Løgtingsmál nr. 91/1999: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lov om en garantifond for indskydere og investorer.

Transkript

1 Løgtingið Tórshavn, tann Lms. j. nr.: /2000 Fms. j. nr.: (at tilskila í svari) Viðgjørt: JP/pm Tygara skriv Løgtingsmál nr. 91/1999: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lov om en garantifond for indskydere og investorer Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lov om en garantifond for indskydere og investorer Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongaliga fyriskipan um ígildissetan av lóg nr. 415 frá 26. juni 1998 om en garantifond for indskydere og investorer. Viðmerkingar Viðmerkingar: Lógin um ein innsetaratrygdargrunn lov nr 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond er sett í gildi í Føroyum við anordning nr. 754 af 15 september Í Danmark er hon nú avloyst av lov nr 415 af 26. juni 1998 om en garantifond for indskydere og investorer. Orsøkin er EF direktiv 97/9EF frá 3. mars 1997 um peningaíleggjaratrygdarskipanir, sum áleggur limalondunum umframt at hava trygdarskipanir fyri innsetara í peningastovnar eisini at seta í gildi trygdarskipanir fyri peningaísetara uppá ECU.(ca kr.) Endamálið við lógini er at fáa eina samlaða trygdarskipan í somu lóg fyri innsetara og peningaíleggjara í kredittstovnum, her undir peningastovnum, realkredittstovnum, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk og Fondsmeklarafeløgum soleiðis, at eisini kontantir pengar og virðisbrøv kunnu verða tryggjað í førum við fíggjartrupulleikum fyri íløgufeløg v. m. Kredittstovnar, herundir peningastovnar, realkredittstovnar, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk og Fondsmeklarafeløg verða í lógini undir einum kallað íløgufeløg sambært definitiónini um íløgudirektivið. TRAÐAVEGUR POSTSMOGA ARGIR TELEFON TELEFAX

2 Talan er sostatt ikki at broyta støðuna hjá teimum, sum vóru umfatað av lógini um innsetaratrygdargrunn, men at víðka trygdina til eisini at umfata peningaíleggjara við nýggju lógini. Roynt verður at javnseta ein peningaíleggjara og eina innsetaratrygdarskipan og verða tí ásetingarnar í verandi lóg um innsetaratrygdargrunn víðkaðar til at umfata ein størri bólk av stovnum og peningaíleggjarum. Hildið verður, at brúkararnir soleiðis fáa eina frammanundan kenda og gjøgnumskygda skipan at halda seg til. Nýggja lógin hevur við sær, at innskot, herundir pengar, verða tryggjað á sama hátt sum higartil eftir galdandi lóg um ein innsetaratrygdargrunn, men herafturat verða virðisbrøv undir gjøllari treytum, og um tey eru ogn hjá einum peningaíleggjara, tryggjað við mótvirði av ECU, um tey ikki kunnu afturhandast peningaíleggjarum. I realkredittstovnum og fondsmeklarafeløgum vil peningaíleggjari sum nakað nýtt sambært reglunum í lógini verða tryggjaður við upp til kr. á sama hátt sum í peningastovnum, um ikki íløgufeløg kunnu afturgjalda peningin hjá peningaíleggjaranum, og mótvirðið av ECU, um ikki virðisbrøvini kunnu afturhandast peningaíleggjarum til somu treytir, sum galda fyri peningastovnar. Endamálið við íløgutrygdardirektivinum er at tryggja, at tann innari marknaðurin í ES kann fremjast fult út og virka nøktandi á fíggjarøkinum. Íløgutrygdardirektivið er eitt í røðini av ES-direktivum, sum hava til endamáls at gera fíggjarmarknaðin tryggari, og verður lóggivið sambært direktivunum í øllum limalondunum og í flestu førum í teim londum, sum hava avtalur við ES. Talan er sostatt um londini rundan um okkum, og sum vit vanliga samanlíkna okkum við. Í Føroyum hevur tað alstóran týdning, at føroyski fíggjarmarknaðurin, t.v.s. innsetarar og peningaíleggjarar, eru eins væl tryggjaðir og í londumun rundan um okkum, og er hesin spurningur serstakliga aktuellur í løtuni, nú arbeitt verður við at seta á stovn ein virðisbrævamarknað í Føroyum. Umsiting: Umsitingin av nýggju lógini skuldi ikki verið stórvegis annarleiðis enn av gomlu lógini. Kostnaður: Landskassin rindar einki til innsetaratrygdargrunnin. Tað er ásett í lógini, at grunnurin skal hava eina ogn upp á 3,2 mia. kr. Peningastovnarnir rinda eftir stødd, tað er eftir, hvussu stórt tryggjaða nettoinnskotið er. Tað er leiðslan í grunninum, sum ásetir, hvussu skyldan mótvegis trygdargrunninum kann býtast upp í kontantgjald og veðhald. Føroysku peningastovnarnir tilsamans hava goldið íalt umleið 5 milliónir krónir gjøgnum árini, síðan lógin kom í gildi í Upphæddin verður ásett í mun til, um grunnurin hevur nokk av peningi ella ikki. Inngjøldini vóru fyrstu árini. Nú í nógv ár eru eingir peningastovnar farnir á húsagang og gjaldið er lítið ella einki í løtuni. Onkuntíð seinastu árini hava peningastovnarnir fingið pening aftur. Veðhaldini mótvegis grunninum eru tilsamans umleið 15 milliónir krónir. Verri er at meta um íløgufeløgini. Her hava vit ongar royndir og vita ikki, hvussu føroyski marknaðurin kemur at síggja út. Men eisini í hesum føri verður goldið eftir stødd. 2/55

3 Uppskotið er gjørt í samarbeiði við umboð fyri Landsbankan, Føroya Banka og Føroya Sparikassa. Gjøllari almennar viðmerkingar og viðmerkingar til tær einstøku greinarnar finnast í lógaruppskotinum, sum er hjálagt. Broytingar: 1) Í 23, stk. 3, verður ásett, at feløg v.m. kunnu revsast við bót. Danska lógin hevur tilvísing til kap. 5 í revsilógini, men er kap. 5 ikki galdandi í Føroyum. 2) 25 er ikki tikin við, tí ligningsloven er føroykt málsøki. Ein bólkur á Toll- og Skattstovu Føroya arbeiðir við at broyta skattalógina, og tá verða reglurnar um skatting av peningi frá trygdargrunninum fyri innsetara og peningaíleggjara settar í gildi í føroysku skattalógini. 3) Gildiskoman er ásett at vera dagin eftir, at fyriskipanin er kunngjørd í Kunngerðablaðnum. Hjálagt er: Skjal 1 (s. 4). Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov nr. 415 af 26. juni 1998 om en garantifond for indskydere og investorer. Skjal 2 (s. 10). Sjálv lógin: Lov nr. 415 af 26. juni 1998 om en garantifond for indskydere og investorer. Skjal 3 (s. 21). Uppskot til lógina: L.41: Forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer. Skjal 4 (s. 35). Framløguskriv frá danska búskaparmálaráðharranum Marianne Jelved. Skjal 5 (s. 36). EUROPA-PARLAMENTETS og RÅDETS DIREKTIV 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger og Skjal 6 (s. 46). EUROPA-PARLAMENTETS og RÅDETS DIREKTIV 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger. Karsten Hansen landsstýrismaður / Petur Alberg Lamhauge 3/55

4 Skjal 1 Lóg nr. 415 fra 26. juni 1998 um trygdargrunn fyri innsetara og peningaíleggjara. Udkast til Anordning om ikraftræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer. I medfør af 26 i lov nr. 415 af 26 juni 1998 bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse: Kapitel 1 Garantifondens status og virksomhedsområde 1. Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere og investorer i de i 3, stk. 1, og 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til 9-11 i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs. 2. Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets ikkeefterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. De tilførte midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs. Stk. 2. Fondens tilførsel af midler og garantistillelse ifølge stk. 1 kan ske i fællesskab med andre. Stk. 3. Fonden kan tilføre midler og stille garantier, uanset at der forudgående er stillet en likviditetsgaranti fra andre. Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden. Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter endvidere regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud. Kapitel 2 Bidragspligtige institutter 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Fonden: 1) Pengeinstitutter og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, 2) realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, 3) fondsmæglerselskaber og 4) filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i Danmark beliggende i lande uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan undtages fra at være omfattet af Fonden. 4. Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan tilslutte sig Fonden som supplement til hjemlandets garantiordning, hvis den danske ordning som 4/55

5 nævnt i 9-11 er mere gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom. Kapitel 3 Fondens afdelinger 5. Fonden er delt op i tre afdelinger: Pengeinstitutafdelingen, realkreditafdelingen og fondsmæglerselskabsafdelingen. Stk. 2. Pengeinstitutafdelingen omfatter de i 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5. Stk. 3. Realkreditafdelingen omfatter de i 3, stk. 1, nr. 2, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5. Stk. 4. Fondsmæglerselskabsafdelingen omfatter de i 3, stk. 1, nr. 3, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5. Stk. 5. Fondens bestyrelse træffer beslutning om, til hvilken afdeling de i 3, stk. 1, nr. 4, og 4 nævnte filialer skal tilsluttes. 6. I tilfælde af, at et bidragspligtigt institut anmelder betalingsstandsning eller går konkurs, eller Fonden har deltaget i afviklingen af et institut i medfør af 2, anvendes bidragene, inklusive garantier, fra institutterne i den afdeling, som det pågældende institut hører under, til dækning af afdelingens forpligtelser i medfør af loven. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte bidrag ikke er tilstrækkelige til at dække afdelingens forpligtelser i medfør af loven, optager afdelingen et lån, som ydes af de øvrige afdelinger i forhold til afdelingernes samlede bidrag. Stk. 3. En afdeling kan låne et beløb svarende til 50 pct. af kravet til størrelsen af de øvrige afdelingers likvide beholdninger, dog højst 100 mio. kr. pr. afdeling, til dækning af forpligtelser opstået i et enkelt regnskabsår. Stk. 4. Økonomiministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser. Stk. 5. Såfremt der sker udlodning fra konkursboet, tilfalder udlodningen først de afdelinger, der har ydet lån i henhold til stk. 2. Resterende beløb tilføres den afdeling, som det konkursramte institut hører under. Kapitel 4 Fastsættelse af bidrag 7. Fondens formue skal udgøre mindst 3,2 mia. kr. Stk. 2. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden, om minimumskrav til størrelsen af de enkelte afdelingers formue og om de nærmere vilkår for lånoptagelse, jf. 6, stk. 2. Bidrag fra institutterne skal ske ved indbetaling og garantistillelse. Stk. 3. Pengeinstitutternes samlede bidrag vedrørende dækkede nettoindskud kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Institutternes samlede bidrag til afdelingerne til dækning af midler og værdipapirer, som ikke kan tilbageleveres, samt afdrag på eventuelle lån, som en afdeling har optaget, jf. 6, stk. 2, kan inden for det enkelte regnskabsår højst udgøre 50 pct. af kravet til størrelsen af en afdelings formue. Stk. 4. Institutternes individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i institutternes dækkede nettoindskud, dækkede midler og dækkede værdipapirer. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler vedrørende beregning af bidrag. 5/55

6 Stk. 5. Økonomiministeren kan ændre kravet til størrelsen af Fondens formue i henhold til stk Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af Fonden. Hvis en filial har tilsluttet sig Fonden, jf. 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens hjemland. Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter. Kapitel 5 Fondens dækningsområde 9. I de i 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i 3, stk. 1, nr. 4, og 4 nævnte filialer af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Fonden navnenoterede indskud i instituttet indtil kr. pr. indskyder. Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud 1) på indekskonti i henhold til lov, 2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov, 3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov, 4) på ratepensionskonti i henhold til lov, 5) på børneopsparingskonti i henhold til lov, 6) på boligopsparing i henhold til lov, 7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov, 8) på etableringskonti i henhold til lov, 9) der indestår på advokaters klientkonti, 10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens 61 og 65, 11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og 12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven. Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker dog med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikkeerhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikkeerhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet. Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud. 10. I de i 3, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutter samt de i 3, stk. 1, nr. 4, og 4 nævnte filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er tilsluttet realkreditafdelingen eller fondsmæglerselskabsafdelingen, dækker Fonden kontante midler i instituttet indtil kr. pr. investor. 11. I de i 3, stk. 1, nævnte institutter samt filialer, som er tilsluttet Fonden i medfør af 4, dækker Fonden tab, som investor har lidt som følge af, at instituttet ikke kan tilbagelevere værdipapirer, der tilhører investor, og som opbevares, administreres eller forvaltes af instituttet, med indtil modværdien af ecu pr. investor. En investor kan dog højst modtage dækning op til et beløb svarende til værdien af de værdipapirer, som ikke kunne tilbageleveres af instituttet. 6/55

7 Stk. 2. Ved værdipapirer forstås i denne lov de i 2 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte instrumenter. 12. Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. 9, stk. 1, og 10 og 11, opgøres efter fradrag af disses eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut. 13. Fonden dækker ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende det pågældende instituts direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Fondens dækning omfatter endvidere ikke indskydere eller investorer, der ejer 10 pct. eller mere af aktie -, garanti- eller andelskapitalen. Fondens dækning omfatter heller ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende andre af de i 3, stk. 1, nævnte institutter samt institutter, som er tilsluttet Fonden i medfør af 4, efterstillede kapitalindskud eller indskud, midler og værdipapirer, der hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge. 14. Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto eller et depot, skal hver person betragtes som en selvstændig indskyder eller investor for sin andel ved beregning af de i 9-11 fastsatte grænser. 15. Indskydere og investorer skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. af den garantiordning, som et institut er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom. Kapitel 6 Udbetalinger fra Fonden til indskydere og investorer 16. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud og midler til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted. Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9 måneder. Stk. 3. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale dækning til en indskyder eller investor, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt. Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelse til at give oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes og investorers anmeldelse af krav til Fonden. 17. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens eller investorens krav mod det institut, der har anmeldt betalingsstandsning eller er gået konkurs. Kapitel 7 Fondens ledelse og administration 18. Fonden ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udnævnes af økonomiministeren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år. Stk. 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere de i 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i 3, stk. 1, 7/55

8 nr. 2, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i 3, stk. 1, nr. 3, nævnte institutter, og to medlemmer skal repræsentere indskyderne og investorerne. Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem disse og Fonden. Stk. 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. 19. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet. Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. 9, stk. 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed. Stk. 3. I Fondens vedtægter kan fastsættes bestemmelser om, at der ved behandling i bestyrelsen af spørgsmål, som alene vedrører en enkelt afdeling, ikke deltager bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer de øvrige sektorer. 20. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet. 21. Udgifterne ved Fondens administration afholdes af Fonden. Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. 22. Kapitel 8 Tilsyn 22. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af de omfattede institutter og af indskydere og investorer forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes. Stk b i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene Fonden. Kapitel 9 Straffebestemmelser 23. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller 2) undlader at give de af tilsynet eller Fonden i henhold til 22 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden. Stk. 2. På samme måde straffes et institut, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som tilsluttet Fonden. Stk. 3. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan straffes med bøde. Kapitel 10 Ikrafttræden 8/55

9 24. Anordningen træder i kraft dagen efter, at den er kundgjort i Kunngerðablaðið, og samtidig ophæves anordning nr. 718 af 5. oktober 1998 om ikrafttræden for Færøerne af lov om en indskydergarantifond. Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af 25. Stk. 3. Ligningslovens 7 B som affattet ved denne lovs 25 har virkning for beløb, som Fonden udbetaler fra og med det i medfør af stk. 2 fastsatte tidspunkt. Stk. 4. Økonomiministeren kan fastsætte, at 2, stk. 5, træder i kraft på et senere tidspunkt end resten af loven. Stk. 5. Indtil 31. december 1999 finder loven anvendelse på filialer af spanske og græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil den 31. december 1999 er undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf. artikel 12 og bilag 3 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger. Stk. 6. Uanset bestemmelserne i 9-11 må den dækning, der ydes indskydere og investorer i filialer af danske institutter, jf. 3, etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, indtil den 31. december 1999 ikke overstige den dækning, der tilbydes af garantiordningen i værtslandet. 25. I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, affattes 7 B således:» 7 B. Beløb, som Garantifonden for indskydere og investorer udbetaler til et institut som fastsat i lov om en garantifond for indskydere og investorer 3 til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og investorer, kan derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver. Stk. 2. Såfremt Garantifonden for indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.«26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med undtagelse af 25 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 9/55

10 Skjal 2 Lov nr 415 L om en garantifond for indskydere og investorer) Kap 1. Garantifondens status og virksomhedsområde 1. Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) er en privat,(1) selvejende institution, der skal yde indskydere(2) og investorer(3) i de i 3, stk 1, og 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til 9-11 i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs. 2. (4) Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets ikke-efterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet.(5) De tilførte midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs. Stk 2. Fondens tilførsel af midler og garantistillelse ifølge stk 1 kan ske i fællesskab med andre. Stk 3. Fonden kan tilføre midler og stille garantier, uanset at der forudgående er stillet en likviditetsgaranti fra andre. Stk 4.(6) Økonomiministeren fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden. Stk 5.(7) Økonomiministeren fastsætter endvidere regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud. Kap 2. Bidragspligtige institutter 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Fonden: 1) Pengeinstitutter og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, 2) realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, 3) fondsmæglerselskaber og 4) filialer beliggende i Danmark af(8) kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande,(9) som Fællesskabet har indgået aftale med. Stk 2.(10) Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i Danmark beliggende i lande uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan undtages fra at være omfattet af Fonden. 4. (11) Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan tilslutte sig Fonden som supplement til hjemlandets garantiordning, hvis den danske ordning som nævnt i 9-11 er mere gunstig end hjemlandets ordning.(12) Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom. Kap 3. Fondens afdelinger 5. Fonden er delt op i tre afdelinger: Pengeinstitutafdelingen, realkreditafdelingen og fondsmæglerselskabsafdelingen. Stk 2. Pengeinstitutafdelingen omfatter de i 3, stk 1, nr 1, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf stk 5. Stk 3. Realkreditafdelingen omfatter de i 3, stk 1, nr 2, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf stk 5. Stk 4. Fondsmæglerselskabsafdelingen omfatter de i 3, stk 1, nr 3, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf stk 5. Stk 5. Fondens bestyrelse træffer beslutning om, til hvilken afdeling de i 3, stk 1, nr 4, og 4 nævnte filialer skal tilsluttes. 10/55

11 6. I tilfælde af, at et bidragspligtigt institut anmelder betalingsstandsning eller går konkurs, eller Fonden har deltaget i afviklingen af et institut i medfør af 2, anvendes bidragene, inklusive garantier, fra institutterne i den afdeling, som det pågældende institut hører under, til dækning af afdelingens forpligtelser i medfør af loven. Stk 2. Hvis de i stk 1 nævnte bidrag ikke er tilstrækkelige til at dække afdelingens forpligtelser i medfør af loven, optager afdelingen et lån, som ydes af de øvrige afdelinger i forhold til afdelingernes(13) samlede bidrag. Stk 3.(14) En afdeling kan låne et beløb svarende til 50 pct af kravet til størrelsen af de øvrige afdelingers likvide beholdninger, dog højst 100 mio kr pr afdeling, til dækning af forpligtelser opstået i et enkelt regnskabsår. Stk 4. Økonomiministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser. Stk 5. Såfremt der sker udlodning fra konkursboet, tilfalder udlodningen først de afdelinger, der har ydet lån i henhold til stk 2. Resterende beløb tilføres den afdeling, som det konkursramte institut hører under. Kap 4. Fastsættelse af bidrag 7. Fondens formue skal udgøre mindst 3,2 mia kr. Stk 2.(15) Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden, om minimumskrav til størrelsen af de enkelte afdelingers formue og om de nærmere vilkår for lånoptagelse, jf 6, stk 2. Bidrag fra institutterne skal ske ved indbetaling og garantistillelse. Stk 3. Pengeinstitutternes samlede bidrag vedrørende dækkede nettoindskud kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Institutternes samlede bidrag til afdelingerne til dækning af midler og værdipapirer, som ikke kan tilbageleveres, samt afdrag på eventuelle lån, som en afdeling har optaget, jf 6, stk 2, kan inden for det enkelte regnskabsår højst udgøre 50 pct af kravet til størrelsen af en afdelings formue.(16) Stk 4. Institutternes individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i institutternes dækkede nettoindskud, dækkede midler og dækkede værdipapirer.(15) Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler vedrørende beregning af bidrag. Stk 5. Økonomiministeren kan ændre kravet til størrelsen af Fondens formue i henhold til stk Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af Fonden. Hvis en filial har tilsluttet sig Fonden, jf 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens hjemland. Stk 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter. Kap 5. Fondens dækningsområde 9. I de i 3, stk 1, nr 1, nævnte institutter samt(17) de i 3, stk 1, nr 4, og 4 nævnte filialer af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Fonden(18) navnenoterede indskud i instituttet indtil kr pr indskyder. Stk 2. Fonden dækker(19) fuldt ud indskud 1) på indekskonti i henhold til lov, 2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov, 3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov, 4) på ratepensionskonti i henhold til lov, 5) på børneopsparingskonti i henhold til lov, 6) på boligopsparing i henhold til lov, 7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov, 8) på etableringskonti i henhold til lov, 9) der indestår på advokaters klientkonti,(20) 11/55

12 10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens 61 og 65, 11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og 12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven. Stk 3. Fonden dækker fuldt ud indskud af købesum for(21) fast ejendom, der(22) indtil 9 måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker dog med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældende institut i henhold til stk 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikke-erhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet. Stk 4.(23) Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud. 10. I de i 3, stk 1, nr 2 og 3, nævnte institutter samt de i 3, stk 1, nr 4, og 4 nævnte filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er tilsluttet realkreditafdelingen eller fondsmæglerselskabsafdelingen, dækker Fonden(24) kontante midler i instituttet indtil kr pr investor. 11. (25) I de i 3, stk 1, nævnte institutter samt filialer, som er tilsluttet Fonden i medfør af 4, dækker Fonden(26) tab, som investor har lidt som følge af, at instituttet ikke kan tilbagelevere(14) værdipapirer, der tilhører investor, og(27) som opbevares, administreres eller forvaltes af instituttet, med indtil modværdien af ecu pr investor.(28) En investor kan dog højst modtage dækning op til et beløb svarende til værdien af de værdipapirer, som ikke kunne tilbageleveres af instituttet. Stk 2. Ved værdipapirer forstås i denne lov de i 2 i lov om værdipapirhandel mv nævnte instrumenter. 12. (29) Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf 9, stk 1, og 10 og 11, opgøres efter fradrag af disses eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut. 13. Fonden dækker ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende det pågældende instituts direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Fondens dækning omfatter endvidere ikke indskydere eller investorer, der ejer 10 pct eller mere af aktie -, garanti- eller andelskapitalen. Fondens dækning omfatter heller ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende andre af de i 3, stk 1, nævnte institutter(30) samt institutter, som er tilsluttet Fonden i medfør af 4, efterstillede kapitalindskud(31) eller indskud, midler og værdipapirer, der hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge. 14. (32) Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto eller et depot, skal hver person betragtes som en selvstændig indskyder eller investor for sin andel ved beregning af de i 9-11 fastsatte grænser. 15. Indskydere og investorer skal have oplysning om dækningsomfanget mv af den garantiordning, som et institut er tilsluttet.(33) Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom. Kap 6. Udbetalinger fra Fonden til indskydere og investorer 16. (34) Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud og midler til konti i andre institutter(35) skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter,(36) at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted. Stk 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk 1, 1. pkt, nævnte frist, dog højst med 9 måneder. 12/55

13 Stk 3.(37) Fonden kan ikke under henvisning til den i stk 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale dækning til en indskyder eller investor, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt. Stk 4.(38) Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelse til at give oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes og investorers anmeldelse af krav til Fonden. 17. (39) Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens eller investorens krav mod det institut, der har anmeldt betalingsstandsning eller er gået konkurs.(40) Kap 7. Fondens ledelse og administration 18. Fonden ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udnævnes af økonomiministeren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år. Stk 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere de i 3, stk 1, nr 1, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i 3, stk 1, nr 2, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i 3, stk 1, nr 3, nævnte institutter, og to medlemmer skal repræsentere indskyderne og investorerne. Stk 3.(41) Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem disse og Fonden. Stk 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. 19. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet. Stk 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf 9, stk 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed. Stk 3. I Fondens vedtægter kan fastsættes bestemmelser om, at der ved behandling i bestyrelsen af spørgsmål, som alene vedrører en enkelt afdeling, ikke deltager bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer de øvrige sektorer. 20. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet. 21. Udgifterne ved Fondens administration afholdes af Fonden. Stk 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf 22. Kap 8. Tilsyn 22. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af de omfattede institutter og af indskydere og investorer forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes. Stk b i lov om banker og sparekasser mv finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene Fonden. Kap 9. Straffebestemmelser 23. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller 2) undlader at give de af tilsynet eller Fonden i henhold til 22 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden. Stk 2. På samme måde straffes et institut, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som tilsluttet Fonden. Stk 3. Der kan pålægges selskaber mv (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kap 10. Ikrafttrædelsesbestemmelser mv 13/55

14 24. (42) Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf dog stk 2 og 4. Samtidig ophæves lov nr 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond. Stk 2. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af 25. Stk 3. Ligningslovens 7 B som affattet ved denne lovs 25 har virkning for beløb, som Fonden udbetaler fra og med det i medfør af stk 2 fastsatte tidspunkt. Stk 4. Økonomiministeren kan fastsætte, at 2, stk 5, træder i kraft på et senere tidspunkt end resten af loven. Stk 5. Indtil 31. december 1999 finder loven anvendelse på filialer af spanske og græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil den 31. december 1999 er undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf artikel 12 og bilag 3 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger. Stk 6.(43) Uanset bestemmelserne i 9-11 må den dækning, der ydes indskydere og investorer i filialer af danske institutter, jf 3, etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, indtil den 31. december 1999 ikke overstige den dækning, der tilbydes af garantiordningen i værtslandet. 25. (Udeladt).(44) 26. (45) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med undtagelse af 25 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Ad l 1998 nr 415: () Administreres af: Økonomiministeriet. Hovedloven: FT (2. samling): 934, 2097, 2133; A 1139; B 248 (lovforslag 41). Loven trådte i kraft , jf bkg Samtidig blev L om en indskydergarantifond, ophævet. Dækningsreglerne i loven er i hovedtræk følgende: I pengeinstitutter dækkes navnenoterede, kontante indskud, herunder midler i forbindelse med investeringsservice, op til kr pr indskyder, og visse indskud dækkes fuldt ud uden beløbsbegrænsning og uden fradrag af lån mv. Herudover dækkes værdipapirer, dersom de ejes af investor, indtil modværdien af euro (ca kr), hvis instituttet ikke kan tilbagelevere værdipapirerne til investor. I realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber dækkes investorer op til kr pr investor på samme måde som i pengeinstitutter, dersom investorernes kontante midler i forbindelse med investeringsservice ikke kan tilbagebetales, samt modværdien af indtil euro pr investor, dersom investorernes værdipapirer ikke kan tilbageleveres. Administrative forskrifter: BKG Bkg om garantifonden for indskydere og investorer. Fællesskabsretten: RDIR94-19Rdir 94/19 om indskudsgarantiordninger fastsætter, at indskud i EU-kreditinstitutter, der træder i betalingsstandsning eller kommer under konkurs, skal dækkes op til en minimumsgrænse på ecu (ca kr) pr indskyder. Direktivet bygger på hjemlandsprincippet, hvoraf følger, at indskud i en herværende udenlandsk filial af et kreditinstitut fra et andet EU-land dækkes af kreditinstituttets hjemlands garantiordning. Det fastsættes dog som overgangsordning i direktivet, at dersom værtslandets indskydergarantiordning, dvs garantiordningen i det land, hvor filialen er etableret, giver højere dækning end hjemlandets, kan de pågældende filialer tilslutte sig værtslandets gunstigere ordning som supplement til hjemlandets. Denne adgang skal revurderes på grundlag af Kommissionens rapport herom, der skal foreligge senest Hjemlandets garantiordning må ikke yde højere dækning af indskydere i værtslandet end den maksimumdækning, der ydes i værtslandet. Denne regel udløber , medmindre den 14/55

15 forlænges af Parlamentet og Rådet. Direktivet tillader indførelse af en vis selvrisiko. Direktivet er offentliggjort i EFT 1994 L 135/5 og EU-KARNOV 1996 s 432. Rdir 97/9 om investorgarantiordninger bygger på og supplerer RDIR94-19Rdir 94/19 om indskudsgarantiordninger ved at stille krav om en vis beskyttelse af mindre investorer, der handler værdipapirer, dersom et investeringsselskab med tilladelse til at udøve investeringsservice (værdipapirhandel mv) eller et kreditinstitut er ude af stand til at indfri sine forpligtelser med hensyn til at tilbagebetale midler, der opbevares i forbindelse med investeringsservicevirksomheden, og som tilhører investor, eller at tilbagelevere finansielle instrumenter, som ligeledes tilhører investor, og som opbevares, administreres eller forvaltes af investeringsselskabet eller kreditinstituttet. Garantiordningen skal som minimum sikre en dækning af investors midler og finansielle instrumenter med et beløb svarende til ecu pr investor. Direktivet tillader indførelse af en vis selvrisiko. Direktivet er offentliggjort i EFT 1997 L 84/22 og EU-KARNOV supplement 1997 s Litteratur: Bet om brancheglidning i den finansielle sektor s og 294. Miriam Holm- Nielsen og Bolette Weis Fogh i Justitia : Retlige problemer ved anvendelse af Lov om en indskydergarantifond. Det Tværministerielle Kontaktudvalgs rapport fra oktober 1994: Den danske pengeinstitutsektor s 153 ff og 233 ff. Økonomiministeriets rapport fra juni 1995: Redning af pengeinstitutter siden Finanstilsynets arbejdsgruppes rapport fra december 1997 om investorgaranti. (1) Som selvejende institution indgår Fonden ikke i den statslige forvaltning. Fortolkning af loven er derfor bestyrelsens opgave under kontrol af domstolene. Fonden er ikke omfattet af lov om fonde. (2) Fonden har lagt til grund, at indskydere omfatter fysiske og juridiske personer. Konti tilhørende aktie- eller anpartsselskaber, fonde, interessentskaber eller foreninger mv betragtes som ejet af én indskyder, og alene selskabets/foreningens egen gæld over for pengeinstituttet kan fradrages i indeståendet efter 9, stk 3 og 12. Fonden har afvist at dække indskud på en konto lydende på et igangværende byggeri under henvisning til, at byggeriet ikke var en juridisk person, og at entreprenøren, hvem indskuddet måtte antages at tilhøre, havde et nettodebetengagement med banken. Oprettes en konto til brug for og i navn af et særligt formål, er det ikke formålet, men enten den person der har ydet beløbet, eller den person, formålet begunstiger, der er at betragte som indskyder. (3) Investorer defineres i Rdir 97/9 art 1 som personer, der i forbindelse med investeringsvirksomhed har betroet midler eller instrumenter til et investeringsselskab (pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab). (4) Forud for inddragelsen har det normalt været forsøgt at rekonstruere instituttet, f eks gennem fusion. Fondens deltagelse er betinget af, at det pågældende institut ophører med at eksistere. Fonden kan ikke medvirke ved en rekonstruktion. Afviklingen af instituttet kan f eks ske ved, at et andet institut helt eller delvist overtager aktiver og passiver, evt kombineret med et afviklingsselskab. Fonden kan tilføre midler til dækning af instituttets ikke-efterstillede gæld. Midlerne kan udbetales til det overtagende institut. Fonden er afskåret fra at tilføre midler til sikring af selskabskapitalen (aktie-, garanti- og andelskapital) og efterstillede kapitalindskud, jf bank- og sparekasselovens 22, dvs at indehavere af aktier mv og efterstillede kapitalindskud (værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud samt kortfristet supplerende kapital) også efter Fondens medvirken vil miste de midler, der er anvendt til køb af disse. Det følger af, at selskabskapital og efterstillede kapitalindskud i sagens natur er risikovillig kapital. Fonden beslutter, om den ønsker at medvirke i afviklingen af instituttet. Fonden kan afvise at medvirke med den konsekvens, at instituttet går konkurs. Beføjelserne blev anvendt af Fonden i 15/55

16 forbindelse med afviklingen i 1995 af Klejtrup Andelskasse, hvor pengeinstitutaktiviteten med bidrag fra Fonden blev overdraget til et andet pengeinstitut. (5) Fondens deltagelse er betinget af, at løsningen ikke skønnes at være dyrere for Fonden end en konkurs. I skønnet indgår den forventede dividende ved en konkurs. (6) Bekendtgørelse er endnu ikke udstedt. (7) Bkg er endnu ikke udstedt. Reglerne vil sikre, at det kriseramte institut overtages til en konkurrencemæssigt korrekt overtagelsessum, så der ikke anvendes flere midler fra Fonden end nødvendigt. (8) Udtrykket kreditinstitut svarer til definitionen heraf i RDIR77-780Rdir 77/780 og RDIR89-646Rdir 89/646 (første og andet bankdirektiv), og udtrykket investeringsselskab svarer til definitionen heraf i RDIR93-22Rdir 93/22 (investeringsservicedirektivet). Direktiverne er optrykt i EU-KARNOV, 5. udgave, kapitel 13. (9) Ordene»lande, som Fællesskabet har indgået aftale med«omfatter EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein). (10) BKG Bkg Bestemmelsen skal hindre, at sådanne filialer bliver pålagt medlemskab af to garantiordninger, hvis der i værtslandet er regler om obligatorisk medlemskab af dette lands garantiordning. (11) Gennemfører RDIR94-19Rdir 94/19 art 4, stk 2 og 3 og Rdir 97/9 art 7, stk 1, 3. og 5. pkt. Det er frivilligt for en filial, om den vil tilslutte sig værtslandets garantiordning. Fonden kan ikke afvise en filial, der ansøger om tilslutning, hvis filialen opfylder de almindelige betingelser herfor. Iflg bank- og sparekasselovens 42 c er det en forudsætning for EU/EØSkreditinstitutter, der gennem filial her i landet eller som grænseoverskridende virksomhed modtager indlån på kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing, at disse indlån er fuldt dækkede af Fonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs. (12) BKG Bkg RDIR94-19Rdir 94/19 og Rdir 97/9 indeholder i bilag II ledende principper for sådanne regler. (13) Samlede bidrag omfatter kontante midler og stillede garantier, som er opkrævet fra afdelingens medlemmer. Et evt overskud (afkast), som en afdeling har opnået på sin formue i en periode, hvor afdelingen enten ikke har haft noget tab eller kun tab af ringe størrelse, medregnes ikke. (14) De bidragspligtige institutter i en afdeling, som har ydet lån, skal, såfremt det er nødvendigt for at afdelingen opfylder kravene til størrelsen af afdelingens likvide midler og stillede garantier, indbetale yderligere likvide midler i forbindelse med ydelsen af lånet. Afdrag på lån, som en afdeling har ydet, kan, såfremt afdelingen opfylder alle krav vedrørende afdelingens likvide midler og stillede garantier, tilbagebetales til afdelingens medlemmer. Hvis alle lånemuligheder inden for Fonden er udtømt og der pga tabets størrelse fortsat i en afdeling må skaffes yderligere midler i medfør af 6, stk 4, kan de øvrige afdelinger ikke pålægges yderligere forpligtelser i forbindelse med denne konkurs. Udelukkende den afdeling, som det konkursramte institut tilhørte, kan pålægges at tilbagebetale lån udbetalt i medfør af 6, stk 4. (15) BKG Bkg (16) Denne grænse anvendes, uanset om en afdeling har optaget lån hos de øvrige afdelinger. Som eksempel på reglens anvendelse kan en afdeling med en mindstekapital på 10 mio kr, som lider tab, der er større end formuen, pålægges at retablere formuen på to år, hvorefter der fra det tredje år kan påbegyndes tilbagebetaling af evt lån med beløb svarende til maksimalt 50 pct af mindstekapitalen pr år. (17) Som følge af hjemlandsprincippet, der ligger til grund for direktiverne og loven, dækker den danske garantifond også navnenoterede, kontante indskud samt midler og værdipapirer i danske institutters filialer i andre EU-lande samt EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein). Det 16/55

17 samme gælder også institutternes filialer i lande uden for EU/EØS, men ifølge 3, stk 2, kan disse filialer være undtaget og alene omfattet af værtslandets garantiordning. Hjemlandsprincippet indebærer omvendt, at indskud mv i herværende udenlandske filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for EU eller EØS ikke dækkes af den danske garantifond, men derimod dækkes af garantiordningen i det pågældende kreditinstituts eller investeringsselskabs hjemland. Filialen kan dog have valgt at tilslutte sig den danske garantifond som supplerende dækning til hjemlandets dækning, jf 4. Herværende udenlandske filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i et land uden for EU/EØS skal derimod være tilsluttet den danske garantiordning, jf 3, stk 1, nr 4. (18) Fonden dækker navnenoterede indskud, dvs kontante indlån. Om rentetilskrivning fastsætter Fondens vedtægter, at renter af indskud dækkes frem til datoen for anmeldelse af betalingsstandsning eller, såfremt instituttet erklæres konkurs uden forudgående betalingsstandsning, til datoen for afsigelse af konkursdekret. Krav på rente efter denne dato må anmeldes i konkursboet. Garantitilsagn, checks, værdipapirer og andre dokumenter udstedt af instituttet dækkes ikke af Fonden. Beløb, der er deponeret i pengeinstituttet, f eks i forbindelse med ejendomshandel, afregnes af Fonden, når det er endeligt afgjort, hvem der har adkomst til beløbet, og betingelserne for frigivelse ifølge deponeringsaftalen er opfyldt. Det er adkomsthaveren til det deponerede beløb, som Fonden anser som indskyder i henhold til garantiordningen, uanset på hvilket navn kontoen er etableret, hvilket får betydning med hensyn til dækningsmaksimum og fradrag for forpligtelser. Det fremgår af Fondens praksis, at mellemregningskonti, der bruges til elektroniske betalingsoverførsler fra indskyderes konti til konti i andre pengeinstitutter, tilhører de enkelte kontohavere og derfor skal opløses og tilbageføres til de enkelte indskyderes konti i tilfælde af pengeinstituttets konkurs, idet mellemregningskontoen alene anses som en edb-teknisk foranstaltning i forbindelse med betalingsformidlingen. Indbetalinger til kredit- og indskudskonti, som ikke er overført på indskudskontoen på fristdagen, skal overføres fra fejlkontoen til den enkelte indskudskonto, således at beløbet omfattes af Fondens dækning. Det fremgår endvidere, at køb af betalingsformidling uden en konto ligesom køb af bankchecks for kontante midler eller ved overførsel fra en indlånskonto ikke indebærer oprettelse af en konto, og at der derfor ikke er tale om et af Fonden dækket navnenoteret indskud. Fonden har lagt til grund, at kontanter og checks, som en kontohaver havde henlagt i døgnboksen før konkursdekretets afsigelse, indgik i konkursmassen og derfor i de dækkede nettoindlån, som Fonden skulle godtgøre indskyderne. At døgnboksindbetalingen indgik i det konkursramte pengeinstituts formue og ikke kunne anerkendes som massekrav blev senere bekræftet ved U U (døgnboksindbetalinger foretaget inden en andelskasses konkurs med henblik på indsættelse på virksomhedens konto måtte anses for at tilhøre andelskassens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, da virksomheden ikke efter indbetalingen havde haft mulighed for at råde over beløbet uden andelskassens mellemkomst. Det var uden betydning, hvornår kuratorerne fysisk åbnede døgnboksene). (19) Fuldt ud, dvs uden beløbsbegrænsning og uden fradrag af lån mv. Københavns Byrets dom , sag nr B-12438/95 (bestemmelsen om fuld dækning for de særligt opregnede konti i stk 2 kan ikke anvendes analogt på andre indskud (en arbejdsskadeerstatning indsat på aftalekonto), selv om indeståendet er undtaget fra kreditorforfølgning). (20) Klientkonti skal for at være omfattet af den fulde dækning være oprettet i overensstemmelse med betingelserne for klientkonti i vedtægten om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler, der er godkendt af Justitsministeriet. Fondens skr til Erhvervsmin: Klientkonti oprettet i overensstemmelse med den af Justitsministeriet godkendte klientkontovedtægt nyder ubegrænset dækning, uanset om den kontooprettende advokat sidder i bestyrelsen for det pengeinstitut, der anmelder betalingsstandsning eller går konkurs, idet der på 17/55