ø ªÆ ø ÃÆø ªªÛ±Æº ª ; à ۱ Æ;ºª

Transkript

1 ø ªÆ ø ÃÆø ªªÛ±Æº ª ; à ۱ Æ;ºª

2 Indhold Indledning... 2 Sammenfatning... 3 Karakteristik af traineedeltagerne... 4 Indsatsen under traineeforløb... 4 Indsatsen under traineeforløb...1 Beskæftigelseseffekt af traineeforløb...13 Beskæftigelseseffekt målt fra traineeindsatsens starttidspunkt...15 Beskæftigelseseffekt fordelt på indsats mål fra starttidspunktet...16 Beskæftigelseseffekt målt fra traineeindsatsens sluttidspunkt...17 Beskæftigelseseffekt fordelt på indsats målt fra sluttidspunktet...18 Beskæftigelseseffekt for faggrupper...19 Beskæftigelseseffekt for faggrupper målt fra traineeindsatsens sluttidspunkt...19 Side 1 af 21

3 Effekt af traineeindsats på FTF-området Indledning FTF har som led i en politisk aftale fra juni 214 på beskæftigelsesområdet ansvar for, at mindst 1. ledige dimittender på FTF-områder gennemfører traineeforløb med henblik på at opnå beskæftigelse. Projektperioden er toårig og løber fra 2. kvartal 215 til og med 1. kvartal 217. Målet med traineeindsatsen er at styrke ledige nyuddannedes muligheder for beskæftigelse gennem fagrelevante trainee-forløb i virksomheder og opkvalificerende kurser, der er målrettet dimittendernes behov på arbejdsmarked. På FTF-området har 1 organisationer og 5 a-kasser deltaget i arbejdet og har iværksat traineeforløb: Det drejer sig om: BUPL og BUPL-A Danmarks Lærerforening og Lærernes A-kasse Dansk Sygeplejeråd og Danske sundhedsorganisationernes A-kasse Danske fysioterapeuter og Danske sundhedsorganisationernes A-kasse Ergoterapeutforeningen og Danske sundhedsorganisationernes A-kasse Finansforbundet og FTF-A Konstruktørforeningen og FTF-A Kost og Ernæringsforbundet og FTF-A PROSA og MIN A-kasse Psykomotoriske Terapeuter og FTF-A. Det er den faglige organisation/a-kasse for den enkelte faggruppe, der har haft ansvaret for visitationen til traineeordningen blandt ledige dimittender og som har haft ansvaret for tilrettelæggelse af indsatsen overfor den ledige. Deltagerne til traineeforløb er udvalgt ud fra en vurdering af, at de har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på egen hånd, og har behov for en indsats i form af et virksomhedsrettet tilbud og/eller opkvalificering for at opnå (hurtigere) beskæftigelse. Deltagerne i traineeforløbende er dermed ledige, der er vurderet til at have en (stor) risiko for langtidsledighed eller som er langtidsledige. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 2 af 21

4 I denne rapport præsenteres en kvantitativ analyse af traineeindsatsen på FTF-området herunder en opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen. Den kvantitative analyse er gennemført af FTF. Den kvantitative evaluering har til formål at undersøge målopfyldelse, foretage en karakteristik af traineedeltagerne, belyse indsatsen under traineeforløb og undersøge beskæftigelseseffekten af traineeforløb. Datagrundlaget til evalueringen bygger på oplysninger fra de deltagende organisationer (bl.a. type og varighed af indsats, alder og deltagernes bopælsregion) og en registerbaseret effektanalyse på baggrund af DREAM-registeret. DISCUS har udarbejdet en kvalitativ evaluering af traineeordningen, der supplerer denne kvantitative analyse. Sammenfatning Analysen viser, at der er gennemført 998 traineeforløb på FTF-området i den aftalte periode for 1 faggrupper. FTF opfylder dermed måltallet for perioden. Der er tydelige beskæftigelseseffekter af ordningen, idet 56 pct. af deltagerne har opnået beskæftigelse 3 måneder efter traineeforløbet. Andelen stiger til 68 pct. efter et halvt år efter og ca. 8 pct. efter et år. Knap hver fjerde traineedeltager er kommet i beskæftigelse under selve traineeindsatsen. Udover de 1. traineedeltagere har knap 19 ledige dimittender været visiteret til en traineeforløb, men er aldrig påbegyndt et forløb, da de er kommet direkte i ordinær beskæftigelse på den virksomhed, som den faglig organisation har kontaktet med henblik starte et traineeforløb. Det svarer til, at yderligere 16 pct. har opnået har opnået ordinær beskæftigelse som følge af traineeordningen. Neden for er de centrale konklusioner for analysen af traineeindsatsen på FTF-området oplistet. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 3 af 21

5 Karakteristik af traineedeltagerne Hovedparten, svarende til næsten 75 pct. af traineedeltagerne, er under år. Traineedeltagerne kommer typisk fra beskæftigelsesregion Hovedstaden/Sjælland og Region Midtjylland. Godt 7 pct. af FTF-traineedeltagerne har en ledighedsanciennitet på max. Et halvt år, når de starter på traineeindsatsen. Indsatsen under traineeforløb De ca. 1. traineedeltagere har tilsammen modtaget ca. 1.7 beskæftigelsesindsatser under traineeindsatsen. Virksomhedspraktik er det mest anvendt redskab i traineeindsatsen. Over 5 pct. af alle de givne indsatser er virksomhedspraktik. Næsten 4 pct. af de samlede indsatser er opkvalificeringsforløb. Størstedelen af deltagerne, svarende til 65 pct., har modtaget to indsatser under traineeforløbet, hvilket typisk er en virksomhedspraktik kombineret med et opkvalificeringstilbud. Den gennemsnitlige varighed af den planlagte traineeindsats er 1,5 uger. Beskæftigelseseffekt af traineeindsats Der er en tydelig afgang til beskæftigelse blandt traineedeltagerne både målt fra starttidspunktet og sluttidspunktet af traineeforløbet. Beskæftigelseseffekten stiger med tiden. Målt fra starttidspunktet for traineeindsatsen er 4 pct. af deltagerne kommet i ordinær beskæftigelse 3 måneder efter påbegyndelsen af indsatsen. Andelen stiger til 6 pct. efter et halvt år og 79 pct. efter et år. (angivet for de populationer, hvor det muligt at måle de pågældende uger frem i tiden). Målt fra sluttidspunktet for traineeindsatsen har 56 pct. af traineemodtagerne opnået beskæftigelse efter 13 uger. Et halvt år efter traineeafslutningen er beskæftigelsesandelen steget til 68 pct. og et år efter traineeforløbets afslutning er 8 pct. af deltagerne kommet i ordinær beskæftigelse. (angivet for de populationer, hvor det muligt at måle de pågældende uger frem i tiden). FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 4 af 21

6 Der er 23 pct. af traineedeltagerne der er kommet i ordinær beskæftigelse under selve traineeforløbet og altså inden den planlagte afslutning. Dertil kommer, at 19 ledige dimittender har opnået beskæftigelse inden selve starten af traineeforløb som følge af fagforingen/a-kassens virksomhedskontakt. Den effekt ligger udover de nævnte beskæftigelseseffekter af selve traineeforløbet. Beskæftigelseseffekten er generelt størst for traineedeltagere, der har modtaget både en virksomhedsrettet indsats kombineret med et opkvalificeringstilbud. Det træder tydeligst frem for traineedeltagere, der er startet sent i evalueringsperioden. Beskæftigelseseffekten af traineeforløbene er markant for alle faggrupper. Det er også en variation i beskæftigelseseffekten mellem faggrupperne. Traineedeltager med ergo- og fysioterapeutuddannelse opnår generelt de bedste jobeffekter. Et halvt år efter afslutningen af traineeforløbet er omkring 8-85 pct. af ergo- og fysioterapeuterne kommet i beskæftigelse. For It-uddannede og pædagoger er andelen 65-7 pct., mens jobandelen for psykomotoriske terapeuter, kost-, finansuddannede, folkeskolelærere ligger omkring knap 5-55 pct. beskæftigelseseffekten for konstruktører er knap 4 pct. Efter et år afslutningen ligger jobeffekterne for trainees med finansuddannelse på linje med effekterne for ergo- og fysioterapeuter med en beskæftigelsesandel på ca. 9 pct. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 5 af 21

7 Karakteristik af traineedeltagerne Omfang af traineeindsatsen På FTF-området har 998 ledige dimittender deltaget i et traineeforløb i perioden fra 2. kvartal 215 til 1. kvartal 217. På den baggrund opfylder FTF den politiske aftale om at gennemføre 1. traineeforløb i den nævnte periode. De knap 1. traineedeltagere har 1 forskellige uddannelsesbaggrunde, der dækker nyuddannede pædagoger, folkeskolelærere, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, finansøkonomer? datamatikere? uddannede inden for kost-området, konstruktører og psykomotoriske terapeuter 1. Nyuddannede pædagoger udgør langt den største gruppe i traineeindsatsen med over 5 deltagere, svarende til ca. 5 pct. af deltagerne. Den næststørste gruppe består af ca. 17 nyuddannede fysioterapeuter og dernæst følger dimitterede ergoterapeuter og IT-uddannede med omkring 8 deltagere. FTF's traineeindsats fordelt deltagernes uddannelsesbaggrund 2. kvartal kvartal 217 Antal deltagere Andel Pædagoger Fysioterapeuter Ergoterapeuter 81 8 IT-uddannede 79 8 Finansuddannede 54 5 Folkeskolelærere 37 4 Kostuddannede 37 4 Psykomotoriske Terapeuter 21 2 Konstruktører 1 1 Sygeplejersker 1 I alt I traineeindsatsen deltager derudover omkring ca. 55 dimittender med en finansuddannelse, og knap 4 folkeskolelærere og kostuddannede. Dertil kommer få ledige dimittender psykomotoriske terapeuter og konstruktører. Der er kun èn deltager med en uddannelse som sygeplejersker. 1 Tidligere Danske Afspændingspædagoger FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 6 af 21

8 Ud over de knap 1. traineedeltagere, har knap 19 ledige dimittender været visiteret til en traineeforløb, men de er aldrig påbegyndt et forløb, da de er kommet direkte i ordinær beskæftigelse på den virksomhed, som den faglige organisation har kontaktet med henblik starte et traineeforløb. Den faglige organisations kendskab til den ledige og jobmarkedet samt virksomhedens ønske om at ansatte den ledige, har dermed skabt knap 19 ekstra jobs under traineeindsatsen. Det svarer til 16 pct. af den samlede indsats, der har opnået direkte ordinær beskæftigelse. Visiterede ledige dimittender, der har opnået ordinær beskæftigelse uden forudgående traineeforløb Antal Andel (i forhold til samlet indsats) I alt IT-uddannede Folkeskolelærere Psykomotorisk terapeuter 9 Konstruktører 8 44 Ergoterapeuter 2 2 Kostuddannede 1 3 Tabellen angiver antal ledige dimittender, der er visiteret til traineeindsats, men som er kommet i ordinær beskæftigelse på den kontaktede virksomhed uden at igangsætte selve traineeindsatsen. De er primært ledige dimittender med en IT-uddannelse, som er kommet direkte i ordinær beskæftigelse i kraft af organisationens opsøgende indsats. Men set i forhold til antallet af deltagere i den egentlige traineeindsats blandt konstruktører, psykomotoriske terapeuter og ergoterapeuter, er en stor andel også kommet direkte i beskæftigelse blandt de nævnte uddannelsesgrupper. De knap 19 personer, som er kommet direkte i beskæftigelse, indgår ikke i de nedenstående opgørelser og heller ikke i opgørelserne af beskæftigelseseffekterne af traineeindsatsen, selvom de i kraft af organisationernes indsats har opnået beskæftigelse. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 7 af 21

9 Traineedeltagernes alder Hovedparten, svarende til næsten 75 pct. af traineedeltagerne, er under år. Det følger naturligt af, at traineeindsatsen er målrettet nyuddannede. Knap 2 pct. af traineedeltagerne er mellem -39 år og dertil kommer 8 pct. som er 4 år eller derover. For alle faggrupper udgør gruppen af under -årige den største gruppe i traineeindsatsen. Det er tydeligst for fysioterapeuter, hvor næsten 9 pct. af traineedeltagerne er under år. Traineeindsatsen for psykomotoriske terapeuter, konstruktører og kostuddannede er i højere grad end blandt de øvrige faggrupper i traineeindsatsen rettet mod ældre deltagere. For psykomotoriske terapeuter og konstruktører er omkring 4 pct. mellem -39 år og blandt psykomotoriske terapeuter og kostuddannede udgør de +4-årige omkring 2 pct. Traineedeltagere fordelt på alder Under år -39 år 4-49 år 5-59 år I alt Antal deltagere Andel Pædagoger Fysioterapeuter Ergoterapeuter IT-uddannede Finansuddannede Folkeskolelærere Kostuddannede Psykomotorisk terapeut Konstruktører Sygeplejersker I alt Note: 2 personer har uoplyst alder. Beskæftigelsesregion Traineedeltagerne kommer typisk fra beskæftigelsesregion Hovedstaden/Sjælland og Region Midtjylland. Knap 4 pct. af deltagerne er bosiddende i Region Hovedstaden/Sjælland og over pct. kommer fra Region Midtjylland. Den høje koncentration af traineeindsatsen i Region Hovedstaden/Sjælland og Region Midtjylland gælder for de fleste uddannelser under FTF-traineeindsatsen, med undtagelse af trainees med en fysioterapeut-, ergoterapeut- eller finansuddannelse, hvor traineedeltagerne er mere jævnt fordelt mellem regionerne. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 8 af 21

10 Traineedeltagere fordelt på region Hovedstaden/ Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark I alt Antal deltagere Andel Folkeskolelærere Kostuddannede Psykomotorisk terapeut IT-uddannede Pædagoger Ergoterapeuter Finansuddannede Konstruktører Fysioterapeuter Sygeplejersker I alt Ledighedsanciennitet Godt 7 pct. af FTF-traineedeltagerne har en ledighedsanciennitet på max. ½ år, når de starter på traineeindsatsen. En gruppe på knap 2 pct. har en ledighedsanciennitet på mellem ½ til 1 år, mens de sidste 9 pct. har været ledige i mere end 1 år, og er dermed langtidsledige. Ledighedsancienniteten er angivet fra deltagernes seneste indplaceringsdato (beregnet i DREAM). Det må formodes, at seneste indplaceringsdato for de fleste deltagere er efter studieafslutning, men der kan være deltagere, hvor indplaceringsdatoen er før studiestart. I disse tilfælde udtrykker ancienniteten ikke alene ledighed fra tidspunktet fra studieafslutning. I det omfang det er gældende overvurderes ledighedsanciennitet siden studieafslutning 2. 2 Et alternativ til at opgøre ledighedsanciennitet i forhold seneste indplaceringsdato, er at opgøre ledighedsanciennitet siden seneste SU-udbetaling. Der er dog knyttet andre problemer hertil. Der er bl.a. ikke traineedeltagere, der har modtaget SU. Dertil kommer, at det ikke er givet at alle deltagerne har modtaget SU helt frem til studieafslutning. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 9 af 21

11 Ledighedsanciennitet ved trainestart Max ½ år ½ - 1 år Andel Over 1 år Kostuddannede Fysioterapeuter Folkeskolelærere Finansuddannede Pædagoger Ergoterapeuter IT-uddannede Psykomotorisk terapeuter Konstruktører Sygeplejersker I alt Ledighedsanciennitet for deltagerne er målt fra seneste indplaceringsdato i DREAM I alt Antal deltagere Der er en vis forskel i ledighedsanciennitet mellem faggrupperne, når de påbegynder et traineeforløb. Deltagere med en kostuddannede, fysioterapeuter, folkeskolelærere, pædagoger og finansuddannede har typisk en lavere ledighedsanciennitet, når de er startet et traineeforløb end konstruktører, psykomotoriske terapeuter, it-uddannede og ergoterapeuter. I den først gruppe har mellem 7 og 9 pct. af deltagerne en ledighedsanciennitet under ½ år, mens det drejer sig om mellem 5 og 6 pct. i den anden gruppe, hvor andelen med en ledighedsanciennitet på over 1 år er væsentlig større. Indsatsen under traineeforløb Et traineeforløb kan bestå af to elementer. For det første et praktisk læringsforløb på en fagrelevant arbejdsplads enten i form af en virksomhedspraktik, løntilskud eller jobrotation. For det andet et fagligt opkvalificerende kursus, der er målrettet dimittendernes behov på arbejdsmarked. Trainee-forløbet skal som minimum bestå af et praktisk læringsforløb, men kan gennemføres som en kombination af både et praktisk læringsforløb og fagligt opkvalificerende kurser. Kurserne kan ikke stå alene, men skal gennemføres i sammenhæng med et praktisk læringsforløb. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 1 af 21

12 Type af indsats De ca. 1. traineedeltagere har tilsammen modtaget ca. 1.7 beskæftigelsesindsatser. Der er virksomhedspraktik som er mest anvendt under traineeindsatsen. Over 5 pct. af alle de givne indsatser er virksomhedspraktik. Næsten 4 pct. af de samlede indsatser er opkvalificeringsforløb. Jobrotation og løntilskud er langt mindre anvendt. De to indsatser udgør hhv. 6 pct. og 2 pct. af samtlige indsatser under FTF s traineeindsats. Der er forskel på de indsatstyper de enkelte faggrupperne typisk har modtaget under traineeindsatsen. Finansuddannede, konstruktører, psykomotoriske terapeuter og IT-uddannede har udelukkende modtaget virksomhedsrettede tilbud, hvor virksomhedspraktikken er det mest udbredte redskab. I den nævnte gruppe er det kun trainees med en IT-baggrund, der har været i løntilskud, de øvrige uddannelsesgrupper har alene modtaget virksomhedspraktik. For de øvrige faggrupper - ergoterapeuter, pædagoger, fysioterapeuter, kostuddannede, folkeskolelærere - er anvendelsen af virksomhedsparktik og opkvalificering mere ligeligt fordelt. Også i denne gruppe er løntilskud og jobrotation ikke særligt anvendt. Det er kun for ergoterapeuter og pædagoger, at hhv. løntilskudsjob og jobrotation i nævneværdigt omfang har været anvendt under traineeindsatsen. Type af indsats under traineeforløbet Virksomhedspraktik Opkvalificering Jobrotation Løntilskud I alt Antal indsatser Andel Ergoteapeuter Pædagoger Fysioterapeuter Kostuddannede Folkeskolelærere IT-uddannede Finansuddannede Psykomotorisk terapeuter Konstruktører Sygeplejersker I alt Antal indsatser under traineeforløb Størstedelen af deltagerne, svarende til 65 pct., har modtaget to indsatser under traineeforløbet, hvilket typisk er en virksomhedspraktik kombineret med et opkvalificeringstilbud. Godt pct. har modtaget én indsat, hvilket oftest drejer sig om en virksomhedspraktik. Et lille mindretal på 3 pct. har modtaget tre forskellige indsatser. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 11 af 21

13 Der er forskel på antal indsatser de enkelte faggrupperne typisk har modtaget under forløbet. Finans-, konstruktører, IT-, og afspænding uddannede har udelukkende eller næsten udelukkende modtaget en indsats. Derimod har ergo- og fysioterapeuter og kostuddannede i høj grad modtaget 2 indsatser. Blandt nyuddannede pædagoger og folkeskolelærere er billedet mere varierende, idet nogle deltagere har modtaget én indsats, men andre har modtaget flere indsatser. Andel traineedeltager fordelt efter antal indsatser i forløbet og samlet antal indsatser 1 indsats 2 indsatser 3 indsatser I alt Andel Samlet antal indsatser Gns. antal indsatser Ergoterapeuter , Kostuddannede , Fysioterapeuter ,9 Pædagoger ,8 Folkeskolelærere ,5 IT-uddannede , Psykomotorisk terapeuter , Finansuddannede , Konstruktører , Sygeplejersker , I alt ,7 For pædagogerne er indsatsen uoplyst for 9 personer, svarende til 2 pct. af pædagogerne og 1 pct. af samtlige deltagerne. Varighed af indsats Den gennemsnitlige varighed af traineeindsatsen for samtlige faggrupper er 1,5 uger. Det er den planlagte varighed af traineeforløbene, som er angivet. Nogle traineedeltagere har opnået beskæftigelse i løbet af traineeperiode, men det indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen af varighed bygger på oplysninger for de deltagerne organisationer/a-kasser, der har haft ansvaret for indsatsens gennemførelse. Næsten 2 pct. af deltagerne har deltaget i forløb med en varighed op til en måned. Det er mest udbredt at traineeindsatsen varer mellem 1 til 2 måneder. Det gælder for 46 pct. af deltagerne. For 17 pct. af deltagerne er varigheden af indsatsen mellem 2 til 3 måneder. Det summer op til, at over 8 pct. af deltagerne har modtaget indsatser med en varighed på max. 3 måneder. Der er stor variation i længden af indsatser mellem faggrupperne. Den gennemsnitlige varighed af indsatsen er størst for ledige nyuddannede fysioterapeuter, der i gennemsnit har modtaget indsatser på 17,1 uger. Herefter følger folkeskolelærere, hvor forløberne har en gennemsnitlig varighed på 14,3 uger. For begge faggrupper afspejler det sig i, at andelen med FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 12 af 21

14 indsatser over 3 måneder er forholdsvis høj sammenlignet med de øvrige faggrupper, hvor størstedelen af traineedeltagerne har modtaget forløb på max. to måneder. Varighed af traineeindsats Max. 1 mdr. 1 til 2 mdr. 2 til 3 mdr. Over 3 mdr. I alt Gns. varighed Andel uger Fysioterapeuter ,1 Folkeskolelærere ,3 Ergoterapeuter ,3 IT-uddannede ,7 Pædagoger ,9 Kost-uddannede ,5 Konstruktører ,3 Finansuddannede ,7 Psykomotoriske terapeuter ,6 Sygeplejersker 1 1 4, I alt ,5 Varigheden er opgjort i måneder, hvor max. 1 mdr. svarer til max. 31 dage, 1-2 mdr. svarer til dage, 2-3 mdr. måneder svarer til dage og over 3 mdr. er over 94 dage. For ledige IT-uddannede, pædagoger ergoterapeuter er den gennemsnitlige varighed af traineeindsatsen omkring 9-11 uger. Traineeforløbene er kortest for kost-og finansuddannede, konstruktører og psykomotoriske terapeuter med gennemsnitlige varigheder mellem godt 7 og knap 6 uger. Beskæftigelseseffekt af traineeforløb Formålet med traineeindsatsen er at styrke ledige dimittenders muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse. Analysen af beskæftigelseseffekten af traineeindsatsen på FTF-området er gennemført ved kvantitative målinger ved hjælp af data fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, der indeholder ugentlige oplysninger om arbejdsmarkedsstatus. Med afsæt i DREAM er afgangen fra ledighed til beskæftigelse opgjort for traineedeltagerne i form af overlevelseskurver. Målingerne af beskæftigelseseffekterne er foretaget med udgangspunkt i organisationernes oplyste start- og slutdatoer for traineeindsatsen, hvor deltagernes forsørgelsesstatus opgøres FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 13 af 21

15 ugentligt i DREAM i de efterfølgende uger efter hhv. start og slutdatoen for den planlagte traineeindsats. Beskæftigelseseffekten måles for tre populationer alt efter, hvor længe det er muligt at følge deltagerne. Det afhænger af, hvornår traineedeltagerne er påbegyndt/afsluttet et traineeforløb, da måleperioden i den seneste DREAM er begrænset til uge i 217. Der måles således beskæftigelseseffekt for deltagere, hvor kan måles 13 uger frem fra start/slutdato Målt fra startdato omfatter populationen 998 deltagere Målt fra slutdato omfatter populationen 982 deltagere 26 uger frem fra start/slutdato Målt fra startdato omfatter populationen 891 deltagere Målt fra slutdato omfatter populationen 85 deltagere 52 uger frem fra start/slutdato Målt fra startdato omfatter populationen 62 deltagere Målt fra slutdato omfatter populationen 548 deltagere Der er færrest traineedeltagere i 52-ugerspopulationen, som er en delmængde af 26-ugerspopulation, der igen er en delmængde af 13-ugerspopulationen. 13-ugerspopulationen målt fra starttidspunktet af traineeperioden omfatter alle 998 traineedeltagere og næsten alle deltager 988 deltagere når der måles fra sluttidspunktet af traineeindsatsen. Afgang til beskæftigelse er målt som uger uden forsørgelse kombineret med, at der er lønindkomst i den måned, hvor den pågældende uge ligger. Afgangen måles uden tilbagelægning. Hvis deltagerne overgår til en anden ydelse end a-dagpenge/aktivering vil de fortsat være på offentlig forsørgelse og derfor ikke overgået til beskæftigelse. Beskæftigelseseffekten for traineedeltagerne sammenlignes ikke med en kontrolgruppe af ledige dimittender for tilsvarende faggrupper. Det skyldes, at traineedeltagerne er visiteret til traineeordningen ud fra en vurdering af, at de vil have vanskeligt ved at opnå beskæftigelse. Det er derfor vanskeligt at danne en relevant kontrolgruppe. Derudover er det ikke været muligt i DREAM at identificere ledige dimittender, som kunne være en tilnærmelse til kontrolgruppe. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 14 af 21

16 Beskæftigelseseffekt målt fra traineeindsatsens starttidspunkt Der er en klar afgang til beskæftigelse blandt traineedeltagerne målt fra starttidspunktet af traineeindsatsen, og effekten er stigende i perioden efter traineestart. Det fremgår af nedenstående figurer, der for de tre populationer angiver andelen af traineedeltagerne, der har opnået beskæftigelse sammenholdt med andelen af deltagere, der har afsluttet den planlagte traineeindsats. En måling fra starten af traineeindsatsen betyder, at beskæftigelseseffekten også måles under selve traineeindsatsen. Det må forventes, at påvirke afgangen til beskæftigelse særligt i starten af perioden, hvor få deltagere har afsluttet traineeindsatsen. For 13-ugerspopulationen, hvor det er muligt at måle beskæftigelseseffekten for alle 998 FTFtraineedeltagere, har omkring 5 pct. i løbet af de første 4 uger opnået beskæftigelse, selvom traineeindsatsen ikke er afsluttet. Deltagerne er kommet i beskæftigelse under selve indsatsen. I de efterfølgende uger stiger andelen, der opnår beskæftigelse. I 13 uge er 4 pct. af deltagerne kommet i beskæftigelse, mens 75 pct. af traineeindsatserne er afsluttet. Beskæftigelseseffekten af traineeindsatsen fortsætter med at stige, når man betragter ½ år og 1 år efter påbegyndelsen af traineeforløbende. For 26-ugerspopulationen er 6 pct. af deltagerne kommet i beskæftigelse et ½ år efter traineeindsatsens start og stort set alle 95 pct. traineeforløb er afsluttet. Et år efter traineeforløbene er igangsat er 8 pct. af deltagerne kommet i ordinær beskæftigelse målt for 52-ugerspopulationen. Andel traineedeltagere i beskæftigelse efter traineeforløbets starttidspunkt og andel som afslutter traineeforløbet Målt for 13-ugerspopulationen Målt for 26-ugerspopulationen Målt for 52-ugerspopulationen Afgang til beskæftigelse Afslutning af traineeindsats Ved at sammenstille beskæftigelseseffekterne af de tre populationer, jf. grafen nedenfor, fremgår det, at beskæftigelseseffekten for alle tre populationer er stort set sammenfaldende i de uger, hvor det er muligt at måle beskæftigelseseffekten for flere populationer. Det indikerer, at der kan forventes lige så gode langsigtede beskæftigelseseffekter for de forløb, hvor det endnu ikke er muligt at måle længere frem end 13/26 uger. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 15 af 21

17 Beskæftigelseseffekt fordelt på indsats mål fra starttidspunktet To-tredjedele af deltagerne har i traineeperioden modtaget en virksomhedsrettet indsats kombineret med en opkvalificeringsindsats. pct. har modtaget alene modtaget et virksomhedsrettet tilbud. I 13-ugerspopulation, hvor det er muligt at følge samtlige deltagere i minimum 13 uger efter traineeforløbets start, er beskæftigelseseffekten frem til uge 11 nogle procentpoint større for traineedeltagere, som har modtaget en virksomhedsrettet indsats frem for deltagere, der modtaget en kombination af et virksomhedsrettet tilbud og opkvalificering. Efter uge 11 vender billedet, og jobeffekten bliver størst for deltagere, der har modtaget både en virksomhedsrettet tilbud og en opkvalificering omend forskellen i jobeffekten ikke er stor. Blandt deltagere, der har modtaget begge former for indsatser er 4 pct. i ordinær beskæftigelse i uge 13. For deltagere i et virksomhedsrettet tilbud er 37 pct. i kommet i beskæftigelse. Andel traineedeltagere i beskæftigelse efter traineeforløbets starttidspunkt opdelt på type af indsats Målt for 13-ugerspopulationen Målt for 26-ugerspopulationen Målt for 52-ugerspopulationen Virksomhedsrettet tilbud Virksomhedsretttet tilbud og opkvalificering FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 16 af 21

18 For 26- og 52-ugerspopulationerne ses samme mønster frem til uge 13. Den bedre beskæftigelseseffekt for de traineedeltagere, der har modtaget en virksomhedsrettet indsats kombineret med opkvalificering, forstærkes i begge populationer i perioden efter uge 13 og frem til omkring et ½ år efter starten af traineeindsatsen. Et halvt år efter traineestart er 64 pct. af de deltagere, der har modtaget både en opkvalificering og en virksomhedsrettet indsats kommet i beskæftigelse. For deltagere med alene en virksomhedsrettet indsats er andelen omkring 53 pct. (angivet for 26-ugerspopulationen). Men fordelen ved kombinationsindsatsen indsnævres efterfølgende og et år efter traineeindsatsens start er den bedre jobeffekt af kombinationstilbuddet reduceret til 4 procentpoint (målt ved 52-ugerspopulationen). I uge 52 har 79 pct. traineedeltagerne med en kombinationsindsats har opnået beskæftigelse, mens det drejer sig om 75 pct. for de deltagere, der alene har modtaget en virksomhedsrettet indsats. Beskæftigelseseffekt målt fra traineeindsatsens sluttidspunkt Det er også muligt at opgøre beskæftigelseseffekterne efter afslutningen af traineeindsatsen, og der er en markant og hurtig afgang til beskæftigelse blandt traineedeltagerne. Allerede i første uge efter afslutningen på traineeforløbet er ca. 2 pct. kommet i beskæftigelse. Det dækker over, at nogle deltagere er kommet i ordinær beskæftigelse inden traineeafslutningen og andre lige efter traineeforløbet. Andelen i beskæftigelse stiger til 56 pct. i uge 13 uger. Målt ved 26-ugerspopulationen er beskæftigelsesandelen steget 68 pct. et ½ år efter traineeindsatsens afslutning og et år efter traineeforløbets afslutning er 8 pct. af deltagerne kommet i ordinær beskæftigelse - målt ved 52-ugerspopulationen). Som det fremgår af nedenstående graf, er beskæftigelseseffekten på et givet tidspunkt den samme eller stort den samme for de tre populationer, som der måles på. Det indikerer, at der kan forventes lige så gode beskæftigelseseffekter af de deltagere, hvor det endnu ikke er muligt at måle længere frem end 13 og 26 uger. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 17 af 21

19 Andel traineedeltagere i beskæftigelse efter traineeforløbets sluttidspunkt for forskellige populationer ugerspopulation 26 ugerspopulation 52 ugerspopulation Beskæftigelseseffekt fordelt på indsats målt fra sluttidspunktet Størstedelen af traineedeltagere, svarende til 2/3, har i traineeperioden modtaget en virksomhedsrettet indsats kombineret med en opkvalificering, men pct. har modtaget alene modtaget et virksomhedsrettet tilbud. I 13 ugers-populationen, som både omfatter traineedeltagere, der har haft traineeforløb i begyndelsen og slutningen af evalueringsperioden, er beskæftigelseseffekten størst for traineedeltagere, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud og opkvalificering. I 13 uger efter traineeafslutningen er beskæftigelseseffekten for denne gruppe 59 pct. For deltagere, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud, er andelen 48 pct. Andel traineedeltagere i beskæftigelse efter traineeforløbets sluttidspunkt opdelt på type af indsats Målt for 13-ugerspopulationen Målt for 26-ugerspopulationen Målt for 52-ugerspopulationen Virksomhedsrettet indsats Vvirksomhedsrettet indsats og opkvalificering FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 18 af 21

20 Samme mønster i forhold indsatstype fremkommer i 26 ugers-populationen, hvor det er muligt at måle beskæftigelseseffekterne frem til uge 26. Igen er beskæftigelseseffekten størst for deltagere, der både har modtaget en kombination af både en virksomhedsrettet indsats og opkvalificering. For denne gruppe er beskæftigelseseffekten 71 pct. et ½ år efter traineeforløbet er afsluttet. For traineedeltagere, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud, er jobeffekten 6 pct. I 52 ugers-populationen, som er den mindste og ældste del af populationen, er mønsteret anderledes, da beskæftigelseseffekten ikke afhænger af typen af indsats, men er stort set sammenfaldende i hele den målte periode. Den forskelligartet jobeffekt på type af indsats mellem 13- og 26-ugerspopulationen på den ene side og 52-ugerspopulationen på anden side viser, at der er sket et skifte i effekten mellem de traineedeltagere, som er startet tidligst i evalueringsperioden og de deltagere som er startet senere 3. Beskæftigelseseffekt for faggrupper I FTF s traineeordninger deltager 1 organisationer og fem a-kasser, der har stået for gennemførelsen af traineeforløb for 1 faggrupper/uddannelsesretninger. Antallet af deltagere i nogle faggrupper er forholdsvis lille. Det betyder, at andelen, der opnår beskæftigelse stiger i hop på to til flere procentpoint for nogle faggrupper, når én ekstra deltager kommer i beskæftigelse. Ved sammenligning af effekter mellem faggrupper er det derfor størrelsesordenen af effekten snarere end den præcise andel, som er relevant. Beskæftigelseseffekten af traineeforløbene er markant for alle faggrupper. Det er også en variation i beskæftigelseseffekten mellem faggrupperne 4. Hver opmærksom på, at rækkefølgen af faggruppen i de tre figurer ændrer sig, da beskæftigelseseffekten er sorteret efter størrelse i hver af de tre figurer. Beskæftigelseseffekt for faggrupper målt fra traineeindsatsens sluttidspunkt Det er ledige nyuddannede ergo- og fysioterapeuter, som har opnået de bedste beskæftigelseseffekter af traineeindsatsen set over den samlede periode. Det gælder både, når man måler 13, 26 og 52 uger efter afslutningen af traineeindsatsen. Allerede 13 uger efter afslutningen af traineeforløbet er 69 pct. af de deltagende ergoterapeuter og 78 pct. af fysioterapeuter i beskæftigelse. Efter et ½ år er jobandelen oppe over 8 pct. og efter et år er andelen steget ca. 9 pct. 3 Det fremgår tydeligt, når man i 13-ugerpopulationen udelukker deltagere fra 52-ugerspopulationen (de ældste deltagere). 4 DSA har igangsat et traineeforløb. Beskæftigelseseffekten er ikke angivet i figurerne. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 19 af 21

21 De øvrige faggrupper har opnået beskæftigelseseffekter på omtrent på samme niveau i 13 uger efter traineeforløbets afslutning, idet omkring 45-5 pct. af deltagerne er kommet i beskæftigelse. Det er kun konstruktører som har en lavere effekt, idet jobeffekten er pct. Et halvt år efter afslutningen af traineeindsatsen stiger variationen i jobeffekten mellem de øvrige faggrupperne. It-uddannede og pædagoger opnår beskæftigelseseffekter på mellem 65 og 7 pct., mens jobandelen for psykomotoriske terapeuter, kost-, finansuddannede, folkeskolelærere er omkring knap 5-55 pct. Igen er jobeffekten lavest for konstruktører og på 37 pct. Målt et år efter traineeafslutningen indsnævres forskellene i jobeffekt mellem faggrupperne. Jobeffekten for pædagoger, psykomotoriske terapeuter, kostuddannede og folkeskolelærere er mellem 74 og 79 pct. For IT-uddannede og finansuddannede øges beskæftigelseseffekten markant til 84 pct. for IT-uddannede og til 9 for finansuddannede og ligger derved på linje med effekten for ergo- og fysioterapeuter. Andel af traineedeltagere, der har opnået beskæftigelse i uge 13, 26 og 52 efter traineeforløbets afslutning Konstruktører Psykomotor. Pæd. Finansuddannede Folkeskolelærere Kostuddannede IT-uddannede Pædagoger Ergoterapeuter Fysioterapeuter Konstruktører Psykomotor. Pæd. Kostuddannede Finansuddannede Folkeskolelærere IT-uddannede Pædagoger Ergoterapeuter Fysioterapeuter Konstruktører Folkeskolelærere Kostuddannede Pædagoger Psykomotor. Pæd. IT-uddannede Ergoterapeuter Finansuddannede Fysioterapeuter Uge 13 (målt v. 13-ugerspopulation) Uge 26 (målt v. 26-ugerspopulation) Uge 52 (målt v. 52-ugerspopulation) Note:For Finansuddannede i uge 52 er angivet andelen, der er i beskæftigelse i uge 39, da trainees med en finansuddannelse max. kan følges frem til uge 39 efter traineeafslutningen. Ovenfor er vist effekten af traineeforløb efter afslutningen af indsatsen. Det dækker også over, at en del af traineedeltagerne er kommet i ordinær beskæftigelse under selve traineeforløbet. For samtlige traineedeltagere er det næsten hver fjerde, som opnår beskæftigelse under selve traineeforløbet. Det dækker over store forskelle mellem de deltagende traineefaggrupper. For fysioterapeuterne opnår 57 pct. af traineedeltagerne beskæftigelse i traineeperioden. Mens andelen er ca. 25 pct. for deltagere med en folkeskole- og ergoterapeutuddannelse. Blandt traineedeltagere med en kostfaglig- og pædagoguddannelse kommer hhv. 14 og 18 pct. i beskæftigelse under traineeforløbet. Andelen er væsentligt lavere for psykomotoriske terapeuter, IT-og finansuddannede. Her ligger andelen omkring 5 pct. FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 2 af 21

22 Andel traineedeltagere, der kommer i beskæftigelse under traineeforløbet Konstruktører Psykomotor. pæd. IT-uddannede Finansuddannede Kost-uddannede Pædagoger Folkeskolelærere Ergoterapeuter Fysioterapeut FTF Hovedorganisation for 45. offentligt og privatansatte Side 21 af 21

23

24 ÿ± ªº±Æ ø ø ± ±Æ ÏÎ Ú