Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag. Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv
|
|
- Sigrid Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv
2 Indhold Introduktion... 3 Dannelse... 3 Dannelsesproces og dannelseseffekt... 4 Struktur som dannelsesbetingelse... 6 Oettingen om dannelse i efterskolen... 7 Bibliografi
3 Introduktion "man søger sit eget i det fremmede og sørger at blive hjemme i det, når man har gjort det, kan man vende tilbage til sig selv fra det anderledes.." "Da begynder vi at betragte det kendte på en ny måde. Det, som jeg betragtede som mit selv, har forandret sig i mødet med det fremmede - og er blevet mere og fuldt mig selv" -Hans-Georg Gadamer 1 For at kunne vurdere dannelses- og udviklingseffekten af Ranum Efterskoles Nepal-rejser er det i første omgang nødvendig at fastslå hvilken betydning der ligger i begreberne dannelse og udvikling. Begge begreber anvendes meget bredt og med varierende indhold - inden for sociologien, samfundsvidenskaben og pædagogikken. En grundig begrebsafklaring er derfor vigtig fra et forståelsesmæssigt synspunkt, for at sikre at meninger ikke går tabt, eller at der sker fejlfortolkninger. Ligeledes er det en nødvendighed at skabe klarhed omkring undersøgelsens kernebegreber, før det er muligt at planlægge interviews og spørgeskemaer, da det er en forudsætning at fastslå hvordan, der kan være tale om en bevægelse fra mindre til mere dannet eller udviklet, for at kunne gennemføre en seriøs undersøgelse. Dannelse Dannelse er et komplekst begreb fordi det både betegner en proces og et resultat. På den måde, må dannelse forstås som værende afhængigt af nogle specifikke betingelser, der muliggør dannelse. Disse betingelser definerer dannelsesprocessen og må altså også forstås som en del af dannelsesbegrebet. Samtidig er dannelse dét, der affødes af den betingede proces, og dermed en tilstand hvor man målbart kan konstatere, at der er sket en ændring fra før til efter dannelsesprocessen. Før vi bevæger os dybere ind i dannelsesbegrebets betydninger, er det vigtigt at understrege at dannelse til forskel fra uddannelse ikke er en proces, der afsluttes med et endeligt stadie, hvor man er færdigdannet på samme måde som man kan være færdiguddannet. Dannelse er derimod en livslang proces, hvor man formes som menneske gennem de oplevelser man har og den måde, man bearbejder dem (Schnack 2003). Ligeledes kan det ikke understreges nok, at dannelse er et dynamisk begreb hvis betydning skabes og genskabes af samfundsstrukturen og de herunder herskende normer. Det er derfor med god grund at dannelse oftest behandles varsomt og med forsigtighed, for det er så godt som umuligt konkret at definere dannelse. Her forsøger vi dog alligevel. Dannelse er, ifølge sociologen Thomas Ziehe, som begreb blevet aktuelt i takt med, at samfundet har bevæget sig væk fra det traditionsdrevne og imod en friere orientering, hvor individet står i centrum. Hans centrale begreber kulturel frisættelse og ambivalens betegner en situation hvor unge er frie til at vælge deres egen identitet og skæbne, hvilket medføder en ambivalens, idet der i mulighederne og det frie valg samtidig ligger omkostninger og trusler (Jacobsen 2004). Ifølge Ziehe er dannelse det, der sker, når man bevæger sig væk fra det kendte og konfronteres med det ukendte i skabelsen af deres egen identitet. Grundlæggende bygger tanken på en overbevisning om at dannelse kun sker hvis subjektet konfronteres med dele af verden som er forskellige fra dem det kender fra sit liv, hvad der i dannelseslitteraturen bredt betegnes som mødet med det fremmede (Ziehe 2005) (Oettingen, et al. 2011) (Brejnrod 2010). Ifølge Ziehe, kan skolen virke dannende ved at skabe kontrafaktiske erfaringsrum, hvor eleverne konfronteres med fremmedhed i disse modrum til de erfaringer og oplevelser unge møder og får i deres trivielle hverdagsliv (Ziehe 2005). 1 Citeret i (Brejnrod 2010, 32) 3
4 Dannelse sker altså i dét at bevæge sig mod det fremmede og derved bryde ud af hverdagens trivialitet og lade sig konfrontere med det, der ikke i forvejen er kendt og trygt. Dette er ofte beskrevet som en rejsemetafor, hvor den unge gennem et møde med det fremmede får udvidet sine horisonter og derved oplever nye sider ved sig selv, hvorefter han/hun vender hjem til det kendte som en mere dannet version af sig selv (Ziehe 2005, 65); (Gadamer i (Brejnrod 2010, 32)). Heri ligger altså distanceringen mellem dannelsesproces og dannelseseffekt. Bernt Gustavsson udtrykker denne dobbelthed i dannelsesbegrebet ved at betegne dannelse som en proces, som individet gennemgår under pædagogiske og kulturelle indflydelser, samt det, der bliver resultatet af den proces (Gustavsson 2003, 28). Det fører os til de to begreber, dannelsesproces og dannelseseffekt, som de er anvendt i denne undersøgelse. Skønt nærværende undersøgelse udspringer af bogen Dannelse der virker (Oettingen, et al. 2011) og bagvedliggende undersøgelse, tager vi altså afstand fra den kategoriske inddeling af dannelse under efterskolens mål om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, da kun sidstnævnte direkte forholder sig til dannelse, som begrebet forstås i dag. Livsoplysning og folkelig oplysning omhandler derimod de kulturelle, eksistentielle og traditionelle dele af livet. Dermed ikke sagt at dette ikke er vigtigt i forhold til dannelse, men en skematisk fremstilling af dannelse under disse tre overskrifter vil være at yde vold på dannelsesbegrebet, som det er fremlagt i litteraturen, for at få det til at passe under en beskrivelse af efterskolens mål, som ikke længere har en åbenlys forbindelse til efterskolens dannelsesvirke (Højskolebladet 2008a) (Højskolebladet 2008b). Følgende begrebsafklaring forholder sig derfor til dannelse, som det generelt forstås i pædagogikken inklusiv efterskolepædagogikken. Sidst i afsnittet sammenholdes dannelsesbegrebet med de strukturer, der muliggør dannelsesprocesser, og der i Dannelse der virker identificeres som efterskolens særlige dannelsespotentiale (Oettingen, et al. 2011, 108). Dannelsesproces og dannelseseffekt Som berørt i starten af dette afsnit er dannelsesprocessen karakteriseret ved mødet med det fremmede, der er anderledes end en selv. Denne relativt afgrænsede beskrivelse gør det muligt at differentiere mellem aktiviteter, der teoretisk set vil medføre dannelse, og aktiviteter som ikke kan forventes give subjektet mulighed for at forme sig selv, og derfor ikke anses som dannende. Dannelsesprocessen er altså defineret ved en række betingelser, og det er i afklaringen af disse betingelser, dannelsesprocessen går fra at være en tom signifikant til et konkret begreb, der kan sammenholdes med processer i virkeligheden. Når man taler om det fremmede, er det vigtigt først og fremmest at slå fast, hvad der skal til, for at noget kan betegnes som fremmed. Alt, der er uden for individets tryghedssfære, kan i dannelseshenseende fungere som fremmed, da det grundlæggende handler om det at subjektet gennem et møde med fremmedheden får udvidet [sine] horisonter og får øje på nye sider ved sig (Ziehe 2005, 65). Når fremmede perspektiver tages til eftertanke, sker der det, at de enten internaliseres i individets selvforståelse eller afvises som noget andet end en selv, der tilhører omverden, hvilket betyder at subjektet udvider hhv. sin selvforståelse eller verdensforståelse. Ved at acceptere andre perspektiver end det kendte som værende relevante og overbevisende, reviderer subjektet sit perspektiv og lærer at reflektere over sine egne holdninger, normer, osv. Dette er ifølge Karsten Schnack vigtigt da vi har brug for at få provokeret vores forudfattede meninger og få lejlighed til at overveje, i hvilken grad vores opfattelser og holdninger er udtryk for fastfrossen ideologi (Schnack, Handlekompetence 1998, 22). Dannelseseffekten ligger altså i at subjektet kan stille sig kritisk over for sit eget perspektiv og selvevaluere. Den tyske professor i pædagogik Wolfgang Klafki, beskriver dannelse som erhvervelsen af tre grundlæggende evner: selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet (Lauridsen 2010). Vi vil ikke give en grundig gennemgang af Klafkis dannelsesforståelse her, men begreberne giver en god forståelse af de processer og resultater, som mødet med det fremmede afføder. Hvor refleksionen over det fremmede i forhold til en revidering af egne holdninger vedrører selvbestemmelse; vedrører differentieringen mellem eget og fremmed perspektiv evnen til medbestemmelse. Afvises det fremmede som anderledes end subjektets ontologi, 4
5 kategoriseres det som en del af omverden, hvilket kan beskrives som en udvidelse af subjektets horisont, hvor det bliver opmærksomt på, og lærer at forholde sig til andre perspektiver. Dette er en grundlæggende demokratisk nødvendighed, og bidrager altså til evnen til medbestemmelse ved at lære subjektet at samarbejde med mennesker af anden overbevisning end dets egen, på en måde som tager afstand fra tyrannisering og magtforskelle (Lauridsen 2010). I mødet med det fremmede skal subjektet ikke dog blot forholde sig, men også agere i situationer, der ikke på forhånd er kendte. Hvor Klafkis nøglebegreber ovenfor blev anvendt til at forklare subjektets holdningsdannelse i mødet med det fremmede, skal de i det følgende derfor forstås i forhold til Karsten Schnacks dannelsesideal: det handlekompetente menneske. Ifølge Schnack, skaber mødet med det fremmede handlekompetente deltagere, der har tillid til egne muligheder og er villige til at tage stilling og handle (Schnack 2003). Schnack lægger vægt på at mennesker, modsat dyr og genstande, ikke blot bevæger os, men handler på baggrund af beslutninger og overvejelser (Schnack 2003). Udfordringer er derfor en vigtig del af dannelsen, skyldes det altså at det aldrig er forudbestemt hvordan en udfordring takles, men afhængigt af subjektets halndlekompetence. Handlekompetence drejer sig ikke kun om tekniske handlinger, færdigheder, men i høj grad om praksis, ansvarlige handlinger (Schnack 2003). Der differencieres altså mellem færdigheder og ansvarlige handlinger, hvilket betyder at det i dannelsesprocessen ikke er afgørende at man er dygtig til at klare en udfordring fordi man har nogle bestemte færdigheder, men derimod at man som individ kan tolke situationen og handle ansvarligt. Gennem udfordringen lærer individet derfor også at det har værd i kraft af sin egen handlekompetence, hvilket har stor betydning i forhold til Klafkis betegnelse af selvbestemmelse og evnen til at tage sit eget liv på sig og i den forstand blive herre i sit eget hus (Schnack 1998, 17). Når subjektet bryder ud af det vante, og med success agerer i fremmede kontekster, sker der desuden det at subjektets selforståelse udvides. Ziehe beskriver dette som oplevelsen af at veksle mellem forskellige identiteter, der er relevante i forskellige situationer, hvilket kan give subjektet en følelse af at min overskridelse af mig selv bliver noget jeg ikke blot accepterer men opsøger (Ziehe 2005, 78). Sammenfattet med Klafki og Schnacks dannelsesidealer, kan dette forståes som skabelsen af en handlekompetence i forhold til subjektets selvbestemmelse, der udvider dets personlighedsforståelse og giver det selvtillid og opbygger evnen til at omstille sig i forhold til nye situationer. Sidstnævnte er særligt vigtig, når man som Finn Thorbjørn Hansen anskuer verden i et globaliseringens perspektiv og fokuserer på subjektets evne til at navigere i en multikulturel verden. Hansen påpeger at den multikulturelle verden sætter store krav til subjektets evne til på én gang at have kulturforståelse (om egen såvel som andres kultur) hvorved man lærer at blive åben, modtagelig og fleksibel over for det anderledes og uvante og lære at leve sig ind i og forstår de andre på deres præmisser (Hansen 2000, 187)og samtidig være velforankret i sin egen selvforståelse og kulturelle identitet. Den globaliserede verden understreger således vigtigheden af de dannelsesprocesser og effekter, der kort er introduceret herover under Klafkis, Schnacks og Ziehes dannelsesidealer, da de på én gang muliggør åbenhed overfor andre kulturer og forankring af subjektets eget selv, som derved ikke ender i rodløshed. Sammenfattet er der tale om en række dannelsesprocesser, der kan siges at resultere i forskellige dannelseffekter på baggrund af mødet med det fremmede, der er betinget af hhv. fremmede perspektiver, usikkerhed og udfordringer. Skemaet herunder illustrer denne sammenhæng og fungerer samtidig som rød tråd i vores undersøgelse, da det giver et bud på hvordan man konkret kan gribe dannelsesbegrebet an. 5
6 Mødet med det fremmede Betingelse Proces Effekt Fremmede perspektiver Usikkerhed Udfordring Subjektet accepterer det andet perspektiv, som integreres Subjektet identificerer det andet perspektiv som en del af omverden, der derved vokser Subjektet genkender sig selv udenfor sin sikkerhedszone, og bliver tryg ved at udleve andre udgaver af sig selv Subjektet lærer at håndtere situationer hvor det ikke på forhånd er klart hvordan det skal handle Subjektet overvinder udfordringer og får derved udvidet sin forståelse af hvad det kan Subjektet oplever håndteringen af udfordringer som sjov og vedkommende og får lyst til at opsøge udfordringer igen Perspektiverings- og refleksionsevne Evne til at udøve selvkritik og - evaluering Horisont Kommunikationsfærdighed, samarbejdsevne Udvidelse og forankring af egen personlighed Selvtillid Omstillingsparathed Ansvarlighed Selvværd Selvstændighed Engagement Fordybelse Tillid til egne muligheder Tabel 1: Den opsatte tabel skal ikke forstås, som en afbildning af den endelige effekt af dannelse i mødet med det fremmede. Tabellen er derimod et forsøg på at samle de teoretiske begreber der er gennemgået omkring subjektets dannelse i mødet med det fremmede, for at give overblik og forståelse omkring de teoretiske dannelses processer, der er relevante i forhold til projektets undersøgelse af ulandsrejser som dannelsesrejser. Struktur som dannelsesbetingelse Ifølge Klafki er dannelse mulig på grund af det spændingsfelt, der opstår når subjektet mødes med det ukendte, og nye sammenhænge viser sig for subjektet (Bekker 2011, 20). Spændigen, der opstår i mødet med det fremmede, er netop det, der gør dannelse muligt, ved at udfordre subjektet til aktiv stillingtagen, men samtidig ligger der også en begrænsning i spændingen, der ellers kan blive dannelsesprocessens akilleshæl. Ulla Ambrosius Madsen, som er lektor i pædagogik ved Roskilde Universitet, understreger vigtigheden af at gøre fremmedheden vedkommende i dannelsesprocessen. Med henvisning til det kontraktfæstede rum påpeger hun, at hvis det fremmede står alene kan det virke frastødende for den unge, som derfor blokerer for egentlige dannelsesprocesser (Madsen 1995, 331). Det er altså nødvendigt for subjektet at opleve det fremmede i en struktur, der virker som livline mellem det kendte og det fremmede, og giver oplevelsen mening. Ziehe taler her om en decentralisering, som kunne giver eleverne afstand til det vante, det vil sige give dem erfaringer med fremmedhed vel at mærke fremmedhed i passende doser, som ikke virker overvældende, men inspirerende (Ziehe, 1998 i (Oettingen, et al. 2011, 132)). På samme måde som viden uden relevans for det levede liv virker uvedkommende, har fremmedhed uden kontekst eller ramme ikke dannelsesmæssige virkning. Schnack påpeger at hvis formel viden og livserfaring som paralellelinjer ikke krydser hinanden, bliver handlingslivet ikke tilstrækkeligt kvalificeret (Schnack 1998, 25). For at subjektet lærer noget, må der derfor altid være en sammenhæng mellem viden og en handlingsmæssig forpligtigelse eller kontekstualisering (Oettingen, et al. 2011, 113). 6
7 Oettingen om dannelse i efterskolen Ifølge bogen Dannelse der virker fra 2011, adskiller efterskolen sig fra folkeskolen ved at kunne skabe strukturer, der rækker ud over undervisningen, og, i den tid et efterskoleår varer, fungerer som en trykkoger hvor kombinationen af undervisning og samvær skaber selvtillid, selvvær og selvagtelse (Oettingen, et al. 2011, ). I bogen behandles dannelse eksplicit som målet for den danske efterskole, og dens særlige styrke. Professor Alexander von Oettingen undersøger sammen med sine medforfattere efterskoles dannelsespotentiale ud fra en række overskrifter som løbende sammenfattes til en skematisk fremstilling af efterskolens virke. I forbindelse med nærværende undersøgelse er det særligt interessant, at inddrage tredelingen af efterskolens struktur i det strukturerede samvær, det undervisende samvær og det vejledende samvær, da det, ifølge Oettingen et.al. er disse samværsformer der indeholder didaktisk potentiale, som lærerne må kunne udnytte for at elevernes dannelsesprocesser kan finde sted. Sagt på en anden måde, forholder de tre samværsformer sig til elevernes dannelse som lærerens ansvar for at 1. skabe rammer, der giver eleven kognitiv ro til at kunne forholde sig til det fremmede og gennemføre dannelsesprocesser, 2. give eleven et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne forholde sig til det fremmede og gennemføre dannelsesprocesser, 3. give eleven mulighed for at diskutere åbne spørgsmål i et intergenerationelt forhold, hvor elev/lærer rollerne for en tid mister sin betydning. På baggrund af Dietrich Benners forståelse af didaktik i almendannelsen, beskriver Oettingen et. al. de tre samværsformer således: Det strukturerede samvær Denne samværsform kan også betegnes som det disciplinerende samvær og knytter sig til behovet for opdragelse. Fordi børn og unge ikke direkte spejler deres forældres eller andre rollemodellers adfærd, er det nødvendigt at stille strukturer op, der gør der klart hvad der er acceptabel opførsel og hvad der ikke er. Denne samværsforms primære formål er, ifølge Oettingen et. al. at sikre at man kan lære at deltage i sit liv, da ingen kan leve og lære i kaos (Oettingen, et al. 2011, 112). Det strukturerede samvær skal altså skabe rammer for dannelsesprocessen og give eleven ro til at forholde sig til den konkrete dannelsessituation, uden at blive fortabt i konstant stillingtagen til hvad den må, skal og bør. Det undervisende samvær Det strukturerede samvær og det undervisende samvær er meget tæt forbundene, og overlapper til nogen grad i Oettingen et. al., idet de behandler opdragelse og undervisning som gensidigt afhængige: At lære noget hvad enten det drejer sig om et bestemt fagindhold eller en social sammenhæng, og hvad enten det sker i timen eller uden for timen må altid ske gennem en kombination af viden og handlingsmæssig forpligtelse eller kontekstualisering (Oettingen, et al. 2011, 113), da viden eller kontekst altid vil forekomme uvedkommende hvis de står alene. Det undervisende samvær adskiller sig dog fra det strukturerede samvær, der virker dannelsesforberedende, ved at øve direkte normsættende indflydelse på elevens dannelsesproces ved give dem mulighed for at tilegne sig viden ikke alene rent fagligt, men også livs- eller eksistensmæssigt (Oettingen, et al. 2011, 123). Det undervisende samvær handler altså om at give eleverne en vidensmæssig kontekst for det de oplever, der gør det muligt for dem at forstå og forholde sig til det. 7
8 Mødet med det fremmede Det vejledende samvær Hvor de to første dimensioner fokuserer på hvordan læreren i sin rolle som lærer muliggør dannelse ved at give eleven forpligtigende rammer og kontekstualiseret viden, mister lærer og elev-rollerne deres betydning i det vejledende samvær. Her er det afgørende, at den unge kan reflektere over sine oplevelser, tanker og erfaringer overfor en mere erfaren sparringspartner, der kan påtage sig en vejledende rolle uden at være hverken undervisende eller opdragende. Oettingen et. al. definerer samværsformen som en form for vejledende samtale, hvor svaret ikke er givet på forhånd, fordi spørgsmålet ikke besvares gennem lærerbøger, foredrag eller anden undervisning, men gennem den åbne og diskuterende samtale (Oettingen, et al. 2011, 135). Det er nu klart at de elevens dannelse er afhængig af de tre strukturelle dimissioner, som det er lærerens opgave at sikre didaktisk, da eleven ellers vil opleve mødet med det fremmede som kaotisk, uvedkommende eller overvældende. Sammenfattet betyder det at vores illustration af forholdet mellem dannelsesprocesser og effekter nu kan udbygges med de tre strukturelle betingelser. Tabel 2. Struktur Det strukturerede samvær skaber en ramme så erfaringer og viden kan få plads og mening Betingelse Proces Effekt Fremmede perspektiver Subjektet accepterer det andet perspektiv, som integreres Subjektet identificerer det andet perspektiv som en del af omverden, der derved vokser Perspektiverings- og refleksionsevne Evne til at udøve selvkritik og - evaluering Horisont Kommunikationsfærdighed, samarbejdsevne Det undervisende samvær skaber viden og kontekst til den levede virkelighed Det vejledende samvær muliggør refleksion over åbne spørgsmål, der udspringer af det levede liv Usikkerhed Udfordring Subjektet genkender sig selv udenfor sin sikkerhedszone, og bliver tryg ved at udleve andre udgaver af sig selv Subjektet lærer at håndtere situationer hvor det ikke på forhånd er klart hvordan det skal handle Subjektet overvinder udfordringer og får derved udvidet sin forståelse af hvad det kan Subjektet oplever håndteringen af udfordringer som sjov og vedkommende og får lyst til at opsøge udfordringer igen Udvidelse og forankring af egen personlighed Selvtillid Omstillingsparathed Ansvarlighed Selvværd Selvstændighed Engagement Fordybelse Tillid til egne muligheder 8
9 Bibliografi Bekker, Helene Kaae.»Idrætsefterskolen i et dannelses- og specialiseringsperspektiv.«2011. Brejnrod, Poul. Grundbog i pædagogik: oplysning, dannelse og fusionspædagogik i senmoderniteten. København: Gyldendal, Gustavsson, Bernt. Dannelse i vor tid. Klim, Hansen, Finn Thorbjørn. Den sokratiske dialoggruppe / : et værktøj til værdiafklaring. København: Gyldendal, Højskolebladet.»Debat: Hvad er folkelig oplysning?«højskolebladet, 20. oktober 2008a: url: Hvad er livsoplysning?«højskolebladet, 17. november 2008b: url: Jacobsen, Jens Christian. den frisatte ambivalens: En introduktion til Thomas Ziehe. København: Politisk Revy, Lauridsen, Søren.»Demokratisk dannelse - Klafki, Henriksen og Schnack. En kritisk præsentation.«professionsviden.dk eorier (senest hentet eller vist den 28. november 2011). Madsen, Abrosius Ulla. Hverdagsliv og læring i efterskolen. København: Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskolers Forlag, Oettingen, Alexander von, Hvas Christina Andersen, Niels Buur Hansen, og Leo Komischke-Konnerup. Dannelse der virker - efterskolens pædagogik. Århus: Klim, Schnack, Karsten.»Almendannelse som demokratisk dannelse.«undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse: Almendannelse 2 (Elektronisk adresse: nr. 5 (maj 2003). Schnack, Karsten.»Handlekompetence.«I Pædagogiske Teorier, redigeret af Niels Jørgen Bisgaard, Værløse: Billesø & Baltzer, Ziehe, Thomas. Øer af intensitet i et hav af rutine - nye tekster om ungdom, skole og kultur. Redigeret af Jens Christian Jacobsen. Oversat af Hans Christian Fink. København: Politisk Revy,
DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereLandskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth
Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj 2018 Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Temaer Læringsmiljø muligheder og udfordringer Dannelse i dagplejen Hvad skal vi være
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereSocial inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereSUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET
Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder
Læs mereFORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP
FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereLedelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereUddannelsesplan. Grundoplysninger:
Uddannelsesplan Grundoplysninger: Navn Østhimmerlands Ungdomsskole Adresse skolevej 10 9574 Bælum Telefon og mail 98337075/ oeu@oeu.dk Webadresse www.oeu.dk Kultur og særkende Skolens værdigrundlag bygger
Læs meremangfoldig (inter) kulturel efterskole
Internationale ansatte i en (dansk) mangfoldig (inter) kulturel efterskole v. Olav Storm, forstander Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College værdigrundlag og vision Ranum Efterskoles mission
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereInklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013
Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereMindfulness i pædagogikken
Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Maddannelse. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Varighed Antal moduler Underviser Hotel- og Restaurantskolen Et modul varer 105 min. Ca. 15 moduler Christina
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereTema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Læs mereVejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereBarnet i Centrum 2. BiC 2 afslutningsseminar DPU. Onsdag den 7. juni, På vej henimod en 0-3 års didaktik. Stig Broström
Barnet i Centrum 2 BiC 2 afslutningsseminar DPU Onsdag den 7. juni, 2017 På vej henimod en 0-3 års didaktik Stig Broström Aarhus Universitet Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning (DPU) Didaktik
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereBørnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION
ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereAutentiske voksne. Selvevaluering 2016
Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereOpfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
Læs mereForebyggelse af radikalisering & ekstremisme
Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme Blok 1 Introduktion Blok 1 Introduktion Formål At eleverne forstår og kan forholde sig nuanceret og kritisk til problematikker i forbindelse med radikalisering
Læs mere