Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Runddysse, Frejlev Skov.

Transkript

1 Rapport over restaureringsarbejde udført ved Kettinge Runddysse, Frejlev Skov. Foretaget i perioden 28/3 til 4/ SMV Kettinge Runddysse. Matr. nr. 173 af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund Kommune. Sted nr SB. Nr Fredningsnummer: 4626:7. Fredet Kettinge Runddysse set fra vest i det gryende forår Denne rapport omhandler det restaureringsarbejde, der blev udført ved lokaliteten i foråret 2012 af: Restaureringsenheden. Museerne Vordingborg. Slotsruinen Vordingborg. 1

2 Indhold: 1. Indledning. Side Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Side Deltagere. Side Restaureringsarbejdet. Side 4. 2

3 1. Indledning. Kettinge Runddysse ligger som et fint velbevaret neolitisk monument i den østlige del af Frejlev Skov på Østlolland. Kammer og gang, der vender mod SSV, udgøres af ni bæresten, hvor en stor smuk dæksten stadig ligger på plads over kammerets syv bæresten. De ydre dæksten over gangen findes ikke længere, hvorfor gangpartiets to ret smalle (kløvede) bæresten står eksponeret og forholdsvis sårbare overfor udefra kommende sidetryk o. lign.! Dyssekammeret indrammes af 20 store monumentale sten der danner en tilnærmelsesvis cirkulær randstenskæde. Anlægget er restaureret og mange af stenene genrejst og stabiliseret i 1939 af K. Thorvildsen, Nationalmuseet. Det fremgår af de ældre beskrivelser af lokaliteten, at både dyssekammeret og gangstenene var meget sammenskredne på dette tidspunkt. Dyssekammeret set fra syd. Gangens sydvestlige bæresten, som Jacob Bovin sidder ved, var omvæltet. 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Tilsvarende forholdene ved eksempelvis Kong Grøns Høj længere mod vest i Frejlev Skov, var der mange større og mindre træer og anden vegetation på anlægget, der dels generede og trykkede anlæggets stenkonstruktioner, men også slørede besøgenes indsyn til stedet og dermed oplevelsen af lokaliteten. En af gangens sidesten lå endvidere omvæltet muligvis som følge af hærværk. Dette var begrundelserne for at anlægget kom til at indgå i Kulturstyrelsens arbejdsplan for restaurering af storstensgrave fra yngre stenalder i feltsæsonen Det kan tilføjes, at vi arbejdede med ialt tre megalitanlæg i Frejlev Skov i marts og april måned Deltagere. Ved arbejdet deltog arkæologerne Svend Illum Hansen fra Kulturstyrelsen samt Henrik Høier fra Museerne Vordingborg. Desuden deltog Jacob Noe Bovin fra firmaet Morsø Skov og Naturservice, Møn - der stod for den mere maskin- og entreprenørmæssige del af arbejdet. 3

4 4. Restaureringsarbejdet. Indledningsvis havde Jacob Bovin ryddet anlægget og dets nærmeste omgivelser for store bøgetræer og anden vegetation, så anlægget nu på arbejdstidspunktet fremstod tydeligt i en fin lysning i bøgeskoven i det tidlige forår. Lokalitetens udseende efter de store løvtræer m.v. var fjernet. Set fra vest. Vi kunne derfor koncentrere os om arbejdet med at rejse den væltede ydre sten ved dyssens indgangsparti. Stenen og i øvrigt også dens modstående makker er begge flade kløvede sten, der derved skiller sig ud fra selve dyssekammerets mere kraftige bæresten. Vi fandt hurtigt ud af, at den væltede sten ikke havde stået synderligt dybt i jorden, og at den var skoet med små runde marksten. Med graveske (skelske) oprensede vi standsporet og stødte på flere løstliggende mindre marksten anvendt som skoningssten samt lidt mindre stykker knust flint. Stenskoningen var tydeligvis ikke oprindelig, men det det kan jo ikke afvises, at Thorvildsen genanvendte de originale skoningssten, da han i 1939 rejste begge de to gangsten op! Af 39-beskrivelsen fremgår det, at de to gangsten var væltet mod hinanden (dvs. begge hældede ind mod gangen), samt at der blot var 0,11 meters afstand mellem stenene. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at Thorvildsen også har haft frigravet og stabiliseret de to sten da han restaurerede anlægget. Svend Illum Hansen havde fundet en serie gamle sort/hvide fotos frem af anlægget, hvoraf det kunne erkendes, hvorledes den væltede sten havde stået efter 1939 istandsættelsen. Vi kunne derfor blot bestræbe os på at rejse den til dens tidligere stilling. Med en fiberstrop og en lille gravemaskine på bælter kunne vi derfor fint løfte og omhyggeligt genplacere stenen i det oprensede stenspor. Skoningsstenene ind mod gangen blev minimalt forstyrret mens vi på stenens yderside genpakkede de mindre marksten i kombination med det knuste flintmateriale, der givetvis er originalt omlejret pakningsmateriale, der nu kan ses løstliggende flere steder i og på anlægget. Vi genanvendte kun det nævnte materiale og tilførte intet nyt sten- eller grusmateriale til anlægget. 4

5 Fotoserie visende hvorledes vi genrejste og pakkede den væltede gangsten. 5

6 Og sådan fremstod dyssekammeret efter arbejdets færdiggørelse. Vordingborg i december Henrik Høier. 6