Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam"

Transkript

1 Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

2 Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens

3 I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter Indledning Kausal behandling Evidensbaseret, non-farmakologisk, symptomatisk behandling Evidensbaseret, farmakologisk, symptomatisk behandling

4 Palliation, etymologi Palliatus = med kappe Dys = dårlig Pnø = åndedræt Pati = at lide

5 WHO s definition af den palliative indsats Livstruende sygdom Tværfaglig Fremmer QOL Kan indsættes tidligt Tilbyder symptombehandling Respekterer liv og død Holistisk Støttefunktion for patient og pårørende

6 Dyspnø, inddeling efter stigende sværhedsgrad Funktionsdyspnø Taledyspnø Hviledyspnø Let Moderat Svær/ekstrem

7 Dyspnø, forekomst 50% af palliative cancerpatienter 85% med primær lungecancer Stigende frekvens mod død

8 Dyspnø, årsager Intrapulmonal Ekstrapulmonal

9 Intrapulmonal Tumor Atelektase Pneumoni Fibrose Bronkokonstriktion (struktural/spasmer) Lymfangitis carcinomatosa

10 Pleural Cancer Pleuravæske Pneumothorax

11 Tracheal Kompression Indvækst Recurrensparese

12 Andet Rumopfyldende mediastinalprocesser Rumopfyldende abdominalprocesser Ascites Respirationsmuskelatrofi Arytmi Hjerteinsufficiens Anæmi Lungeemboli

13 Dyspnø, anamnese Efter stigende sværhedsgrad: I hvile Ved tale Ved funktion og ved hvilket niveau Liggende (orto) Hvad giver lindring?

14 Dyspnø, undersøgelser Hvis muligt og indiceret for kausal behandling Objektiv undersøgelse SAT Billeddiagnostik? (Dyrkning) (LFU)

15 Dyspnø, behandling Korriger det mulige = kausal behandling, hvis muligt og indiceret Evidensbaseret, non-farmakologisk, symptomatisk behandling Evidensbaseret, farmakologisk, symptomatisk behandling

16 Korriger det mulige Kausal behandling vurderes i forhold til livslængde og patientønsker

17 Kausal behandling ikke-indiceret Kausal behandling er ikke indiceret hos uafvendeligt døende patienter med restlevetid på timer til få dage Antibiotika? Diuretika?

18 Uafvendeligt døende, kriterier Sengeliggende Indtager (næsten) ikke væske eller føde Indtager ikke medicin p.o. Nedsat/ændret bevidsthed Cave: Infektion/medicin

19 Kausal behandling ofte indiceret, kriterier Længerevarende restlevetid Samtale med patienten (og de pårørende)

20 Tumor, behandling Strålebehandling (Kemoterapi)

21 Pneumoni, behandling Antibiotika (Dyrkning)

22 Fibrose, behandling Steroid?

23 Bronkospasmer/KOL,behandling Vedligeholdelse: Langtidsvirkende β2 stimulator + langtidsvirkende antikolinergikum + inhalationssteroid(symbicort + Spiriva ) Eksacerbation: Korttidsvirkende β2 stimulator + kortidsvirkende antikolinergikum(duovent ) + prednisolon p.o. + antibiotika

24 Lymfangitis carcinomatosa, behandling Steroid (Diuretika) (Bronkodilatatorer) (Kemoterapi)

25 Pleuravæske, behandling Pleuracentese Pleurodese

26 Pneumothorax, behandling Pleuradræn

27 Tracheobronkial kompression/indvækst, behandling Steroid Ekstern strålebehandling Argonbeaming Stent Tracheostomi (Kemoterapi)

28 Recurrensparese, behandling Tracheostomi ved dobbeltsidig stemmebåndsparese Evt. stemmebåndsinjektion ved ensidig parese

29 Mediastinaltumor og cava sup. syndrom, behandling Steroid Ekstern strålebehandling (Kemoterapi)

30 Ascites, behandling Diuretika Ascitestømning

31 Arytmi, behandling Antiarytmika Dog ikke sinustakykardi

32 Hjerteinsufficiens, behandling Diuretika ACE hæmmer/at2 antagonister Betablokker Digoxin

33 Anæmi, behandling Blodtransfusion (EPO)

34 Lungeemboli, behandling AK-behandling

35 Sekretstagnation, behandling Mukolytika Saltvandsinhalationer

36 Evidensbaseret medicin Den samvittighedsfulde, utvetydige og kloge brug af den nuværende, bedste evidens for at træffe beslutninger om patientbehandling I praksis: At integrere klinisk ekspertise med den bedste evidens fra systematisk forskning

37 Evidenshieraki og styrke Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse Ia Systematisk oversigt Randomiseret kontrolleret studie, RTC Kontrolleret ikkerandomiseret studie Kohortestudie Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) Casekontrolstudie Ib IIa IIb III A B C Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv studie Mindre serier Oversigtsartikel Ekspertvurdering Ledende artikel IV D

38 Evidensbaseret palliation generelt (ekstrapoleret fra nonsmåcellet lungecancer) Forbedrer livskvaliteten Forbedrer humøret Øger livslængden

39 Evidensbaseret, symptomatisk, non-farmakologisk behandling

40 Coping strategier Støtte til udvikling og ibrugtagning af copingstrategier bør anvendes (A)

41 Almindelig daglig levevis (ADL) Træning i daglige aktiviteter og brug af hjælpemidler kan anbefales (B, D)

42 Respirationsøvelser Respirationsøvelser kan anvendes (B) Diafragmal respiration Pursed lip breathing PEP-fløjte

43 Guidet afspænding Guidet afspænding og visualisering kan anvendes (A)

44 Massage Massage kan anvendes (D)

45 Lejring Til patientens velbehag Ofte siddende

46 Evidensbaseret, symptomatisk, farmakologisk behandling af dyspnø Uafvendeligt døende Længere restlevetid

47 Sundhedsloven Behandling af uafvendeligt døende 25. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. 26, stk. 3. Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

48 Opioider Opioider bør være første valg. Morfin er det hyppigst undersøgte enten som mikstur p.o. eller injektion s.c. (A) Patienter der er opioid naive: 2,5 5mg pr. dosis Patienter der i forvejen er i opioidbehandling: Beregn smerte p.n. dosis som 1/6 af døgndosis Giv ¼ eller ½ af smerte p.n. dosis som dyspnø p.n. dosis (A)

49 Røde dråber Røde dråber (guttea Morfin 20 mg/ml) kan anvendes til lindring af dyspnø (D) Patienter, der er opioid naive: 3 5 dråber, titreres op til effekt Patienter, der i forvejen er i opioidbehandling: 5 10 dråber, titreres op til effekt 1 dråbe = 1 mg morfin

50 Stigende dyspnø Kan p.n. dosis for dyspnø indregnes i basisbehandling?

51 Tåler ikke morfin Allergi som type 1 reaktion? Behandle bivirkninger til selektiv tolerans Anvende andre opioider og evt. senere prøve morfin igen (krydstolerans)

52 Benzodiazepiner Midazolam kan anvendes som tillæg til opioidbehandling i forsøget på at lindre oplevelsen af svær dyspnø, hvor angst er en komponent (B*) Oxazepam (?) Lorazepam (?)

53 Inhalation Der er ikke evidens for inhaleret opioid (A) Der er ikke evidens for inhaleret furosemid (B*)

54 Steroid Effekten af systemisk behandling med corticosteroider er ikke undersøgt (A)

55 Ilt/atmosfærisk luft Frisk luft, ventilator eller håndholdt vifte bør tilbydes før iltbehandling tilbydes (A) En kold klud, frisk luft, håndholdt vifte eller ventilator kan anvendes til at afkøle n. trigeminus (B*) Ved SAT under 90% samt dyspnø kan patienten tilbydes ilttilskud (D) Efterfølgende bør det vurderes, om patienten oplever effekt af dette (D)

56

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter. Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,

Læs mere

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Jytte Husted Version 1 Kvalitetsansvarlig Lone Riis Gældende fra Ledelsesansvarlig

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundhedslov og straffelov Grænser for patienters ret til selvbestemmelse

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Nye SFI bestilt fra

Nye SFI bestilt fra Nye SFI bestilt fra 25.11.2014-14.01.2015 1. Plejeplan, dyspnø ved uhelbredelig kræft Servicedesk nr. 814192 Indmeldt 22.12.2014 af Lise Simonsen Hvilken afdeling er det til Hvem skal anvende det (roller)

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb Af Bodil Abild Jespersen, Dorte Lange Høst, Anna Weibull, Mette Asbjørn Neergaard Kontakt bodijesp@rm.dk Biografi Overlæge Bodil Abild Jespersen, overlæge Dorte Høst, afdelingslæge Anna Weibull og overlæge

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Dyspnø. Symptombehandling

Dyspnø. Symptombehandling Dyspnø Symptombehandling Dyspnø/åndenød Definition Subjektiv fornemmelse af ikke at kunne få luft nok samt oplevelsen af besværet vejrtrækning. Fornemmelsen skal være ude af proportion med anstrengelsen

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL. Livskvalitetspakken Formål: Formålet med Livskvalitetspakken er at optimere og systematisere behandlingen af nogle af de hyppigste symptomer blandt patienter i specialiseret palliativ behandling. Her igennem

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH Hospice Søholm 1. Version Dato Aug. 2001 Sidste revision Dato 10.03 2009 Næste revision senest, dato okt. 2010 Emne: Dyspnøe Udarbejdet af: Birthe V Andersen Godkendt af: JH Side 1 af 7 DEFINITION: Dyspnø

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Ordination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ

Ordination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ Ordination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ v. Lise Margon Simonsen DASYS Dokumentationskonference 2018 1 Regionshospitalet Randers Udvikling af en IT løsning i MidtEPJ Den eksisterende løsning understøttede

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Præsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation

Præsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation Præsentation af Obstipations-pakken LKT-Palliation Det overordnede formål med LKT At opnå bedst mulig palliativ indsats. Som led i dette er der udarbejdet en række pakker, som bl.a. tilstræber at sikre,

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Klinisk retningslinje fra DMCG-pal (under godkendelse): Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft.

Klinisk retningslinje fra DMCG-pal (under godkendelse): Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft. Klinisk retningslinje fra DMCG-pal (under godkendelse): Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft. Fagligt selskab for palliationssygeplejersker Fysioterapeut Annemarie Salomonsen Det Palliative

Læs mere

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives. SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv

Læs mere

Livet mod døden Workshop 1 Dyspnø. Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker 7. Landskursus Oktober 2013 Hotel Severin, Middelfart

Livet mod døden Workshop 1 Dyspnø. Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker 7. Landskursus Oktober 2013 Hotel Severin, Middelfart Livet mod døden Workshop 1 Dyspnø Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker 7. Landskursus Oktober 2013 Hotel Severin, Middelfart Devastating complication The solution... Evidens Udfordringer: Svært

Læs mere

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

LOVGIVNINGSJUNGLEN I ALMEN PRAKSIS

LOVGIVNINGSJUNGLEN I ALMEN PRAKSIS LOVGIVNINGSJUNGLEN I ALMEN PRAKSIS Underviser: Overlæge, PhD, speciallæge i samfundsmedicin, Jeppe Nørgaard Rasmussen, Styrelsen for Patientsikkerhed Kursusleder: Reservelæge, PhD, Rasmus Leidesdorff Bechshøft

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Evt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110

Evt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110 Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE - CLEARINGHOUSE BILAG XX Bilag 10 Resume Titel Klinisk retningslinje om palliativ sedering for voksne patienter indlagt på en specialiseret palliativ enhed Arbejdsgruppe Denne retningslinje er udarbejdet

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

Dyspnø. hos patienter med kræft. Version 1.1

Dyspnø. hos patienter med kræft. Version 1.1 KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Dyspnø hos patienter med kræft Version 1.1 GODKENDT Faglig godkendelse 1. Maj 2019 (DLCG) Administrativ godkendelse 6. juni 2019 (Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019 Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for behandling og pleje af uhelbredeligt syge kræftpatienter med dyspnø. Dyspnoe OR Dyspnea OR Breathlessness AND Advanced cancer AND Symptom management

Læs mere

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Medicinsk behandling af kvalme og opkastning hos patienter med palliative behov. Patientens helhedssituation vurderes. Man starter ikke væsketerapi

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af

Læs mere

Dialogmøde Kolding den 9 Oktober Orientering om POLST projektet

Dialogmøde Kolding den 9 Oktober Orientering om POLST projektet Dialogmøde Kolding den 9 Oktober 2018 Orientering om POLST projektet Hvad er POLST? Landsdækkende undersøgelse der skal afprøve et dokument, der skal sikre patienter og plejehjemsbeboeres ønsker om behandling

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor?

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Reservelæge Jonas Sørensen Forskerdag i Palliationsnetværket 8. November 2011 Min baggrund Kandidat fra Københavns Universitet 2008

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden

Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden 1 Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden - Arresødal Hospice, - Diakonissestiftelsens Hospice, - Sankt Lukas Hospice, - Søndergaard Hospice. modtager nu kun elektroniske

Læs mere

Den døende patient Lægedage

Den døende patient Lægedage Velkommen til Den døende patient Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning 1. Indledning: Hændelser indenfor sygehusvæsenet har tydeliggjort behovet for en vejledning til sundhedspersoner

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere