SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014

Transkript

1 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 Et nærbillede af den operationelle servicesektor > Selvom der siden 2010 er kommet færre ansatte i hele erhvervslivet, har servicebranchen haft en pænt stigende beskæftigelse. I havde servicebranchen hele flere privatansatte sammenlignet med bare tre år tidligere. Som følge af at servicebranchen de seneste år har oplevet pæne forbedringer af omsætningen, har branchen i modsætningen til det øvrige erhvervsliv forøget beskæftigelsen siden I hele erhvervslivet har beskæftigelsen siden 2010 været fastfrosset på omkring 8 pct. under niveauet fra lige inden krisen et fald på ca privatansatte. Servicebranchen beskæftiger i dag flere, end den gjorde før krisens udbrud. I havde branchen godt privatansatte ca. 2 pct. flere end i Denne vækst kan forklares med, at både private virksomheder og offentlige aktører nu i højere grad anvender outsourcing af servicefunktioner for at opnå højere kvalitet eller billigere service. 3 Forord 4 Den økonomiske situation 4 Aftagende omsætning siden juni 5 Servicebranchen har positive forventninger til omsætningen 6 Beskæftigelse 7 Positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 8 Branchens økonomiske sundhedstilstand 10 Branchens nøgletal 11 Stigning i andelen af konkurser 12 De konkursramte er primært yngre virksomheder 13 Strukturelle nøgletal 13 Få meget store og rigtig mange mindre virksomheder 14 Alderssammensætningen i servicebranchen 15 Flest ansatte har ingen erhvervsfaglig uddannelse 16 Servicebranchen integrerer stadig flere indvandrere 17 Om publikationen Servicebranchen har forbedret beskæftigelsen siden 2010 Indeks 2009 = < Privatansatte i alle brancher Privatansatte i servicebranchen Note : Den operationelle servicebranche ekskl. offentlige serviceerhverv. Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

2 SIDE 3 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE FORORD Sammenlignet med mange andre brancher har servicebranchen hurtigere lagt den internationale økonomiske krise bag sig. Branchens omsætning var allerede i midten af 2010 tilbage på niveauet fra før krisen og har siden været stigende. I første kvartal 2014 havde branchen en samlet omsætning, der lå cirka 15 procent højere, end under krisen fem år tidligere. Væksten har næsten været dobbelt så stor, som den erhvervslivet samlet set har oplevet. Samtidig fortsætter servicevirksomhederne med at have positive forventninger til udviklingen i branchens omsætning. I servicebranchen dækker den overordnede vækst over store variationer i de forskellige underbrancher. Vikarbranchen oplevede et meget stort fald i omsætningen under krisen, men har siden 2010 haft høje årlige vækstrater. Derimod har erhvervsvaskeribranchen haft en stabil omsætning, der fra 2009 til 2014 ikke har gennemgået de store udsving. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har fra 2009 til haft høje vækstrater, der i løbet af de seneste to år har stabiliseret sig på et højere niveau end før krisen. Servicebranchen har de seneste år oplevet store udsving i beskæftigelsen. I 2010 oplevede branchen et stort fald som følge af krisen. Grundet flere år med pæne vækstrater har beskæftigelsen dog forbedret sig betydeligt særligt i og og er nu højere end før krisen. Med Servicebranchens Årsrapport 2014 vil DI Service præsentere et samlet overblik over de seneste års udvikling i branchens økonomiske nøgletal, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal. Den operationelle servicebranche omfatter områderne renhold- og vedligeholdelsesservice, forretningsservice, industriservice, sikkerheds- og beredskabsservice samt sundheds- og plejeservice og er defineret på baggrund af udvalgte DB07-branchekoder fra Danmarks Statistik. For en nærmere beskrivelse af definitionerne henvises til afsnittet Om publikationen bagerst i årsrapporten. God læselyst! København, maj 2014 Mette Rose Skaksen Branchedirektør, DI Service

3 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 SIDE 4 DEN ØKONOMISKE SITUATION OMSÆTNING I 2009 var omsætningen i den operationelle servicebranche kraftigt præget af finanskrisen, der ramte landet i efteråret Branchens omsætning oplevede i lighed med det øvrige erhvervsliv et fortsat fald i omsætningen i løbet af I 2010 vendte denne udvikling, og frem til har branchen haft en støt stigning i sin samlede omsætning. Denne procentvise forøgelse har været højere end stigningen i det samlede erhvervslivs omsætning. I forhold til udgangspunktet i 2009 har branchen ved indgangen til fået forøget sin omsætning med ca. 15 pct. Væksten i den operationelle servicebranche dækker over store variationer i de forskellige delbrancher. Vikarbranchen oplevede et meget stort fald under krisen, men har siden 2010 haft høje årlige vækstrater. Til sammenligning har erhvervsvaskeribranchen haft en stabil omsætning, der fra 2009 til 2014 ikke har gennemgået de store udsving. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har fra 2009 til haft høje vækstrater. I og har omsætningen dog stabiliseret sig på et niveau, der er godt 10 pct. højere end niveauet fra begyndelsen af Billedet af en generel bedring i omsætningen for den operationelle servicebranche bekræftes af DI s virksomhedspanel, hvor servicevirksomhederne siden 4. kvartal 2009 har angivet positive forventninger til omsætningen i det kommende kvartal. AFTAGENDE OMSÆTNING SIDEN JUNI På trods af krisen, der satte ind i 2008, opnåede den operationelle servicebranche dette år samlet set en særdeles høj indenlandsk omsætning. Fra dette højdepunkt oplevede branchen grundet finanskrisen generelt et markant dyk i 2009, og med en samlet omsætning på 52 mia. kr. nåede branchen dette år bunden. Fra midten af 2009 begyndte servicebranchens omsætning så småt at stige igen. I begyndelsen var denne stigning båret af en øget udenlandsk omsætning. Branchens indenlandske omsætning fortsatte derimod med at falde frem til november Den indenlandske omsætning i servicebranchen begyndte for alvor at stige fra starten af 2010, hvorefter den har haft afgørende betydning for udviklingen i branchens samlede omsætning. Skuffende udvikling i omsætningen i sidste halvår af Indenlandsk omsætning i alt, månedsvis gengivelse af sæsonkorrigeret årsniveau, 3 mdr. gns. Indeks 2009 = < Den operationelle Servicebranche Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DIberegninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

4 SIDE 5 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE Fra starten af 2010 har den operationelle servicebranche haft en pæn fremgang i branchens indenlandske omsætning, der i juni toppede med næsten 17 pct. over niveauet fra Med en høj vækst i har blandt andet vikarbranchen været med til at trække hele servicebranchens omsætning op. Specielt væksten i den indenlandske omsætning i første halvår har været medvirkende til, at servicebranchen over hele perioden har haft en større procentvis forøgelse af omsætningen end det øvrige danske erhvervsliv. Trods et mindre fald i sidste halvår har den operationelle servicebranche med de seneste tal fra januar 2014 i alt oplevet en vækst på 15 pct. fra niveauet primo Det er næsten 7 procentpoint mere end alle brancher samlet set. I opnåede den operationelle servicebranche i alt en indenlandsk omsætning på knap 61 mia. kr. SERVICEBRANCHEN HAR POSITIVE FORVENTNINGER TIL OMSÆTNINGEN Med en betydelig vækst i omsætningen allerede fra starten af 2010 begyndte servicebranchens omsætning relativt hurtigt at rette sig oven på krisen. I forhold til mange andre brancher kom optimis DI s konjunkturindikator Beskæftigelsesvægtede nettotal af vurderingerne til det kommende kvartal i forhold til samme kvartal året før 1,0 0,5 < DI Service omsætning DI omsætning 0,0-0,5-1, Note: Konjunkturindikatoren er et beskæftigelsesvægtet gennemsnit af nettotallene (besvarelserne tildeles point fra -1 til 1 afhængig af vækstudsigterne) for hhv. omsætning, indtjening og beskæftigelse. Indikatoren kan svinge fra 1 til -1, hvor negative værdier signalerer tilbagegang. Kilde : DI s virksomhedspanel

5 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 SIDE 6 Servicebranchen har forbedret beskæftigelsen siden 2010 Udviklingen i beskæftigelsen Indeks 2009 = < Privatansatte i alle brancher Privatansatte i servicebranchen Note: Den operationelle servicebranche ekskl. offentlige serviceerhverv Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen) men da også hurtigt tilbage i servicebranchen. Allerede fra 4. kvartal 2009 begyndte servicebranchen at få positive forventninger til den fremtidige udvikling i omsætningen. Til sammenligning har det øvrige erhvervsliv først haft tilsvarende positive forventninger siden 1. kvartal I lighed med det øvrige erhvervsliv har servicebranchens vurderinger af udviklingen til omsætningen i løbet af og frem til 1. kvartal 2014 gradvist været stigende. Samtidig har servicebranchen i denne periode haft et mere positivt syn på udviklingen i omsætningen end de andre brancher i DI. Dette falder også sammen med, at servicebranchen har haft en relativ større stigning i den indenlandske efterspørgsel siden begyndelsen af. BESKÆFTIGELSE Den operationelle servicebranche oplevede en stor forøgelse af beskæftigelsen under opsvinget fra 2001 til Denne stigning var markant højere i servicebranchen end for det øvrige erhvervsliv. Forklaringen herpå er, at det i denne periode gradvist er blevet mere udbredt at outsource serviceopgaver. Efter finanskrisens indtog i 2008 faldt beskæftigelsen i den markedsmæssige del af servicebranchen markant. Med et fald på 6 pct. i forhold til 2009 nåede beskæftigelsen blandt de privatansatte i servicebranchen bunden i I dette år var der ca privatansatte i den operationelle servicebranche i Danmark. Fra dette lavpunkt har branchen i de efterfølgende år forbedret beskæftigelsen markant, og i havde branchen igen en højere beskæftigelse end i Det samlede antal privatansatte nåede i op på godt personer. I forhold til det øvrige erhvervsliv har servicebranchen hurtigt forbedret beskæftigelsen. Allerede i var branchens beskæftigelse i bedring oven på faldet under krisen. Til sammenligning har det samlede antal privatansatte i Danmark stabiliseret sig på godt 1,7 mio. ansatte, hvilket udgør ca færre personer eller et fald på knapt 8 pct. i forhold til Denne udvikling afviger fra det øvrige erhvervsliv ved, at servicebranchen siden 2010 har oplevet en forbedring af beskæftigelsen. Udviklingen skal ses i sammenhæng med antallet af offentlige ansatte inden for serviceerhvervene i samme periode er faldet med ca personer. Dette fald modsvarer stigningen i antallet af de privatansatte i branchen, og indikerer, at det offentlige i højere grad udliciterer serviceopgaver til private virksomheder.

6 SIDE 7 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE DI s konjunkturindikator Beskæftigelsesvægtede nettotal af vurderingerne til det kommende kvartal i forhold til samme kvartal året før 1,0 0,5 < DI beskæftigelse DI Service beskæftigelse 0,0-0,5-1, Note: Konjunkturindikatoren er et beskæftigelsesvægtet gennemsnit af nettotallene (besvarelserne tildeles point fra -1 til 1 afhængig af vækstudsigterne) for hhv. omsætning, indtjening og beskæftigelse. Indikatoren kan svinge fra 1 til -1, hvor negative værdier signalerer tilbagegang. Kilde : DI s Virksomhedspanel Den operationelle servicebranche er en arbejdskrafttung branche, hvor ændringer i omsætningen almindeligvis kort efter bliver fulgt af tilsvarende ændringer i beskæftigelsen. Det store dyk i omsætningen i slutningen af 2009, har derfor haft stor betydning for det markante fald i branchens beskæftigelse i Stigningen i beskæftigelsen har siden 2010 været betydelig, men er ikke ligeså stor som stigningen i branchens samlede omsætning. Dette kan ses som et tegn på, at servicebranchen efter finanskrisen har haft et større fokus på at konsolidere sig og på at indføre produktivitetsforbedrende tiltag. POSITIVE FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I perioden fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2014 har servicebranchen overvejende været præget af en større optimisme end det øvrige erhvervsliv i forhold til udviklingen af beskæftigelsen. Det ses ligeledes, at servicebranchen fra 3. kvartal 2010 med få undtagelser netto har haft positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen. Denne udvikling er i tråd med den faktiske udvikling i branchens beskæftigelse, der har været i bedring siden I forhold til de meget positive forventninger i 1. kvartal 2014 har servicevirksomhederne i 2. kvartal 2014 igen fået en behersket positiv vurdering af udviklingen i beskæftigelsen til det kommende kvartal i forhold til samme kvartal året før.

7 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 SIDE 8 BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Dette kapitel gennemgår den overordnede økonomiske sundhedstilstand for den operationelle servicebranche. Indledningsvist skal det bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Den operationelle servicebranche er overordnet set karakteriseret ved mange mindre virksomheder og få, men store virksomheder. Som det fremgår af tabellen slog finanskrisen kraftigt igennem i den operationelle service branche i regnskabsåret 2008 /09. Branchens virksomheder havde således i gennemsnit et negativt ordinært resultat i 2008/09, men formåede at forbedre resultatet væsentligt allerede i 2009/10 og igen i 2010/11. Den positive tendens blev midlertidigt brudt i /, men endte i regnskabsåret /13 på 36,7 pct. af niveauet fra før krisen. I 2008/09 udgjorde det gennemsnitlige primære resultat i branchen blot en tredjedel af resultatet fra regnskabsåret før. Efter dette lavpunkt har branchen gradvist forbedret sin position. Siden 2010/11 har det primære resultat ligget på mellem to tredjedele og tre fjerdedele af niveauet fra før krisen. Et selskabs ordinære resultat omfatter virksomhedens primære og sekundære drift samt de finansielle poster. At branchen i 2008/09 havde et negativt ordinært resultat skyldtes, at mange virksomheder havde store underskud på de finansielle poster. Det blev blandt andet forårsaget af store kursfald på de finansielle markeder som følge af krisen. Den operationelle servicebranche blev i dette år samlet set trukket ned af særdeles skuffende resultater fra kantine- og cateringbranchen samt i branchen renhold og kombinerede serviceydelser. Det efterfølgende år forbedrede disse underbrancher deres resultat, hvilket var med til at trække den samlede branche op. Den betydelige fremgang branchen oplevede i 2009/10 og 2010/11 gav håb om et fornyet opsving i branchen, men de positive forventninger blev bremset i af den voksende økonomiske usikkerhed, som fulgte i kølvandet på gældskrisen i Sydeuropa. Dette har også haft betydning for bran Langsom fremgang i regnskabstallene siden krisen Gennemsnitlige regnskabstal, 2007/08 = 100 Periode 2007/ / / / / / Primært resultat ,1 48,7 75,1 75,6 66,5 Ordinært resultat ,6 17,0 37,2 28,6 36,7 Egenkapital ,2 82,3 100,2 90,3 97,3 Aktiver ,7 91,3 99,5 94,6 95,5 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

8 SIDE 9 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE chens offentlige marked, da regeringen som følge af gældskrisen generelt har skærpet sin udgiftsstyring af den offentlige sektor. Således har det offentlige samlet set hvert år siden haft et lavere forbrug end budgetteret. Via DI s økonomiske prognose er det estimeret, at den offentlige sektor brugte ca. 4 mia. kr. mindre end budgetteret i. Den udvikling forventes dog ikke at fortsætte de kommende år. Dertil har et økonomisk opsving trods spæde tegn endnu ikke bidt sig fast i den danske økonomi. Disse omstændigheder har medvirket til, at branchens ordinære resultat i /13 kun lå på 36,7 pct. af niveauet fra før krisen, og ikke foreløbigt ventes tilbage til det høje niveau fra 2007/08. Det fremgår af udviklingen i aktiverne, at branchen i betydeligt omfang har vist sig modstandsdygtig over for finanskrisen. Aktiverne faldt med cirka 10 pct. i kriseåret 2008/09, men rettede sig igen i løbet af de følgende regnskabsår. Mange danske virksomheder har siden krisens udbrud øget egenkapitalen. Det skyldes, at eksterne finansieringsmuligheder har været begrænsede, og derfor har virksomhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne op for fremtidige finansieringsmuligheder. Derfor ses det, at branchens egenkapital hurtigt kom tilbage på niveauet fra før krisen. Selvom egenkapitalen i den operationelle servicebranche i /12 faldt i forhold til året før, har de seneste år budt på en reduktion i andelen af virksomheder med angrebet egenkapital. Det er endnu en indikation af, at virksomhederne siden krisens start har fokuseret på at konsolidere sig. Angrebet egenkapital betyder, at en virksomheds egenkapital er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Faldende andel af virksomheder med angrebet egenkapital Andel af virksomheder med angrebet egenkapital / / / / / / Note:.: Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital ( kr. for A/S og kr. for Aps) Kilde : : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Da virksomhederne har fokuseret på at konsolidere sig, og branchen samlet set har leveret et positivt ordinært resultat hvert år siden krisen, er andelen af virksomheder med underskud nu tilbage på niveauet fra før krisen. Hvor hele 46 pct. af virksomhederne i 2008/09 havde underskud, er dette faldet til 37 pct. af virksomhederne i /13. Stadig færre virksomheder har underskud Andel af virksomheder med underskud / / / / / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

9 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 SIDE 10 Som følge af finanskrisen steg andelen af virksomheder med konkursretning fra ca. 20 pct. i 2007/08 til to år senere at toppe med at udgøre godt 25 pct. af branchen. I tillæg til andelen af virksomheder med angrebet egenkapital, der først toppede i 2010/11, peger dette i retning af, at krisen har trukket ud for mange servicevirksomheder, hvilket specielt er gået ud over branchens mindre virksomheder. Konkursretning betyder, at et selskab både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. I /13 er andelen af virksomheder med konkursretning stort set tilbage på niveauet fra 2007/08. Andelen af virksomheder med konkursretning fortsætter med at falde Andel af virksomheder med konkursretning / / / / / / Note: Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) BRANCHENS NØGLETAL Trods en svag vækst i de overordnede regnskabstal for /13 indikerer tallene underliggende sundhedstegn i den operationelle servicebranche. Selvom det langsomt går fremad, viser branchens nøgletal, at virksomhederne endnu ikke er vendt tilbage til styrken fra før krisen. Afkastningsgraden er et mål for virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Konkret måles det ved at se på resultatet af den primære drift og dermed evnen til at tjene penge på de primære aktiviteter set i forhold til de samlede aktiviteter. De første år efter krisen fik branchen årligt forbedret afkastningsgraden, men oplevede i regnskabsåret /13 et mindre tilbagefald. Sammenholdt med afkastningsgraden, der giver et overordnet billede af virksomhedernes generelle rentabilitet, er det relevant at se på, hvordan egenkapitalen forrentes. Egenkapitalens forrentning udtrykker, hvor meget værdierne af ejernes formue i virksomheden forrentes. I 2007/08 havde branchen en meget høj forrentning af egenkapitalen, der i det efterfølgende kriseår helt undtagelsesvist gik i negativ. Men siden da har den gradvist været stigende, og i /13 endte egenkapitalens forrentning på 6,9 pct. I regnskabsåret 2008/09 faldt likviditetsgraden i den operationelle servicebranche markant som De hårde tider er ikke helt ovre endnu Periode 2007/ / / / / / Afkastningsgrad 4,1 1,6 2,2 3,1 3,3 2,9 Egenkapitalens forrentning 18,4-8,7 3,8 6,8 5,8 6,9 Likviditetsgrad 94,6 86,4 90,9 96,4 94,9 94,7 Soliditetsgrad 37,8 31,7 34,1 38,1 36,1 38,6 Note: Afkastningsgrad: primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

10 SIDE 11 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE følge af finanskrisen. Siden har likviditetsgraden rettet sig, og frem til /13 har den mere eller mindre ligget på samme niveau. At branchen oplevede et fald i likviditetsgraden kan skyldes, at det er blevet dyrere for virksomhederne at holde likviditet. Det skyldes, at rentespændet, der udtrykker forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten, har været højt. Likviditetsgraden udtrykker virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav. Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Virksomhederne oplevede i kriseåret 2008/09 et fald i soliditetsgraden, der siden er steget til i /13 at ligge over niveauet fra før krisen. Dette ses som et tegn på, at virksomhederne som følge af krisen har øget deres robusthed i forhold til at kunne håndtere større tab. Andelen af konkursramte selskaber i den operationelle servicebranche 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2007/ / / / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) / STIGNING I ANDELEN AF KONKURSER Den operationelle servicebranche har fra regnskabsåret 2007/08 og frem til 2009/10 næsten oplevet en fordobling i andelen af konkursramte selskaber. I det efterfølgende år skabte et fald i andelen af konkurser håb om bedre tider. Det finansielle opsving udeblev imidlertid, og de seneste to år har flere virksomheder igen måttet dreje nøglen om. I /13 nåede andelen af konkursramte virksomheder op på hele 4,3 pct., hvormed andelen nu er højere end under finanskrisen. Når man ser på fordelingen af konkurser opdelt efter virksomhedsstørrelse, får man en stor del af forklaringen på den stigende andel konkurser. Ikke mindre end 83 pct. af konkurserne i /13 bestod nemlig af virksomheder med mindre end to ansatte. Det er altså fortsat vanskelige tider blandt branchens mindste virksomheder. Den seneste Flest mindre virksomheder går konkurs Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte 19,0 pct. 2008/2009 / 13,3 pct. 4,1 pct. 52,6 pct. 82,6 pct. 28,4 pct. 0 til 1 ansat 2 9 ansatte 10+ ansatte Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

11 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 SIDE 12 stigning i konkurserne er med til at forstyrre det generelle billede af den økonomiske sundhedstilstand i branchen, hvor branchens forholdsvis positive regnskabstal domineres af store virksomheder, som efter krisen er kommet på fode igen. Det er bemærkelsesværdigt, at under finanskrisen i 2008/09 gik både mindre og større virksomheder i vidt omfang konkurs. I /13 er spredningen imidlertid langt mindre. Andelen af virksomheder med mere end ti ansatte udgjorde således 19 pct. af alle konkurser i 2008/09 mod kun 4 pct. i /13. DE KONKURSRAMTE ER PRIMÆRT YNGRE VIRKSOMHEDER I /13 udgjorde andelen af konkursramte virksomheder, som har eksisteret i mindre end to år, godt 30 pct. af alle branchens konkurser. Dette skal ses i lyset af, at andelen af tilsvarende yngre virksomheder har været aftagende siden krisen, og i /13 blot udgjorde 16 pct. af alle virksomheder i branchen. Det vidner om, at det efter krisen er blevet vanskeligere for nye virksomheder at etablere sig i den operationelle servicebranche. De mere etablerede virksomheder har tilsvarende været underrepræsenteret i konkursstatistikken de seneste seks regnskabsår. Til trods for, at cirka en tredjedel af branchen repræsenteres af virksomheder, som er ældre end ti år, udgør denne gruppe 12 pct. af branchens konkurser i /13. Færre ældre virksomheder går konkurs Andel af konkurser fordelt på virksomhedens alder 60 < år 2,1 5 år 5,1 10 år 10+ år Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) / / / / / /

12 SIDE 13 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE STRUKTURELLE NØGLETAL FÅ MEGET STORE OG RIGTIG MANGE MINDRE VIRKSOMHEDER I den operationelle servicebranche er virksomhedsskaren kendetegnet ved en meget stor andel mindre virksomheder. Godt 87 pct. af alle branchens virksomheder havde i regnskabsåret / således under 10 ansatte. Derimod udgjorde andelen af store virksomheder med over 100 ansatte kun godt 1 pct. af det samlede antal virksomheder. Siden 2007/2008 er der i branchen sket en forøgelse af andelen af små virksomheder med cirka to procentpoint. Selvom de store virksomheder udgør en meget lille del af den samlede virksomhedsskare, står gruppen af virksomheder med over 100 ansatte for omkring halvdelen af de beskæftigede i branchen. Opdelt på antal leveår, er branchen trods de mange mindre virksomheder domineret af etablerede virksomheder med flere år på bagen. I 2007/2008 havde ca. 35 pct. af virksomhederne i den operationelle servicebranche eksisteret i over 10 år. Det høje antal konkurser under krisen har efterfølgende været med til at reducere denne gruppe, da de ældre virksomheder her var overrepræsenteret i konkursstatistikkerne. I / er andelen af virksomheder med over 10 leveår derfor faldet med ca. 3 procentpoint til dette år at udgøre 32 pct. af branchens virksomheder. Tilsvarende er andelen af virksomheder, der har eksisteret i under to år, faldet efter krisen, så denne gruppe i / udgjorde ca. 16 pct. Der er derimod sket en stigning i andelen af virksomheder med 2 10 års levetid, så hovedparten af virksomhederne i servicebranchen nu har et sted imellem 2 og 10 år anciennitet. Servicebranchen har en stor andel små virksomheder Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel Branchen domineres af etablerede virksomheder Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel Under til 100 Over år 2,1-5 år 5,1-10 år 10+ år / 2007/2008 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) 2007/2008 / Kilde : : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

13 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 SIDE 14 De ældre udgør en gradvist større del af branchen Aldersfordelingen inden for den oprationelle servicebranche 3,5 3,0 2,5 < ,0 1,5 1,0 0,5 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) 0, Alder ALDERSSAMMENSÆTNINGEN I SERVICEBRANCHEN I år har billedet af de ansattes alderssammensætning ændret sig betydeligt, da branchen sammenlignet med 2003 nu består af betydeligt flere ældre. Udviklingen vidner blandt andet om, at den generelle tilbagetrækningsalder i branchen er blevet forrykket. Andelen af ansatte, der er fyldt 55 år, er således steget med knapt 50 pct. fra 13 pct. i 2003 til ca. 19 pct. i. Den skitserede udvikling imod en højere andel af ældre ansatte er ikke isoleret for servicebranchen. Det skal derimod ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre. I den operationelle servicebranche beskæftiger den private sektor i højere grad unge mennesker sammenlignet med den offentlige servicesektor. Der er relativt flere 18 til 30-årige ansatte i den private servicesektor, hvor ansatte over 45 år er overrepræsenteret i den offentlige servicesektor.

14 SIDE 15 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE FLEST ANSATTE HAR INGEN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE Den operationelle servicebranche har i forhold til det øvrige erhvervsliv generelt en meget stor andel af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I takt med at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau generelt er blevet forbedret, har branchen siden 2001 oplevet en jævn forbedring af de ansattes uddannelsesniveau. Dermed har servicebranchen fået en lidt større andel af ansatte med både en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Størst er tendensen dog blandt ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse, der er blevet forøget med cirka 10 procent i løbet af det seneste årti. Tilsvarende har gruppen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse langsomt været faldende. Ikke desto mindre har ca. 45 pct. af alle ansatte i den operationelle servicebranche ingen erhvervskompetencegivende uddannelse i. Selvom den operationelle servicebranche løbende har forbedret uddannelsesniveauet, er den stadig et stykke fra at nå uddannelsesniveauet i det øvrige erhvervsliv. I udgjorde de ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 45 pct. i de private serviceerhverv, hvor denne gruppe blot udgjorde ca. 35 pct. i alle brancher, samlet set. Den relative forskel i uddannelsesniveauet er størst for gruppen af ansatte med lang videregående uddannelse. I alle brancher udgør denne gruppe samlet set godt 8 pct. af de ansatte, hvor kun halvt så mange har en lang videregående uddannelse i servicebranchen. Færre med lange uddannelser i servicebranchen Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, < Den operationelle servicebranche Alle brancher Note: Den operationelle servicebranche ekskl. offentlige serviceerhverv 10 0 Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

15 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 SIDE 16 SERVICEBRANCHEN INTEGRERER STADIG FLERE INDVANDRERE Sammenlignet med det øvrige erhvervsliv, har servicebranchen over hele perioden beskæftiget omkring en tredjedel flere indvandrere og efterkommere. I havde knapt 12 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe kun udgjorde 9 pct. af de ansatte i alle brancher samlet set. Udviklingen har det seneste årti vist et entydigt billede; Indvandrere og efterkommere udgør årligt en gradvist større andel af arbejdsstyrken i servicebranchen. Denne gruppe ansatte er således fordoblet fra at udgøre 6 pct. i 2001 til 12 pct. i. Stigningen er betydeligt højere end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at servicebranchen spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kendetegner den operationelle servicebranche, at de ansattes oprindelsesland i højere grad end i det øvrige erhvervsliv er uden for Europa her primært Asien og Mellemøsten. Flere indvandrere og efterkommere integreres i servicebranchen Andel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer < Den operationelle servicebranche Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

16 SIDE 17 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE OM PUBLIKATIONEN KILDER Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Experian og DI s Virksomhedspanel. Det fremgår ved hver figur, hvor datamaterialet er fra. DEFINITIONER Publikationen anvender betegnelsen den operationelle servicebranche. Der anvendes to definitioner af servicebranchen, hvilket skyldes, at der ikke i alle tilfælde er tilgængeligt data til kun at benytte den mest detaljerede definition (DB07). Servicebranchen er derfor defineret ud fra branchekoderne fra Danmarks Statistik; henholdsvis DB07 og Grp.127. Det fremgår af hver figur, hvilken definition der er anvendt. Branchekoderne, der indgår i de enkelte definitioner, er listet herunder. DB07-DEFINITIONEN Den operationelle servicebranche er defineret på baggrund af udvalgte DB07-branchekoder fra Danmarks Statistik og omfatter områderne renholdog vedligeholdelsesservice, forretningsservice, industriservice, sikkerheds- og beredskabsservice samt sundheds- og plejeservice. DB07 er den mest detaljerede definition, og langt hovedparten af publikationens grafer anvender tal med denne detaljeringsgrad. De anvendte branchekoder er følgende: RENHOLD- OG VEDLIGEHOLDELSESSERVICE Almindelig rengøring i bygninger Vinduespolering Skorstensfejning Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler Andre rengøringsydelser Erhvervs- og institutionsvaskerier Renserier, selvbetjeningsvaskerier mv Kombinerede serviceydelser FORRETNINGSSERVICE Posttjenester omfattet af forsyningspligten Andre post- og kurertjenester Event catering Anden restaurationsvirksomhed Administration af fast ejendom på kontraktbasis Oversættelse og tolkning Udlejning af kontormaskiner og -udstyr, computere og it-udstyr Arbejdsformidlingskontorer Vikarbureauer Anden personaleformidling Kombinerede administrationsserviceydelser Fotokopiering, dokumentbehandling og anden specialiseret kontorservice Call centres virksomhed Anden forretningsservice i.a.n. INDUSTRISERVICE Funderingsundersøgelser Anden bygningsfærdiggørelse Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering Oplagrings- og pakhusvirksomhed Geologiske undersøgelser og prospektering, landinspektører mv Kontrol af levnedsmidler

17 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 SIDE Teknisk afprøvning og kontrol Anden måling og teknisk analyse Udlejning og leasing af lastbiler Udlejning og leasing af entreprenørmateriel Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n Pakkerier SIKKERHEDS- OG BEREDSKABSSERVICE Parkering og vejhjælp mv Bugserings-, bjærgningsog redningsvæsen mv Private vagt- og sikkerhedstjenester Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer Overvågning Brandvæsen SUNDHEDS- OG PLEJESERVICE Hospitaler Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv Fysio- og ergoterapeuter Kiropraktorer Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n Plejehjem o.l Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap Almene ældre- og handicapboliger o.l Døgninstitutioner for børn og unge Andre former for institutionsophold Hjemmehjælp Dagcentre mv Revalideringsinstitutioner Dagplejemødre Vuggestuer Børnehaver Skolefritidsordninger og fritidshjem Aldersintegrerede institutioner Fritids- og ungdomsklubber Flygtninge- og asylcentre Aktiviteter vedrørende fysisk velvære GRP.127-DEFINITIONEN For en række økonomiske variable er det ikke muligt at få data på det detaljeringsniveau, som DB07-definitionen bygger på. Derfor anvendes der i disse tilfælde en alternativ definition af servicebranchen på baggrund af branchekoderne grp.127 fra Danmarks Statistik. Ifølge denne definition består Servicebranchen af følgende branchekoder: Post og kurertjeneste Arbejdsformidling og vikarbureauer Vagt og sikkerhedstjeneste Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Anden operationel service Hospitaler Plejehjem mv Daginstitutioner og daginstitutioner mv. NOTE VEDRØRENDE OMSÆTNINGSTALLENE I er momsstatistikken ændret, således at der er kommet nye dataserier fra januar 2009, hvorfor graferne vedrørende omsætningstallene ikke kan gå længere tilbage. Dertil er månedstal ikke længere tilgængelige på de detaljerede brancher (Vikarbranchen, Erhvervsvaskeribranchen mv), der således er angivet med kvartalstal. NOTE TIL TALLENE VEDRØRENDE UDDANNELSESNIVEAUET I Servicebranchens Årsrapport 2014 er DB-07 definitionen af den operationelle servicebranche eksklusiv offentlige serviceerhverv i forbindelse med tallene vedrørende uddannelsesniveauet.

18 SIDE 19 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2014 DI ANALYSE Med offentlige serviceerhverv menes Hospitaler, Plejehjem mv. samt Daginstitutioner og dagcentre mv. REDAKTION Henrik Boesgaard Sørensen

19 > DI SERVICE 1787 KØBENHAVN V TLF.: SERVICE@DI.DK SERVICE.DI.DK DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to- Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor serviceydelser indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fire foreninger i branchefællesskabet er henholdsvis; Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), VikarBranchen, Vagt- & Sikkerhedsindustrien (VSI) og Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). Samtidig med udgivelsen af denne overordnede statistiske publikation udgives én branchespecifik publikation for hver af foreningerne (undtagen Vagt- & Sikkerhedsindustrien), i alt fire publikationer. I tillæg til de fire foreninger har DI Service samlet sundheds- og velfærdsleverandørerne i en ny sektion Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) der her varetager medlemmernes erhvervspolitiske og forretningsmæssige interesser. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk