordringer, dilemmaer og spørgsmål, implementeringen af visionen hvirvler op. Succeskriteriet for tænketanken er, at den munder ud i en sammenhængende vision, som skal være retningsstyrende for indsatsen og genindføre entusiasmen og selvbevidstheden hos alle de mange aktører, som spiller en rolle i opsætningen af det liv, der skal leves i et hjem også der, hvor hjemmet er del af et offentligt servicetilbud. Forankringen skal bestå af en række mere langsigtede forankringsinitiativer. Det kunne eksempelvis være et antal udviklingsprojekter, hvor man i samarbejde med en eller to kommuner satte sig for at udmønte visionen i praksis i et antal demonstrationsprojekter. Et af de større initiativer, der bør drøftes i forbindelse med en implementeringsplan, er etablering af et Institut for kvalitetsudvikling af botilbudsområdet. Instituttet skal være en faglig spydspids, som kan møde personale, ledelse og forvaltninger i faglig øjenhøjde. Instituttet skal på sigt være den motor, som sikrer, at den nye vision og de nødvendige forandringer drives igennem, når Tænketanken har gjort sin del af arbejdet. fakta Tredje fase Her fokuseres der på forankring og implementering. Tænketankens medlemmer vælges ud fra, at de i kraft af deres position også skal bidrage væsentligt til forankringen. Tænketanksmedlemmerne bidrager til tænketanken som centrale videnshavere på området, men også som efterfølgende ambassadører og drivkraft for visionen, der hvor de virker til dagligt. Forankringens første del er omfattet af det projekt, DCH har fået støtte til fra TrygFonden. Men den væsentligste del af implementerings- og forankringsfasen skal formuleres i et selvstændigt projekt, som kræver yderligere midler og et selvstændigt projektdesign, som først kan laves, når tænketankens overvejelser er ved at være afsluttet. Botilbud i Region Nordjylland er generelt set de mindste: Botilbud efter servicelovens 108 har i gennemsnit 13,4 døgnpladser, mens botilbud efter almenboligloven i gennemsnit har 10,9 pladser. Botilbud i Region Hovedstaden er generelt set de største: Botilbud efter servicelovens 108 har i gennemsnit 30,7 døgnpladser, mens botilbud efter almenboligloven i gennemsnit har 32 pladser. 13

14 Status Som nævnt har TrygFonden bevilget midler til tænketanken. Det Centrale Handicapråds sekretariat er derfor netop nu i gang med at udarbejde en drejebog, som i detaljer beskriver de elementer, der skal indgå i arbejdsprocessen. Den første fase vil blive iværksat umiddelbart, mens fase to forventes at kunne iværksættes hen over årsskiftet 2009/10. For at sikre en fælles standard og et fælles værdigrundlag i udviklingen af botilbudsområdet, har DCH desuden opfordret Velfærdsministeriet til at tage et initiativ til at igangsætte et arbejde, som fører frem mod en samlet national udviklingsstrategi for botilbudsområdet. Strategien bør blandt andet indeholde: en afviklingsplan for 108-botilbud, som indebærer, at de relevante tilbud renoveres og konverteres til almenboligloven, mens resten nedlægges en udbygningsplan, som sikrer: at der er det nødvendige antal boliger til rådighed at der sættes systematisk ind for at sikre, at borgerne får reel indflydelse på, hvor og hvordan de ønsker at bo. Frit valg og reel borgerinddragelse er nøglen til et selvvalgt bosættelsesmønster og et helt centralt instrument til bekæmpelse af institutionalisering og ghettoisering at der sikres symmetri mellem udbuddet af boliger og den enkelte kommunes behov. Det kan indebære økonomisk støtte til nedlæggelse af nogle boliger og hjælp til opførelse af andre. Den aktuelle situation betyder, at kommunerne stort set udelukkende tænker i pladser og endnu værre tomme pladser. Forudsætningen for at tænke i boliger og hjem er, at man kommer ud af dette pladstyranni. at der laves en efter- og videreuddannelsesplan, som tager hånd om den løbende faglige ajourføring af alle personalegrupper. at der er kapacitet og kompetence til at sikre et decentralt tilbud, som mindst svarer til hidtidige mere centraliserede tilbud. Boligområdet udgør uden tvivl en af de næste årtiers største og mest komplicerede handicappolitiske udfordringer. Hvordan skal området tænkes? Hvilke, hvor og hvor mange boliger skal der bygges? Hvordan forvalter og fornyer vi de boliger, vi allerede har? Hvordan får vi sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter boliger? Hvordan sikrer vi, at borgerne får det, de gerne vil have og har brug for? Hvordan håndterer vi adskillelsen mellem bolig og den personlige og praktiske hjælp, borgeren har brug for? Spørgsmålene er mange, og nu er tiden for alvor inde til at forsøge at finde nogle brugbare svar. 14

15 fakta I 2008 havde 69 kommuner 784 personer på venteliste til et længerevarende botilbud og 255 personer til et midlertidigt botilbud 34 % af 69 kommuner siger, at der oftest kun gives ét tilbud, 24 % siger, at borgeren ofte vil få valget mellem to tilbud, men kun 1 % kan tilbyde valg mellem tre tilbud I 2008 havde 69 kommuner truffet politisk beslutning om en nettoudvidelse af boligkapaciteten på 218 boliger Der er cirka botilbud for voksne med handicap. Heraf er cirka oprettet efter almenboliglovens 105, mens er oprettet efter servicelovens af 69 kommuner vurderer, at borgerne ofte eller af og til ønsker at flytte til et andet tilbud. 33 kommuner siger, at borgeren ønsker at flytte i en selvstændig bolig uden for bofællesskabsrammer 28 % af 69 kommuner mener, det kan lade sig gøre, at to personer flytter sammen inden for et år. 9 % mener inden for 2 år, mens 35 % mener, det vil tage adskillige år eller være umuligt. De sidste 28 % har oplyst andet Kilde: Tallene er taget fra en botilbudsanalyse gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede. Se 15

16 Temaartikel: Forsikringsordninger Dele af det traditionelle danske velfærdssystem er under ombygning. Ikke mindst den demografiske udvikling synes at sætte selv nogle af de grundlæggende principper i velfærdssystemet under pres. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder bliver mindre, mens gruppen af ældre og især gruppen af meget ældre vokser. Der bliver ganske enkelt færre til at forsørge flere. Det afføder debat om, hvorvidt vi fortsat har råd til en række velfærdsgoder. Debatten udfordrer princippet om universalitet det vil sige princippet om, at de generelle velfærdsydelser er til rådighed for alle uanset indkomst. Sidst, men ikke mindst, sætter debatten spørgsmålstegn ved, om de fleste velfærdsydelser fortsat kan være skattefinansieret, eller om de i højere grad skal finansieres gennem mere forsikringsbaserede ordninger. En sådan udvikling får også konsekvenser for mennesker med funktionsnedsættelse. En væsentlig nedgang i arbejdsstyrken vil på positivsiden muligvis gøre det lettere for mennesker med funktionsnedsættelse at få og bevare en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Omvendt vil et stærkere fokus på forsikringsordninger kunne få negativ indflydelse på mennesker med funktionsnedsættelses adgang til en række tilbud og ordninger, fordi de vilkår, der stilles i forsikringsordningerne, ikke åbner adgang for personer med funktionsnedsættelser. Det kan for eksempel være et krav om en bestemt tilknytning til arbejdsmarkedet eller visse krav til helbredsforhold. Udviklingen er ny og konsekvenserne derfor vanskelige at forudsige, men Det Centrale Handicapråd (DCH) har i 2008 forsøgt at skyde sig ind på nogle af de fremtidsscenarier, den igangværende udvikling peger på. DCH har derfor haft en temadrøftelse om brugen af forsikringsordninger i forhold til pensions- og sundhedsydelser og de konsekvenser, det kan få for mennesker med funktionsnedsættelse. Indbetaling til arbejdsmarkedspensioner Et af de områder, hvor forsikringsprincippet synes at kunne få endog ganske omfattende konsekvenser for menne- 16

17 sker med funktionsnedsættelse, er på arbejdsmarkedspensionsordningsområdet. Meget har forandret sig, siden de første overenskomstaftaler om arbejdsmarkedspensioner blev indgået. I løbet af en relativ kort årrække har de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionsordninger fået en stor betydning for den enkeltes levestandard og forbrugsmuligheder efter tiden på arbejdsmarkedet, mens den arbejdsmarkedsuafhængige folkepension spiller en tilsvarende mindre rolle for de fleste. I Det Økonomiske Råds rapport fra foråret 2008 konkluderes det blandt andet, at udbygningen af de overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensionerne betyder, at de fleste erhvervsaktive sparer op til pension. En høj indkomst og fuldtidsarbejde øger ifølge rapporten sandsynligheden for at spare op til pension. Tidligere havde især personer med en videregående uddannelse en større sandsynlighed for at indbetale til en pensionsordning, men denne skævhed er ifølge rapporten udlignet qua de obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger. Det betyder, at de fleste af fremtidens ældre, som har en lang og stabil karriere på arbejdsmarkedet bag sig, vil have opsparet betydelige pensionsformuer. De vil af samme grund være meget mindre afhængige af offentlige overførsler end nutidens ældre. Samtidig fremgår det af Det Økonomiske Råds rapport, at der i dag er grupper, der ikke sparer op til deres pension, herunder nævnes personer uden for arbejdsstyrken. I den gruppe findes der et betydeligt antal mennesker med funktionsnedsættelser. SFI s rapport "Danskernes indbetalinger til pension Hvordan påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet de fremtidige pensioner? Sundhedsforsikringer retter sig primært mod ansatte i den private sektor bekræfter, at man i fremtiden i højere grad vil se folkepensionen suppleret med arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger. Den stærkere sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytning og indkomsten som pensionist kan have økonomiske konsekvenser for forskellige målgrupper. Ifølge rapporten indbetalte 90 % af danskerne i 2005 til ATP, SP, SAP (Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister), en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning. Undersøgelsen viser tillige, at der er meget stor forskel på, hvor stor en andel af indkomsten der betales til pension, alt afhængigt af, hvor længe personen har været i beskæftigelse. De grupper, der ikke indbetalte til pension i 2005, var primært førtidspensionister, efterlønsmodtagere, personer uden faglig uddannelse og selvstændige. Arbejdsmarkedspensioner til personer med funktionsnedsættelse Center for Ligebehandling af Handicappede gennemførte i 2007 en undersøgelse af ar- 17

18 bejdsmarkedspensioner til personer med funktionsnedsættelse ansat i job på ordinære vilkår og personer ansat i fleksjob. Centret konkluderede, at ingen af de 16 forsikringsselskaber/pensionskasser, der indgår i undersøgelsen, optager nye medlemmer uden at lægge vægt på helbredsforholdene. Når der ikke skelnes mellem helbredsproblemer, sygdom og funktionsnedsættelse, så er konsekvensen de facto negativ forskelsbehandling af personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger og ansatte i fleksjob. Problemet ligger i de forsikringsmæssige ydelser, som for eksempel invalidepensionen, og ikke så meget i alderspensionen. Ved de forsikringsmæssige ydelser har helbredsforholdene ved optagelsen stor betydning, idet personer med helbredsproblemer ofte vurderes til at udgøre en større risiko end andre i forhold til udbetaling af for eksempel invalidepension. Personer, der ansættes i fleksjob, har ifølge flere overenskomster mulighed for at fortsætte med at indbetale pensionsbidrag til en allerede eksisterende ordning på uændrede vilkår. Personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger, og som tidligere har været optaget i en pensionskasse, har som den bløde mellemvej mulighed for at videreføre pensionsordningen på individuelle vilkår i det selskab, som den allerede er etableret i. Men det er ikke altid, at arbejdsgiveren/arbejdsmarkedets parter tillader, at pensionsbidrag, der er en følge af den nye ansættelse, kan indbetales til den eksisterende pensionsordning. Fleksjobansatte og personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger, som ikke tidligere har haft en arbejdsmarkedspension på almindelige vilkår, er ikke omfattet af ovenstående kattelemme set i forhold til optagelse i en arbejdsmarkedspensionsordning. Sundhedsforsikringer Et af de andre områder, hvor forsikringsprincippet synes at buldre frem, er på sundhedsforsikringsområdet. Af Ugebrevet A4 fremgår det, at antallet af sundhedsforsikringer er vokset fra under i 2002 til over i Antallet af personer, som er omfattet af en sundhedsforsikring, er dog langt større, da forsikringen for eksempel kan omfatte hele hustanden. Mindst ni ud af ti sundhedsforsikringer er betalt af arbejdsgivere. Langt de fleste sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgivere findes blandt privatansatte, men også offentlige arbejdsgivere er begyndt at tilbyde sundhedsforsikringer som en del af lønpakken. Ligesom der stadig er en snæver sammenhæng mellem privat ansættelse og sundhedsforsikring, så er der også en snæver sammenhæng mellem uddannelse og sundhedsforsikring. Kun 39 % af de ufaglærte privatansatte har en sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren, mens det samme er tilfældet for hele 63 % af privatansatte med en videregående uddannelse. Arbejdserbevægelsens Erhvervsråd har for Ugebrevet A4 set nærmere på, hvem der bliver behandlet på sygehusene i Også denne undersøgelse tydeliggør, at det er de økonomisk svageste grupper (arbejdsløse og førtidspensionister), der ikke har sundhedsforsikrin- 18

19 ger. Ifølge undersøgelsen udgjorde arbejdsløse kun 5 % af de sundhedsforsikrede på privathospitalerne i Lederne udgjorde 39 %. Kun 1 % af patienterne var pensionister. Til sammenligning var der blandt patienter i det offentlige sygehusvæsen cirka 29 % pensionister. De langsigtede konsekvenserne af ikke at være omfattet af en sundhedsforsikring er selvsagt vanskelige at forudsige. Men den umiddelbare konsekvens er længere ventetid for de uforsikrede til relevant behandling. På lidt længere sigt kan man frygte, at der udvikler sig et sundhedsvæsen i to divisioner, hvor kun de med en sundforsikring vil have adgang til første division. Arbejdsmarkedstilknytning er vigtig Disse undersøgelser viser, at det primært er borgere med en arbejdsmarkedstilknytning og gerne en god og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, der er forsikrede i forhold til sygdom og alderdom. Hertil kommer, at sundhedsforsikringerne er langt mere udbredte i den private end i den offentlige sektor. Disse faktuelle forhold ved de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og de private sundhedsforsikringer kan have negativ betydning i forhold til gruppen af mennesker med funktionsnedsættelse på flere fronter: Sundhedsforsikringer retter sig primært mod ansatte i den private sektor. Det giver alt andet lige en skævhed i forhold til mennesker med en funktions- og arbejdsevnenedsættelse, idet der er en tendens til, at personer ansat på særlige vilkår oftest er ansat i den offentlige sektor. Kombineres dette med det forhold, at mennesker med funktionsnedsættelse generelt er dårligere uddannede end personer uden funktionsnedsættelse og i øvrigt har en lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, så er der en betydelig risiko for, at personer med funktionsnedsættelse hægtes af både i forhold til de private sundhedsforsikringer og i forhold til forbrugsmuligheder. Dette generelle billede bliver ikke bedre i en tid, hvor vi igen må forberede os på en periode med nedgang i beskæftigelsen, og hvor man må frygte, at personer med funktionsnedsættelse og/eller nedsat arbejdsevne vil være blandt den del af de beskæftigede, der først ryger ud i ledighed. Hvor er vi på vej hen? At tendensen går i retning af flere forsikringsordninger, er der næppe tvivl om. Udviklingen er imidlertid endnu så ny, at konsekvenserne dårligt kan aflæses. Men det er indlysende, at fortsætter den igangværende udvikling uden korrektioner, så vil mennesker med funktionsnedsættelser i kraft af deres svagere arbejdsmarkedstilknytning og de helbredsproblemer, som er iboende i funktionsnedsættelsen komme til at udgøre en økonomisk og sundhedsmæssig marginaliseret restgruppe. En restgruppe, som har markant dårligere forbrugsmuligheder, og som ikke får valget mellem et privat og et offentligt sundhedstilbud. Derfor er der et akut behov for korrektioner, så de grupper, som ikke kan bibeholde en acceptabel levestandard i alderdommen, fordi de ikke har optjent pension på arbejdsmarkedet, kompenseres herfor. Det kan gøres ved for eksempel at koble en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning på førtidspensionen, ved at forlænge de tilskud, som følger førtidspensionen, ud over folkepensionsalderen eller andre initiativer, som bryder sammenhængen mellem forsørgelsesgrundlaget og arbejdsmarkedstilknytningen for de grupper, som aldrig får chancen på arbejdsmarkedet. Problemerne er mange og komplekse. Derfor vil DCH fortsat følge udviklingen også i

20 Temaartikel: Rehabilitering meget mere end genoptræning Rehabilitering er et plusord, og et meget bredt et af slagsen. Der er forholdsvis stor enighed om, hvad rehabilitering er, men betegnelsen bruges alligevel om meget forskellige indsatser. Det er vigtigt, at begrebet ikke udvandes, men fastholdes, så der også gives rehabilitering til mennesker, som har brug for en omfattende, sammenhængende, koordineret og vidensbaseret faglig indsats. I 2004 udkom en hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Hvidbogen indeholder resultatet af, at mange parter havde sat sig sammen for at formulere en samlet definition af rehabilitering til brug for indsatsen i Danmark: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Med udgangspunkt i denne definition har Det Centrale Handicapråd sat fokus på rehabiliteringsbegrebet og på de formelle vilkår for rehabilitering i Danmark. FN s Handicapkonvention er med til at styrke den brede forståelse af, hvad rehabilitering egentlig er for noget. Konventionens artikel 26 handler om retten til habilitering og rehabilitering og betoner, at formålet er at støtte og fremme den enkeltes uafhængighed, udvikling af evner og deltagelse i alle livets forhold. Staterne forpligtes til at arrangere, styrke og udbygge omfattende habiliteringsog rehabiliteringstilbud og -ordninger, i særdeleshed inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. Dermed lægger konventionens forståelse af rehabilitering vægt på, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens behov og kan bestå i en meget sammensat indsats fra forskellige sider af samfundslivet. Når der er brug for flere forskellige faglige indsatser på samme tid, som skal resultere i en udvikling, borgeren selv ønsker og kan sætte sin vilje bag, så har vi at gøre med noget, som altid 20

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik 10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

ERHVERVET HJERNESKADE

ERHVERVET HJERNESKADE REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere