Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K"

Transkript

1 Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1

2 2 Indhold 1. Indledning Hovedkonklusioner Den synligt lærende elev Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces Medarbejdernes arbejde med at understøtte den synligt lærende elev Feedback Feedback på elevernes læring Systematisk feedback på medarbejdernes undervisningspraksis Inspireret og passioneret undervisning Kend din virkning...15

3 3 1. Indledning Der er som led i projektet Alle børn skal lære at lære mere gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ledere, medarbejdere samt elever fra 4. til 10. klasse. Undersøgelsen er gennemført to gange i maj 2015 og i november 2016 undersøgelsen er anonym for medarbejdere og elever. Helt overordnet viser undersøgelsen, at arbejdet med at skabe et synligt lærende skolevæsen er på vej. Langt de fleste elever, og flere i 2016 sammenlignet med 2015, ved hvad de skal lære og hvordan de skal lære. Flere elever giver i 2016 sammenlignet med 2015 udtryk for, at de fagligt er trivsel og får spændende opgaver af deres lærere i skolen. Medarbejderne oplever, at deres professionelle samarbejde med kollegerne er blevet styrket, de har bl.a. et større fælles fokus på elevernes læring og giver i højere grad hinanden feedback. Men undersøgelsen viser også, at der er behov for, at fortsætte arbejdet, så praksis i endnu højere grad udvikles, hvilket kræver en fortsat kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og kulturforandring på alle niveauer af skolevæsnet. Undersøgelsen søger primært at belyse den praksis, som elever, medarbejdere og ledere oplever, med fokus på de fire overordnede mål for projektet: Den synligt lærende elev Eleverne kender deres læringsmål og kan forklare, hvor de er, hvor de skal hen og hvordan de kommer derhen. Feedback Vi giver og modtager feedback på alle niveauer Inspireret og passioneret undervisning Vi er nysgerrige og engagerede i en professionel dialog om vores betydning for elevernes progression. Kend din virkning Vi bruger systematisk indsamlet viden som vigtige udsagn om vores betydning for elevernes progression Forskning i implementering af forandringer på børne- og ungeområdet, peger på, at en rutineret anvendelse af en ny praksis typisk først opnås efter fire år 1. Undersøgelserne her er gennemført med 18 måneders mellemrum. Samtidig skal det præciseres, at medarbejderne først bliver introduceret til Synlig Læring i august 2015, mens det første egentlige kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere startede i marts Albers mfl. Implementering fra viden til praksis på børne- og ungeområdet,

4 4 Hver enkelt skole har som en del af projektet valgt et af de fire overordnede mål som deres fokus område. Langt de fleste skoler har valgt som det første at have fokus på den synligt lærende elev, derudover har nogle enkelte skoler haft fokus på feedback. Det er således primært i forhold til den synligt lærende elev sekundært i forhold til feedback, at der kan forventes at se forandringer. Undersøgelsen viser, at der er meget stor spredning i elevernes, medarbejderes og lederes oplevelse af hvad der kendetegner praksis i skolen i dag. Spredningen i oplevelse er stor både inden for de enkelte skoler, mellem skolerne og i et vidst omfang også mellem kommunerne. Der er således mellem kommunerne og mellem skolerne i de enkelte kommuner forskel på, hvor meget skolerne har rykket sig på de forskellige områder. Projektet vil i den kommende tid bruge resultaterne af undersøgelsen som afsæt for at gå mere i dybden med at undersøge hvilke skoler, der har succes med forskellige delelementer af synlig læring og bruge det som afsæt for at deltagerne i projektet både på forvaltnings- og skoleniveau lærer af hinanden. Denne proces vil blive rammesat centralt og i de enkelte kommuner. Undersøgelsen er en totalundersøgelse blandt alle elever i klasse, lærere og pædagoger med opgaver i undervisningen og alle pædagogiske ledere. Nedenfor ses hvor mange, der har deltaget i undersøgelsen i 2015 og 2016: År Elever ( kl.) Medarbejdere Ledere Der er altså tale om en meget omfattende undersøgelse. Der er ingen indikationer på, at frafaldet er systematisk og dermed betragter vi undersøgelsens resultater som valide. I notatet nedenfor inddrages observationer fra skolebesøg, som har været foretaget som en del af projektet. Derudover skal det bemærkes af EVA har ydet sparring i forbindelse med formuleringen af spørgsmål i undersøgelsen og nogle af de spørgsmål der indgår, er spørgsmål som også indgår i den nationale følgeforskning angående implementering af folkeskolereformen, hvorfor det fremadrettet vil være muligt at sammenligne udviklingen nationalt med udviklingen i 3K. I analysen nedenfor er det beregnet om, resultaterne er statistisk signifikante med afsæt i et 95 pct. konfidensniveau. Vi har altså med andre ord for centrale resultater i analysen testet om, der er mindre en 5 pct. sandsynlighed for, at resultatet er tilfældigt Hovedkonklusioner Det er dels interessant, overordnet at se på, hvilket billede undersøgelsen samlet set tegner for så vidt angår de tre grupper; ledere, medarbejdere og elever? Dernæst er det interessant, at se på, hvilket billede undersøgelsen tegner i forhold til udviklingen inden for de fire mål for projektet? Hvad kendetegner medarbejdere, ledere og elevers svar?

5 5 Samlet set viser undersøgelsen, at medarbejderne er positive overfor udviklingen af det professionelle samarbejde. Flere medarbejdere giver i 2016 udtryk for, at de indgår i et professionelt samarbejde omkring elevernes læring og om udviklingen af medarbejdernes faglige praksis. Medarbejderne har samtidig en mere positiv vurdering af, at eleverne kender deres læringsmål. Mens når det kommer til spørgsmål, der forudsætter en mere omfattende omlægning af praksis, f.eks. samtaler med elevernes læring, så er der ikke sket større forandringer fra 2015 til Lederne har generelt en mere positiv oplevelse af, hvilke forandringer der er gennemført på skolerne sammenlignet med medarbejderne. Undersøgelsen bibringer på den måde et afsæt for en fælles drøftelse mellem medarbejdere og ledere om deres forskellige oplevelse af, hvad der kendetegner praksis i dag på skolerne i de fire kommuner. Også blandt eleverne er der sket en positiv udvikling. Der er således flere elever, der ved hvad de skal lære og hvordan de skal lærere. Der er sket en positiv udvikling i andelen af elever, der oplever, at de får spændende opgaver og flere oplever, at de har en voksen i skolen, de kan tale med, hvis de har brug for det. Samlet set er der tegn på en øget faglig trivsel blandt eleverne, som går igen i den nationale trivselsmåling, der er gennemført i foråret 2015 og Hvad siger undersøgelsen overordnet om de fire mål; den synligt lærende elev, feedback, inspireret og passioneret undervisning og kend din virkning? Den synligt lærende elev Praksisundersøgelsen fra 2016 peger på, at skolerne er kommet langt i relation til nogle aspekter vedr. den synligt lærende elev og elevernes forståelse af egen læring især set ud fra elevernes egne vurderinger. Størstedelen af eleverne og flere end i 2015 ved, hvad de skal lære. Flertallet ved tilsyneladende også, hvordan de skal lære det. Undersøgelsen viser dog også, at eleverne generelt vurderer deres kendskab til læringsmål og deres læringskompetence mere positivt, end medarbejderne gør. Resultaterne peger desuden på, at der på nogle områder fortsat er et stykke vej for skolerne. Det gælder mht. om, eleverne kender til succeskriterier og kan forklare, hvor de er i egen læringsproces, det gælder dialogen med eleverne om læringsmål, det gælder differentiering, og det gælder udviklingen af elevernes selvevalueringskompetence. Feedback Undersøgelsen peger ikke på, at eleverne oplever en større grad af feedback i 2016 sammenlignet med Det peger såvel undersøgelsen blandt medarbejderne og blandt eleverne på. Det billede går ikke igen når det drejer sig om feedback på medarbejderniveau, her sker der en moderat men signifikant positiv udvikling. Flere medarbejdere oplever i dag at få feedback fra kollegaer, vejledere, ledere og elever sammenlignet med 2015.

6 6 Den største positive udvikling har fundet sted i feedbacken mellem medarbejdere. Inspireret og passioneret undervisning Generelt giver svarene et indtryk af, at medarbejderne i højere grad end sidste år samarbejder med deres kollegaer i forhold til udviklingen af både undervisning og pædagogiske metoder. Det er samtidig ledelsen vurdering, at medarbejderne planlægger og evaluerer i fællesskab. Også elevernes vurderinger af lærernes evne til lytte til dem i timerne samt give dem spændende opgaver er steget signifikant i forhold til sidste år. Kend din virkning Der tegner sig samlet set et billede af en mindre men positiv udvikling ift. at styrke en professionskultur, der indebærer, at samarbejdet mellem de professionelle sætter fokus på elevernes læring og udbytte af undervisningen, det sker i stigende grad blandt andet ved at medarbejderne i fællesskab forholder sig til elevernes resultater i test. Samtidig bakker undersøgelsens resultater op om, at hvis skolernes systematiske arbejde med data skal styrkes, så er der behov for at opbygge organisationens kapacitet på dette område. I den forbindelse vil der blandt andet være brug for kompetenceudvikling blandt medarbejderne. 2. Den synligt lærende elev Den første vidensindsamling i projektet i 2015 viste, at skolerne generelt havde et fælles sprog om elevadfærd og trivsel, men ikke et udbredt fælles sprog for læring. Projektets egne skolebesøg i foråret 2016 viste tegn på et begyndende sprog om læring og en praksis, der flytter elevernes forståelse af elevrollen fra adfærd til læring. I projektets anden fase er der fortsat været fokus på udviklingen af den målstyrende praksis og det fælles sprog for læring, herunder en styrket dialog med eleverne om deres læringsmål. Praksisundersøgelsen fra 2016 peger på, at skolerne er kommet langt i relation til nogle aspekter vedr. den synligt lærende elev og elevernes forståelse af egen læring især set ud fra elevernes egne vurderinger. Størstedelen af eleverne og flere end i 2015 ved, hvad de skal lære. Flertallet ved tilsyneladende også, hvordan de skal lære det. Undersøgelsen viser dog også, at eleverne generelt vurderer deres kendskab til læringsmål og deres læringskompetence mere positivt, end medarbejderne gør. Resultaterne peger desuden på, at der på nogle områder fortsat er et stykke vej for skolerne. Det gælder mht. om, eleverne kender til succeskriterier og kan forklare, hvor de er i egen læringsproces, det gælder dialogen med eleverne om læringsmål, det gælder differentiering, og det gælder udviklingen af elevernes selvevalueringskompetence Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces Der tegner sig generelt et positivt billede af elevernes vurdering af deres viden om både, hvad de skal lære og hvordan, de skal lære det. Eleverne ved dog i højere grad hvad end hvordan, de skal lære: 84 % af eleverne ved, hvad de skal lære i faget (signifikant stigning på tre procentpoint fra 2015), mens 79 % ved, hvordan de bliver bedre til faget.

7 7 Knap to tredjedele af eleverne (62 %) er enige i, at de kender succeskriterierne, når de løser en opgave (spørgsmålet blev ikke stillet i 2015). Eleverne vurderer deres eget kendskab til læringsmål mere positivt end lederne og især end medarbejderne. Kun lidt over halvdelen af medarbejderne mener, at eleverne kender deres læringsmål. Det er dog en signifikant stigning ift (fra 49 % til 57 %). Samtidig er en væsentlig andel på 17 % af medarbejderne fortsat uenige i, at eleverne kan forklare deres læringsmål, jf. nedenstående tabel. Eleverne i klassen kan forklare, hvilke læringsmål de har Andelen af ledere, der mener, eleverne kan forklare deres læringsmål, er steget fra 40 til 81 % siden Det varierer tilsyneladende en del, hvor hyppigt eleverne inddrages i processen med at formulere egne læringsmål. Knap hver fjerde medarbejder angiver, at eleverne medvirker til at opstille mål for egne læreprocesser mindst to til tre gange om måneden. Det er en lille fremgang fra Knap hver fjerde medarbejder svarer, at det kun sker én til fem gange årligt. Lidt over halvdelen af eleverne (54 %) taler med deres lærer om, hvad de skal lære. Her er der sket en lille, men signifikant stigning fra sidste år. Resultaterne peger på, at dialogen med eleverne om deres læringsmål med fordel fortsat kan styrkes. Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt eleverne kan forklare, hvor de er i egen læringsproces, er vandene delt blandt medarbejderne: Lidt flere end hver tredje medarbejder mener, eleverne kan forklare, hvor de er i egen læringsproces (stort set uændret i forhold til i 2015), mens lidt flere end hver fjerde medarbejder er uenige i det, jf. tabel: Eleverne i klassen kan forklare, hvor de er i deres egen læringsproces Endelig svarer hele 91 % af eleverne, at de nogle gange, for det meste eller altid ved, hvordan de kan komme videre med en opgave, når de er gået i stå (spørgsmålet blev ikke stillet i 2015). 59 % af eleverne er enige i, at deres lærer tit sørger for, at de får opgaver, som passer til deres niveau. Det er stort set uændret fra 2015, jf. tabel. Arbejdet med Synlig Læring

8 skulle gerne bidrage til en øget grad af differentiering. Resultaterne peger på et fortsat udviklingspotentiale på dette område. 8

9 9 Min lærer sørger tit for, at de opgaver jeg får i faget, passer til mit niveau 2.2. Medarbejdernes arbejde med at understøtte den synligt lærende elev I følge John Hatties forskning har de professionelles samarbejde omkring elevernes læring stor betydning. Lidt over halvdelen af medarbejderne (58 %) svarer, at de samarbejder med kollegaer om at planlægge undervisningsforløb med læringsmål og individuelle læringsmål for eleverne. Ift er der sket en positiv og statistisk signifikant udvikling på syv procentpoint, jf. tabel: Jeg samarbejder med mine kollegaer om at planlægge undervisningsforløb med læringsmål og individuelle læringsmål for eleverne Knap halvdelen af medarbejderne svarer, at de opstiller mål for elevernes læring på personale- /teammøder som minimum Ind imellem (et lille, men signifikant fald ift. i 2015). Resultaterne peger på, at der er lidt større tilbøjelighed til at drøfte, hvad eleverne skal lære end hvordan. Knap hver femte medarbejder svarer, at disse forhold slet ikke drøftes eller kun drøftes i lav grad. Det er dog relevant at understrege, at disse drøftelser også kan finde sted i andre sammenhænge end de nævnte mødefora. Lederne vurderer generelt disse spørgsmål mere positivt end medarbejderne. Elevernes selvevalueringskompetence er en anden af de faktorer, som Hattie peger på har meget stor effekt for elevernes læring. Derfor er det også positivt at flere medarbejder i 2016 sætter fokus på dette tema på teammøder sammenlignet med Knap halvdelen af medarbejderne (46 %) tilkendegiver, at personale-/ teammøder i en eller anden grad fokuserer på, hvordan man udvikler elevernes evne til at evaluere egne præstationer. Her er der sket en pæn og signifikant stigning siden 2015, jf. tabel: Vores personale- og/eller teammøder fokuserer på, hvordan man udvikler elevernes evne til at evaluere egne præstationer

10 10 Knap hver tredje medarbejder tilkendegiver at arbejde systematisk med, hvordan udvikling af elevernes evner til at evaluere egne præstationer skal foregå. Også her er der sket positiv og statistisk signifikant udvikling, jf. tabel: Jeg planlægger systematisk, hvordan udvikling af elevernes evner til at evaluere egne præstationer skal foregå. Selvom der er sket en positiv udvikling mht. arbejdet med at udvikle elevernes evne til at evaluere egne præstationer, fremgår det, at det ikke er lige så forankret som fx arbejdet med, at eleverne kender deres læringsmål. Også her er der altså et udviklingspotentiale for skolerne. 3. Feedback Løbende feedback er et helt centralt element, når den enkelte elev skal lære at lære. Ved projektets egne skolebesøg i foråret 2016 tilkendegav en del elever, at de modtager feedback fra de voksne og lejlighedsvist fra deres kammerater. Men forståelsen af hvad feedback består i, varierer fortsat meget fra klasse til klasse og fra fag til fag. Skolebesøgene viste, at der er en øget opmærksomhed på anvendelsen af andre feedbackformer end hidtil og eleverne gav udtryk for, at de forskellige måder at modtage og give feedback på, hjalp dem i deres læreproces. Den forandring, der kunne spores på skolebesøgene går ikke igen i undersøgelsen her. I forhold til hvorvidt eleverne får feedback på deres læringsmål, er der ikke sket nogen udvikling fra undersøgelsen fra 2015 og til Dette billede går igen både i besvarelserne fra medarbejdere og fra eleverne. Det billede går ikke igen når det drejer sig om feedback på medarbejderniveau, her sker der en moderat men signifikant positiv udvikling. Flere medarbejdere oplever i dag at få feedback fra kollegaer, vejledere, ledere og elever sammenlignet med Den største positive udvikling har fundet sted i feedbacken mellem medarbejdere. I fase 2 af Synlig læring bliver arbejdet mere intensivt med emnet feedback Feedback på elevernes læring Som det fremgår af diagrammet nedenfor giver medarbejderne ikke udtryk for en ændret praksis i forhold til at give eleverne feedback via samtaler om elevens læringsmål. Her er det vigtigt at være opmærksom på begrænsningen i, at spørgsmålsformuleringen, der går på samtaler med den enkelte elev, der kan rette tankerne på skole-hjemsamtalen. Mens der i projektet i højere grad har været arbejdet med den løbende feed-back til eleverne, der er en mere integreret del af undervisningen.

11 11 Medarbejdernes samtaler med hver enkelt elev, om de når deres læringsmål. Eleverne har heller ikke en oplevelse af, i højere grad at få feedback fra læreren på de mål, der er opstillet. Min lærer fortæller mig tit, hvordan jeg klarer mig i forhold til de mål, der er i faget. Når de to besvarelser sammenlignes fremgår det, at eleverne har en mere positiv opfattelse af feedback på deres (lærings)mål fra lærerne end medarbejderne har Systematisk feedback på medarbejdernes undervisningspraksis Hvor ofte får du systematisk feedback på din undervisningspraksis fra eleverne? 63 pct. af medarbejdere oplever at de 1-5 gange om året (21 pct.) eller oftere (42 pct.) får systematisk feedback fra eleverne. Der ses en stigning fra sidste undersøgelse med 9 procentpoint. Denne stigning er signifikant i forhold til 2015 undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere har svaret på spørgsmål vedr. hvorvidt medarbejderne får systematisk feedback fra leder, vejleder og kollega. Figurer vedr. dette ses herunder.

12 12 Feedback fra en leder Hvor ofte får du systematisk feedback på din undervisningspraksis fra en leder? Lærerne får systematisk feedback på deres undervisningspraksis fra en leder. Omkring en tredjedel af medarbejderne 31 pct. oplever at de 1-5 gange om året (25 pct.) eller oftere (6 pct.) får systematisk feedback fra en leder. Der ses en lille, men signifikant stigning fra 2015 undersøgelsen med 5 procentpoint. Lidt over halvdelen af ledere 54 pct. oplever i meget høj, høj grad eller nogen grad, at lærerne får systematisk feedback fra en leder. Dette er en signifikant stigning med 19 procentpoint fra 2015 undersøgelsen. Feedback fra en kollega Hvor ofte får du systematisk feedback på din undervisningspraksis fra en kollega? Lærerne får systematisk feedback på deres undervisningspraksis fra kollegaer

13 13 Lidt under halvdelen af medarbejderne 44 pct. oplever at de 1 gang om året (23 pct.) eller oftere (21 pct.) får systematisk feedback fra en kollega. Det er stigning fra undersøgelsen i 2015 på 10 procentpoint, som er signifikant. Her ses den største udvikling i medarbejdernes besvarelser under emnet feedback i forhold til 2015 undersøgelsen. 38 pct. af lederne oplever i meget høj, høj og nogen grad at lærere får systematisk feedback fra deres kollegaer. Der ses også her en signifikant stigning på 12 procentpoint i forhold til 2015 undersøgelsen. Ovenstående figurer viser at medarbejderne her oplever feedback fra en kollega oftere end lederne oplever. Det er det eneste spørgsmål under emnet systematisk feedback at, medarbejdernes besvarelser er mere positive end ledernes. Feedback fra en vejleder Hvor ofte får du systematisk feedback på din undervisningspraksis fra en vejleder? Lærerne får systematisk feedback på deres undervisningspraksis fra en vejleder. 24 pct. af medarbejderne oplever at de 1-5 gang om året (17 pct.) eller oftere (7 pct.) får systematisk feedback fra en vejleder. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til 2015 undersøgelsen. Omkring halvdelen af lederne 47 pct. oplever, at lærere i meget høj, høj eller nogen grad får systematisk feedback fra en vejleder. Her er der ligeledes sket en signifikant stigning på 11 procentpoint i forhold til 2015 undersøgelsen. Ud fra ovenstående figurer vedr. feedback fra vejledere, ses det at der stadig skal arbejdes på at få sat ressourcepersonerne (vejlederne) på skolerne i spil.

14 14 4. Inspireret og passioneret undervisning I forhold til baselineundersøgelsen foretaget i 2015 viser undersøgelsen fra 2016, at medarbejderne på stort set samtlige parametre er mere positive end året før. Det samme gør sig gældende for lederne. Lederne vurderer også generelt medarbejdernes planlægning og afvikling af undervisningen positivt. Eleverne har også generelt svaret mere positivt end i Blandt andet ses en stigning i andelen af elever, der svarer, de er glade for at gå i skole samt er glade for deres klasse. Derimod svarer over halvdelen af eleverne både i 2015 og 2016, at de oplever at kede sig. Besvarelse fra eleverne: Jeg kan godt lide at gå i skole. Stigningen fra 2015 til 2016 i andelen af elever, der svarer, de godt kan li at gå i skole er steget fra 39 pct. til 43 pct. og er statistisk signifikant. Besvarelse fra medarbejderne: Vi samarbejder om at skabe fælles billede af, hvad god og effektiv undervisning er. Der ses en markant stigning fra 2015 til 2016 i kategorierne i meget høj grad, i høj grad og i nogen grad. Alle tre kategorier er statistisk signifikante. Dette er et væsentligt resultat da netop samarbejdet om- og udviklingen af undervisningen er væsentligt for elevernes læring. Besvarelse fra ledelsen: Ledelsen og medarbejderne samarbejder om at skabe et fælles billede af, hvad god og effektiv undervisning er.

15 15 Der er sket en markant positiv ændring i ledelsens syn på samarbejdet med medarbejderne om at skabe et fælles billede af, hvad god og effektiv undervisning er. Skønt medarbejderne også er blevet mere positive ser ledelsen derudover noget mere positivt på samarbejdet end medarbejderne gør. Således er der meget få negative besvarelser fra ledelsens side. Besvarelse fra medarbejderne: Jeg diskuterer undervisning med mine kollegaer Andelen af medarbejdere, der diskuterer deres undervisning med deres kollegaer er på samme niveau som i Men andelen der siger de i meget høj grad og i høj grad er højere end sidste år. Andelen der svarer i meget høj grad viser en statistisk signifikant stigning. Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kollegaer: Andelen af medarbejdere der diskuterer pædagogiske metoder med deres kollegaer er steget siden baseline fra Andelen der svarer i meget høj grad viser en statistisk signifikant stigning fra 2015 til Generelt giver svarene et indtryk af, at medarbejderne i højere grad end sidste år samarbejder med deres kollegaer i forhold til udviklingen af både undervisning og pædagogiske metoder. Dette understreges af, at også ledelsen vurderer, at medarbejderne planlægger og evaluerer i fællesskab. Også elevernes vurderinger af lærernes evne til lytte til dem i timerne samt give dem spændende opgaver er steget signifikant i forhold til sidste år. 5. Kend din virkning Baselineundersøgelsen tegnede et billede af, at skolerne i regi af 4K ikke arbejdede strategisk med skolens og den enkelte undervisers effekt på elevernes læring. Som led i projektet har alle medarbejdere fået en overordnet introduktion til målet kend din virkning, herunder hvorfor det er afgørende at arbejde med og følge op på undervisningens effekt på elevernes læring, men der har ikke inden praksisundersøgelsen blev gennemført været egentlig kompetenceudvikling i at arbejde med progression og undervisningseffekt, og det er heller ikke et tema, de enkelte skoler

16 16 inden for rammerne af projektet har haft særligt fokus på 2. I det lys er det positiv, at langt de fleste medarbejdere svarer, at de i høj eller nogen grad drøfter elevernes udbytte af undervisningen. Samtidig bakker undersøgelsen op om, at hvis dette skal foregå på en mere systematisk måde, så er der behov for egentlig kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning. Der er fra november og frem taget hul på at uddanne ressourcepersoner i at bruge beregneren et værktøj til at følge elevernes progression i de nationale test. Ligeledes vil en gruppe medarbejdere i vinteren 2017 få et heldags kompetenceforløb under overskriften kend din virkning. Medarbejdere og ledelse har svaret på tre spørgsmål, der går på, hvorvidt de sammen evaluerer på elevernes udbytte af undervisningen. Det ene spørgsmål er mere overordnet, og går på om, medarbejderne drøfter elevernes udbytte af undervisningen med hinanden. Langt den største del af medarbejderne (83 pct.) og lederne (95 pct.) giver i 2016 udtryk for, at det i høj grad eller i nogen grad er en integreret del af deres praksis. Sammenlignet med 2015 er der, for så vidt angår medarbejderne sket en stigning på 5 procentpoint mens ledernes vurdering af forandringen er noget mere positiv, her er stigningen på 22 procentpoint. Stigningen i medarbejderbesvarelserne er statistisk signifikant. Besvarelse fra medarbejderne: Jeg drøfter mine elevers udbytte af undervisningen med mine kollegaer. Undersøgelsen spørger også mere præcist om, medarbejderne og ledelsen bruger deres teammøder på at analysere den virkning, de har på eleverne, og her bliver billedet noget anderledes. Her var det både i 2015 og her i pct. af medarbejder og 49 pct. af lederne, der angiver, at de i høj grad eller i nogen grad gør det. Besvarelse fra medarbejdere: Vi bruger regelmæssigt tid på personale- og/eller teammøder til at analysere den virkning, som vi har på enkelte elever og elevgrupper.

17 17 Andelen af lærere der gennemgår klassens resultater i test og prøver sammen er stigende. Det er knap halvdelen af medarbejderne, der i november 2016 giver udtryk for, at det er en del af deres praksis. Siden 2015 er der sket en stigning på 6 procentpoint fra 42 til 47 pct. Stigningen er signifikant. Bevarelse fra medarbejdere: Lærerne på skolen gennemgår sammen klassens resultater i test og prøver. At medarbejderne samarbejder om elevernes læring er som nævnt ovenfor en af de faktorer, der har den allerstørste betydning for elevernes læring, og det vurderes, at det, at medarbejderne i fællesskab forholder sig til elevernes resultater af test og prøver, er et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke de professionelles samarbejde om elevernes læring. Der tegner sig altså et billede af en mindre men positiv udvikling ift. at styrke en professionskultur, der indebærer, at fokus i samarbejdet mellem de professionelle er på elevernes læring og udbytte af undervisningen. Samtidig bakker undersøgelsen op om, at hvis medarbejderne skal arbejde mere systematisk med at analysere elevernes læring og udvikling, så kræver det, at organisationens kapacitet til at arbejde med dette udvikles.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skovbyskolen 25/3-2015

Skovbyskolen 25/3-2015 Skovbyskolen 25/3-2015 Skanderborg kommune Visible Learning plus 1 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Dagsorden. 83 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: A Meddelelser til mødet Institutionsbesøg i Ry

Dagsorden. 83 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: A Meddelelser til mødet Institutionsbesøg i Ry Dagsorden Dato: 18-08-2016 15:00:00 Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Sted: 83 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15 Dagsordenen blev godkendt. 84 Meddelelser til mødet 18-08-2016

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Skovbyskolen Visible Learning

Skovbyskolen Visible Learning Skovbyskolen Visible Learning 2014-2016 SKOLEN: Vi er en attraktiv kommunal, moderne og veldreven folkeskole beliggende i Skovby. Skolen er grundlagt i 1974 og er henholdsvis to - og tresporet til og med

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere.

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole til Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17 Udarbejdet af skolebestyrelse, elevråd og medarbejdere ved Revideret april til Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Projekt Professionelle Læringsfællesskaber

Projekt Professionelle Læringsfællesskaber Hanne Søndergård Pedersen, Marie Kiil Brøcker og Katrine Iversen Projekt Professionelle Læringsfællesskaber 1. måling forår 2016 NOTAT Projekt Professionelle Læringsfællesskaber 1. måling forår 2016 Publikationen

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

Ledelseskonference 2016

Ledelseskonference 2016 Ledelseskonference 2016 Tema: Læringsledelse og det strategisk arbejde omkring skolens kerneopgave Institut for Ledelse og Forvaltning Kort om mig Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol Forfatter

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere