DanAvl Magasinet. ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DanAvl Magasinet. ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3"

Transkript

1 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter NOVEMBER 2005 LÆS BLANDT ANDET... ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3 HJEMMEAVL ER EN MULIGHED Kernestyring er nødvendig ved hjemmeavl Læs mere side 4 KAN DANAVL KLARE SIG I FREMTIDEN? Sådan holder vi os i spidsen de næste 10 år Læs mere side 11 DER ER MANGE FLERE PENGE AT HENTE Hvorfor udnytter vi kun 40 % af avlsfremgangen i DanAvl? Læs mere side 13 VI BESKYTTER HINANDEN! Mange flere kunne have nytte af områdesanering Læs mere side 14 -frugtbar økonomi...

2 INDHOLD DanAvl Magasinet, november 2005 LEDER af Sektorchef Steen Petersen Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER tlf.: , mail: Ingen er forpligtet ud over deres evner! Ændringer i avlsstrukturen Hvorfor er prisen på produktionssæd, som den er? Stærke sopolte Succes med kernestyring Sparringspartner for avl og opformering Countrygirl passer grise Opformering for udfordringens skyld Avlsarbejdet de næste 10 år Vi kan få mere ud af DanAvl Succes med områdesanering Erfaringer med områdesanering Pietrain i dansk svineproduktion? Succes med LG5»Ingen er forpligtet ud over deres evner!«overskriften er et citat fra Professor Peter Sandøe s udtalelser til TV2-nyhederne for godt en måned siden i forbindelse med diskussionen af øget dødelighed i dansk svineproduktion. Hans budskab var: Hvorfor har I dog ikke for længst valgt antal levende fødte grise som avlsmål?. Budskabet var klart adresseret til undertegnede, som for ti år siden foreslog, at Fødte Grise pr. Kuld (FGK) var det avlsmål, vi skulle følge for at øge frugtbarheden. Forklaringen herpå kan læses på side 10 i bladet. Et avlssystem må altid være på farten, - aldrig hvile på laurbærene, og huske, at en virkelig fiasko ofte har sin rod i en gedigen succes. Avl med svin har en tidshorisont på fem til ti år, så derfor kan vi da godt slappe lidt af og vente med nye beslutninger til i morgen!? Nej, det kan vi ikke. De beslutninger, vi traf i går, skal også evalueres i dag, og de løsninger, vi skal anvende i morgen, skal overvejes og besluttes i dag. Alle avlsmål kan føre til utilsigtede virkninger, og det skal med i overvejelserne i beslutningsfasen. Lad os tage et helt andet eksempel end frugtbarhed - nemlig slagtesvind. Der er penge i den egenskab. Kan ét kg svind omsættes til et kg kød på alle danske slagtesvin, er der en fortjeneste på mindst 150 mio. kr. om året for dansk svineproduktion. Derfor er det fristende at sætte fuld turbo på den egenskab. Men, men, men, hvor langt ned kan vi presse størrelsen af de indre organer. Ikke ret langt, vil de fleste sige. Andre vil påstå, at der er masser af variation at arbejde med, så inden for grænserne af denne kan vi sagtens manøvrere. Vores beslutning blev, at vi i handyrracerne bevæger os frem med halv hastighed i forhold til det, der umiddelbart er økonomisk optimalt, mens vi på hundyrsiden fastholder det nuværende slagtesvind. Er det så godt nok! Nej, og derfor er det vigtigt hele tiden at følge egenskaben og vurdere, om vi er på vej ud i utilsigtede virkninger. Men det sikreste af alt ville nu være ikke at foretages os noget som helst, så kan vi ikke begå fejl og gøre skader. En ikke ukendt fremgangsmåde, når vi vurderer forskellige avlssystemer rundt om i verden. Når man handler, kan man begå fejl. Men det er nødvendigt at have modet til at handle hele tiden og så erkende og rette sine fejl, når og hvis de opstår. Ændringer i avlsstrukturen At være avler er en så god forretning, at de fortsætter i årtier uden at behøve rigtig at yde noget!. Denne påstand har jeg mødt utallige gange, og intet kan være mere forkert. DanAvl Magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf.: Fax: jao@dansksvineavl.dk Se DanAvl Magasinet på: (/ Videncenter / Det danske avlssystem / DanAvl Magasinet) Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. 2 DANAVL MAGASINET Nov 2005 Konstant pres Avlerne er konstant udsat for et konkurrencemæssigt pres både strukturelt og økonomisk. De strukturelle ændringer gennemføres af Landsudvalget for Svin gennem Aftale om Avl. Lad os følge udviklingen siden denne aftale blev indført. I 1992 indgik Landsudvalget for Svin Aftale om Avl med 43 avlere. Ved denne ændring af avlsstrukturen blev mere end 65 avlere forbigået, og måtte enten overgå til opformering eller forlade avlen helt. 60 % udskiftet på 12 år Fra 1993 og frem til 2005 ændrede antallet af avlere sig stort set ikke. Dog er kun 15 af de oprindelige tilbage i 2005, hvilket betyder, at mere end 60 % har forladt systemet og er blevet erstattet med andre. Årsagen til denne store udskiftning er først og fremmest det økonomiske og faglige pres, der lægges på avleren. Avlernes indtægt er som gennemsnit lidt større end en svineproducents, men det må vurderes, at en tredjedel af avlerne tjener mindre. En dårlig indtjening i avlen hænger primært sammen med to forhold: 1. Besætningens sundhedstilstand er afgørende for, om der kan sælges dyr i Danmark og til eksport. En reinfektion kan betyde en alvorlig nedgang i indtjeningen. 2. Indsættelse af orner på KS-stationerne er afgørende for både avlerens indtjening og for hans fortsatte godkendelse i avlssystemet. Endnu færre i 2007 I 2005 besluttede Landsudvalget for Svin at ændre kravene til minimum besætningsstørrelsen for en avlsbesætning. Det betyder, at 7-8 avlere inden 1. april 2007 skal ophøre, og allerede i dag er der sat navn på 6 af dem. I april 2007 har Landsudvalget for Svin kun aftale med 35 avlere. Af Steen Petesen

3 Hvorfor er prisen på produktionssæd, som den er? 29,25 kr. pr. sæddose Salgsprisen på produktionssæd er kr. 29,25 hos Hatting-KS, og i den pris ligger der ingen fortjeneste. Udgifterne på én dose produktionssæd er forsøgt illustreret i nedenstående figur. Inden en orne kommer ind på KS-stationen, skal den igennem en isolationsperiode, hvor den undersøges for diverse sygdomme. Det koster ca. kr. 1,15 pr. dose, den sælger. Det er her væsentligt, at bemærke, at en Duroc-orne kun er 9 måneder på stationen, derefter er ornen genetisk forældet og skiftes ud med en bedre orne. Isolation En af de væsentlige omkostninger ved Avlsafgift selve produktionen af sæd er lønninger til vores medarbejdere. Hatting-KS bruger ca. 1,75 minut pr. produceret sæd- Regnskab, markedsføring m.v. Lønninger dose til arbejdet i henholdsvis stald, laboratorie, pakning m.v. Produktionsom- Produktionsomkostninger Ejendomsafgift, edb, adm. m.m. kostningerne omfatter f.eks. fortynder, poser m.m.. Isolation Avlsafgift Regnskab, markedsføring m.v. Lønninger Produktionsomkostninger Ejendomsafgift, edb, adm. m.m. Af direktør Per Nyby Pedersen, Hatting-KS tlf.: mail: pnp@hatting-ks.dk Foruden de direkte omkostninger er der omkostninger til regnskab og markedsføring m.v. på ca. 2,00 kr. pr. dose. Endelig er der en meget stor omkostning i den afgift, Hatting-KS skal betale til avleren for at sælge sæd fra ornen. Den udgør for Duroc kr. 8,30 pr. dose. Kan det ikke gøres billigere? Det kan det sagtens! Men ikke med de krav, danske svineproducenter stiller til avlsniveau og avlsfremgang (læs avlsafgift og udskiftning). Det nemmeste og billigste ville være at indkøbe en billig orne med tvivlsom genetisk herkomst uden kendt avlsværdi og bruge den i 5-6 år. På den måde kunne vi uden de store problemer nedsætte prisen pr. sæddos med ca.10 kr. Men det kan danske svineproducenter ikke overleve ved, - derfor koster produktionssæd 29,25 kr. pr. dose. Stærke polte 10 års udvalg efter styrke Siden 1995 har vi haft ungdyrenes styrke med i avlsindekset med en betydelig vægt. Det har for Landrace og Yorkshire betydet, at de dengang 25 procent bedste dyr i dag tegner hele populationen. Eller sagt på en anden måde: Avlsarbejdet har sorteret de 75 % dårligste fra på 10 år. Vi skønner, at det har givet et godt stærkt ungdyr. Hvad med søernes holdbarhed? Men har det også givet os en god, holdbar so? Det er vi i gang med at undersøge i en række store produktionsbesætninger. Målet er at finde sammenhængen mellem vores nuværende styrkeindeks og søernes holdbarhed. LY-poltenes styrke er forbedret Styrke 1995 Styrke % BEDSTE 25% DÅRLIGSTE 25% BEDSTE 25% DÅRLIGSTE Af avlskonsulent Heine Kristensen, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER tlf.: , mail: hkr@danskeslagterier.dk For at supplere dette arbejde undersøger vi nu, om vi kan finde andre måder at lade holdbarhed indgå i avlsmålet på. En mulighed, der tegner lovende, er anvendelse af de renracede søers holdbarhed i opformeringsbesætningerne som målestok for avlsdyrenes holdbarhed. Vi har ca søer i opformering, og deres holdbarhed kan måles ved løbningerne i de første par kuldcykler. Vi forventer faktisk, at vi inden for en overskuelig fremtid vil kunne medtage denne egenskab i avlsindekset. 3

4 Succes med Kernestyring Michael og Valdemar Møller, Haverslev Vestergaar ved Fjerritslev er pionerer indenfor Kernestyring og stadig meget tilfredse med dette værktøj. Men først da de begyndte at bruge Navnesæd, kom der for alvor gang i indeksudviklingen. Far og søn, Valdemar og Michael Møller Samarbejde mellem far og søn Haverslev Vestergaard ved Fjerritslev har været i slægten Møllers eje siden 1882, og Michael er fjerde generation på ejendommen. I 1995 købte han som led i generationsskiftet halvparten af sin far, Valdemar Møller. Samtidig flyttede Michael, der er agrarøkonom fra Hammerum Landbrugsskole, ind på gården, mens Valdemar købte Aagaard syd for Fjerritslev. Den anden halvpart købte Michael i I dag har far og søn et driftsfællesskab for svin, maskiner og driftsmidler, mens de hver især ejer ejendomme og jord. Besætningen på søer er placeret på Haverslev Vestergaard, hvorfra alle grise flyttes til Aagaard ved 7 kg. Ved 30 kg sælges 75 % af grisene til flere modtagere på griseringsaftaler, mens de resterende grise opdrættes af far og søn til slagtning på hver deres slagtesvineejendom med 50 % til hver. Michael har derudover to ejendomme med planteproduktion. Områdesanering og opformering Under Valdemars ejerskab, blev besætningen i 1983 SPF-saneret for Aujezskys sygdom. Det skete på initiativ af chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord, som led i en slags områdesanering, der omfattede syv besætninger over en strækning på 8 km. På opfordring fra samme konsulent blev besætningen samtidig godkendt som opformeringsbesætning med Y-søer. Det var ikke så ringe en forretning, husker Valdemar, for vi solgte en masse sopolte til Aujetzky-saneringer, der foregik for fuld kraft over hele landet. Besætningen blev smittet med mycoplasmalungesyge kort efter etableringen og i 1986 med Ap-2. Det sidste fik hurtigt en negativ virkning på sopoltesalget, så i 1988 valgte Valdemar at stoppe med opformering. Derefter gik vi over til hjemmeavl med Y-kernebesætning, hvor vi udvalgte sopolte fra slagtesvinestalden efter eksteriør og mødrenes kuldresultater, fortsætter Michael. Vi valgte hjemmeavl af to grunde. Dels fordi jeg havde fået interesse for avlsarbejdet gennem halvandet års ansættelse hos Ib Kibsdal på avlsbesætningen KIBSDAL ved Jerslev, og dels pga. risikoen for smitte ved løbende indkøb af avlsdyr. Pioner med Kernestyring Men uden et værktøj til at udvælge næste generation af søer, gik udviklingen langsomt den forkerte vej. På det tidspunkt var Landsudvalgte for Svin netop gået i gang med at afprøve sit nye Kernestyringsprogram i praksis, og på opfordring af chefkonsulent Poul Stendahl kom vi med som en af de første besætninger. Vi startede med at indkøbe en del L-søer til en ny kernebesætning, mens resten blev udvalgt fra den bestående kerne. I de første 2-3 år med Kernestyring gik det meget trægt med at forbedre avlsindekset, - formentlig fordi vi for at spare penge udelukkende brugte Specialsæd i kernen. Så snart vi gik over til Navnesæd, kom indeksfremgangen. Siden har vi fast fået leveret fire L- og 10 Y-Navnesædsportioner hver mandag foruden en del Specialsæd via fordelingsordningen til kernen. Til produktionssøerne anvender vi 100 % D-sæd. 4 DANAVL MAGASINET Nov 2005

5 Lettere registrering Registreringen til kernestyringen har ikke været noget problem. Det havde jeg jo lært på KIBSDAL. Men registreringen var meget mere omfattende i starten - næsten som i en avlsbesætning, og vi fik kun udskrevet resultater én gang om måneden. I dag er det væsentligt nemmere og resultaterne kommer tilbage med det samme, så vi hurtigtog kan drage nytte af dem i selektionsarbejdet. Vi har nu kørt Kernestyring i seks år og er meget tilfredse med resultaterne (se faktaboksen). Kernestyringen gennemføres i samarbejde med rådgiver Tom Madsen, LandboNord, som hver ottende uge kommer på besøg og foretager indberetningerne på grundlag af vores registreringer i stalden. Vi kunne selv indberette, men vi har valgt at udlicitere opgaven. Den faste procedure tvinger os til at få tallene klar til tiden, og Tom retter eventuelle fejl inden indberetningen. Manglende information om avlssystemet Michael forstår ikke, at der er så mange, som opgiver Kernestyring, efter at have prøvet det i en kort periode. Jeg tror, det skyldes, at de bliver skuffede og mister tilliden til avlssystemet, når de ser, hvorledes en ornes indeks kan ændre sig fra løbningen, til afkommet skal anvendes, - eller bare for hver gang de bestiller Navnesæd fra ornen. De ved simpelthen for lidt om, hvordan avlssystemet fungerer. Kvalitet bør præmieres DanAvl bør desuden gøre mere ud af at præmiere den gode kvalitet / de høje indeks, det kunne gøres på flere måder: - ved at indføre kvalitetsbetaling for smågrise, - ved at forsyne smågriseproducenter, som udnytter avlsfremgangen til at skabe en høj avlsværdi i besætningen, med en slags diplom, som de kunne bruge til at demonstrere avlsværdien overfor smågrisekøbere, - ved altid at angive købers krav til smågrisenes avlsværdi i griseringsaftalerne. Det er meget lettere at få penge for sundhed end for genetik, og det bør der laves om på. Intern-KS for dyrt i DanAvl Vi har seriøst overvejet at anvende Intern-KS, men med en hurtig udskiftning af ornerne, så vi kan følge avlsfremgangen. Men i DanAvl er det en dyr affære, idet hver kejsersnitorne typisk koster ca. kr ,-, og så er de oven i købet svære at skaffe. Et andet avlsselskab har Produktionsresultater på Haverslev Vestergaard Søer ved status, stk Faringer, stk Heraf 1. lægs kuld, % 18 Levendefødte/kuld, stk. 12,9 Fravænnede/kuld, stk. 11,3 Prod. grise/årsso+gylt, stk. 25,9 Spildfoderdage/kuld 15 Omløberprocent 5,7 Faringsprocent 86,6 tilbudt en bedre ordning. De vil levere 20 orner på én gang, hvorefter vi har en periode til at udvælge de14, som vi vil bruge. Prisen ville her være kr Hvorfor markedsfører DanAvl ikke noget lignende, f.eks. udlejning af orner til Intern-KS? Se Valdemar Møllers mening om DanAvl på side 13 DanAvl bør nok gøre mere ud af at orientere om mekanismerne i avlssystemet overfor os producenter. Det er vigtigt at forstå, at en races gennemsnitsindeks altid er100, og derfor vil indekset for det enkelte dyr falde med tiden pga. avlsfremgangen i racen. Men det enkelte dyr bliver jo ikke i sig selv mindre værd af den grund. 5

6 Tema: DanAvl i kød og blod Sparringspartner for avl og opformering Avlskonsulenten er sparringspartner for avls- og opformeringsbesætningerne, men skal samtidig kontrollere, at avlssystemet fungerer, som det skal, så svineproducenterne kan bevare tilliden til DanAvl. Torben Vendelbo Der er sket meget Torben Vendelbo er den ældste af de to avlskonsulenter i DanAvl. Han er for nylig fyldt 60 år og har gennem snart 30 år arbejdet med avl og opformering under Landsudvalget for Svin. I den periode har han været direkte involveret i en total omlægning af og flere strukturtilpasninger i det danske avlsystem. Torben, der har sine rødder i landbruget, blev agronom i 1973 og umiddelbart derefter ansat i sekretariatet i Afdelingen for Svineavl og produktion på Axelborg. Tre år senere blev han ansat i SPF-Selskabet, hvor tilsynet med opformeringsbesætningerne dengang var placeret. Det rutinemæssige tilsyn blev udført af de lokale svinekonsulenter, og Torbens opgave var at koordinere og kontrollere dette tilsyn. Omkring 1980 fik chefen for SPF-Selskabet også ansvaret for avlen med Yorkshire, Duroc og Hampshire på landsplan, og Torben blev avlskonsulent med ansvar for tilsyn og rådgivning i disse besætninger. På det tidspunkt skete der en kraftig stigning i antallet af avlsbesætninger med disse tre racer, og det blev nødvendigt at inddrage yderligere et par avlskonsulenter i arbejdet. Jeg har i alle årene haft base på Axelborg, siger han. Det er meget vigtigt for mig at være der, hvor beslutningerne træffes, og hvor tingene foregår. Det passer til min nysgerrighed og giver mig mulighed for at påvirke udviklingen. De helt store ændringer I 1982 blev alt vedrørende avl og opformering samlet i én afdeling, Afdelingen for Avl og Opformering, under sektorchef Steen Petersen, og Torben fulgte med over i denne afdeling, hvor han har været ansat siden. Samtidig blev de daværende ni avlsdistrikter med hver deres distriktskonsulent ændret til tre avlsområder med en avlskonsulent i hver. Torben fik ansvaret for de østlige Øer. I 1998 blev hans geografiske område udvidet til også at omfatte Fyn og det sydlige Jylland op til hovedvej 15. Inden for det seneste år er også Århus Amt kommet med. Han har nu tilsyn med ca. 50 % af avlsbesætningerne i landet og med ca. 2/3 af opformeringsbesætningerne. Svineavl anno 2005 er primært skrivebordsarbejde Den helt store omlægning af det danske avlssystem skete i 1991/92, hvor de daværende ca. 100 avlsbesætninger blev reduceret til 43, og hvor afkomsprøverne på station blev suppleret med hjemmeafprøvning i besætningerne. Den omlægning krævede en enorm indsats fra avlskonsulenternes side, husker Torben. I øjeblikket foregår der igen en betydelig strukturændring i DanAvl, som er omtalt her i bladet på side 2. Grundpillerne i avlsarbejde Avlsledelsen (Landsudvalget for Svin) opstiller rammerne for avlsarbejdet (reglerne) og stiller værktøjer til rådighed (EDB, opgørelser, rådgivning mv.). Grundpillerne i avlsarbejdet er: - dyrets afstamning (far og mor), - dyrets fødselsdato, - dyrets ID (individnummer) - registrering og indberetninger af data til den centrale database (Databanken for svineavl). I svineproduktion arbejdes der hovedsageligt på besætningsniveau, mens avl og opformering foregår på individniveau, dvs. at du skal forholde dig til enkeltdyr i besætningen, forklarer Torben. Derfor skal registrering og indberetning i avl og opformering naturligvis være 100 % korrekt. Men den enkelte besætningsejer bestemmer selv, hvordan arbejdet tilrettelægges, evt. med et løsningsforslag, vi tilbyder. I takt med at avlsbesætningerne bliver større, er det nødvendigt at indføre mere avancerede styresystemer og at stramme disciplinen omkring registrering og indberetning. Rådgivningen Avlskonsulenten har to hovedfunktioner: Rådgivning og kontrol. Rådgivningen er et tilbud, som avleren kan tage imod eller lade ligge. Men jeg kan også uopfordret komme med forslag og henstillinger til avleren. Jeg bruger en del tid på at analysere de mange data, der ligger i databasen om racerne generelt, om de enkelte besætninger og dyr. På den måde finder jeg måske svaret på, hvorfor det går, som det gør, i en besætning. Det kan jeg så bruge som grundlag for mine forslag til denne avler eller til hele gruppen af avlere. Rådgivningen foregår i øvrigt primært via sparring med besætningsejerne, som selv er højt kvalificerede på området, hvilket også er en forudsætning for at kunne klare sig i konkurrencen i moderne svineavl. De analyserer i vid udstrækning selv data fra DanAvl s hjemmeside. Svineavl anno 2005 er primært skrivebordsarbejde, selvom det natur- 6 DANAVL MAGASINET Nov 2005

7 Tema: DanAvl i kød og blod Med et stort geografisk arbejdsområde tilbringer Torben mange timer på landevejene ligvis også er vigtigt at komme rundt i stalden og at kunne vurdere de enkelte dyr. Kontrollen Kontrolopgaven har til formål at sikre avlssystemets troværdighed. Jeg skal holde øje med, at de opstillede regler for avlsarbejdet overholdes, at mærkning og registrering er korrekt og at afstamningsoplysningerne på de dyr, der sælges, er rigtige. Kontrollen sker dels ved besætningsbesøgene og dels ved stikprøvekontrol i databasen og på følgesedler fra omsætningen af avlsdyr. Fejl kan ikke helt undgås i et system med så mange data, og i langt de fleste tilfælde er der tale om småfejl, der blot kræver opstramning af procedurerne i besætningen. Men i de få tilfælde, hvor vi konstaterer gentagne eller bevidst forkerte data, falder hammeren hårdt og kontant. Jeg tilstræber at besøge alle avlsbesætninger én gang om året, mens de jævnligt får besøg af en avlstekniker, bl.a. i forbindelse med scanning. Derudover besøger jeg dem efter behov, enten på eget initiativ eller på opfordring af avleren eller avlsteknikeren. Mine besøg omfatter både en rundgang i staldene og en grundig snak over skrivebordet. Staldbesøget er vigtigt for mig, da det giver mig et helhedsindtryk af besætningen og avlsarbejdet på stedet. Opformeringsbesætninger Rådgivning og tilsyn i opformeringsbesætingerne foregår på nogenlunde samme måde, men knap så intensivt. De rutinemæssige besøg udføres primært af avlsteknikerne, mens jeg selv stiler efter at besøge dem en gang hvet andet år, med mindre der er behov for ekstra besøg. Pig-police Udover tilsyn og kontrol med avls- og opformeringsbesætninger har Torben en række specialopgaver i Avlsafdelingen: Intern økonomistyring vedr. fakturering af diverse afgifter mv. Indsamling og opgørelse af salgsstatistik Indsamling og opgørelse af dødelighedsprocenter hos fravænnede grise Kontrol af forældreskab og fødselsdatoer mv. Kontrol af eksportstamtavler. Stikprøvekontrol af følgesedler Salg af øremærker Diverse ad hoc opgaver, f.eks. besøgende fra udlandet Medarbejderadministration og pleje (4 avlsteknikere og 2 avlsassistenter på kontoret), Deltagelse i møder og kurser Det har internt givet mig øgenavnet Pig-police, griner han. til jeg bliver smidt ud Det har været et utroligt spændende og udfordrende arbejde gennem alle årene, og der er hele tiden sket noget nyt. Heldigvis har det indtil nu været forholdvis let, at skaffe nye kandidater til avl og opformering til erstatning for dem, der holder op. Det tyder jo på, at også besætningsejerne finder det spændende og udfordrende at arbejde i DanAvl, men det bliver i stadig større besætningsenheder specielt i opformeringen, og kravene øges konstant. Jeg er meget glad for arbejdet og regner med at blive ved til jeg bliver smidt ud, slutter Torben. I næste nummer af DanAvl Magasinet fortæller Torben Vendelbo, hvordan nye avls- og opformeringsbesætninger introduceres i DanAvl. Yderligere oplysninger hos: Torben Vendelbo, tlf.: , mail: tv@danskeslagterier.dk. 7

8 Countrygirl passer grise Selv om en karriere som countrysangerinde lurer lige om hjørnet, holder den sande vendelbo, Wenche Hartmann fødderne på jorden eller på staldgangen, og gør sin uddannelse som jordbrugsassistent færdig. Først på DanAvl Magasinet I sommeren 2004 tog vores fotograf Axel Søgaard, Vrå en masse billeder i stalden i opformeringsbesætningen NØRGAARD ved Frederikshavn. Herfra valgte vi et billede af en sød pige med en gris i favnen til forsiden af DanAvl magasinet 2004 uden at vide at der var tale om en berømthed in spe. En måneds tid senere blev pigen, Wenche Hartmann, nemlig præsenteret i Jyllandsposten som Danmarks nye countrysangerinde i forbindelse med udsendelsen af hendes debut-cd Country from my heart. Nu har Wenche fået udgivet sin næste CD I m A Country Girl, og så må det være passende at fortælle, hvad grisepasning i en opformeringsbesætning også kan føre til. Wenche på forsiden af DanAvl Magasinet, august 2004 Wenche sammen med sin arbejdsgiver Preben Boisen Ville være dyrepasser Wenche stammer fra landet, er vokset op i Øster Holmen ved Frederikshavn og har altid haft med dyr at gøre. Efter sproglig studentereksamen fra Frederikshavn Gymnasium, ønskede hun fortsat at arbejde med dyr, for de er så taknemmelige og glade for lidt opmærksomhed, som hun siger. Hun forsøgte at blive uddannet til dyrepasser på Jordbrugsskolen i Aalborg, men det havde lange udsigter, da der ikke uddannes ret mange om året. Skolen foreslog hende i stedet en uddannelse som jordbrugsassistent, og det resulterede i en elevplads hos Ninna og Preben Boisen, opformeringsbesætningen NØRGAARD ved Frederikshavn fra begyndelsen af OK at blive beskidt Siden har Wenche prøvet alle opgaver i stalden, inkl. de ekstra registreringer, der kræves i en opformeringsbesætning. Det har jeg været meget glad for, fortæller hun. Arbejdet med grisene er meget givende og ansvarsfuldt. De er helt afhængige af, at vi gør vores arbejde samvittighedsfuldt hver eneste dag om året. Det generer mig ikke at blive beskidt, for jeg er ikke så meget til glamour, selvom det jo følger med, hvis man vil gøre sig i underholdningsbranchen. Ægte vendelbo Som sangerinde er Wenche helt selvlært, men hun er vokset op i et hjem med masser af musik. To gange har Wenche besøgt countrymusikkens højborg, Nashville i USA, hvor hendes seneste CD blev indspillet med udelukkende amerikanske musikere. Selv om sangkarrieren nu har fået luft under vingerne, vil hun helst selv bestemme farten. Jeg tager ét skridt ad gangen, og vil gøre min uddannelse som jordrugsassistent færdig, før jeg helt koncentrerer mig om musikken. Som vendelbo ønsker jeg noget sikkert at kunne falde tilbage på. Jeg stopper på NØRGAARD i midten af oktober for Arbejdet med grisene er meget givende og ansvarsfyldt, siger Wenche at tage de sidste fem måneder på skolebænken. For nylig modtog Wenche prisen som bedste countrysangerinde i Skandinavien. Hvad grisene på NØRGAARD siger til underholdningen, forlyder der ikke noget om. 8 DANAVL MAGASINET Nov 2005

9 Tema: Hvad driver værket? Opformering for udfordringens skyld Jeg valgte at drive opformering, fordi det giver flere udfordringer end produktion, siger Preben Boisen, opformeringsbesætningen NØRGAARD ved Frederikshavn. Med et stort salg er indtjeningen da også større, men det er risikoen for at miste den pga. statusændring også. Preben og Ninna Boisen Aldrig almindelig svineproduktion Preben Boisen har aldrig arbejdet med almindelig svineproduktion. Min landbrugsuddannelse foregik i hhv. en avlsbesætning og en opformeringsbesætning, hvor jeg i øvrigt også mødte min kone, Ninna. Erfaringerne herfra overbeviste os om, at vi fremover ville arbejde med avl eller opformering og ikke produktion af slagtesvin, fortæller han. Der er langt større udfordringer i opformering, fordi vi her arbejder mere med de enkelte dyr og deres værdi i besætningen. Det er spændende hele tiden at skulle følge med i avlsfremgangen for at klare sig i konkurrencen. En opformeringsbesætning giver desuden mulighed for at have flere medarbejdere. Det gør hverdagen sjovere, og vi har mulighed for ferie og frihed. Dertil kommer kundekontakten, som jeg sætter megen pris på. Den øger ens horisont og animerer én til at levere det kvalitetsprodukt, som kunden ønsker. Mulighed for gevinst og tab Selvfølgelig spiller økonomien også en rolle. Med en høj sundhedsstatus og et godt avlsindeks i besætningen er der mulighed for et stort salg af LY-sopolte og dermed en god indtjening i forhold til almindelig produktion. Men der er også betydeligt mere arbejde med registrering, indberetning, selektion, salgsarbejde, kundekontakt mv., og risikoen for tab ved statusændring enten i egen besætning eller i kundernes er meget større. Opformering fra starten I 1994 købte Ninna og Preben NØR- GAARD ved Frederikshavn i fri handel. Samtidig købte de naboejendommen, hvis bygninger lå klods op af bygningerne på NØRGAARD. De startede med at totalrenovere NØRGAARD, hvorefter de etablerede en SPF-besætning med LY-sopolte fra Kjeld Johansen, opformeringsbesætningen GYDENSGAARD på Læsø og fra Frede Jensen, Opformeringsbesætningen BORDING ved Bording. Da målet var en opformeringsbesætning, valgte de at gennemføre rød SPF-sundhedskontrol fra starten, og i 1995 oprettede de en kerne af Yorkshire-sopolte fra Gunnar Vestergaard, avlsbesætningen KOLLUND ved Herning. Senere i 1996 kom godkendelsen som opformeringsbesætning. I dag har besætningens LY-kuld et avlsindeks på 102,5. Besætningen er nr. 40 på rangeringslisten over alle 169 opformeringsbesætninger og nr. 17 blandt de rene opformeringsbesætninger. I efteråret 1998 blev besætningen smittet med Mycoplasma-lungesyge og i forsommeren 1999 med Ap-2, oplyser Preben, Men vi gennemførte en hurtigt resanering i sommeren 1999 med L- og Y-sopolte fra KOLLUND og ROSVANG ved Thisted, ejet af Ib Kibsdal. Det lykkedes at gøre saneringsperioden meget kort, dels fordi vi havde mulighed for at anvende en nytilkøbt ejendom i processen, og dels fordi vi fik 150 drægtige søer med, der begyndte at fare fire uger efter indsættelsen. Intern flytning af dyr foregår ad privatbanen I årenes løb er besætningen udvidet fra 300 til 585 søer, og den har i dag status af SPF+Myc. Alle smågrise overføres efter fravænning til naboejendommen, hvorfra der årligt sælges ca stk. 30 kg grise primært galtgrise. Sopoltene opdrættes til salg som levedyr. Aftaler skal holdes Salget gik meget trægt i de første måneder efter saneringen, husker Preben, og vi måtte slagte næsten 600 LY-polte. Men så kom der igen gang i leverancerne, og i dag sælger vi i gennemsnit sopolte om ugen til oprettelse af nye besætninger og sopolte på faste aftaler til supplering af bestående besætninger. Det er uhyre vigtigt, at vi som opformeringsbesætning leverer det aftalte antal dyr af den rette kvalitet og til det aftalte tidspunkt. Det kræver, at vi hele tiden 9

10 Tema: Hvad driver værket? har styr på antallet af egnede salgsdyr i stalden i forhold til leveringsaftalerne. Det klarer vi ved hjælp af et hjemmelavet regneark, og det fungerer tilfredsstillende, endda uden at vi hele tiden behøver at tælle sopoltene i stalden. I stedet kalkulerer vi med 12 % frasortering før salg. Indtil nu har vi kunnet opfylde alle aftaler. Det næstvigtigste for at få succes som opformeringsbesætning er en god kundekontakt. Det gør vi meget ud af her på stedet. Vi søger altid at indhente flest mulige relevante oplysninger om nye kunder og deres produktionsforhold. Disse oplysninger lægger vi ind i vores kundekartotek og tilføjer ofte nogle oplysninger af mere personlig karakter. Det giver os mulighed for altid at virke velforberedte og velinformerede, når vi snakker med kunderne, hvilket er med til at give et godt og tillidsfuldt samarbejde. Stadig større krav Der er sket meget i opformeringssystemet på de ti år, vi her været med. Leverancerne er løbende blevet større i takt med strukturudviklingen i svineproduktionen. Flere og flere kunder stiller kvalitetskrav til både dyr og leverance, hvilket er meget naturligt fremtidens konkurrence taget i betragtning. Men der er fortsat mange kunder, der blot bestiller dyr i tillid til DanAvl-systemet og til, at vi og omsætterne sikrer kvaliteten. En sådan tillid kræver stor ansvarlighed fra vores side. Fra den anden side stiller avlsledelsen, Landsudvalget for Svin, hele tiden nye krav til os, - og det vil fortsætte i fremtiden. Det hænger primært sammen med, at fremtidens avlsmål vil kunne realiseres hurtigere, hvis data fra opformeringsbesætningerne inddrages i avlsarbejdet. Opformeringsbesætningerne bliver dermed en slags subavlsbesætninger. Det giver endnu større udfordringer til os og vil kræve ansættelse af højt kvalificerede medarbejdere i opformeringsbesætningerne. Information og motivation Jeg har siden 2000 haft den fornøjelse at sidde i bestyrelsen for vores interesseorganisation, DAO - DanAvl Opformering. Det har overbevist mig om, at DanAvl er et unikt avlssystem. Alligevel vil jeg pege på et par områder, hvor vi kunne gøre det endnu bedre. Avlsarbejde er i sagens natur topstyret, men det må ikke udvikle sig til enerådighed og vi alene vide hos avlsledelsen. Fremtidens svineavl baseres på stadig mere avancerede teorier og metoder, som det er vanskeligt for menigmand at gennemskue, så vi skal have tillid til avlsledelsen. Men moderne virksomhedsledelse bygger på information og motivation og ikke på diktater. Den holdning savner jeg lidt i avlssystemet. Når opformeringsbesætningerne skal påtage sig nye opgaver i avlssystemet, skal opgaverne markedsføres i god tid og på en måde, der vækker vores engagement. I den proces er det vigtigt, at avlsledelsen lytter til vores spørgsmål og er lydhøre overfor vores forslag til, hvorledes projekterne gennemføres bedst muligt i praksis. Det gælder også vores spørgsmål og forslag til det bestående system. Hvad med at oprette et panel af praktikere fra staldgangen hos alle led i kæden fra avl til slagtesvineproduktion? Et panel, som med mellemrum kunne give feedback til avlsledelsen om, hvordan avlsarbejdet virker i produktionsleddet og om, hvad de går og bøvler med i dagligdagen. Måske findes det i forvejen, men så mærker vi ikke noget til det. Det kunne måske få avlsledelsen til at reagere lidt hurtigere på de signaler, der kommer fra praksis, før tingene udvikler sig til problemer. Jeg tænker på f.eks. halebid og skuldersår. Vi ved jo, at avlsarbejdet er en slags supertanker, som det taget tid at ændre kurs på. Bedre feedback Desuden efterlyser jeg mere feedback til os fra avlsledelsen. Det virker inspirerende at blive holdt løbende orienteret om resultaterne af diverse forsøg og projekter og om store og små nyheder på avlsområdet. Det ville virke positivt på os at modtage sådanne informationer tidligere end producenterne. Det ville få os til at føle os respekteret, og det ville styrke korpsånden i DanAvl. Lokale konsulentkontorer udsender ugentlige informationsbreve. De er nødt til at være på tæerne for at sælge sig selv og deres produkter, så de kan finansiere deres virke. De kan ikke tillade sig at ignorere klienterne i deres område. Det kunne avlsledelsen lære af. Tryg ved DanAvl Men overordnet set føler vi os trygge ved DanAvl og stolte over at være en del af verdens bedste avlssystem. Det giver os mange og store udfordringer og indtil nu en fornuftig indtjening (bank under bordet). Vi er parate til nye udfordringer og krydser fingre for, at vi undgår smitte i besætningen, som med ét slag kan fjerne det økonomiske grundlag for at drive opformering. 10 DANAVL MAGASINET Nov 2005

11 Af Sektorchef Steen Petersen, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER tlf.: , mail: Avlsarbejdet de næste 10 år Når vi skal se fremad, er det fornuftigt at starte med at se tilbage. Er de tiltag, vi gjorde for fem til ti år siden, blevet kronet med held, eller lykkedes de ikke? Kunne vi løse de opgaver, vi dengang så foran os. Lad mig nævne nogle af de udfordringer, vi tog fat på at analysere og se, om vi fik de forventede resultater. Rigtigt valg om frugtbarhed Først frugtbarheden. Vi valgte i 1992 at anvende antal fødte grise pr. kuld i vores samlede avlsmål. Vi havde registreringer på denne egenskab 15 år tilbage og kunne, inden vi startede, lave de nødvendige avlsberegninger. Vi var derfor sikre på, at egenskaben kunne flyttes gennem avl, og derfor valgte vi at gå i gang. I dag er jeg glad for dette valg. Hvis vi sammenligner os med andre avlssystemer, som dengang valgte at drive avl efter antal levendefødte grise pr. kuld, kan vi konstatere, at de stort set ikke er nået ud af startblokkene her 15 år efter. Årsagen er, at de ikke kendte nok til den nye egenskab i deres populationer. De skulle først i gang med at registrere, - og hvordan er det nu lige, man skelner mellem en levendefødt og en dødfødt gris? Jo, vi vidste godt, at vi ville få flere dødfødte grise efterhånden, som vi øgede kuldstørrelsen, men det ville vi også have fået med levendefødte som avlsmål. Det vigtigste var, at vi så sandelig også fik mange flere levende. Producenterne har kunnet konstatere, at de 25 fravænnede grise pr. årsso, som var topresultat i 1990, i dag er hver mands eje. Nu producerer topproducenten over 30 grise pr. årsso. Det er min kommentar til professorens bemærkning i Lederen på side 2. Vi véd, vi kan Vi kan altså skabe betydningsfuld fremgang med gammeldaws indeksselektion. Hvordan er det så gået med de nye bioteknologiske muligheder? Vi har arbejdet med tre gener. Det såkaldte halothangen, RN-genet og sidst med et coli-resistensgen. Først fjernede vi den uheldige variant af halothangenet. Det gav masser af kød, men også en ekstremt dårlig kødkvalitet og mange pludselige dødsfald. Bortset hos Pietrain-avlerne er der rundt om i verden enighed om, at det var et klogt valg. I slutningen af 90 erne besluttede vi at fjerne den uheldige variant af RN-genet. RN-genet var kun et problem hos Hampshire, men havde til gengæld stor effekt på kødkvaliteten hos slagtesvin efter HD-orner. De gav kød med lavt ph og stort dryptab. Endelig er vi i gang med at gøre grisene resistente mod en bestemt coli-stamme, som giver alvorlige problemer med fravænningsdiarré. Et noget mere risikabelt projekt, som jo er afhængigt af, hvor stor betydning denne coli-stamme rent faktisk har for den samlede forekomst af diarre i produktionsbesætningerne. Men hvo intet vover.. Så konklusionen, før vi begynder at se fremad er, at vi både vil og kan, når det gælder om at skabe avlsfremgang. Vi er også bevidste om, at hurtig avlsfremgang kan skabe negative sideeffekter, som vi derefter er nødt til at fange op og rette. Nu gælder det livskraft Den udfordring, vi lige nu står overfor, er primært at give grisene en bedre livskraft. Vi er i gang med at indbygge de første dele i vores avlsmål. Livskraft indeholder for os dødelighed i alle grisenes livsfaser samt styrke og holdbarhed. Vi er gået i gang helt fra begyndelsen. I juni 2004 inddrog vi LG5 i avlsmålet. LG5 står for antal levende grise i kuldet, når de er 5 dage gamle. Her dækker vi soens evne til at gennemføre en succesrig faring med mange levedygtige grise. Vi ved, at 90 % af de grise, der dør under diegivningen, vil være døde indtil dag 5 efter fødslen. Vi har lagt stor vægt på denne egenskab og forventer en fremgang på op mod 0,4 ekstra levende gris i kuldet pr. generation. Men husk, at den avlsfremgang ikke vil kunne genfindes fuldt ud i produktionen. Her har krydsningsfrodigheden allerede klaret en hel del af problemerne med den dødelighed, som vi ser hos de rene racer. Holdbarheden Nu er vi i gang med analyser af sammenhængen mellem styrke/fitness hos polten (målt ved udvælgelsen) og dyrets senere holdbarhed som so. Derefter skal vi se, om søernes holdbarhed målt i opformeringsbesætningerne uden videre kan indgå i avlsmålet. 11

12 Det næste skridt er at se på dødelighed hos ung- og slagtesvin. Vi er allerede i gang i en stor produktionsbesætning, hvor unge avlsegnede Duroc-orner anvendes til produktion af slagtesvin. Dødeligheden i kuldene relateres til ornen, og når der er data nok, skal vi se på arveligheden. På hundyrsiden vil registreringsgrundlaget blive LY-sogrise i avls- og opformeringsbesætningerne. Vi vil følge dem fra fødsel til de afgår, men om vi kan finde en arvelighed i et sådant materiale, ved vi af gode grunde endnu ikke. Ikke nok at arbejde med ét gen ad gangen Vores store projekt Avl for Sundhed vil give os mange gener eller markører, som vi kan arbejde videre med i avlsarbejdet. Problemet er blot, hvordan det gøres, så vi opnår stabile, hurtige og ikke skadelige effekter. Indtil nu har vi arbejdet med et gen ad gangen, og rettet det til over en årrække typisk 4 5 år. Står vi nu lige pludselig med 20 eller 30 sådanne gener, kan det ikke nytte at arbejde med dem enkeltvis, så er vi først færdige om år! Genprodukter fra fire forskellige grise En anden sag er, at når vi arbejder med et gen ad gangen og ændrer frekvensen med forholdsvis stor hastighed, kan vi også begå uoprettelige skader, fordi nærliggende, koblede i øvrigt gavnlige - gener ændres til varianter med skadelig effekt. Nye, ukendte faktorer Dertil kommer, at de nye hjælpemidler, vi får til rådighed over de næste 10 år inden for bioteknologien, udgør en ukendt faktor. Lad mig give et eksempel. Fra 2000 til 2003 blev en pæn del af grisens genom kortlagt sekvenseret - i et samarbejde mellem forskergrupper i Danmark og Kina. Kina blev valgt, fordi man der havde en meget stor maskinpark af sekvenseringsmaskiner over 100 stk. - og billig arbejdskraft til at holde maskinerne i gang i døgndrift. Men i sidste måned blev en ny teknologi offentliggjort, hvor de nye maskiners hastighed er 100 gange højere, end vi har kendt med den gamle teknologi. Det vil revolutionere anvendelsen af bioteknologien, og hvad kan vi så vente det næste årti? Intet nyt om kødkvalitet Kvaliteten af svinekødet bør vel også nævnes, selv om vi ikke har gjort noget væsentlig ved den de seneste 10 år. Kødprocenten indgår i avlsmålet med præcis den vægtning, som betinges af slagteriernes afregningssystem. Det har betydet, at vi har holdt status quo i de seneste 10 år til trods for en væsentlig stigning i den gennemsnitlige slagtevægt. Siden vi fjernede de skadelige varianter af halothangenet og RN-genet, har vi ikke brugt selektionskapacitet på kødkvalitet. Det skyldes bestemt ikke uvilje, men at der ikke betales for god eller straffes for dårlig kvalitet. Hvis denne tankegang videreføres, skyldes det vel, at forskerne ikke har afgørende nyt om en eller flere egenskaber, som kan forbedre kødkvalitet. Strukturtilpasning i avlen I de næste 10 år vil der efter alt at dømme fortsat ske en markant strukturudvikling i dansk svineproduktion. Denne udvikling skal hele tiden vurderes nøje, så der også i avlen kan ske en strukturtilpasning. Lad os f.eks. forestille os, at der i en sæddose i stedet for 2 mia. sædceller kun skulle være 1 mia., så måtte bestanden af Duroc-søer i avlskernen reduceres tilsvarende. Falder behovet for Landrace-polte eller Yorkshire-polte skal bestandene i de to racer reduceres med henholdsvis 700 og 200 søer. Mange andre forhold kunne også påvirke strukturudviklingen i avlen. 12 DANAVL MAGASINET Nov 2005

13 Vi kan få mere ud af DanAvl Valdemar Møller Danske svineproducenter udnytter kun 40 % af den avlsfremgang, der skabes i DanAvl. Det skal vi gøre bedre, mener Valdemar Møller, Aagaard ved Fjerritslev. Kender af DanAvl Valdemar Møller, Aagaard ved Fjerritslev kender DanAvl både inde- og udefra fra sin tid som formand for Slagteriselskabet Tican, næstformand i DANSKE SLAG- TERIERs bestyrelse, formand for Hatting- KS bestyrelse og som svineproducent. Han stoppede på bestyrelsesposterne for et halvt års tid siden. Det var noget af en forandring i hverdagen, - pludselig havde jeg fred for telefonen, - og der var ingen der havde brug for min mening, konstaterer han. Men nu nyder jeg friheden til at gøre, som det passer mig, og til at koncentrere mig om familien og min egen bedrift. Valdemar deltog som medejer i interviewet på Haverslev Vestergaard, der er omtalt på side 4 i bladet. DanAvl Magasinet benyttede lejligheden til at spørge om hans erfaringer med Dan-Avl: Liberalt system med succes Vi har et helt unikt system i den danske svinebranche, hvor alle svineproducenter er tilknyttet DANSKE SLAGTERIER og Landsudvalget for Svin, starter han med at slå fast. Derigennem har svineproducenterne direkte indflydelse på bl.a. DanAvl. Vi kan frit udnytte systemet, og ingen udefra skal have profit af det. Vi har oven i købet vore egne selskaber til at omsætte avlsdyr og ornesæd. DanAvl er et af verdens mest effektive avlssystemet, måske det mest effektive. Det skaber en stor årlig avlsfremgang på de områder, vi som danske svineproducenter har brug for det. For mig er der ingen tvivl om, at DanAvl klarer sig så godt i forhold til alle andre avlssystemer og -selskaber, fordi avlsarbejdet udføres i private avlsbesætninger, hvor det er de enkelte avleres dygtighed og evne til at skabe avlsfremgang, der præmieres gennem kvalitetsbetaling på avlsdyr og ornesæd. 100 ud af 250 mio. Når det er sagt, er jeg nødt til at tilføje, at danske svineproducenter kunne få meget mere ud af DanAvl. Det er mit skøn, at svineproducenterne kun udnytter ca. 100 mio. kr. af den årlige avlsfremgang på ca. 250 mio. kr. Det ærgrer mig lidt, at vi ikke udnytter vores fælles investering i DanAvl noget bedre. Måske har vi i DanAvl været for dårlige til at informere om avlsfremgangen og producenternes mulighed for at udnytte den? Måske har det været for let at sælge smågrise uden fokus på deres avlsværdi. Måske har vi svineproducenter og vores rådgivere ikke været dygtige nok til at udnytte avlsfremgangen. Jeg har f.eks. ofte mødt den kritik, at avlsfremgangen ikke slår igennem i produktionsleddet. Der er jo ingen tvivl om, at bl. a. management og besætningens sundhed skal være i top for at få det optimale udbytte af avlsfremgangen. Flere om ansvaret Landsudvalget for Svin har fokuseret meget på at skabe avlsfremgang - og med stor succes. Måske burde de fokusere lidt mere på, hvorledes avlsfremgangen udnyttes optimalt i alle led af produktionskæden. Avls- og opformeringsbesætningerne og avlsdyromsætterne kunne selv skubbe til udviklingen gennem nye tilbud. Det kunne f.eks. ske ved udstationering af orner og sopolte, hvor leverandøren sørger for en løbende udskiftning af avlsdyr, så kunderne automatisk følger med avlsfremgangen. Ansvaret ligger også hos slagteriselskaberne, hvis konkurrenceevne på eksportmarkederne jo i høj grad bygger på avlsfremgangen i DanAvl. De kan også være med til at presse på. Gør det, du er bedst til Heldigvis er der en tendens til, at svineproducenterne stiller større og større krav til kvaliteten i den ornesæd og de avlsdyr, de anvender. Det skyldes bl.a., at vi får et stigende smågriseoverskud i 13

14 Danmark, hvor besætningens avlskvalitet kan være afgørende for afsætningen. Om sopoltene indkøbes eller hjemmeavles er alene et spørgsmål om producentens interesser og temperament, - systemet giver mulighed for begge dele. Valget af rekrutteringsstrategi ligger hos den enkelte producent. Min personlige holdning til det spørgsmål er, at den enkelte skal gøre det, han er bedst til. Men hvis vi vil drive hjemmeavl, må det ikke ske ved lassometoden med tilfældige sogrise fra slagtesvinestalden. vi skal kunne håndtere opgaven, yde den nødvendige indsats og bruge de hjælpemidler, der er til rådighed, herunder specielt Kernestyring. På Haverslev Vestergaard anvender vi Kernestyring i vores hjemmeavl, og det har vi haft megen nytte af. Eksport af gener nødvendig i fremtiden Selvom DanAvl klarer sig godt i dag, skal vi være forberedte på, at avlsarbejde bliver mere og mere avanceret i fremtiden. Det vil hele tiden kræve nye investeringer, som det kan blive vanskeligt for os at finansiere ved salg af avlsdyr og sæd alene til det forholdsvis lille danske marked. Derfor vil det være nødvendigt at hente en betydelig del af finansieringen gennem eksport af avlsdyr og ornesæd. Jeg ved, det er et kontroversielt emne. Mange frygter, at vi styrker vore konkurrenter i andre lande ved en sådan eksport. Analyser viser imidlertid, at det ikke vil være tilfældet, hvis vi blot håndterer eksporten rigtigt. Vores eksport er kun en dråbe i det globale svinegenetiske hav, og DanAvl-generne vil desuden blive udvandede ved kombination med importlandendes egne gener, - hvis de da overhovedet er i stand til at udnytte vore gener. Endelig er vi jo ikke de eneste i verden, der kan drive svineavl, - gode avlsgener kan hentes andre steder. Derfor kan vi lige så godt tage den gevinst hjem, vi kan få ved at eksportere. Eksporten kan dermed vore den faktor, der gør os i stand til at fastholde vores genetiske forspring i forhold til konkurrenterne. Områdesanering ved Ringe Vi er meget tilfredse med de første resultater af vores områdesanering, og vi er overbeviste om, at den øger smittebeskyttelsen af besætningerne betydeligt, lyder det omkring bordet fra besætningsejerne og deres dyrlæge. En succeshistorie I august 2004 fortalte DanAvl Magasinet om initiativet til, om beslutningsprocessen for og om planlægningen af en områdesanering ved Ringe på Fyn omfattende fire besætninger. Her godt et år senere konstaterer besætningsejerne og deres dyrlæge, at områdesaneringen indtil nu har levet op til forventningerne. Den er en succes, som andre besætningsejere kan have fordel af at efterligne. Pionererne Projektet omfatter fire besætninger, som ligger tæt på hinanden i Kværndrup ved Ringe (se placeringen på kortet). Den ene besætning, Munkebogaard, tilhørende Jacob Hessellund havde allerede SPF-status inden projektet startede og var derfor i betydelig risiko for at blive smittet fra én af de tre andre besætninger. Det var hans motivation for at bakke projektet op. De tre andre besætninger havde konventionel status og var i forskelligt omfang generet af svinesygdomme med irritation og dårlige produktionsresultater til følge: - Gitte og Jens Erik Hansen, Tisselhave (sobesætning på godt 600 søer med salg af 7- og 30-kg grise) - Flemming Møldrup Jensen, Dyrebjerggaard, (produktion af ca slagtesvin/år). - Jens Vistrup, Grønnebjerggaard, (produktion af ca slagtesvin/år + slagtesvineproduktion på to andre ejendomme udenfor saneringsområdet.). Samtalen finder sted på Tisselhave med deltagelse af Gitte og Jens Erik Hansen, Flemming Møldrup Jensen, Jens Vistrup, svinefagdyrlæge Hans Bundgaard, Fyn- Vet (initiativtager til og primus motor i projektet) og salgskonsulent Thorben Jørgensen, SPF-Selskabet, som har medvirket i projektet. Tisselhave Saneringen skete til tiden i henhold til planen, men produktionen blev fra starten ca. tre uger forsinket. Det skyldtes efter Jens Erik Hansens opfattelse bl.a., 14 DANAVL MAGASINET Nov 2005

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20

DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter MAJ 2005 LÆS BLANDT ANDET... FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DE KAN DERES HÅNDVÆRK

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Aftale om Opformering med Omsætter

Aftale om Opformering med Omsætter Mellem Videncenter for Svineproduktion Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og XXX (= Omsætteren) - under ét benævnt Parterne - er indgået følgende Aftale om Opformering med Omsætter 1.0 Baggrund

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 24 JANUAR 2007 LÆS BLANDT ANDET... HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 HVORFOR VÆLGER FLERE SVINEPRODUCENTER INDKØB AF LY-SOPOLTE

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3

DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter AUGUST 2004 LÆS BLANDT ANDET... SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6

DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter FEBRUAR 2005 LÆS BLANDT ANDET... DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

MAGASINET juli 2007 #26

MAGASINET juli 2007 #26 DanAvl MAGASINET juli 2007 #26 producenterne går glip af 60 mio. om året Forkert, at avlerne tjener mere på sundhed end på genetik Kan skuldersår og halebid fjernes via avl? magasinet for danske svineproducenter

Læs mere

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Strukturudvikling på det danske smågrisemarked

Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes i de næste fem år. Metode I en e-mail blev medlemmer af

Læs mere

Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra

Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra 01.05.2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...2 2. ANSVAR...2 3. SÅDAN BRUGES REGLERNE...2 4. SPRINGLISTEN...2 5. AVLSBESÆTNINGER...2

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

DanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11

DanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter NOVEMBER 2004 LÆS BLANDT ANDET... FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor.

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 #

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 # DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 # 45 Mød DanAvl på EuroTier DanAvl samler i år DanAvl-aktørerne om en proaktiv og fælles indsats, når EuroTier løber af stabelen den

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise-

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2

Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 25 MAJ 2007 LÆS BLANDT ANDET... DanAvl står stærkt Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 Hvordan drives effektiv

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Bedre velfærd for svin

Bedre velfærd for svin Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Regler for Opformering - Udland

Regler for Opformering - Udland Regler for Opformering - Udland Gældende fra 1. april 2011 1 Regler for Opformering Udland 1 Baggrund 1.1 Regler for Opformering Udland er fastsat i henhold til Aftale om Opformering med Omsætter. 1.2

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

CASE: Succes med salgsoptimering

CASE: Succes med salgsoptimering CASE: Succes med salgsoptimering Denne case handler om salgsoptimering.casen kan give salgschefen og sælgerne viden om, hvordan de med enkle og ufarlige midler kan skabe et flow i salgsarbejdet, så tingene

Læs mere

MAGASINET feb 2008 #28

MAGASINET feb 2008 #28 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400 Magasinpost B ID-nr. 46327 DanAvl MAGASINET feb 2008

Læs mere

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DanAvl MAGASINET. okt 2007 #27. sanering til bedre. magasinet for danske svineproducenter

DanAvl MAGASINET. okt 2007 #27. sanering til bedre. magasinet for danske svineproducenter DanAvl MAGASINET okt 2007 #27 Meget større tryk på foderudnyttelse i avlsmålet Godt tidspunkt for sanering til bedre genetik og sundhed Stort tema: DanAvl det nationale svineavlssystem magasinet for danske

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges. SVINENYT April 2017 Indhold Nye mail-adresser mv. SvineRådgivningen på Facebook Nyheder på SMS Anmeldeordning Kernestyring Hitlister Foderrecept NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Stilhed før stormen. De næste 8 sider rives ud! STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED

Stilhed før stormen. De næste 8 sider rives ud! STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED Stilhed før stormen Otte måneder inden EU-reglen om løsgående drægtige søer træder i kraft, står knap en tredjedel af alle danske søer stadig i stalde, der

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Har sparringspartner i svinestalden

Har sparringspartner i svinestalden Har sparringspartner i svinestalden Henrik Aarø-Hansen skaber bedre resultater hos Lars Bertram, Ø. Snogbæk, og Hans Peter Bertram i Felsted. Når Juriy Nayuls og Vita Lastevych arbejder i stalden hos svineproducent

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011

Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes indtil 2015. Metode I en e-mail blev medlemmer af

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard har en besætning på: Eskegaard - 920 søer heraf 200 i avl 720 i opformering 30 grise/årsso 560 hektar Kobbelskov Fuldoptimeret

Læs mere

Svinebranchens værdikæde

Svinebranchens værdikæde Fakta Svinebranchens værdikæde - Strukturelle forhold Steen E. Navrbjerg Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere