Sædskiftet i centrum. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen. IPM-kursus 2013

Transkript

1 Sædskiftet i centrum Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen IPM-kursus 2013

2 Indhold Sædskifte nødvendig del af løsning på problem med færre pesticider Sædskifte et vigtigt element i risikostyring Særlige hensyn ved højværdiafgrøder Sædskifte og forebyggende tiltag i kampen mod resistensudvikling Løsning af problem med konstateret resistent ukrudt Virtual Farm Model hvad koster forebyggende tiltag mod f.eks. agerrævehale

3 Kemisk Bekæmpelse Biologisk Mekanisk Tilsyn og risikovurdering Forebyggelse

4 Udfordring færre aktivstoffer få/ingen nye virkemekanismer

5 Risikostyring optimal sammenhæng mellem indtjening og risiko I eksemplet koster det kr pr. år at opnå større sikkerhed omi/sider/pl_11_720.aspx

6 Risiko i forbindelse med ukrudt og skadevoldere, som mindskes med sædskifte - eksempler Resistens hos agerrævehale eller ital. rajgræs Goldfodsyge (især sandjord) Lejesæd (spredning af høst) Meldrøjer (rug i passende andel af kornareal) Fusarium Væselhale/gold hejre/evt. andre græsser ved pløjefri dyrkning Rodukrudt i kartofler, roer og andre afgrøder uden effektive bekæmpelsesmuligheder Risiko for højt ukrudtstryk ved højværdiafgrøder

7 Planteproduktion

8 Faktorernes betydning for udbyttet Rettidighed Sædskifte og afgrødevalg Etablering Risikospredning, sortsvalg Jordpakning og afgrødeskade Dosis af planteværnsmidler

9 Særlige hensyn ved højværdiafgrøder IPM er særlig vigtigt fokus på alle muligheder for at holde ukrudt på et lavt niveau Højt effektniveau for at få undgå opformering eller at opnå nedgang i ukrudtsbestand Der er så få kemiske muligheder, at radrensning, håndlugning eller brug af weedwiper med glyphosat er et nødvendigt supplement God planlægning - især mht. bekæmpelse af rodukrudt

10 Frøavl Undgå åbne pletter trafikstyring Vårbyg i foragre Dyrkning af plænetyper giver ekstra behov for tiltag mod opformering af enårig rapgræs i øvrige sædskifte Slåning eller fræsning langs markkanter Større dyse i kørespor God dræntilstand

11 Hacker & Blackshaw 2009

12 Fremspiring af vårraps Hacker & Blackshaw 2009

13 20 Udsået antal spiredygtige frø pr. m Landsforsøg 2013

14 14 Hacker & Blackshaw 2009

15 Resistensforebyggelse Lavt årligt input til frøpuljen gennem Sædskifte Stort henfald af frø i stub Skift mellem virkemekanismer Effektive doseringer

16 Frøbærende stængler Rajgræs i vintersæd Marker opdelt efter om der blev dyrket vintersæd eller vårafgrøde efter rajgræs Vintersæd år 1 Vårsået afgrøde år Antal år siden rajgræs til frø Kilde: Peter Kryger Jensen, DCA

17 P la n t e r p r. m 2 Vindaksbestand ved 80 pct. vintersæd Pløjning Reduceret jordbehandling Ingen ukrudtsbekæmpelse 25 pct. normaldosis 50 pct. normaldosis 100 pct. normaldosis Pallutt 1999

18 Planter m -2 Ukrudtsbestanden i forskellige sædskifter Alsidigt sæds. med bek Alsidigt sæds. uden bek Vintersædssæds. med bek. Stedmoder Ærenpris Lugtløs Kamille Kornblomst Tvetand Fuglegræs Vindaks Vintersædssæds. uden bek. Pallutt 1999

19 Antale toppe m -2 i juli Væselhale i 2008 på Flakkebjerg (JB6). Observeret første gang i Forsøget startet i Pløjning Harvning 8-10 cm Direkte såning Ensidig v. hvede % vårafgrøder

20 Antal toppe per m 2 i juli Udviklingen af vindaks i perioden på Flakkebjerg (JB6) - ingen bekæmpelse Pløjning Harvning 8-10 Direkte såning Sædskifte: blandet vinterafgrøder V. byg-03 V. raps-04 V. hvede-05 V. hvede-06 V. byg-07 Bo Melander, DJF

21 Antal toppe per m 2 i juli Udviklingen af vindaks i perioden på Flakkebjerg (JB6) - ingen bekæmpelse Pløjning Harvning 8-10 Direkte såning Sædskifte: 40% vårafgrøder V. hvede-03 Vårbyg-04 Ærter-05 V. hvede-06 V. hvede-07 Bo Melander, DJF

22 % levedygtige frø Levedygtighed af frø i jord Antal år Gold hejre Vindaks Ager-rævehale Enårig rapgræs

23 % spiredygtige frø Levedygtighed af frø nedgravet juli Opgravet og spiretestet på angivne dato Alm rapgræs, 10 cm Alm. rapgræs 25 cm Væselhale, 10 cm Væselhale, 25 cm apr-06 sep-06 sep-07 sep-08 sep-09 Art og dybde Kilde: Peter Kryger Jensen, DCA

24 Ukrudtsfrøets levetid Ukrudtsart Overlevelse i uforstyrret jord, år Overlevelse i forstyrret jord, år Ager-rævehale 4 - Flyve-havre > 8 4 Grøn skærmaks > 39 > 5 Alm. hanespore 13 - Gold hejre < 1 < 1 Kilder: Milberg 1990

25 Ukrudtsfrøets levetid Tokimbladede arter Ukrudtsart Overlevelse i uforstyrret jord, år Overlevelse i forstyrret jord, år Procent årlig nedgang, uforstyrret Halveringstid, år, uforstyrret Hyrde-taske 35 > Hvidmelet > 49 > gåsefod Lugtløs kamille > 26 > Korn-valmue > Snerle-pileurt > 6 > Alm. fuglegræs 30 > Ager-sennep > 26 > Tofrøet vikke > Engbrandbæger > 6 > Kruset skræppe 80 > Hanekro-arter > 2 > Kilder: Milberg 1990 Chancellor 1986

26 Flest ukrudtsfrø går til i urørt i stub Spiring, svampe, fugle, mus og insekter ødelægger frø Mange frø konserveres i jorden, når der sker stubbearbejdning

27 Spiret spildraps, rajgræs og kamille i stub

28 % spiredygtige frø Vindaksfrø - levedygtighed Udlagt i august - indsamlet og spiretest september følgende år M M 2002/ / / Jorddybde (cm) Kilde: Peter Kryger Jensen, DCA

29 % spiredygtige frø Agerrævehalefrø - levedygtighed Udlagt august - indsamlet og spiretest september følgende år Jorddybde (cm) 2001/ / / /2005 Kilde: Peter Kryger Jensen, DCA

30 % spiredygtige frø Engrapgræs og alm. rajgræs - levedygtighed af frø efter ophold i forskellig dybde fra september til det følgende forår ,5 0 Engrapgræs 0, Alm rajgræs Kilde: Peter Kryger Jensen, DCA

31 % spiredygtige frø Væselhalefrø - levedygtighed Udlagt august - indsamlet og spiretest september følgende år Jorddybde (cm) 2001/ / / / / / /2008 Kilde: Peter Kryger Jensen, DCA

32 Spiredygtige frø Levedygtighed af frø efter en sæson i jorden Engrapgræs Alm rajgræs Juli 01-sep 01-okt 02-nov 21-dec 12-apr Dato for nedpløjning i 25 cm Forårspløjning Kilde: Peter Kryger Jensen, DCA

33 År Procent spiring af agerrævehalefrø, gns. Vejrbetingelser under modning af agerrævehalefrø Varmt og tørt Koldt og fugtigt Varmt og tørt Koldt og vådt Varmt og tørt Varmt og tørt Koldt og vådt Koldt og fugtigt Gennemsnitligt HGCA

34 Spiredygtighed efter 3 år i jorden Spiredygtige frø efterår 1999 i % af udsåede frø efterår Frøet har ligget i marken i 25 cm dybde Ital rajgræs Alm rajgræs Rødsvingel Engrapgræs Engsvingel Hundegræs Hvidkløver Timote Alm rapgræs Kilde: Peter Kryger Jensen, DCA

35 Effektkrav for at modvirke herbicidresistens Sammenhæng mellem nødvendig effekt af resistensbrydere og dyrkningssystem Højt Effektkrav til resistensbrydere Lavt Varieret og høj IPM-faktor Sædskifte og andre IPM-tiltag Ensidigt og lav IPM-faktor

36 Produkt Dosis pr. ha Gammel pris, kr. pr. ha Ny pris, kr. pr. ha Ændring i procent Virkningsklasse Primera S/Foxtrot 1 l A Topik 0,4 l A Atlantis OD 0,6 l B Broadway 220 g B Hussar OD 0,1 l B Lexus 10 g B Othello 0,6 l B+F1 Mustang forte 0,75 l B+O Briotril/Oxitril 0,2 l C 3 +M DFF 0,1 l F 1 Flight Xtra 1,5 l F 1 +K 1 Activus 1,25 kg K 1 Stomp Pentagon 1,45 l K 1 Boxer 1,5 l N MCPA 1 l O Tomahawk september ,4 l O

37 Reduceret jordbearbejdning Italiensk rajgræs sanering af bestand, så risiko for resistensudvikling reduceres En gang pløjning til at fjerne frøpuljen fra øverste jordlag Lad frø ligger i urørt stub længst muligt Pløj med forplove, der placerer overjord i furebund Nedvisning af minimum foragre inden såning forår Etabler en vårafgrøde med relativ stor udsædsmængde Bekæmp rajgræs, f.eks. med Hussar i vårbyg Genoptag pløjefri med mere vårsæd og/eller flerårige afgrøder Lav de tidlige stubbearbejdninger så øverligt som overhovedet muligt, evt. halmstrigle, dvs. 2-3 gange falsk såbed Effektiv nedvisning før såning Sen såning af vintersæd Høj dosis af midler med flere virkemekanismer Kerb i vinterraps Gentag evt. pløjning efter 4-5 år, hvis ital. rajgræs fortsat volder problemer

38 Pløjning Italiensk rajgræs sanering af bestand så risiko for resistensudvikling reduceres Lad frø ligger i urørt stub længst muligt før pløjning ved både vårog vinterafgrøder Pløj med forplove, der placerer overjord i furebund Nedvisning af foragre før såning af vårafgrøder, hvis der er spiret rajgræs frem Mere vårsæd eller flerårige afgrøder i sædskiftet Bekæmp rajgræs i vårafgrøderne, f.eks. med Hussar i vårbyg Sen såning af vintersæd Høj dosis af midler med flere virkemekanismer Kerb i vinterraps Pløjning/reduceret jordbearbejdning Fjern eventuelle pletter med meget rajgræs før frøsætning Sæt ind med lugning, når bestand er kommet så meget ned, at det er realistisk

39 Reduceret jordbearbejdning Agerrævehale sanering af bestand så risiko for resistensudvikling reduceres En gang pløjning til at fjerne frøpuljen fra øverste jordlag Lad frø ligger i urørt stub længst muligt Pløj med forplove, der placerer overjord i furebund Nedvisning af minimum foragre inden såning forår Etabler en vårafgrøde med relativ stor udsædsmængde Bekæmp rævehale, f.eks. med Primera/Foxtrot i vårbyg Genoptag pløjefri med mere vårsæd og/eller flerårige afgrøder Lav de tidlige stubbearbejdninger så øverligt som overhovedet muligt, evt. halmstrigle, dvs. 2-3 gang falsk såbed Effektiv nedvisning før såning Sen såning af vintersæd Høj dosis af midler med flere virkemekanismer Kerb i vinterraps Gentag evt. pløjning efter 4-5 år, hvis rævehale fortsat volder problemer

40 Pløjning Agerrævehale sanering af bestand så risiko for resistensudvikling reduceres Lad frø ligger i urørt stub længst muligt før pløjning ved både vårog vinterafgrøder Pløj med forplove, der placerer overjord i furebund Nedvisning af foragre før såning af vårafgrøder, hvis der er spiret agerrævehale frem Mere vårsæd eller flerårige afgrøder i sædskiftet Bekæmp rævehale i vårafgrøderne, f.eks. med Primera/Foxtrot i vårbyg Sen såning af vintersæd Høj dosis af midler med flere virkemekanismer Kerb i vinterraps Pløjning/reduceret jordbearbejdning Fjern eventuelle pletter med meget agerrævehale før frøsætning Sæt ind med lugning, når bestand er kommet så meget ned, at det er realistisk

41 Hvad gør du, når der er resistens? 5. september

42 Håndtering af resistent agerrævehale eller rajgræs Lav en resistenstest er der virkemekanismer, som stadig virker? Handlemuligheder Græs/kløvergræs i min. 2 år Vårafgrøder Rækkeafgrøder radrensning og lugning Vinterraps sandsynligt at Kerb har effekt Højeste dosis af Boxer og pendimethalin-midler, når der er vintersæd Benyt alle IPM-tiltag (sen såning, høj udsædsmængde osv.)

43 Kilde: Steven Moss, Non chemical control of grass-weeds Se hele præsentationen på internettet klik på linket

44

45

46

47

48 600 Agerrævehale og såtid 6 landsforsøg Sådato i gns. 25/9 Sådato i gns. 10/10 Agerrævehaleplanter pr. m2 Agerrævehaleaks pr. m2

49

50

51

52

53

54

55

56 Virtual Farm Model Beregninger baseret på resultater fra forsøg med ikke-kemisk bekæmpelse af agerrævehale Se kommentarer og video om omkostninger ved resistent agerrævehale på internettet følg linket

57 Forudsætninger i Virtual Farm Model s beregninger: Ved start 58 agerrævehale pr. m 2 Sædskifte 58 procent hvede 30 procent vinterraps 10 procent vårbønner 1. års hvede 9,2 t/ha 2. års hvede 7,8 t/ha Vekselafgrøder 3,7 t/ha Alle scenarier 5 procent nedsat effekt mod agerrævehale hver gang der er hvede Ved start 95 % effekt i hvede og 90 % i vekselafgrøder september 2013

58 Pløjning hvert 4. år, sen såning, mere vårsæd, bark 5 % tab af effekt pr. år med hvede Pløjning hvert 4. år 67 % effekt Sen såning koster 5 hkg/ha Fra 1 til 2 gange vårbønner pr. rotation Brak hvert 10. år Anvend så mange tiltag som muligt

59

60 Betydning af efterafgrøder I DK er forsøg i gang med f.eks.majroe, havre og persisk kløver som efterafgrøde i frøsædskifter