FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
|
|
- Rebecca Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midtjylland DATO: 5/ LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Karen Kjær Larsen, læge, ph.d.-studerende. Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Bartholins Allé 2, 8000 Århus C Mail: kkl@alm.au.dk Tlf: / PROJEKTANSVARLIG: Karen Kjær Larsen ØVRIGE DELTAGERE (samarbejdspartnere eller tilknytning til forskningsinst. el.lign): Bo Christensen, praktiserende læge, professor, ph.d. Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Mogens Vestergaard, praktiserende læge, lektor, ph.d. Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Jens Søndergaard, praktiserende læge, professor, ph.d. Afdeling for Almen Medicin, Institut for sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTETS TITEL: Hjerterehabilitering i almen praksis. Effekten af fase III rehabilitering hos patienter behandlet for førstegangs akut koronart syndrom. PROJEKTETS (ANSØGNINGENS) EMNE: Efterbehandlingen af patienter med hjertekarsygdom. Samarbejdet mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse. OPDATERING VEDR. TIDLIGERE AFHOLDT PROJEKT (sæt x): NYOPRETTET PROJEKT (sæt x): x FORMÅL: At undersøge effekten af fase III hjerterehabilitering samt forhold af betydning for effekten. Der fokuseres på betydningen af 1) det tværsektorielle samarbejde i rehabiliteringsforløbet, i overgangen mellem sygehus og almen praksis. 2) det tværfaglige samarbejde i primærsektoren mellem almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen. 3) forhold hos patienten og internt i almen praksis. PROJEKTBESKRIVELSE (kort resumé) selve projektbeskrivelsen vedlægges som bilag, der kan linkes til. Årligt rammes danskere af blodprop i hjertet for første gang. Der er videnskabelig dokumentation for at rehabilitering forbedrer prognose og livskvalitet. Hjerterehabilitering
2 omfatter patientuddannelse, psykosocial støtte, fysisk træning, støtte til livsstilsændringer i form af rygestop og kostomlægning, samt medicinsk behandling af risikofaktorer som f.eks. forhøjet blodtryk og kolesterol. Hjerterehabiliteringen inddeles i 3 faser: (I) akut indlæggelse, (II) sygehusbaseret forløb af 8-12 ugers varighed, (III) livslang vedligeholdelse og optimering. Fase III er udlagt til primærsektoren i et samarbejde mellem almen praksis og kommune. Der foreligger ingen systematisk tilgang til hvordan dette håndteres og hvordan man bedst udnytter potentialet i almen praksis samt hvordan tildelingen af nye ansvarsområder for kommuner og regioner efter strukturreformen påvirker rehabiliteringstilbuddene. Projektets formål er derfor at undersøge det tværsektorielle samarbejde i hjerterehabiliteringen, organisatoriske forhold i primærsektoren af betydning for hjerterehabiliteringen, samt effekten af hjerterehabiliteringens fase III. Informationer om de forskellige forhold indhentes via spørgeskemaer udfyldt af patienterne og deres praktiserende læge samt fra diverse registre, f.eks. Danmarks Statistik og Sygesikringsregistret. Via landspatientregistret forventes inkluderet alle førstegangsindlagte patienter med akut koronart syndrom i Region Midtjylland. Det svarer til ca patienter over 12 måneder, og de følges i 12 måneder. Projektet udgår fra Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. EVALUERING (metode og tidsramme samt plan for implementering og formidling): Projektlederen har i forbindelse med forberedelsesfasen i efteråret 2007 udarbejdet protokol, litteraturstudier og påbegyndt udviklingen af det første patientspørgeskema. Iværksættelsen af dataindsamlingen har afventet, at Region Midtjylland pr. 1/1-09 indførte et systematisk tilbud om fase II hjerterehabilitering. I mellemtiden har projektlederen haft klinisk arbejde i hoveduddannelsesforløb i almen medicin og sideløbende færdigudviklet det første patientspørgeskema, som aktuelt er i pilottestning. Databasen oprettes i løbet af april 2009, hvorefter inklusionen og dataindsamlingen begynder. Sideløbende indhentes registerdata, det andet patientspørgeskema og lægespørgeskemaet udvikles. I løbet af år 2011 vil databearbejdning og afrapportering finde sted. START- OG SLUTTIDSPUNKT (evt. forventet): januar 2009 til december 2011 BUDGET ANSØGT BELØB 1 : d.kr BEVILLING (indeværende år og evt. efterfølgende år): ANSØGT MIDLER SPONSERET FRA ANDRE SIDER: BUDGET FORDELT PÅ ÅR: 1. år: , 2. år: , 3. år: TOTALBUDGET: d.kr AFSLUTTENDE RAPPORT/ARTIKEL SENDES TIL DET REGIONALE SEKRETARIAT: Ja SUPPLERENDE OPLYSNINGER: 1. BILAGSFORTEGNELSE: Ansøgning, Projektbeskrivelse og Budget 1 Et udspecificeret budget vedlægges, hvor det er markeret præcist hvilke midler der ansøges om hos KEU.
3
4 ! " #$ # #%! &!
5 '( ))* +, På trods af at mortaliteten af hjertekarsygdom er faldet markant, er hjertekarsygdom fortsat den hyppigste dødsårsag i Europa(1). I Danmark får førstegangs akut koronart syndrom (AKS) årligt og mindst lever med hjertekarsygdom(2). Hjerterehabilitering defineres af WHO som summen af de aktiviteter, der er nødvendige for at påvirke de underliggende sygdomsårsager i gunstig retning, samt sikre patienterne den bedst mulige fysiske, mentale og sociale funktionsevne, så de ved egen indsats kan bevare eller genvinde så normal en funktion i samfundet som muligt (3). Hjerterehabilitering omfatter en række komponenter: patientundervisning, psykosocial støtte, fysisk træning, støtte til livsstilsændringer i form af kostomlægning og rygestop, samt systematisk farmakologisk behandling (4,5), og bør gennemføres i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde(6-8). Hjerterehabilitering inddeles i 3 faser: (I) den akutte fase med umiddelbar stabilisering samt initiering af ovenstående komponenter, (II) et intensivt forløb af 8-12 ugers varighed og (III) livslang opfølgning og vedligeholdelse(9). Fase I hjerterehabilitering ligger udenfor rammerne af dette studie. Der foreligger videnskabelig dokumentation for effekt af fase II hjerterehabilitering i form af nedsat morbiditet og mortalitet samt øget livskvalitet(8,10,11). Der er dokumentation for effekt af flere af enkeltkomponenterne i fase III, f.eks. lipidsænkende behandling. Der foreligger dog ingen videnskabelige undersøgelser, som har vurderet effekten af fase III rehabilitering herunder hvorledes man sikrer implementeringen af fase III i primærsektoren og fastholder patienterne i forbindelse med sektorskiftet. Efter udskrivelsen tilbydes og gennemfører langt fra alle patienter med AKS fase II rehabilitering(8,12). I Danmark gennemfører ca. en tredjedel af patienterne fase II(12). Kun en mindre del af patienterne tager deres hjertemedicin som anbefalet(13,14). Rehabiliteringsfase III er som nævnt defineret ved vedligeholdelse af den forebyggende farmakologiske behandling og de opnåede livsstilsændringer, men da mange af patienterne ikke gennemfører fase II, er der i fase III foruden vedligeholdelse også brug for optimering af behandlingen. På trods af at der ikke foreligger videnskabelige undersøgelser vedrørende almen praksis rolle i fase III hjerterehabilitering, herunder hvordan man sikrer adhærens til rehabiliteringskomponenterne i overgangen mellem sekundær- og primærsektor samt i det videre forløb, og bedst udnytter potentialet i almen praksis, er fase III udlagt til almen praksis. Der mangler således viden om effekten af fase III rehabilitering i almen praksis, herunder hvilke forhold hos patient og sundhedsvæsen der har betydning for effekten
6 '( -*. Formålet med studiet er at analysere effekten af fase III hjerterehabilitering, vurderet ved medicinadhærens, opnåelse af behandlingsmål og psykisk velbefindende, samt at identificere forhold af betydning for effekten af fase III rehabilitering af patienter med AKS. Der fokuseres på analyse af det tværsektorielle samarbejde i overgangen mellem fase II og III, organisatoriske forhold i fase III, samt forhold hos patienter og almen praksis. /0*0-)0/-,0 Projektet baseres på en kohorte af ca patienter udskrevet med diagnosen AKS. Kohorten følges i 12 måneder. -'-*/01Der oprettes en klinisk database omfattende ca førstegangsindlagte patienter med AKS i Danmark. Patienterne inkluderes konsekutivt efter diagnosetidspunkt på baggrund af data fra det Patient Administrative System (PAS) og CPR-registret. Via Landspatientregistret identificeres patienter med aktionsdiagnoserne International Classification of Diseases 10 (ICD-10): I20.0: ustabil angina pectoris og I21.x: akut myokardieinfarkt. Patienter der tidligere har været indlagt under ovenstående ekskluderes. Der påregnes månedlige udkørsler fra registret, hvor patienternes CPR-numre, AKS-diagnoser, vitalstatus, bopæl, civilstatus og lægernes ydernumre identificeres.,/,0*1 Informationer om læge- og patientforhold baseres på spørgeskemadata fra patienter og deres praktiserende læge samt data fra registre. #23*)0#0,/1Patienterne tilsendes spørgeskema 3 og 12 måneder efter udskrivningsdato. De praktiserende læger tilsendes spørgeskema 12 måneder efter udskrivningsdato. I tilfælde af manglende besvarelse udsendes påmindelsesbreve til både patienter og læger. Spørgeskemaer baseres dels på validerede anerkendte skemaer, som f.eks.: Patient Assessment of Chronic Illness Care (PACIC), som måler den patientvurderede støtte til egenomsorg i forbindelse med behandlingen af kronisk hjertesygdom. Short-Form 12, som måler livskvalitet. Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), som måler angst og depression. Der foreligger validerede danske versioner af ovennævnte spørgeskemaer. Dels udarbejdes ad hoc spørgsmål på basis af omfattende litteraturgennemgang og kontakt med relevante ressourcepersoner bl.a. vedrørende hvilke rehabiliteringstilbud patienten har fået tilbudt og gennemført, patientens livsstil, samt lægens behandlingsstrategi i relation til den pågældende patient herunder brug af hjælpepersonale og guidelines, holdninger til farmakologisk behandling samt håndtering af bivirkninger mv. Spørgeskemaer afprøves i pilotstudier med henblik på forståelse og diskriminationsevne. Det undersøges løbende, om registerdata kan erstatte ad hoc spørgsmål. *0)#/0*,/1Data konstrueres for tidspunkterne 3 og 12 måneder efter udskrivningsdato, ud fra bl.a. Sygesikringsregistret (elektronisk siden 1990), som indeholder oplysninger om sygesikringsydelser fra ydere under sygesikringen (alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, diætister, fysioterapeuter)
7 '( Sammen med data fra Landspatientregisteret, som har registreret alle sygehuskontakter (indlæggelse (elektronisk siden 1977), ambulatorie- og skadestuebesøg (elektronisk siden 1995)) med dato, diagnose- og eventuelle procedurekoder, konstrueres data vedrørende patienternes brug af sundhedsvæsenet. Desuden identificeres patienterne via Landspatientregisteret, og der anvendes et komorbiditetsindeks, Charlson index. Patienternes socioøkonomiske og demografiske forhold analyseres ved hjælp af Danmarks Statistik. På Danmarks Statistik forefindes desuden Lægemiddeldatabasen med oplysninger om alle indløste recepter, hvorfra proxies for medicinadhærens (acetylsalicylsyre, betablokker, statin og ACE-hæmmer/AT-IIantagonist) konstrueres. Blodprøvesvar (lipidprofil, metabolisk status) konstrueres via Labka. Fra CPRregistret indhentes eventuelle dødsdatoer og fra Dødsårsagsregisteret (elektronisk siden 1973) dødsårsager. Der foreligger kvalitetssikring og valideringsstudier på flere af ovennævnte registre. 00/.1Som primære effektmål konstrueres data vedrørende; Medicinadhærens (acetylsalicylsyre, clopidogrel, betablokker, statin) Målopnåelse, livsstil (rygestop) Psykisk velbefindende (fravær af angst eller depression) Som sekundære effektmål konstrueres data vedrørende; målopnåelse for øvrige behandlingsmål, evt. død, varighed til event såsom genindlæggelse og genoptagelse af arbejde, patientens livskvalitet og brug af sundhedsvæsenet mv. 2*-0#.1, konstrueres data vedrørende hvilke rehabiliteringstilbud patienten har fået og modtaget i henholdsvis fase II og III. -**0+,0&*01, konstrueres data vedrørende det tværsektorielle samarbejde, det tværfaglige samarbejde i primærsektoren samt forhold hos såvel patient som almen praksis. Tværsektorielle samarbejde: organisatoriske forhold i overgangen mellem sygehus og almen praksis. Tværfaglige samarbejde i primærsektoren: organisatoriske forhold i samarbejdet mellem almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen. Forhold hos patient: tilfredshed med egen læge, patientvurderet støtte til egenomsorg, socioøkonomiske- og demografiske forhold, sygdomskarakteristika, comorbiditet, comedicinering, netværk mv. Forhold ved almen praksis: lægens behandlingsstrategi i relation til den pågældende patient herunder brug af hjælpepersonale (sygeplejerske), kendskab til og brug af guidelines samt håndtering af medicinbivirkninger, interaktioner mellem læge og patient, lægens forventninger til patienten samt lægens egne forhold og praksiskarakteristika. +4#0#/*/0) Spørgeskemaer indscannes i Teleform efter principper, som er velindarbejdet i afdelingen. Statistikprogrammet Stata 10 anvendes. Der analyseres for sammenhænge mellem primære og sekundære effektmål samt procesmål og en række forklarende variable. Der planlægges analyser udført i univariate og multivariate regressionsmodeller, blandt andet cox, poisson og logistisk regression. Endvidere planlægges
8 '( gennemført multilevel modeller. Hvor det er relevant, justeres for clustereffekter. Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet stiller ekspertise indenfor databasemanagement og statistik til rådighed. -*/,-)#00/-+##1 Der forventes næsten komplet registrering af alle nye AKS patienter. Besvarelsesandelen i almen praksis i Danmark er normalt høj (80-90 %). Honorering af de praktiserende lægers udfyldelse af spørgeskemaer forventes at bidrage til en høj responsrate. På baggrund af tidligere studier kan vi forvente at op mod 75 % af patienterne besvarer spørgeskemaerne. Der gennemføres bortfaldsanalyser. 0/#0#20/0* Datatilsynet har meddelt tilladelse til projektets gennemførelse. I første patientspørgeskema spørges patienterne om tilladelse til at indhente yderligere sundhedsfaglige oplysninger, og de bedes bekræfte dette med deres underskrift. Projektet søges anerkendt i Udvalg vedrørende Multipraksisundersøgelser under Dansk Selskab for Almen Medicin og Praktiserende Lægers Organisation. Da projektet er baseret på spørgeskema- og registerundersøgelser, kræver det ikke godkendelse i den Regionale Videnskabsetiske Komité. 20*#20/&0* Projektet afdækker det tværsektorielle samarbejde i rehabiliteringsforløbet, hvordan rehabiliteringen er organiseret i primærsektoren og hvilke af disse forhold der har betydning for effekten af rehabiliteringen. Derved identificeres indsatsområder til at forbedre hjerterehabiliteringen i fase III og i sektorskiftet mellem fase II og III. Denne viden kan danne basis for fremtidige interventioner med henblik på at udvikle og etablere den optimale hjerterehabilitering til gavn for patienten og samfundet. /,#2+ Projektlederen har i forbindelse med forberedelsesfasen i efteråret 2007 udarbejdet protokol, litteraturstudier og påbegyndt udviklingen af det første patientspørgeskema. Iværksættelsen af dataindsamlingen har afventet, at Region Midtjylland pr. 1/1-09 indførte et systematisk tilbud om fase II hjerterehabilitering. I mellemtiden har projektlederen haft klinisk arbejde og sideløbende færdigudviklet det første patientspørgeskema. Det forventes nu at databasen oprettes i løbet af april 2009, hvorefter inklusionen og dataindsamlingen begynder. Sideløbende indhentes registerdata, det andet patientspørgeskema og lægespørgeskemaet udvikles. I løbet af år 2011 vil databearbejdning, afrapportering og udarbejdelse af artikler finde sted
9 '( REFERENCER (1) WHO Regional Offices for Europe. Gaining Health. The European Strategy for the Prevention and Control of Noncommunicable Diseases (2) Hjertestatistik for nye kommuner og regioner. København: Hjerteforeningen; (3) WHO Regional Offices for Europe. Needs and Action Priorities in Cardiac Rehabilitation and Secondary Prevention in Patients with CHD (4) Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen. Rehabilitering og sammenhængende patientforløb for kronisk syge. Inspiration til kommuner, regioner, almen praksis, sygehuse m.fl. : Hjerteforeningen & Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark; (5) Giannuzzi P, Saner H, Bjornstad H, Fioretti P, Mendes M, Cohen-Solal A, et al. Secondary prevention through cardiac rehabilitation: position paper of the Working Group on Cardiac Rehabilitation and Exercise Physiology of the European Society of Cardiology. Eur.Heart J Jul;24(13): (6) Dalal H, Evans PH, Campbell JL. Recent developments in secondary prevention and cardiac rehabilitation after acute myocardial infarction. BMJ 2004 Mar 20;328(7441): (7) EUROASPIRE II Study Group. Lifestyle and risk factor management and use of drug therapies in coronary patients from 15 countries; principal results from EUROASPIRE II Euro Heart Survey Programme. Eur.Heart J Apr;22(7): (8) Ades PA. Cardiac rehabilitation and secondary prevention of coronary heart disease. N.Engl.J.Med Sep 20;345(12): (9) World Health Organization. The World Health Report (10) Oldridge NB, Guyatt GH, Fischer ME, Rimm AA. Cardiac rehabilitation after myocardial infarction. Combined experience of randomized clinical trials. JAMA 1988 Aug 19;260(7): (11) Zwisler A, Madsen M, Konstantin Nissen N. Hjerterehabilitering. en medicinsk teknologivurdering. evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; (12) Zwisler AD, Traeden UI, Videbaek J, Madsend M. Cardiac rehabilitation services in Denmark: still room for expansion. Scand.J.Public Health 2005;33(5): (13) Rasmussen S, Abildstrom SZ, Rasmussen JN, Gislason GH, Schramm TK, Folke F, et al. Hospital variation in use of secondary preventive medicine after discharge for first acute myocardial infarction during Med.Care 2008 Jan;46(1): (14) Gislason GH, Rasmussen JN, Abildstrom SZ, Gadsboll N, Buch P, Friberg J, et al. Long-term compliance with beta-blockers, angiotensin-converting enzyme inhibitors, and statins after acute myocardial infarction. Eur.Heart J May;27(10):
10 Forberedelse 1. år 2. år 3. år I alt Lønudgifter 1/ /1-08 1/ /1-10 1/ /1-11 1/ /1-12 Ph.d.-studerende, klinisk assistent (incl ferie og pension) Statistisk bistand Sekretærbistand Driftsudgifter Dataindsamling Data fra pt. Trykning og forsendelse af 2 spørgeskemaer til patienter, incl reminder Frankeret svarkuvert Data fra praktiserende læger Trykning og forsendelse af 1 spørgeskema vedr patienter, incl reminder Frankeret svarkuvert Honorering til prakt. læger sv.t. 2 moduler (á 120,05 kr.) pr. skema (2.500 skemaer) Registerdata Administration Software (Stata mv.) Hardware Formidling, kurser, kongresser o.lign Ph.d.-studieafgift til Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Litteratur Annum Udgifter Overhead (4%) Udgifter i alt Modtagne bevillinger Hjerteforeningen (forberedelsesstipendium) Praktiserende Lægers Udviklingsfond (PLU) MSD TrygFonden Snedkermester Sophus Jacobsen og hustru Astrid Jacobsens Fond Lykfeldts legat Lægeforeningen, Højmosegårdlegatet Bevilling i alt Restbeløb, som mangler finansiering
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 31/1-2014 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Jannik Falhof Lægerne
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereBilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb
Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 14.08-17 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm.: Navn: Astrid Bønnelykke
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midt DATO: 14.01.19 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. På vegne af styregruppen
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midt DATO: 22. Oktober 2009 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Grete Moth,
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midt DATO: 30.06.2017 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Styregruppen for Sundhedsstrategisk
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 10.12.08 LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Overlæge Kenneth Kibsgård, Klinisk Socialmedicin,
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereSIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006
SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Læs mereTræning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereHjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER 17 november 2011 9.00 Registrering, kaffe/te og morgenbrød Dagens program 9.30 Nyt fra Hjerteforeningen Centerleder vest,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Projektets titel...2. Baggrund for projektet...2. Projektets formål & målgruppe...3. Projektets indhold...3
Hjerteforløb i praksis Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Odsherred Kommune 1.oktober 2009 Indholdsfortegnelse Projektets titel...2 Baggrund for projektet...2 Projektets
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereUdvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital
Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital Ramune Jacobsen Forskningsendhed for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og frederiksberg Hospital
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereRegistrering af forskningsprojekter
Projektnummer: (udfyldes af Økonomi & Plan) Registrering af forskningsprojekter Registreringen skal omfatte alt arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereDepression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling
Ph.d.-resumé Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Af Karen Kjær Larsen Biografi Forfatter er i hoveduddannelse i almen medicin og ansat ved Sektion for Almen
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereBilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner
Læs mereØkonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte
Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Projektgruppen
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midtjylland DATO: 15. august 2018 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. På vegne
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7
Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereOrganisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering
Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 9. september 2010 på Trinity Hotel & Konference Center Jens Albæk Fra 01.05.2010: Projekt-
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereMin mand synes også det har været godt.
Min mand synes også det har været godt. Pårørende til hjertepatienter har stor glæde ved at deltage i en pårørendegruppe. Det viser erfaringer fra en spørgeskemaundersøgelse i et diplom-afgangsprojekt.
Læs mereKort om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 104.000 medlemmer og Danmarks næststørste patientorganisation 7 rådgivningscentre 81 lokalkomiteer, 7 motionskomiteer og 3 patientklubber
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereHjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER 10 november 2011 Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 50 år i 2012 112.000 medlemmer og Danmarks næststørste
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen den 16. august 2007.
Borgerrepræsentationen/Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Formand for Regionsrådet Vibeke Storm Rasmussen Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 03-08-2007 Sagsnr. 2007-63744 Dokumentnr.
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereKVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed
Læs mereFra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case
Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk
Læs mereEvaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
Læs mereIndividuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese
Projekt resume Helle Mätzke Rasmussen, Anders Holsgaard-Larsen, Niels Wisbech Pedersen, Søren Overgaard Engelsk titel Individually defined multidisciplinary interventions for children with cerebral palsy
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereProjekt opfølgende hjemmebesøg
Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereDet udgående laboratorium
Projektbeskrivelse november 2013 Det udgående laboratorium GENERELLE OPLYSNINGER UDARBEJDET af Pierre N. Bouchelouche, led. overlæge Klinisk Biokemisk afd. Køge Sygehus Rasmus Baagland, sundhedschef Køge
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereHJERTEREHABILITERING I RANDERS-KLYNGEN
HJERTEREHABILITERING I RANDERS-KLYNGEN TVÆRSEKTORIELT OG TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE Flow-chart Sikring af at sektorovergangen bliver så god som muligt for borgeren Hotline mellem hospital og kommune Risikostratificering
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mere