Pro. Sabeldans & Udstillingsbilleder DR SymfoniOrkestret Dirigent: Kirill Karabits Solist: Karen Gomyo, violin. Torsdag 1. december kl. 19.

Transkript

1 11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 1. december kl Sabeldans & Udstillingsbilleder DR SymfoniOrkestret Dirigent: Kirill Karabits Solist: Karen Gomyo, violin Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 1. december 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Kirill Karabits Solist: Karen Gomyo, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 4/12 kl på P2 KLAS- SISK (DAB) Aram Khatjaturjan ( ) Fra balletmusikken til Gajane ( ) Venners dans Tæppevævernes scene Lezginka Uzundara Sabeldans Varighed: ca. 13 Dmitrij Sjostakovitj ( ) Violinkoncert nr. 1, a-mol, op. 99 ( ) I. Nocturne: Moderato II. Scherzo: Allegro III. Passacaglia: Andante Cadenza IV. Burlesque: Allegro con brio Presto Varighed: ca. 39 Pause: ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: I Venneforeningens bod i foyeren er der mulighed for at snakke med musikere fra orkestret og købe de seneste cd-udgivelser Modest Musorgskij ( ) Udstillingsbilleder (1874), instrumenteret af Maurice Ravel (1922) Nr. 1. Gnomus Nr. 2. Det gamle slot Nr. 3. Tuilerierne Nr. 4. Bydlo Nr. 5. Kyllingernes dans i æggeskallerne Nr. 6. Samuel Goldenberg og Schmuyle Nr. 7. Limoges Nr. 8. Katakomberne Cum mortuis in lingua mortua Nr. 9. Baba Yagas hytte på hønsefødder Nr. 10. Den store port i Kiev Varighed: ca. 30 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Claus Due Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

3 Værker Koncerthuset 2011/12 3 Sabeldans er et af de helt store klassiske hits. Men hvor kommer Sabeldansen fra og hvem er det, der danser? Aram Khatjaturjan: Suite fra Gajane Af Jens Cornelius Der findes forskellige suiter med musikken fra "Gajane", men til koncerten i aften har dirigenten Kirill Karabits selv udvalgt fem satser fra balletten. Man skal forestille sig en flok unge, temperamentsfulde mænd i Armenien, der danser en krigerdans, mens de fægter med deres sværd. Musikken dertil er skrevet af armeneren Aram Khatjaturjan, som var en af Sovjetunionens kendte komponister i første del af 1900-tallet. Som mange andre sovjetkunstnere blev Khatjaturjan kammeratligt opfordret til at dyrke folklore i sin musik. Dels for at vise den etniske mangfoldighed i Sovjetunionen, og dels fordi folkemusik blev betragtet som et værn mod den værste modernisme. Hans kendte Sabeldans stammer fra balletten Gajane, der er et godt eksempel på sovjetmusik med folklorekulør. Musikken er simpelthen forrygende effektiv og underholdende. Khatjaturjan har masser af melodier i ærmet, og han formår at oversætte den eksotiske stil til klassiske rammer. Ved at orkestrere på usædvanlige og ret støjende måder giver han fornemmelse af den vildskab, han kendte fra armensk folkemusik. Gajane havde premiere i 1942, da krigen så sortest ud for Sovjetunionen. Den berømte Kirov Ballet var blevet evakueret, så derfor blev musikken transmitteret fra byen Perm. Den slags nationale radiosendinger havde en meget stærk propagandaeffekt og spredte budskabet om, at Sovjetunionen stadig var modstandsdygtigt. Khatjaturjan modtog den ypperste pris for sin ballet: Stalin Prisen. Balletten handler om den unge bomuldsplukker Gajane, der arbejder på et landbrugskollektiv, en såkaldt kolkhoz. Hun er gift med den fordrukne og usolidariske Giko, som involverer sig med en flok smuglere. Giko stikker af, og under sin desperate flugt sætter han ild til kolkhozens lade og angriber Gajane med en kniv. Slutningen er naturligvis god: En heltemodig grænseofficer fanger Giko og tager sig af den sårede Gajane. De to bliver forelskede og i sidste akt holdes der bryllup på kolkhozen. Et af optrinene til festen er de unge mænds forrygende Sabeldans.

4 Værker Koncerthuset 2011/12 4 Dmitrij Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1 Da Sjostakovitj i 1947 mødte David Oistrakh, Sovjetunionens førende violinist, blev han så fascineret af Oistrakhs musikalske evner, at han gik i gang med at skrive en violinkoncert til ham. Kort tid senere blev Sjostakovitj sammen med Khatjaturjan, Prokofjev og andre sovjetkomponister offentligt fordømt for at lave musik, der var en kunstnerisk trussel mod staten. På Stalins tid var den slags anklager livsfarlige at blive udsat for. Sjostakovitj måtte lægge sin nye, udfordrende violinkoncert i skrivebordsskuffen og gemme den til bedre tider. Først efter Stalins død i 1953 turde han tage violinkoncerten frem igen, og David Oistrakh uropførte den i Den blev en overvældende succes hos publikum. Et symbol på, at det nu var muligt at tale friere om de tragedier og katastrofer, man havde været igennem under Stalins tyranni. Sjostakotivjs 'hemmelige' logo, tonerne D-Es-C-H, bruger han også i andre værker fra tiden efter Stalin, bl.a. 10. Symfoni fra Publikum var ikke i tvivl om, at den knugende og resignerede 1. sats handlede om diktaturets undertrykkelse. Et andet af budskaberne i violinkoncerten er en solidaritetserklæring med de sovjetiske jøder, som Stalin underkuede voldsomt. David Oistrakh var en af Sovjetunionens kendte jøder, og Sjostakovitj solidariserer sig med ham ved at bruge sine forbogstaver D.SCH. (tonerne D-Es-C-H) som et motiv i 2. sats. Mens Oistrakh spiller den desperate solostemme, der lyder som forvrængede jødiske spillemandsmelodier, stiller Sjostakovitj sig dermed symbolsk ved hans side. 3. sats er en passacaglia, dvs. et stykke hvor basstemmen går i ring. Over bastemaet bygger Sjostakovitj ni variationer. Det vokser til en monumental, dyster sats, der til slut fordamper, som om de medvirkende har brugt sig helt op. Men uden pause følger så violinkoncertens solokadence, der i praksis er en hel sats for solisten alene. Det er et af violinlitteraturens mest blottede øjeblikke, hvor hovedpersonen lader den sidste maske falde. Hvad kan man tilføje efter så forpint en passage? Sjostakovitj vælger den galgenhumoristiske løsning og lader den 'festlige' sidste sats beskrive menneskets vanvittige virkelighed. Livets tumult fortsætter, ligegyldigt hvad en desillusioneret sjæl ellers måtte have brug for.

5 Værker Koncerthuset 2011/12 5 Modest Musorgskij: Udstillingsbilleder Musorgskij døde dybt alkoholiseret syv år efter "Udstillingsbilleder". Bortset fra operaen "Boris Godunov" fik han faktisk ikke fuldendt mange andre større værker. Musorgskij fik sin geniale idé til Udstillingsbilleder, da man arrangerede en mindeudstilling med maleren Viktor Hartmanns billeder. Hartmann havde været en god bekendt af Musorgskij. Nu blev han beæret med et storslået musikværk, inspireret af hans billeder. Som rød tråd gennem maleriudstillingen bruger Musorgskij en sats, han kalder. Den gåtur mellem de forskellige billeder vender tilbage flere gange som pusterum mellem de stærke indtryk fra udstillingen. Musorgskijs værk er nemlig en intens kavalkade, hvor billederne nærmest vælter ind over hinanden et kig ind i Musorgskijs hjerne, mens han lader fantasien digte videre. Nogle af Hartmanns billeder er bevaret i dag, og af dem kan man se, at Musorgskijs fantasi var langt stærkere end Hartmanns. Satsen Gnomus er hos Musorgskij en grotesk beskrivelse af en uhyggeligt forkrøblet dværg. Hos Hartmann var det blot en tegning af en pudsig nøddeknækker! Samuel Goldenberg og Schmuyle er hos Musorgskij et møde mellem to jøder, den ene stolt, den anden underdanig og tiggende. Hos Hartmann er det to små billeder, der ikke har noget med hinanden at gøre. Endnu et eksempel er Baba Yagas hytte på hønsefødder. Viktor Hartmann brugte denne titel til en tegning af et standur(!), hvor imod Musorgskij laver et voldsomt portræt af heksens utilregnelige vildskab. Nogle af billederne er fra russisk folklore, mens andre stammer fra Hartmanns rejser til Frankrig og Italien, fx Det gamle slot, Tuilerierne og Limoges. Endnu en fransk scene er Katakomberne, de uhyggelige massegrave i Paris undergrund. Satsen glider over i Cum mortuis in lingua mortua (Med de døde på et dødt sprog). Musorgskij skrev sine Udstillingsbilleder som et meget uortodokst værk for klaver i Samme kantede brutalitet finder man ikke i Ravels orkesterudgave, som blev lavet i 1922 på bestilling af dirigenten Sergej Koussevitskij. Ravel giver musikken en farverigdom og elegance, som er helt mageløs, og det er orkesterudgaven, der har gjort Musorgskijs værk verdensberømt. Men hvis man kun kender Udstillingsbilleder for orkester, så prøv en anden gang at høre Musorgskijs vilde, grovkornede original.

6 Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Kirill Karabits Måske nogen kan huske en meget ung deltager, som stillede op til DRs Malko Konkurrence i Han talte ikke rigtig noget fremmedsprog, og hans teknik svarede endnu ikke helt til det, han havde på hjerte men det musikalske talent var kæmpestort. Den unge dirigent var Kirill Karabits fra Ukraine. Og han er i dag rykket højt op på listen over de mest efterspurgte i verden. Kirill Karabits Født 1976 i Kiev Uddannet i Kiev, Stuttgart og Wien Chefdirigent for Bournemouth Symfoniorekster Koncerten i aften bliver første gang, han dirigerer DR Symfoni- Orkestret siden han vandt en særlig talentpris ved DRs Malko Konkurrence i Karabits fik en særlig talentpris ved Malko Konkurrencen. Derefter hørte det danske publikum ikke mere til ham indtil han en dag igen befandt sig i Radiohusets Koncertsal, denne gang som assistent for den berømte dirigent Ivan Fischer og hans Budepest Festival Orkester. I dag er Kirill Karabits chefdirigent for det engelske Bournemouth Symfoniorkester. Det blev han udpeget til i 2007, og i Bournemouth er man så begejstrede, at man for nylig forlængede kontrakten med Karabits indtil Han er nemlig et navn, andre orkestre også gerne vil have fingre i. Kirill Karabits er født i en musikalsk familie i Kiev. Hans far var komponist, og selv begyndte han tidligt at uddanne sig som pianist. 13 år gammel skiftede han retning, fordi han ville være dirigent, og som 19-årig gav han sin første store orkesterkoncert. Derefter studerede han i fem år på Wiens Musikhochschule og blev assisterende dirigent for Det franske Radiosymfoniorkester. På plademærket Onyx er Kirill Karabits i gang med at indspille en serie russiske og sovjetiske værker. Den første cd var med musik af Khatjaturjan, bl.a. balletten Gajane. Netop udkommet er Musorgskijs Udstillingsbilleder, og Karabits næste projekt er de syv symfonier af Prokofjev.

7 Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Karen Gomyo Den unge canadiske violinist Karen Gomyo er et stort navn i Nordamerika, og i aften kan det danske publikum møde hende for første gang. Hun er af japansk-canadisk afstamning, født i Tokyo og opvokset i Montreal, det fransktalende Canadas hovedstad. 11 år gammel blev hun optaget på den verdensberømte Juilliard School of Music i New York, hvor hun blev elev hos Dorothy DeLay et af violinverdenens inside-navne, som var lærer for bl.a. Gil Shaham, Midori og Sarah Chang. Karen Gomyo Født 1981 i Tokyo, opvokset i Montreal og New York Har været solist hos alle de store nordamerikanske symfoniorkestre Hun har tidligere spillet Sjostakovitjs store Violinkoncert nr. 1 sammen med aftenens dirigent Kirill Karabits. Som bare 15-årig begyndte Karen Gomyo en professionel karriere, og hun har siden da optrådt med alle de store nordamerikanske orkestre. Hun har efterhånden også spillet en del europæiske koncerter, bl.a. i England, Frankrig, Norge og Sverige. Siden hun var 19, har hendes koncerter været spillet på en kostbar Stradivarius-violin, som en anonym beundrer donerede til hende. Karen Gomyo har base i New York, men er så travl en musiker, at hun stort set aldrig er hjemme. Lige nu er hun i gang med en længere turné rundt i Europa, og derefter går turen til en række amerikanske orkestre. Til næste år planlægger hun at bruge en god del af sin tid på en af sine store interesser: den argentinske tangokomponist Astor Piazzolla, hvis intense musik hun skal spille sammen med en håndplukket gruppe tangomusikere.

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset