Årsberetning Det Centrale Handicapråd
|
|
- Gudrun Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsberetning Det Centrale Handicapråd
2 Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: Fax: Teksttelefon: Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: Beretningen udgives også på DAISY og diskette og ligger desuden på Det Centrale Handicapråds hjemmeside Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse Redaktion: Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Sekretariatskoordinator Ane Esbensen Kommunikationsmedarbejder Christine Bendixen Fotos: Istockphoto Marts 2009 Oplag: Tryk: Scanprint a/s ISBN
3 Årsberetning 2008 Det Centrale Handicapråd
4
5 7 10 Indhold Forord: Mere forskning er nødvendig Temaartikler: Vand kan løbe opad Forsikringsordninger 20 Rehabilitering Sektorområder: Beskæftigelse Sundhed Tilgængelighed Uddannelse Sektorområder: Velfærd Retsvæsen Koordination og strategi Fra vores egen verden 55 DCH s medlemmer Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd
6
7 Forord: Mere forskning er nødvendig Der mangler forskning og videnskabelig opmærksomhed på handicapområdet. Selv den, der gerne vil en mere videnskabelig og forskningsbaseret tilgang, vil have svært ved at finde relevant viden. Hvis vi ikke til stadighed bringer ny viden i spil, udvider værktøjskassen og udfordrer de overleverede sandheder, så går den handicappolitiske udvikling i stå. Det er helt afgørende for en fortsat udvikling og modernisering af den handicappolitiske indsats, at vi får forskning i nye metoder og tilvejebringelse af solide data om de vilkår, der gælder for forskellige handicapgruppers livsbetingelser. Derfor har Det Centrale Handicapråd ad flere omgange taget initiativ til at stimulere interessen for forskning inden for handicapområdet. Der foregår selvfølgelig en løbende vidensproduktion og praksisnær udvikling, men der er behov for egentlig forskning for at sikre, at området får tilført ny ilt. Sidemandsoplæring og en udelukkende erfaringsbaseret læringskultur er ikke tilstrækkelig garant for den nødvendige faglige fornyelse og dynamik. Omsorg og støtte til mennesker med funktionsnedsættelse produceres ikke alene med hjertet, men også med hjernen. Hvorfor mangler der forskning? Forklaringerne på den svage forskningsmæssige interesse er givetvis mange. Det kan for eksempel skyldes, at de personalegrupper, som arbejder i felten inden for handicapområdet, typisk er uddannet inden for uddannelser, som har en ret svag forskningstradition. Det kan også have betydning, at de mange akademikere, som arbejder med handicapområdet i centraladministrationen og de kommunale forvaltninger, aldrig er blevet tilbudt uddannelse, som relaterer sig specifikt til handicapområdet. Dertil kommer, at området mangler status, og det har derfor været svært at skaffe midler og forskningsmæssig opmærksomhed på området.
8 Den praktiske konsekvens er, at den daglige indsats i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser på en lang række områder mangler faglig tyngde og videnskabelig eller forskningsmæssig begrundelse. Der findes et vækstlag Gennem de seneste år har vi heldigvis set en vis udvikling i retning af større interesse for forskning på handicapområdet. Vi mener at kunne se, at der i stigende grad er studerende, som skriver kandidatspeciale inden for handicapområdet, ligesom vi kan se, at der er studerende, som fortsætter til ph.d.-niveau inden for temaer, som har relation til handicapområdet. Der er med andre ord et vækstlag og en talentmasse, som er interesseret i at forske i handicaprelaterede emner. Men der er samtidig en række faktorer, som virker negativt stimulerende på interessen. På det individuelle niveau er vækstlaget begrænset af, at der ikke er nogen meget oplagte og synlige karriereveje. Og på det forskningsstrategiske niveau er det en stor svaghed, at der ikke findes et samlet miljø, hvor de, der forsker inden for handicapområdet, er synlige for hinanden, hvor forskningsmæssige resultater kan værdiforøges, ved at andre bygger videre og ovenpå, og hvor synergier og produktive fællesskaber kan opstå. Derfor er der behov for en målrettet stimulering af forskningen i handicaprelaterede temaer en stimulering, som: fokuserer på et relativt velafgrænset forskningsfelt, så de begrænsede ressourcer koncentreres frem for at spredes har fokus på at skabe et forskningsmiljø, hvor de involverede forskere er synlige for hinanden og forventes at indgå i en produktiv udveksling af viden og resultater bevidst underbygger sammenhæng mellem den forskning, der støttes, og uddannelse af nye kandidater involverer mennesker med funktionsnedsættelser som ligeværdige partnere i forskningen om dem selv Selv en relativt beskeden, men veltilrettelagt indsats vil kunne bidrage til etablering af en positiv udviklingsspiral. Hvordan kan det gøres? Formålet med et forskningsinitiativ er selvfølgelig at skabe ny viden og dermed en bedre indsats til fordel for mennesker med funktionsnedsættelse. For at indfri dette overordnede mål er det et nødvendigt første skridt på vejen, at der skabes et egentligt forskningsprogram en mistbænk, som forskere og forskerspirer, der ønsker at forske inden for handicapområdet, kan gå til. Her skal man dels kunne søge økonomisk støtte til konkrete projekter inden for et afgrænset og foruddefineret forskningsfelt, og dels skal man kunne blive en del af et fagligt miljø. Et naturligt samlingspunkt for et sådant forskningsprogram kunne være et forskningsprofessorat på en anerkendt og for området relevant forskningsinstitution. Forskningsprofessoratet 8
9 skal være forskningsområdets ansigt udadtil og bidrage til at løfte handicapforskningen ind i en statusmæssig anden division end den, området er i i dag. Hvad skal der forskes i? Handicapområdet er stort og vidtforgrenet, og behovet for forskning vil givetvis kunne påvises inden for et hvilket som helst af de mange områder. Hvis en forholdsvis begrænset forskningsindsats skal have effekt, så er det altafgørende, at forskningsprogrammet fokuseres. Der skal skydes med præcisionsammunition ikke med spredehagl. Der er brug for dybde frem for bredde. DCH er af den opfattelse, at et nyt forskningsinitiativ i første omgang skal have fokus på det humanistiske, sociologiske og samfundsvidenskabelige område. Der er behov for forskning, der har den funktionshæmmede borgers perspektiv og stiller den funktionshæmmede borgers spørgsmål. Den forskning, som vil gøre sig fortjent til prædikatet handicapforskning, er en forskning, som også forholder sig kritisk til, hvordan man værdigt og ligeværdigt gør en bestemt gruppe mennesker til genstand for udforskning og analyse. Der er brug for forskning, der forsøger at inddrage og involvere mennesker med funktionsnedsættelser i forskningen som andet og mere end objekt for forskningen. Et af de områder, hvor vi i særlig grad oplever behov for ny viden, er handicappedes levekår. Hvordan oplever (børn, unge og voksne) mennesker med en funktionsnedsættelse deres egen situation og tilværelse? Områder som kommunikation og selvbestemmelse med og for de svageste grupper mangler også mere tilbundsgående analyse. Vi har brug for viden, som kan sikre os, at selv de svageste og dårligst kommunikerende også bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv. Samtidig mangler vi viden om effekten af forskellige former for socialpædagogiske tiltag for eksempel over for personer med udviklingshæmning, som har begået kriminalitet og også på områder som mennesker med funktionsnedsættelser og medierne er der behov for øget indsigt. Det Centrale Handicapråd inviterer alle private såvel som offentlige aktører til at indgå i et samarbejde om at skabe et udviklingsorienteret forskningsmiljø, som kan få viden til at vokse, med det formål at skabe de vidensmæssige forudsætninger for, at mennesker med en funktionsnedsættelse får mulighed for at leve en tilværelse defineret af dem selv og på egne vilkår. Ester Larsen formand
10 Temaartikel: Vand kan løbe opad Tænketank skal skabe en ny vision for og geninstallere entusiasmen på botilbudsområdet. Det tog for alvor fart med Strandvænget i februar 2007, og efterfølgende har det udviklet sig til en steppebrand af grimme historier om forholdene i vores botilbud for mennesker med udviklingshæmning og andre betydelige funktionsnedsættelser. Selv om de negative historier langt fra tegner det fulde billede af botilbudsområdet, sætter de en dagsorden, som vi anstændigvis må reagere og handle på. Vi har ganske vist nedlagt de store statslige totalinstitutioner, og selve institutionsbegrebet blev formelt skrevet ud af serviceloven i Men stribevis af rapporter og de alt for mange skandalesager viser med al mulig tydelighed, at institutionstænkningen, den kultur, de holdninger og det menneskesyn, som forbindes med institutionsbegrebet, lever videre. Afmagt, dehumanisering og kynisme synes desværre at være en del af dagens orden i en ikke ubetydelig del af de botilbud, nogle mennesker med funktionsnedsættelse har som hverdag. Strandvænget var ikke en enlig svale, snarere toppen af bjerget. Men Strandvænget har ikke udløst den lavine af initiativer og handlinger, som det umiddelbare postyr gav håb om. Der synes tværtimod blot at være føjet endnu et kapitel til glemmebogen. End ikke den aktuelle diskussion om fremrykning af offentlige anlægsopgaver har bragt botilbudsområdet på banen. Der er derfor i den grad behov for, at bestyrtelsen over de forhold, vi blev vidne til, også resulterer i, at der handles. At der sættes processer i gang, som kan sikre, at der sker forandringer. Det Centrale Handicapråd (DCH) har derfor, som varslet af Ester Larsen i forordet til Det Centrale Handicapråds beretning fra 2007 og med inspiration i FN s Handicapkonvention, taget initiativ til at beskrive og etablere en tænketank, som helt grundlæggende skal udfordre den måde, hvorpå vi i dag tænker og organiserer botilbudsområdet. I konventionens artikel 19 hedder det således blandt andet at personer med handicap [skal have] mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod 10
11 med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform Opgør med 0-fejlskulturen DCH er ikke de eneste, der har fundet anledning til at reagere på de talrige skandalesager. Men desværre synes hovedtendensen i reaktionerne at være et krav om yderligere kontrol og mere tilsyn. Der må nødvendigvis være kontrol og tilsyn i et sådant system. Offentlige myndigheder kan ikke påtage sig ansvaret for menneskers ve og vel, uden der føres kontrol og tilsyn med, at opgaven udføres forsvarligt. Men mere kontrol og mere tilsyn er ikke svaret på de problemer, vi har set. Tværtimod. Skal man gøre op med mistilliden og 0-fejlskulturen, så gøres det ikke ved at intensivere fejlfindingen og kontrollen. I stedet for at møde medarbejdere og ledelse med yderligere negative forventninger, skal vi forsøge at vende forventningsspiralen, så man kan få genskabt entusiasmen, genopbygget selvværdet, den faglige stolthed og oplevelsen af at være del af et påskønnet og ambitiøst fælles projekt, som handler om mennesker, faglighed og etik. Der findes bestemt eksempler på gode og velfungerende botilbud, som fortjener at blive fremdraget til efterligning. Men det er DCH s generelle oplevelse, at indsatsen har tabt momentum og har mistet engagement og fokus, fordi det overordnede mål og visionerne er blevet utydelige og udviskede. Politikere, administratorer, den lokale ledelse og medarbejderne er i konstant risiko for at fare vild i mangel på en fælles overordnet vision, som kan give retning til indsatsen. Fraværet af en national, synlig og skarp målsætning for indsatsen overlader det i alt for høj grad til den enkelte ledelse og den enkelte medarbejder at finde sin egen motivation og drivkraft. Derfor skal vi have sat skub i en proces, som kan vende bøtten og sætte en positiv udviklings- og forventningsspiral i gang. Vi skal have vandet til at løbe den anden vej. Den proces har en af Danmarks store private fonde TrygFonden gjort det muligt for Det Centrale Handicapråd at gå i spidsen for. TrygFonden har doneret midler til, at der kan etableres en tænketank, som skal skabe en ny vision for den fremtidige udvikling og fornyelse af botilbudsområdet. Arbejdet med tænketanken kommer til at bestå af en tretrinproces: Første fase Her er tale om en researchfase, hvor der indsamles data og hentes inspiration fra fremtidsanalyser, udenlandske erfaringer, nationale og internationale forskningsrapporter og konkrete hverdagserfaringer hos de mennesker, som bor i botilbud, deres pårørende og personalet. Første fase skal give et grundigt og dækkende vidensgrundlag for drøftelserne i anden fase. Der skal være et præcist vidensgrundlag for, hvor vi står lige nu, og hvad tendenserne i normalområdet siger om krav og forventninger til byplanlægning, boligindretning etc. Første fase skal udpege de fremtidige udfordringer og perspektiver, sådan som de kan kortlægges gennem forskningsrapporter, interview og fremtidsanalyser med henblik på at skabe et grundigt og ambitiøst afsæt for det efterfølgende visionsarbejde i anden fase. Som afslutning på første fase etableres selve tænketanken. Tænketanken sammensættes, så den får en samlet størrelse på cirka 20 personer. Medlemmerne af tænketanken udpeges efter forskellige kriterier: 11
12 Tænketank skal sætte skub i udviklingen på botilbudsområdet Anden fase Anden fase er visionsskabelsesfasen. Her skal i første omgang formuleres en overordnet og langsigtet vision for udviklingen af botilbudsområdet. Med udgangspunkt heri udvikles en række konkrete værktøjer, guidelines og forslag, som understøtter implementeringen af den overordnede vision. Nogle af de temaer, man kunne forestille sig tænketanken drøfte og komme med løsningsforslag til, er: botilbuddenes integration i den almindelige fysiske planlægning og i byplanlægningen byggestil, boligernes størrelse og faciliteter Personer, som kommer udefra. Det vil sige personer, som ikke nødvendigvis tidligere har haft berøring med handicap- og botilbudsområdet, men er anerkendte for deres evne til at tænke nyt og udviklingsorienteret, at tænke i mennesker, helheder og etik. Kapaciteter, som har en personlig relation til området. Det kan være erhvervsledere, offentlige topchefer, mediepersonligheder eller politikere, som har personlig erfaring med botilbudsområdet. Det vil typisk være pårørende, men også andre relationer kan være aktuelle. Praktikere og kapaciteter, som kommer indefra. Det kan være personer, som arbejder på botilbud i ledelse eller som medarbejdere, centralt placerede handicappolitikere, for skere med erfaring fra området, centralt placerede embedsmænd fra kommuner og lignende. tilrettelæggelse af overgangen fra det gamle til det ny håndtering af konflikten mellem boligen som hjem og som arbejdsplads tilrettelæggelse af en reel borger- og brugerinddragelse om øget brug af personlige hjælpere kan bidrage til øget integration, et mere selvstændigt og mindre institutionsagtigt liv udfordringen omkring distribution af service til mennesker med funktionsnedsættelse, som ikke bor sammen klumpet på samme matrikel, men integreret og spredt rundt omkring i bymiljøet. Tænketanken skal også komme med konkrete bud på, hvordan man håndterer nogle af de barrierer, der kan være for implementering af en ny vision og en ny måde at tænke botilbud på: 12
13 praktiske, administrative og holdningsmæssige barrierer herunder også pårørendes holdninger ledelse og ledelsesuddannelse personale, personalekvalifikationer og personaleuddannelse Disse eksempler blot for at understrege, at en vision ikke kun er et slogan. Sloganet må følges til dørs med en stribe præcise svar på de væsentligste af de udfordringer, dilemmaer og spørgsmål, implementeringen af visionen hvirvler op. Succeskriteriet for tænketanken er, at den munder ud i en sammenhængende vision, som skal være retningsstyrende for indsatsen og genindføre entusiasmen og selvbevidstheden hos alle de mange aktører, som spiller en rolle i opsætningen af det liv, der skal leves i et hjem også der, hvor hjemmet er del af et offentligt servicetilbud. Forankringen skal bestå af en række mere langsigtede forankringsinitiativer. Det kunne eksempelvis være et antal udviklingsprojekter, hvor man i samarbejde med en eller to kommuner satte sig for at udmønte visionen i praksis i et antal demonstrationsprojekter. Et af de større initiativer, der bør drøftes i forbindelse med en implementeringsplan, er etablering af et Institut for kvalitetsudvikling af botilbudsområdet. Instituttet skal være en faglig spydspids, som kan møde personale, ledelse og forvaltninger i faglig øjenhøjde. Instituttet skal på sigt være den motor, som sikrer, at den nye vision og de nødvendige forandringer drives igennem, når Tænketanken har gjort sin del af arbejdet. fakta Tredje fase Her fokuseres der på forankring og implementering. Tænketankens medlemmer vælges ud fra, at de i kraft af deres position også skal bidrage væsentligt til forankringen. Tænketanksmedlemmerne bidrager til tænketanken som centrale videnshavere på området, men også som efterfølgende ambassadører og drivkraft for visionen, der hvor de virker til dagligt. Forankringens første del er omfattet af det projekt, DCH har fået støtte til fra TrygFonden. Men den væsentligste del af implementerings- og forankringsfasen skal formuleres i et selvstændigt projekt, som kræver yderligere midler og et selvstændigt projektdesign, som først kan laves, når tænketankens overvejelser er ved at være afsluttet. Botilbud i Region Nordjylland er generelt set de mindste: Botilbud efter servicelovens 108 har i gennemsnit 13,4 døgnpladser, mens botilbud efter almenboligloven i gennemsnit har 10,9 pladser. Botilbud i Region Hovedstaden er generelt set de største: Botilbud efter servicelovens 108 har i gennemsnit 30,7 døgnpladser, mens botilbud efter almenboligloven i gennemsnit har 32 pladser. 13
14 Status Som nævnt har TrygFonden bevilget midler til tænketanken. Det Centrale Handicapråds sekretariat er derfor netop nu i gang med at udarbejde en drejebog, som i detaljer beskriver de elementer, der skal indgå i arbejdsprocessen. Den første fase vil blive iværksat umiddelbart, mens fase to forventes at kunne iværksættes hen over årsskiftet 2009/10. For at sikre en fælles standard og et fælles værdigrundlag i udviklingen af botilbudsområdet, har DCH desuden opfordret Velfærdsministeriet til at tage et initiativ til at igangsætte et arbejde, som fører frem mod en samlet national udviklingsstrategi for botilbudsområdet. Strategien bør blandt andet indeholde: en afviklingsplan for 108-botilbud, som indebærer, at de relevante tilbud renoveres og konverteres til almenboligloven, mens resten nedlægges en udbygningsplan, som sikrer: at der er det nødvendige antal boliger til rådighed at der sættes systematisk ind for at sikre, at borgerne får reel indflydelse på, hvor og hvordan de ønsker at bo. Frit valg og reel borgerinddragelse er nøglen til et selvvalgt bosættelsesmønster og et helt centralt instrument til bekæmpelse af institutionalisering og ghettoisering at der sikres symmetri mellem udbuddet af boliger og den enkelte kommunes behov. Det kan indebære økonomisk støtte til nedlæggelse af nogle boliger og hjælp til opførelse af andre. Den aktuelle situation betyder, at kommunerne stort set udelukkende tænker i pladser og endnu værre tomme pladser. Forudsætningen for at tænke i boliger og hjem er, at man kommer ud af dette pladstyranni. at der laves en efter- og videreuddannelsesplan, som tager hånd om den løbende faglige ajourføring af alle personalegrupper. at der er kapacitet og kompetence til at sikre et decentralt tilbud, som mindst svarer til hidtidige mere centraliserede tilbud. Boligområdet udgør uden tvivl en af de næste årtiers største og mest komplicerede handicappolitiske udfordringer. Hvordan skal området tænkes? Hvilke, hvor og hvor mange boliger skal der bygges? Hvordan forvalter og fornyer vi de boliger, vi allerede har? Hvordan får vi sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter boliger? Hvordan sikrer vi, at borgerne får det, de gerne vil have og har brug for? Hvordan håndterer vi adskillelsen mellem bolig og den personlige og praktiske hjælp, borgeren har brug for? Spørgsmålene er mange, og nu er tiden for alvor inde til at forsøge at finde nogle brugbare svar. 14
15 fakta I 2008 havde 69 kommuner 784 personer på venteliste til et længerevarende botilbud og 255 personer til et midlertidigt botilbud 34 % af 69 kommuner siger, at der oftest kun gives ét tilbud, 24 % siger, at borgeren ofte vil få valget mellem to tilbud, men kun 1 % kan tilbyde valg mellem tre tilbud I 2008 havde 69 kommuner truffet politisk beslutning om en nettoudvidelse af boligkapaciteten på 218 boliger Der er cirka botilbud for voksne med handicap. Heraf er cirka oprettet efter almenboliglovens 105, mens er oprettet efter servicelovens af 69 kommuner vurderer, at borgerne ofte eller af og til ønsker at flytte til et andet tilbud. 33 kommuner siger, at borgeren ønsker at flytte i en selvstændig bolig uden for bofællesskabsrammer 28 % af 69 kommuner mener, det kan lade sig gøre, at to personer flytter sammen inden for et år. 9 % mener inden for 2 år, mens 35 % mener, det vil tage adskillige år eller være umuligt. De sidste 28 % har oplyst andet Kilde: Tallene er taget fra en botilbudsanalyse gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede. Se 15
16 Temaartikel: Forsikringsordninger Dele af det traditionelle danske velfærdssystem er under ombygning. Ikke mindst den demografiske udvikling synes at sætte selv nogle af de grundlæggende principper i velfærdssystemet under pres. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder bliver mindre, mens gruppen af ældre og især gruppen af meget ældre vokser. Der bliver ganske enkelt færre til at forsørge flere. Det afføder debat om, hvorvidt vi fortsat har råd til en række velfærdsgoder. Debatten udfordrer princippet om universalitet det vil sige princippet om, at de generelle velfærdsydelser er til rådighed for alle uanset indkomst. Sidst, men ikke mindst, sætter debatten spørgsmålstegn ved, om de fleste velfærdsydelser fortsat kan være skattefinansieret, eller om de i højere grad skal finansieres gennem mere forsikringsbaserede ordninger. En sådan udvikling får også konsekvenser for mennesker med funktionsnedsættelse. En væsentlig nedgang i arbejdsstyrken vil på positivsiden muligvis gøre det lettere for mennesker med funktionsnedsættelse at få og bevare en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Omvendt vil et stærkere fokus på forsikringsordninger kunne få negativ indflydelse på mennesker med funktionsnedsættelses adgang til en række tilbud og ordninger, fordi de vilkår, der stilles i forsikringsordningerne, ikke åbner adgang for personer med funktionsnedsættelser. Det kan for eksempel være et krav om en bestemt tilknytning til arbejdsmarkedet eller visse krav til helbredsforhold. Udviklingen er ny og konsekvenserne derfor vanskelige at forudsige, men Det Centrale Handicapråd (DCH) har i 2008 forsøgt at skyde sig ind på nogle af de fremtidsscenarier, den igangværende udvikling peger på. DCH har derfor haft en temadrøftelse om brugen af forsikringsordninger i forhold til pensions- og sundhedsydelser og de konsekvenser, det kan få for mennesker med funktionsnedsættelse. Indbetaling til arbejdsmarkedspensioner Et af de områder, hvor forsikringsprincippet synes at kunne få endog ganske omfattende konsekvenser for menne- 16
17 sker med funktionsnedsættelse, er på arbejdsmarkedspensionsordningsområdet. Meget har forandret sig, siden de første overenskomstaftaler om arbejdsmarkedspensioner blev indgået. I løbet af en relativ kort årrække har de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionsordninger fået en stor betydning for den enkeltes levestandard og forbrugsmuligheder efter tiden på arbejdsmarkedet, mens den arbejdsmarkedsuafhængige folkepension spiller en tilsvarende mindre rolle for de fleste. I Det Økonomiske Råds rapport fra foråret 2008 konkluderes det blandt andet, at udbygningen af de overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensionerne betyder, at de fleste erhvervsaktive sparer op til pension. En høj indkomst og fuldtidsarbejde øger ifølge rapporten sandsynligheden for at spare op til pension. Tidligere havde især personer med en videregående uddannelse en større sandsynlighed for at indbetale til en pensionsordning, men denne skævhed er ifølge rapporten udlignet qua de obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger. Det betyder, at de fleste af fremtidens ældre, som har en lang og stabil karriere på arbejdsmarkedet bag sig, vil have opsparet betydelige pensionsformuer. De vil af samme grund være meget mindre afhængige af offentlige overførsler end nutidens ældre. Samtidig fremgår det af Det Økonomiske Råds rapport, at der i dag er grupper, der ikke sparer op til deres pension, herunder nævnes personer uden for arbejdsstyrken. I den gruppe findes der et betydeligt antal mennesker med funktionsnedsættelser. SFI s rapport "Danskernes indbetalinger til pension Hvordan påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet de fremtidige pensioner? Sundhedsforsikringer retter sig primært mod ansatte i den private sektor bekræfter, at man i fremtiden i højere grad vil se folkepensionen suppleret med arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger. Den stærkere sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytning og indkomsten som pensionist kan have økonomiske konsekvenser for forskellige målgrupper. Ifølge rapporten indbetalte 90 % af danskerne i 2005 til ATP, SP, SAP (Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister), en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning. Undersøgelsen viser tillige, at der er meget stor forskel på, hvor stor en andel af indkomsten der betales til pension, alt afhængigt af, hvor længe personen har været i beskæftigelse. De grupper, der ikke indbetalte til pension i 2005, var primært førtidspensionister, efterlønsmodtagere, personer uden faglig uddannelse og selvstændige. Arbejdsmarkedspensioner til personer med funktionsnedsættelse Center for Ligebehandling af Handicappede gennemførte i 2007 en undersøgelse af ar- 17
18 bejdsmarkedspensioner til personer med funktionsnedsættelse ansat i job på ordinære vilkår og personer ansat i fleksjob. Centret konkluderede, at ingen af de 16 forsikringsselskaber/pensionskasser, der indgår i undersøgelsen, optager nye medlemmer uden at lægge vægt på helbredsforholdene. Når der ikke skelnes mellem helbredsproblemer, sygdom og funktionsnedsættelse, så er konsekvensen de facto negativ forskelsbehandling af personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger og ansatte i fleksjob. Problemet ligger i de forsikringsmæssige ydelser, som for eksempel invalidepensionen, og ikke så meget i alderspensionen. Ved de forsikringsmæssige ydelser har helbredsforholdene ved optagelsen stor betydning, idet personer med helbredsproblemer ofte vurderes til at udgøre en større risiko end andre i forhold til udbetaling af for eksempel invalidepension. Personer, der ansættes i fleksjob, har ifølge flere overenskomster mulighed for at fortsætte med at indbetale pensionsbidrag til en allerede eksisterende ordning på uændrede vilkår. Personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger, og som tidligere har været optaget i en pensionskasse, har som den bløde mellemvej mulighed for at videreføre pensionsordningen på individuelle vilkår i det selskab, som den allerede er etableret i. Men det er ikke altid, at arbejdsgiveren/arbejdsmarkedets parter tillader, at pensionsbidrag, der er en følge af den nye ansættelse, kan indbetales til den eksisterende pensionsordning. Fleksjobansatte og personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger, som ikke tidligere har haft en arbejdsmarkedspension på almindelige vilkår, er ikke omfattet af ovenstående kattelemme set i forhold til optagelse i en arbejdsmarkedspensionsordning. Sundhedsforsikringer Et af de andre områder, hvor forsikringsprincippet synes at buldre frem, er på sundhedsforsikringsområdet. Af Ugebrevet A4 fremgår det, at antallet af sundhedsforsikringer er vokset fra under i 2002 til over i Antallet af personer, som er omfattet af en sundhedsforsikring, er dog langt større, da forsikringen for eksempel kan omfatte hele hustanden. Mindst ni ud af ti sundhedsforsikringer er betalt af arbejdsgivere. Langt de fleste sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgivere findes blandt privatansatte, men også offentlige arbejdsgivere er begyndt at tilbyde sundhedsforsikringer som en del af lønpakken. Ligesom der stadig er en snæver sammenhæng mellem privat ansættelse og sundhedsforsikring, så er der også en snæver sammenhæng mellem uddannelse og sundhedsforsikring. Kun 39 % af de ufaglærte privatansatte har en sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren, mens det samme er tilfældet for hele 63 % af privatansatte med en videregående uddannelse. Arbejdserbevægelsens Erhvervsråd har for Ugebrevet A4 set nærmere på, hvem der bliver behandlet på sygehusene i Også denne undersøgelse tydeliggør, at det er de økonomisk svageste grupper (arbejdsløse og førtidspensionister), der ikke har sundhedsforsikrin- 18
19 ger. Ifølge undersøgelsen udgjorde arbejdsløse kun 5 % af de sundhedsforsikrede på privathospitalerne i Lederne udgjorde 39 %. Kun 1 % af patienterne var pensionister. Til sammenligning var der blandt patienter i det offentlige sygehusvæsen cirka 29 % pensionister. De langsigtede konsekvenserne af ikke at være omfattet af en sundhedsforsikring er selvsagt vanskelige at forudsige. Men den umiddelbare konsekvens er længere ventetid for de uforsikrede til relevant behandling. På lidt længere sigt kan man frygte, at der udvikler sig et sundhedsvæsen i to divisioner, hvor kun de med en sundforsikring vil have adgang til første division. Arbejdsmarkedstilknytning er vigtig Disse undersøgelser viser, at det primært er borgere med en arbejdsmarkedstilknytning og gerne en god og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, der er forsikrede i forhold til sygdom og alderdom. Hertil kommer, at sundhedsforsikringerne er langt mere udbredte i den private end i den offentlige sektor. Disse faktuelle forhold ved de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og de private sundhedsforsikringer kan have negativ betydning i forhold til gruppen af mennesker med funktionsnedsættelse på flere fronter: Sundhedsforsikringer retter sig primært mod ansatte i den private sektor. Det giver alt andet lige en skævhed i forhold til mennesker med en funktions- og arbejdsevnenedsættelse, idet der er en tendens til, at personer ansat på særlige vilkår oftest er ansat i den offentlige sektor. Kombineres dette med det forhold, at mennesker med funktionsnedsættelse generelt er dårligere uddannede end personer uden funktionsnedsættelse og i øvrigt har en lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, så er der en betydelig risiko for, at personer med funktionsnedsættelse hægtes af både i forhold til de private sundhedsforsikringer og i forhold til forbrugsmuligheder. Dette generelle billede bliver ikke bedre i en tid, hvor vi igen må forberede os på en periode med nedgang i beskæftigelsen, og hvor man må frygte, at personer med funktionsnedsættelse og/eller nedsat arbejdsevne vil være blandt den del af de beskæftigede, der først ryger ud i ledighed. Hvor er vi på vej hen? At tendensen går i retning af flere forsikringsordninger, er der næppe tvivl om. Udviklingen er imidlertid endnu så ny, at konsekvenserne dårligt kan aflæses. Men det er indlysende, at fortsætter den igangværende udvikling uden korrektioner, så vil mennesker med funktionsnedsættelser i kraft af deres svagere arbejdsmarkedstilknytning og de helbredsproblemer, som er iboende i funktionsnedsættelsen komme til at udgøre en økonomisk og sundhedsmæssig marginaliseret restgruppe. En restgruppe, som har markant dårligere forbrugsmuligheder, og som ikke får valget mellem et privat og et offentligt sundhedstilbud. Derfor er der et akut behov for korrektioner, så de grupper, som ikke kan bibeholde en acceptabel levestandard i alderdommen, fordi de ikke har optjent pension på arbejdsmarkedet, kompenseres herfor. Det kan gøres ved for eksempel at koble en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning på førtidspensionen, ved at forlænge de tilskud, som følger førtidspensionen, ud over folkepensionsalderen eller andre initiativer, som bryder sammenhængen mellem forsørgelsesgrundlaget og arbejdsmarkedstilknytningen for de grupper, som aldrig får chancen på arbejdsmarkedet. Problemerne er mange og komplekse. Derfor vil DCH fortsat følge udviklingen også i
20 Temaartikel: Rehabilitering meget mere end genoptræning Rehabilitering er et plusord, og et meget bredt et af slagsen. Der er forholdsvis stor enighed om, hvad rehabilitering er, men betegnelsen bruges alligevel om meget forskellige indsatser. Det er vigtigt, at begrebet ikke udvandes, men fastholdes, så der også gives rehabilitering til mennesker, som har brug for en omfattende, sammenhængende, koordineret og vidensbaseret faglig indsats. I 2004 udkom en hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Hvidbogen indeholder resultatet af, at mange parter havde sat sig sammen for at formulere en samlet definition af rehabilitering til brug for indsatsen i Danmark: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Med udgangspunkt i denne definition har Det Centrale Handicapråd sat fokus på rehabiliteringsbegrebet og på de formelle vilkår for rehabilitering i Danmark. FN s Handicapkonvention er med til at styrke den brede forståelse af, hvad rehabilitering egentlig er for noget. Konventionens artikel 26 handler om retten til habilitering og rehabilitering og betoner, at formålet er at støtte og fremme den enkeltes uafhængighed, udvikling af evner og deltagelse i alle livets forhold. Staterne forpligtes til at arrangere, styrke og udbygge omfattende habiliteringsog rehabiliteringstilbud og -ordninger, i særdeleshed inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. Dermed lægger konventionens forståelse af rehabilitering vægt på, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens behov og kan bestå i en meget sammensat indsats fra forskellige sider af samfundslivet. Når der er brug for flere forskellige faglige indsatser på samme tid, som skal resultere i en udvikling, borgeren selv ønsker og kan sætte sin vilje bag, så har vi at gøre med noget, som altid 20
Forslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereHANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.
HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereSamsø Kommunes Handicappolitik. Samsø Kommune - vi gør det sammen
Samsø Kommune - vi gør det sammen 2017 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Overordnet målsætning, principper og indsatsområder...1 Fokusområde 1: Borgeren i centrum...1 Fokusområde 2: Tilgængelighed...1
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereV E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N
Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereMennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereRetur til index. Handicappolitik
1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereStrategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade
Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereHandlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser
Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede
Læs mereHandicappolitik. (udkast)
Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereHandicappolitik for. Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereHandicappolitik Fanø Kommune
Handicappolitik 2019-2023 Fanø Kommune Introduktion Fanø Kommunes Handicappolitik 2019-2023 er en visionær politik. Med politikken sikrer vi et fælles fundament, og et fælles udgangspunkt når vi drøfter
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereDelegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & Integrationsudvalgets område
Delegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & s område Vedtaget på Beskæftigelses- & s møde d. 22. januar 2018. Hensigtserklæringer og målsætninger Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres
Læs mereForord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3
Handicappolitik 2 Forord Vejle Kommunes handicappolitik bygger på og handler om værdier - om at sikre respekt, ligeværd og lige muligheder for alle. Det er Vejle Kommunes ønske, at alle væsentlige beslutninger
Læs mereFra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik
10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereVISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune
VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereHandicappolitik i Norddjurs Kommune
2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereHandicaprådets Handleplan
SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereRetningslinjer for brugerindflydelse
Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereAktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar
Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle
Læs mereFysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning
Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent i Danske Handicaporganisationer Undersøgelsens
Læs meregladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs mereEn tværgående politik for inkluderende beskæftigelse
En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereHandicap- og psykiatripolitik
Handicap- og psykiatripolitik 2019-2022 Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Handicap- og psykiatripolitik... 4 Forord... 4 Hvem handler handicap- og psykiatripolitikken om?... 5 Værdigrundlag... 5 Vision...
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereLivet skal leves hele livet
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing
Læs mereSenior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv
Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereHandicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009
Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,
Læs mereOffentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt
for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereHANDICAP- POLITIK 2019
HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og
Læs mereRessourceforløb 40 år +
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereDet Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede har med tak modtaget ovennævnte lovforslag til høring.
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Offentlig Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K. København den 07-01-2005 J.nr.: 70-022 Lene Maj Pedersen Høringssvar vedrørende
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821
Læs mereMIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume
MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs merefremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.
Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams
Læs mere