Dansk Løfter 22. marts 2010

Transkript

1 Dansk Løfter 22. marts 2010 Dannelse og kommunikationskritisk kompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

2 Manchet Danskfagets dannelsesopgave er på mange måder mere omfattende end nogensinde. En dannet person i dag er verdensborger i en helt anden grad end dén verdensborger Immanuel Kant beskrev som et dannelsesideal i 1700-tallet. En dannet person, en verdensborger, er ifølge den nutidige tyske didaktiker Wolfgang Klafki selvbestemmende, medbestemmende og solidarisk. Og det er noget af en udfordring at være det i vores komplekse samfund. Men danskfaget har meget at bidrage med i forhold til sådanne udfordringer. I dette foredrag tages fat på spørgsmålet om selvbestemmelse, der som sin forudsætning har at man kan gennemskue hvad andre vil have én til, og hvad andre forsøger at overbevise én om. Dette centrale, men i en årrække noget forsømte område er det kommunikationskritiske. Foredraget giver et bud på hvordan undervisning i kommunikationskritik kan bidrage til at eleverne udvikler selvstændighed.

3 Dannelsesbegrebet (med hjælp fra W. Klafki) Tysk: Bildung Dannelsesbegrebet første gang et centralt begreb i pædagogikken. Hvorfor vokser det frem netop i denne periode? Det borgerlige samfund (og den franske revolution) Tidlige stadier af teknisk-instrumentel udvikling Sekularisering: At uddanne sig til fornuftig selvbestemmelse

4 Centrale begreber I: Evne til fornuftig selvbestemmelse Selvbestemmelse, frihed, emancipation, autonomi, myndighed, fornuft, selvvirksomhed. Oplysning er menneskets udtræden af en selvforskyldt umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse (Kant). Dannelse er på en gang vejen til og udtryk for en sådan selvbestemmelse.

5 Subjektudvikling inden for et element af objektivalmen indholdsmæssighed Selvbestemmelse => Subjektivisme? Alt andet end subjektivistisk! Centrale begreber II: Humanitet, menneskehed, menneskelighed, verden, objektivitet, almenhed. Objektivering af hidtidig kulturaktivitet (i Objektivering af hidtidig kulturaktivitet (i ordets bredeste forstand)

6 Subjektudvikling inden for et element af objektiv-almen indholdsmæssighed Almen dannelse: Dannelse er for alle. Men hvordan med de socio-økonomiske problemer? Men ikke for kvinder? (jf. Humboldt) Indhold? Menneskehedens historie mod stadig større fornuft, frihed og selvbestemmelse. At integrere det enkelte subjekt i større historiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge.

7 Den mangesidige dannelse Almendannelse Alle menneskelige kræfter (hoved, hænder, hjerte). Moralsk ansvarlighed Erkendelse. Forstand & Fornuft. Æstetik Jf. oplysningens dialektik, den instrumentelle forstands omsættelse i teknologi og styring, kontrol betyder ufrihed. Følsomhed, indbildningskraft, smag, leg. Hverdagens æstetik. Praktisk-håndværksmæssige evner

8 Efter 1830 Forfaldet Udgrænsning af progressiv-liberale, republikanske og verdensborgerlige traditioner Indgik ægteskab med besiddelsen => Falsk bevidsthed Afgrænsning fra arbejderklassen: De fædrelandsløse, de udannede masser. Snæversynet nationalisme, imperialisme.

9 Almendannelse i dag? Almen dannelse For alle Vedrører os alle Af alle evner Klafki Selvbestemmelsesevne Medbestemmelsesevne Solidaritetsevne

10 Selvbestemmelse At kunne tage stilling kræver at man ved der er et valg At forstå et valg kræver at man kender de faktorer der medbestemmer situationen Frihed er en utopi men et ideal Vi skal kende til og forholde os til de forhold som begrænser vores frie og selvstændige stilling- og beslutningstagen

11 Farmor og mig Hvilke tekster mødte et barn i første halvdel af århundredet (på landet)? Far og mor. Læreren. Præsten. Kammeraterne. Sognerådsformanden. Bonden/fabriksejeren. Klare autoritetsforhold og tydelige interesser.

12 En dag i et barns liv...

13 Morgenmad

14

15 Natur og teknik/biologi - vi læser om danske fugle

16 Fugleognatur.dk

17 Vi laver projektarbejde - om ytringsfrihed

18 Islaminfo.dk islaminfo.dk er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet.

19 Ytringsfrihed

20 Billedanalyse

21 Hjem efter en lang skoledag

22 Opdragelse til forbrug

23 Morer sig over sit partis humor

24 Barnet i dag Hvilke tekster møder et barn i dag? Reklamer, tegnefilm forbundet med merchandise, nyheder fra hele verden, forskellige verdensopfattelser osv. Tekster uden tydelig afsender og som forsøger at indynde sig hos modtageren. Tekster med uklare produktionsforhold, meget varierede intentioner i meget varierede udtryksformer Mange tekster er tilrettelagt efter nøje udregnede principper Dvs.: Fra personer tekster

25 Informationssamfundet Kommunikationssituationen i de nære og i de elektroniske omgivelser forandrer sig Mod stadig mere "upersonlige" relationer Der bliver stadig flere tekster Og stadig mere uigennemskuelige hensigter bag teksterne Tekster der tilsyneladende svæver frit - uden ophav og uden mål Hvem siger hvad til hvem? Hvorfor?

26 Offentlige tekster og multimodalitet Offentlige tekster Manipulerende (reklame, skjult reklame) Politisk kommunikation Ideologisk kommunikation (livsstil, religiøse tekster, kampagner, kommerciel fiktion) Journalistiske tekster Mange modaliteter Skrift, billeder, levende billeder, layout mm.

27 Hvad kan vi stole på? Norman Fairclough: Kommunikation teknologificeres: Den måde et udsagn formuleres og fremsættes på, bygger på videnskabelige undersøgelser af Hvad der virker, Og på hvordan budskabet bedst formidles så modtageren accepterer det og handler som det ønskes.

28 Er det suspekt? Det må i hvert fald betyde at vi bidrager til at eleverne opøver mistænksomhed som grundtilgang til tekster

29 Kommunikationskritisk kompetence at kunne se bag om tekster og sammenhænge og vurdere deres betydning for konteksten at kunne undersøge og begrunde hvorfor noget ser ud som det gør at kunne kritisere konstruktivt at kunne modtage kritik fra andre mennesker

30 En indstilling nogle holdninger Mistænksomhed (kritisk indstilling) Selvstændighed Demokratisk sindelag

31 8 centrale forståelser og indsigter Tekster i medierne er ikke objektive gengivelser, men konstruktioner. Tekster i medierne konstruerer virkeligheden. Konsumenterne forhandler mening de medskaber den. Tekster i medierne medbestemmes af de politico-økonomiske produktionsforhold. Tekster i medierne er ideologiske og værdibårne. Medierne har sociale og politiske implikationer. Form og indhold er tæt forbundne. Hver platform har en unik æstetisk form.

32 Væsentlige forklarende begreber Subjektpositionering og interpellation Identitetsprojekter narrativitet Selvfortællinger, Fortællinger af den anden og Fortællinger af vores fællesskab Kernemodsætninger Køn, alder, klasse, race, autoritet, natur-kultur, privat-offentlig osv.

33 Forudsætninger, interesser og mål Hvilke forudsætninger har bagmændene? Hvilke interesser? Hvilke (konkrete) mål? - eksplicit og implicit.

34 Nogle analyseredskaber Deixis Hvad peger teksten på? Og hvad peger den ikke på? (sløring af subjekter) Metafor Med hvilke billeder forstås verden (er diskussion krig?) Modalitet Hvordan formidles den rette holdning? Hvad er godt og hvad er skidt ifølge teksten?

35 En situationsmodel

36 Progression Hvordan udvikles en sund kritisk indstilling fra eleverne er små børn til de er unge voksne? Forståelser af egen placering i kommunikationssituationen Forståelse af at ikke alt de siger i tv og på print er sandt Kendskab til produktionsomstændigheder på forskellige platforme Forståelse af modebølger og kapitalistisk logik Indsigt i hvordan identitet fortælles og forhandles

37 Men så TV-avisen, da? Line Geertsen: Både banker, foreninger som FDB og fagforbund som LO er begyndt at tilbyde kreditkort til deres medlemmer. De kan bruges til at få rabat på forskellige ting, men for ægteparret her bag ved mig var det ikke nogen god ide. Se video (13.21) Line Geertsen: Der er lige nu omkring 2 millioner danskere, der har et mastercard i tegnebogen.

38 Kommunikationskritisk kompetence er at analysere indhold (metafor, modalitet, deixis), udtryksmodalitet, platform og institution at kunne analysere argumenter at kunne spørge til kommunikationssituationens objekter og deltagere at kunne undersøge hvilke modsætninger der er på spil i en kommunikationssituation at spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs interesser, mål og forudsætninger, samt at kunne sætte sig i den andens sted (empatisk kompetence) og at kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation for deltagerne og andre (etisk kompetence).

39 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?