Årsberetning Det Centrale Handicapråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning Det Centrale Handicapråd"

Transkript

1 Årsberetning Det Centrale Handicapråd

2 Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: Fax: Teksttelefon: Mail: Hjemmeside: Beretningen udgives også på DAISY og diskette og ligger desuden på Det Centrale Handicapråds hjemmeside Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse Redaktion: Sekretariatschef Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Sekretariatskoordinator Ane Esbensen Kommunikationsmedarbejder Christine Bendixen Fotos: Istockphoto Marts 2009 Oplag: Tryk: Scanprint a/s ISBN

3 Årsberetning 2008 Det Centrale Handicapråd

4

5 7 10 Indhold Forord: Mere forskning er nødvendig Temaartikler: Vand kan løbe opad Forsikringsordninger 20 Rehabilitering Sektorområder: Beskæftigelse Sundhed Tilgængelighed Uddannelse Sektorområder: Velfærd Retsvæsen Koordination og strategi Fra vores egen verden 55 DCH s medlemmer Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd

6

7 Forord: Mere forskning er nødvendig Der mangler forskning og videnskabelig opmærksomhed på handicapområdet. Selv den, der gerne vil en mere videnskabelig og forskningsbaseret tilgang, vil have svært ved at finde relevant viden. Hvis vi ikke til stadighed bringer ny viden i spil, udvider værktøjskassen og udfordrer de overleverede sandheder, så går den handicappolitiske udvikling i stå. Det er helt afgørende for en fortsat udvikling og modernisering af den handicappolitiske indsats, at vi får forskning i nye metoder og tilvejebringelse af solide data om de vilkår, der gælder for forskellige handicapgruppers livsbetingelser. Derfor har Det Centrale Handicapråd ad flere omgange taget initiativ til at stimulere interessen for forskning inden for handicapområdet. Der foregår selvfølgelig en løbende vidensproduktion og praksisnær udvikling, men der er behov for egentlig forskning for at sikre, at området får tilført ny ilt. Sidemandsoplæring og en udelukkende erfaringsbaseret læringskultur er ikke tilstrækkelig garant for den nødvendige faglige fornyelse og dynamik. Omsorg og støtte til mennesker med funktionsnedsættelse produceres ikke alene med hjertet, men også med hjernen. Hvorfor mangler der forskning? Forklaringerne på den svage forskningsmæssige interesse er givetvis mange. Det kan for eksempel skyldes, at de personalegrupper, som arbejder i felten inden for handicapområdet, typisk er uddannet inden for uddannelser, som har en ret svag forskningstradition. Det kan også have betydning, at de mange akademikere, som arbejder med handicapområdet i centraladministrationen og de kommunale forvaltninger, aldrig er blevet tilbudt uddannelse, som relaterer sig specifikt til handicapområdet. Dertil kommer, at området mangler status, og det har derfor været svært at skaffe midler og forskningsmæssig opmærksomhed på området.

8 Den praktiske konsekvens er, at den daglige indsats i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser på en lang række områder mangler faglig tyngde og videnskabelig eller forskningsmæssig begrundelse. Der findes et vækstlag Gennem de seneste år har vi heldigvis set en vis udvikling i retning af større interesse for forskning på handicapområdet. Vi mener at kunne se, at der i stigende grad er studerende, som skriver kandidatspeciale inden for handicapområdet, ligesom vi kan se, at der er studerende, som fortsætter til ph.d.-niveau inden for temaer, som har relation til handicapområdet. Der er med andre ord et vækstlag og en talentmasse, som er interesseret i at forske i handicaprelaterede emner. Men der er samtidig en række faktorer, som virker negativt stimulerende på interessen. På det individuelle niveau er vækstlaget begrænset af, at der ikke er nogen meget oplagte og synlige karriereveje. Og på det forskningsstrategiske niveau er det en stor svaghed, at der ikke findes et samlet miljø, hvor de, der forsker inden for handicapområdet, er synlige for hinanden, hvor forskningsmæssige resultater kan værdiforøges, ved at andre bygger videre og ovenpå, og hvor synergier og produktive fællesskaber kan opstå. Derfor er der behov for en målrettet stimulering af forskningen i handicaprelaterede temaer en stimulering, som: fokuserer på et relativt velafgrænset forskningsfelt, så de begrænsede ressourcer koncentreres frem for at spredes har fokus på at skabe et forskningsmiljø, hvor de involverede forskere er synlige for hinanden og forventes at indgå i en produktiv udveksling af viden og resultater bevidst underbygger sammenhæng mellem den forskning, der støttes, og uddannelse af nye kandidater involverer mennesker med funktionsnedsættelser som ligeværdige partnere i forskningen om dem selv Selv en relativt beskeden, men veltilrettelagt indsats vil kunne bidrage til etablering af en positiv udviklingsspiral. Hvordan kan det gøres? Formålet med et forskningsinitiativ er selvfølgelig at skabe ny viden og dermed en bedre indsats til fordel for mennesker med funktionsnedsættelse. For at indfri dette overordnede mål er det et nødvendigt første skridt på vejen, at der skabes et egentligt forskningsprogram en mistbænk, som forskere og forskerspirer, der ønsker at forske inden for handicapområdet, kan gå til. Her skal man dels kunne søge økonomisk støtte til konkrete projekter inden for et afgrænset og foruddefineret forskningsfelt, og dels skal man kunne blive en del af et fagligt miljø. Et naturligt samlingspunkt for et sådant forskningsprogram kunne være et forskningsprofessorat på en anerkendt og for området relevant forskningsinstitution. Forskningsprofessoratet 8

9 skal være forskningsområdets ansigt udadtil og bidrage til at løfte handicapforskningen ind i en statusmæssig anden division end den, området er i i dag. Hvad skal der forskes i? Handicapområdet er stort og vidtforgrenet, og behovet for forskning vil givetvis kunne påvises inden for et hvilket som helst af de mange områder. Hvis en forholdsvis begrænset forskningsindsats skal have effekt, så er det altafgørende, at forskningsprogrammet fokuseres. Der skal skydes med præcisionsammunition ikke med spredehagl. Der er brug for dybde frem for bredde. DCH er af den opfattelse, at et nyt forskningsinitiativ i første omgang skal have fokus på det humanistiske, sociologiske og samfundsvidenskabelige område. Der er behov for forskning, der har den funktionshæmmede borgers perspektiv og stiller den funktionshæmmede borgers spørgsmål. Den forskning, som vil gøre sig fortjent til prædikatet handicapforskning, er en forskning, som også forholder sig kritisk til, hvordan man værdigt og ligeværdigt gør en bestemt gruppe mennesker til genstand for udforskning og analyse. Der er brug for forskning, der forsøger at inddrage og involvere mennesker med funktionsnedsættelser i forskningen som andet og mere end objekt for forskningen. Et af de områder, hvor vi i særlig grad oplever behov for ny viden, er handicappedes levekår. Hvordan oplever (børn, unge og voksne) mennesker med en funktionsnedsættelse deres egen situation og tilværelse? Områder som kommunikation og selvbestemmelse med og for de svageste grupper mangler også mere tilbundsgående analyse. Vi har brug for viden, som kan sikre os, at selv de svageste og dårligst kommunikerende også bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv. Samtidig mangler vi viden om effekten af forskellige former for socialpædagogiske tiltag for eksempel over for personer med udviklingshæmning, som har begået kriminalitet og også på områder som mennesker med funktionsnedsættelser og medierne er der behov for øget indsigt. Det Centrale Handicapråd inviterer alle private såvel som offentlige aktører til at indgå i et samarbejde om at skabe et udviklingsorienteret forskningsmiljø, som kan få viden til at vokse, med det formål at skabe de vidensmæssige forudsætninger for, at mennesker med en funktionsnedsættelse får mulighed for at leve en tilværelse defineret af dem selv og på egne vilkår. Ester Larsen formand

10 Temaartikel: Vand kan løbe opad Tænketank skal skabe en ny vision for og geninstallere entusiasmen på botilbudsområdet. Det tog for alvor fart med Strandvænget i februar 2007, og efterfølgende har det udviklet sig til en steppebrand af grimme historier om forholdene i vores botilbud for mennesker med udviklingshæmning og andre betydelige funktionsnedsættelser. Selv om de negative historier langt fra tegner det fulde billede af botilbudsområdet, sætter de en dagsorden, som vi anstændigvis må reagere og handle på. Vi har ganske vist nedlagt de store statslige totalinstitutioner, og selve institutionsbegrebet blev formelt skrevet ud af serviceloven i Men stribevis af rapporter og de alt for mange skandalesager viser med al mulig tydelighed, at institutionstænkningen, den kultur, de holdninger og det menneskesyn, som forbindes med institutionsbegrebet, lever videre. Afmagt, dehumanisering og kynisme synes desværre at være en del af dagens orden i en ikke ubetydelig del af de botilbud, nogle mennesker med funktionsnedsættelse har som hverdag. Strandvænget var ikke en enlig svale, snarere toppen af bjerget. Men Strandvænget har ikke udløst den lavine af initiativer og handlinger, som det umiddelbare postyr gav håb om. Der synes tværtimod blot at være føjet endnu et kapitel til glemmebogen. End ikke den aktuelle diskussion om fremrykning af offentlige anlægsopgaver har bragt botilbudsområdet på banen. Der er derfor i den grad behov for, at bestyrtelsen over de forhold, vi blev vidne til, også resulterer i, at der handles. At der sættes processer i gang, som kan sikre, at der sker forandringer. Det Centrale Handicapråd (DCH) har derfor, som varslet af Ester Larsen i forordet til Det Centrale Handicapråds beretning fra 2007 og med inspiration i FN s Handicapkonvention, taget initiativ til at beskrive og etablere en tænketank, som helt grundlæggende skal udfordre den måde, hvorpå vi i dag tænker og organiserer botilbudsområdet. I konventionens artikel 19 hedder det således blandt andet at personer med handicap [skal have] mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod 10

11 med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform Opgør med 0-fejlskulturen DCH er ikke de eneste, der har fundet anledning til at reagere på de talrige skandalesager. Men desværre synes hovedtendensen i reaktionerne at være et krav om yderligere kontrol og mere tilsyn. Der må nødvendigvis være kontrol og tilsyn i et sådant system. Offentlige myndigheder kan ikke påtage sig ansvaret for menneskers ve og vel, uden der føres kontrol og tilsyn med, at opgaven udføres forsvarligt. Men mere kontrol og mere tilsyn er ikke svaret på de problemer, vi har set. Tværtimod. Skal man gøre op med mistilliden og 0-fejlskulturen, så gøres det ikke ved at intensivere fejlfindingen og kontrollen. I stedet for at møde medarbejdere og ledelse med yderligere negative forventninger, skal vi forsøge at vende forventningsspiralen, så man kan få genskabt entusiasmen, genopbygget selvværdet, den faglige stolthed og oplevelsen af at være del af et påskønnet og ambitiøst fælles projekt, som handler om mennesker, faglighed og etik. Der findes bestemt eksempler på gode og velfungerende botilbud, som fortjener at blive fremdraget til efterligning. Men det er DCH s generelle oplevelse, at indsatsen har tabt momentum og har mistet engagement og fokus, fordi det overordnede mål og visionerne er blevet utydelige og udviskede. Politikere, administratorer, den lokale ledelse og medarbejderne er i konstant risiko for at fare vild i mangel på en fælles overordnet vision, som kan give retning til indsatsen. Fraværet af en national, synlig og skarp målsætning for indsatsen overlader det i alt for høj grad til den enkelte ledelse og den enkelte medarbejder at finde sin egen motivation og drivkraft. Derfor skal vi have sat skub i en proces, som kan vende bøtten og sætte en positiv udviklings- og forventningsspiral i gang. Vi skal have vandet til at løbe den anden vej. Den proces har en af Danmarks store private fonde TrygFonden gjort det muligt for Det Centrale Handicapråd at gå i spidsen for. TrygFonden har doneret midler til, at der kan etableres en tænketank, som skal skabe en ny vision for den fremtidige udvikling og fornyelse af botilbudsområdet. Arbejdet med tænketanken kommer til at bestå af en tretrinproces: Første fase Her er tale om en researchfase, hvor der indsamles data og hentes inspiration fra fremtidsanalyser, udenlandske erfaringer, nationale og internationale forskningsrapporter og konkrete hverdagserfaringer hos de mennesker, som bor i botilbud, deres pårørende og personalet. Første fase skal give et grundigt og dækkende vidensgrundlag for drøftelserne i anden fase. Der skal være et præcist vidensgrundlag for, hvor vi står lige nu, og hvad tendenserne i normalområdet siger om krav og forventninger til byplanlægning, boligindretning etc. Første fase skal udpege de fremtidige udfordringer og perspektiver, sådan som de kan kortlægges gennem forskningsrapporter, interview og fremtidsanalyser med henblik på at skabe et grundigt og ambitiøst afsæt for det efterfølgende visionsarbejde i anden fase. Som afslutning på første fase etableres selve tænketanken. Tænketanken sammensættes, så den får en samlet størrelse på cirka 20 personer. Medlemmerne af tænketanken udpeges efter forskellige kriterier: 11

12 Tænketank skal sætte skub i udviklingen på botilbudsområdet Anden fase Anden fase er visionsskabelsesfasen. Her skal i første omgang formuleres en overordnet og langsigtet vision for udviklingen af botilbudsområdet. Med udgangspunkt heri udvikles en række konkrete værktøjer, guidelines og forslag, som understøtter implementeringen af den overordnede vision. Nogle af de temaer, man kunne forestille sig tænketanken drøfte og komme med løsningsforslag til, er: botilbuddenes integration i den almindelige fysiske planlægning og i byplanlægningen byggestil, boligernes størrelse og faciliteter Personer, som kommer udefra. Det vil sige personer, som ikke nødvendigvis tidligere har haft berøring med handicap- og botilbudsområdet, men er anerkendte for deres evne til at tænke nyt og udviklingsorienteret, at tænke i mennesker, helheder og etik. Kapaciteter, som har en personlig relation til området. Det kan være erhvervsledere, offentlige topchefer, mediepersonligheder eller politikere, som har personlig erfaring med botilbudsområdet. Det vil typisk være pårørende, men også andre relationer kan være aktuelle. Praktikere og kapaciteter, som kommer indefra. Det kan være personer, som arbejder på botilbud i ledelse eller som medarbejdere, centralt placerede handicappolitikere, for skere med erfaring fra området, centralt placerede embedsmænd fra kommuner og lignende. tilrettelæggelse af overgangen fra det gamle til det ny håndtering af konflikten mellem boligen som hjem og som arbejdsplads tilrettelæggelse af en reel borger- og brugerinddragelse om øget brug af personlige hjælpere kan bidrage til øget integration, et mere selvstændigt og mindre institutionsagtigt liv udfordringen omkring distribution af service til mennesker med funktionsnedsættelse, som ikke bor sammen klumpet på samme matrikel, men integreret og spredt rundt omkring i bymiljøet. Tænketanken skal også komme med konkrete bud på, hvordan man håndterer nogle af de barrierer, der kan være for implementering af en ny vision og en ny måde at tænke botilbud på: 12

13 praktiske, administrative og holdningsmæssige barrierer herunder også pårørendes holdninger ledelse og ledelsesuddannelse personale, personalekvalifikationer og personaleuddannelse Disse eksempler blot for at understrege, at en vision ikke kun er et slogan. Sloganet må følges til dørs med en stribe præcise svar på de væsentligste af de udfordringer, dilemmaer og spørgsmål, implementeringen af visionen hvirvler op. Succeskriteriet for tænketanken er, at den munder ud i en sammenhængende vision, som skal være retningsstyrende for indsatsen og genindføre entusiasmen og selvbevidstheden hos alle de mange aktører, som spiller en rolle i opsætningen af det liv, der skal leves i et hjem også der, hvor hjemmet er del af et offentligt servicetilbud. Forankringen skal bestå af en række mere langsigtede forankringsinitiativer. Det kunne eksempelvis være et antal udviklingsprojekter, hvor man i samarbejde med en eller to kommuner satte sig for at udmønte visionen i praksis i et antal demonstrationsprojekter. Et af de større initiativer, der bør drøftes i forbindelse med en implementeringsplan, er etablering af et Institut for kvalitetsudvikling af botilbudsområdet. Instituttet skal være en faglig spydspids, som kan møde personale, ledelse og forvaltninger i faglig øjenhøjde. Instituttet skal på sigt være den motor, som sikrer, at den nye vision og de nødvendige forandringer drives igennem, når Tænketanken har gjort sin del af arbejdet. fakta Tredje fase Her fokuseres der på forankring og implementering. Tænketankens medlemmer vælges ud fra, at de i kraft af deres position også skal bidrage væsentligt til forankringen. Tænketanksmedlemmerne bidrager til tænketanken som centrale videnshavere på området, men også som efterfølgende ambassadører og drivkraft for visionen, der hvor de virker til dagligt. Forankringens første del er omfattet af det projekt, DCH har fået støtte til fra TrygFonden. Men den væsentligste del af implementerings- og forankringsfasen skal formuleres i et selvstændigt projekt, som kræver yderligere midler og et selvstændigt projektdesign, som først kan laves, når tænketankens overvejelser er ved at være afsluttet. Botilbud i Region Nordjylland er generelt set de mindste: Botilbud efter servicelovens 108 har i gennemsnit 13,4 døgnpladser, mens botilbud efter almenboligloven i gennemsnit har 10,9 pladser. Botilbud i Region Hovedstaden er generelt set de største: Botilbud efter servicelovens 108 har i gennemsnit 30,7 døgnpladser, mens botilbud efter almenboligloven i gennemsnit har 32 pladser. 13

14 Status Som nævnt har TrygFonden bevilget midler til tænketanken. Det Centrale Handicapråds sekretariat er derfor netop nu i gang med at udarbejde en drejebog, som i detaljer beskriver de elementer, der skal indgå i arbejdsprocessen. Den første fase vil blive iværksat umiddelbart, mens fase to forventes at kunne iværksættes hen over årsskiftet 2009/10. For at sikre en fælles standard og et fælles værdigrundlag i udviklingen af botilbudsområdet, har DCH desuden opfordret Velfærdsministeriet til at tage et initiativ til at igangsætte et arbejde, som fører frem mod en samlet national udviklingsstrategi for botilbudsområdet. Strategien bør blandt andet indeholde: en afviklingsplan for 108-botilbud, som indebærer, at de relevante tilbud renoveres og konverteres til almenboligloven, mens resten nedlægges en udbygningsplan, som sikrer: at der er det nødvendige antal boliger til rådighed at der sættes systematisk ind for at sikre, at borgerne får reel indflydelse på, hvor og hvordan de ønsker at bo. Frit valg og reel borgerinddragelse er nøglen til et selvvalgt bosættelsesmønster og et helt centralt instrument til bekæmpelse af institutionalisering og ghettoisering at der sikres symmetri mellem udbuddet af boliger og den enkelte kommunes behov. Det kan indebære økonomisk støtte til nedlæggelse af nogle boliger og hjælp til opførelse af andre. Den aktuelle situation betyder, at kommunerne stort set udelukkende tænker i pladser og endnu værre tomme pladser. Forudsætningen for at tænke i boliger og hjem er, at man kommer ud af dette pladstyranni. at der laves en efter- og videreuddannelsesplan, som tager hånd om den løbende faglige ajourføring af alle personalegrupper. at der er kapacitet og kompetence til at sikre et decentralt tilbud, som mindst svarer til hidtidige mere centraliserede tilbud. Boligområdet udgør uden tvivl en af de næste årtiers største og mest komplicerede handicappolitiske udfordringer. Hvordan skal området tænkes? Hvilke, hvor og hvor mange boliger skal der bygges? Hvordan forvalter og fornyer vi de boliger, vi allerede har? Hvordan får vi sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter boliger? Hvordan sikrer vi, at borgerne får det, de gerne vil have og har brug for? Hvordan håndterer vi adskillelsen mellem bolig og den personlige og praktiske hjælp, borgeren har brug for? Spørgsmålene er mange, og nu er tiden for alvor inde til at forsøge at finde nogle brugbare svar. 14

15 fakta I 2008 havde 69 kommuner 784 personer på venteliste til et længerevarende botilbud og 255 personer til et midlertidigt botilbud 34 % af 69 kommuner siger, at der oftest kun gives ét tilbud, 24 % siger, at borgeren ofte vil få valget mellem to tilbud, men kun 1 % kan tilbyde valg mellem tre tilbud I 2008 havde 69 kommuner truffet politisk beslutning om en nettoudvidelse af boligkapaciteten på 218 boliger Der er cirka botilbud for voksne med handicap. Heraf er cirka oprettet efter almenboliglovens 105, mens er oprettet efter servicelovens af 69 kommuner vurderer, at borgerne ofte eller af og til ønsker at flytte til et andet tilbud. 33 kommuner siger, at borgeren ønsker at flytte i en selvstændig bolig uden for bofællesskabsrammer 28 % af 69 kommuner mener, det kan lade sig gøre, at to personer flytter sammen inden for et år. 9 % mener inden for 2 år, mens 35 % mener, det vil tage adskillige år eller være umuligt. De sidste 28 % har oplyst andet Kilde: Tallene er taget fra en botilbudsanalyse gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede. Se 15

16 Temaartikel: Forsikringsordninger Dele af det traditionelle danske velfærdssystem er under ombygning. Ikke mindst den demografiske udvikling synes at sætte selv nogle af de grundlæggende principper i velfærdssystemet under pres. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder bliver mindre, mens gruppen af ældre og især gruppen af meget ældre vokser. Der bliver ganske enkelt færre til at forsørge flere. Det afføder debat om, hvorvidt vi fortsat har råd til en række velfærdsgoder. Debatten udfordrer princippet om universalitet det vil sige princippet om, at de generelle velfærdsydelser er til rådighed for alle uanset indkomst. Sidst, men ikke mindst, sætter debatten spørgsmålstegn ved, om de fleste velfærdsydelser fortsat kan være skattefinansieret, eller om de i højere grad skal finansieres gennem mere forsikringsbaserede ordninger. En sådan udvikling får også konsekvenser for mennesker med funktionsnedsættelse. En væsentlig nedgang i arbejdsstyrken vil på positivsiden muligvis gøre det lettere for mennesker med funktionsnedsættelse at få og bevare en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Omvendt vil et stærkere fokus på forsikringsordninger kunne få negativ indflydelse på mennesker med funktionsnedsættelses adgang til en række tilbud og ordninger, fordi de vilkår, der stilles i forsikringsordningerne, ikke åbner adgang for personer med funktionsnedsættelser. Det kan for eksempel være et krav om en bestemt tilknytning til arbejdsmarkedet eller visse krav til helbredsforhold. Udviklingen er ny og konsekvenserne derfor vanskelige at forudsige, men Det Centrale Handicapråd (DCH) har i 2008 forsøgt at skyde sig ind på nogle af de fremtidsscenarier, den igangværende udvikling peger på. DCH har derfor haft en temadrøftelse om brugen af forsikringsordninger i forhold til pensions- og sundhedsydelser og de konsekvenser, det kan få for mennesker med funktionsnedsættelse. Indbetaling til arbejdsmarkedspensioner Et af de områder, hvor forsikringsprincippet synes at kunne få endog ganske omfattende konsekvenser for menne- 16

17 sker med funktionsnedsættelse, er på arbejdsmarkedspensionsordningsområdet. Meget har forandret sig, siden de første overenskomstaftaler om arbejdsmarkedspensioner blev indgået. I løbet af en relativ kort årrække har de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionsordninger fået en stor betydning for den enkeltes levestandard og forbrugsmuligheder efter tiden på arbejdsmarkedet, mens den arbejdsmarkedsuafhængige folkepension spiller en tilsvarende mindre rolle for de fleste. I Det Økonomiske Råds rapport fra foråret 2008 konkluderes det blandt andet, at udbygningen af de overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensionerne betyder, at de fleste erhvervsaktive sparer op til pension. En høj indkomst og fuldtidsarbejde øger ifølge rapporten sandsynligheden for at spare op til pension. Tidligere havde især personer med en videregående uddannelse en større sandsynlighed for at indbetale til en pensionsordning, men denne skævhed er ifølge rapporten udlignet qua de obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger. Det betyder, at de fleste af fremtidens ældre, som har en lang og stabil karriere på arbejdsmarkedet bag sig, vil have opsparet betydelige pensionsformuer. De vil af samme grund være meget mindre afhængige af offentlige overførsler end nutidens ældre. Samtidig fremgår det af Det Økonomiske Råds rapport, at der i dag er grupper, der ikke sparer op til deres pension, herunder nævnes personer uden for arbejdsstyrken. I den gruppe findes der et betydeligt antal mennesker med funktionsnedsættelser. SFI s rapport "Danskernes indbetalinger til pension Hvordan påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet de fremtidige pensioner? Sundhedsforsikringer retter sig primært mod ansatte i den private sektor bekræfter, at man i fremtiden i højere grad vil se folkepensionen suppleret med arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger. Den stærkere sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytning og indkomsten som pensionist kan have økonomiske konsekvenser for forskellige målgrupper. Ifølge rapporten indbetalte 90 % af danskerne i 2005 til ATP, SP, SAP (Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister), en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning. Undersøgelsen viser tillige, at der er meget stor forskel på, hvor stor en andel af indkomsten der betales til pension, alt afhængigt af, hvor længe personen har været i beskæftigelse. De grupper, der ikke indbetalte til pension i 2005, var primært førtidspensionister, efterlønsmodtagere, personer uden faglig uddannelse og selvstændige. Arbejdsmarkedspensioner til personer med funktionsnedsættelse Center for Ligebehandling af Handicappede gennemførte i 2007 en undersøgelse af ar- 17

18 bejdsmarkedspensioner til personer med funktionsnedsættelse ansat i job på ordinære vilkår og personer ansat i fleksjob. Centret konkluderede, at ingen af de 16 forsikringsselskaber/pensionskasser, der indgår i undersøgelsen, optager nye medlemmer uden at lægge vægt på helbredsforholdene. Når der ikke skelnes mellem helbredsproblemer, sygdom og funktionsnedsættelse, så er konsekvensen de facto negativ forskelsbehandling af personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger og ansatte i fleksjob. Problemet ligger i de forsikringsmæssige ydelser, som for eksempel invalidepensionen, og ikke så meget i alderspensionen. Ved de forsikringsmæssige ydelser har helbredsforholdene ved optagelsen stor betydning, idet personer med helbredsproblemer ofte vurderes til at udgøre en større risiko end andre i forhold til udbetaling af for eksempel invalidepension. Personer, der ansættes i fleksjob, har ifølge flere overenskomster mulighed for at fortsætte med at indbetale pensionsbidrag til en allerede eksisterende ordning på uændrede vilkår. Personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger, og som tidligere har været optaget i en pensionskasse, har som den bløde mellemvej mulighed for at videreføre pensionsordningen på individuelle vilkår i det selskab, som den allerede er etableret i. Men det er ikke altid, at arbejdsgiveren/arbejdsmarkedets parter tillader, at pensionsbidrag, der er en følge af den nye ansættelse, kan indbetales til den eksisterende pensionsordning. Fleksjobansatte og personer med funktionsnedsættelse ansat i ordinære stillinger, som ikke tidligere har haft en arbejdsmarkedspension på almindelige vilkår, er ikke omfattet af ovenstående kattelemme set i forhold til optagelse i en arbejdsmarkedspensionsordning. Sundhedsforsikringer Et af de andre områder, hvor forsikringsprincippet synes at buldre frem, er på sundhedsforsikringsområdet. Af Ugebrevet A4 fremgår det, at antallet af sundhedsforsikringer er vokset fra under i 2002 til over i Antallet af personer, som er omfattet af en sundhedsforsikring, er dog langt større, da forsikringen for eksempel kan omfatte hele hustanden. Mindst ni ud af ti sundhedsforsikringer er betalt af arbejdsgivere. Langt de fleste sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgivere findes blandt privatansatte, men også offentlige arbejdsgivere er begyndt at tilbyde sundhedsforsikringer som en del af lønpakken. Ligesom der stadig er en snæver sammenhæng mellem privat ansættelse og sundhedsforsikring, så er der også en snæver sammenhæng mellem uddannelse og sundhedsforsikring. Kun 39 % af de ufaglærte privatansatte har en sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren, mens det samme er tilfældet for hele 63 % af privatansatte med en videregående uddannelse. Arbejdserbevægelsens Erhvervsråd har for Ugebrevet A4 set nærmere på, hvem der bliver behandlet på sygehusene i Også denne undersøgelse tydeliggør, at det er de økonomisk svageste grupper (arbejdsløse og førtidspensionister), der ikke har sundhedsforsikrin- 18

19 ger. Ifølge undersøgelsen udgjorde arbejdsløse kun 5 % af de sundhedsforsikrede på privathospitalerne i Lederne udgjorde 39 %. Kun 1 % af patienterne var pensionister. Til sammenligning var der blandt patienter i det offentlige sygehusvæsen cirka 29 % pensionister. De langsigtede konsekvenserne af ikke at være omfattet af en sundhedsforsikring er selvsagt vanskelige at forudsige. Men den umiddelbare konsekvens er længere ventetid for de uforsikrede til relevant behandling. På lidt længere sigt kan man frygte, at der udvikler sig et sundhedsvæsen i to divisioner, hvor kun de med en sundforsikring vil have adgang til første division. Arbejdsmarkedstilknytning er vigtig Disse undersøgelser viser, at det primært er borgere med en arbejdsmarkedstilknytning og gerne en god og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, der er forsikrede i forhold til sygdom og alderdom. Hertil kommer, at sundhedsforsikringerne er langt mere udbredte i den private end i den offentlige sektor. Disse faktuelle forhold ved de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og de private sundhedsforsikringer kan have negativ betydning i forhold til gruppen af mennesker med funktionsnedsættelse på flere fronter: Sundhedsforsikringer retter sig primært mod ansatte i den private sektor. Det giver alt andet lige en skævhed i forhold til mennesker med en funktions- og arbejdsevnenedsættelse, idet der er en tendens til, at personer ansat på særlige vilkår oftest er ansat i den offentlige sektor. Kombineres dette med det forhold, at mennesker med funktionsnedsættelse generelt er dårligere uddannede end personer uden funktionsnedsættelse og i øvrigt har en lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, så er der en betydelig risiko for, at personer med funktionsnedsættelse hægtes af både i forhold til de private sundhedsforsikringer og i forhold til forbrugsmuligheder. Dette generelle billede bliver ikke bedre i en tid, hvor vi igen må forberede os på en periode med nedgang i beskæftigelsen, og hvor man må frygte, at personer med funktionsnedsættelse og/eller nedsat arbejdsevne vil være blandt den del af de beskæftigede, der først ryger ud i ledighed. Hvor er vi på vej hen? At tendensen går i retning af flere forsikringsordninger, er der næppe tvivl om. Udviklingen er imidlertid endnu så ny, at konsekvenserne dårligt kan aflæses. Men det er indlysende, at fortsætter den igangværende udvikling uden korrektioner, så vil mennesker med funktionsnedsættelser i kraft af deres svagere arbejdsmarkedstilknytning og de helbredsproblemer, som er iboende i funktionsnedsættelsen komme til at udgøre en økonomisk og sundhedsmæssig marginaliseret restgruppe. En restgruppe, som har markant dårligere forbrugsmuligheder, og som ikke får valget mellem et privat og et offentligt sundhedstilbud. Derfor er der et akut behov for korrektioner, så de grupper, som ikke kan bibeholde en acceptabel levestandard i alderdommen, fordi de ikke har optjent pension på arbejdsmarkedet, kompenseres herfor. Det kan gøres ved for eksempel at koble en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning på førtidspensionen, ved at forlænge de tilskud, som følger førtidspensionen, ud over folkepensionsalderen eller andre initiativer, som bryder sammenhængen mellem forsørgelsesgrundlaget og arbejdsmarkedstilknytningen for de grupper, som aldrig får chancen på arbejdsmarkedet. Problemerne er mange og komplekse. Derfor vil DCH fortsat følge udviklingen også i

20 Temaartikel: Rehabilitering meget mere end genoptræning Rehabilitering er et plusord, og et meget bredt et af slagsen. Der er forholdsvis stor enighed om, hvad rehabilitering er, men betegnelsen bruges alligevel om meget forskellige indsatser. Det er vigtigt, at begrebet ikke udvandes, men fastholdes, så der også gives rehabilitering til mennesker, som har brug for en omfattende, sammenhængende, koordineret og vidensbaseret faglig indsats. I 2004 udkom en hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Hvidbogen indeholder resultatet af, at mange parter havde sat sig sammen for at formulere en samlet definition af rehabilitering til brug for indsatsen i Danmark: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Med udgangspunkt i denne definition har Det Centrale Handicapråd sat fokus på rehabiliteringsbegrebet og på de formelle vilkår for rehabilitering i Danmark. FN s Handicapkonvention er med til at styrke den brede forståelse af, hvad rehabilitering egentlig er for noget. Konventionens artikel 26 handler om retten til habilitering og rehabilitering og betoner, at formålet er at støtte og fremme den enkeltes uafhængighed, udvikling af evner og deltagelse i alle livets forhold. Staterne forpligtes til at arrangere, styrke og udbygge omfattende habiliteringsog rehabiliteringstilbud og -ordninger, i særdeleshed inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. Dermed lægger konventionens forståelse af rehabilitering vægt på, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens behov og kan bestå i en meget sammensat indsats fra forskellige sider af samfundslivet. Når der er brug for flere forskellige faglige indsatser på samme tid, som skal resultere i en udvikling, borgeren selv ønsker og kan sætte sin vilje bag, så har vi at gøre med noget, som altid 20

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Årsberetning Det Centrale Handicapråd 2010

Årsberetning Det Centrale Handicapråd 2010 Årsberetning Det Centrale Handicapråd 2010 Kolofon Titel: Årsberetning 2010 Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Telefon: 33 11 10 44 Teksttelefon: 33 11 10 81

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere