De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat"

Transkript

1 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat

2

3 Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable Institutionsniveau Resultater Bevisår års perioden Sammenhængen mellem resultaterne for 2017 og 3-års perioden November

4

5 Sammenfatning Sammenfatning De socioøkonomiske referencer for de gymnasiale eksamenskarakterer er beregnet på baggrund af studenternes eksamensresultat og prøvekarakterer i forskellige fag på eksamensbeviset. Desuden tages der i beregningerne højde for: studenternes afgangskarakterer fra 9. klasse studenternes køn, alder og herkomst studenternes adgangsvej (folkeskole, efterskole, 10. klasse mm.) forældrenes uddannelsesniveau og indkomst familiestatus (hjemmeboende hos par/enlig eller udeboende) Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som institutionens elever har klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for institutionens faktisk opnåede eksamensresultater og karakterer. Man taler også om den socioøkonomiske reference som institutionens forventede karakter, når der er taget højde for elevernes baggrund. Forskellen mellem institutionens faktisk opnåede eksamensresultat 1 og den socioøkonomiske reference er beregnet for alle institutioner med mindst 5 studenter, der har fået et eksamensbevis i Fra og med bevisår 2017 er beregningerne lavet på afdelingsniveau, mens der til og med bevisår 2016 blev beregnet på hovedinstitutionsniveau. For 2017 er der beregnet karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer for 96 hfinstitutioner, 61 hhx-institutioner, 50 htx-institutioner samt 141 stx-institutioner. For stx-institutionerne kan 56 % af variationen i elevernes eksamensresultat (inkl. bonus A) forklares af de anvendte baggrundsvariable. Elevernes grundskolekarakterer forklarer alene en meget stor del af variationen. For hf, hhx og htx kan henholdsvis 39 %, 48 % og 46 % af variationen i elevernes eksamensresultat (inkl. bonus A) forklares af de anvendte baggrundsvariable. Elevernes grundskolekaraktergennemsnit fra 9. klasse er den af de anvendte baggrundsvariable med den største sammenhæng til de gymnasiale eksamenskarakterer. 1 I eksamensresultatet indgår årskarakterer og prøvekarakterer med forskellige vægte alt efter hvilket niveau, eleven har haft fagene på. November

6 Sammenfatning Derefter følger forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes bruttoindkomst samt elevens herkomst. De resterende baggrundsoplysninger har en mindre sammenhæng til elevernes gymnasiale eksamenskarakterer. Der er beregnet modeller dels for det samlede eksamensresultat, men også for de store fag. Her er det prøvekarakteren der er taget udgangspunkt i. Blandt prøvekarakterer i fagene er den statistiske model generelt bedst til at forklare de skriftlige eksamenskarakterer. På 11 (7,8 %) af stx-institutionerne ligger gennemsnittet af elevernes eksamensresultat over den socioøkonomiske reference, mens det på 19 (13,5 %) af institutionerne ligger under. På 5 (5,2 %) af hf-institutionerne ligger gennemsnittet af elevernes eksamensresultat over den socioøkonomiske reference, mens det på 3 (3,1 %) af institutionerne ligger under. For hhx og htx er der generelt flere beregninger nu hvor beregningerne er lavet på afdelingsniveau, set i forhold til tidligere hvor det var på hovedinstitution. Således er der 7 (11,5 %) hhx-institutioner med et eksamensresultat, der ligger under den socioøkonomiske reference og 2 (3,3 %) institutioner ligger over. Der er 3 (6,0 %) htxinstitutioner mht. eksamensresultat der ligger under, og 4 (8,0 %) der ligger over den socioøkonomiske reference. Endvidere er der beregnet en socioøkonomisk reference samt en forskel til eksamensresultatet for 3 års perioden samlet set. Generelt er der lidt flere institutioner der ligger over henholdsvis under referencen, i de treårige beregninger. Dette skyldes at antallet af elever er ca. tre gange så stort. Tilsvarende resultater som dem der er angivet ovenfor, kan ses i UVM s datavarehus for de treårige beregninger. Der er ingen institution i 2017, der afviger væsentligt fra 3-års perioden , når der med væsentligt menes at gå fra under den socioøkonomiske reference til over den socioøkonomiske reference eller omvendt. 6 November 2017

7 Baggrund Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen har indflydelse på, og forhold som institutionen ikke har indflydelse på. Institutionens elevgrundlag i bred forstand ligger uden for institutionens indflydelse. Mange undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på de opnåede karakterer knytter sig til elevernes faglige niveau fra grundskolen målt ved afgangskaraktererne fra 9. klasse (Folkeskolens prøver (FP)) samt til elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund skal forstås som de sociale og økonomiske kår, som eleven kommer fra. Især forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med de opnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold og familietype samt elevens adgangsvej til den gymnasiale uddannelse udviser også en sammenhæng. Selv om elevgrundlaget i udgangspunktet ikke ligger inden for institutionens indflydelse, er det dog vigtigt at huske på, at institutionen også har mulighed for at indrette sin undervisning efter de elever, der går på den. Ved at foretage statistiske beregninger, i andre sammenhænge ofte refereret til som korrektioner, er det muligt til dels at forklare de forskelle i institutionernes karaktergennemsnit, som skyldes forskelle i elevgrundlaget. Herved opnås et mere nuanceret billede af institutionernes niveau målt ved eksamensresultatet og eksamenskaraktererne. Beregningerne skal helst tage højde for alle de forhold, som institutionen ikke har direkte indflydelse på, fx elevernes faglige niveau inden start på den gymnasiale uddannelse, elevens køn, herkomst, forældrenes uddannelsesniveau mv. Der er dog forhold, som ikke er direkte målbare og/eller statistisk registrerede, og som derfor ikke kan inddrages. Det gælder fx motivation, familie og venners påvirkning, sygdom, handicap mv. Beregningerne skal som følge heraf betragtes med det forbehold, at der ikke nødvendigvis er taget højde for samtlige forhold uden for institutionens indflydelse. Vurderingen af den enkelte institutions gennemsnit af eksamensresultaterne og eksamenskaraktererne set i forhold til elevernes faglige og sociale baggrund tilvejebringes ved, at det faktisk opnåede eksamensresultat sammenlignes med et statistisk beregnet udtryk for, hvad elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at opnå. Dette tal defineres som en socioøkonomisk reference. Forskellen mellem det faktisk opnåede eksamensresultat og den socioøkonomiske reference kan nu beregnes. En eventuel forskel skyldes nu ikke, at institutionens elever kommer fra hjem med et bestemt uddannelsesniveau, eller at institutionens elever har en bestemt fordeling med hensyn til herkomst. Disse forhold er der taget højde for. Da elevernes faglige niveau fra grundskolen målt ved afgangskaraktererne i 9. klasse indgår i modellen, kaldes denne type model for value added models eller model for institutionernes løfteevne. November

8 Baggrund Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på institutionen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som institutionens elever har klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for institutionens faktisk opnåede eksamensresultater og -karakterer Både institutioner med eksamensresultatgennemsnit i den lave og i den høje ende vil kunne ligge lavere end deres socioøkonomiske reference, når der tages højde for elevsammensætningen. Hvis en institution med et højt eksamensgennemsnit ligger lavere end dens socioøkonomiske reference, vil det typisk være en institution, som har overvejende ressourcestærke elever, og hvor de statistiske modeller forudsiger, at institutionen burde opnå et endnu højere gennemsnit, end den faktisk gør. Tilsvarende kan institutioner med eksamensresultatgennemsnit i den lave ende ligge højere end deres socioøkonomiske reference, når der er taget højde for elevsammensætningen. Dette kan fx være institutioner, hvor elevernes karaktergennemsnit fra 9. klasse er lavt og/eller institutioner, hvor andelen af forældre med ingen eller kort uddannelse er relativt høj, og hvor institutionens resultat overstiger det, man ville forvente i forhold til elevsammensætningen. På samme måde kan institutioner med et højt gennemsnit også ligge højere end deres socioøkonomiske reference, og institutioner med et lavt gennemsnit kan på samme måde også ligge lavere. Når en institutions eksamensresultater vurderes i forhold til dens socioøkonomiske reference, er det vigtigt, at der også tages højde for den tilfældige variation, der er mellem elevernes karakterer, således at der ikke konkluderes på et resultat, som lige så godt kunne være opstået ved en tilfældighed. Institutionens størrelse, målt ved antallet af elever med en eksamenskarakter, har en væsentlig betydning for, hvor sikkert den socioøkonomiske reference er bestemt. Færre elever giver mere usikre resultater. Derfor beregnes et sikkerhedsinterval 2, således at det er muligt at afgøre, hvorvidt en forskel mellem institutionens eksamensresultatgennemsnit og den beregnede socioøkonomiske reference er reel, eller om den blot kan være et udtryk for tilfældig variation. Dette notat beskriver resultaterne af disse statistiske analyser og de overordnede resultater på landsplan. Herudover beskrives det anvendte datagrundlag. Der er beregnet socioøkonomiske referencer for såvel den seneste prøvetermin som for den 3- årige periode, der dækker det aktuelle år samt de to foregående. Ved at anvende en 3-årig periode undgås en stor del af år til år variationen, der naturligt er på en institution. 2 Der anvendes et 95 % sikkerhedsinterval. Se nærmere i bilag 2 i bilagsnotat 8 November 2017

9 Datagrundlag Datagrundlag Elever Beregningen af de socioøkonomiske referencer er baseret på følgende elever: Elever på hf (2-årig), hhx, htx og stx (Elever på hf-enkeltfag og på studenterkursus indgår ikke) Elever med afsluttet eksamen (opnået eksamensbevis) i 2015, 2016 eller 2017 (dvs. studenter) Elever med registrerede afgangskarakterer fra grundskolen 3 Fag, prøveform og niveau For at det giver mening at beregne socioøkonomiske referencer på fagene kræves det, at en del studenter har været til prøve på landsplan i det pågældende fag. Da det er fagene på beviserne, kan fx matematik B godt være taget et år tidligere end bevisåret, selvom beregningen vil knytte sig til bevisåret. Beregningen af de socioøkonomiske referencer er foretaget for følgende eksamensresultater og prøvekarakterer (i de tilfælde hvor der er elever nok): Eksamensresultat (inkl. bonus A) Eksamenskarakterer (prøvekarakterer): Dansk, mundtlig og skriftlig, niveau A Matematik, mundtlig og skriftlig, niveau A, B og C Engelsk, mundtlig og skriftlig, niveau A og B Fysik, mundtlig og skriftlig, niveau A, B og C (stx og htx) Spansk, mundtlig og skriftlig, niveau A (stx og hhx) Kultur- og samfundsfaggruppe, mundtlig (hf) Naturvidenskabelig faggruppe, mundtlig (hf) Virksomhedsøkonomi, mundtlig og skriftlig, niveau A (hhx) International økonomi, mundtlig og skriftlig, niveau A og B(hhx) Afsætning, mundtlig og skriftlig, niveau A (hhx) Teknologi, samlet vurdering, niveau B (htx) Samfundsfag, mundtlig og skriftlig, niveau A (stx) 3 Da der kun er inkluderet elever med en registreret afgangskarakter fra grundskolen, kan karaktergennemsnit for enkelte institutioner afvige en anelse fra karaktergennemsnittet baseret på samtlige elever. Afvigelsen er størst for hf institutioner, da disse har en større andel af ældre elever, hvis grundskolekarakterer ikke findes i det eksisterende grundskolekarakterregister. November

10 Datagrundlag Historie, mundtlig, niveau A (stx) Oldtidskundskab, mundtlig, niveau A (stx) Biologi, mundtlig og skriftlig, niveau A, B og C (stx) Alle karakterer er angivet på 7-trins skalaen. Blandt de ovenstående valgte fag vurderes det, om der er karakterer nok på landsplan til, at det giver mening at beregne den socioøkonomiske reference. Er der for få elever, der har været til prøve i det pågældende fag, vil forskellen mellem referencen og den faktiske karakter ikke være signifikant. Socioøkonomiske baggrundsvariable Beregningen af de socioøkonomiske referencer er baseret på oplysninger på individniveau. Karakterdataene er baseret på indberetninger til STIL, mens alle oplysningerne vedrørende elevens baggrundsforhold er hentet fra registre hos Danmarks Statistik. Baggrundsoplysningerne er: Elevens 9. klasse FP karakterer (gennemsnit af de bundne prøvefag) Elevens køn Elevens alder Elevens herkomst Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes bruttoindkomst Faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus (tages ud af modellen senere) Familiestatus Elevens adgangsvej inden start på uddannelsen En detaljeret gennemgang af baggrundsoplysningerne og den valgte kodning ses i bilag 1 i bilagsnotatet. Faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus havde ikke betydning i den endelige model, derfor er disse variable taget ud af modellen. Institutionsniveau Alle beregninger er foretaget på individniveau, enkeltvis for hver af de gymnasiale uddannelser, men opgøres udelukkende på institutionsniveau. Til og med bevisår 2016 er beregningerne foretaget på hovedinstitutionsniveau, mens det fra og med 2017 er på afdelingsniveau. Resultater vises ikke for institutioner med færre end 5 elever med en eksamenskarakter pr. år. 10 November 2017

11 Resultater Resultater Bevisår 2017 For 2017 er der beregnet karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer for hver af de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx. Af tabel 1 - tabel 4 fremgår, hvor mange af institutionerne, der har et karaktergennemsnit, der er statistisk signifikant under (Under ref.) henholdsvis over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Det er kun institutioner med mindst 5 elever med registreret karakter, der er medtaget. Tabel 1 Hf Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 3 3, ,7 5 5,2 96 Dansk, mundtlig, niveau A 3 3, ,8 3 3,1 96 Dansk, skriftlig, niveau A 9 9, , ,5 96 Matematik, mundtlig, niveau B 2 2, ,7 2 2,2 93 Matematik, mundtlig, niveau C 2 2, ,7 5 5,2 96 Matematik, skriftlig, niveau B 8 8, ,9 7 7,5 93 Matematik, skriftlig, niveau C 5 5, , ,4 96 Engelsk, mundtlig, niveau B 4 4, ,7 4 4,2 96 Engelsk, skriftlig, niveau B 10 10, , ,6 96 Kultur- og samfundsfaggruppe, mundtlig 6 6, ,5 5 5,2 96 Naturvidenskabelig faggruppe, mundtlig 4 4, ,5 7 7,3 96 Kilde: Styrelsen for It og Læring Af tabel 1 fremgår, at blandt hf-institutionerne ligger eksamensresultatet på 5 institutioner, svarende til 5 % af de analyserede institutioner, over den socioøkonomiske reference, mens 3 % af institutionerne ligger under. For dansk skriftlig på niveau A ligger gennemsnittet for hf elever på 13 institutioner, svarende til 14 % af institutionerne, over den socioøkonomiske reference, mens 9 % af institutionerne ligger under. I de nedenstående tabeller vises resultater for de øvrige gymnasiale uddannelser. November

12 Resultater Tabel 2 Hhx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 7 11, ,2 2 3,3 61 Dansk, mundtlig, niveau A 1 2, ,5 1 2,3 44 Dansk, skriftlig, niveau A 6 9, ,0 8 13,1 61 Matematik, mundtlig, niveau B 3 6, ,4 6 13,0 46 Matematik, skriftlig, niveau A 7 13, ,1 7 13,5 52 Matematik, skriftlig, niveau B 8 15, ,9 9 17,0 53 Engelsk, mundtlig, niveau A , Engelsk, skriftlig, niveau A 4 6, ,9 4 6,6 61 Spansk, skriftlig, niveau A 4 7, ,2 5 8,8 57 Afsætning, mundtlig, niveau A 5 12, ,5 2 5,0 40 Afsætning, skriftlig, niveau A 10 16, , ,7 61 International økonomi, mundtlig, niveau A 2 6, ,0 1 3,3 30 International økonomi, skriftlig, niveau A 6 10, ,7 5 8,8 57 International økonomi, mundtlig, niveau B 2 4, ,0 1 2,3 43 Virksomhedsøkonomi, mundtlig, niveau A 1 2, , Virksomhedsøkonomi, skriftlig, niveau A 13 22, , ,9 59 Kilde: Styrelsen for It og Læring Tabel 3 Htx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 3 6, ,0 4 8,0 50 Dansk, mundtlig, niveau A 3 7, ,7 4 9,3 44 Dansk, skriftlig, niveau A 7 14, ,0 6 12,0 33 Matematik, mundtlig, niveau A , Matematik, skriftlig, niveau A 8 16, ,0 7 14,0 50 Engelsk, mundtlig, niveau A 1 2, ,3 1 2,9 35 Engelsk, mundtlig, niveau B , Engelsk, skriftlig, niveau A 4 8, ,1 7 14,6 48 Engelsk, skriftlig, niveau B 2 5, , Fysik, mundtlig, niveau A 1 5, ,0 2 10, November 2017

13 Resultater Fysik, skriftlig, niveau A 3 6, ,1 1 2,2 45 Fysik, mundtlig, niveau B 4 10, ,8 2 5,4 37 Tabel 4 Stx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 19 13, ,7 11 7,8 141 Dansk, mundtlig, niveau A 1 0, ,6 2 1,6 127 Dansk, skriftlig, niveau A 18 12, , ,1 141 Matematik, mundtlig, niveau A 6 5, ,4 3 2,9 105 Matematik, mundtlig, niveau B 4 3, ,6 6 5,0 119 Matematik, skriftlig, niveau A 17 12, , ,5 141 Matematik, skriftlig, niveau B 23 17, , ,8 135 Engelsk, mundtlig, niveau A 1 0, ,4 2 1,7 115 Engelsk, mundtlig, niveau B 5 4, ,8 4 3,6 110 Engelsk, skriftlig, niveau A 21 14, , ,2 141 Engelsk, skriftlig, niveau B 12 8, ,5 12 8,8 137 Fysik, skriftlig, niveau A 7 6, ,4 4 3,5 115 Fysik, mundtlig, niveau B 3 3, ,9 4 4,0 99 Fysik, mundtlig, niveau C 9 8, ,3 8 7,4 108 Historie, mundtlig, niveau A 7 5, ,4 7 5,3 132 Oldtidskundskab, mundtlig, A 12 9, , ,5 133 Biologi, skriftlig, niveau A 16 13, , ,0 115 Biologi, mundtlig, niveau B , Biologi, mundtlig, niveau C 6 5, ,9 1 0,9 114 Spansk, mundtlig, niveau A 2 2, ,7 1 1,1 92 Spansk, skriftlig, niveau A 21 15, , ,1 136 Tysk fortsætter, skriftlig, niveau A 16 13, , ,4 115 Tysk fortsætter, mdtlig, niveau B 5 3, ,7 3 2,4 127 Samfundsfag, mundtlig, niveau A 1 1, ,0 4 4,8 84 Samfundsfag, skriftlig, niveau A 22 16, , ,4 137 Kilde: Styrelsen for It og Læring I bilag 3 i bilagsnotatet (bilagstabel 2 bilagstabel 5) fremgår estimaterne for de socioøkonomiske baggrundsvariable for eksamensresultatet (inkl. bonus A) for hver af de 4 gymnasiale uddannelser. De viste estimater vedrører de simple modeller, hvor kun én baggrundsvariabel November

14 Resultater er medtaget af gangen. Estimaterne i disse modeller giver et indtryk af størrelsesordenen af effekten af den enkelte baggrundsvariabel. Den enkelte variabels referenceniveau er angivet med et 0 som estimat. Fx er drenge referencen for køn og dansk herkomst er referencen for herkomst. I den endelige model, hvor alle baggrundsvariablene er medtaget, er effekterne ikke uafhængig af hinanden og kan derfor vanskelligt fortolkes enkeltvis. For alle baggrundsvariablene skal estimaterne tolkes med stor varsomhed, da de kan dække over andre bagvedliggende forhold. For alle fag ses, at elevernes karaktergennemsnit fra 9. klasse er den enkeltstående baggrundsvariabel, der har den største sammenhæng med eksamenskaraktererne. Dernæst er forældrenes højeste fuldførte uddannelse den socioøkonomiske baggrundsvariabel med størst forklaringsgrad. 3-års perioden Af tilsvarende tabeller i UVMs datavarehus fremgår det ligeledes hvor mange af institutionerne, der har et karaktergennemsnit, der er statistisk signifikant under (Under ref.) henholdsvis over (Over ref.) den socioøkonomiske reference, når de 3 studenterårgange 2015, 2016 og 2017 betragtes under ét. Da beregningerne er baseret på 3 dimittendårgange, er forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference for hver institution mere sikkert bestemt i forhold til, når forskellen er bestemt ud fra kun én årgang. Dette betyder, at 95 % sikkerhedsintervallerne omkring forskellen bliver en del snævrere. Hermed øges sandsynligheden for, at karaktergennemsnittet for den enkelte institution enten er statistisk signifikant under eller over den socioøkonomiske reference. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner med mindst 5 elever med en prøvefagskarakter i 2017 og mindst ét af årene 2015 og Sammenhængen mellem resultaterne for 2017 og 3-års perioden Sammenhængen mellem resultaterne for eksamensresultatet (inkl. bonus A) for de institutioner, hvor der både er beregnet en socioøkonomisk reference for 2017 og for den samlede 3- års periode ses af tabel 5. Heraf fremgår hvordan de institutioner, der i 2017 havde et karaktergennemsnit, der var statistisk signifikant under, ikke statistisk signifikant forskellig fra eller statistisk signifikant over den socioøkonomiske reference, fordeler sig med hensyn til den tilsvarende 3-års beregning 4. 4 Det skal bemærkes, at en given forskel mellem en institutions karaktergennemsnit og dens socioøkonomiske reference godt kan være statistisk signifikant i 3-års perioden, mens den samme forskel ikke er det for Dette skyldes primært antallet af elever, der er med til at gøre beregningerne for 3-års perioden mere sikkert bestemt. 14 November 2017

15 Resultater Tabel 5 Sammenhængen mellem andel af institutioner med et eksamensresultat (inkl. bonus A) der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference for 2017 samt for 3-års perioden Under ref. Ingen afvigelse Over ref. I alt 2017 N % N % N % N Hf Under ref. 2 66,7 1 33, Ingen afvigelse 9 10, ,5 9 10,2 88 Over ref ,0 4 80,0 5 Hhx Under ref. 1 50,0 1 50, Ingen afvigelse 3 5, ,5 4 7,1 56 Over ref ,0 2 Htx Under ref , Ingen afvigelse 1 2, ,9 3 6,8 44 Over ref ,0 3 Stx Under ref. 9 75,0 3 25, Kilde: Styrelsen for It og Læring Ingen afvigelse 3 2, ,0 3 2,5 120 Over ref ,5 7 87,5 8 Der er en stor sammenhæng mellem resultaterne for 2017 og for 3-års perioden. Der skal naturligvis gøres opmærksom på, at data fra 2017 også indgår i den 3-årige periode. Hvis antallet af elever i 2017 er stort i forhold til året før, da vil dette skoleårs resultater blive vægtet forholdsvis højt i beregningen af 3-års resultatet, hvilket pr. automatik vil indebære en stærk sammenhæng mellem de 2 perioders resultater. Har de enkelte institutioner derimod en jævn fordeling af elever over begge år, da udtrykker ovenstående sammenhæng en reel stabilitet i institutionernes karakterer set i forhold til de socioøkonomiske referencer. Alt i alt er der ingen institution, der i 2017 afviger væsentligt fra 3-års perioden , når der med væsentligt menes at gå fra under den socioøkonomiske reference til over den socioøkonomiske reference eller omvendt. November

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF. Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

beholdt det oprindelige navn. Hvis en institution har skiftet navn men beholdt det oprindelige

beholdt det oprindelige navn. Hvis en institution har skiftet navn men beholdt det oprindelige Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statis om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2016 Lars Erik Petersen 15-11-2016 1 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 3 Rekrutteringsgrundlag for STX... 4 Udviklingen i skolernes elevtal...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Studenters karakterer

Studenters karakterer Studenters karakterer Rapporterne præsenterer statistik over de karakterer som fremgår på studenternes eksamensbeviser på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr. institution og uddannelse

Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr. institution og uddannelse Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr institution og uddannelse 2014 Struer Statsgymnasium Fag Evalueringsform Karaktertype stx hf hhx Afsætning A Mundtlig Eksamenskarakter,4 (,)

Læs mere

Karaktergennemsnit - HHX

Karaktergennemsnit - HHX Karaktergennemsnit HHX 2012 20 2014 2015 Tradium Tradium Tradium Tradium Fag Evalueringsform Karaktertype hhx hhx hhx hhx Afsætning A Mundtlig Eksamenskarakter 6, 318 6,2 (6,4) 270 5 6, 6 Årskarakter 6,5

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne

Læs mere

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference

Læs mere

Studenter og resultater

Studenter og resultater Studenter og resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Studenter og resultater

Studenter og resultater Studenter og resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten

Læs mere

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster Eksamensresultatgennemsnit fordelt på uddannelse og institution samt karaktergennemsnit fordelt på fag og evalueringsform for årets dimittender 2011 inden for hver uddannelse og institution. Der er alene

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Studenter og resultater

Studenter og resultater Studenter og resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

De socioøkonomiske referen cer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat

De socioøkonomiske referen cer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat De socioøkonomiske eferen 2010 cer for grund dskolekarakterer statistiknotat De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat Forfatter: Chefkonsulent Claus Jensen UNI C UNI C

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Danske Uddannelsesdata

Danske Uddannelsesdata Danske Uddannelsesdata hvad består de af og hvad kan vi bruge dem til? Kristian Ørnsholt Kristian.ornsholt@stil.dk Kontorchef Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring Ministeriets Maslows-rejse

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Databanken i praksis

Databanken i praksis Indledning Databanken i praksis Databanken på undervisningsministeriets hjemmeside, er et godt værktøj for lærere, faggrupper og pædagogiske ledere, til at igangsætte og kvalificere faglige diskussioner

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere