Den lægevidenskabelige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. 3.semester. Eksamen. Multiple Choice prøve i Hjerte-Lunge-Kar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den lægevidenskabelige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. 3.semester. Eksamen. Multiple Choice prøve i Hjerte-Lunge-Kar"

Transkript

1 Det lægevidenskabelige Studienævn Aarhus Universitet Den lægevidenskabelige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet 3.semester Eksamen Multiple Choice prøve i Hjerte-Lunge-Kar Onsdag d. 9.januar 2013, kl Tilladte hjælpemidler: Alle Mailkommunikation under eksamen, herunder til medstuderene betragtes som eksamenssnyd og medfører bortvisning fra eksamen. I skal derfor sørge for, at mail, MSN, sociale medier etc. er deaktiveret. Opgaven besvares på det udleverede svarark, der påføres eksamensnummer. Opgavebesvarelsen afleveres i udleveret kuvert, der påføres eksamensnummer samt prøvens navn. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

2 Spørgsmål 1 65-årig tidligere rask mand udvikler kl pludseligt kraftige, trykkende brystsmerter. Patienten tager 1 g paracetamol og et glas mælk. Smerterne klinger af efter ½ time. Kl recidiverer smerterne og patienter tager på skadestuen. Du ser patienten kl Smerterne er på ny klinget af. Patienten ryger 10 cigaretter dagligt og drikker ½ flaske vin om dagen. Arbejder som free-lance journalist. Objektivt: Upåvirket. BT 135/80. Puls 76, regelmæssig. BMI 26. Temperatur 37,5 C (rektalt). Normal hjerteog lungestetoskopi. Let ømhed sv til musculus pectoralis på venstre side. EKG viser sinusrytme, frekvens 80. Venstresidigt grenblok. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: akut koronart syndrom B: gastritis C: perikarditis

3 Spørgsmål 2 En ca. 40 årig kvinde med stort cigaretforbrug igennem mange år er henvist til karkirurgisk ambulatorium til undersøgelse og behandling pga. flere års ukarakteristiske smerter i begge fødder og nu i løbet af få uger med udvikling af perifer sår, som det fremgår af det kliniske foto. Der blev udført en angiografisk undersøgelse med påvisning af perifere forandringer, som vist på billedet til højre. Hvad er den mest sandsynlige diagnose hos denne 40-årige kvinde med bilaterale, perifere sår på fødderne med de viste karakteristiske, angiografiske fund? A: Diabetes mellitus med perifer angiopathi B: Perifere atherosclerose C: Morbus Buerger

4 Spørgsmål 3 En 30-årig kvinde indlægges med pludseligt indsættende åndenød og hjertebanken. Ved den kliniske undersøgelse findes patienten hvile dyspnoisk, påskyndet puls = 110 s.p.m.. BT 100/70 mmhg, EKG og ekkokardiografi viser højresidig trykbelastning med et estimeret pulmonaltryk på 40 mm Hg. Hvilken undersøgelse skal man henvise til for at afgøre, om patienten har en central lungeemboli? A: CT angiografi af thorax B: Rtg thorax C: Ventilations/perfusions skintigrafi Spørgsmål 4 En 49-årig kvinde indlægges pga. svær aortastenose medførende åndenød svarende til NYHAklasse III. Der er fundet operationsindikation og man planlægger således at udskifte hendes klap med en artificiel klap, en såkaldt mekanisk klap. Man vælger ikke en biologisk klap (grise- eller kalveperikardieklap), da klappen kan risikere at A: At blive afstødt? B: Klappen degenerer i løbet af 5-10 år? C: Har meget stor trombogenecitet?

5 Spørgsmål 5 Tuberkulosebakterien er en langsomt voksende bakterie med en syre-alkoholfast kapsel. Behandlingen er sædvanligvis langvarig og standardbehandlingen er reguleret af WHO. Hvad er standardbehandlingen for tuberkulose? A: Rimactan, Isoniazid, Pyrazinamid og Myambutol i 4 måneder. B: Rimactan og Isoniazid i 6 måneder og Myambutol og Pyrazinamid i 2 måneder. C: Myambutol, Isoniazid, Rifampicin og Isoniazid i 6 måneder. Spørgsmål 6 Dyspnø er et begreb bestående af mange komponenter. Peter Jensen er KOL-patient, og har åndenød ved anstrengelse. Der er forskellige måder at kvantitere åndenød på. Hvilke komponenter indgår i vurderingen af sværhedsgraden af KOL? A: MRC score, lungefunktion, antal exacerbationer/år B: Lungefunktion, rtg af thorax, 6 minutters gangtest C: Antal pakkeår, BMI, lungefunktion

6 Spørgsmål 7 En 40-årig mand kommer til planlagt kontrol i dit ambulatorium. Han har været fulgt gennem nogle år(sidst for et år siden) for aortainsufficiens og aorta ascendens dilatation på baggrund af bikuspid aortaklap. På det seneste har patienten oplevet tilfælde med oppressionsfornemmelse i brystet i forbindelse med løbeture og fornemmelse af hjertebanken. Ekkokardiografi viser betydende aortainsufficiens på baggrund af bikuspid aortaklap og tiltagende dilatation af venstre ventrikel som nu måler 7 cm(sidste gang 6,3 cm) i diastole. Der er lavet en hjerte CT som viser normale kranspulsårer og ingen karanomalier. Aorta ascendens er kun let dilateret med maksimal diameter på 4 cm. Hvad er den bedste strategi for patientens videre behandling A: Medicinsk behandling med diuretika, og ny ekkokontrol om 6 måneder B: Indstille til operation med indsættelse af klapprotese i aortaostiet C: Medicinsk behandling med ACE-hæmmer samt evt. β-blokker og ny ekko kontrol om 6 måneder

7 Spørgsmål 8 22-årig kvinde indlægges efter tilfælde med hurtig hjertebanken og nærbesvimelse. Har haft adskillige episoder med hurtig hjertebanken igennem de seneste 8 år, men tidligere altid kun helt korte i varighed. Aktuelle episode af 2 timers varighed og ledsaget af sveden, kraftig utilpashed og nærbesvimelse. Patienten er tidligere rask og får ingen medicin. Læser jura og spiller håndbold i fritiden. Patientens episode med hjertebanken stoppede i ambulancen på vej til hospital. Ved ankomsten til hospitalet er patienten fuldstændigt velbefindende med normalt BT og puls 70/min. Patientens EKG ses her: Hvad er diagnosen, og hvordan skal patienten behandles? A: WPW (Wolf-Parkinson-White) syndrom. Patienten indlægges og konfereres med kardiologisk center med henblik på ablationsbehandling. B: WPW (Wolf-Parkinson-White) syndrom. Patienten sendes hjem og tilrådes at kontakte egen læge ved nye længerevarende episoder. C: Atrio-ventrikulær reentry takykardi (AVNRT). Patienten sendes hjem og henvises til elektiv ablationsbehandling.

8 Spørgsmål 9 Visse allergier er potentielt livstruende, som f.eks. allergi overfor bi- og hvepsestik. En 55-årig biavler henvises efter at have udviklet almen utilpashed, abdominalsmerter og nældefeber efter et bistik. Hvilket beredskab skal patienten have udleveret? A: Prednisolon og antihistamin B: Epipen og panodil C: Prednisolon, antihistamin og epipen Spørgsmål 10 Hvad er 30-dages mortaliteten for tiden i Danmark ved akut, åben operation for ruptur af non-specifikt, infrarenalt aortaaneurysme? A: 20-25% B: % C: %

9 Spørgsmål 11 Du modtager en mand på 22 år på skadestuen. Han er tidligere sund og rask og er studerende. Han fik pludseligt indsættende dyspnø samt diffuse skærende smerter i thorax. Ved den objektive undersøgelse findes der dyspnø, puls 110 s.p.m., BT 120/78, St.c: ingen mislyde, St.p: nedsat luftskifte på venstre lungefelt, normalt ekspirium. Hvad bør det næste trin i udredningen være? A: Tage et Rtg. af thorax B: Observere patienten de næste 2 timer og så foretage fornyet vurdering C: Tage et EKG

10 Spørgsmål årig mand følges i hjertesvigt-klinikken. Ti år tidligere blodprop i hjertet og for to år siden koronar bypass operation med grafter til LAD og RCA. Er aktuelt på grund af lettere angina pectoris og den betydelige åndenød undersøgt med koronararterie-arteriografi, som viser velfungerende grafter og ingen nye stenoser. Ekkokardiografi viser LVEF 25 %, LVEDD 69 mm, dyssynkron kontraktion af venstre ventrikel, let funktionel mitralinsufficiens. Patienten er i NYHA klasse III. Aktuelt velkompenseret på medikamentel behandling omfattende: ramipril 5 mg x 2, carvedilol 25 mg x 2, spiron 50 mg x 1, magnyl 75 mg x 1, simvastatin 40 mg x 1. Patientens EKG ses her, QRS bredde 165 ms: Hvilket tiltag er indiceret hos denne patient? A: Patientens medikamentelle behandling skal optimeres, og man bør opstarte antiarytmisk behandling med cordarone for at forebygge ventrikulær taky-arytmi med henblik på at beskytte patienten imod pludselig død. B: Patienten bør henvises til implantation af 2-kammer pacemaker (DDD) til forebyggelse af pludselig død idet risikoen for komplet AV blok er betydeligt øget vurderet ud fra patientens EKG. C: Patienten bør henvises til implantation af en biventrikulær ICD-enhed (CRT-D) til behandling af hjertesvigt og forebyggelse af pludselig død.

11 Spørgsmål 13 En 53-årig mand indlægges akut på Regionshospitalet Herning med pludselig opståede prækordial smerter. Ekg viser ingen specifikke forandringer og der er intet enzymudslip. Der foretages TTE og man får mistanke om en intimaflap i aorta ascendens. CT-skanning bekræfter, at det drejer sig om en A-dissektion. Patienten er smertepåvirket og ligger med et blodtryk på 95/60. Hvad vil du stille op med patienten? A: Smertedække patienten og køre patienten til nærmeste Karkirurgiske Afdeling til operation B: Smertedække patienten og køre patienten op på stamafdelingen til observation C: Smertedække patienten og transportere patienten til Thoraxkirurgisk Afdeling mhp. akut kirurgi Spørgsmål 14 En 70 årig ex-ryger med normal lungefunktion og ingen væsentlig tidligere sygdom får lavet CT af thorax og øvre abdomen. Herpå ses malignt udseende tumor på 5 cm midt i højre overlap. Der ses ingen forstørrede lymfeknuder. PET-skanning finder tumor med kraftigt øget FDG-optagelse, men ikke andre PET-positive foci. Transthorakal finnålsbiopsi af tumor viser planocellulært karcinom. Hvilken undersøgelse er obligatorisk før behandlingstilbud? A: Ekkokardiografi B: Bioptisk undersøgelse af mediastinale lymfeknuder C: Regional lungefunktionsundersøgelse

12 Spørgsmål 15 Hvad er den vigtigste faktor for prognosen ved akut lungeemboli? A: Mængden af trombemateriale i pulmonal arterierne B: Graden af højre ventrikel dysfunktion C: Patientens alder Spørgsmål 16 En 50-årig mand henvender sig pga. 2 ugers hoste. Han hoster med lysegult ekspektorat. Han har følt sig lidt træt i de 2 uger og haft enkelte svedeture om natten. Har ikke målt temperatur. Patienten er eks-ryger, 30 pakkeår, med rygestop 2 år før aktuelle henvendelse. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens hoste? A: Luftvejsinfektion B: lungetumor C: Kronisk obstruktiv lungesygdom

13 Spørgsmål 17 En 48-årig kvinde indlægges pga. vedvarende produktiv hoste, træthed, subfebrilia og et vægttab på omkring 10 kg over 3 måneder. Hun er ryger, 25 cigaretter/dag (30 pakkeår); moderat alkoholoverforbrug (28 genstande om ugen). Indtil for 3 måneder siden ellers rask. Røntgen af thorax viser: Hvad er de to mest relevante differentialdiagnoser? A: Lobær pneumoni/kronisk obstruktiv lungesygdom B: Lungecancer/kronisk obstruktiv lungesygdom C: Lungecancer/tuberkulose

14 Spørgsmål 18 En patient indlægges med KOL exacerbation. Du sætter ham i afdelingens standardbehandling for exacerbation (bronkodilaterende inhalationsbehandling, prednisolon, antibiotika og ilt). Du kaldes til afdelingen 4 timer senere, da patienten er tiltagende sløv. Hvad er vigtigst for dig at konstatere? A: Om han har tiltagende CO2 ophobning. B: Om han har fået for meget beroligende medicin (benzodiazepiner) på grund af angst ifm. dyspnø C: Om han har fået en apoplexi pga. iltmangel

15 Spørgsmål årig mand, der er tidligere rask. Patienten har arbejdet på et stålvalseværk og ryger 15 cigaretter dagligt. Han henvises til vurdering af egen læge idet han gennem de sidste måneder er blevet tiltagende generet af forpustelse ved gang ud af flad vej. Der kan være ledsagende hoste. Ved objektiv undersøgelse intet påfaldende. Thoraxrøntgen: Let emfysematiske lunger. Lungefunktionsundersøgelse: FEV1 = 1.8 l (65%), FVC = 2.8 l (100%), FEV1/FVC = 65% EKG: Hvad er sandsynligvis patients største helbredsmæssige problem nu? A: Kronisk obstruktiv lungesygdom B: Hjertesygdom C: Restriktiv lungefunktionsnedsættelse

16 Spørgsmål 20 En 25 årig ellers rask kvinde, der har dyrket motion på højt plan henvender sig med tiltagende trætbarhed, forpustelse ved trappegang og uroligt hjerte. Hun udredes på Kardiologisk afdeling og får oplyst at hun har en medfødt hjertefejl. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: Atrieseptum defekt B: Coarctatio aortae C: Eisenmengers syndrom

17 Spørgsmål 21 En 70 årig kvinde indlægges akut af egen læge på grund af tiltagende forpustelse og træthed. Det har stået på nogle måneder men er nu taget til og hun har de sidste nætter været generet af åndenød. Der er ikke brystsmerter ved anstrengelse eller hjertebanken. Ryger 10 cigaretter om dagen, har ifølge patientens oplysninger ingen kendt KOL, ikke daglig hoste og opspyt. Er behandlet for hypertension igennem nogle år via e.l.med tablet amlodipin 5 mg *1 og tablet centyl med kaliumklorid 2,5 mg*1 Objektivt er patienten dyspnoisk i hvile og lidt urolig, varm og tør. BT: 170/100 påskyndet puls 126. Tp 37.4, Kutan SaO2 er 94% EKG viser atrieflimmer, venstresidig hypertrofi, normale ST segmenter St.c: Ru systolisk styrke 3 mislyd over hele præcordiet. St.p: krepiterende bilyde basalt på begge sider, ekspiriet er ikke sikkert forlænget, ingen dæmpning. Normal se-kreatinin, CRP let forhøjet = 20(N< 8) normalt leukocyttal = 8 Røntgen af thorax viser ifølge beskrivelsen fra røntgenlægen ingen infiltrater, lidt flade diafragmakupler, øget kartegning, lille pleura eksudat på venstre side. Den bedste første medicinske behandling vil være: A: Furix 40 mg IV eller tablet Furix 40 mg B:Seloken(metroprolol) 5 mg IV eller tablet Metroprololsuccinat 50 mg C:Inhalation Bricanyl 5 mg i nebulisator, eller tablet Bricanyl 5 mg

18 Spørgsmål 22 Patienten er en 67-årig mand der fik diagnosticeret dilateret kardiomyopati for 5 år siden. Ekkokardiografi har tidligere vist EF på 25%. Patienten har for 3 år siden været igennem et medicin-optitrerings-forløb i en hjertesvigtsklinik. Patienten indlægges nu efter 2 ugers tiltagende åndenød og natlig hoste. Medicin: Ramipril 2,5 mg x 2, SeloZok (metoprolol) 50 mg x 1. Objektiv undersøgelse: Hviledyspnøisk, RF 24/min, SAT 92%, BT 100/60, Puls ca. 130/min. St. c. Systolisk mislyd over apex cordis styrke 1-2. St.p. Krepitation på basale ½ del af begge lungebagflader. EKG: Hvilken af følgende behandlinger er i den akutte fase den bedste? A: Øge SeloZok dosis og opstarte acetylsalicylsyre B: Loopdiuretika i.v. og lavmolekylært heparin subcutant C: Digitalisere og øge ACE-hæmmer dosis

19 Spørgsmål årig mand. Han har røget 20 cigaretter daglig siden han var 15 år. Siden 50 års alderen har han haft hoste og opspyt hver morgen. Han går nu til læge, og klager over åndenød ved anstrengelse samt perioder, hvor hosten bliver mere udtalt og opspyttet grønt. Han får stillet diagnosen KOL. Hvad er vigtigste behandling for at undgå et yderligere progressivt lungefunktionstab? A: Glucocorticoid-inhalationsbehandling B: Bronkodilaterende inhalationsbehandling C: Rygestop Spørgsmål 24 Ung mand klager alene over vejrtrækningsbesvær med hoste, piben og hvæsen efter anstrengelse. Peakflowmonitoring påviser mere end 15% fald efter anstrengelse. Hvilken initial behandling bør patienten tilbydes? A: Langtidsvirkende anticholinergikum B: Langtidsvirkende beta-2-agonist C: Korttidsvirkende beta-2-agonist

20 Spørgsmål 25 Hvilken anatomisk struktur er det usandsynligt at beskadige under mitralklap substitution A: Arteria circumflexa B: Højre koronar arterie C: Sinus coronaries

21 Spørgsmål årig ryger indlægges med tiltagende dyspnoe. Der tages rtg af thorax. Hvad viser rtg. af thoraks? A: v.sidig overlapsatelektase B: v. sidig pneumoni C: v.sidig hjerteinkompensation

22 Spørgsmål 27 En 90-årig mand der tidligere i det væsentligste har været rask indlægges med tiltagende åndenød gennem de seneste 2 måneder. Patienten har ingen klager over brystsmerter eller hjertebanken og der har ikke været synkoper. Ved hjertestetoskopi høres en ru systolisk mislyd over hele prækordiet, og 2. hjertelyd er svækket. Lungestetoskopi er med svækkede respirationslyde, ingen sikker krepitation. Røntgen thorax viser hjerteektasi, øget lungekartegning og tegn til venstresidig pleuraansamling. EKG viser tegn til venstresidig hypertrofi og belastning. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer? A: Akut myokardieinfarkt B: Valvulær aortastenose C: Kronisk obstruktiv lungesygdom Spørgsmål 28 En 21-årig kvinde indbringes til skadestuen med pludselig udviklet svær åndenød. Hun er 4 uger tidligere begyndt at tage P-piller. I ambulancen er hun kortvarigt ukontaktbar. Objektivt: Takypnøisk, BT=90/50 mmhg, puls 110/min, SAT 88%, Tp o C St. p.: Ingen sikre bilyde St. c: Påskyndet aktion uden mislyde EKG: Sinustakykardi med højresidig aksedeviation og ST-segment depression i V 1 -V 3 Akut ekkokardiografi: Dilateret højre ventrikel med triduspidal returgradient 45 mmhg CT-skanning: Centrale embolier i begge lunger Diagnosen er akut lungeemboli. Hvilken behandling vil du vælge? A: Akut kirurgisk pulmonal embolektomi B: Lavmolekylært Heparin og antikoagulationsbehandling med Warfarin C: Ufraktioneret Heparin og trombolyse

23 Spørgsmål 29 En 58-årig mand har netop gennemgået CABG x 4 og er kørt til Hjerteopvågningen. To timer senere udvikler patienten ST-elevationer i Ekg'et svarende til forvæggen og der ophænges Nitroglycerin til infusion. Imidlertid forsvinder Ekg-forandringerne ikke og der udkommer en CKMB på 170 (normalt efter CABG under 80). Der er således tegn på iskæmi i forvæggen. Hvad vil du gøre? A: Supplere med betablokkerbehandling B: Køre patienten til KAG mhp. visualisering af grafterne C: Køre patienten direkte tilbage til OP mhp. reoperation Spørgsmål 30 En fuldstændig rask ikke-rygende kvinde på 50 år, der ikke får medicin af nogen art, opsøger efter to dages symptomer egen læge pga. pludselig opstået intensiv, søvnhindrende smerte i pulpa på 2. højre tå, hvor der objektivt ses en svær cyanotisk misfarving. Huden er intakt, og der er god puls i hø. a. femoralis communis, hø. a. tibialis posterior og hø. a. dorsalis pedis. Hvad kan patienten fejle, og hvad bør den praktiserende læge gøre? A: Akut emboli i en digitalarterie er en mulighed. Hun skal henvises akut til karkirurgisk afdeling med henblik på panarteriografi, thrombose- og koagulationsudredning samt AKbehandling B: Akut tilfælde af Mb. Raynaud med begyndende vævstab. Hun bør sættes i behandling med clopidogrel elller lignende og observeres tæt med henblik på henvisning til ortopædkirurg, hvis der udvikler sig en amputationskrævende situation C: Patienten har en akut indsættende non specifik arteritis med risiko for amputation, hvorfor hun skal henvises akut til udredning på rheumatologisk ambulatorium med henblik på behandling

24 Spørgsmål 31 Patienter med lungecancer har ofte en betydelig co-morbiditet, og dette kan have betydning for valg af behandling. Hvad er den hyppigste kontraindikation mod operation? A: Alder B: Kardielle problemer C: Dårlig lungefunktion Spørgsmål 32 Du går stuegang på en ortopædkirurgisk afdeling, hvor en ellers rask mand på 22 år er indlagt med 1. gangs spontan pneumothorax på højre side. Han fik lagt et pleuradræn for ca. 30 timer siden. Rtg. af thorax umiddelbart efter drænanlæggelse viste lunge udfoldet, men rtg. fra d.d. viser at lungen er faldet lidt sammen (progressionen af pneumothoraxen). Hans dræn er tilkoblet sug (15 cm H2O), og det virker korrekt. Han ligger i sengen, og klager over smerter. Hvad gør du? A: Smertedækker ham og får ham mobiliseret B: Øger suget til 20 cm H 2 O C: Ser an til næste dag

25 Spørgsmål årig tidligere rask mand har igennem nogen tid været generet af hoste og har følt sig sløj. Har dog kunnet passet sit job som automekaniker. Ryger 20 cigaretter dagligt. Spiller fodbold på motionsplan. Får en aften kl 23 pludselig brystsmerter. Smertende er lokaliseret i venstre hemithorax og er af jagende karakter - forværres når patienten trækker vejret dybt. Indlægges på hjertemedicinsk afdeling. Normal hjerte- og lunge stetoskopi. Temp 37.8 rectalt. Leucocyttal er let forhøjet med øget antal lymfocytter. CRP 21(Normalt < 8). EKG er normalt. Røntgen af thorax er ligeledes normalt. Troponin T er indenfor normal området. Ekkokardiografi viser normale forhold. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: Akut koronart syndrom B: Pericarditis acuta C: Lungeemboli Spørgsmål 34 En 70 årig ex-ryger med svær iskæmisk kardiomyopati og diabetisk nefropati. Har netop fået konstateret lungekræft i form af planocellulært karcinom i Stadie IA.Vurderes i Performance Status 2. Hvilken behandling vil du tilråde patienten? A: Operation B: Stråleterapi C: Kemoterapi

26 Spørgsmål 35 Ung pige henvises pga. anfaldsvis hoste, åndenød, høj feber, led- og muskelsmerter samt vægttab over de sidste 4 mdr. i forbindelse med at hun muger ud i hestestald. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? A: Mycoplasma infektion B: Astma C: Allergisk alveolitis Spørgsmål 36 En 63 årig mandlig ryger indlægges med brystsmerter, som svinder i hvile. Ekkookardiografi viser normal pumpefunktion, ingen klapsygdom. KAG viser tre-kar sygdom med en svær proximal LAD stenose. Hvilken behandling vil du sige til patienten er den bedste? A: Koronar bypass operation B: Perkutan koronar intervention C: Medicinsk med langtidsvirkende nitroglycerin, betablokker, og evt calcium antagonist

27 Spørgsmål årig kvinde henvist pga tiltagende svær åndenød igennem ½ år. Mangeårig tobaksryger. Varicer på begge UE og for 2 år siden behandlet for højresidig DVT. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1.8 l og FVC 3.0 l. Ekkokardiografi viser dilateret og trykpåvirket højre ventrikel med nedsat pumpefunktion og tricuspidal returgradient 75 mmhg. Hvilken af følgende diagnoser er den mest sandsynlige? A: Kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension B: Pulmonal hypertension sekundær til kronisk obstruktiv lungesygdom C: Ideopatisk pulmonal hypertension Spørgsmål 38 En 70-årig mand indlægges grundet feber med temperatur op til 38,4 C gennem 3-4 uger og træthed. Patienten har ringe appetit og har tabt sig 7 kg i denne periode. Har desuden springende ledsmerter og ledhævelse. For 5 uger siden fik patienten fjernet en kolorektal polyp som var et tubulært adenom med low grade neoplasi. Blodprøver viser forhøjede værdier af CRP og SR. Ved bloddyrkning er der vækst af enterococcus faecalis i 3/4 kolber hvorfor der opstartes relevant antibiotisk behandling. Ved hjertestetoskopi er der hørt en systolisk mislyd over præcordiet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: Infektiøs endokardit B: Malign sygdom C: Bindevævssygdom

28 Spørgsmål 39 Hvordan vil du som første skridt i udredningen undersøge om hoste skyldes astma bronchiale? A: Primært anstrengelsestest B: Primært provokation med kendt allergen C: Primært spirometri med reversibilitetstest Spørgsmål 40 Der er måske tiltagende forekomst af tuberkulose både på nationalt og internationalt plan. WHO anslår, at der er op mod 9 mio. tilfælde af aktiv tuberkulose om året. Mange bliver smittet, men relativt få udvikler sygdommen. Hvor mange i verden vurderes at være smittede med tuberkulose? A: Ca. 10% af verdens befolkning. B: Ca. 30% af verdens befolkning. C: Ca. 2% af verdens befolkning.

29 Spørgsmål årig mand, 30 pakkeår. Hæmopthyse og vægttab. Temperatur Rtg. af thoraks viser højresidig tumor proces. Hvad er næste billeddiagnostiske træk? A: CT skanning af thoraks og øvre abdomen B: Ultralyd skanning af thoraks C: MR skanning af thoraks

30 Spørgsmål årig tidligere rask kvinde med familiær disposition til iskæmisk hjerte sygdom indlægges akut med nyopståede brystsmerter. EKG viser ST-depression i de laterale prækordial afledninger. Nu smertefri. Troponin T er let forhøjet. Hvilken medicinsk behandling vil du initiere? A: acetylsalicylsyre og warfarin B: acetylsalicylsyre og ticagrelor peroralt samt fondaparinux subcutant C: streptokinase

31 Spørgsmål årig mand indlægges efter tilfælde med hurtig hjertebanken og nærbesvimelse. Har ikke tidligere haft episoder med takykardi. Aktuelle episode af 2 timers varighed og ledsaget af sveden, åndenød og trykken i brystet. Patienten har 5 år forinden haft en blodprop i hjertet. I øvrigt tidligere rask. Medicinsk behandling: magnyl 75 mg x 1 og metoprolol 50 mg x 1. Ved ankomsten findes patienten akut påvirket, uklar, svedende og kølig perifert. Påskyndet respiration. BT 75 mmhg systolisk, puls 250/min. Krepitation over begge lunger. Patientens EKG ved ankomsten ses her: Hvad er diagnosen, og hvordan skal patienten behandles? A: Atrieflimren hos patient med tidligere AMI. Der gives Furix og Digoxin intravenøst. B: Ventrikulær takykardi efter tidligere AMI. Patienten behandles med intravenøs indgift af Furix og Cordarone. C: Ventrikulær takykardi efter tidligere AMI. Patienten skal DC kardioverteres akut.

32 Spørgsmål 44 En 78-årig mand, som i 2003 fik foretaget CABG x 3 med anvendelse af LIMA til LAD og vene til CX og RCA, indlægges nu pga. recidiv-angina. Patienten får foretaget fornyet KAG mhp. at undersøge, om grafterne fortsat er åbne. Hvad er sandsynligheden for, at LIMA-graften er åbentstående med et pænt flow? A: 70% B: 50% C: 90% Spørgsmål 45 En 72 årig mand med koronarsygdom CABG opereres med mammaria til LAD og venegrafter til bagvæggen. På 3. dagen efter operationen bliver du som vagthavende tilkaldt fordi han pludselig er blevet skidt tilpas med hjertebanken, svimmelhed, kvalme, og føler sig helt svag i knæene og må lægge sig. På vejen til afdelingen gør du dig dine overvejelser. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: Postoperativ atrieflimren B: Dyb venetrombose med lunge emboli C: Ventrikelflimren

33 Spørgsmål 46 En 70 årig ex-ryger har gennem udredning fået konstateret lunge adenokarcinom i Stadie IA. Patienten er uden væsentlig anden tidligere eller aktuel sygdom og har normal lungefunktion. Vurderes i Performance Status 0. Hvilken behandling vil du tilbyde patienten? A: Kemoterapi B: Operation C: Stråleterapi Spørgsmål 47 Mitralinsufficiens er defineret som ufuldstændig lukning af mitralklappen medførende tilbageløb af blod fra venstre ventrikel til venstre atrium i systole. Mitralinsufficiens kan opdeles i primære typer som skyldes abnormiteter i selve hjerteklapapparatet og sekundære former som oftest skyldes nedsat venstre ventrikel funktion. Behandling af primær mitralinsufficiens afhænger af symptomer og sværhedsgrad samt om der er påvirkning af venstre ventrikels funktion. Hvad er den anbefalede behandling af en 55 årig patient med svær kronisk primær mitralinsufficiens og volumenbelastet venstre ventrikel med EF på 55%? Patienten har lette men sikre symptomer (NYHA II) i form af åndenød ved anstrengelse. A: Operation for mitralinsuffiens enten i form af mitralklapplastik eller indsættelse af proteseklap B: Medicinsk behandling med ACE-hæmmer samt evt. β-blokker C: Diuretisk behandling og følge venstre ventrikels funktion med tæt Ekkokardiografisk kontrol(hver 6. måned)

34 Spørgsmål årig mand, har aldrig røget, henvises pga. tiltagende funktionsdyspnø og tør hoste over de sidste 18 mdr. Ved objektiv undersøgelse er der trommestikfingre, urglasnegle og ved lungestetoskopi er der krepitation på begge bagflader. St.c. er uden mislyde. Der er ingen ankelødemer. Hvilken diagnose er den mest sandsynlige? A: Atrieflimren B: Idiopatisk pulmonal fibrose C: Astma Spørgsmål årig mand henvises pga. tiltagende hoste og åndenød over de sidste 2 år. Han er ex-ryger sv.t 40 pakkeår. Lungefunktion viser FEV1 65% af forventet, FVC 61% af forventet og FEV1/FVC 85%. Røntgen af thorax er upåfaldende. EKG normalt, st.c: ingen mislyde Hvilken undersøgelse skal primært bestilles? A: Bronkoskopi B: Spirometri med reversibilitetstest C: Udvidet lungefunktionsundersøgelse

35 Spørgsmål 50 En 20 årig mand kommer under en bytur i slagsmål og pådrager sig en knivstikslæsion midt på højre femur. Patienten bliver primært behandlet på den lokale skadestue med suturering af huden. Pt. er iøvrigt velbefindende har normal neurovaskulær funktion af benet og er afebril. På 10. dagen henvender pt. sig til egen læge mhp. fjernelse af suturer. Egen læge bemærker en pulserende udfyldning midt på låret. Hvad drejer det sig mest sandsynligt om? A: Pt. har fået en absces på højre lår B: Pt. har udviklet et pseudoaneurisme på højre lår C: Pt. har udviklet et ægte aneurisme svarende til arteria femoralis superficialis Spørgsmål 51 En patient er blevet opereret med koronar bypass. Hvilken medicinsk behandling bør patienten som minimum sættes i? A: Acehæmmer, nitroglycerin, aspirin, calciumantagonist B: Aspirin, statin, betablokker C: AK-behandling, aspirin, statin

36 Spørgsmål årig mand med tidligere AMI og kendt EF på 25%. Patienten følges ambulant i hjertesvigtsklinik og er under optitrering i hjertesvigtsmedicin. Patienten kontakter ambulatoriet mhp. fremskyndet kontrol, idet han har fået mere åndenød og taget 2-3 kg på i vægt gennem den sidste uge. Objektivt: Let dyspnøisk, respirationsfrekvens 20/min, BT 100/60, puls 110/min. St c: Ingen mislyde. St p krepitation bilateralt på basale 1/3 af lungebagfladen. Underekstremiteter: Ingen ødemer. Medicin: Ramipril 5 mg x 2, Carvedilol 12,5 mg x 2, Furix 40 mg x 1. Hvilken medicin-ændring vil du foretage (hvis der kun foretages én ændring)? A: Øge loop-diuretika dosis (Furix) B: Øge ACE-hæmmer dosis (Ramipril) C: Øge betablokker dosis (Carvedilol)

37 Spørgsmål årig mand indbringes til skadestuen lørdag kl efter første-gangs synkopetilfælde i hjemmet. Synkopen opstod uden forudgående symptomer. Patienten har pådraget sig fraktur af venstre underarm samt skramme i panden ved synkopen. Frakturen er behandlet med gipsskinne. Kendt med hypertension. Behandlet med ramipril 10 mg x 1, Centyl m KCl 1 dgl og metoprolol 100 mg x 1. Ved ankomsten findes BT 160/105 mmhg, puls 30/min, temperatur 37,8 o C. Patienten er vågen, klar og orienteret, varm og tør. Patientens EKG vises her: Angiv diagnose og behandlingstiltag A: Akut koronar syndrom. Indlæggelse til monitorering samt opstart af magnyl, clopidogrel og heparin med henblik på akut/subakut KAG. B: AV blok. Seponering af betablokker og udskrivelse til ambulant Holter-monitorering med henblik på stillingtagen til indikation for pacemakerbehandling. C: AV blok. Akut indlæggelse til monitorering og akut pacemaker-behandling.

38 Spørgsmål årig kvinde med nedsat funktionsevne og åndenød i mindst 2 år. Forsøgt behandlet for astma i ½ år uden effekt. Efterhånden tiltagende åndenød og 3 episoder med hæmoptyse. Besvimer kortvarigt under en gåtur med sin mand og indlægges akut. Objektivt: Ingen takypnø i hvile. BT 120/80 mmhg, puls 85/min, SAT 96% St. p.: i.a.; St. c: Regelmæssig aktion med accentueret 2. hjertelyd Abdomen: Let leverforstørrelse; UE: lette ankelødemer Ekkokardiografi: Dilateret og trykpåvirket højre ventrikel med tricuspidal returgradient 70 mmhg. CT af thorax: Ingen tumores, ingen synlige lungeembolier, upåfaldende lungeparenchym. Normal lungefunktionsundersøgelse. Hvilken af følgende diagnoser er den mest sandsynlige? A: Atrie septum defekt B: Behandlingsrefraktær astma C: Ideopatisk pulmonal arteriel hypertension Spørgsmål 55 En 27-årig kvinde henvises på mistanke om astma. Hun har i mange år haft høfeber og har de sidste 6 måneder haft tør hoste. Der findes normal reversibilitetstest, spirometri og peakflow monitorering Hvilken test skal udføres for at påvise astma? A: Mannitol provokation B: NO måling C: Priktest

39 Spørgsmål 56 Fontaine-klassifikationen af patienter med kronisk underekstremitetsiskæmi på atherosklerotisk basis hos ikke diabetiske patienter anvendes overalt i praktisk karkirurgisk virksomhed. Til hvilken gruppe (stadie) henregnes patienter med kritisk iskæmi? A: 2 B: 3 C: 4 Spørgsmål årig kvinde med kronisk bronkitis udvikler pludselige retrosternale brystsmerter. EKG viser inferolateleral ST-elevation og der foretages akut koronarteriografi. Første obtususgren er okkluderet. Man foretager vellykkert primær percutan koronarintervention med stent implantation. Fint resultat med TIMI-3 flow. Øvrige koronar kar er normale. Patienten bliver smertefri og er velbefindende. Ekkokardiografi den efterfølgende dag viser ejection fraktion på 55%, let hypokinesi lateralt. På den 3. indlæggelsesdag bliver patienten pludselig svært dyspnoeisk. Der er fortsat sinus rytme men frekvensen stiger fra 68 til 98. Patienten har svært ved at ligge ned. BT 105/80. Respirations frekvens 20/minut. Let læbecyanose. Hjerte stetoskopi: holostolisk mellemfrekvent styrke 4/6 mislyd over hele præcordiet, maximum over apex med udstråling til venstre axil. Lungestetoskopi: krepitation nedad til på begge lungebagflader. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: reinfarkt B: mitralinsufficiens på grund af papillærmuskel ruptur C: pneumoni

40 Spørgsmål årig mand med kendt allergisk astma indlægges pga. tiltagende åndenød og hoste i 3 dage og faldende peakflow. Ved ankomsten er hans RF 35, hans peakflow er 120 l/min og han saturerer 92% Du tager en arteriepunktur og finder PaO2 8,0 kpa og PaCO2 7,1 kpa. Patienten er urolig og opkørt. Hvad vil du gøre? A: Tilkalde anæstesiologisk assistance, give prednisolonkur og beta-2-agonist B: Give benzodiazepin intravenøst, prednisolonkur og beta-2-agonist C: Give antihistamin, prednisolonkur og beta-2-agonist Spørgsmål 59 En 69-årig kvinde bliver henvist til udredning for kronisk tør hoste. Hosten har stået på i 14 måneder og har været meget generende for patienten. Hun er blevet undersøgt med et røntgenbillede af thorax, som var normalt. Hun har aldrig røget, ellers stort set rask, bortset fra type 2 diabetes. Er i metforminbehandling og får desuden en ACE-hæmmer for blodtrykket. Hvad er det første udrednings tiltag du sætter i gang? A: Bestille en HRCT-scanning af hendes lunger, obs. for bronkiektasier B: Udrede for astma bronkiale med hjemme-peakflow monitorering, hjemmeanstrengelsestest og allergiudredning C: Seponere ACE-hæmmer behandling og indkalde hende til kontrol om 2 mdr

41 Spørgsmål årig kvinde med prednisolonbehandlet sarkoidose har taget 15 kg på i vægt og udviklet diabetes. Når prednisolondosis mindskes under 15 mg bliver hun forpustet og lungefunktionen falder. Hvilken tillægsbehandling skal patienten tilbydes A: Inhalationssteroid B: methotrexat/imurel C: Cyclophosphamid Spørgsmål 61 Du modtager en mand på 70 år i FAM-enheden. Han er tidligere rask, fraset en let/moderat COLD (FEV-1 er ca. 80 % af forventet) røget ca. 40 pakkeår, drikker ca. 25 alkoholiske genstande per uge. Årsagen til indlæggelsen er synkebesvær samt et ikke intenderet vægttab på 10 kg over de sidste 3 mdr. Han har svært ved at synke sin mad. Af undersøgelse har du et EKG som er normalt, Rtg. af thorax: let emfysem, blodprøver: let anæmi med en hgb. på 7.1, ellers i.a. Hvad er det næste, som du vil gøre i diagnostiske øjemed? A: Ekkokardiografi B: CT af thorax og øvre abdomen C: Gastroskopi

42 Spørgsmål 62 Billeddannelsen ved CT bygger på A: røntgenstråler B: lydbølger C: relaxationstider Spørgsmål årig tidligere rask kvinde får foretaget hysterektomi på grund uterus fibromer og intermitterende blødning fra underlivet. Operationen forløber glat men 4 dage efter udvikler patienter tiltagende åndenød og lette bryst smerter. EKG viser sinustakykardi = 110 s.p.m. og let ST depression i V1 og V2. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: lungeemboli B: akut koronar syndrom C: pneumoni

43 Spørgsmål 64 Søren Jensen, 48 år, henvender sig til sin læge på grund af åndenød. Der er ikke nogen familiære dispositioner i familien til lunge- eller hjertesygdom. Søren Jensen er veltrænet og høj og slank. Symptomerne opstod relativt pludseligt i går aftes, og var forbundet med en skarp smerte i venstre side af brystkassen, som sidenhen er taget af. Jager dog når han rejser sig op eller trækker vejret dybt. Op til følt sig helt frisk, ikke følt feber. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: Pneumothorax B: Pneumoni og pleurit C: Akut myokardieinfarkt Spørgsmål 65 Hvad er, af nedennævnte, den hyppigste postoperative komplikation til hjertekirurgi? A: Atrieflagren B: Ventrikelflimren C: Atrieflimren

44 Spørgsmål 66 En 76-årig mand, med COLD igennem mange år (60 pakkeår), perifer arteriosklerose og har gennemgået femoropopliteal bypass på højre side, har nu udviklet svær claudicatio intermittens på venstre underekstremitet. Patienten klager også over brystsmerter (CCSklasse II). Forud for en planlagt karkirurgisk operation i venstre underekstremitet foretages KAG. Denne viser svær hovedstammestenose og kompleks 3-karssygdom i øvrigt. Ved KAG ses også kalk i aorta ascendens. CT-skanning bekræfter mistanken om porcelænsaorta. Karkirurgerne ønsker patienten revaskulariseret i hjertet, inden det karkirurgiske indgreb. Hvilket indgreb er det mest sandsynlige, at patienten skal have foretaget, inden det karkirurgiske indgreb? A: Konventionel CABG B: OPCAB C: PCI

45 Spørgsmål årig medicinstuderende, aldrig ryger, indlægges akut grundet hurtigt indsættende dyspnoe over nogle dage. Patienten er svært træt af situationen, idet hun har travlt med at indrette sin nyerhvervede kælderlejlighed, der omend lidt forfalden, er større end kollegieværelset. Rtg. af thoraks er normalt. Patienten henvises til HRCT Ud fra sygehistorie og HRCT billede hvad er den mest sandsynlige diagnose? A: multiple lungeembolier B: stafylokok infektion med multiple mikroabcesser C: allergisk alveolit

46 Spørgsmål 68 Patienter med atrieflimren har en øget risiko for tromboemboli. Hvordan er strategien for at forebygge tromboemboli hos patienter med atrieflimren? A: Alle patienter med atrieflimren bør tilbydes antikoagulerende behandling med marevan, hvis ikke deres blødningsrisiko er for høj. B: Patienter med atrieflimren skal risikovurderes individuelt (risikoscore omfattende: tidligere tromboemboli, hypertension, hjertesvigt, alder og diabetes) og de patienter der har en høj risiko for tromboemboli tilbydes behandling med magnyl, hvis ikke deres blødningsrisiko er for høj. C: Patienter med atrieflimren skal risikovurderes individuelt (risikoscore omfattende: tidligere tromboemboli, hypertension, hjertesvigt, alder og diabetes) og de patienter der har en høj risiko for tromboemboli tilbydes antikoagulerende behandling med marevan eller dabigatran (eller lignende præparat), hvis ikke deres blødningsrisiko er for høj.

47 Spørgsmål 69 Patienten er en 67-årig mand der fik diagnosticeret dilateret kardiomyopati for 5 år siden. Ekkokardiografi har tidligere vist EF på 25%. Patienten har for 3 år siden været igennem et medicin-optitrerings-forløb i en hjertesvigtsklinik. Patienten indlægges nu efter 2 ugers tiltagende åndenød og natlig hoste. Medicin: Ramipril 2,5 mg x 2, SeloZok (metoprolol) 50 mg x 1. Objektiv undersøgelse: Hviledyspnøisk, RF 24/min, SAT 92%, BT 100/60, Puls ca. 130/min. St. c. Systolisk mislyd over apex cordis styrke 1-2. St.p. Krepitation på basale ½ del af begge lungebagflader. EKG: Blodprøver: CRP 76 mg/l (normal < 8); P-creatinin 120 umol/l; P-Hgb 8,0 mmol/l; Leukocyttal 12 x 10 9 /l; P-Na 128 mmol/l; P-K 2,7 mmol/l. Hvad er det vigtigste fund i patientens EKG? A: Atrieflimren B: Iskæmi, evt. non-stemi C: Sinustakykardi

48 Spørgsmål 70 En 25-årig mand henvender sig til skadestuen pga. pludselig opstået kraftig åndenød og respirationssynkrone smerter i højre thorax. Patienten har haft hoste med gulligt ekspektorat i nogle dage. Han er smertepåvirket, takypnøisk (RF: 28/min), BT 160/95; Puls: 116/min; Saturation 93% uden ilt. St.p: svage respirationslyde. Rtg af thorax viser: Hvad er diagnosen? A: Central højresidig lungetumor B: spontan pneumothorax C: højresidig lobær pneumoni

49 Spørgsmål 71 Du arbejder i almen praksis og din patient, som er en dreng på 12 år har sine forældre med til konsultationen. Han har et udtalt pectus excavatum, og de vil gerne diskutere en eventuel operation med dig. Formålet med en operation for pectus excavatum er primært: A: At bedre stabiliteten af brystkassen B: Kosmetisk at forbedre udseendet af brystkassen C: At nedsætte risikoen for pneumothorax Spørgsmål 72 Hypotension ved sen hjertetamponade (perikardie-effusion) efter hjertekirurgi ledsages ofte af: A: Takykardi og oligouri B: Bradykardi og halsvenestase C: Takykardi og lungeødem

50 Spørgsmål årig kvinde der for et år siden gennemgik klap-operation og CABG og efterfølgende havde EF 30%. Patienten er i NYHA-klasse III. Du ser hende i hjertesvigtsklinikken. Hun fremtræder ved objektiv undersøgelse velkompenseret. BT 120/80, puls 65/min. Hun får følgende medicin: ACE-hæmmer (fuldt optitreret til måldosis = Ramipril 5 mg *2) Betablokker (fuldt optitreret til måldosis = Carvedilol 25 mg * 2) Hvilken medicin-ændring vil du prioritere højest (hvis der kun foretages én ændring)? A: Angiotensin-2 receptor blokker B: Digoxin C: Spironolacton Spørgsmål 74 En 48-årig mand indlægges akut efter 5 dage med hoste, åndenød og feber fornemmelse. Objektivt: Takypnøisk, BT=140/80 mmhg, puls 100/min, SAT 93%, Tp o C St. p.: Dæmpning og let krepitation over nederste halvdel af højre lunge St. c: Påskyndet aktion uden mislyde Biokemi: Leukocytose; D-dimer forhøjet x3 over øverste referenceværdi Hvad er den sandsynligste diagnose? A: Pneumoni B: Akut lungeemboli C: Pneumothorax

51 Spørgsmål 75 En 31-årig mand får ved almindelig sundhedsundersøgelse påvist en kardiel systolisk mislyd. Patienten er asymptomatisk med et normalt funktionsniveau. Ved en efterfølgende ekkokardiografi påvises en svær mitralklap insufficiens (ERO=0.54 cm 2 ) på baggrund af prolaps af bageste mitraflig. Der er en normal hyperdynamisk venstre ventrikelfunktion, venstre ventrikel er moderat dilateret(diastolisk diameter 6,3 cm). Ekg'et viser sinusrytme. Hvilken behandling vil patienten sandsynligvis tilbydes? A: Mitralklap plastik B: Mitralklap substitution med mekanisk klap C: Konservativ behandling med klinisk og Ekkokardiografisk kontrol Spørgsmål årig kvinde med hoste i 3 mdr efter influenza. Hun har både tør hoste og hoste med opspyt. Hendes hoste er hovedsagelig ved og efter anstrengelse, men den kan også komme i andre situationer incl. natligt. Hun har nyseture og kløen i øjnene hvert år i slutningen af april og starten af maj samt i juni og juli måned. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hosten? A: Kronisk sinuitis B: Astma bronchiale C: Langvarig hoste efter infektion

52 Spørgsmål 77 En 16 årig pige bringes til skadestuen af sin far. Under en løbetur i skoven løb de om kap om ad en stejl bakke og herunder faldt pigen helt uvarslet om og var kortvarigt besvimet. Faderen fortæller at der ikke var kramper, og hun vågnede hurtigt op og var frisk igen. Pigen har ikke været besvimet før, og er i meget god form og dyrker konkurrenceidræt og føler sig sund og rask. Der er ikke noget i familien med hjertesygdom, epilepsi eller besvimelser. Klinisk er der normalt blodtryk = 115/70, puls 63 slag per min. Der er normal hjerte og lungestetoskopi. EKG ser ud som nedenfor. Hvad er den mest sandsynlige arbejdsdiagnose? A: Kardiel synkope B: Vasovagal synkope C: Epilepsi

53 Spørgsmål 78 Ung kvinde udvikler rødt kløende udslæt 1 time efter indtagelse af penicillin, som hun har fået i 2 dage. Hun kontakter egen læge dagen efter. Hvilken undersøgelse skal egen læge primært foretage? A: Eosinofil tallet B: Tryptase C: RAST test for penicillin V og G Spørgsmål 79 Hjerteklapsygdom omfatter både klapforsnævring, stenose og klaputæthed, insufficiens samt kombination af både stenose og insufficiens. Hvilken type af operationskrævende hjerteklapfejl er hyppigst i Danmark hos midaldrende og ældre patienter? A: Mitralinsufficiens B: Aortainsufficiens C: Valvulær aortastenose

54 Spørgsmål årig ex-ryger med KOL klager over dyspnø ved påklædning gennem længere tid trods behandling med langtidsvirkende beta-2-agonist og langtidsvirkende anticholinergikum. Han har ikke haft nogle exacerbationer de seneste år. Hans spirometri viser FEV1 36% af forventet, FEV1/FVC 30%. Hvilken behandling skal han tilbydes? A: Rehabilitering B: Inhalationssteroid C: Leukotrien antagonist

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Spørgsmål 1. Spørgsmål 2

Spørgsmål 1. Spørgsmål 2 Spørgsmål 1 Du sidder på lægevagtens visitation og modtager opkald fra en 70-årig mand, der efter at have klippet hæk hele eftermiddagen har fået smerter i brystet. Han er tidligere rask. Smerterne har

Læs mere

Patienten indlægges nu efter 2 ugers tiltagende åndenød og natlig hoste.

Patienten indlægges nu efter 2 ugers tiltagende åndenød og natlig hoste. Spørgsmål 1 Du sidder på lægevagtens visitation og modtager opkald fra en 70-årig mand, der efter at have klippet hæk hele eftermiddagen har fået smerter i brystet. Han er tidligere rask. Smerterne har

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Spørgsmål 1. Spørgsmål 2. Spørgsmål 3. Intro:

Spørgsmål 1. Spørgsmål 2. Spørgsmål 3. Intro: Spørgsmål 1 Du sidder på lægevagtens visitation og modtager opkald fra en 70 årig mand, der efter at have klippet hæk hele eftermiddagen har fået smerter i brystet. Han er tidligere rask. Smerterne har

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

1 Poul Henning Madsen

1 Poul Henning Madsen Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

KOL FOR PRAKSISPERSONALE

KOL FOR PRAKSISPERSONALE KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby Milepæle

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?!

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?! Nårdetersværtats,lle diagnosenastma 3Hvadkansygeplejerskensrollevære? CelestePorsbjerg Overlæge,ph.d.,kliniskforskningslektor LungemedicinskafdelingL,BispebjergHospital 6% 4% 2% 0% Astma enhyppigsygdomidanmark

Læs mere

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Registreringsskema i Hjertesvigt

Registreringsskema i Hjertesvigt Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.

Læs mere

Spørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme

Spørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital Skejby Patientlabel Spørgeskema Afsnit for Kvindesygdomme I forbindelse med din undersøgelse og behandling vil vi bede dig udfylde dette spørgeskema så præcist som muligt og

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Audittens resultater Borgere der har været akut indlagt, men som vurderes at kunne have haft gavn af et subakut udredningsforløb. Potientiel til subakut TIT-udredning Måske I alt

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Relevante vejledninger

Relevante vejledninger Relevante vejledninger Titel Type akut astma akut iltbehandling af voksne Alfa-1 antitrypsin-mangel allergisk alveolitis allergisk bronkopulmonal aspergillose Anlæggelse af pleuradræn Arbejdsbetinget KOL

Læs mere

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Kardiomyopatier + Myokarditis

Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

Uf!i!~!~~ll~!~ U-~ ~clmwvv)

Uf!i!~!~~ll~!~ U-~ ~clmwvv) E 215 Lille label ( Pårørende relationer Pårør. ved, at patienten er indlagt. Må underrettes om tilstand: 1 D Ja D Nej Eget tt.nr. ihjemmet: Andet: dentificeret af:. init.. D Nej enindl.: d init. d init..

Læs mere

N O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud

N O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud N O TAT Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud Formål KL har i samarbejde med PLO, DSAM, Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk. udarbejdet forslag til en IT-understøttet

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

UNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE

UNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE UNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1.Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Den gamle Historie Gurli

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere