LANDBRUGSØKONOMI OPGAVEHÆFTE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBRUGSØKONOMI OPGAVEHÆFTE"

Transkript

1 SEGES Forlag LANDBRUGSØKONOMI OPGAVEHÆFTE Bent E. Nielsen Jens Christian Huusmann

2 Landbrugsøkonomi opgavehæfte Forfattere: Bent E. Nielsen, Gråsten Landbrugsskole Jens Christian Huusmann, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus De tidligere udgaver af Landbrugsøkonomi er skrevet af Bent E. Nielsen, Erik Lauritzen og Jens Christian Huusmann. Redaktør: Lise Majgaard, SEGES Forlag Layout: Lene Kruse Kessler, Grafica Forsidefoto: Torben Worsøe, LandbrugsMedierne Tryk: Specialtrykkeriet Arco Papir: Amber Graphic 90 gram ISBN: Udgiver: SEGES Forlag Agro Food Park Aarhus N T E W seges.dk/forlag Bestilling: W netbutikken.seges.dk 1. udgave udgave udgave udgave udgave 2017 Copyright 2017 SEGES Forlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har ind gået aftale med Copydan, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Forord Denne opgavesamling er beregnet til brug i økonomiundervisningen på 2. hovedforløb på landbrugsuddannelsen. Rækkefølgen af opgaverne følger kapitlerne i teoribogen Landbrugsøkonomi. Opgaverne er af varierende sværhedsgrad, og hvert kapitel afsluttes med en repetitionsopgave. SEGES Forlag august 2017

4

5 Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper... 7 Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder... 7 Opgave 1.3. Interessentmodel Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget 8 Opgave 1.5. Repetition Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene... 9 Opgave 2.2. Intern omsætning... 9 Opgave 2.3. Besætningsforskydning Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning. 11 Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handels - gødning) Opgave 2.8. Stykomkostninger Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding Opgave Årets omkostning til tilskudsfoder 13 Opgave Årets omkostning til planteværn. 13 Opgave Årets bruttoudbytte i hvede Opgave Dækningsbidrag Opgave Dækningsbidrag Opgave Repetition Planter Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder).. 18 Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede) Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler) 23 Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs) Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage) Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder) Opgave Udbytte (økologisk grovfoder) Opgave Intern pris på grovfoder (majs) Opgave Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde) Opgave Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde) Opgave Dækningsbidrag (sukkerroer) Opgave Repetition Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning. 34 Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion 36 Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld) Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning 38 Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion Opgave DB i økologisk besætning opdelt på malkekøer og opdræt Opgave Produktionsomfang (slagtekalve) 46 Opgave Dækningsbidrag (slagtekalve) Opgave Nøgletal slagtekalve Opgave Samlet DB på kvægejendom Opgave Repetition Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold Opgave 5.2. Besætningsforskydning (sohold og smågrise) Opgave 5.3. Besætningsforskydning (sohold). 49 Opgave 5.4. Bruttoudbytte (sohold) Opgave 5.5. Analyse af bruttoudbytte (sohold) 51 Opgave 5.6. Stykomkostninger (sohold) Opgave 5.7. Årets foderforbrug (sobesætning) 53 Opgave 5.8. Analyse af foderforbrug (sobesætning) Opgave 5.9. Gæld og tilgodehavende Opgave Dækningsbidrag (udendørs sohold) Opgave Dækningsbidrag i sohold Opgave DB i smågriseproduktion (8-32 kg) Opgave Produktionsomfang Opgave Dækningsbidrag for slagtesvin (I) 62 Opgave Besætningsforskydning (slagtesvin) Opgave Dækningsbidrag for slagtesvin (II) 64 Opgave Samlet DB på svineejendom Opgave Repetition Kapacitetsomkostninger Opgave 6.1. Produktionsanlæg Opgave 6.2. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger Opgave 6.3. Energiomkostninger (I) Opgave 6.4. Energiomkostninger (II) Opgave 6.5. Bygningsværdier Opgave 6.6. Værdi af driftsbygninger på svineejendom Opgave 6.7. Værdi af driftsbygninger på kvægejendom Opgave 6.8. Afskrivninger (bygninger) Opgave 6.9. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom) Opgave Afskrivninger (driftsbygninger på svineejendom)... 72

6 6 Indholdsfortegnelse Opgave Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom) Opgave Afskrivninger (staldinventar på kvægejendom) Opgave Afskrivninger (traktor) Opgave Afskrivninger (samlet maskinpark) 74 Opgave Værdi af maskiner og inventar på svineejendom Opgave Værdi af maskiner og staldinventar på kvægejendom Opgave Afskrivninger (økologisk planteavl) 76 Opgave Afskrivninger (blandede driftsmidler) Opgave Repetition Maskiner Opgave 7.1. Maskinomkostninger ved såning.. 78 Opgave 7.2. Maskinomkostninger ved gylleudbringning Opgave 7.3. Maskinstationsudgift Opgave 7.4. Maskinomkostninger sammenligning Fra kassebog til årsrapport Opgave 8.1. Kassebogføring Opgave 8.2. Bogføring af bilag Opgave 8.3. Bilagenes påvirkning på regnskabet 85 Opgave 8.4. Ejendomskontoplan Opgave 8.5. Repetition Resultatopgørelse Opgave 9.1. Resultatopgørelse (I) Opgave 9.2. Resultatopgørelse (II) Opgave 9.3. Resultatopgørelse (mink og svin). 90 Opgave 9.4. Resultatopgørelse (økologisk mælkeproduktion) Opgave 9.5. Årets resultat Opgave 9.6. Repetition Balance og egenkapital Opgave Balance (I) Opgave Balance (II) Opgave Egenkapitalforklaring Opgave Kursændringer Opgave Landbrugssaktiv eller finansaktiv? Opgave Afslutning af regnskab Opgave Afslutning af regnskab (minkejendom) Opgave Afslutning af regnskab (mælkeproduktion) Opgave Afslutning af regnskab (smågriseproduktion) Opgave Repetition Likviditet / pengebinding Opgave Kassekredittens saldo Opgave Likviditetsopgørelse (I) Opgave Likviditetsopgørelse (II) Opgave Repetition Regnskabsanalyse Opgave Regnskabsanalyse I (rentabilitet) 119 Opgave Regnskabsanalyse II (rentabilitet) 119 Opgave Regnskabsanalyse (soliditet) Opgave Regnskabsanalyse Opgave Regnskabsanalyse (mælkeproduktion) Opgave Regnskabsanalyse (kapacitetsomkostninger) Opgave Repetition Budgettering Opgave 13.1 Budget dækningsbidrag Opgave 13.2 Resultatbudget Opgave 13.3 Likviditetsbudget Opgave 13.4 Budgetkontrol / afvigelser Opgave 13.5 Repetition Investering Opgave Kapitalindvindingsfaktor Opgave Bilomkostninger Opgave Arbejdsmiljø Opgave Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (I) Opgave Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (II) Opgave Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (III) Opgave Investering i såsæt Opgave Restværdier Opgave Investering i kalvestald Opgave Investering i gyllevogn Opgave Forlængelse af løsdriftsstald Opgave Investering i stald til slagtesvin 140 Opgave Følsomhed ved investering i foderudstyr Opgave Repetition Finansiering Opgave Lån til traktor Opgave Annuitetslån Opgave Lån til køb af ny bil Opgave Annuitetslån og serielån (traktor) 146 Opgave Finansiering med realkredit (I) Opgave Finansiering med realkredit (II) Opgave Forskellige låneudtryk Opgave Kursværdi og kurstab Opgave Nettoprovenue Opgave ÅOP Opgave Nominel rente og effektiv rente 150 Opgave Terminsydelse ved finansiering med realkredit Opgave Repetition

7 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning Plejehjem Landbrug med gårdbutik Mejeri Foderstofforretning Fitnesscenter Supermarked Lægepraksis Hundekennel Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder I denne opgave skal du gå på nettet. Hvad beskæftiger følgende virksomheder sig med og hvilken ejerform er der tale om? A) Thise Fremstilling af økologiske mejeriprodukter / andelsselskab B) Kopenhagen Fur Fremstilling og eksport af pels / andelsselskab C) DLF ( Frøvirksomhed, der afsætter frø til fodergræs, plænegræs og frø til andre afgrøder / andelsselskab D) Knuthenlund Økologisk landbrug med mejeri, mølleri og gårdbutik / enkeltmandsvirksomhed

8 8 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.3. Interessentmodel Lav en interessentmodel for et landbrug (eller landbrugsvirksomhed), som du kender. Beskriv interessenterne. Hvilke ydelser tilbyder de og hvilke modydelser kræver de? Brug boksen til at tegne modellen. Individuel besvarelse Svaret kan evt. ligne case 1.1 i teoribogen. Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget A) Hvad forstår man ved udtrykket den politiske forbruger? Det betyder populært sagt, at forbrugerne stemmer med indkøbsvognen. Via deres efterspørgsel giver forbrugerne signal til producenterne om, at de skal lægge vægt på bestemte værdier i deres produkter og markedsføring for at få forbrugerne med, f.eks. mindre miljøbelastning. B) Giv eksempler på, hvordan den politiske forbruger har påvirket landbruget. Økologiske produkter / Produkter baseret på lokale råvarer / Produkter, hvor der er lagt vægt på dyrevelfærd, etc. Opgave 1.5. Repetition Rigtigt eller forkert? De fleste landbrug er enkeltmandsvirksomheder. I et andelsmejeri får andelshaverne samme beløb i udbytte. Naturmælk er en produktionsvirksomhed. Virksomhedens leverandører er også miljøinteressenter. Økologisk mælk har en markedsandel på 30 % Ca. 1/3 af landbrugets produktion eksporteres. a.m.b.a. betyder aktieselskab med begrænset ansvar. Tyskland er vores vigtigste eksportmarked. En maskinstation er en produktionsvirksomhed. Rigtigt Forkert

9 9 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom: Salgsafgrøder: Hvede Byg Raps Græsfrø Grovfoder: Majs Græs Helsæd Roer Opgave 2.2. Intern omsætning A) Hvad forstås ved intern omsætning på en landbrugsbedrift? Produkter, der overføres fra en produktionsgren på bedriften til en anden produktionsgren på samme bedrift. B) Giv eksempler på intern omsætning: på en kvægejendom: Foderenheder fra majsmark til mælkeproduktion. Kælvekvier fra kvieopdræt til mælkeproduktion. Gylle fra malkekøer til markbrug. på en svineejendom: Foderkorn fra hvedemark til slagtesvin. 30 kg grise fra smågriseproduktion til slagtesvin. Gylle fra sohold til markbrug.

10 10 2. Dækningsbidrag Opgave 2.3. Besætningsforskydning På en landbrugsbedrift produceres mælk, smågrise og slagtesvin. A) Find den samlede besætningsforskydning ud fra tallene i nedenstående skema: Værdi, kr. pr. 31/12 Værdi, kr. pr. 1/1 Besætningsforskydning Køer Kvier Kalve Søer, gylte og polte Smågrise Slagtesvin I alt B) Er besætningsforskydningen positiv eller negativ? Bliver dækningsbidraget større eller mindre? Negativ. Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion På et landbrug med økologisk ægproduktion er der et år registreret følgende: Salg af æg ( kr.), fuldfoder ( kr.), grovfoder ( kr.) og diverse stykomkostninger ( kr.). Der er indsat hønniker for kr., og besætningsværdien faldt med kr. fra primo til ultimo. A) Hvor stort har bruttoudbyttet været? = kr. B) Hvor meget udgør foderforbruget? = kr. C) Nævn et par eksempler på øvrige omkostninger? F.eks. dyrlæge, strøelse D) Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? = kr. Besætningens størrelse er på høner. E) Hvad bliver dækningsbidraget pr. høne? / = 109 kr.

11 2. Dækningsbidrag 11 Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning En minkavler solgte et år skind for kr. Foderudgifterne udgjorde kr. Der blev brugt kr. på dyrlæge og kr. på diverse. Besætningsværdien primo var kr. og ultimo kr. A) Hvad blev det samlede dækningsbidrag? kr kr. = kr. Besætningens størrelse var på tæver, og antal producerede skind var B) Beregn dækningsbidraget pr. minktæve: / = 207 kr. C) Hvor mange skind blev der i gennemsnit produceret pr. tæve? /2.385 = 5 D) Beregn dækningsbidraget pr. minkskind: / = 41 kr. Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) En landmand vil opgøre årets udbytte ved produktion af byg og ærter. A) Ved årets begyndelse var beholdningen af byg på kg. I løbet af året er der solgt kg, og kg er opfodret, dvs. brugt internt på bedriften. Ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har årets udbytte været? = kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af ærter på kg. I løbet af året er der solgt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har årets udbytte været? = kg

12 12 2. Dækningsbidrag Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handelsgødning) En landmand vil opgøre årets forbrug af foder og handelsgødning. A) Ved årets begyndelse var foderbeholdningen på kg. I løbet af året er der indkøbt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har foderforbruget været? = kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af handelsgødning på kg. I løbet af året er der indkøbt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har forbruget af handelsgødning været? = kg Opgave 2.8. Stykomkostninger A) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med planteavl. Udsæd - Handelsgødning - Husdyrgødning - Planteværn - Bindegarn - Planteavlsrådgivning B) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med svineproduktion. Foder, f.eks. tilskudsfoder, byg, hvede og smågriseblanding - Dyrlæge - E-kontrol - Destruktionsomkostninger - Halm - Avl - Inseminering C) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med mælkeproduktion. Foder, f.eks. kraftfoder, byg, afgræsning, græsensilage og majsensilage - Halm - Dyrlæge - Avl -Kontrol - Rådgivning - Klovbeskæring

13 2. Dækningsbidrag 13 Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding Der foreligger følgende oplysninger om en mælkeproducents C-blanding: Primo: værdi af beholdning kr. Ultimo: værdi af beholdning kr. I årets løb har han fået leveret C-blanding for kr. Hvor meget er årets omkostning til C-blanding? = kr. Opgave Årets omkostning til tilskudsfoder Der foreligger følgende oplysninger om en svineavlers tilskudsfoder: Værdi af beholdning: primo kr. og ultimo kr. I årets løb har han fået leveret tilskudsfoder for kr. Hvor meget er årets omkostning til tilskudsfoder? = kr. Opgave Årets omkostning til planteværn Et landbrug har i et regnskabsår fået leveret planteværnsmidler for kr. Primo var beholdningen værdisat til kr., og ultimo var beholdningsværdien 0 kr. Hvor meget udgør dette landbrugs planteværnsomkostninger i regnskabsåret? = kr. Opgave Årets bruttoudbytte i hvede En planteavler har solgt hvede for kr. i et regnskabsår. Værdien af kornbeholdningen var ved årets start kr. og ved årets slutning kr. Hvor meget er værdien af årets hvedehøst? = kr.

14 14 2. Dækningsbidrag Opgave Dækningsbidrag (I) Der foreligger følgende oplysninger om en landmands udbytte og stykomkostninger: Besætningsforskydning Foderomkostninger Udsæd Gødning Salg af produkter Dyrlæge Planteværn Beholdningsændring (gødning) Køb af dyr Beregn landmandens dækningsbidrag i nedenstående skema. Salg af produkter Besætningsforskydning Køb af dyr Udbytte i alt Foder Udsæd Gødning Planteværn Dyrlæge Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Opgave Dækningsbidrag (II) Der foreligger følgende oplysninger fra et landbrug: Betalt foder kr. Salg af produkter kr. Beholdningsændring (foder) kr. Beholdningsændring (salgskorn) kr. Dyrlæge kr. Udsæd kr. Planteværn kr. Beholdningsændring (udsæd) kr. Maskinstationsindtægt kr. Gødning kr. Indkøb af dyr kr. Beholdningsændring (gødning) kr. Endvidere kan det oplyses, at besætningsværdien primo var kr. og ultimo kr.

15 2. Dækningsbidrag 15 Beregn landmandens dækningsbidrag: Salg af produkter Maskinstation Besætningsforskydning Indkøb af dyr Bruttoudbytte: Foder Udsæd Planteværn Gødning Dyrlæge Stykomkostninger i alt: Dækningsbidrag i alt Opgave Repetition Rigtigt eller forkert? Bruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion. Alle omkostninger regnes med i dækningsbidraget. Indtægter fra maskinstationsarbejde indgår i dækningsbidraget. Dækningsbidraget skal kunne dække de faste omkostninger. Indkøb af husdyr er en stykomkostning. Brændstof er en stykomkostning. Besætningsforskydning kan være negativ. Stykomkostninger afhænger af produktionens størrelse. Bruttoudbytte Stykomkostninger = Dækningsbidrag. Slagtesvin er en produktionsgren. Fodring af køer med eget grovfoder er en intern omsætning. Rigtigt Forkert

16 16 3. Planter Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i de tre produktionsgrene. A) Vinterraps Der foreligger følgende oplysninger: Der er solgt oliefrø for i alt kr. Gennemsnitsprisen er 2,75 kr./kg. Der ligger ca kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 2,70 kr./kg. Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Salg Beholdning I alt B) Vinterhvede Der foreligger følgende oplysninger: Der er solgt kg foderhvede til foderstofforretningen for 1,10 kr./kg. Der er leveret kg til slagtesvinene. Intern pris er 1,05 kr./kg. Der ligger ca kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 1,09 kr./kg. Der er leveret 55 tons halm til gårdens halmfyr. Den interne pris er 0,45 kr./kg. Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Salg korn Overført til svin Beholdning Halm solgt I alt

17 3. Planter 17 C) Vinterbyg Der foreligger følgende oplysninger: Der er leveret kg foderbyg til slagtesvinestalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg. Der er leveret kg foderbyg til sostalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg. Den 31/12 ligger der kg byg på planlageret. Markedsprisen er 1,09 kr./kg. Der er leveret 1,7 tons halm fra hver ha til halmfyret. Den interne pris er 0,45 kr./kg. Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Overført til slagtesvin Overført til søer Beholdning Halm solgt I alt D) Bruttoudbytte planteavl Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Nygård. Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg I alt

18 18 3. Planter Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder) På ejendommen Nygård fra opgave 3.1 er der i de tre produktionsgrene registreret følgende stykomkostninger pr. ha: Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg kr kr kr. A) Beregn dækningsbidraget i vinterraps. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) Stykomkostninger Dækningsbidrag B) Beregn dækningsbidraget i vinterhvede. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) Stykomkostninger Dækningsbidrag C) Beregn dækningsbidraget i vinterbyg. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) Stykomkostninger Dækningsbidrag D) Beregn det samlede dækningsbidrag fra planteavlen på Nygård. Kr. i alt Kr. pr. hektar Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg I alt

19 3. Planter 19 Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede) En landmand med svineproduktion har en mark på 28 ha med vinterhvede. Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede: Afregnet for hvede i høst Køb af udsæd Køb af handelsgødning Køb af kemikalier Diverse udgifter kg à 1,12 kr kg à 2,55 kr. 750 kr. pr. ha 625 kr. pr. ha kr. Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede: Hvede til svin Gylle til mark Halm til halmfyr kg à 1,10 kr. 30 tons pr. ha à 32,00 kr kg à 0,45 kr.* *Resten af halmen er snittet og nedmuldet Øvrige oplysninger vedrørende vinterhvede: Hvedebeholdning ved årets start Hvedebeholdning ved årets slutning Maskinomkostninger kg à 1,14 kr kg à 1,11 kr kr. pr. ha Opstil en DB-opgørelse for vinterhvede: Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt korn kg à 1,12 kr Overført til svin kg à 1,10 kr Beholdningsforskydning Halm til halmfyr kg à 0,45 kr Bruttoudbytte Udsæd kg à 2,55 kr Handelsgødning 750 x Husdyrgødning 30 x 32 x Kemikalier 625 x Diverse Stykomkostninger i alt: Dækningsbidrag Maskinomkostninger x DB efter maskinomkostninger

20 20 3. Planter Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning En landmand har en mark på 25 ha, som har været dyrket med byg. Det meste af kornet fodres op i egen besætning, mens en mindre del sælges. Fra regnskabet er der følgende oplysninger, som vedrører bygmarken: Status Primo Ultimo Beholdning af byg 260 hkg = kr. 190 hkg = kr. Gødningsbeholdning kr kr. Kemikaliebeholdning kr kr. Betalinger Salg af byg 185 hkg kr. Salg af halm kr. Køb af udsæd kr. Køb af gødning kr. Køb af kemikalier kr. Maskinstation kr. Brændstof kr. Øvrige oplysninger Opfodret mængde byg Intern pris byg Omkostninger ved brug af egne maskiner hkg 114 kr. pr. hkg kr. A) Beregn udbyttet (hkg byg pr. ha). Salg 185 hkg + Opfodret hkg - Beholdningsforskydning 70 hkg = Udbytte i alt hkg Pr. ha = 1.575/25 = 63 hkg/ha

21 3. Planter 21 B) Beregn i nedenstående skema DB (i alt og pr. ha). Dækningsbidrag for bygmark I alt Pr. ha Salg af korn Overført til husdyr Beholdningsforskydning Salg af halm Bruttoudbytte i alt Udsæd Beholdningsforskydning Gødning Beholdningsforskydning Kemikalier Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag C) Beregn DB efter maskin- og arbejdsomkostninger DB kr. - Maskinstation kr. - Brændstof kr Omkostninger, egne maskiner DB efter maskin- og arbejdsomkostninger kr kr /25 = kr. pr. ha D) Sammenlign med tal fra Farmtal Online (2016). Hvordan ligger landmanden i forhold til?

22 22 3. Planter Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte A) En planteavler har i løbet af året fået leveret kunstgødning for kr. Ved årets begyndelse havde han et lager af kunstgødning til en værdi af kr., og ved årets slutning lå der for kr. Hvad var årets forbrug af kunstgødning? kr kr kr. = kr. B) Samme planteavler havde det år modtaget kr. for salg af hvede til en grovvareforretning. Ved årets begyndelse havde han et tilgodehavende fra grovvareforretningen på kr. Ved årets slutning havde han et tilgodehavende på kr. Hvor meget har han solgt hvede for det år? kr kr kr. = kr. C) Ved årets begyndelse havde planteavleren en beholdning af hvede på kg. Ved årets slutning var lageret vokset til kg. Afregningsprisen var det år 1,20 kr. pr. kg. Han har haft hvede 86 ha. Hvor stort var årets udbytte? Der er solgt /1,20 = kg hvede. Så det samlede udbytte er: = kg. Hvor stort var udbyttet pr. ha? / 86 = kg pr. ha.

23 3. Planter 23 Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler) På denne ejendom produceres der kartofler, som leveres til en kartoffelmelsfabrik. Ejendommen har dette år haft 14 hektar med kartofler. A) Ud fra oplysningerne skal du beregne dækningsbidrag for produktionsgrenen. Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Leveret og afregnet kg à 0,56 kr. Købt læggekartofler kg à 1,75 kr. Handelsgødning kr. Kemikalier kr. Diverse udgifter kr. Udgift til maskinstation kr. Der er foretaget følgende notater: Ved årets slutning ligger der 200 tons kartofler på lager til senere salg. Markedsprisen er 0,55 kr./kg. Maskinomkostningerne ved egne maskiner inkl. vanding vurderes til kr./ha. B) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for kartoffelproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Salg x 0, Beholdning x 0, Udbytte i alt Læggekartofler x 1, Gødning Kemikalier Diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Maskinstation Egne maskiner 14 x Dækningsbidrag

24 24 3. Planter Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs) En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret majs fra 82 hektar. Der foreligger følgende oplysninger vedr. majsproduktionen: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Solgt ensilage til naboen Købt udsæd Sprøjtemidler Maskinstation for såning Maskinstation for høst Diverse udgifter (plastik m.m.) FE à 1,10 kr kr kr kr kr. pr. ha kr. Der er foretaget følgende notater vedr. majsdyrkningen: Til handelsgødning er der brugt 590 kr. pr. ha. Der er udbragt 45 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. Køerne har af den nye høst ædt FE. Ved årets slutning ligger der en beholdning på ca FE. Landmanden har et DB2 i byg på kr./ha (alternativ afgrøde). Omkostningerne til egne maskiner er beregnet til kr. pr. ha. Beregn i nedenstående skema den interne pris på majsensilagen. Beregning FE i alt FE pr. ha Udbytte Foder overført til husdyr Beholdning Udbytte i alt, FE Kr. i alt Kr. pr. FE Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning 590 x Husdyrgødning 45 x 30 x Kemikalier Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt ,38 Maskinomkostninger Maskinstationsudgifter (1.800 x 82) Omkostninger egne maskiner x Maskin- og arbejdsomkostninger i alt ,39 Dyrkningsomkostninger i alt ,77 Mistet dækningsbidrag Intern pris for majs ,89

25 3. Planter 25 Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage) En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret græs fra 54 hektar. Der foreligger følgende oplysninger vedr. græsproduktionen: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd Købt handelsgødning Maskinstation for høst Diverse udgifter (plastik m.m.) kr kr kr. pr. ha kr. Der er foretaget følgende notater vedr. græsdyrkningen: Af de samlede udgifter til handelsgødning er der brugt 750 kr. pr. ha til græsmarken. Der er udbragt 60 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. Køerne har i løbet af året ædt FE. Ved årets start lå der en beholdning på FE i siloen. Ved årets slutning ligger der en beholdning på FE. Landmanden har et DB2 i byg på 970 kr./ha (alternativ afgrøde). Omkostningerne til egne maskiner og vanding er beregnet til kr. pr. ha. Beregn i nedenstående skema den interne pris på græsensilagen. Beregning FE i alt FE pr. ha Udbytte Foder overført til husdyr Beholdning Udbytte i alt, FE Kr. i alt Kr. pr. FE Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning (54 x 750) Husdyrgødning 60 x 30 x Kemikalier Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt ,38 Maskinomkostninger Maskinstationsudgifter x Omkostninger egne maskiner x Maskin- og arbejdsomkostninger i alt ,74 Dyrkningsomkostninger i alt ,13 Mistet dækningsbidrag ,11 Intern pris for græs ,23

26 26 3. Planter Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder) Kvægejendommen Søndergård har et samlet areal på 84 ha. Der dyrkes udelukkende grovfoder til mælkeproduktionen. Markplanen indeholder 33 ha majs, 29 ha byg/ærter til helsæd og 22 ha græs til slæt. A) Majs Der er overført FE til kostalden. Værdi 1,20 kr. pr. FE. Ved årets start var der en beholdning på FE. Der ligger nu ved årets afslutning en beholdning på FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald Beholdningsforskydning I alt B) Byg/ært helsæd I kostalden er der brugt FE i løbet af året. Værdi 1,20 kr./fe. Beholdningen af byg/ært helsæd er i løbet af året vokset med FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Opfodret Beholdningsforskydning I alt C) Græsmarkerne Der er høstet 3 slæt græs til ensilering. Kostalden har opfodret FE. Værdi 1,20 kr./fe. Beholdning af græsensilage ved årets start var FE. Beholdning ved årets slutning er FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Opfodret Beholdning I alt D) Bruttoudbytte planteavl Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Søndergård. Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Majs Byg/ært helsæd Sædskiftegræs I alt

27 3. Planter 27 Opgave Udbytte (økologisk grovfoder) En økologisk kvægejendom råder over 95 ha. I det seneste regnskabsår er der dyrket majs og græs på hele arealet. A) Majs: Areal: 25 ha Der er overført FE til kostalden. Værdi: 1,40 kr./ha. Ved starten af året var der en beholdning på FE. Ved slutningen af året var der en beholdning på FE. Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald Beholdningsforskydning I alt B) Græs: Areal: 70 ha Der er overført FE til kostalden. Værdi 1,40 kr./ha. Ved starten af året var der en beholdning på FE. Ved slutningen af året var der en beholdning på FE. Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald Beholdningsforskydning I alt C) Bruttoudbytte planteavl: Beregn udbytte i FE (i alt og pr. ha) og udbytte i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald Beholdningsforskydning I alt

28 28 3. Planter Opgave Intern pris på grovfoder (majs) Der foreligger følgende oplysninger om en kvægbondes produktion af majs: Areal med majs Samlet udbytte Stykomkostninger Maskin- og arbejdsomkostninger Mistet dækningsbidrag 95 ha FE kr kr kr. A) Hvad er udbyttet pr. ha? /95 = ha B) Hvad er den interne pris pr. FE? ( )/ = 0,86 kr./fe

29 3. Planter 29 Opgave Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde) På en planteavlsejendom produceres majs på 26 ha til salg til en nabo. Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen ud fra følgende oplysninger: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd kr. Handelsgødning kr. Kemikalier kr. Plastik til afdækning 890 kr. Maskinstation for såning kr. Maskinstation for høst kr. Solgt foder til naboen FE à 1,20 kr./fe Der er foretaget følgende notater vedr. produktionen: Der er udbragt 725 tons gylle. Den interne pris er 25 kr./ton. Ved årets start lå der ca FE i markstakkene. Ved årets slutning lå der ca FE i stakkene. Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til kr./ha. A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for majsproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt majs x 1, Beholdningsforskydning x 1, Udbytte i alt, kr Udsæd Handelsgødning Kemikalier Plastik -890 Gylle fra stalden 725 x Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Maskinstation Omkost. egne maskiner 26 x Dækningsbidrag B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for majsen = FE FE/26 ha = FE/ha

30 30 3. Planter Opgave Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde) En planteavler har i sin markplan 42 ha kløvergræs til slæt. Han sælger ensilage til en nabo. Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen. I løbet af året er der blevet solgt FE græsensilager til naboen. Prisen var 1,35 kr./fe. Der foreligger følgende oplysninger: Udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd Handelsgødning Plastik til afdækning Maskinstation for høst kr kr kr kr. Der er foretaget følgende notater vedr. dyrkningen: Der er udbragt tons gylle. Den interne pris er 30 kr./ton. Ved årets start lå der ca FE i plansiloen. Ved årets slutning lå der ca FE i siloen. Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til 550 kr./ha. A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for græsproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt græsensilage x 1, Beholdningsforskydning x 1, Udbytte i alt, kr Udsæd Husdyrgødning x Handelsgødning Plastik Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Maskinstation Omkost. egne maskiner 42 x Dækningsbidrag B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for græsmarkerne = FE FE/42 ha = FE/ha

31 3. Planter 31 Opgave Dækningsbidrag (sukkerroer) En planteavler på Sydsjælland har et areal på 21,6 ha med sukkeroer, som leveres på kontrakt. Følgende ind- og udbetalinger vedrører sukkerroerne: Leveret mængde i roekampagnen Leveret roeaffald til fabrik Køb af roefrø (udsæd) Køb af handelsgødning Køb af kemikalier Fragt af roer til fabrik kg à 0,26 kr kg à 0,01 kr kr kr kr. pr. ha 0,05 kr. pr. kg Øvrige oplysninger vedrørende sukkerroerne: Roebeholdning ved årets start Roebeholdning ved årets slutning Maskinomkostninger kg à 0,26 kr kg à 0,27 kr kr. pr. ha A) Beregn udbyttet pr. ha: ( )/21,6 = kg pr. ha B) Opstil en DB-opgørelse: Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt mængde x 0, Beholdningsændring (2.008 x 0,27) (1.552 x 0,26) 139 Solgt roeaffald x 0, Bruttoudbytte Købt roefrø Købt handelsgødning Købt kemikalier x 21, Fragt af roer x 0, Stykomkostninger Dækningsbidrag x 21, DB efter maskinomkostninger C) Nævn eksempler på maskinomkostninger ved sukkerroedyrkning:

32 32 3. Planter Opgave Repetition Rigtigt eller forkert? Stykomkostninger minus udbytte giver dækningsbidrag. Kemikalier er en stykomkostning. En stigning i beholdning af korn medregnes i udbyttet. Grovfoder leveret til køerne er en stykomkostning for marken. Salg af halm fra en hvedemark medregnes i udbyttet. Maskinstationsudgifter er en stykomkostning. Husdyrgødning er en stykomkostning for marken. Omkostninger til egne maskiner skal ikke medregnes i stykomkostningerne. Den interne pris er afhængig af antallet af FE pr. ha. Et højere DB i den alternative afgrøde giver en lavere intern pris på grovfoder. Rigtigt Forkert

33 33 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema. Værdierne er normalhandelsværdier. 31/12 1/1 Antal Pris pr. stk. Beløb Antal Pris pr. stk. Beløb Malkekøer SDM Kvier over 2 år Kvier 1-2 år Kviekalve under 1 år Tyrekalve under 1 år Besætningsværdi i alt Besætningsværdi 31/12 (ultimo) Besætningsværdi 1/1 (primo) Samlet besætningsforskydning

34 34 4. Kvæg Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning Du skal opgøre årets udbytte for en jersey-besætning på 138 årskøer ud fra følgende oplysninger: Der er solgt mælk for kr. Landmanden har fået efterbetaling fra mejeriet på kr. I løbet af året er der solgt 75 tyrekalve for 800 kr. pr. stk. Der er solgt udsætterkøer til slagteri for i alt kr. Der er solgt 12 kvier til slagtning. Pris kr. pr. stk. Besætningsforskydningen i kostalden er beregnet til kr. Markbruget har udnyttet tons gylle til en værdi af 25 kr. pr. ton. Mælkesalg Efterbetaling Kr. Kr. pr. årsko Mælkeindtægter i alt Tyrekalve 75 x Udsætterkøer Solgte kvier 12 x Besætningsforskydning Tilvækstværdi i alt Husdyrgødning til marken x Udbytte i alt

35 4. Kvæg 35 Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger Omkostninger er lig med værdien af forbruget af en produktionsfaktor. A) Beregn forbruget af og omkostningen til kraftfoder, når: beholdningen ved årets start (primo) var kg à 1,45 kr. der i løbet af året er købt kg til en gennemsnitspris på 1,35 kr./kg. beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på kg à 1,32 kr. Kg Kg i alt Kr. pr kg Kr. i alt Årets køb , Beholdning primo ,45 - Beholdning ultimo Beholdningsforskydning * Forbrug Omkostning *Værdi primobeholdning minus værdi ultimobeholdning. B) Beregn forbruget af og omkostningen til kalveblanding når: beholdningen ved årets start (primo) var kg à 1,85 kr. der i løbet af året er købt kg til en gennemsnitspris på 1,92 kr./kg. beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på kg à 1,97 kr. Kg Kg i alt Kr. pr. kg Kr. i alt Årets køb , Beholdning primo ,85 - Beholdning ultimo ,97 Beholdningsforskydning * Forbrug Omkostning

36 36 4. Kvæg Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion I en SDM-besætning på 96 årskøer har der været et samlet udbytte på kr. Stykomkostningerne er opgjort til kr. pr. årsko. A) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko. Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko Udbytte / Stykomkostninger x Dækningsbidrag I en jersey-besætning på 165 årskøer har der været et udbytte på kr. pr. årsko. Stykomkostningerne har været i alt kr. B) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko. Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko Udbytte x Stykomkostninger / Dækningsbidrag C) Er der forskel på dækningsbidraget i en SDM-besætning og en jersey-besætning? Der er oftere lidt højere DB pr. ko i en SDM-besætning, men landmanden kan have flere jerseykøer i sin stald og på sin jord. D) Hvilke indtægter og udgifter er meget forskellige afhængig af race? Mælkemængden er lavere hos jerseykøer, men prisen pr. kg er højere. Foderforbruget er lavere hos jersey.

37 4. Kvæg 37 Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld) En landmand har i løbet af et år modtaget kr. for sine mælkeleverancer til mejeriet. Primo var der et tilgodehavende for mælk på kr. og ultimo var tilgodehavendet vokset til kr. A) Hvor stor er den samlede værdi af årets mælkeproduktion? = kr. Landmanden har samme år også betalt kr. for service og vedligehold af malkeanlægget. Primo var gælden på service og vedligehold på kr., og ultimo var den kr. B) Hvor stor er den samlede omkostning til service og vedligehold det år? = kr. C) Påvirker henholdsvis mælkeleverancer og service/vedligehold landmandens dækningsbidrag? Begrund. Mælkeleverancer påvirker dækningsbidraget, da det medregnes i bruttoudbyttet. Service/vedligehold påvirker ikke dækningsbidraget, da det er en kapacitetsomkostning.

38 38 4. Kvæg Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning Fra en besætning på 208 SDM-årskøer foreligger følgende oplysninger: Der har været mælkeindtægter på i alt kr. Der har været en tilvækstværdi på i alt kr. Værdien af husdyrgødning afleveret til marken har været kr. Der er brugt indkøbte fodermidler for kr. Der er overført FE fra markbruget à 1,20 kr. Ifølge kasseregistrering har der været dyrlægeudgifter og diverse omkostninger på kr. A) Beregn dækningsbidrag i alt og pr. årsko. Kr. Kr. pr. årsko Mælkeindtægter i alt Tilvækstværdi i alt Husdyrgødning til marken Udbytte i alt Indkøbt foder Grovfoder x 1, Dyrlæge + diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag B) Giv en vurdering af resultatet. Se f.eks. Farmtal Online eller Produktionsøkonomi Kvæg. C) Nævn eksempler på mælkeindtægter. Først og fremmest leverancer til mejeri, men også f.eks. efterbetaling og overført sødmælk til kalve. D) Nævn eksempler på, hvad der indgår i tilvækstværdien. F.eks. salg af køer, salg af kvier, indkøb af kvier og besætningsforskydning.

39 4. Kvæg 39 Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv I en Dansk Kalv-slagtekalveproduktion er produktionsomfanget beregnet til 261 stk. Der foreligger følgende oplysninger om produktionen: Oplysninger fra status Primo Ultimo Kalvestartblanding kg = kr kg = kr. Kalveblanding kg = kr kg = kr. Mælkeerstatning 238 kg = kr. 270 kg = kr. Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på kr. Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året Slagtet og afregnet på slagteri 256 stk kr. Modtaget EU-handyrpræmier kr. Køb af kalvestartblanding Køb af kalveblanding Mælkeerstatning kg à 1,92 kr kg à 1,50 kr kg à 14,75 kr. Dyrlægeudgifter kr. Indkøb småkalve 260 stk. à 600 kr. Husdyrgødningen er afsat til nabo uden betaling. Foretag i skemaet herunder en beregning af DB i alt og pr. produceret kalv. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdningsændringer. I alt kr. Slagtede kalve Handyrpræmie Indkøb af kalve 260 x Besætningsforskydning Tilvækstværdi i alt Kr. pr. produceret kalv Udbytte i alt Startblanding Kalveblanding Mælkeerstatning Dyrlæge Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag

40 40 4. Kvæg Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion Fra ejendommen Vestervang foreligger følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 158 SDMårskøer: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Afregninger mejeri kg EKM mælk kr. Efterbetaling mejeri kr. Solgte tyrekalve 71 stk kr. Afregninger slagteri 56 stk. køer à gennemsnitspris kr. Købt C-blanding kg à 1,70 kr. Købt A-blanding kg à 1,52 kr. Købt sojaskrå kg à 1,65 kr. Købt mineraler i alt kr. Dyrlæge, avl og kontrolforening kr. Diverse andre regninger kr. Salg af kvier til slagtning 9 stk. à kr. I alt kr. I stalden er foretaget følgende notater: Forbrugt byg fra marken Sødmælk til kalve Grovfoder fra marken Overført gylle til marken 140 tons til en intern pris på 0,82 kr./kg Ca. 40 kg pr. dag til en intern pris på 2,00 kr FE til en intern pris på 1,20 kr tons til en intern pris på 30 kr./ton Status den 31/12: Årets start Årets slutning Besætning kr kr. C-blanding kg à 1,72 kr kg à 1,69 kr. A-blanding kg kg Mineraler kr kr.

41 4. Kvæg 41 A) Foretag i skemaet en beregning af DB i alt og pr. årsko. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdnings- og besætningsændringer. Kr. Kr. pr. årsko Mælkesalg Efterbehandling Mælk til opdræt 40 x 365 x 2, Mælkeindtægter i alt Solgte tyrekalve Slagtekøer 56 x Solgte kvier 9 x Besætningsforskydning Tilvækstværdi i alt Husdyrgødning til marken x Udbytte i alt A-blanding x 1, C-blanding Byg x 0, Sojaskrå x 1, Grovfoder x 1, Mineraler Dyrlæge, avl m.m Diverse Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag B) Beregn ud fra opgørelsen og oplysningerne fra stalden følgende nøgletal: Udbytte kg EKM mælk pr. årsko ( )/158 = kg Dyrlægeudgifter pr. årsko / 158 = kr. Gennemsnitspris pr. kg mælk / = 2,52 kr. C) Kommenter resultaterne.

42 42 4. Kvæg Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion På en ejendom er der følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 104 årskøer: Ind- og udbetalinger i løbet af året: Mælkesalg kg mælk à 2,55 kr. Efterbetaling kr. Salg af tyrekalve 52 stk. à kr. Salg af udsætterkøer 30 stk. à kr. Køb af kvier 2 stk. à kr. Køb af køer 12 stk. à kr. Køb af C-blanding kg à 1,65 kr. Køb af A-blanding kg à 1,68 kr. Køb af foderkorn kg à 1,40 kr. Køb af mineralblanding kr. Køb af hjælpestoffer kr. Køb af halm kr. Dyrlæge kr. Rådgivning kr. Inseminering kr. Kontrolforening kr. Rengøringsmidler kr. I stalden er foretaget følgende notater: Forbrugt korn fra marken kg à 1,40 kr. Sødmælk til opdræt Ca. 30 kg pr. dag til en intern pris på 2,25 kr. Grovfoder fra marken FE à 1,10 kr. Kviekalve overført til opdræt 54 stk. à kr. Kælvekvier fra opdræt 46 stk. à kr. Overført gylle til marken tons. Intern pris 30 kr./ton Mælk til husholdning 550 liter à 2,40 kr. Status 31/12: Årets start Årets slutning Køer 114 stk. à kr. 107 stk. à kr. Græsensilage FE à 1,10 kr FE à 1,10 kr. Helsædensilage FE à 1,10 kr FE à 1,10 kr. Fodermajs FE à 1,10 kr FE à 1,10 kr. C-blanding kg à 1,60 kr. Korn kg à 1,40 kr. Gæld til dyrlæge kr kr. A) Beregn DB i alt og pr. årsko eksklusiv opdræt. Landmanden her laver altså også et dækningsbidrag for opdrættet, så vær opmærksom på de interne overførsler mellem malkekøer og kvier. Husk forskydninger!

1. Landbruget i samfundet

1. Landbruget i samfundet 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

11. Balance og egenkapital

11. Balance og egenkapital 95 11. Balance og egenkapital Opgave 11.1. Balance (I) På en kvægejendom er der den 31/12 følgende aktiver og gæld: Bank-/sparekasselån 995.643 kr. Tilgodehavender 71.110 kr. Momsgæld 61.840 kr. Kassekredit

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N BUDGET 2017 Specifikationer og analyser 01.01.2017 31.12.2017 GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK 15, 8200 AARHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD SPECIFIKATIONER OG ANALYSER 3 Produktionsbudget...3

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 9.910 9.573 2.969 6.604 Antal_vejet 34.890 33.822 20.827 12.995 Landbrugsareal, ha 70 72 32 136 Antal årskøer 15 16 0 42 Antal årssøer 32 30 0

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Gruppering Gns. Alle Antal 1.129 1.185 293 315 233 344 Antal_vejet 2.979 3.050 588 840 588 1.034 Landbrugsareal,

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg I forbindelse med kontering

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på andel til kapital 50-100 årskøer 100-200 årskøer Alle Højeste Alle Højeste Antal

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. 126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Regnskabsresultater 2017

Regnskabsresultater 2017 Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger. Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse).

Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger. Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse). 71 7. Kapacitetsomkostninger Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger A) Stykomkostning eller kapacitetsomkostning? Sæt kryds ved det rigtige svar! NPK-gødning til hvede Reparation af

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 AARHUS N LANDBOVEJEN PÅLANDET

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 AARHUS N LANDBOVEJEN PÅLANDET DEMO BUDGETOPFØLGNING KØB AF EJ Vejldning Resultatopfølgning 01.01.2016 30.06.2016 SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 AARHUS N LANDBOVEJEN 123 1234 PÅLANDET INDHOLD ÅRSBUDGET OPFØLGNING

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger sis@dst.dk, Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2018 Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 Nøgletal kartoffelavler 2018 2017 Avl vårbyg pr. ha 50 hkg 58 hkg Pris pr. hkg. solgt byg 135 kr. 118 kr. Avl stivelsekartofler pr.

Læs mere

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj

Læs mere

Kroner frem for kilo

Kroner frem for kilo Kroner frem for kilo SAGRO Kvæg Økonomikonference 2018 Mælkeprisen, standard mælk 2017 375 325 341 377 275 276 263 225 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. Øko Resultater Konventionel

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Antal 124 Antal vejet 242 Landbrugsareal, ha 119 Årskøer 0 Årssøer 689 Antal slagtesvin produceret 612 Dyreenheder 187 Beregnet

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK AARHUS N

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK AARHUS N INTERNT REGNSKAB 2016 01.01.2016 31.12.2016 SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD Resultatopgørelse - intern.........................

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK AARHUS N

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK AARHUS N DEMO BUDGET KØB AF EJENDOM Vejledning budget 01.01.2016 31.12.2016 SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD ÅRSBUDGET 3 5-kolonner... 4

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER FORELØBIGE RESULTATER INDHOLDSFORTEGNELSE FORELØBIGE RESULTATER Indledning 3 Resultatopgørelse, samlet markbrug, nettoudbytte 4 Vinterhvede 5 Rug 5 Vinterbyg 5 Vårbyg 5 Havre 5 Vinterraps

Læs mere

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen KVÆG-spor Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen Mælkeprisen, standard mælk 2017 385 365 345 325 305 285 265 245 225 276 341 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. 377 263

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle deltid heltid År 2008 2009 2009 2009 Antal 9.573 7.886 2.072 5.814 Antal vejet 33.822 31.886 18.971 12.914 Landbrugsareal, ha 72

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2017/2018 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2017/2018 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER FORELØBIGE RESULTATER INDHOLDSFORTEGNELSE FORELØBIGE RESULTATER Indledning 3 Resultatopgørelse, samlet markbrug, nettoudbytte 4 Vinterhvede 5 Rug 5 Vinterbyg 5 Vårbyg 5 Havre 5 Vinterraps

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

KOM GODT I GANG MED DASHBOARDET

KOM GODT I GANG MED DASHBOARDET KOM GODT I GANG MED DASHBOARDET Kom godt i gang med dashboardet er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A Agro Food Park 15 8200 Århus N 8740 5000 Seges.dk Oktober 2018 Tekst: Morten Aebeloe og

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.

Læs mere

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Opnået

Opnået Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510

Læs mere

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N RÅBALANCE Årets resultat sammenlignet med sidste år GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK 15, 8200 AARHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD Virksomhedsoplysninger...3 Bemærkninger til råbalancen...4

Læs mere

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / Kundenr.: Navn: Telefon/mobilnr.: E-mail: (bedes venligst oplyst til brug for vort kundekartotek) STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2016 MARK Afgrøde Areal. Årets høst Beholdninger af årets høst 31. december

Læs mere

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr. 119 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte 230.000 kr. Resultat af primær drift 450.000

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab

Læs mere

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N RÅBALANCE Resultat 3. kvartal i forhold til tidligere år GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK 15, 8200 AARHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD Virksomhedsoplysninger...3 Bemærkninger til råbalancen...4

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0

DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0 DLBR Kortperiodisk opgørelse Konteringsguide til Ø90, Version 2.0 Guide til kontering i Ø90, for kvægejendom Dette hæfte er en oversigt, omfattende de hyppigst anvendte konto nr. til produktionsgrenkode

Læs mere

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6. feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Giv tid! og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer, giv tid, og bi på herrens stund, -hans skønhedsrige kommer. Tekst: B. S. Ingemann, 1831

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N BUDGETOPFØLGNING 2017 Resultatopfølgning 01.01.2017 30.09.2017 GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK 15, 8200 AARHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD Virksomhedsoplysninger...3 BEMÆRKNINGER TIL

Læs mere