FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU"

Transkript

1 FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midtjylland DATO: 5/ LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Karen Kjær Larsen, læge, ph.d.-studerende. Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Bartholins Allé 2, 8000 Århus C Mail: kkl@alm.au.dk Tlf: / PROJEKTANSVARLIG: Karen Kjær Larsen ØVRIGE DELTAGERE (samarbejdspartnere eller tilknytning til forskningsinst. el.lign): Bo Christensen, praktiserende læge, professor, ph.d. Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Mogens Vestergaard, praktiserende læge, lektor, ph.d. Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Jens Søndergaard, praktiserende læge, professor, ph.d. Afdeling for Almen Medicin, Institut for sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTETS TITEL: Hjerterehabilitering i almen praksis. Effekten af fase III rehabilitering hos patienter behandlet for førstegangs akut koronart syndrom. PROJEKTETS (ANSØGNINGENS) EMNE: Efterbehandlingen af patienter med hjertekarsygdom. Samarbejdet mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse. OPDATERING VEDR. TIDLIGERE AFHOLDT PROJEKT (sæt x): NYOPRETTET PROJEKT (sæt x): x FORMÅL: At undersøge effekten af fase III hjerterehabilitering samt forhold af betydning for effekten. Der fokuseres på betydningen af 1) det tværsektorielle samarbejde i rehabiliteringsforløbet, i overgangen mellem sygehus og almen praksis. 2) det tværfaglige samarbejde i primærsektoren mellem almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen. 3) forhold hos patienten og internt i almen praksis. PROJEKTBESKRIVELSE (kort resumé) selve projektbeskrivelsen vedlægges som bilag, der kan linkes til. Årligt rammes danskere af blodprop i hjertet for første gang. Der er videnskabelig dokumentation for at rehabilitering forbedrer prognose og livskvalitet. Hjerterehabilitering

2 omfatter patientuddannelse, psykosocial støtte, fysisk træning, støtte til livsstilsændringer i form af rygestop og kostomlægning, samt medicinsk behandling af risikofaktorer som f.eks. forhøjet blodtryk og kolesterol. Hjerterehabiliteringen inddeles i 3 faser: (I) akut indlæggelse, (II) sygehusbaseret forløb af 8-12 ugers varighed, (III) livslang vedligeholdelse og optimering. Fase III er udlagt til primærsektoren i et samarbejde mellem almen praksis og kommune. Der foreligger ingen systematisk tilgang til hvordan dette håndteres og hvordan man bedst udnytter potentialet i almen praksis samt hvordan tildelingen af nye ansvarsområder for kommuner og regioner efter strukturreformen påvirker rehabiliteringstilbuddene. Projektets formål er derfor at undersøge det tværsektorielle samarbejde i hjerterehabiliteringen, organisatoriske forhold i primærsektoren af betydning for hjerterehabiliteringen, samt effekten af hjerterehabiliteringens fase III. Informationer om de forskellige forhold indhentes via spørgeskemaer udfyldt af patienterne og deres praktiserende læge samt fra diverse registre, f.eks. Danmarks Statistik og Sygesikringsregistret. Via landspatientregistret forventes inkluderet alle førstegangsindlagte patienter med akut koronart syndrom i Region Midtjylland. Det svarer til ca patienter over 12 måneder, og de følges i 12 måneder. Projektet udgår fra Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. EVALUERING (metode og tidsramme samt plan for implementering og formidling): Projektlederen har i forbindelse med forberedelsesfasen i efteråret 2007 udarbejdet protokol, litteraturstudier og påbegyndt udviklingen af det første patientspørgeskema. Iværksættelsen af dataindsamlingen har afventet, at Region Midtjylland pr. 1/1-09 indførte et systematisk tilbud om fase II hjerterehabilitering. I mellemtiden har projektlederen haft klinisk arbejde i hoveduddannelsesforløb i almen medicin og sideløbende færdigudviklet det første patientspørgeskema, som aktuelt er i pilottestning. Databasen oprettes i løbet af april 2009, hvorefter inklusionen og dataindsamlingen begynder. Sideløbende indhentes registerdata, det andet patientspørgeskema og lægespørgeskemaet udvikles. I løbet af år 2011 vil databearbejdning og afrapportering finde sted. START- OG SLUTTIDSPUNKT (evt. forventet): januar 2009 til december 2011 BUDGET ANSØGT BELØB 1 : d.kr BEVILLING (indeværende år og evt. efterfølgende år): ANSØGT MIDLER SPONSERET FRA ANDRE SIDER: BUDGET FORDELT PÅ ÅR: 1. år: , 2. år: , 3. år: TOTALBUDGET: d.kr AFSLUTTENDE RAPPORT/ARTIKEL SENDES TIL DET REGIONALE SEKRETARIAT: Ja SUPPLERENDE OPLYSNINGER: 1. BILAGSFORTEGNELSE: Ansøgning, Projektbeskrivelse og Budget 1 Et udspecificeret budget vedlægges, hvor det er markeret præcist hvilke midler der ansøges om hos KEU.

3

4 ! " #$ # #%! &!

5 '( ))* +, På trods af at mortaliteten af hjertekarsygdom er faldet markant, er hjertekarsygdom fortsat den hyppigste dødsårsag i Europa(1). I Danmark får førstegangs akut koronart syndrom (AKS) årligt og mindst lever med hjertekarsygdom(2). Hjerterehabilitering defineres af WHO som summen af de aktiviteter, der er nødvendige for at påvirke de underliggende sygdomsårsager i gunstig retning, samt sikre patienterne den bedst mulige fysiske, mentale og sociale funktionsevne, så de ved egen indsats kan bevare eller genvinde så normal en funktion i samfundet som muligt (3). Hjerterehabilitering omfatter en række komponenter: patientundervisning, psykosocial støtte, fysisk træning, støtte til livsstilsændringer i form af kostomlægning og rygestop, samt systematisk farmakologisk behandling (4,5), og bør gennemføres i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde(6-8). Hjerterehabilitering inddeles i 3 faser: (I) den akutte fase med umiddelbar stabilisering samt initiering af ovenstående komponenter, (II) et intensivt forløb af 8-12 ugers varighed og (III) livslang opfølgning og vedligeholdelse(9). Fase I hjerterehabilitering ligger udenfor rammerne af dette studie. Der foreligger videnskabelig dokumentation for effekt af fase II hjerterehabilitering i form af nedsat morbiditet og mortalitet samt øget livskvalitet(8,10,11). Der er dokumentation for effekt af flere af enkeltkomponenterne i fase III, f.eks. lipidsænkende behandling. Der foreligger dog ingen videnskabelige undersøgelser, som har vurderet effekten af fase III rehabilitering herunder hvorledes man sikrer implementeringen af fase III i primærsektoren og fastholder patienterne i forbindelse med sektorskiftet. Efter udskrivelsen tilbydes og gennemfører langt fra alle patienter med AKS fase II rehabilitering(8,12). I Danmark gennemfører ca. en tredjedel af patienterne fase II(12). Kun en mindre del af patienterne tager deres hjertemedicin som anbefalet(13,14). Rehabiliteringsfase III er som nævnt defineret ved vedligeholdelse af den forebyggende farmakologiske behandling og de opnåede livsstilsændringer, men da mange af patienterne ikke gennemfører fase II, er der i fase III foruden vedligeholdelse også brug for optimering af behandlingen. På trods af at der ikke foreligger videnskabelige undersøgelser vedrørende almen praksis rolle i fase III hjerterehabilitering, herunder hvordan man sikrer adhærens til rehabiliteringskomponenterne i overgangen mellem sekundær- og primærsektor samt i det videre forløb, og bedst udnytter potentialet i almen praksis, er fase III udlagt til almen praksis. Der mangler således viden om effekten af fase III rehabilitering i almen praksis, herunder hvilke forhold hos patient og sundhedsvæsen der har betydning for effekten

6 '( -*. Formålet med studiet er at analysere effekten af fase III hjerterehabilitering, vurderet ved medicinadhærens, opnåelse af behandlingsmål og psykisk velbefindende, samt at identificere forhold af betydning for effekten af fase III rehabilitering af patienter med AKS. Der fokuseres på analyse af det tværsektorielle samarbejde i overgangen mellem fase II og III, organisatoriske forhold i fase III, samt forhold hos patienter og almen praksis. /0*0-)0/-,0 Projektet baseres på en kohorte af ca patienter udskrevet med diagnosen AKS. Kohorten følges i 12 måneder. -'-*/01Der oprettes en klinisk database omfattende ca førstegangsindlagte patienter med AKS i Danmark. Patienterne inkluderes konsekutivt efter diagnosetidspunkt på baggrund af data fra det Patient Administrative System (PAS) og CPR-registret. Via Landspatientregistret identificeres patienter med aktionsdiagnoserne International Classification of Diseases 10 (ICD-10): I20.0: ustabil angina pectoris og I21.x: akut myokardieinfarkt. Patienter der tidligere har været indlagt under ovenstående ekskluderes. Der påregnes månedlige udkørsler fra registret, hvor patienternes CPR-numre, AKS-diagnoser, vitalstatus, bopæl, civilstatus og lægernes ydernumre identificeres.,/,0*1 Informationer om læge- og patientforhold baseres på spørgeskemadata fra patienter og deres praktiserende læge samt data fra registre. #23*)0#0,/1Patienterne tilsendes spørgeskema 3 og 12 måneder efter udskrivningsdato. De praktiserende læger tilsendes spørgeskema 12 måneder efter udskrivningsdato. I tilfælde af manglende besvarelse udsendes påmindelsesbreve til både patienter og læger. Spørgeskemaer baseres dels på validerede anerkendte skemaer, som f.eks.: Patient Assessment of Chronic Illness Care (PACIC), som måler den patientvurderede støtte til egenomsorg i forbindelse med behandlingen af kronisk hjertesygdom. Short-Form 12, som måler livskvalitet. Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), som måler angst og depression. Der foreligger validerede danske versioner af ovennævnte spørgeskemaer. Dels udarbejdes ad hoc spørgsmål på basis af omfattende litteraturgennemgang og kontakt med relevante ressourcepersoner bl.a. vedrørende hvilke rehabiliteringstilbud patienten har fået tilbudt og gennemført, patientens livsstil, samt lægens behandlingsstrategi i relation til den pågældende patient herunder brug af hjælpepersonale og guidelines, holdninger til farmakologisk behandling samt håndtering af bivirkninger mv. Spørgeskemaer afprøves i pilotstudier med henblik på forståelse og diskriminationsevne. Det undersøges løbende, om registerdata kan erstatte ad hoc spørgsmål. *0)#/0*,/1Data konstrueres for tidspunkterne 3 og 12 måneder efter udskrivningsdato, ud fra bl.a. Sygesikringsregistret (elektronisk siden 1990), som indeholder oplysninger om sygesikringsydelser fra ydere under sygesikringen (alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, diætister, fysioterapeuter)

7 '( Sammen med data fra Landspatientregisteret, som har registreret alle sygehuskontakter (indlæggelse (elektronisk siden 1977), ambulatorie- og skadestuebesøg (elektronisk siden 1995)) med dato, diagnose- og eventuelle procedurekoder, konstrueres data vedrørende patienternes brug af sundhedsvæsenet. Desuden identificeres patienterne via Landspatientregisteret, og der anvendes et komorbiditetsindeks, Charlson index. Patienternes socioøkonomiske og demografiske forhold analyseres ved hjælp af Danmarks Statistik. På Danmarks Statistik forefindes desuden Lægemiddeldatabasen med oplysninger om alle indløste recepter, hvorfra proxies for medicinadhærens (acetylsalicylsyre, betablokker, statin og ACE-hæmmer/AT-IIantagonist) konstrueres. Blodprøvesvar (lipidprofil, metabolisk status) konstrueres via Labka. Fra CPRregistret indhentes eventuelle dødsdatoer og fra Dødsårsagsregisteret (elektronisk siden 1973) dødsårsager. Der foreligger kvalitetssikring og valideringsstudier på flere af ovennævnte registre. 00/.1Som primære effektmål konstrueres data vedrørende; Medicinadhærens (acetylsalicylsyre, clopidogrel, betablokker, statin) Målopnåelse, livsstil (rygestop) Psykisk velbefindende (fravær af angst eller depression) Som sekundære effektmål konstrueres data vedrørende; målopnåelse for øvrige behandlingsmål, evt. død, varighed til event såsom genindlæggelse og genoptagelse af arbejde, patientens livskvalitet og brug af sundhedsvæsenet mv. 2*-0#.1, konstrueres data vedrørende hvilke rehabiliteringstilbud patienten har fået og modtaget i henholdsvis fase II og III. -**0+,0&*01, konstrueres data vedrørende det tværsektorielle samarbejde, det tværfaglige samarbejde i primærsektoren samt forhold hos såvel patient som almen praksis. Tværsektorielle samarbejde: organisatoriske forhold i overgangen mellem sygehus og almen praksis. Tværfaglige samarbejde i primærsektoren: organisatoriske forhold i samarbejdet mellem almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen. Forhold hos patient: tilfredshed med egen læge, patientvurderet støtte til egenomsorg, socioøkonomiske- og demografiske forhold, sygdomskarakteristika, comorbiditet, comedicinering, netværk mv. Forhold ved almen praksis: lægens behandlingsstrategi i relation til den pågældende patient herunder brug af hjælpepersonale (sygeplejerske), kendskab til og brug af guidelines samt håndtering af medicinbivirkninger, interaktioner mellem læge og patient, lægens forventninger til patienten samt lægens egne forhold og praksiskarakteristika. +4#0#/*/0) Spørgeskemaer indscannes i Teleform efter principper, som er velindarbejdet i afdelingen. Statistikprogrammet Stata 10 anvendes. Der analyseres for sammenhænge mellem primære og sekundære effektmål samt procesmål og en række forklarende variable. Der planlægges analyser udført i univariate og multivariate regressionsmodeller, blandt andet cox, poisson og logistisk regression. Endvidere planlægges

8 '( gennemført multilevel modeller. Hvor det er relevant, justeres for clustereffekter. Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet stiller ekspertise indenfor databasemanagement og statistik til rådighed. -*/,-)#00/-+##1 Der forventes næsten komplet registrering af alle nye AKS patienter. Besvarelsesandelen i almen praksis i Danmark er normalt høj (80-90 %). Honorering af de praktiserende lægers udfyldelse af spørgeskemaer forventes at bidrage til en høj responsrate. På baggrund af tidligere studier kan vi forvente at op mod 75 % af patienterne besvarer spørgeskemaerne. Der gennemføres bortfaldsanalyser. 0/#0#20/0* Datatilsynet har meddelt tilladelse til projektets gennemførelse. I første patientspørgeskema spørges patienterne om tilladelse til at indhente yderligere sundhedsfaglige oplysninger, og de bedes bekræfte dette med deres underskrift. Projektet søges anerkendt i Udvalg vedrørende Multipraksisundersøgelser under Dansk Selskab for Almen Medicin og Praktiserende Lægers Organisation. Da projektet er baseret på spørgeskema- og registerundersøgelser, kræver det ikke godkendelse i den Regionale Videnskabsetiske Komité. 20*#20/&0* Projektet afdækker det tværsektorielle samarbejde i rehabiliteringsforløbet, hvordan rehabiliteringen er organiseret i primærsektoren og hvilke af disse forhold der har betydning for effekten af rehabiliteringen. Derved identificeres indsatsområder til at forbedre hjerterehabiliteringen i fase III og i sektorskiftet mellem fase II og III. Denne viden kan danne basis for fremtidige interventioner med henblik på at udvikle og etablere den optimale hjerterehabilitering til gavn for patienten og samfundet. /,#2+ Projektlederen har i forbindelse med forberedelsesfasen i efteråret 2007 udarbejdet protokol, litteraturstudier og påbegyndt udviklingen af det første patientspørgeskema. Iværksættelsen af dataindsamlingen har afventet, at Region Midtjylland pr. 1/1-09 indførte et systematisk tilbud om fase II hjerterehabilitering. I mellemtiden har projektlederen haft klinisk arbejde og sideløbende færdigudviklet det første patientspørgeskema. Det forventes nu at databasen oprettes i løbet af april 2009, hvorefter inklusionen og dataindsamlingen begynder. Sideløbende indhentes registerdata, det andet patientspørgeskema og lægespørgeskemaet udvikles. I løbet af år 2011 vil databearbejdning, afrapportering og udarbejdelse af artikler finde sted

9 '( REFERENCER (1) WHO Regional Offices for Europe. Gaining Health. The European Strategy for the Prevention and Control of Noncommunicable Diseases (2) Hjertestatistik for nye kommuner og regioner. København: Hjerteforeningen; (3) WHO Regional Offices for Europe. Needs and Action Priorities in Cardiac Rehabilitation and Secondary Prevention in Patients with CHD (4) Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen. Rehabilitering og sammenhængende patientforløb for kronisk syge. Inspiration til kommuner, regioner, almen praksis, sygehuse m.fl. : Hjerteforeningen & Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark; (5) Giannuzzi P, Saner H, Bjornstad H, Fioretti P, Mendes M, Cohen-Solal A, et al. Secondary prevention through cardiac rehabilitation: position paper of the Working Group on Cardiac Rehabilitation and Exercise Physiology of the European Society of Cardiology. Eur.Heart J Jul;24(13): (6) Dalal H, Evans PH, Campbell JL. Recent developments in secondary prevention and cardiac rehabilitation after acute myocardial infarction. BMJ 2004 Mar 20;328(7441): (7) EUROASPIRE II Study Group. Lifestyle and risk factor management and use of drug therapies in coronary patients from 15 countries; principal results from EUROASPIRE II Euro Heart Survey Programme. Eur.Heart J Apr;22(7): (8) Ades PA. Cardiac rehabilitation and secondary prevention of coronary heart disease. N.Engl.J.Med Sep 20;345(12): (9) World Health Organization. The World Health Report (10) Oldridge NB, Guyatt GH, Fischer ME, Rimm AA. Cardiac rehabilitation after myocardial infarction. Combined experience of randomized clinical trials. JAMA 1988 Aug 19;260(7): (11) Zwisler A, Madsen M, Konstantin Nissen N. Hjerterehabilitering. en medicinsk teknologivurdering. evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; (12) Zwisler AD, Traeden UI, Videbaek J, Madsend M. Cardiac rehabilitation services in Denmark: still room for expansion. Scand.J.Public Health 2005;33(5): (13) Rasmussen S, Abildstrom SZ, Rasmussen JN, Gislason GH, Schramm TK, Folke F, et al. Hospital variation in use of secondary preventive medicine after discharge for first acute myocardial infarction during Med.Care 2008 Jan;46(1): (14) Gislason GH, Rasmussen JN, Abildstrom SZ, Gadsboll N, Buch P, Friberg J, et al. Long-term compliance with beta-blockers, angiotensin-converting enzyme inhibitors, and statins after acute myocardial infarction. Eur.Heart J May;27(10):

10 Forberedelse 1. år 2. år 3. år I alt Lønudgifter 1/ /1-08 1/ /1-10 1/ /1-11 1/ /1-12 Ph.d.-studerende, klinisk assistent (incl ferie og pension) Statistisk bistand Sekretærbistand Driftsudgifter Dataindsamling Data fra pt. Trykning og forsendelse af 2 spørgeskemaer til patienter, incl reminder Frankeret svarkuvert Data fra praktiserende læger Trykning og forsendelse af 1 spørgeskema vedr patienter, incl reminder Frankeret svarkuvert Honorering til prakt. læger sv.t. 2 moduler (á 120,05 kr.) pr. skema (2.500 skemaer) Registerdata Administration Software (Stata mv.) Hardware Formidling, kurser, kongresser o.lign Ph.d.-studieafgift til Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Litteratur Annum Udgifter Overhead (4%) Udgifter i alt Modtagne bevillinger Hjerteforeningen (forberedelsesstipendium) Praktiserende Lægers Udviklingsfond (PLU) MSD TrygFonden Snedkermester Sophus Jacobsen og hustru Astrid Jacobsens Fond Lykfeldts legat Lægeforeningen, Højmosegårdlegatet Bevilling i alt Restbeløb, som mangler finansiering

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 31/1-2014 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Jannik Falhof Lægerne

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 14.08-17 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm.: Navn: Astrid Bønnelykke

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midt DATO: 14.01.19 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. På vegne af styregruppen

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midt DATO: 22. Oktober 2009 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Grete Moth,

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midt DATO: 30.06.2017 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Styregruppen for Sundhedsstrategisk

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 10.12.08 LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Overlæge Kenneth Kibsgård, Klinisk Socialmedicin,

Læs mere

Dansk register for Akut Koronart Syndrom

Dansk register for Akut Koronart Syndrom Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006 SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Læs mere

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER 17 november 2011 9.00 Registrering, kaffe/te og morgenbrød Dagens program 9.30 Nyt fra Hjerteforeningen Centerleder vest,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Projektets titel...2. Baggrund for projektet...2. Projektets formål & målgruppe...3. Projektets indhold...3

Indholdsfortegnelse. Projektets titel...2. Baggrund for projektet...2. Projektets formål & målgruppe...3. Projektets indhold...3 Hjerteforløb i praksis Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Odsherred Kommune 1.oktober 2009 Indholdsfortegnelse Projektets titel...2 Baggrund for projektet...2 Projektets

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital

Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital Ramune Jacobsen Forskningsendhed for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og frederiksberg Hospital

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Registrering af forskningsprojekter

Registrering af forskningsprojekter Projektnummer: (udfyldes af Økonomi & Plan) Registrering af forskningsprojekter Registreringen skal omfatte alt arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at

Læs mere

Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling

Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Ph.d.-resumé Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Af Karen Kjær Larsen Biografi Forfatter er i hoveduddannelse i almen medicin og ansat ved Sektion for Almen

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Økonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte

Økonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Projektgruppen

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midtjylland DATO: 15. august 2018 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. På vegne

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard, Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital

Læs mere

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 9. september 2010 på Trinity Hotel & Konference Center Jens Albæk Fra 01.05.2010: Projekt-

Læs mere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering 21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

Min mand synes også det har været godt.

Min mand synes også det har været godt. Min mand synes også det har været godt. Pårørende til hjertepatienter har stor glæde ved at deltage i en pårørendegruppe. Det viser erfaringer fra en spørgeskemaundersøgelse i et diplom-afgangsprojekt.

Læs mere

Kort om Hjerteforeningen

Kort om Hjerteforeningen Hjerteforeningen Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 104.000 medlemmer og Danmarks næststørste patientorganisation 7 rådgivningscentre 81 lokalkomiteer, 7 motionskomiteer og 3 patientklubber

Læs mere

HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING

HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER 10 november 2011 Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 50 år i 2012 112.000 medlemmer og Danmarks næststørste

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen den 16. august 2007.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen den 16. august 2007. Borgerrepræsentationen/Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Formand for Regionsrådet Vibeke Storm Rasmussen Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 03-08-2007 Sagsnr. 2007-63744 Dokumentnr.

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard

KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk

Læs mere

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk

Læs mere

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Projekt resume Helle Mätzke Rasmussen, Anders Holsgaard-Larsen, Niels Wisbech Pedersen, Søren Overgaard Engelsk titel Individually defined multidisciplinary interventions for children with cerebral palsy

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Det udgående laboratorium

Det udgående laboratorium Projektbeskrivelse november 2013 Det udgående laboratorium GENERELLE OPLYSNINGER UDARBEJDET af Pierre N. Bouchelouche, led. overlæge Klinisk Biokemisk afd. Køge Sygehus Rasmus Baagland, sundhedschef Køge

Læs mere

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018

Læs mere

HJERTEREHABILITERING I RANDERS-KLYNGEN

HJERTEREHABILITERING I RANDERS-KLYNGEN HJERTEREHABILITERING I RANDERS-KLYNGEN TVÆRSEKTORIELT OG TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE Flow-chart Sikring af at sektorovergangen bliver så god som muligt for borgeren Hotline mellem hospital og kommune Risikostratificering

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Region Midtjylland Regionssekretariatet Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere