Velfærdens Danmarkskort - Sundhed

Transkript

1 1 Velfærdens Danmarkskort - Sundhed Det danske sundhedsvæsen er både regionalt og kommunalt forankret, og dækker over alt fra sygehuse og psykiatri, kommunal genoptræning og forebyggende indsatser og meget mere. Den del af sundhedsvæsenet, langt de fleste borgere er mest i berøring med, er den praktiserende læge. Men ikke alle steder er adgangen til denne del lige let. 20 ud af 98 kommuner er såkaldt lægedækningstruet og eksempelvis udfordret af, at der står lægepraksisser ledige uden en læge tilknyttet eller at der er lukket for patienttilgang hos flere af de læger, der er i området. I andre ni kommuner begrænser lægemangelstruslen sig til et eller flere områder eller bydele inden for kommunegrænsen. Særligt ramt er Nordjylland, hvor 9 ud af 11 kommuner i regionen er helt eller delvist lægedækningstruet. Velfærdens Danmarkskort om sundhed viser, at den gennemsnitlige ventetid til operationer på sygehusene er faldet med 20 dage fra 67 dage i 2009 til 47 dage i Det kan bl.a. forklares med ventetidsgarantier og smartere operationstyper, der kan øge produktiviteten på sygehusene, men fortæller ikke noget om kvaliteten i samme. KONTAKT FORFATTERE NOTAT CITAT Rie Ljungmann rlj@cevea.dk Rie Ljungmann Sofie Engelbrecht Tema: Velfærd Publiceret d. 29. november 2017 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea.

2 2 LÆGEDÆKNINGSTRUEDE OMRÅDER En af hjørnestenene i det danske sundhedsvæsen er, at alle borgere har mulighed for at blive tilknyttet en alment praktiserende læge eller praksis og at borgerne har reel valgmulighed, når de vælger læge eller praksis. Det princip har nogle kommuner og områder sværere ved at leve op til end andre de er såkaldt lægedækningstruede områder. Lægedækningstruede områder kan eksempelvis være udfordret af, at der står lægepraksisser ledige uden en læge tilknyttet eller at der er lukket for patienttilgang hos flere af de læger, der er i området. Det betyder, at borgere mister adgangen til at vælge mellem læger, og også at de læger, der måtte være i området, skal behandle flere patienter end det er hensigten. I 2017 er 20 ud af 98 kommuner lægedækningstruede, mens der i ni kommuner er et eller flere områder inden for kommunen, der er lægedækningstruet. På listen over de 20 kommuner, hvor lægedækningstruslen gælder for hele kommunen, finder vi eksempelvis Lolland og Guldborgsund Kommune, ligesom en gruppe kommuner omkring hovedstadsområdet også er ramt af lægedækningstrussel eksempelvis Brøndby, Høje Taastrup og Ishøj Kommune. I andre kommuner 9 ud af 98 er lægedækningstruslen begrænset til et eller flere områder inden for kommunegrænsen. Det gælder bl.a. kommuner som Billund, hvor Grindsted er særlig truet, og Norddjurs Kommune, hvor borgerne i Grenaa har mindre adgang til praktiserende læge end borgere i resten af kommunen. Også dele af hovedstaden er lægedækningstruet. Det gælder områderne Bispebjerg, Brønshøj- Husum, på Nørrebro og Vesterbro i Københavns Kommune. Kommunerne i Region Nordjylland er særligt udfordret i forhold til lægedækningen. 9 ud af 11 kommuner i regionen er helt eller delvist lægedækningstruet. Værst ser det ud i Aalborg, Jammerbugt, Brønderslev, Morsø, Frederikshavn og Hjørring, mens Vesthimmerland kun oplever lægedækningsproblemet nogle steder i kommunen. I Thisted er hele kommunen ramt af lægedækningstrussel med undtagelse af Thisted Centrum.

3 3 Figur 1: Lægedækningstruede områder, 2017 Kilde: Praktiserende Lægers Organisation, PLO, til Cevea (datasættet er ikke offentligt tilgængeligt) og PLO Analyse, 2017.

4 4 VENTETID TIL OPERATIONER I 2016 var der 30 dages forskel på den region, hvor ventetiden på en sygehusoperation var kortest Region Midtjylland med 35 dage og den, hvor ventetiden var længst Region Nordjylland med 65 dage. I Region Hovedstaden var tallet 51, mens Region Sjælland og Region Syddanmark lå næsten ens på hhv. 45 og 43 dage. På landsplan er den gennemsnitlige ventetid til operationer på sygehuse faldet over de seneste år. Den gennemsnitlige ventetid på operationer på tværs af regionerne var 67 dage i 2009, mens tallet i 2016 var faldet til 47 dage. Det største fald i ventetiden skete fra 2009 til 2010, hvor ventetiden faldt i alle regioner, og hvor den gennemsnitlige ventetid på landsplan faldt fra 67 til 58 dage. Det forklares bl.a. med, at der i 2009 var opbygget en pukkel af patienter på venteliste som følge af en omfattende strejke i foråret 2008, hvorfor udgangspunktet i dette år var ekstraordinært højt. I Region Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden fortsatte faldet i ventetid fra 2009 til I Region Syddanmark kun indtil 2014, hvorefter det blev stabiliseret. I Region Nordjylland faldt ventetiden fra 2009 til 2011 for så at stige fra 2011 til 2015, hvor det endte på et niveau lidt højere end regionens niveau i 2009, og med den længste gennemsnitlige ventetid for nogen region i dage. Forskellen på længden i ventetid regionerne i mellem er steget fra 2009 til Hvor der i 2009 var 13 dages forskel på de to regioner, der placerede sig yderst på skalaen hhv. Region Sjælland med 60 dages gennemsnitlig ventetid og Region Midtjylland med 73 dage var der i 2016 hele 30 dages forskel på Region Midtjylland i den ene ende med 35 dages gennemsnitlig ventetid og Region Nordjylland i den anden med 65 dage. Figur 2: Udviklingen i ventetid til operation (dage), Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: Sundhedsdatastyrelsen (2017). Synlige Resultater. Ventetid til sygehusoperation. Alle regioner København: Sundhedsdatastyrelsen. På: og egne beregninger.

5 5 Figur 3: Ventetider til operation, 2016 Kilde: Sundhedsdatastyrelsen (2017). Synlige Resultater. Ventetid til sygehusoperation. Alle regioner København: Sundhedsdatastyrelsen. På: og egne beregninger.

6 6 TEKNISKE ANMÆRKNINGER Figur 1: Lægedækningstruede områder Praksisplanudvalgene i de enkelte regioner definerer ud fra kriterier aftalt i de enkelte regioner, hvilke områder de anser for lægedækningstruede. De enkelte regioner definerer selv deres lægedækningstruede områder, hvorfor der kan være forskel på, hvilke kriterier der lægges til grund, og om det eksempelvis er hele kommuner eller kun mindre områder, de enkelte regioner definerer som lægedækningstruede. Tallene er for Figur 2 og 3: Ventetid til operation Den gennemsnitlige ventetid til sygehusoperation er opgjort i dage og omfatter ventetiden fra patienten modtager en henvisning til den dag operationen faktisk finder sted. I ventetiden indgår kun perioder, hvor patienten er reelt ventende (aktiv ventetid). Det vil sige, at perioder, hvor patienten er ikke-ventende (f.eks. som følge af ferie eller udredning for anden sygdom), er fratrukket.