STRUKTURERET IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt Juni Side 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTURERET IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014. Side 1"

Transkript

1 STRUKTURERET IKV I AMU Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014 Side 1

2 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade Jystrup Tlf ISBN: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet for Træets Efteruddannelsesudvalg af konsulenter fra Mærsk Nielsen HR Anvendte fotos kommer fra Colourbox

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Projektets formål Projektets deltagere Målgrupper i projektet Projektets organisering og styring Rapportens indhold PROJEKTETS AKTIVITETER OG OUTPUT Udviklingsseminarer Udvikling af modeller, metoder og værktøjer Intern organisering og procedurer Skoleintern formidling om IKV i AMU Udvikling af eksterne formidlingsmaterialer Opsøgende aktiviteter om IKV i AMU Gennemførelse af IKV i AMU Samlet vurdering og anerkendelse En eksemplarisk model for IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU Strategi for implementering af IKV i AMU på skolerne IKV-case Formidling af udviklingsprojektets resultater PROJEKTETS EFFEKTER OG UDFORDRINGER Projektets effekter Effekter på kort sigt Effekter på mellemlang sigt Effekter på lang sigt Udfordringer i projektet BILAG Afrapportering fra Herningsholm Erhvervsskole Afrapportering fra Skive Tekniske Skole Kompetencevurderingsskema skabelon Kompetencevurderingsskema et eksempel Mål- og handleplan Vurderingsmateriale til CNC Vurderingsmateriale til Maskinteknik Vurderingsmateriale til Grundlæggende daglig rengøring... 66

4 4.9 Organisationsdiagram for IKV i AMU Procedure og rollefordeling Evalueringsspørgsmål i Viskvalitet.dk Vejledning i kopiering af IKV-spørgsmål Faglærerdokumentation skabelon Faglærerdokumentation et konkret eksempel AMU-kompetencebevis AMU-handlingsplan Konsulenttilbagemeldinger skabelon Konsulenttilbagemeldinger et eksempel

5 1. Indledning 1.1 Projektets formål Udviklingsprojektet Struktureret IKV i AMU er gennemført af faglærere, uddannelseskonsulenter og uddannelsesledere fra Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole i samarbejde med Træets Efteruddannelsesudvalg og konsulentvirksomheden Mærsk Nielsen HR. Projektets formål har været at bidrage til, at der gennemføres struktureret individuel kompetencevurdering (IKV) i relation til AMU-uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Målet hermed har været, at flere voksne kunne få papirer på deres kompetencer, samt at de kunne få udarbejdet AMU-uddannelsesplaner målrettet deres behov og ønsker for videre kompetenceudvikling. Det har også været formålet at udvikle en eksemplarisk model for IKV i AMU. Det har desuden været hensigten, at projektet skulle bidrage til en god implementering af IKV i AMU på skolerne med faste procedurer for gennemførelse af IKV i AMU og god kvalitet i vurderingsforløbene. Der har været håb om, at IKV i AMU kunne bidrage til, at flere voksne inden for træ- og møbelindustrien gennem deltagelse i IKV i AMU får lyst til at deltage i målrettet efteruddannelse, der kan sikre dem de nødvendige kompetencer i forhold til jobudvikling, jobskifte eller beskæftigelse. En ønsket sideeffekt af projektet har desuden været, at flere ufaglærte voksne deltager i uddannelse, der på sigt giver dem kompetencer svarende til faglært niveau, f.eks. gennem deltagelse i GVU. 1.2 Projektets deltagere Projektets deltagere har været AMU-faglærere og uddannelseskonsulenter fra Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole. Der har været i alt 10 projektdeltagere fra skolerne. Uddannelseskonsulent Ole Egemose fra Træets Efteruddannelsesudvalg har deltaget i projektets aktiviteter. Desuden har konsulent Lizzie Mærsk Nielsen fra Mærsk Nielsen HR deltaget i projektet som ekstern konsulent. 5

6 1.3 Målgrupper i projektet Den primære målgruppe for projektet har været AMU-faglærere inden for Træets Efteruddannelsesudvalg samt de tilknyttede uddannelseskonsulenter på skolerne. Den sekundære målgruppe har været øvrige AMU-faglærere, uddannelseskonsulenter, ledere og administrative medarbejdere inden for AMU-området på Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole. De AMU-relaterede medarbejdere på de to skoler er blevet inddraget i projektet gennem deltagelse i to temamøder om IKV i AMU, hvor de er blevet informeret om projektets aktiviteter og resultater. Udviklingsprojektets resultater er løbende blevet formidlet til forskellige interessenter på møder og konferencer. Læs mere herom i kapitel Projektets organisering og styring Der har været nedsat en styregruppe bestående af uddannelsesledere fra skolerne, en projektdeltager fra hver af skolerne samt konsulent Ole Egemose fra Træets Efteruddannelsesudvalg, der har fungeret som projektleder. Styregruppen har desuden haft deltagelse af en virksomhedsrepræsentant, der er medlem af uddannelsesudvalget i Træets Efteruddannelsesudvalg. Styregruppens medlemmer har været følgende: Jacob Berg Nielsen, uddannelsesleder, Skive Tekniske Skole Tina Agerholm, uddannelsesleder boligmontering, Skive Tekniske Skole Holger Frahm, uddannelsesleder, Herningsholm Erhvervsskole Jørgen Søndergaard Sørensen, faglærer, Herningsholm Erhvervsskole Gert Korsgård, faglærer, Skive Tekniske Skole Hans Graversen, driftsleder, HTH Ole Egemose, uddannelseskonsulent, Træets Efteruddannelsesudvalg. Konsulent Lizzie Mærsk Nielsen fra Mærsk Nielsen HR har deltaget i styregruppemøderne. Der har været afholdt tre styregruppemøder i projektperioden. Udviklingsprojektets aktiviteter er blevet planlagt og gennemført i et samarbejde mellem Ole Egemose og Lizzie Mærsk Nielsen. Projektet har modtaget støtte fra Undervisningsministeriets pulje til tværgående udviklingsprojekter. 6

7 1.5 Rapportens indhold I kapitel 2 præsenteres projektets aktiviteter og output. Der sættes bl.a. fokus på udviklingsseminarer, udviklede modeller, metoder og værktøjer, organisering af IKV i AMU på skolerne, formidling om IKV i AMU, gennemførelse af kompetencevurderingerne og evaluering af forløbene. Kapitlet indeholder desuden beskrivelsen af en eksemplarisk model for planlægning og gennemførelse af IKV i AMU. Der sættes i kapitel 3 fokus på projektets effekter og udfordringer. Kapitel 4 indeholder en række forskellige bilag. Bilag indeholder skolernes afrapporteringer. I bilag 4.3 vises en skabelon for et kompetencevurderingsskema, der i projektet er anvendt til afdækning af, hvilke kompetencer de enkelte AMU-mål indeholder, og hvordan det kan vurderes, om de enkelte deltagere har kompetencerne. I bilag 4.4 viser et eksempel på et udfyldt kompetencevurderingsskema. Bilag 4.5 viser den skabelon for mål- og handleplan, der er anvendt i projektperioden, og som projektdeltagerne løbende har skrevet i. Bilagene 4.6, 4.7 og 4.8 viser eksempler på kompetencevurderingsmaterialer til IKV i AMU. De første to eksempler relaterer sig til arbejdsmarkedsuddannelser inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Det tredje eksempel relaterer sig til arbejdsmarkedsuddannelser inden for rengøringsområdet. Dette er blot ét eksempel på, at skolernes erfaringer med IKV i AMU inden for Træets Uddannelsesudvalg har spredt sig til andre efteruddannelsesområder på de to skoler. Bilag 4.9 indeholder Herningsholm Erhvervsskoles organisationsdiagram for IKV i AMU, mens bilag 4.10 indeholder Skrive Tekniske Skoles beskrivelse af procedure og rollefordeling i relation til IKV i AMU. Bilag 4.11 indeholder de evalueringsspørgsmål til deltagere i IKV i AMU, der er udarbejdet og implementeret i Viskvalitet.dk, mens bilag 4.12 er en vejledning til kopiering af IKV-spørgsmålene i Viskvalitet.dk. Bilag 4.13 viser en skabelon for det skema, der er anvendt til faglærernes dokumentation af proces og resultater af gennemførte IKV-forløb, mens bilag 4.14 viser et udfyldt skema, der desuden indeholder en AMUuddannelsesplan. I bilag 4.15 viser et eksempel på et AMU-kompetencebevis. Bilag 4.16 viser en AMU-handlingsplan (uddannelsesplan). 7

8 Bilag 4.17 indeholder et skema til konsulenternes afrapportering af besøg i virksomheder, jobcentre etc., mens bilag 4.18 viser et udsnit af et udfyldt skema. Som led i projektet er der desuden blevet udarbejdet følgende inspirationskatalog til IKV i AMU: Individuel kompetencevurdering i AMU. Et inspirationskatalog. Træets Efteruddannelsesudvalg og Mærsk Nielsen HR. April Inspirationskataloget indeholder bl.a. pointer og materialer, der er udviklet i projektet, og som kan være til glæde for faglærere og konsulenter såvel inden for Træets Efteruddannelsesudvalg som inden for andre efteruddannelsesområder. Der er desuden udarbejdet en revideret udgave af efteruddannelsesudvalgets praktiske vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU: Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU. Træets uddannelsesområde. Træets Efteruddannelsesudvalg og Mærsk Nielsen HR Inspirationskataloget, den praktiske vejledning samt denne afrapportering er udarbejdet af konsulenter fra Mærsk Nielsen HR. Materialerne kan findes på websitet emu.dk, Træets Efteruddannelsesudvalgs website og Mærsk Nielsen HR s website. 8

9 2. Projektets aktiviteter og output I dette kapitel beskrives udviklingsprojektets aktiviteter. Der sættes først fokus på udviklingsseminarerne, som har været et centralt element i projektet, da udviklingsseminarer dels har været det sted, hvor projektdeltagerne fik ny viden om IKV i AMU, og dels det sted hvor de kunne videndele med de øvrige projektdeltagere om deres erfaringer med IKV i AMU. Derefter sættes der fokus på det udviklingsarbejde, der er blevet gennemført på skolerne mellem udviklingsseminarerne. Skolerne har udarbejdet afrapporteringer af disse aktiviteter. Se disse afrapporteringer i bilag 4.1 og 4.2. Temaerne, der indgår i skolernes afrapporteringer, er følgende: Udvikling af modeller, metoder og værktøjer til IKV i AMU Intern organisering på skolerne i forhold til IKV i AMU samt udvikling af procedurer Intern formidling om IKV i AMU formidlingsmaterialer og temamøde Udvikling af eksterne formidlingsmaterialer om IKV i AMU Opsøgende aktiviteter om IKV i AMU målrettet AMU-målgruppen, virksomheder, jobcentre etc. Gennemførelse af IKV i AMU Strategi for implementering af IKV i AMU på skolen Udarbejdelse af case på god praksis for IKV i AMU 2.1 Udviklingsseminarer Det har været ét af projektets output, at der skulle afholdes udviklingsseminarer, hvor faglærere og uddannelseskonsulenten kunne informeres og opkvalificeres i forhold til IKV i AMU. Det var oprindeligt planlagt, at der skulle gennemføres tre udviklingsseminarer af i alt fem dage. Det blev dog midtvejs i projektet besluttet at opsplitte det sidste 2-dages seminar i to 1-dagsseminarer. Denne beslutning blev truffet for at give projektdeltagerne en længere periode til at udvikle og gennemføre IKV i AMU. Der er således blevet gennemført fire udviklingsseminarer af i alt fem dage. Seminarerne er blevet afholdt i perioden fra 26. november 2012 til 7. november Udviklingsseminarerne har fungeret som et forum, hvor ny viden er blevet delt, og som bindeled til de udviklingsaktiviteter, der har fundet sted på skolerne imellem udviklingsseminarerne. 9

10 Seminarerne er blevet planlagt i et samarbejde mellem projektlederen Ole Egemose fra Træets Efteruddannelsesudvalg og konsulent Lizzie Mærsk Nielsen fra Mærsk Nielsen HR. 1. udviklingsseminar På det første udviklingsseminar var der især fokus på at få sat rammerne for projektet samt på at få en fælles forståelse af projektets formål. Desuden blev der brugt en del energi på at sikre, at alle projektdeltagere fik indsigt i lovgivningen og reglerne for IKV i AMU samt på faserne i de individuelle kompetencevurderinger. Andre temaer på seminaret var organisering af IKV-indsatsen på skolerne, markedsføring af IKV i AMU, praktiske modeller for IKV i AMU samt på faglærernes planlægning af IKV i AMU ved hjælp af kompetencevurderingsskemaer. Jf. kapitel 2.2 og bilagene 4.3, 4.4, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 4.10, 4.13, 4.14, 4.16, 4.17 og Der var også fokus på vurdering af basale færdigheder på det første seminar. Projektdeltagerne udarbejdede desuden mål- og handleplaner for det videre udviklingsarbejde internt på skolerne. Se skabelonen for mål- og handleplaner i bilag udviklingsseminar Projektdeltagerne fremlagde ved starten af det 2. udviklingsseminar opdaterede mål- og handleplaner. På seminaret var der desuden fokus på markedsføring af IKV i AMU, på testmetoder samt på den samlede vurdering og anerkendelse ved afslutning af en individuel kompetencevurdering. Der var desuden en debat om, hvordan der kunne sikres og måles kvalitet i kompetencevurderingsforløbene, og der blev udviklet evalueringsspørgsmål til Viskvalitet.dk. jf. bilagene 4.11 og Endelig var der også fokus på planlægning af skoleinterne temamøder om IKV i AMU. 3. udviklingsseminar På det 3. udviklingsseminar præsenterede faglærerne eksempler på kompetencevurderingsmaterialer. 10

11 Der var desuden fokus på uddannelseskonsulenternes erfaringer med markedsføring af IKV i AMU i virksomheder, faglige organisationer og jobcentre. Endelig var der fokus på, hvilket indhold der skulle være i inspirationsmaterialet om IKV i AMU, på suppleringer til den praktiske vejledning til IKV i AMU samt på form og indhold i formidling af projektets resultater. 4. udviklingsseminar Faglærerne fremlagde på det 4. seminar deres erfaringer med praktisk gennemførelse af IKV i AMU. På seminaret var der desuden fokus på konsulenternes erfaringer fra konsulentbesøg i virksomheder, på jobcentre samt i faglige organisationer. På seminaret blev den nordiske kvalitetsmodel for realkompetencevurdering præsenteret og drøftet. Projektdeltagerne udarbejdede materialer til inspirationskataloget samt til den praktiske vejledning til IKV i AMU, og de begyndte på udarbejdelsen af afrapportering af projektet. Endelig blev der samlet op på projektresultaterne i relation til de beskrevne effektmål i forandringsteorien, og der blev gennemført en evaluering af projektet som helhed. 2.2 Udvikling af modeller, metoder og værktøjer Faglærerne har haft til opgave at udvælge AMU-mål, der skulle planlægges IKV i forhold til, og ved hjælp af kompetencevurderingsskemaerne skulle de analysere, hvordan kompetencevurderingerne kunne gennemføres. Se skabelonen for kompetencevurderingsskemaet i bilag 4.3 og et udfyldt skema i bilag 4.4. I kompetencevurderingsskemaet opdeles den handlingsorienterede AMUmålformulering i delmål, hvorefter det afdækkes, hvilken viden, færdigheder, kompetencer etc. der knytter sig til de enkelte delmål. Efterfølgende skriver faglærerne deres overvejelser om, hvordan det kan afdækkes, om IKV-deltagerne har de kompetencer, der fremgår af AMUmålformuleringen altså hvilke testmetoder der skal anvendes. Den sidste kolonne i skemaet anvendes til faglærernes vurdering af, om deltagerne har kompetencerne. 11

12 De udfyldte kompetencevurderingsskemaer indgår i det vurderingsmateriale, som faglærerne har udarbejdet til forskellige AMU-pakker. Materialet anvendes både til markedsføring af IKV i AMU i den direkte dialog med AMUmålgruppen og virksomhedsledere og til selve kompetencevurderingen. Der er udarbejdet en række forskellige vurderingsmaterialer til AMU-pakker inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. De er bygget stort set ens op og indeholder AMU-målformuleringerne for alle de AMU-mål, der indgår i pakkerne. Der er desuden indsat kompetencevurderingsskemaer for AMUmålene. I starten af materialet er der desuden beskrevet følgende tre AMU-mål: Den personlige uddannelses- og jobplan Vurdering af basale færdigheder Individuel kompetencevurdering i AMU Kommende IKV-deltagere opfordres til at deltage i den 2-dages arbejdsmarkedsuddannelse Den personlige uddannelses- og jobplan, der kan bidrage til, at de får inspiration til at udarbejde en uddannelses- og jobplan, der kan være udgangspunkt for den efterfølgende individuelle kompetencevurdering. De opfordres også til at deltage i en vurdering af deres basale færdigheder i forbindelse med en individuel kompetencevurdering, og de opfordres til deltagelse i selve kompetencevurderingen. Deltagerne kan sammen med den faglærer eller konsulent, der rådgiver og vejleder dem om IKV i AMU, afkrydse, hvilke af ovenstående AMU-mål samt de efterfølgende faglige AMU-mål der indgår i vurderingsmaterialet, som de ønsker at deltage i eller blive kompetencevurderet i forhold til. Ved at deltagerne selv kan læse og drøfte AMU-målformuleringerne på de faglige mål med faglæreren/konsulenten, kan de ofte selv vurdere, om de har nogle eller alle de kompetencer, der er beskrevet i hvert enkelt AMUmål. Ved mødets afslutning opsummeres det, hvilke AMU-mål kompetencevurderingen skal gennemføres i forhold til. Deltageren bliver desuden bedt om at komme med nogle oplysninger om sin uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og øvrige kompetencer, så faglæreren har et bedre grundlag for at planlægge kompetencevurderingen målrettet den enkelte deltager. I nogle af vurderingsmaterialerne har skolerne valgt at indsætte et skema først i vurderingsmaterialet, så de kommende IKV-deltagere kan skrive deres oplysninger ind i selve vurderingsmaterialet. Se to eksempler på vurderingsmaterialer i bilagene 4.6, 4.7 og

13 På Skive Tekniske Skole er der andre afdelinger, der har udarbejdet IKVvurderingsmaterialer med udgangspunkt i den samme skabelon, som der er anvendt inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Dette gælder f.eks. inden for rengøringsområdet. Det er skolernes vurdering, at vurderingsmaterialerne fungerer rigtig godt, da de kan anvendes i alle faser af et IKV-forløb, og da de bidrager til at sikre, at kompetencevurderingerne gennemføres i god kvalitet og på en konstruktiv måde. 2.3 Intern organisering og procedurer Skolerne har i starten af projektet drøftet og besluttet, hvordan IKV i AMU kunne organiseres internt på skolerne. Efter en dialog med uddannelseslederne på skolerne har projektdeltagerne udarbejdet et organisationsdiagram samt procedurer for arbejdet. Organisationsdiagrammer og procedurebeskrivelser er efterfølgende godkendt af skolernes øvrige ledelser. De udarbejdede materialer bidrager til, at de forskellige medarbejdergrupper på skolerne kender deres rolle og arbejdsopgaver ved henvendelser om IKV i AMU, så ingen fra målgruppen, virksomheder, jobcentre etc. ringer forgæves til skolen. Se et organisationsdiagram fra Herningsholm Erhvervsskole i bilag 4.9. Skolerne har desuden udarbejdet procedurebeskrivelser og rollefordeling i forhold til IKV i AMU. Se materialet fra Skive Tekniske Skole i bilag Det er skolernes erfaringer, at organisationsdiagrammerne, procedurebeskrivelser etc. medvirker til, at IKV-deltagerne får en professionel behandling under hele forløbet, og at alle medarbejdere internt på skolen ved, hvem der har ansvaret for hvad i forhold til kompetencevurderingerne. 13

14 2.4 Skoleintern formidling om IKV i AMU Skolerne har i projektperioden hver gennemført to skoleinterne temamøder om IKV i AMU. Ved møderne har projektdeltagerne præsenteret organisationsdiagrammer, procedurebeskrivelser, vurderingsmaterialer etc. for faglærere, uddannelseskonsulenter, uddannelsesledere, medarbejdere i kursusafdelingen og øvrige administrative medarbejdere på skolen. Temamøderne har været af 2-3 timers varighed. Der har desuden været afholdt særskilte møder om IKV i AMU for de faglærere, der underviser i AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. 2.5 Udvikling af eksterne formidlingsmaterialer Begge skoler har i projektperioden udarbejdet markedsføringsfoldere målrettet AMU-målgruppen samt virksomheder og andre interessenter. Folderne medbringes ved alle virksomhedsbesøg og anvendes bl.a. i forbindelse med en dialog om, hvordan skolerne kan bidrage til medarbejdernes uddannelsesplanlægning. Nogle af de besøgte virksomheder anvender efterfølgende folderne ved gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler. Jobcentrene har også fået udleveret foldere, som de kan anvende, når de er i dialog med borgerne om deres faglige opkvalificering. Dette gælder især i forhold til de ledige, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2.6 Opsøgende aktiviteter om IKV i AMU Skolernes uddannelseskonsulenter har i projektperioden haft et forstærket fokus på IKV i AMU. De udarbejdede vurderingsmaterialer har i høj grad været med til at konkretisere IKV i AMU i forhold til AMU-målgruppen, virksomhedsledere, jobkonsulenter etc. Desuden har såvel skolerne som Træets Efteruddannelsesudvalg løbende informeret de faglige organisationer om de muligheder, der ligger i IKV i AMU. Herunder kommer en præsentation af de to skolers opsøgende aktiviteter i relation til IKV i AMU. 14

15 Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Erhvervsskole har i projektperioden gennemført en række opsøgende aktiviteter i relation til IKV i AMU. Skolen har igennem perioden fra ultimo 2012 og frem til i dag markedsført og promoveret IKV i AMU målrettet virksomheder, medarbejdere, jobcentre, ledige og faglige organisationer. I henhold til skolens organisation og aftaler med de lokale uddannelsesudvalg er der gennemført en struktureret information omkring IKV. Der er igennem forløbet udviklet brochuremateriale målrettet forskellige målgrupper. Der er desuden i VEU-regi udviklet et tilbud Fra ufaglært til faglært, hvori IKV er det helt grundlæggende element. Virksomhederne er overordnet set afventende og i nogle tilfælde direkte afvisende. Årsagen til dette er ifølge skolen følgende: Virksomhederne er overordnet set afventende og i nogle tilfælde direkte afvisende. Årsagen til dette er ifølge skolen følgende: Varighed på IKV-forløbet på op til 5 dage giver udfordringer i forhold til produktionsplanlægningen, da virksomhederne gerne vil vide præcist, hvornår medarbejderen er tilbage på arbejdspladsen Kompetencefonden godskriver IKV-deltageren for 5 dage, uanset det faktuelle antal dage som kompetencevurderingen tager, så det kræver i hvert enkelt tilfælde en direkte kontakt til kompetencefonden at få ændret det faktiske antal dage, der bliver anvendt til kompetencevurderingen, hvis det er færre end 5 dage Branchen er generelt forbeholdende over for nye tiltag inden for efteruddannelse, og erfaringsmæssigt skal disse nye tiltag have tid til at modnes. De virksomheder, som er positive, ser mulighederne i IKV målrettet deres medarbejdere, som kan få opgraderet og opdateret deres kompetencer ud fra virksomhedens konkrete udfordringer i forhold til specialiseret arbejdskraft. Jobcentrene har været overvejende positive. Dette i særdeleshed i forhold til skolens uddannelsespakke, som skolen oplever en stadig stigende interesse for. Jobcentrene har fokus på den strukturerede uddannelsesplanlægning, som IKV er en vigtig del af. Overskriften på pakken er Fra ufaglært til faglært, hvilket sætter IKV ind i en sammenhæng, som giver mening for jobcentre og ledige. Deltagerne og jobcentret opnår på en overskuelig og struktureret måde at få overblik over den enkeltes nuværende kompetenceniveau, og de får samtidig en plan for det videre kompetenceløft i form af relevant efteruddannelse inden for et bestemt fagområde, hvor der er efterspørgsel i forhold til fremtidig beskæftigelse. 15

16 De to IKV-deltagere, som har gennemført kompetencevurderinger inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, er blevet visiteret via en jobkonsulent, som havde deltaget i et af skolens infomøder for konsulenter og ledige afholdt i Holstebro. De to ledige er begge efter kompetencevurderingen gået i gang med efteruddannelse inden for CNC træ. Erfaringen fra forløbet viser, at det kræver meget dialog med IKVdeltageren inden opstart for at afklare, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser det er relevante for den enkelte at blive kompetencevurderet i forhold til. De faglige organisationer, som har været informeret om skolens opsøgende arbejde samt de lokale uddannelsesudvalg, ser positive muligheder i IKV. Det er skolens opfattelse, at medarbejderorganisationerne fremadrettet skal klædes endnu bedre på i forhold til at vejlede omkring IKV. Konklusionen på ovenstående er, at IKV skal kædes sammen med noget konkret som for eksempel uddannelsespakker for at give mening. IKV isoleret set er vanskeligt at promovere og udbrede. Herningsholm Erhvervsskole deler den opfattelse, at IKV i AMU fremadrettet vil være et godt aktiv for både virksomheder, medarbejdere, jobcentre og ledige mv. Markedsføring og information skal fremadrettet prioriteres højt hos udbyderne af IKV. Skolen har aftalt samarbejde med Jobcenter Ikast/Brande, hvor der skal gennemføres sambesøg på virksomheder med konsulenter fra jobcenteret og Herningsholm Erhvervsskoles Virksomhedscenter med det formål at få IKV markedsført sammen med øget brug af jobrotation. Samlet set har konsulenterne fra Herningsholm Erhvervsskole registreret 52 virksomhedsbesøg i projektperioden. Heraf er tre af virksomhederne blevet besøgt to gange. Alle virksomheder har modtaget information om IKV i AMU. Der er gennemført to arrangementer/dialogmøder for jobcentre og deres konsulenter. Møderne er afholdt på Herningsholm Erhvervsskole. Der er gennemført besøg hos Jobcenter Holstebro for ledige og konsulenter, og Herningsholm Erhvervsskole har ligeledes inviteret til og gennemført arrangementer for ledige på skolen. For de faglige organisationer er der gennemført to arrangementer. Det ene er gennemført hos 3F som et fyraftensmøde for medlemmerne. Det andet møde er gennemført hos Krifa i Herning. Ved begge møder har der været en generel information om IKV, og deltagerne har fået udleveret brochuremateriale om IKV. Herningsholm Erhvervsskole har desuden informeret om IKV i AMU gentagne gange på afholdte møder i de lokale uddannelsesudvalg. 16

17 Skolen har desuden afholdt et arrangement for Nordvestjysk Erhvervsråd, hvor der blev informeret om IKV i AMU i relation til uddannelsespakker. Arrangementet blev afholdt hos Nupark Holstebro. Endelig har skolen informeret om IKV i AMU i forbindelse med et arrangement, der blev afholdt på skolen for tillidsfolk, ledere og mellemledere fra Jeld-Wen A/S. Skive Tekniske Skole Skive Tekniske Skole inviterede i november 2013 jobcenteret i Skive og det lokale erhvervscenter (Skive Erhvervs- og Turistcenter) til orientering om skolens erhvervsuddannelser og AMU-kurser. Samtidig blev IKV i AMU også præsenteret. Der deltog 35 medarbejdere fra jobcentret og 3 fra erhvervscentret. De synes godt om mulighederne for IKV og det materiale om IKV, som skolen har udviklet. Medarbejderne fra jobcentrene kan især i relation til den nye kontanthjælpsreform se muligheder i at tilbyde borgerne, at de kan deltage i IKV i AMU som en start på et uddannelsesforløb. De to konsulenter fra Skive Tekniske Skole, der har deltaget i udviklingsprojektet, har i 2013 besøgt og informeret følgende aktører om IKV i AMU: 36 virksomheder inden for træ- og møbelindustrien 3 jobcentre (jobcentrene i Skive, Viborg og Randers) 2 erhvervscentre: Skive Erhvervs- og Turistcenter og Viborg Erhvervsråd 5 faglige organisationer (3F, FOA, HK, Servicebranchens Udviklingsfond, DI). Der har især været dialog med 3F om IKV i AMU, og skolens konsulenter har desuden præsenteret IKV i AMU for ledige hos 3F 2 VEU-center samarbejder (TUP-projekter). Der har været et samarbejde mellem VEU-center MidtVest og VEU-Center Vest, hvor de forskellige værktøjer er blevet præsenteret 4 præsentationer for andre organisationer og skoler. I forbindelse med større fokus på uddannelse til rengøringsassistenter inviterede SBUF (Servicebranchens Udviklingsfond) til en konference, hvor samtlige skoler, som udbyder kurser og uddannelse i rengøring og service, var inviteret. Konsulenterne præsenterede, hvordan IKV kunne forbedre mulighederne for en uddannelsesplanlægning i virksomhederne med henblik på at give medarbejdere flere kompetencer, da det ofte er en nedprioriteret del i virksomheden og blandt medarbejdere. 17

18 Servicebranchens Uddannelsessekretariat SUS blev også i den forbindelse informeret, og de syntes, det var en meget overskuelig og enkel måde at få virksomhederne i spil til uddannelsesplanlægning. VUC er også blevet præsenteret for modellen, da det er med til at opkvalificere borgere med læse-/staveproblemer. Efterfølgende har konsulenterne fra Skive Tekniske Skole modtaget flere henvendelser gennem VUC, hvor borgerne har været interesserede i at få vurderet deres kompetencer med henblik på deres muligheder for at få job eller brancheskift. 2.7 Gennemførelse af IKV i AMU Gennemførelsen af IKV i AMU er sket med udgangspunkt i vurderingsmaterialer, der blev beskrevet i kapitel 2.2, og som der ses eksempler på i bilag 4.6, 4.7 og 4.8. Af vurderingsmaterialerne fremgår det, hvilken viden og hvilke færdigheder IKV-deltagerne skal besidde for at have de kompetencer, der er beskrevet i AMU-målene. Det fremgår også, hvordan faglærerne vil afprøve, om deltagerne har kompetencerne altså hvilke tekstmetoder der skal anvendes. I vurderingsmaterialerne er der indsat kompetencevurderingsskemaer, hvor der i yderste højre kolonne er mulighed for, at faglærerne kan notere, hvorvidt deltageren har kompetencerne. Undervejs i afprøvningen noterer faglærerne deres vurdering af, hvorvidt den enkelte IKV-deltager har de kompetencer, der er beskrevet i de AMUmål, der gennemføres kompetencevurdering i forhold til. På Skive Tekniske Skole er der gennemført følgende IKV-forløb: 5 IKV-forløb i relation til arbejdsmarkedsuddannelser inden for Træet Efteruddannelsesudvalg. 22 IKV-forløb i relation til arbejdsmarkedsuddannelser inden for skolens andre brancheområder. Hertil kommer 43 IKV-forløb, der er gennemført af en faglærer fra Skive Tekniske Skole som følge af en samarbejdsaftale med Tradium, men som ikke er registreret på Skive Tekniske Skole. Faglærere fra Skive Tekniske Skole har gennemført 70 IKV-forløb i 2013, heraf er der registreret 27 IKV-forløb på Skive Tekniske Skole. På Herningsholm Erhvervsskole er der gennemført to IKV-forløb i snedkerafdelingen. Der er udarbejdet kompetencebeviser og handlingsplan for begge deltagere. Der er ikke gennemført vurdering af basale færdigheder for de to deltagere. Der er desuden gennemført IKV i AMU inden for andre efterud- 18

19 dannelsesområder. Der er i alt gennemført 96 IKV-forløb på Herningsholm Erhvervsskole. 2.8 Samlet vurdering og anerkendelse Ved kompetencevurderingens afslutning foretager faglæreren/faglærerne en samlet vurdering af, hvorvidt den enkelte deltager har de kompetencer, der er beskrevet i de enkelte AMU-mål. Hvis deltageren har alle kompetencerne i et AMU-mål, får deltageren i et AMU-uddannelsesbevis. Flere af IKV-deltagerne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg har fået AMU-uddannelsesbeviser som ét af resultaterne af IKV i AMU. De IKV-deltagere, der har haft dele af de kompetencer, der er beskrevet i AMU-mål, har fået udleveret et AMU-kompetencebevis. I kompetencebeviset er kompetencerne beskrevet med den ordlyd, som fremgår af AMUmålformuleringen. Det er desuden angivet, hvor mange dages uddannelse kompetencerne anslås til (set i relation til varigheden af de enkelte AMUmål). Se et eksempel på et AMU-kompetencebevis i bilag En vejledning til udarbejdelse af AMU-kompetencebeviser kan findes på Uddannelsesadministration.dk. Alle IKV-deltagerne har fået udarbejdet og udleveret en plan for de arbejdsmarkedsuddannelser, det kan anbefales, at de deltager i efterfølgende. Se et eksempel herpå i bilag En eksemplarisk model for IKV i AMU Faglærere, uddannelseskonsulenter og uddannelsesledere på Herningsholm Erhvervsskole og Skive Tekniske Skole har gennem deltagelse i udviklingsprojektet fået udviklet en eksemplarisk model for individuel kompetencevurdering i AMU. Modellen er udmøntet i de skriftlige vurderingsmaterialer, der kan anvendes helt fra før-fasen med information og rådgivning om IKV i AMU og til fase 2, hvor selve vurderingen og den løbende anerkendelse foretages. Til fase 3 med den samlede vurdering og anerkendelse har skolerne udviklet uddannelsesplaner/handlingsplaner, som de udleverer til IKV-deltagerne. Se eksempler på vurderingsmaterialer i bilag 4.6, 4.7 og

20 Den eksemplariske model indeholder følgende elementer: Gruppen af arbejdsmarkedsuddannelser, der kan gennemføres IKV i AMU i forhold til Orientering om, hvilken gruppe af arbejdsmarkedsuddannelser det bl.a. kan være relevant at gennemføre IKV i AMU i forhold til fremgår af vurderingsmaterialets forside IKV-deltagerens beskrivelse af sine kompetencer En A4-side hvor IKV-deltageren kan beskrive sine kompetencer Orientering til deltageren om muligheden for at deltage i: AMU-målet Den personlige uddannelses- og jobplan (47632) forud for selve kompetencevurderingen En vurdering af basale færdigheder i læsning og/eller matematik i forbindelse med IKV i AMU IKV i AMU En oplistning arbejdsmarkedsuddannelsernes titler og målformuleringer Ud for hver af AMU-målformuleringerne kan deltagerne afkrydse, om de ønsker at deltage i en kompetencevurdering i relation hertil. Afkrydsningen gennemføres typisk i dialog med en faglærer eller en uddannelseskonsulent med indsigt i det faglige område Kompetencevurderingsskemaer Ét kompetencevurderingsskema for hver af arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor faglærerne har: Gengivet hele AMU-målformuleringen Opdelt AMU-målformuleringen i delmål Ud for hvert delmål beskrevet, hvilken viden, færdigheder, kompetencer etc. der indgår i delmålet Ud for hvert delmål beskrevet, hvilke metoder der skal anvendes for at vurdere, om IKV-deltageren har kompetencerne Ved selve kompetencevurderingen bruger faglæreren skemaet til i yderste højre kolonne at notere, om vurderingen har vist, at IKV-deltageren har kompetencerne Kompetencevurderingsmaterialet kan således anvendes i hele kompetencevurderingsforløbet: Markedsføring af IKV i AMU Dialog med deltagerne om, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser det kan være relevant for dem at deltage i kompetencevurdering i forhold til Deltagerens informationer til skolen om, hvilke kompetencer han/hun har 20

21 Oversigt over, hvilke metoder faglæreren vil benytte sig af i kompetencevurderingen Faglærerens notater om, hvordan deltageren klarer de enkelte teoretiske og praktiske prøver inden for hver arbejdsmarkedsuddannelse Uddannelsesplaner/handlingsplaner Ved kompetencevurderingens afslutning foretages den samlede vurdering og anerkendelse af IKV-deltagerens kompetencer. IKV-deltageren får udleveret AMU-uddannelsesbevis (-er) og et AMU-kompetencebevis, hvis deltagerne har alle eller dele af de kompetencer, der fremgår af AMUmålformuleringerne. IKV-deltagerne får desuden en AMU-uddannelsesplan eller handlingsplan, hvoraf det fremgår hvilke arbejdsmarkedsuddannelser skolen kan anbefale IKV-deltageren at deltage i efterfølgende. Se eksempler på AMU-uddannelsesplaner/handlingsplaner på s. 97 og s Evaluering af IKV i AMU Faglærerne har evalueret IKV-forløbene med deltagerne. Dette er både sket mundtligt og via et evalueringsskema, der er oprettet i Viskvalitet.dk. Projektdeltagerne har bidraget til udvikling af de 11 spørgsmål, der indgår evalueringsskemaet. Se evalueringsspørgsmålene i bilag Der er desuden udarbejdet en vejledning til, hvordan IKV-spørgsmålene kan kopieres i Viskvalitet.dk. Se denne vejledning i bilag Deltagerne har udtrykt tilfredshed med IKV-forløbene, og de har alle ønsket at deltage i AMU efterfølgende. Uddannelseskonsulenterne har været i dialog med de virksomheder, som IKV-deltagerne er kommet fra, og virksomhedslederne har også været tilfredse med forløbene. Faglærerne har løbende evalueret IKV-forløbene, og efter hvert forløb har de udfyldt skemaet Faglærerdokumentation, der opsummerer metoder og resultater af forløbet. Se en skabelon for skemaet i bilag I bilag 4.14 er der et eksempel på et udfyldt skema Strategi for implementering af IKV i AMU på skolerne Skolerne har i projektperioden arbejdet systematisk og struktureret med implementering af IKV i AMU. 21

22 Der er blevet afholdt skoleinterne møder om IKV i AMU, der har bidraget til, at flere afdelinger på skolerne, end dem der arbejder med uddannelser inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, arbejder med planlægning og gennemførelse af IKV i AMU ud fra samme model, som den der er udviklet i projektperioden. Projektdeltagerne giver udtryk for, at alle medarbejdergrupper på skolerne har været indstillet på at yde en særlig indsats for implementering af IKV i AMU. Skolerne vil fortsat yde en særlig indsats, så der på sigt kan blive gennemført væsentligt flere IKV-forløb, både inden for Træets Efteruddannelsesudvalg og på skolerne som helhed. Virksomhederne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg vil også fremadrettet bliver informeret om IKV i AMU. Det kræver meget og meget konkret information at få virksomhederne til at sætte fokus på IKV og AMU, og erfaringerne fra projektet viser, at der skal informeres mange gange, før interessen for alvor er der. Derfor forventer skolerne også, at resultaterne af projektet først for alvor vil vise sig i de kommende måneder og år IKV-case Skive Tekniske Skole har gennemført IKV i AMU for medarbejdere på KPK Døre & Vinduer. Virksomheden har 180 medarbejdere, hvoraf de 130 er i produktionen. En stor del af produktionsmedarbejderne er faglærte. Aftalen om gennemførelse af individuelle kompetencevurderinger kom i stand ved et virksomhedsbesøg, hvor mulighederne for kompetenceudvikling blev drøftet med en af skolens uddannelseskonsulenter. Da der i virksomheden er et øget krav til de medarbejdere, som betjener CNC-maskinerne, er der et behov for, at medarbejderne deltager i relevante arbejdsmarkedsuddannelser. Spørgsmålet var, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser inden for CNC-området der kunne være relevante for medarbejderne, og dette kunne IKV i AMU bidrage til at afklare. Virksomhedens ledelse bakkede op omkring gennemførelse af IKV i AMU, og nogle af medarbejderne meldte sig til at deltage. De tilmeldte medarbejdere er alle uddannede maskinsnedkere, og de har arbejdet med CNCprogrammering og -betjening gennem flere år på virksomheden. Derfor var det forventningen, at disse medarbejdere havde viden og færdigheder, der svarede til de kompetencer, der er beskrevet i flere af AMU-målene inden for CNC, og at det kunne resultere i, at de på baggrund af kompetencevurderingerne kunne få udstedt AMU-Uddannelsesbeviser. I det følgende er der fokus på kompetencevurdering af medarbejderen Henrik. Efter aftale med produktionsleder Bent Hyldig havde uddannelseskonsulenten fra Skive Tekniske Skole en indledende samtale med Henrik, hvor AMU-målformuleringerne til CNC-kurserne blev gennemgået og drøftet. 22

23 På baggrund heraf blev det besluttet, hvilke AMU-mål det ville være relevant, at Henrik blev kompetencevurderet i forhold til. Samtalen med Henrik blev gennemført med udgangspunkt i et af de IKVmaterialer til CNC, som faglærere fra Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole har udviklet i fællesskab. Materialet indeholder målformuleringen og delmål til de forskellige AMU-mål inden for CNC. Da uddannelseskonsulenten selv har en faglig uddannelse inden for området, var det nemt for ham at tale med Henrik om, hvad han havde kendskab til og dermed finde frem til, hvilke AMU-mål der skulle indgå i IKV-forløbet. Henrik ønskede kompetencevurdering inden for følgende arbejdsmarkedsuddannelser: CNC-styret overfræser, maskinlære, træ CNC-programmering i ISO-koder, træ CNC-programmering i 2d, træ Fixturer til plane emner på CNC-overfræser, træ Optimering af processer på CNC-overfræser Træbearbejdningsdata for skærehastigheder mv Pris- og spildberegning af produkt i træindustri Kompetencevurderingen blev gennemført i skolens åbne værksted i en af de uger, hvor skolen gennemfører garantikurser inden for CNC, og hvor der altid er kvalificerede faglærere til rådighed. Ved kompetencevurderingen blev der anvendt følgende metoder: Mundtlig dialog Teoretiske test multiple choice Teoretiske test/opgaver med åbne svarmuligheder Praktiske opgaver i et værksted på skolen Resultatet af kompetencevurderingen blev, at Henrik fik et AMU- Kompetencebevis for de dele af arbejdsmarkedsuddannelserne, han allerede havde kompetencer i forhold til. Ved at deltage i kompetencevurderingen sparede han tre uddannelsesdage. Henrik fik desuden en AMU-Uddannelsesplan, der viste, hvordan han gennem deltagelse i to ugers arbejdsmarkedsuddannelse kunne tilegne sig alle de kompetencer, der indgår i ovenstående syv arbejdsmarkedsuddannelser. Uddannelsesplanen indeholdt også datoer for, hvornår arbejdsmarkedsuddannelserne kunne gennemføres. Efter kompetencevurderingen deltog Henrik i en evaluering af IKV-forløbet ved at udfylde et evalueringsskema, der er oprettet i Viskvalitet.dk. Evalueringen viser, at Henrik har været tilfreds med forløbet. 23

24 Produktionsleder Bent Hyldig har også været glad for IKV-forløbet, da virksomheden ikke skal undvære medarbejderen mere end højst nødvendigt. Han synes, at det er en stor fordel, at medarbejderen ikke skal have oplevelsen af at deltage i et kursus, hvor han allerede har kompetencerne. Bent har besluttet, at han vil opfordre de øvrige medarbejdere, der har behov for at deltage i CNC-kurser, til, at de også starter uddannelsesforløbet med en individuel kompetencevurdering. Se faglærernes afrapportering af IKV-forløbet, AMU-kompetencebeviset og AMU-Uddannelsesplanen i bilag Formidling af udviklingsprojektets resultater Udviklingsprojektets resultater er løbende blevet formidlet til forskellige interessenter på møder og konferencer. Dette er bl.a. sket på to erfamøder i Undervisningsministeriet for alle TUPprojekterne samt på ministeriets FoU-konference Mere og bedre voksen- og efteruddannelse hvordan?, der blev afholdt i december Projektet deltog på denne konference med oplæg i to workshops med titlen Anvendelse af individuel kompetencevurdering i AMU i forhold til uddannelsesstrukturer. Skolerne har desuden formidlet projektets resultater i de VEU-centre, de er tilknyttet, samt på brancherettede konferencer og møder. Endelig er projektets resultater blevet formidlet på faglærerkonferencen inden for Snedkernes Uddannelser/Træets Efteruddannelsesudvalg, der er afholdt i juni

25 3. Projektets effekter og udfordringer I forandringsteorien, der blev udviklet ved projektets start, er der opstillet en række forventede effekter af projektet på kort, mellemlang og lang sigt. I dette kapitel præsenteres projektets effekter under de overskifter, der fremgår af forandringsteorien. 3.1 Projektets effekter Hermed følger en præsentation af, i hvilket omfang de effekter, der er beskrevet i forandringsteorien, er blevet opfyldt. Præsentationen bygger dels på skolernes løbende arbejde samt afrapportering og dels på den evaluering, der blev gennemført ved afslutningen af det sidste udviklingsseminar Effekter på kort sigt Faglærerne har viden om, hvordan IKV gennemføres, og de gør det struktureret og professionelt Denne effekt af projektet er til fulde opfyldt i forhold til de faglærere, der har indgået i projektet samt deres nærmeste kollegaer. De øvrige faglærere har gennem deltagelse i de skoleinterne temamøder fået øget deres viden om IKV i AMU. I denne sammenhæng har det været en stor fordel, at projektdeltagerne har kunnet præsentere strukturerede eksempler på, hvordan IKV i AMU kan gennemføres både inden for Træets Efteruddannelser og inden for rengøringsområdet. Konsulenterne har viden om metoder til at vejlede og rådgive virksomheder, beskæftigede, ledige, jobcentre og faglige organisationer om IKV i AMU Konsulenterne har i projektperioden intensiveret det opsøgende og rådgivende arbejde om IKV i AMU i forhold til målgrupperne. De har kunnet gøre det endnu bedre end tidligere, fordi de har fået en større indsigt i mulighederne. De meget konkrete vurderingsmaterialer, der er blevet udarbejdet af faglærerne i projektperioden, har i høj grad bidraget til, at konsulenterne har kunnet konkretisere såvel metoder som resultater i relationer til IKV i AMU. 25

26 Uddannelsesledere ser IKV i AMU som en investering, der giver afkast i salg af flere arbejdsmarkedsuddannelser på længere sigt Uddannelseslederne på de to involverede skoler har i høj grad måttet afsætte ekstra ressourcer for, at faglærerne kunne få tid til at udvikle materialer til gennemførelse af IKV i AMU. Der er typisk gennemført individuelle kompetencevurderingsforløb med ganske få deltagere pr. gang, og det er forbundet med økonomiske omkostninger. Uddannelseslederne har dog en forståelse for, at IKV i AMU kan være én af nøglerne til at få flere voksne til at deltage i AMU. Alle medarbejderne på skolerne har viden om mulighederne for og procedurerne i relation til IKV i AMU Begge skoler har udarbejdet procedurebeskrivelser, organisationsdiagrammer etc., der viser, hvordan IKV i AMU gennemføres på skolerne. Dette bidrager i høj grad til, at potentielle IKV-deltagere henvises til de rigtige medarbejdere på skolen. Der har været afholdt to skoleinterne temamøder på hver af skolerne, hvor medarbejdere og ledere har fået viden om IKV i AMU. Det er ikke alle medarbejdere på skolerne, der har viden om IKV i AMU, men alle medarbejdere har gennem de udarbejdede beskrivelser og organisationsdiagrammer en viden om, hvem på skolerne der skal rettes henvendelse til i forhold til IKV i AMU. Der er skabt en øget interesse for og viden om IKV i AMU i arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne Der er helt sikkert skabt en øget interesse i organisationerne i forhold til IKV i AMU, men det har desværre ikke resulteret i, at organisationerne direkte bidrager til, at flere voksne deltager i individuelle kompetencevurderinger. Det er et meget stort ønske fra projektdeltagerne og projektledelsen, at organisationerne fremadrettet gør endnu mere for at få virksomhederne til at have fokus på IKV i AMU. 26

27 3.1.2 Effekter på mellemlang sigt Faglærerne gennemfører flere IKV i AMU-forløb struktureret og professionelt på de to skoler Faglærerne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg har gennemført IKVforløb, der i høj grad har været strukturerede og professionelt gennemført. Der har dog også været faglærere fra andre efteruddannelsesområder, der har gennemført IKV-forløb. Dette gælder ikke mindst inden for rengøringsområdet på Skive Tekniske Skole, som har udarbejdet vurderingsmaterialer ud fra den samme skabelon, som anvendes inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. IKV er en del af de produkter, som de to skolers konsulenter præsenterer på virksomhedsbesøg Konsulenterne har også tidligere præsenteret IKV i AMU ved virksomhedsbesøg, men projektet har bidraget til, at konsulenterne i langt højere grad end tidligere har kunnet konkretisere, hvordan de individuelle kompetencevurderinger gennemføres. Det har desuden været lettere for konsulenterne at markedsføre IKV i AMU, fordi de har vidst, at der er faglærere og uddannelsesledere, der kan bidrage til planlægning og gennemførelse af IKV-forløbene. Uddannelseslederne tænker IKV i AMU ind i den daglige drift på linje med AMU De to skoler har valgt at organisere en stor del af AMU-undervisningen inden for Træets Efteruddannelsesudvalg i åbent værksted, og det betyder, at der er gode muligheder for, at der kan gennemføres IKV i AMU sideløbende med undervisningen på arbejdsmarkedsuddannelserne. Konsulenterne præsenterer mulighederne for IKV i AMU ved bl.a. virksomhedsbesøg, og uddannelseslederne sikrer en planlægning, der tilgodeser IKV-deltagerne. Kontakten, vejledningen, henvisningen og gennemførelsen af IKV i AMU varetages korrekt og professionelt De gennemførte udviklingsseminarer samt de skoleinterne møder om IKV i AMU har i høj grad bidraget til, at såvel faglærere som konsulenter er i stand til at præsentere, vejlede, henvise og gennemføre IKV i AMU korrekt. Udviklede producerer og vurderingsmaterialer bidrager ligeledes til, at IKVforløbene gennemføres på en tilfredsstillende måde. De gennemførte evalueringer af IKV-forløbene viser, at deltagerne er tilfredse med forløbene. 27

28 Medarbejdere og virksomheder inden for Træets Efteruddannelsesudvalgs område har IKV i AMU med i deres overvejelser i forbindelse med planlægning af efteruddannelser Virksomhederne er gennem de sidste to år massivt blevet informeret om IKV i AMU ved virksomhedsbesøg. Erfaringen er, at det er en lang proces at få virksomhederne til at sætte fokus på IKV i AMU. Når det er lykkedes at få medarbejdere og ledere i virksomhederne til at ønske forløb med individuel kompetencevurdering, er det resultatet af en lang og sej proces, hvor virksomhederne ofte skal informeres 3-4 gange, før de beslutter sig til det. Det er derfor indtil nu kun ganske få virksomheder, der for alvor har IKV i AMU med i deres overvejelser. Virksomhederne har en forståelse for, at IKV i AMU er et brugbart værktøj som led i planlægning af medarbejdernes kompetenceudvikling Mange ledere og medarbejdere i virksomhederne udtrykker forståelse for, at IKV i AMU kan bruges som led i planlægning af medarbejdernes deltagelse i AMU. Erfaringen viser dog, at der er langt fra at kende til idéen om i IKV i AMU til at prioritere deltagelsen i individuelle kompetencevurderinger. Dette hænger i høj grad sammen med, at der inden for træ- og møbelindustrien generelt er meget lidt fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling. Det er såvel virksomhedsledere som medarbejdere, der prioriterer dette lavt. Der er dog tegn på, at mulighederne for selvvalgt uddannelse med støtte fra kompetencefonden er begyndt at påvirke interessen for deltagelse i uddannelse. Det er dog typisk ikke arbejdsmarkedsuddannelser inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, der er fokus på og dermed heller ikke IKV i AMU inden for denne branche Effekter på lang sigt Der er i forandringsteorien peget på følgende seks langsigtede effekter af projektets fokus på IKV i AMU: Der er flere personer, der gennemfører strukturerede og målrettede efteruddannelsesforløb Flere IKV-deltagere gennemfører efterfølgende målrettet efteruddannelse, der kan sikre dem de nødvendige kompetencer i forhold til jobudvikling, jobskifte eller beskæftigelse Øget beskæftigelse inden for træ- og møbelindustrien Flere virksomheder har udviklet strategiske udviklingsplaner for deres medarbejdere En fagligt opkvalificeret arbejdsstyrke 28

29 En større konkurrenceevne hos træ- og møbelindustriens virksomheder. Erfaringerne fra de gennemførte IKV-forløb i projektperioden viser, at alle IKV-deltagerne har valgt at deltage i AMU efterfølgende, og at det er sket med udgangspunkt i den AMU-uddannelsesplan, de har fået udarbejdet ved afslutningen af kompetencevurderingsforløbet. Den vejledning, som deltagerne har fået fra faglærerne og uddannelseskonsulenterne på skolen, har sammen med selve uddannelsesplanerne i høj grad bidraget til mere målrettet efteruddannelse. De første to effektmål på lang sigt er således opfyldt allerede. Det skal dog bemærkes, at der endnu kun er gennemført få IKV-forløb inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. En naturlig følge af IKV-forløb og efterfølgende deltagelse i AMU er naturligvis, at arbejdsstyrken bliver fagligt opkvalificeret. Dialog med træ- og møbelindustrien viser, at de AMU-uddannelsesplaner, som skolerne udarbejder, er med til at sætte fokus på virksomhedernes egne udviklings- og uddannelsesplaner for medarbejderne. Der er desuden flere virksomheder inden for træ- og møbelindustrien, der fortæller, at de er begyndt at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, der bl.a. har fokus på medarbejdernes eventuelle deltagelse i AMU. På sigt må det forventes, at opkvalificering af medarbejderne giver træ- og møbelindustriens virksomheder en større konkurrenceevne og dermed også øget beskæftigelse inden for branchen. Hvis IKV i AMU skal bidrage til dette, skal der dog være mange flere beskæftigede, ledige, virksomheder, jobcentre etc., der kan se idéen i IKV i AMU, og som vil vise interesse i at gennemføre kompetencevurderingsforløbene. 3.2 Udfordringer i projektet Den største udfordring i udviklingsprojektet har været, at det har været svært at skabe interesse for IKV i AMU. Det er svært for skolerne at komme direkte i dialog med medarbejderne ude på arbejdspladserne. Ved uddannelseskonsulenternes virksomhedsbesøg kan konsulenterne godt ønske, at der også er deltagelse af tillids- /medarbejderrepræsentanter, men ofte sker dette ikke. Desuden er det i nogle tilfælde således, at de deltagende tillids-/medarbejderrepræsentanter ikke selv har lyst til at deltage i IKV og/eller AMU, og derfor er det også svært at få dem til at videregive budskabet på en positiv måde til kollegaerne. 29

30 En del virksomhedsledere har ikke interesse i, at medarbejderne deltager i IKV og/eller AMU. Der er ikke en god uddannelsestradition inden for træ- og møbelindustrien, og derfor er det ekstra svært at få lederne til at sætte fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling og dermed også på IKV i AMU. De faglige organisationer og jobcentrene bidrager ikke tilstrækkeligt til, at der kommer flere IKV-deltagere. Der har i projektperioden kun været to personer, der har ønsket at deltage en individuel kompetencevurdering som følge af, at et jobcenter har støttet dem heri. Der har ikke været én eneste person fra træ- og møbelindustrien, der har deltaget i IKV i AMU, fordi de er blevet inspireret hertil af de faglige organisationer. Det kan synes oplagt, at alle ledige, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, anbefales at deltage i en individuel kompetencevurdering inden deltagelse i AMU. Desværre er dette ikke praksis. I mange virksomheder inden for træ- og møbelindustrien er der store sæsonudsving, og det ville være oplagt, at medarbejderne deltog i kompetenceudvikling i lavsæsonen. Virksomhederne er ordreproducerende, og det betyder, at det kan være svært at planlægge medarbejdernes deltagelse i AMU på lang sigt. Ved at deltage i IKV i AMU kunne medarbejderne få udarbejdet AMU-uddannelsesplaner, der ofte vil kunne effektueres med kort varsel, da såvel Herningsholm Erhvervsskole som Skive Tekniske Skole i en række uger gennemfører AMU i åbent værksted. Der er indtil nu desværre kun få virksomheder, der benytter sig heraf. Det er en stor udfordring, at der er så få, der har kendskab til IKV i AMU. Alle voksne i målgruppen burde have kendskab til denne mulighed, men det har de ikke. Der mangler en form for landsdækkende markedsføring af IKV i AMU, der kan bidrage til, at flere voksne selv ønsker at deltage i en individuel kompetencevurdering. Det vurderes af projektdeltagerne, at det er alt for svært for skolerne alene at løfte denne opgave. 30

31 4. Bilag 4.1 Afrapportering fra Herningsholm Erhvervsskole Projektdeltagernes navne: Leif Kloster, Peter Gjesager, Lars Korsgaard Jørgensen, Tommy Sørensen og Jørn S. Sørensen. Udvikling af modeller, metoder og værktøjer til IKV i AMU Der er udarbejdet IKV-vurderingsmaterialer til arbejdsmarkedsuddannelser inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Oversigt over moduler er udarbejdet. Eksempel på kompetencebevis er udarbejdet. Standardskema for handlingsplan er udarbejdet. Intern organisering på skolen i forhold til IKV i AMU udvikling af procedurer Organisationsdiagram for IKV i AMU er udarbejdet. Udvikling af interne formidlingsmaterialer om IKV i AMU Organisationsdiagrammet for IKV i AMU er udarbejdet og formidlet på skoleinterne møder. Udvikling af eksterne formidlingsmaterialer om IKV i AMU Infofolder til virksomheder er udarbejdet og anvendes ved virksomhedsbesøg. Infofolder til medarbejdere er udarbejdet og anvendes ved vejledning og rådgivning i virksomheder og jobcentre. Folder vedrørende Brancheskift Bliv faglært er udarbejdet. Opsøgende aktiviteter om IKV i AMU målrettet AMU-målgruppen, virksomheder, jobcentre etc. Vi har nu igennem en periode fra ultimo 2012 og frem til i dag markedsført og pro- 31

32 moveret IKV i AMU målrettet virksomheder, medarbejdere, jobcentre, ledige og faglige organisationer. I henhold til skolens organisation og de lokale uddannelsesudvalg er der lavet en struktureret information omkring IKV. Der er igennem forløbet udviklet brochuremateriale mod forskellige målgrupper. Der er desuden i VEUregi udviklet uddannelsespakke, hvor IKV er det helt grundlæggende element. Virksomhederne er overordnet set afventende og i nogle tilfælde direkte afvisende. Årsagen til dette kan efter vores opfattelse konkluderes ud fra følgende: Varighed på IKV-forløbet på indtil 5 dage giver udfordringer iht. produktionsplanlægning og iht. kompetencefonden, som godskriver kursisten for 5 dage uanset det faktuelle antal kursusdage. Branchen er generelt forbeholdende over for nye tiltag inden for efteruddannelse, og erfaringsmæssigt skal disse nye tiltag have tid til at modnes. De virksomheder, som er positive, ser mulighederne i IKV målrettet deres medarbejdere, som kan få opgraderet og opdateret deres kompetencer ud fra virksomhedens konkrete udfordringer i forhold til specialiseret arbejdskraft. Jobcentrene har været overvejende positive. Dette i særdeleshed i forhold til vores uddannelsespakke, som vi i skrivende stund oplever en stadig stigende interesse for. Jobcentrene har fokus på den strukturerede uddannelsesplanlægning, som IKV er en vigtig del af. Overskriften på pakken er Fra ufaglært til faglært. Dette sætter IKV ind i en sammenhæng, som giver mening for jobcentre og ledige. De opnår på en overskuelig og struktureret måde at få overblik over den enkeltes nuværende kompetenceniveau og får samtidig en plan for det videre kompetenceløft i form af relevant efteruddannelse inden for et bestemt fagområde, hvor der er efterspørgsel i forhold til fremtidig beskæftigelse. De to IKV-kursister, som har gennemført IKV-forløb, blev visiteret via en jobkonsulent, som havde deltaget i et af vore infomøder for konsulenter og ledige afholdt i Holstebro. De to ledige er nu kompetencevurderet og er i gang med efteruddannelse inden for CNC træ. Konklusionen på opstarten af dette forløb viser, at det kræver meget dialog med kursusdeltageren inden opstart for at afklare, hvad IKV for den enkelte skal måles op imod. Det er derfor relevant at have en plan for forløbet op til aktivering af IKV. De faglige organisationer, som har været informeret via vores opsøgende arbejde samt de lokale uddannelsesudvalg, ser positive muligheder i IKV. Det er vores opfattelse, at medarbejderorganisationerne fremadrettet skal klædes endnu bedre på i forhold til at vejlede omkring IKV. Konklusionen på ovenstående er, at IKV skal kædes sammen med noget konkret som for eksempel uddannelsespakker for at give mening. IKV isoleret set er vanskelig at promovere og udbrede. Vi deler den opfattelse, at IKV i AMU fremadrettet vil være et godt aktiv for både virksomheder, medarbejdere, jobcentre og ledige mv. Markedsføring og information skal fremadrettet prioriteres højt hos udbyderne af IKV. Der er pt. aftalt samarbejde med Jobcenter Ikast/Brande, hvor der skal gennemføres sambesøg på virksomheder med konsulenter fra jobcenteret og Herningsholm Erhvervsskoles Virksomhedscenter med det formål at få IKV markedsført sammen med øget brug af jobrotation. 32

33 Der er samlet set fra konsulenterne ved Herningsholm Erhvervsskole registreret 52 virksomhedsbesøg. Heraf er tre virksomheder besøgt to gange. Alle virksomheder har modtaget information om IKV i AMU Der er afholdt to arrangementer/dialogmøder for jobcentre og deres konsulenter. Møder afholdt på Herningsholm Erhvervsskole. Information om IKV i AMU Der er afviklet besøg hos Jobcenter Holstebro for ledige og konsulenter. Information om IKV i AMU Der er inviteret til og afviklet besøg på Herningsholm Erhvervsskole for ledige. Information om IKV i AMU For de faglige organisationer er der afviklet følgende: Arrangement hos 3F i Birk d. 21/6 ref. Fyraftensmøde for medlemmer. Brochuremateriale vedr. IKV udleveres til interesserede. Besøg Krifa Herning. Brochuremateriale udleveres. Samt generel information. Der er informeret om IKV i AMU gentagne gange på afholdte møder i de lokale uddannelsesudvalg Øvrigt: Arrangement hos Nordvestjysk Erhvervsråd. Afholdt hos Nupark Holstebro Information om IKV i AMU i relation til uddannelsespakke Besøg af tillidsfolk, ledere og mellemledere fra Jeld-Wen A/S Møde afholdt på Herningsholm Erhvervsskole. Information om IKV i AMU Gennemførelse af IKV i AMU Der er gennemført to IKV-forløb i snedkerafdelingen. Der er udarbejdet kompetencebeviser og handlingsplan for begge deltagere. Der er ikke gennemført vurdering af basale færdigheder for de to deltagere. På Herningsholm Erhvervsskole er der desuden gennemført IKV i AMU inden for andre efteruddannelsesområder. Der er i alt gennemført 96 IKV forløb. Afholdelse af temamøder om IKV i AMU Den 2. maj 2013 blev der afholdt et temamøde om IKV på skolen. Målgruppen var faggrupper, der enten allerede arbejdede systematisk med IKV i AMU, eller som var på vej til det. Derudover var relevante administrative medarbejdere med, hvilket vil sige kursusadministration og konsulenter. Der deltog ca. 15 personer. Den 21. august 2013 blev der afholdt et internt møde i Snedkerafdelingen, hvor der 33

34 blev informeret om, hvad projektet omhandler, og hvilken rolle de ansatte i afdelingen hver især har. Strategi for implementering af IKV i AMU på skolen Herningsholm Erhvervsskole Overordnet arbejdes der med IKV i AMU i forhold til følgende indsatsområder: Generel opkvalificering Fra ufaglært til faglært Skolen har ikke på nuværende tidspunkt en nedskrevet strategi for området, men på de møder, der har været afholdt, har alle parter været enige om at arbejde for og at yde en særlig indsats på området, så der på sigt kan blive afviklet væsentligt flere forløb. Dette gælder især inden for snedkerfaget, men også for skolen som helhed. Udarbejdelse af cases på god praksis for IKV i AMU (den gode historie) Der er ikke udarbejdet cases. Øvrigt 34

35 4.2 Afrapportering fra Skive Tekniske Skole Projektdeltagernes navne: Ole Østergaard, Linda P. Møller, Jacob Berg Nielsen, Gert Korsgaard, Lone H. Midjord Thisted, Tina Agerholm, Lars Korsgård Jørgensen. Udvikling af modeller, metoder og værktøjer til IKV i AMU Der er udarbejdet kompetencevurderingsmateriale til brug for den indledende samtale og selve IKV-forløbet. Det er rigtig godt i brug, da det kan bruges i alle faser af IKV en og er med til at sikre, at vi kommer igennem vurderingen kvalitativt og på en konstruktiv måde. Intern organisering på skolen i forhold til IKV i AMU udvikling af procedurer Der er udarbejdet en organisations- og strukturplan for Skive Tekniske Skole. Den er udarbejdet i samarbejde med uddannelseslederne og uddannelseskonsulenterne og efterfølgende godkendt af den øvrige ledelse. Der er desuden udarbejdet et skema om rollefordelingen på skolen i forhold til IKV i AMU, som beskriver rollefordeling i de fire faser. Dette skema er udarbejdet for at sikre, at de forskellige medarbejdergrupper kender deres roller og arbejdsopgaver vedr. IKV-henvendelser. Vores erfaring er, at procedurerne er medvirkende til, at IKV-deltagerne får en professionel behandling under hele forløbet, og at alle internt på skolen ved, hvem der har ansvar for hvad i forhold til vurderingen. Udvikling af interne formidlingsmaterialer om IKV i AMU Vi bruger den udarbejdede organisations- og strukturplan samt skemaet om rollefordeling til at sikre, at alle medarbejdere kender procedurerne og deres roller. Materialerne ligger på skolens intranet. Der har været afholdt interne møder, hvor IKV er blevet drøftet, og hvor de interne formidlingsmaterialer er blevet fremlagt. Vi har ikke set det som en nødvendighed at udarbejde et internt brochuremateriale til formålet. Udvikling af eksterne formidlingsmaterialer om IKV i AMU Vi har udviklet et generelt informationsmateriale i form af en brochure til markedsføring af IKV. 35

36 Vi har brochuren med i vores præsentation hos virksomhederne, hvor vi fortæller om, hvordan IKV kan bruges som en mulighed for medarbejdernes uddannelsesplanlægning. Brochurerne bruges også internt i virksomhederne i forbindelse med MUS-samtaler. Nogle virksomheder vil gerne have, at deres medarbejdere får kompetencer, der svarer til serviceassistentuddannelsen. Dette kan gøres gennem en kompetencevurdering i forhold til GVU, hvorefter deltagerne får forkortet uddannelseslængden. Det er dog ikke alle medarbejdere, der er interesserede i dette, men så kan de starte med en IKV i forhold til AMU-kurser, som derefter giver merit i uddannelsen, hvis medarbejderne ønsker dette. Jobcentrene bruger brochuren i samtaler med borgerne om opkvalificering af deres kompetencer. Den bruges også, når der tales om mulighederne for brancheskifte samt i forbindelse med planlægning af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Jobcentrene er også opmærksomme på IKV som første led i de lediges mulighed for at gå fra ufaglært til faglært. Opsøgende aktiviteter om IKV i AMU målrettet AMU-målgruppen, virksomheder, jobcentre etc. Vi havde i november 2013 inviteret jobcentret i Skive og det lokale erhvervscenter (Skive Erhvervs- og Turistcenter) til orientering om skolens erhvervsuddannelser og AMU-kurser, hvor vi også præsenterede IKV i AMU. Der deltog 35 medarbejdere fra jobcentret og 3 fra erhvervscentret. De synes godt om mulighederne for IKV og det materiale om IKV, som skolen har udviklet. Medarbejderne fra jobcentrerne kan især i relation til den nye kontanthjælpsreform se muligheder i at tilbyde borgerne, at de kan deltage i IKV i AMU som en start på et uddannelsesforløb. I 2013 har projektets konsulenter på Skive Tekniske Skole besøgt og informeret følgende aktører om IKV i AMU: 36 virksomheder inden for træ- og møbelindustrien 3 jobcentre (jobcenter i Skive, Viborg og Randers) 2 erhvervscentre: Skive Erhvervs- og Turistcenter og Viborg Erhvervsråd 5 faglige organisationer (3F, FOA, HK, Servicebranchens Udviklingsfond, DI) 2 VEU-center samarbejder (TUP-projekter) Der har været et samarbejde mellem VEU-center MidtVest og VEU-Center Vest, hvor de forskellige værktøjer er blevet præsenteret 4 præsentationer for andre organisationer og skoler. I forbindelse med større fokus på uddannelse til rengøringsassistenter inviterede SBUF (Servicebranchens Udviklingsfond) til en konference, hvor samtlige skoler, som udbyder kurser og uddannelse i rengøring og service, var inviteret. Vi præsenterede, hvordan IKV kunne forbedre mulighederne for en uddannelsesplanlægning i virksomhederne med henblik på at give medarbejdere flere kompetencer, da det ofte er en nedprioriteret del i virksomheden og blandt medarbejdere. Servicebranchens Uddannelsessekretariat SUS blev også i den forbindelse informeret, og de syntes, det var en meget overskuelig og enkel måde at få virksomhederne i spil til uddannelsesplanlægning. 36

37 VUC er også blevet præsenteret for modellen, da det er med til at opkvalificere borgere med læse-/staveproblemer. Efterfølgende har den involverede konsulent fra Skive Tekniske Skole modtaget flere henvendelser gennem VUC, hvor borgerne har været interesseret i at få vurderet deres kompetencer med henblik på deres muligheder for at få job eller brancheskift. Afholdelse af temamøder om IKV i AMU Skive Tekniske Skole har gennemført fire interne temamøder i projektperioden: 16. januar deltagere: Uddannelsesledere og konsulenter 21. februar deltagere: Uddannelsesleder og konsulenter 29. april deltagere: Uddannelsesledere (info omkring projektet) 8. november deltagere blev på VEU-mødet orienteret om procedure vedrørende gennemførelse af IKV. På VEU-mødet deltog kursusadministrationen, uddannelseskonsulenter og uddannelsesleder fra Skive Tekniske Skole. Skive Tekniske Skole har gennemført to fagrettede temamøder i projektperioden: 23. november deltagere, alle fra lærergruppen inden for træ 24. maj deltagere, alle fra lærergruppen inden for træ Strategi for implementering af IKV i AMU på skolen Alle de virksomheder inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, som Skive Tekniske Skole er i kontakt med, bliver informeret om mulighederne for IKV i AMU. Andre afdelinger på Skive Tekniske Skole er ved at indarbejde de IKV-modeller, der er blevet udviklet i projektet. Udarbejdelse af cases på god praksis for IKV i AMU (den gode historie) Der er udarbejdet en case i forbindelse med gennemførelse af et IKV-forløb for to medarbejdere, der er ansat hos KPK Døre og Vinduer. Casen kan ses som en spændende og inspirerende måde at gennemføre IKV i AMU på, og den fortæller, hvad medarbejderne har fået ud af det, og hvad virksomheden har brugt IKV en til. Øvrigt Der er blandt medarbejdere på skolen, i virksomhederne og andre instanser blevet gjort opmærksom på, hvad IKV i AMU er, hvad den kan bruges til, og hvilken gevinst såvel medarbejderne som virksomhederne kan få ved individuel kompetencevurdering. Udtalelse fra projektets konsulenter: Vi synes, det har været et spændende projekt at deltage i. Vi er glade for at have to konsulenter fra to forskellige afdelinger, der kan supplere og sparre med hinanden. Vi er blevet mere fokuseret på præsentation af IKV i AMU på flere planer, og det har bidraget til idéudvikling i forbindelse med uddannelsesplanlægning. 37

38 4.3 Kompetencevurderingsskema skabelon Skema til analyse af AMU-mål Deltagernavn: Dato: AMU-mål (nr. og titel) Delmål Kræver viden om, færdigheder i etc. Vurderingsmetoder (test, opgave, observation etc.) Faglærerens vurdering 38

39 4.4 Kompetencevurderingsskema et eksempel AMU-mål (nr. og titel) Maskinteknik, træ. Fræsere Deltagerne kender træindustriens standardmaskiners opbygning og kan opstille og betjene følgende standardmaskiner: Fræser og tapfræser under hensyntagen til korrekt brug af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Deltagerne kan udskifte værktøjer på maskinerne og kan betjene ovenstående maskiner sikkerhedsmæssigt, ergonomisk og sundhedsmæssigt korrekt efter gældende regler og kan vælge og benytte personlige værnemidler korrekt. Delmål Deltagerne kender træindustriens standardmaskiners opbygning og kan opstille og betjene følgende standardmaskiner: Fræser og tapfræser under hensyntagen til korrekt brug af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Deltagerne kan udskifte værktøjer på maskinerne. Deltageren kan betjene ovenstående maskiner sikkerhedsmæssigt, ergonomisk og sundhedsmæssigt korrekt efter gældende regler og kan vælge og benytte personlige værnemidler korrekt. Kræver viden om, færdigheder i etc. Kendskab til maskinopbygning og viden om sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved anvendelse af maskinerne. Færdigheder i praktisk anvendelse af maskinerne. Udskiftning af værktøjer. Færdigheder i praktisk anvendelse af sikkerhed, ergonomi og sundhed ved arbejde med maskiner. Vurderingsmetoder (test, opgave, observation etc.) Maskinkørekort test. Praktisk prøve for fræser og tapfræser. Praktisk opgave i værktøjsskift. Maskinkørekort test. Faglærerens vurdering Opgave 1: Maskinkørekort test på følgende maskiner Fræser og Tapfræser Opgave 2: Du skal lave en 8mm tap på følgende emne (Tapfræser) 21 x 44 x 450. Opgave 3: Du skal lave en 4mm runding på følgende emne (Fræser) 21 x 44 x 450. Opgave 4: Du skal selv opstille på følgende maskiner tapfræser og fræser. 39

40 4.5 Mål- og handleplan Skole: Udarbejdet af: Dato: Delmål Handleplan (Aktiviteter der skal til for at nå delmålene) Effekt (hvordan kan det ses og måles, at delmålene er nået?) Tidshorisont Ressourceforbrug Ansvarlig Udvikling af modeller, metoder og værktøjer Intern organisering udvikling af procedurer Information, opsøgende virksomhed og motivering af AMU-målgruppen og virksomhederne Afprøvning/ gennemførelse af IKV i AMU 40

41 Delmål Afholdelse af temamøder Handleplan (Aktiviteter der skal til for at nå delmålene) Effekt (hvordan kan det ses og måles, at delmålene er nået?) Tidshorisont Ressourceforbrug Ansvarlig Strategi for implementering af IKV i AMU på skolen (også inden for andre uddannelsesområder) Andet? 41

42 4.6 Vurderingsmateriale til CNC

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 4.7 Vurderingsmateriale til Maskinteknik 1 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 61

62 62

63 63

64 64

65 65

66 4.8 Vurderingsmateriale til Grundlæggende daglig rengøring 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84

85 4.9 Organisationsdiagram for IKV i AMU 85

86 4.10. Procedure og rollefordeling 86

87 Faser i en IKV i AMU Faserne og aktiviteterne involverer i forskelligt omfang skolen, deltagerne og ind i mellem også deltagernes ansættelsesvirksomhed. 87

88 Rollefordeling på skolen Hvem gør hvad? Receptionister Skal vide hvad IKV i AMU er Kunne forklare kort hvad IKV i AMU er Videreformidle en henvendelse om IKV i AMU til rette person på skolen Kursussekretærer Skal vide hvad IKV i AMU er Kunne forklare kort hvad IKV i AMU er Kunne redegøre for faserne i en IKV i AMU Videreformidle en henvendelse om IKV i AMU til rette person på skolen Indkalde IKV-deltagere Udarbejde kompetence- og uddannelsesbeviser Orientere om økonomien i forbindelse med deltagelse i IKV i AMU Konsulenter Generel information og rådgivning om IKV i AMU herunder også om økonomi Videreformidle en henvendelse om IKV i AMU til den rette person Indledende samtale med IKV-deltager Guide og vejlede i forhold til Uddannelsesledere Ledelsesmæssig opbakning til IKV i AMU Motivere skolens medarbejdere til at bakke op om skolens strategi i forhold til IKV i AMU Sikre kontinuerlig udvikling af skolens tilbud om IKV i AMU Kunne formidle en henvendelse om IKV i AMU til rette person Faglærere Generel information og rådgivning om IKV i AMU Indledende samtale med IKV-deltager Forberede og tilrettelægge IKV-aktiviteten Guide og vejlede i forhold til Udarbejde vurderingsmateriale Afprøve og vurdere mhp. uddannelses- og kompetencebeviser Udarbejde uddannelsesplaner Give en afsluttende vejledning til IKV-deltageren 88

89 4.11 Evalueringsspørgsmål i Viskvalitet.dk Evaluering af IKV i AMU med anvendelse af Viskvalitet.dk Skolerne opretter skolespecifikke spørgsmål i Viskvalitet.dk, og der gennemføres evalueringer med Viskvalitet.dk ved afslutning af alle IKV i AMU-forløb på skolerne. Det er vigtigt, at den skriftlige evaluering med Viskvalitet.dk gennemføres efter, at deltagerne har fået resultaterne af deres kompetencevurdering. Evalueringerne kan gennemføres elektronisk eller på udprint af evalueringsskemaet. Ved papirevalueringer er det meget vigtigt at sikre, at skolens administration løbende får tastet deltagerevalueringerne ind, så der kan trækkes resultater ud. Der skal være mindst 35 deltagere, der har besvaret evalueringsskemaet på en skole, før resultaterne kan ses af nogen uden for skolen, men skolen kan selv se blot et enkelt resultat. Evalueringsspørgsmål Herunder de 11 spørgsmål og svarkategorier, som skolerne skal oprettet til AMU-målet Individuel kompetencevurdering i AMU (AMU-mål 40080). 1. Hvor tilfreds er du med den information og vejledning om den individuelle kompetencevurdering (IKV), som du fik fra uddannelsesstedet inden forløbets start? Svarkategorier: Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevant 89

90 2. I hvilken grad blev du informeret om, at dine kvalifikationer skulle vurderes i forhold til konkrete AMU-kursers mål og indhold? Svarkategorier: I meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant 3. Er du blevet informeret om, at du selv skulle indsamle og aflevere oplysninger til uddannelsesstedet om dét, du allerede kan og ved? Svarkategorier: Ja Nej Ved ikke/ikke relevant 4. I hvilken grad mener du, at dine afleverede oplysninger om det, du allerede kan og ved, er blevet brugt af uddannelsesstedet i din kompetencevurdering? Svarkategorier: I meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant 5. I hvilken grad mener du, at uddannelsesstedet har givet dig mulighed for at vise, hvad du kan og ved under gennemførelse af kompetencevurderingen? Svarkategorier: I meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant 90

91 6. Hvilke metoder og redskaber er der blevet brugt i din kompetencevurdering? (Sæt gerne flere krydser) Svarkategorier: Samtale/interview Praktiske opgaver Cases Test/prøver Rollespil Spørgeskemaer Skriftlige opgaver Andet 7. Har du modtaget, eller er du blevet informeret om, at du vil modtage ét eller flere af følgende dokumenter fra uddannelsesstedet som følge af kompetencevurderingen? (Sæt gerne flere krydser) Svarkategorier: IKV-deltagerbevis (dokumenterer, at man har deltaget i IKV i AMU) AMU-uddannelsesbevis (-beviser) Angiv antal i tal: AMU-kompetencebevis AMU-uddannelsesplan 8. Hvad vil du bruge resultaterne af din kompetencevurdering til? Svarkategorier: Deltagelse i efteruddannelse Varetagelse af nye arbejdsopgaver på nuværende arbejdsplads Fastholdelse af nuværende job Nye jobmuligheder inden for den branche, hvor jeg nu er ansat (eller har været ansat) Nye jobmuligheder inden for en anden branche Resultaterne kan/skal ikke bruges til noget Andet. Skriv gerne dit svar 91

92 9. Hvor lang tid har din kompetencevurdering taget? Svarkategorier: ½ dag 1 dag 1½ dag 2 dage 2½ dag 3 dage 3½ dag 4 dage 4½ dag 5 dage Andet skriv antal timer eller dage 10. Hvor tilfreds er du samlet set med deltagelsen i kompetence vurdering? Svarkategorier: Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke/ikke relevant 11. Ønsker du at uddybe dine svar, eller har du idéer til forbedring af uddannelsesstedets planlægning og gennemførelse af individuel kompetencevurdering (IKV), så er du velkommen til at skrive i feltet herunder. Svarfelt: 92

93 4.12 Vejledning i kopiering af IKV-spørgsmål 93

94 94

95 4.13 Faglærerdokumentation skabelon IKV-deltagerens navn: Dato for afslutning af IKV-forløbet: IKV-forløbets varighed (normalt max. 5 dage): Hvilke AMU-mål og/eller enkeltfag er kompetencevurderingen foretaget i forhold til? Har IKV-deltageren desuden deltaget i en vurdering af sine basale færdigheder i dansk/matematik? - Vejledende Læsetest for Voksne - Vejledende Matematiktest for Voksne Hvordan har deltageren dokumenteret sine realkompetencer? - Indsendt Min Kompetencemappe til skolen - Indsendt anden form for dokumentation - Samtale med en faglærer og/eller konsulent på skolen - Telefonsamtale med en faglærer og/eller en konsulent på skole - Andet (hvilken?) Hvilke metoder er der anvendt i kompetencevurderingen? - Mundtlig dialog - Teoretiske test multiple choice - Teoretiske test/opgaver med åbne svarmuligheder - Praktiske opgaver i et værksted på skolen - Praktiske opgaver i virksomheden - Andet (hvilken?) Resultater af kompetencevurderingen AMU-uddannelsesbevis(-er) hvilke AMU-mål/enkeltfag? AMU-kompetencebevis i forhold til hvilke AMU-mål/enkeltfag? Uddannelsesplan (skriv lidt om hvad den indeholder eller vedlæg en kopi af planen) Kompetencevurderingen er gennemført af faglærer: 95

96 4.14 Faglærerdokumentation et konkret eksempel IKV-deltagerens navn: Henrik Dato for afslutning af IKV-forløbet: 18. april 2013 IKV-forløbets varighed (normalt max. 5 dage): 2 dage Hvilke AMU-mål og/eller enkeltfag er kompetencevurderingen foretaget i forhold til? Nr CNC-styret overfræser, maskinlære, træ Nr CNC-programmering i ISO-koder, træ Nr CNC-programmering i 2d, træ Nr Fixturer til plane emner på CNC-overfræser, træ Nr Optimering af processer på CNC-overfræser Nr Træbearbejdningsdata for skærehastigheder mv. Nr Pris- og spildberegning af produkt i træindustri Har IKV-deltageren desuden deltaget i en vurdering af sine basale færdigheder i dansk/matematik? - Vejledende Læsetest for Voksne (NEJ) - Vejledende Matematiktest for Voksne (NEJ) Hvordan har deltageren dokumenteret sine realkompetencer? - Indsendt Min Kompetencemappe til skolen (NEJ) - Indsendt anden form for dokumentation (NEJ) - Samtale med en faglærer og/eller konsulent på skolen (JA) - Telefonsamtale med en faglærer og/eller en konsulent på skole (NEJ) - Andet (hvilken?) Hvilke metoder er der anvendt i kompetencevurderingen? - Mundtlig dialog (JA) - Teoretiske test multiple choice (JA) - Teoretiske test/opgaver med åbne svarmuligheder (JA) - Praktiske opgaver i et værksted på skolen (JA) - Praktiske opgaver i virksomheden (NEJ) - Andet (hvilken?) Resultater af kompetencevurderingen AMU-uddannelsesbevis(-er) hvilke AMU-mål/enkeltfag? Nr Individuel kompetencevurdering i AMU (Kursusbevis udleveret) AMU-kompetencebevis i forhold til hvilke AMU-mål/enkeltfag? (Kompetencebevis udleveret) Uddannelsesplan (skriv lidt om hvad den indeholder eller vedlæg en kopi af planen) (Uddannelsesplan udleveret - se næste side) Kompetencevurderingen er gennemført af faglærer: Gert Korsgaard 96

97 Uddannelsesplan for Henrik Efter kompetencevurderingen den 17. og 18. april 2013 er vi kommet frem til følgende uddannelsesplan. Eftersom du blev udlært som maskinsnedker for ca. 5 år siden, og nu ønsker at efteruddanne dig inden for CNC-området anbefaler vi, at du opnår de resterende kompetencer i kursuspakkerne CNC 1 3, ved at deltage i 2 ugers AMU kursus. Kursus nr. Uddannelse (kursus titel) Evt. periode ,9 dag ,1 dag dag CNC-programmering i ISO-koder, træ Træbearbejdningsdata for skærehastigheder mv. CNC styret overfræser, maskinlære træ 1 uge med dele af kursuspakkerne CNC 1 og CNC 2 På grund af de kompetencer du allerede besidder, vil en del af indholdet her blive en genopfriskning eller ajourføring. Uge dage CNC programmering i 2D, træ Kurset Pris- og spildberegning af produkt i træindustri har du fravalgt. På den baggrund forventes det, at de 4 valgte kurser kan gennemføres på 1 uge dage dage Fixturer til plane emner på CNC-overfræser, træ Optimering af processer på CNC-overfræser 1 uge med kursuspakken CNC 3 Du ønsker opkvalificering i alle mål på disse 2 AMU kurser. Uge 39 Du har mulighed for at bo på erhvervskollegiet i forbindelse med skoleopholdene. Vi glæder os til at se dig igen. Venlig hilsen Jacob Berg Nielsen Uddannelsesleder Tlf Skive Tekniske Skole I Kongsvingervej 1 I 7800 Skive I T I 97

98 4.15 AMU-kompetencebevis 98

99 4.16 AMU-handlingsplan 99

100 100

101 101

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-59-7

Læs mere

Innovativ undervisning i åbent værksted

Innovativ undervisning i åbent værksted Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Et inspirationskatalog April 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN 978-87-92324-49-8

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

ÉN FÆLLES VEU-CENTER TILGANG TIL IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt

ÉN FÆLLES VEU-CENTER TILGANG TIL IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt ÉN FÆLLES VEU-CENTER TILGANG TIL IKV I AMU Afrapportering fra et TUP-projekt Maj 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Fælles Tværgående Dag

Fælles Tværgående Dag VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet Fælles Tværgående Dag VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force Fælles Tværgående dag 10. september 2014 Tidsrum Indhold Hvem

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

Fælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted

Fælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted Fælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted Jævnfør udviklingskontrakten med Undervisningsministeriet for perioden 2014-2015 skal

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

IKV ambassadører inden for Metalindustriens uddannelser

IKV ambassadører inden for Metalindustriens uddannelser IKV ambassadører inden for Metalindustriens uddannelser Metalindustriens uddannelsesudvalg Maj 2009 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet. TUP12 Task Force. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet. TUP12 Task Force. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 Task Force VEU- Center Vest VEU Center-Syd Kl. TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force august september 2014 Programpunkt 08.30 08.50 Velkomst v/karin

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Evaluering af IKV i AMU

Evaluering af IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU inden for industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg for erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens uddannelsesudvalg Maj 2009 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. Slutrapport Januar 2015

Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. Slutrapport Januar 2015 Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært Slutrapport Januar 2015 Projekttitel Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært Tema Tema 2 Styrkelse af AMU-udbydernes

Læs mere

2. afrapportering. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. Februar 2014

2. afrapportering. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. Februar 2014 2. afrapportering Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læring og erfaringer... 4 2. Aktiviteter... 5 2.1 Første seminar

Læs mere

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg November 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-32-0

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU. Maj 2014 NORD

Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU. Maj 2014 NORD Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU Maj 2014 NORD Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices GENEREL INDLEDNING Den foreløbige erfaring i initiativet Udvikling af god virksomhedsservice er, at der er fire områder, der i praksis er i fokus for udviklingen af god virksomhedsservice i de seks medvirkende

Læs mere

Afrapportering på forandringsteoriworkshop for projektet Vurdering af kunnen mod nye job"

Afrapportering på forandringsteoriworkshop for projektet Vurdering af kunnen mod nye job NOTAT Projekt Vurdering af kunnen mod nye job Dato 2012-10-09 Afrapportering på forandringsteoriworkshop for projektet Vurdering af kunnen mod nye job" Nedenstående er referat af den forandringsteoriworkshop,

Læs mere

Evaluering af IKV i AMU

Evaluering af IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU inden for industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg for erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens uddannelsesudvalg Juli 2009 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013 Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013 Deltagere: Gæst: Afbud: Peer Foged Ove Nielsen Inga Andersen Birgitte Larsen Klavs Klarskov

Læs mere

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Udviklingsfondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER

UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER Analyserapport December 2015 Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-65-8

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 07-12-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

FÅ STØTTE TIL EFTERUDDANNELSE

FÅ STØTTE TIL EFTERUDDANNELSE 2 0 1 6 FÅ STØTTE TIL EFTERUDDANNELSE n D A N S K E S E R V I C E S U D V I K L I N G S F O N D Formålet for Danske Services Udviklingsfond, DSU, er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen

Læs mere

Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013

Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013 0 Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013 Selandia CEU, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse, store mødelokale Til stede / afbud / fraværende uden afbud Til stede: Afbud:

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 15. maj 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere:, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen, Nordvestsjællands

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

IKV ambassadører inden for metalindustriens uddannelser

IKV ambassadører inden for metalindustriens uddannelser IKV ambassadører inden for metalindustriens uddannelser Metalindustriens uddannelsesudvalg Juli 2009 Mærsk Nielsen HR Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Fællesmøde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for maskinsnedkerfaget og det lokale uddannelsesudvalg for snedkere den 28/02 2012

Fællesmøde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for maskinsnedkerfaget og det lokale uddannelsesudvalg for snedkere den 28/02 2012 Fællesmøde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for maskinsnedkerfaget og det lokale uddannelsesudvalg for snedkere den 28/02 2012 Deltagere fra det lokale uddannelsesudvalg for maskinsnedkere:

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder Vejledning til Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder VEU-center MidtØst Materiale om IKV før-fasen er udarbejdet af VEU konsulenter fra VEU-center MidtØst (Tradium og Mercantec). September 2014 Metoder

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Mål: Flere voksne tager en erhvervsuddannelse. Kunderne skal føle sig godt behandlet.

Mål: Flere voksne tager en erhvervsuddannelse. Kunderne skal føle sig godt behandlet. Erhvervsuddannelse for voksne Realkompetencevurdering Mangler 30.000 faglærte i 2020 I 2020 vil vi mangle over 30.000 faglærte, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mål: Flere voksne tager

Læs mere

RENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

RENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Fondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008 Konsortium: KompetenceCenter Silkeborg Opfølgning iht. resultatkontrakt november 2008 Udfyldt af Lead-Partner: Silkeborg Handelsskole Dato: 27. november 2008 Nedenstående skema udfyldes som et led i den

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Udfyld venligst kun i de hvide felter. Randers Social - Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens

Udfyld venligst kun i de hvide felter. Randers Social - Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens Thisted Social- Vejle Ansøgning om tilskud fra den Tværgående Udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2014 Ansogningsskemaet skal læses i sammenhæng med krav til projektet og ansøgningen

Læs mere

Kompetencevurdering. IKV i AMU Maskinpasser 1. Skive Tekniske Skole. Navn: Skolens underskrift:

Kompetencevurdering. IKV i AMU Maskinpasser 1. Skive Tekniske Skole. Navn: Skolens underskrift: Kompetence IKV i AMU Maskinpasser 1 40188 40189 40273 40274 40255 40244 40246 40245 40247 Skive Tekniske Skole Navn: Dato: Skolens underskrift: Min uddannelsesbaggrund Jeg forlod grundskolen (folkeskolen)

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010 Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november - Oversigt over godkendte aktiviteter under de særlige puljemidler j.nr. Konsortium Projektpartnere Beskrivelse af aktivitet

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Metalindustriens uddannelsesområde Metalindustriens uddannelsesudvalg 2008 Metalindustriens uddannelsesudvalg 1.

Læs mere

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere