LANDBRUGSØKONOMI OPGAVEHÆFTE

Transkript

1 SEGES Forlag LANDBRUGSØKONOMI OPGAVEHÆFTE Bent E. Nielsen Jens Christian Huusmann

2 Landbrugsøkonomi opgavehæfte Forfattere: Bent E. Nielsen, Gråsten Landbrugsskole Jens Christian Huusmann, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus De tidligere udgaver af Landbrugsøkonomi er skrevet af Bent E. Nielsen, Erik Lauritzen og Jens Christian Huusmann. Redaktør: Lise Majgaard, SEGES Forlag Layout: Lene Kruse Kessler, Grafica Forsidefoto: Torben Worsøe, LandbrugsMedierne Tryk: Specialtrykkeriet Arco Papir: Amber Graphic 90 gram ISBN: Udgiver: SEGES Forlag Agro Food Park Aarhus N T E forlag@seges.dk W seges.dk/forlag Bestilling: W netbutikken.seges.dk 1. udgave udgave udgave udgave udgave 2017 Copyright 2017 SEGES Forlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har ind gået aftale med Copydan, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Forord Denne opgavesamling er beregnet til brug i økonomiundervisningen på 2. hovedforløb på landbrugsuddannelsen. Rækkefølgen af opgaverne følger kapitlerne i teoribogen Landbrugsøkonomi. Opgaverne er af varierende sværhedsgrad, og hvert kapitel afsluttes med en repetitionsopgave. SEGES Forlag august 2017

4

5 Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper... 7 Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder... 7 Opgave 1.3. Interessentmodel Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget 8 Opgave 1.5. Repetition Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene... 9 Opgave 2.2. Intern omsætning... 9 Opgave 2.3. Besætningsforskydning Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning. 11 Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handels - gødning) Opgave 2.8. Stykomkostninger Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding Opgave Årets omkostning til tilskudsfoder 13 Opgave Årets omkostning til planteværn. 13 Opgave Årets bruttoudbytte i hvede Opgave Dækningsbidrag Opgave Dækningsbidrag Opgave Repetition Planter Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder).. 18 Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede) Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler) 23 Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs) Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage) Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder) Opgave Udbytte (økologisk grovfoder) Opgave Intern pris på grovfoder (majs) Opgave Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde) Opgave Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde) Opgave Dækningsbidrag (sukkerroer) Opgave Repetition Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning. 34 Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion 36 Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld) Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning 38 Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion Opgave DB i økologisk besætning opdelt på malkekøer og opdræt Opgave Produktionsomfang (slagtekalve) 46 Opgave Dækningsbidrag (slagtekalve) Opgave Nøgletal slagtekalve Opgave Samlet DB på kvægejendom Opgave Repetition Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold Opgave 5.2. Besætningsforskydning (sohold og smågrise) Opgave 5.3. Besætningsforskydning (sohold). 49 Opgave 5.4. Bruttoudbytte (sohold) Opgave 5.5. Analyse af bruttoudbytte (sohold) 51 Opgave 5.6. Stykomkostninger (sohold) Opgave 5.7. Årets foderforbrug (sobesætning) 53 Opgave 5.8. Analyse af foderforbrug (sobesætning) Opgave 5.9. Gæld og tilgodehavende Opgave Dækningsbidrag (udendørs sohold) Opgave Dækningsbidrag i sohold Opgave DB i smågriseproduktion (8-32 kg) Opgave Produktionsomfang Opgave Dækningsbidrag for slagtesvin (I) 62 Opgave Besætningsforskydning (slagtesvin) Opgave Dækningsbidrag for slagtesvin (II) 64 Opgave Samlet DB på svineejendom Opgave Repetition Kapacitetsomkostninger Opgave 6.1. Produktionsanlæg Opgave 6.2. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger Opgave 6.3. Energiomkostninger (I) Opgave 6.4. Energiomkostninger (II) Opgave 6.5. Bygningsværdier Opgave 6.6. Værdi af driftsbygninger på svineejendom Opgave 6.7. Værdi af driftsbygninger på kvægejendom Opgave 6.8. Afskrivninger (bygninger) Opgave 6.9. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom) Opgave Afskrivninger (driftsbygninger på svineejendom)... 72

6 6 Indholdsfortegnelse Opgave Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom) Opgave Afskrivninger (staldinventar på kvægejendom) Opgave Afskrivninger (traktor) Opgave Afskrivninger (samlet maskinpark) 74 Opgave Værdi af maskiner og inventar på svineejendom Opgave Værdi af maskiner og staldinventar på kvægejendom Opgave Afskrivninger (økologisk planteavl) 76 Opgave Afskrivninger (blandede driftsmidler) Opgave Repetition Maskiner Opgave 7.1. Maskinomkostninger ved såning.. 78 Opgave 7.2. Maskinomkostninger ved gylleudbringning Opgave 7.3. Maskinstationsudgift Opgave 7.4. Maskinomkostninger sammenligning Fra kassebog til årsrapport Opgave 8.1. Kassebogføring Opgave 8.2. Bogføring af bilag Opgave 8.3. Bilagenes påvirkning på regnskabet 85 Opgave 8.4. Ejendomskontoplan Opgave 8.5. Repetition Resultatopgørelse Opgave 9.1. Resultatopgørelse (I) Opgave 9.2. Resultatopgørelse (II) Opgave 9.3. Resultatopgørelse (mink og svin). 90 Opgave 9.4. Resultatopgørelse (økologisk mælkeproduktion) Opgave 9.5. Årets resultat Opgave 9.6. Repetition Balance og egenkapital Opgave Balance (I) Opgave Balance (II) Opgave Egenkapitalforklaring Opgave Kursændringer Opgave Landbrugssaktiv eller finansaktiv? Opgave Afslutning af regnskab Opgave Afslutning af regnskab (minkejendom) Opgave Afslutning af regnskab (mælkeproduktion) Opgave Afslutning af regnskab (smågriseproduktion) Opgave Repetition Likviditet / pengebinding Opgave Kassekredittens saldo Opgave Likviditetsopgørelse (I) Opgave Likviditetsopgørelse (II) Opgave Repetition Regnskabsanalyse Opgave Regnskabsanalyse I (rentabilitet) 119 Opgave Regnskabsanalyse II (rentabilitet) 119 Opgave Regnskabsanalyse (soliditet) Opgave Regnskabsanalyse Opgave Regnskabsanalyse (mælkeproduktion) Opgave Regnskabsanalyse (kapacitetsomkostninger) Opgave Repetition Budgettering Opgave 13.1 Budget dækningsbidrag Opgave 13.2 Resultatbudget Opgave 13.3 Likviditetsbudget Opgave 13.4 Budgetkontrol / afvigelser Opgave 13.5 Repetition Investering Opgave Kapitalindvindingsfaktor Opgave Bilomkostninger Opgave Arbejdsmiljø Opgave Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (I) Opgave Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (II) Opgave Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (III) Opgave Investering i såsæt Opgave Restværdier Opgave Investering i kalvestald Opgave Investering i gyllevogn Opgave Forlængelse af løsdriftsstald Opgave Investering i stald til slagtesvin 140 Opgave Følsomhed ved investering i foderudstyr Opgave Repetition Finansiering Opgave Lån til traktor Opgave Annuitetslån Opgave Lån til køb af ny bil Opgave Annuitetslån og serielån (traktor) 146 Opgave Finansiering med realkredit (I) Opgave Finansiering med realkredit (II) Opgave Forskellige låneudtryk Opgave Kursværdi og kurstab Opgave Nettoprovenue Opgave ÅOP Opgave Nominel rente og effektiv rente 150 Opgave Terminsydelse ved finansiering med realkredit Opgave Repetition

7 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning Plejehjem Landbrug med gårdbutik Mejeri Foderstofforretning Fitnesscenter Supermarked Lægepraksis Hundekennel Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder I denne opgave skal du gå på nettet. Hvad beskæftiger følgende virksomheder sig med og hvilken ejerform er der tale om? A) Thise Fremstilling af økologiske mejeriprodukter / andelsselskab B) Kopenhagen Fur Fremstilling og eksport af pels / andelsselskab C) DLF ( Frøvirksomhed, der afsætter frø til fodergræs, plænegræs og frø til andre afgrøder / andelsselskab D) Knuthenlund Økologisk landbrug med mejeri, mølleri og gårdbutik / enkeltmandsvirksomhed

8 8 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.3. Interessentmodel Lav en interessentmodel for et landbrug (eller landbrugsvirksomhed), som du kender. Beskriv interessenterne. Hvilke ydelser tilbyder de og hvilke modydelser kræver de? Brug boksen til at tegne modellen. Individuel besvarelse Svaret kan evt. ligne case 1.1 i teoribogen. Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget A) Hvad forstår man ved udtrykket den politiske forbruger? Det betyder populært sagt, at forbrugerne stemmer med indkøbsvognen. Via deres efterspørgsel giver forbrugerne signal til producenterne om, at de skal lægge vægt på bestemte værdier i deres produkter og markedsføring for at få forbrugerne med, f.eks. mindre miljøbelastning. B) Giv eksempler på, hvordan den politiske forbruger har påvirket landbruget. Økologiske produkter / Produkter baseret på lokale råvarer / Produkter, hvor der er lagt vægt på dyrevelfærd, etc. Opgave 1.5. Repetition Rigtigt eller forkert? De fleste landbrug er enkeltmandsvirksomheder. I et andelsmejeri får andelshaverne samme beløb i udbytte. Naturmælk er en produktionsvirksomhed. Virksomhedens leverandører er også miljøinteressenter. Økologisk mælk har en markedsandel på 30 % Ca. 1/3 af landbrugets produktion eksporteres. a.m.b.a. betyder aktieselskab med begrænset ansvar. Tyskland er vores vigtigste eksportmarked. En maskinstation er en produktionsvirksomhed. Rigtigt Forkert

9 9 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom: Salgsafgrøder: Hvede Byg Raps Græsfrø Grovfoder: Majs Græs Helsæd Roer Opgave 2.2. Intern omsætning A) Hvad forstås ved intern omsætning på en landbrugsbedrift? Produkter, der overføres fra en produktionsgren på bedriften til en anden produktionsgren på samme bedrift. B) Giv eksempler på intern omsætning: på en kvægejendom: Foderenheder fra majsmark til mælkeproduktion. Kælvekvier fra kvieopdræt til mælkeproduktion. Gylle fra malkekøer til markbrug. på en svineejendom: Foderkorn fra hvedemark til slagtesvin. 30 kg grise fra smågriseproduktion til slagtesvin. Gylle fra sohold til markbrug.

10 10 2. Dækningsbidrag Opgave 2.3. Besætningsforskydning På en landbrugsbedrift produceres mælk, smågrise og slagtesvin. A) Find den samlede besætningsforskydning ud fra tallene i nedenstående skema: Værdi, kr. pr. 31/12 Værdi, kr. pr. 1/1 Besætningsforskydning Køer Kvier Kalve Søer, gylte og polte Smågrise Slagtesvin I alt B) Er besætningsforskydningen positiv eller negativ? Bliver dækningsbidraget større eller mindre? Negativ. Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion På et landbrug med økologisk ægproduktion er der et år registreret følgende: Salg af æg ( kr.), fuldfoder ( kr.), grovfoder ( kr.) og diverse stykomkostninger ( kr.). Der er indsat hønniker for kr., og besætningsværdien faldt med kr. fra primo til ultimo. A) Hvor stort har bruttoudbyttet været? = kr. B) Hvor meget udgør foderforbruget? = kr. C) Nævn et par eksempler på øvrige omkostninger? F.eks. dyrlæge, strøelse D) Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? = kr. Besætningens størrelse er på høner. E) Hvad bliver dækningsbidraget pr. høne? / = 109 kr.

11 2. Dækningsbidrag 11 Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning En minkavler solgte et år skind for kr. Foderudgifterne udgjorde kr. Der blev brugt kr. på dyrlæge og kr. på diverse. Besætningsværdien primo var kr. og ultimo kr. A) Hvad blev det samlede dækningsbidrag? kr kr. = kr. Besætningens størrelse var på tæver, og antal producerede skind var B) Beregn dækningsbidraget pr. minktæve: / = 207 kr. C) Hvor mange skind blev der i gennemsnit produceret pr. tæve? /2.385 = 5 D) Beregn dækningsbidraget pr. minkskind: / = 41 kr. Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) En landmand vil opgøre årets udbytte ved produktion af byg og ærter. A) Ved årets begyndelse var beholdningen af byg på kg. I løbet af året er der solgt kg, og kg er opfodret, dvs. brugt internt på bedriften. Ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har årets udbytte været? = kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af ærter på kg. I løbet af året er der solgt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har årets udbytte været? = kg

12 12 2. Dækningsbidrag Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handelsgødning) En landmand vil opgøre årets forbrug af foder og handelsgødning. A) Ved årets begyndelse var foderbeholdningen på kg. I løbet af året er der indkøbt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har foderforbruget været? = kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af handelsgødning på kg. I løbet af året er der indkøbt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har forbruget af handelsgødning været? = kg Opgave 2.8. Stykomkostninger A) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med planteavl. Udsæd - Handelsgødning - Husdyrgødning - Planteværn - Bindegarn - Planteavlsrådgivning B) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med svineproduktion. Foder, f.eks. tilskudsfoder, byg, hvede og smågriseblanding - Dyrlæge - E-kontrol - Destruktionsomkostninger - Halm - Avl - Inseminering C) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med mælkeproduktion. Foder, f.eks. kraftfoder, byg, afgræsning, græsensilage og majsensilage - Halm - Dyrlæge - Avl -Kontrol - Rådgivning - Klovbeskæring

13 2. Dækningsbidrag 13 Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding Der foreligger følgende oplysninger om en mælkeproducents C-blanding: Primo: værdi af beholdning kr. Ultimo: værdi af beholdning kr. I årets løb har han fået leveret C-blanding for kr. Hvor meget er årets omkostning til C-blanding? = kr. Opgave Årets omkostning til tilskudsfoder Der foreligger følgende oplysninger om en svineavlers tilskudsfoder: Værdi af beholdning: primo kr. og ultimo kr. I årets løb har han fået leveret tilskudsfoder for kr. Hvor meget er årets omkostning til tilskudsfoder? = kr. Opgave Årets omkostning til planteværn Et landbrug har i et regnskabsår fået leveret planteværnsmidler for kr. Primo var beholdningen værdisat til kr., og ultimo var beholdningsværdien 0 kr. Hvor meget udgør dette landbrugs planteværnsomkostninger i regnskabsåret? = kr. Opgave Årets bruttoudbytte i hvede En planteavler har solgt hvede for kr. i et regnskabsår. Værdien af kornbeholdningen var ved årets start kr. og ved årets slutning kr. Hvor meget er værdien af årets hvedehøst? = kr.

14 14 2. Dækningsbidrag Opgave Dækningsbidrag (I) Der foreligger følgende oplysninger om en landmands udbytte og stykomkostninger: Besætningsforskydning Foderomkostninger Udsæd Gødning Salg af produkter Dyrlæge Planteværn Beholdningsændring (gødning) Køb af dyr Beregn landmandens dækningsbidrag i nedenstående skema. Salg af produkter Besætningsforskydning Køb af dyr Udbytte i alt Foder Udsæd Gødning Planteværn Dyrlæge Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Opgave Dækningsbidrag (II) Der foreligger følgende oplysninger fra et landbrug: Betalt foder kr. Salg af produkter kr. Beholdningsændring (foder) kr. Beholdningsændring (salgskorn) kr. Dyrlæge kr. Udsæd kr. Planteværn kr. Beholdningsændring (udsæd) kr. Maskinstationsindtægt kr. Gødning kr. Indkøb af dyr kr. Beholdningsændring (gødning) kr. Endvidere kan det oplyses, at besætningsværdien primo var kr. og ultimo kr.

15 2. Dækningsbidrag 15 Beregn landmandens dækningsbidrag: Salg af produkter Maskinstation Besætningsforskydning Indkøb af dyr Bruttoudbytte: Foder Udsæd Planteværn Gødning Dyrlæge Stykomkostninger i alt: Dækningsbidrag i alt Opgave Repetition Rigtigt eller forkert? Bruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion. Alle omkostninger regnes med i dækningsbidraget. Indtægter fra maskinstationsarbejde indgår i dækningsbidraget. Dækningsbidraget skal kunne dække de faste omkostninger. Indkøb af husdyr er en stykomkostning. Brændstof er en stykomkostning. Besætningsforskydning kan være negativ. Stykomkostninger afhænger af produktionens størrelse. Bruttoudbytte Stykomkostninger = Dækningsbidrag. Slagtesvin er en produktionsgren. Fodring af køer med eget grovfoder er en intern omsætning. Rigtigt Forkert

16 16 3. Planter Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i de tre produktionsgrene. A) Vinterraps Der foreligger følgende oplysninger: Der er solgt oliefrø for i alt kr. Gennemsnitsprisen er 2,75 kr./kg. Der ligger ca kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 2,70 kr./kg. Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Salg Beholdning I alt B) Vinterhvede Der foreligger følgende oplysninger: Der er solgt kg foderhvede til foderstofforretningen for 1,10 kr./kg. Der er leveret kg til slagtesvinene. Intern pris er 1,05 kr./kg. Der ligger ca kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 1,09 kr./kg. Der er leveret 55 tons halm til gårdens halmfyr. Den interne pris er 0,45 kr./kg. Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Salg korn Overført til svin Beholdning Halm solgt I alt

17 3. Planter 17 C) Vinterbyg Der foreligger følgende oplysninger: Der er leveret kg foderbyg til slagtesvinestalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg. Der er leveret kg foderbyg til sostalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg. Den 31/12 ligger der kg byg på planlageret. Markedsprisen er 1,09 kr./kg. Der er leveret 1,7 tons halm fra hver ha til halmfyret. Den interne pris er 0,45 kr./kg. Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Overført til slagtesvin Overført til søer Beholdning Halm solgt I alt D) Bruttoudbytte planteavl Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Nygård. Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg I alt

18 18 3. Planter Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder) På ejendommen Nygård fra opgave 3.1 er der i de tre produktionsgrene registreret følgende stykomkostninger pr. ha: Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg kr kr kr. A) Beregn dækningsbidraget i vinterraps. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) Stykomkostninger Dækningsbidrag B) Beregn dækningsbidraget i vinterhvede. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) Stykomkostninger Dækningsbidrag C) Beregn dækningsbidraget i vinterbyg. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) Stykomkostninger Dækningsbidrag D) Beregn det samlede dækningsbidrag fra planteavlen på Nygård. Kr. i alt Kr. pr. hektar Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg I alt

19 3. Planter 19 Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede) En landmand med svineproduktion har en mark på 28 ha med vinterhvede. Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede: Afregnet for hvede i høst Køb af udsæd Køb af handelsgødning Køb af kemikalier Diverse udgifter kg à 1,12 kr kg à 2,55 kr. 750 kr. pr. ha 625 kr. pr. ha kr. Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede: Hvede til svin Gylle til mark Halm til halmfyr kg à 1,10 kr. 30 tons pr. ha à 32,00 kr kg à 0,45 kr.* *Resten af halmen er snittet og nedmuldet Øvrige oplysninger vedrørende vinterhvede: Hvedebeholdning ved årets start Hvedebeholdning ved årets slutning Maskinomkostninger kg à 1,14 kr kg à 1,11 kr kr. pr. ha Opstil en DB-opgørelse for vinterhvede: Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt korn kg à 1,12 kr Overført til svin kg à 1,10 kr Beholdningsforskydning Halm til halmfyr kg à 0,45 kr Bruttoudbytte Udsæd kg à 2,55 kr Handelsgødning 750 x Husdyrgødning 30 x 32 x Kemikalier 625 x Diverse Stykomkostninger i alt: Dækningsbidrag Maskinomkostninger x DB efter maskinomkostninger

20 20 3. Planter Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning En landmand har en mark på 25 ha, som har været dyrket med byg. Det meste af kornet fodres op i egen besætning, mens en mindre del sælges. Fra regnskabet er der følgende oplysninger, som vedrører bygmarken: Status Primo Ultimo Beholdning af byg 260 hkg = kr. 190 hkg = kr. Gødningsbeholdning kr kr. Kemikaliebeholdning kr kr. Betalinger Salg af byg 185 hkg kr. Salg af halm kr. Køb af udsæd kr. Køb af gødning kr. Køb af kemikalier kr. Maskinstation kr. Brændstof kr. Øvrige oplysninger Opfodret mængde byg Intern pris byg Omkostninger ved brug af egne maskiner hkg 114 kr. pr. hkg kr. A) Beregn udbyttet (hkg byg pr. ha). Salg 185 hkg + Opfodret hkg - Beholdningsforskydning 70 hkg = Udbytte i alt hkg Pr. ha = 1.575/25 = 63 hkg/ha

21 3. Planter 21 B) Beregn i nedenstående skema DB (i alt og pr. ha). Dækningsbidrag for bygmark I alt Pr. ha Salg af korn Overført til husdyr Beholdningsforskydning Salg af halm Bruttoudbytte i alt Udsæd Beholdningsforskydning Gødning Beholdningsforskydning Kemikalier Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag C) Beregn DB efter maskin- og arbejdsomkostninger DB kr. - Maskinstation kr. - Brændstof kr Omkostninger, egne maskiner DB efter maskin- og arbejdsomkostninger kr kr /25 = kr. pr. ha D) Sammenlign med tal fra Farmtal Online (2016). Hvordan ligger landmanden i forhold til?

22 22 3. Planter Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte A) En planteavler har i løbet af året fået leveret kunstgødning for kr. Ved årets begyndelse havde han et lager af kunstgødning til en værdi af kr., og ved årets slutning lå der for kr. Hvad var årets forbrug af kunstgødning? kr kr kr. = kr. B) Samme planteavler havde det år modtaget kr. for salg af hvede til en grovvareforretning. Ved årets begyndelse havde han et tilgodehavende fra grovvareforretningen på kr. Ved årets slutning havde han et tilgodehavende på kr. Hvor meget har han solgt hvede for det år? kr kr kr. = kr. C) Ved årets begyndelse havde planteavleren en beholdning af hvede på kg. Ved årets slutning var lageret vokset til kg. Afregningsprisen var det år 1,20 kr. pr. kg. Han har haft hvede 86 ha. Hvor stort var årets udbytte? Der er solgt /1,20 = kg hvede. Så det samlede udbytte er: = kg. Hvor stort var udbyttet pr. ha? / 86 = kg pr. ha.

23 3. Planter 23 Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler) På denne ejendom produceres der kartofler, som leveres til en kartoffelmelsfabrik. Ejendommen har dette år haft 14 hektar med kartofler. A) Ud fra oplysningerne skal du beregne dækningsbidrag for produktionsgrenen. Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Leveret og afregnet kg à 0,56 kr. Købt læggekartofler kg à 1,75 kr. Handelsgødning kr. Kemikalier kr. Diverse udgifter kr. Udgift til maskinstation kr. Der er foretaget følgende notater: Ved årets slutning ligger der 200 tons kartofler på lager til senere salg. Markedsprisen er 0,55 kr./kg. Maskinomkostningerne ved egne maskiner inkl. vanding vurderes til kr./ha. B) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for kartoffelproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Salg x 0, Beholdning x 0, Udbytte i alt Læggekartofler x 1, Gødning Kemikalier Diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Maskinstation Egne maskiner 14 x Dækningsbidrag

24 24 3. Planter Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs) En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret majs fra 82 hektar. Der foreligger følgende oplysninger vedr. majsproduktionen: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Solgt ensilage til naboen Købt udsæd Sprøjtemidler Maskinstation for såning Maskinstation for høst Diverse udgifter (plastik m.m.) FE à 1,10 kr kr kr kr kr. pr. ha kr. Der er foretaget følgende notater vedr. majsdyrkningen: Til handelsgødning er der brugt 590 kr. pr. ha. Der er udbragt 45 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. Køerne har af den nye høst ædt FE. Ved årets slutning ligger der en beholdning på ca FE. Landmanden har et DB2 i byg på kr./ha (alternativ afgrøde). Omkostningerne til egne maskiner er beregnet til kr. pr. ha. Beregn i nedenstående skema den interne pris på majsensilagen. Beregning FE i alt FE pr. ha Udbytte Foder overført til husdyr Beholdning Udbytte i alt, FE Kr. i alt Kr. pr. FE Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning 590 x Husdyrgødning 45 x 30 x Kemikalier Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt ,38 Maskinomkostninger Maskinstationsudgifter (1.800 x 82) Omkostninger egne maskiner x Maskin- og arbejdsomkostninger i alt ,39 Dyrkningsomkostninger i alt ,77 Mistet dækningsbidrag Intern pris for majs ,89

25 3. Planter 25 Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage) En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret græs fra 54 hektar. Der foreligger følgende oplysninger vedr. græsproduktionen: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd Købt handelsgødning Maskinstation for høst Diverse udgifter (plastik m.m.) kr kr kr. pr. ha kr. Der er foretaget følgende notater vedr. græsdyrkningen: Af de samlede udgifter til handelsgødning er der brugt 750 kr. pr. ha til græsmarken. Der er udbragt 60 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. Køerne har i løbet af året ædt FE. Ved årets start lå der en beholdning på FE i siloen. Ved årets slutning ligger der en beholdning på FE. Landmanden har et DB2 i byg på 970 kr./ha (alternativ afgrøde). Omkostningerne til egne maskiner og vanding er beregnet til kr. pr. ha. Beregn i nedenstående skema den interne pris på græsensilagen. Beregning FE i alt FE pr. ha Udbytte Foder overført til husdyr Beholdning Udbytte i alt, FE Kr. i alt Kr. pr. FE Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning (54 x 750) Husdyrgødning 60 x 30 x Kemikalier Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt ,38 Maskinomkostninger Maskinstationsudgifter x Omkostninger egne maskiner x Maskin- og arbejdsomkostninger i alt ,74 Dyrkningsomkostninger i alt ,13 Mistet dækningsbidrag ,11 Intern pris for græs ,23

26 26 3. Planter Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder) Kvægejendommen Søndergård har et samlet areal på 84 ha. Der dyrkes udelukkende grovfoder til mælkeproduktionen. Markplanen indeholder 33 ha majs, 29 ha byg/ærter til helsæd og 22 ha græs til slæt. A) Majs Der er overført FE til kostalden. Værdi 1,20 kr. pr. FE. Ved årets start var der en beholdning på FE. Der ligger nu ved årets afslutning en beholdning på FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald Beholdningsforskydning I alt B) Byg/ært helsæd I kostalden er der brugt FE i løbet af året. Værdi 1,20 kr./fe. Beholdningen af byg/ært helsæd er i løbet af året vokset med FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Opfodret Beholdningsforskydning I alt C) Græsmarkerne Der er høstet 3 slæt græs til ensilering. Kostalden har opfodret FE. Værdi 1,20 kr./fe. Beholdning af græsensilage ved årets start var FE. Beholdning ved årets slutning er FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Opfodret Beholdning I alt D) Bruttoudbytte planteavl Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Søndergård. Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Majs Byg/ært helsæd Sædskiftegræs I alt

27 3. Planter 27 Opgave Udbytte (økologisk grovfoder) En økologisk kvægejendom råder over 95 ha. I det seneste regnskabsår er der dyrket majs og græs på hele arealet. A) Majs: Areal: 25 ha Der er overført FE til kostalden. Værdi: 1,40 kr./ha. Ved starten af året var der en beholdning på FE. Ved slutningen af året var der en beholdning på FE. Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald Beholdningsforskydning I alt B) Græs: Areal: 70 ha Der er overført FE til kostalden. Værdi 1,40 kr./ha. Ved starten af året var der en beholdning på FE. Ved slutningen af året var der en beholdning på FE. Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald Beholdningsforskydning I alt C) Bruttoudbytte planteavl: Beregn udbytte i FE (i alt og pr. ha) og udbytte i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald Beholdningsforskydning I alt

28 28 3. Planter Opgave Intern pris på grovfoder (majs) Der foreligger følgende oplysninger om en kvægbondes produktion af majs: Areal med majs Samlet udbytte Stykomkostninger Maskin- og arbejdsomkostninger Mistet dækningsbidrag 95 ha FE kr kr kr. A) Hvad er udbyttet pr. ha? /95 = ha B) Hvad er den interne pris pr. FE? ( )/ = 0,86 kr./fe

29 3. Planter 29 Opgave Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde) På en planteavlsejendom produceres majs på 26 ha til salg til en nabo. Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen ud fra følgende oplysninger: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd kr. Handelsgødning kr. Kemikalier kr. Plastik til afdækning 890 kr. Maskinstation for såning kr. Maskinstation for høst kr. Solgt foder til naboen FE à 1,20 kr./fe Der er foretaget følgende notater vedr. produktionen: Der er udbragt 725 tons gylle. Den interne pris er 25 kr./ton. Ved årets start lå der ca FE i markstakkene. Ved årets slutning lå der ca FE i stakkene. Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til kr./ha. A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for majsproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt majs x 1, Beholdningsforskydning x 1, Udbytte i alt, kr Udsæd Handelsgødning Kemikalier Plastik -890 Gylle fra stalden 725 x Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Maskinstation Omkost. egne maskiner 26 x Dækningsbidrag B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for majsen = FE FE/26 ha = FE/ha

30 30 3. Planter Opgave Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde) En planteavler har i sin markplan 42 ha kløvergræs til slæt. Han sælger ensilage til en nabo. Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen. I løbet af året er der blevet solgt FE græsensilager til naboen. Prisen var 1,35 kr./fe. Der foreligger følgende oplysninger: Udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd Handelsgødning Plastik til afdækning Maskinstation for høst kr kr kr kr. Der er foretaget følgende notater vedr. dyrkningen: Der er udbragt tons gylle. Den interne pris er 30 kr./ton. Ved årets start lå der ca FE i plansiloen. Ved årets slutning lå der ca FE i siloen. Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til 550 kr./ha. A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for græsproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt græsensilage x 1, Beholdningsforskydning x 1, Udbytte i alt, kr Udsæd Husdyrgødning x Handelsgødning Plastik Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Maskinstation Omkost. egne maskiner 42 x Dækningsbidrag B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for græsmarkerne = FE FE/42 ha = FE/ha

31 3. Planter 31 Opgave Dækningsbidrag (sukkerroer) En planteavler på Sydsjælland har et areal på 21,6 ha med sukkeroer, som leveres på kontrakt. Følgende ind- og udbetalinger vedrører sukkerroerne: Leveret mængde i roekampagnen Leveret roeaffald til fabrik Køb af roefrø (udsæd) Køb af handelsgødning Køb af kemikalier Fragt af roer til fabrik kg à 0,26 kr kg à 0,01 kr kr kr kr. pr. ha 0,05 kr. pr. kg Øvrige oplysninger vedrørende sukkerroerne: Roebeholdning ved årets start Roebeholdning ved årets slutning Maskinomkostninger kg à 0,26 kr kg à 0,27 kr kr. pr. ha A) Beregn udbyttet pr. ha: ( )/21,6 = kg pr. ha B) Opstil en DB-opgørelse: Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt mængde x 0, Beholdningsændring (2.008 x 0,27) (1.552 x 0,26) 139 Solgt roeaffald x 0, Bruttoudbytte Købt roefrø Købt handelsgødning Købt kemikalier x 21, Fragt af roer x 0, Stykomkostninger Dækningsbidrag x 21, DB efter maskinomkostninger C) Nævn eksempler på maskinomkostninger ved sukkerroedyrkning:

32 32 3. Planter Opgave Repetition Rigtigt eller forkert? Stykomkostninger minus udbytte giver dækningsbidrag. Kemikalier er en stykomkostning. En stigning i beholdning af korn medregnes i udbyttet. Grovfoder leveret til køerne er en stykomkostning for marken. Salg af halm fra en hvedemark medregnes i udbyttet. Maskinstationsudgifter er en stykomkostning. Husdyrgødning er en stykomkostning for marken. Omkostninger til egne maskiner skal ikke medregnes i stykomkostningerne. Den interne pris er afhængig af antallet af FE pr. ha. Et højere DB i den alternative afgrøde giver en lavere intern pris på grovfoder. Rigtigt Forkert

33 33 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema. Værdierne er normalhandelsværdier. 31/12 1/1 Antal Pris pr. stk. Beløb Antal Pris pr. stk. Beløb Malkekøer SDM Kvier over 2 år Kvier 1-2 år Kviekalve under 1 år Tyrekalve under 1 år Besætningsværdi i alt Besætningsværdi 31/12 (ultimo) Besætningsværdi 1/1 (primo) Samlet besætningsforskydning

34 34 4. Kvæg Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning Du skal opgøre årets udbytte for en jersey-besætning på 138 årskøer ud fra følgende oplysninger: Der er solgt mælk for kr. Landmanden har fået efterbetaling fra mejeriet på kr. I løbet af året er der solgt 75 tyrekalve for 800 kr. pr. stk. Der er solgt udsætterkøer til slagteri for i alt kr. Der er solgt 12 kvier til slagtning. Pris kr. pr. stk. Besætningsforskydningen i kostalden er beregnet til kr. Markbruget har udnyttet tons gylle til en værdi af 25 kr. pr. ton. Mælkesalg Efterbetaling Kr. Kr. pr. årsko Mælkeindtægter i alt Tyrekalve 75 x Udsætterkøer Solgte kvier 12 x Besætningsforskydning Tilvækstværdi i alt Husdyrgødning til marken x Udbytte i alt

35 4. Kvæg 35 Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger Omkostninger er lig med værdien af forbruget af en produktionsfaktor. A) Beregn forbruget af og omkostningen til kraftfoder, når: beholdningen ved årets start (primo) var kg à 1,45 kr. der i løbet af året er købt kg til en gennemsnitspris på 1,35 kr./kg. beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på kg à 1,32 kr. Kg Kg i alt Kr. pr kg Kr. i alt Årets køb , Beholdning primo ,45 - Beholdning ultimo Beholdningsforskydning * Forbrug Omkostning *Værdi primobeholdning minus værdi ultimobeholdning. B) Beregn forbruget af og omkostningen til kalveblanding når: beholdningen ved årets start (primo) var kg à 1,85 kr. der i løbet af året er købt kg til en gennemsnitspris på 1,92 kr./kg. beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på kg à 1,97 kr. Kg Kg i alt Kr. pr. kg Kr. i alt Årets køb , Beholdning primo ,85 - Beholdning ultimo ,97 Beholdningsforskydning * Forbrug Omkostning

36 36 4. Kvæg Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion I en SDM-besætning på 96 årskøer har der været et samlet udbytte på kr. Stykomkostningerne er opgjort til kr. pr. årsko. A) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko. Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko Udbytte / Stykomkostninger x Dækningsbidrag I en jersey-besætning på 165 årskøer har der været et udbytte på kr. pr. årsko. Stykomkostningerne har været i alt kr. B) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko. Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko Udbytte x Stykomkostninger / Dækningsbidrag C) Er der forskel på dækningsbidraget i en SDM-besætning og en jersey-besætning? Der er oftere lidt højere DB pr. ko i en SDM-besætning, men landmanden kan have flere jerseykøer i sin stald og på sin jord. D) Hvilke indtægter og udgifter er meget forskellige afhængig af race? Mælkemængden er lavere hos jerseykøer, men prisen pr. kg er højere. Foderforbruget er lavere hos jersey.

37 4. Kvæg 37 Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld) En landmand har i løbet af et år modtaget kr. for sine mælkeleverancer til mejeriet. Primo var der et tilgodehavende for mælk på kr. og ultimo var tilgodehavendet vokset til kr. A) Hvor stor er den samlede værdi af årets mælkeproduktion? = kr. Landmanden har samme år også betalt kr. for service og vedligehold af malkeanlægget. Primo var gælden på service og vedligehold på kr., og ultimo var den kr. B) Hvor stor er den samlede omkostning til service og vedligehold det år? = kr. C) Påvirker henholdsvis mælkeleverancer og service/vedligehold landmandens dækningsbidrag? Begrund. Mælkeleverancer påvirker dækningsbidraget, da det medregnes i bruttoudbyttet. Service/vedligehold påvirker ikke dækningsbidraget, da det er en kapacitetsomkostning.

38 38 4. Kvæg Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning Fra en besætning på 208 SDM-årskøer foreligger følgende oplysninger: Der har været mælkeindtægter på i alt kr. Der har været en tilvækstværdi på i alt kr. Værdien af husdyrgødning afleveret til marken har været kr. Der er brugt indkøbte fodermidler for kr. Der er overført FE fra markbruget à 1,20 kr. Ifølge kasseregistrering har der været dyrlægeudgifter og diverse omkostninger på kr. A) Beregn dækningsbidrag i alt og pr. årsko. Kr. Kr. pr. årsko Mælkeindtægter i alt Tilvækstværdi i alt Husdyrgødning til marken Udbytte i alt Indkøbt foder Grovfoder x 1, Dyrlæge + diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag B) Giv en vurdering af resultatet. Se f.eks. Farmtal Online eller Produktionsøkonomi Kvæg. C) Nævn eksempler på mælkeindtægter. Først og fremmest leverancer til mejeri, men også f.eks. efterbetaling og overført sødmælk til kalve. D) Nævn eksempler på, hvad der indgår i tilvækstværdien. F.eks. salg af køer, salg af kvier, indkøb af kvier og besætningsforskydning.

39 4. Kvæg 39 Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv I en Dansk Kalv-slagtekalveproduktion er produktionsomfanget beregnet til 261 stk. Der foreligger følgende oplysninger om produktionen: Oplysninger fra status Primo Ultimo Kalvestartblanding kg = kr kg = kr. Kalveblanding kg = kr kg = kr. Mælkeerstatning 238 kg = kr. 270 kg = kr. Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på kr. Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året Slagtet og afregnet på slagteri 256 stk kr. Modtaget EU-handyrpræmier kr. Køb af kalvestartblanding Køb af kalveblanding Mælkeerstatning kg à 1,92 kr kg à 1,50 kr kg à 14,75 kr. Dyrlægeudgifter kr. Indkøb småkalve 260 stk. à 600 kr. Husdyrgødningen er afsat til nabo uden betaling. Foretag i skemaet herunder en beregning af DB i alt og pr. produceret kalv. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdningsændringer. I alt kr. Slagtede kalve Handyrpræmie Indkøb af kalve 260 x Besætningsforskydning Tilvækstværdi i alt Kr. pr. produceret kalv Udbytte i alt Startblanding Kalveblanding Mælkeerstatning Dyrlæge Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag

40 40 4. Kvæg Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion Fra ejendommen Vestervang foreligger følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 158 SDMårskøer: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Afregninger mejeri kg EKM mælk kr. Efterbetaling mejeri kr. Solgte tyrekalve 71 stk kr. Afregninger slagteri 56 stk. køer à gennemsnitspris kr. Købt C-blanding kg à 1,70 kr. Købt A-blanding kg à 1,52 kr. Købt sojaskrå kg à 1,65 kr. Købt mineraler i alt kr. Dyrlæge, avl og kontrolforening kr. Diverse andre regninger kr. Salg af kvier til slagtning 9 stk. à kr. I alt kr. I stalden er foretaget følgende notater: Forbrugt byg fra marken Sødmælk til kalve Grovfoder fra marken Overført gylle til marken 140 tons til en intern pris på 0,82 kr./kg Ca. 40 kg pr. dag til en intern pris på 2,00 kr FE til en intern pris på 1,20 kr tons til en intern pris på 30 kr./ton Status den 31/12: Årets start Årets slutning Besætning kr kr. C-blanding kg à 1,72 kr kg à 1,69 kr. A-blanding kg kg Mineraler kr kr.

41 4. Kvæg 41 A) Foretag i skemaet en beregning af DB i alt og pr. årsko. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdnings- og besætningsændringer. Kr. Kr. pr. årsko Mælkesalg Efterbehandling Mælk til opdræt 40 x 365 x 2, Mælkeindtægter i alt Solgte tyrekalve Slagtekøer 56 x Solgte kvier 9 x Besætningsforskydning Tilvækstværdi i alt Husdyrgødning til marken x Udbytte i alt A-blanding x 1, C-blanding Byg x 0, Sojaskrå x 1, Grovfoder x 1, Mineraler Dyrlæge, avl m.m Diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag B) Beregn ud fra opgørelsen og oplysningerne fra stalden følgende nøgletal: Udbytte kg EKM mælk pr. årsko ( )/158 = kg Dyrlægeudgifter pr. årsko / 158 = kr. Gennemsnitspris pr. kg mælk / = 2,52 kr. C) Kommenter resultaterne.

42 42 4. Kvæg Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion På en ejendom er der følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 104 årskøer: Ind- og udbetalinger i løbet af året: Mælkesalg kg mælk à 2,55 kr. Efterbetaling kr. Salg af tyrekalve 52 stk. à kr. Salg af udsætterkøer 30 stk. à kr. Køb af kvier 2 stk. à kr. Køb af køer 12 stk. à kr. Køb af C-blanding kg à 1,65 kr. Køb af A-blanding kg à 1,68 kr. Køb af foderkorn kg à 1,40 kr. Køb af mineralblanding kr. Køb af hjælpestoffer kr. Køb af halm kr. Dyrlæge kr. Rådgivning kr. Inseminering kr. Kontrolforening kr. Rengøringsmidler kr. I stalden er foretaget følgende notater: Forbrugt korn fra marken kg à 1,40 kr. Sødmælk til opdræt Ca. 30 kg pr. dag til en intern pris på 2,25 kr. Grovfoder fra marken FE à 1,10 kr. Kviekalve overført til opdræt 54 stk. à kr. Kælvekvier fra opdræt 46 stk. à kr. Overført gylle til marken tons. Intern pris 30 kr./ton Mælk til husholdning 550 liter à 2,40 kr. Status 31/12: Årets start Årets slutning Køer 114 stk. à kr. 107 stk. à kr. Græsensilage FE à 1,10 kr FE à 1,10 kr. Helsædensilage FE à 1,10 kr FE à 1,10 kr. Fodermajs FE à 1,10 kr FE à 1,10 kr. C-blanding kg à 1,60 kr. Korn kg à 1,40 kr. Gæld til dyrlæge kr kr. A) Beregn DB i alt og pr. årsko eksklusiv opdræt. Landmanden her laver altså også et dækningsbidrag for opdrættet, så vær opmærksom på de interne overførsler mellem malkekøer og kvier. Husk forskydninger!