NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance"

Transkript

1 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I denne undersøgelse indgik en række spørgsmål om arbejdsliv-privatlivsbalancen. - Sygeplejerskerne oplever i stigende grad en ubalance mellem arbejdsliv og privatliv. Dette viser en sammenligning med arbejdsmiljøundersøgelsen fra Sygeplejersker ansat på skadestuer/fam, uddannelsesinstitutioner og børneafdelinger rapporterer i højere grad ubalance mellem arbejdslivet og privatlivet. - Hver tredje sygeplejerske (35%) ansat i en basisstilling angiver, at de helt sikker eller til en vis grad må ændre deres fritidsplaner pga. arbejdsmæssige forpligtelse. Og hver tredje (32%) sygeplejerske ansat i en basisstilling tænker altid eller ofte på uløste eller utilstrækkeligt udførte arbejdsopgaver, når de har fri. 15% besvarer altid eller ofte arbejdsrelaterede mails, når de har fri. 13% besvarer altid eller ofte arbejdsrelaterede telefonopkald, når de har fri og 9% bliver ofte bedt om at møde ind på arbejde, når de har fri. - Overarbejde øger ubalancen mellem arbejdsliv og privatliv. Samtidig oplever sygeplejersker med fast aftenarbejde og 3-holdskift oftere ubalance mellem arbejdsliv og privatliv. - Ubalancen mellem arbejdsliv og privatliv er endvidere relateret til højere grad af stress, højere grad af jobskifte, lavere jobtilfredshed og lavere selvvurderet helbred. Balance mellem arbejdsliv og privatliv Arbejdsliv-privatlivsbalancen har betydning for det samlede psykiske arbejdsmiljø. Dimensionen har været undersøgt i flere af DSR s arbejdsmiljøundersøgelser. På baggrund af følgende tre underliggende spørgsmål om arbejdsliv-privatlivsbalancen, er beregnet en samlet score fra 0-100, hvor 100 svarer til den højeste ubalance. De tre underliggende spørgsmål er følgende: Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på én gang? Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over dit privatliv? Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? Sygeplejerskerne oplever en større grad af arbejdsliv-privatlivs ubalance i 2015 i forhold til Andelen af sygeplejersker der ofte eller jævnligt oplever, at der er konflikt mellem deres arbejds- og privatliv, er steget fra 26% i 2012 til 35% i 2015, jf. tabel 1.

2 Tabel 1. Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde- og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på én gang? 2012 og Ja, ofte 5% 9% Ja, jævnligt 21% 26% Ja, sjældent 58% 42% Nej, aldrig 16% 22% Total 100% 100% Antal Anm: Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant fandtes ikke i 2012, og er derfor ekskluderet i fordelingen i 2015 for at gøre tal sammenlignelige. Der er signifikant forskel på fordelingerne, da p<0,05. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Tabel 2 viser at arbejdet belaster mere (tager energi) samtidig med at der er større behov for indflydelse på placeringen af arbejdstiden, end tidligere. Tabel 2. Spørgsmålene handler om din balance mellem arbejdslivet og privatlivet, 2012 og 2015 Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over dit privatliv? (*) Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? (*) Ville det være lettere at have både arbejde- og privatliv, hvis du selv havde større indflydelse på, hvornår din arbejdstid skulle ligge? Ja, helt sikkert 7% 16% 4% 10% 20% 29% Ja, til en vis grad 21% 30% 19% 23% 20% 25% Ja, men kun lidt 43% 35% 40% 37% 31% 26% Nej, slet ikke 29% 19% 37% 30% 29% 20% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal Anm: Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant fandtes ikke i 2012, og er derfor ekskluderet i fordelingen i 2015 for at gøre tal sammenlignelige. Der er signifikant forskel på alle tre spørgsmål, da p<0,05. Kilde. SATH 2012 og SATH 2015/DSR analyse. I perioden 2012 til 2015 er der sket en ændring af balancen mellem arbejdsliv og privatliv: Ubalancen er blevet højere i 2015 i forhold til Dette fremgår af figur 1. I 2012 vurderede sygeplejerskernes deres balance til 34 point. Denne er steget til 43 point. Jo højere tal, jo højere ubalance. DSR Analyse Side 2 af 17

3 Figur 1. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på år, 2012 og Under 30 år 30- år år år 60+ år Total Anm. Data er vægtet. Forskelle på AP-scoren er signifikant forskellig mellem de to år, da p<0,05. Derimod er der ingen statistisk signifikant forskel på hvordan aldersfordelingen fordeler sig i de to undersøgelser. Kilde. SATH 2012 og SATH 2015/DSR analyse. Fordeles dimensionerne på stillingskategori finder vi, at sygeplejersker ansat i hhv. en basisstilling og en stilling med undervisningsfunktion har en højere ubalance, jf. figur 2. Aldersgennemsnittet er forskelligt for de forskellige stillingsgrupper. I bilag 1 findes en score for arbejdsliv-privatlivsbalancen, som er justeret for alder. Figur 2. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på stilling, 2015 Underviser Basisstilling Leder Specialist Sundhedsplejerske Konsulent 30 Andet 38 Anm. Data er vægtet. Statistisk signifikant forskel mellem stillingsgrupper, da p<0,05. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 3 af 17

4 Sygeplejersker ansat på skadestue/fam, uddannelsesinstitutionerne og børneafdelinger oplever den højeste ubalance, mens ubalancen vurderes lavest på ambulatorierne og hos praktiserende læger, jf. figur 3. Justeres der for alder, udligner forskellene sig (jf. bilag 1). Figur 3. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på arbejdspladstype, 2015 Skadestue+FAM 59 Uddindstitution Børn afd Med afd Kir afd Psyk hosp Hj.pl/spl Intensiv Plejehjem mv Sundhedspl Opvågn+OP Anæ 38 Amb, Kir. Amb, Med Prak. læge inkl spec læge 26 Anm. Data er vægtet. Statistisk signifikant forskel mellem arbejdspladstyper, da p<0,05. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Ser vi på arbejdstider, er det sygeplejersker med fast aftenarbejde og 3-holdskifte, der i højere grad oplever ubalance, mens sygeplejersker med fast dagarbejde har en lavere ubalance, jf. figur 4. I bilag 1 findes de aldersjusterede score. Figur 4. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på arbejdstider, 2015 Dagarbejde (overvejende mellem 06 og 18) 38 Aftenarbejde (overvejende mellem 15 og 24) 51 Natarbejde (overvejende mellem 22 og 08) 44 2-holdsskift med natarbejde 45 2-holdsskift uden natarbejde 50 3-holdsskift 56 Anm. Data er vægtet. Statistisk signifikant forskel mellem arbejdstider, da p<0,05. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 4 af 17

5 Sammenhænge mellem overarbejde og arbejdslivs-privatlivsbalancen I det følgende analyseres der på sammenhænge mellem overarbejde og det psykiske arbejdsmiljø. Disse analyser foretages ud fra en hypotese (illustreret nedenfor) om, at det overarbejde påvirker det psykiske arbejdsmiljø og dette har en række konsekvens er. Stress Jobskifte Overarbejde AP-balance Jobtilfredshe d Selvvurderet helbred Jo lavere anciennitet som sygeplejerske, jo højere grad af ubalance mellem arbejdsliv og privatliv oplever sygeplejerskerne, jf. figur 5. Sygeplejersker med over/merarbejde oplever generelt en højere ubalance end de, der ikke har over/merarbejde 1. Det gælder særligt de sygeplejersker med 2-4 års anciennitet. Sygeplejersker i basisstillinger med ugentligt over/merarbejde oplevelser højeste ubalance. Figur 5. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på anciennitet som sygeplejerske og forekomsten af ugentligt over/merarbejde, år 2-4 år 5-7 år 8-15 år 16+ år Total Alle Ugentligt over/merarbejde Ikke ugentligt over/merarbejde Basisstilling Specialstilling Alle Ugentligt over/merarbejde Ikke ugentligt over/merarbejde Anm. Data er vægtet. Statistisk signifikant forskel mellem anciennitetsgrupper, da p<0,05 og mellem stillingstyper, da p<0,05. Ugentligt over/merarbejde er defineret ud fra spørgsmålet: Har du ugentligt over- eller merarbejde i forbindelse med hovedbeskæftigelsen? (timer i gennemsnit om ugen). Her skal altså ikke medtages overarbejde, som senere afspadseres. De der har angivet 1-8 timer er grupperet som over/merarbejde, mens de resten eksklusiv afvigende besvarelser (over 8 timer/uge) tilhører gruppen uden over/merarbejde. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. 1 Overarbejde er defineret som de respondenter, der har et over/merarbejdet mellem 1-8 timer ugentligt. DSR Analyse Side 5 af 17

6 Det er endvidere undersøgt hvorvidt sammenhængen mellem overarbejde og arbejdslivprivatlivsbalancen stadig eksisterer, hvis der kontrolleres for en række baggrundsfaktorer. Sammenhæng mellem overarbejde og arbejdsliv-privatlivs balancen findes fortsat, når der kontrolleres for stillingstype, arbejdspladstype, anciennitet og hyppigste arbejdstider (dagvagt, aftenvagt ect). Endvidere har hjemmeboende børn og især småbørn betydning for ubalancen. Ønsker man at se nærmere i denne regressionsanalyse fremgår den af bilag 2. Sammenhænge mellem arbejdslivs-privatlivsbalancen og en række faktorer I det følgende analyseres der på sammenhængene mellem arbejdsliv- privatlivsbalancen og fire forhold: Stress, jobskifte, jobtilfredshed og selvvurderet helbred som er illustreret i nedenstående illustration. Stress Jobskifte AP-balance Jobtilfredsh ed Selvvurderet helbred Analysen af disse sammenhænge fremgår på følgende to sider, hvor der er en figur per sammenhæng: - Figur 6. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på stress, Figur 7. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på jobskifte, Figur 8. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på jobtilfredshed, Figur 9. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på selvvurderet helbred, 2015 DSR Analyse Side 6 af 17

7 Figur 6 viser, at sygeplejersker der følte sig stresset, sidste gang de var på arbejde rapporterer en væsentlig højere ubalance mellem arbejdsliv og privatliv i forhold til de, der ikke følte denne stress. Stress er i undersøgelsen afgrænset til en tilstand, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig og ikke kan sove om natte, fordi man hele tiden tænker på problemer. Figur 6. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på stress, Følte stress sidste gang de var på arbejde Følte ingen stress sidste gang de var på arbejde Anm. Data er vægtet. Statistisk signifikant forskel på stress. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Der er endvidere fundet en statistisk signifikant relation mellem arbejdslivprivatlivsbalancen og jobskifte. Både i forhold til planer om at skifte job og søgt andet job. De der har planer eller søgt andet job, oplever en højere ubalance mellem arbejdsliv og privatliv i forhold til de, der ikke har disse planer eller aktiviteter. Dette fremgår af figur 7. Figur 7. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på jobskifte, Ja, planer om anden hovedbeskæftigelse inden for sygeplejefaget Ja, planer om anden hovedbeskæftigelse udenfor for sygeplejefaget Nej Ja, søge anden hovedbeskæftigelse inden for sygeplejefaget Ja, søgt anden hovedbeskæftigelse udenfor for sygeplejefaget Nej Anm. Data er vægtet. Statistisk signifikant forskel på AP-balancen fordelt på jobskifte. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 7 af 17

8 Sygeplejersker der er meget tilfredse med deres job, oplever en væsentlig en væsentlig lavere ubalance mellem deres arbejdsliv og privatliv i forhold til de, der er utilfredse med deres arbejde. Dette fremgår af figur 8. Figur 8. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på jobtilfredshed, Meget tilfreds Tilfreds Middel Utilfreds/meget utilfreds Anm. Data er vægtet. Statistisk signifikant forskel på AP-balancen fordelt på jobtilfredshed. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Sidst er sammenhængen mellem arbejdsliv-privatlivsbalancen undersøgelse i forhold til det selvvurderede helbred. Analysen viser en sammenhæng. Sygeplejersker der angiver at deres helbred er fremragende oplever en betragteligt lavere ubalance mellem arbejdsliv og privatliv i forhold til sygeplejersker, der angiver et dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred, jf. figur 9. Figur 9. Arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på selvvurderet helbred, Fremragende Vældig godt Godt Dårligt/meget dårligt Anm. Data er vægtet. Statistisk signifikant forskel på AP-balancen fordelt på selvvurderet helbred. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. I bilag 2 er disse fire sammenhænge justeret for en række baggrundsfaktorer, og hovedkonklusionerne er, at der er sammenhænge fortsat er signifikante efter justeringen. DSR Analyse Side 8 af 17

9 Andre facetter af arbejdsliv-privatlivs balancen I SATH 2015 er der suppleret med en række ekstra spørgsmål om balancen mellem arbejdsliv- og privatliv. I tabel 3-7 er der udtrukket tal for sygeplejersker ansat i basisstillinger. Fordelinger for alle sygeplejersker fremgår af bilag 3. Tabel 3 viser, at 9% af sygeplejersker ansat i basisstillinger oplever, at kravene i arbejdet helt sikkert forstyrrer deres privatliv og 20% angiver til en vis grad. 13% angiver helt sikkert og 22% angiver til en vis grad at ting som sygeplejerskerne ville gøre hjemme bliver ikke gjort pga. af kravene i arbejdet angiver. 14% må helt sikkert og 21% må til en vis grad ændre planer for fritidsaktiviteter pga. arbejdsmæssige forpligtelser, mens tredjedel ikke oplever dette. Tabel 3. Spørgsmålene handler om din balance mellem arbejdslivet og privatlivet. Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad Ja, men kun lidt Nej, slet ikke Forstyrrer kravene i dit arbejde dit privatliv? 9% 20% 29% 38% Er der ting, du gerne ville gøre derhjemme, som ikke bliver gjort på grund af kravene fra dit arbejde? 13% 22% 31% 30% Må du ændre i planerne for dine fritidsaktiviteter på grund af arbejdsmæssige forpligtelser? 14% 21% 33% 29% Anm: Data er vægtet. n=1276. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Der er endvidere stillet en række spørgsmål om hvorvidt respondenterne påvirkes af deres arbejde når de har fri. 32% tænker altid (1) eller ofte (2) på uløste eller utilstrækkeligt udførte arbejdsopgaver, når de har fri. 15% besvarer altid eller ofte arbejdsrelaterede mails, når de har fri. 13% besvarer altid eller ofte arbejdsrelaterede telefonopkald, når de har fri og 9% bliver ofte bedt om at møde ind på arbejde, når de har fri. Disse tal fremgår af tabel 4. Tabel 4. Spørgsmålene handler om, hvorvidt dit arbejde påvirker dig når du har fri. 1 (Altid) (Aldrig) Hvor ofte tænker du over uløste eller utilstrækkeligt udførte arbejdsopgaver, når du har fri? 5% 27% 26% 33% 8% Hvor ofte besvarer du arbejdsrelaterede mails når du har fri? 4% 11% 14% 21% 47% Hvor ofte besvarer du arbejdsrelaterede telefonopkald når du har fri? 5% 8% 12% 32% 40% Hvor ofte bliver du bedt om at møde op på dit arbejde når du har fri? 0% 9% 23% 41% 26% Anm: Data er vægtet. n=1276. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. 11% af respondenterne har en fornemmelse af, at deres arbejdsgiver i meget høj eller høj grad har en forventning om at de skal forholde sig til arbejdsrelaterede forhold i fritiden, fx besvare mails, jf. tabel 5. DSR Analyse Side 9 af 17

10 Tabel 5. I hvor høj grad har din arbejdsgiver en forventning om, at du skal forholde dig til arbejdsrelaterede forhold i din fritid, fx besvare mails, orientere dig i nyeste viden på dit faglige felt m.m.? Antal Procent 1 (I meget høj grad) 30 2% % % % 5 (I meget ringe grad) % Total % Anm: Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. 16% af respondenterne oplever meget indflydelse på planlægning af deres vagtplan, mens 6% ingen indflydelse oplever, jf. tabel 6. Psykiatriske afdelinger, hjemmesygeplejen, plejehjem samt læge praksisser er mest udfordret på lav/ingen indflydelse end de øvrige ansættelsesområder (ej vist). Tabel 6. Hvor meget indflydelse har du på planlægning af din tjenestetidsplan/arbejdsplan/vagtplan? Antal Procent 1 (Megen indflydelse) % % % % 5 (Ingen indflydelse) 81 6% Total % Anm: Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Samme billede tegner sig for mulighederne for at ændre placeringen af vagter, hvor knap hver femte (18%) angiver I høj grad og 9% angiver I meget ringe grad, jf. tabel 7. Tabel 7. Er der på din arbejdsplads mulighed for at ændre placeringen af dine vagter og/eller arbejds- og fridage, når du har behov for det? Antal Procent 1 (I meget høj grad) % % % % 5 (I meget ringe grad) 108 9% Total % Anm: Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant (n=31) er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 10 af 17

11 Bilag 1. Aldersjusterede score for arbejdsliv-privatlivsbalancen (score) fordelt på stilling, arbejdspladstype og hyppigste arbejdstider, 2015 Underviser Basisstilling Leder Specialist 41 Sundhedsplejerske Konsulent Andet Rå score Aldersjusteret score Skadestue+FAM Uddindstitution Børn afd Med afd Kir afd Psyk hosp Hj.pl/spl Intensiv Plejehjem mv Sundhedspl Opvågn+OP Anæ Amb, Kir. Amb, Med. Prak. læge inkl spec læge Rå score Aldersjusteret score Dagarbejde (overvejende mellem 06 og 18) Aftenarbejde (overvejende mellem 15 og 24) Natarbejde (overvejende mellem 22 og 08) 2-holdsskift med natarbejde 2-holdsskift uden natarbejde 3-holdsskift Rå score Aldersjusteret score Anm til bilag 1. Data er vægtet. For at justere tilfredshedsscore for alder, er der gennemført en regressionsanalyse. I denne regression er AP-balancen indsat som den afhængige variabel, mens alder (kontinuer) er indsat som den uafhængige variabel. Regressionen estimerer den forventede sandsynlighed for AP-balance i hver aldersgruppe som herefter er fordelt på de 14 arbejdspladstyper. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 11 af 17

12 Bilag 2. Regressionsanalyse: Justeret sammenhænge mellem overarbejde og arbejdsliv- og privatlivsbalancen Overarbejde øger ubalancen mellem arbejdsliv og privatliv, når der justeres for en række baggrundsfaktorer. Sygeplejersker der har hjemmeboende børn under 8 år har en højere ubalance. Ubalancen falder når ancienniteten øges. Det er kun faste aftenvagter der er relateret signifikant til ubalance, når der justeres for der øvrige forhold. Aftenarbejde øger ubalancen betragteligt. Sygeplejersker ansat på ambulatorier og hos almen praktiserende læser inkl. speciallæger har en lavere ubalance. Lineær regression Simpel analyse, B Justeret analyse, B Overarbejde (mellem 1-8 timer) *7,7 *8,8 Hjemmeboende børn u 18 år *6,1 Ej sign Små børn hvis yngste er mellem 0-7 år *11,8 *6,0 Anciennitet som sygeplejerske *-0,6 *-0,5 Alder *-0,6 Ej sign Arbejdstyper dagvagt *-12,5 Ej sign aftenvagt *8,4 *31,2 nattevagt Ej sign Ej sign blandet *11,9 Ej sign Stilling basis *7,1 Ej sign Special *-4,7 Ej sign Leder *-4,0 Ej sign Arbejdspladstype Med afd. *7,4 Ej sign Kir afd. *4,4 Ej sign Skadestue/FAM *15,2 Ej sign Børne afd. *8,5 Ej sign Anæstesi *-6,2 Ej sign Operation *-6,0 Ej sign Intensiv Ej sign Ej sign Ambulatorie *-12,3 *-6,8 psykiatriske afd. *4,3 Ej sign plejehjem Ej sign Ej sign hjemmesygeplejen Ej sign Ej sign sundhedsplejen Ej sign Ej sign alm/speciallæger *-19,1 *-15,9 uddannelse *8,5 Ej sign Anm: I den simple analyse er der kun set på sammenhængen mellem de pågældende variable og AP-balancen. I den justerede analyse er r 2 0,46. Der rapporteres koefficient er en ustandardiserede B, som angiver ændringen i den forventede ubalance, når en af variablene ændres en enhed, og de øvrige holdes fast. Kilde SATH DSR Analyse Side 12 af 17

13 Regressionsanalyse: Justeret sammenhænge mellem arbejdsliv- og privatlivsbalancen og en række faktorer Hovedresultaterne af den justerede analyse, der ser på sammenhængen mellem AP-balancen og de fire faktorer justeres for baggrundsfaktorer viser, at: - Respondenter der oplever høj ubalance har højere sandsynlighed for at opleve stress end de der oplever lav grad af eller ingen ubalance - Respondenter der oplever høj ubalance har højere sandsynlighed for at planlægge og/eller søgt anden hovedbeskæftigelse end de der oplever lav grad af eller ingen ubalance - Respondenter der oplever lav grad af eller ingen ubalance har højere sandsynlighed for at opleve høj jobtilfredshed end de, der oplever høj ubalance - Respondenter der oplever lav grad af eller ingen ubalance har højere sandsynlighed for at opleve et fremragende selvvurderet helbred end de, der oplever høj ubalance Sammenhænge mellem arbejdsliv- og privatlivsbalancen og stress Antal Simpel analyse, Anm: I den simple analyse er der kun set på sammenhængen mellem de AP-ubalance og stress. I den justerede analyse er alle arbejdsmiljødimensionerne inddraget samt kontrolleret for alder, stilling, geografi og sektor (kommune, region, stat og privat) samt overarbejde, arbejdstider (DV, AV, NV, blandet) og hjemmeboende børn. Den afhængige variable er kodet som 1= Ja, 0= Nej til spørgsmålet: Følte du dig stresset, sidste gang du var på arbejde? De uafhængige variable (dimensionerne AP-balance) som indeholder et index på skalaen 0-100, er inddelt i 4 lige store grupper (4 kvartiler). er angivet for en kvartil forhold til en anden kvartil. Kun signifikante resultater er angivet. Kilde SATH Sammenhænge mellem arbejdsliv- og privatlivsbalancen og jobskifte Justeret analyse, Arbejdsliv-privatlivs ubalance (ref: lav) 681 p=0,000 p=0,000 Mindre ubalance 599 2,4 2,5 mere ubalance 431 5,1 4,8 mest ubalance 429 8,2 9,0 Arbejdsliv-privatlivs ubalance (ref: lav) Antal Simpel analyse, Planer om jobskifte Søgt anden hovedbeskæftigelse Justeret analyse, Antal Simpel analyse, Justeret analyse, 618 P=0,000 P=0, P=0,000 P=0,000 Mindre ubalance 509 2,4 2, ,0 3,2 mere ubalance 358 4,4 4,5 4 3,0 4,5 mest ubalance 342 9,7 10, ,7 7,0 Anm: I den simple analyse er der kun set på sammenhængen mellem de AP-ubalance og jobskifte. I den justerede analyse er alle arbejdsmiljødimensionerne inddraget samt kontrolleret for alder, stilling, geografi og sektor (kommune, region, stat og privat) samt overarbejde, arbejdstider (DV, AV, NV, blandet) og hjemmeboende børn. Den afhængige variable er kodet som 1= Ja, 0= Nej til spørgsmålene: Har du planer om at skifte hovedbeskæftigelse? Har du inden for de seneste 6 måneder søgt anden hovedbeskæftigelse? De uafhængige variable (dimensionerne AP-balance) som indeholder et index på skalaen 0-100, er inddelt i 4 lige store grupper (4 kvartiler). er angivet for en kvartil forhold til en anden kvartil. Kun signifikante resultater er angivet. Kilde SATH DSR Analyse Side 13 af 17

14 Sammenhænge mellem arbejdsliv- og privatlivsbalancen og jobtilfredshed Antal Simpel analyse, Justeret analyse, Arbejdsliv-privatlivs ubalance (ref: høj) 437 P=0,000 P=0,000 Lav ubalance 699 8,6 11,0 Mindre ubalance 613 3,2 3,5 mere ubalance 445 2,3 3,0 Anm: I den simple analyse er der kun set på sammenhængen mellem de AP-ubalance og stress. I den justerede analyse er alle arbejdsmiljødimensionerne inddraget samt kontrolleret for alder, stilling, geografi og sektor (kommune, region, stat og privat) samt overarbejde, arbejdstider (DV, AV, NV, blandet) og hjemmeboende børn. Den afhængige variable er kodet som 1=Værdi på skalaen om jobtilfredshed 0-49, 0=Værdi på skalaen om jobtilfredshed De uafhængige variable (dimensionerne AP-balance) som indeholder et index på skalaen 0-100, er inddelt i 4 lige store grupper (4 kvartiler). er angivet for en kvartil forhold til en anden kvartil. Kun signifikante resultater er angivet. Kilde SATH Sammenhænge mellem arbejdsliv- og privatlivsbalancen og selvvurderet helbred Antal Simpel analyse, Justeret analyse, Arbejdsliv-privatlivs ubalance (ref: høj) 4 P=0,000 P=0,000 Lav ubalance 698 2,1 3,1 Mindre ubalance 613 Insign 2,1 mere ubalance 446 Insign Insign Anm: I den simple analyse er der kun set på sammenhængen mellem de AP-ubalance og stress. I den justerede analyse er alle arbejdsmiljødimensionerne inddraget samt kontrolleret for alder, stilling, geografi og sektor (kommune, region, stat og privat) samt overarbejde, arbejdstider (DV, AV, NV, blandet) og hjemmeboende børn. Den afhængige variable er kodet som 1= Fremragende, 0= Vældig godt til Dårligt til spørgsmålet: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? De uafhængige variable (dimensionerne AP-balance) som indeholder et index på skalaen 0-100, er inddelt i 4 lige store grupper (4 kvartiler). er angivet for en kvartil forhold til en anden kvartil. Kun signifikante resultater er angivet. Kilde SATH DSR Analyse Side 14 af 17

15 Bilag 3. Tabel 3-7 for alle Tabel 3. Spørgsmålene handler om din balance mellem arbejdslivet og privatlivet, 2015 (alle) Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad Ja, men kun lidt Nej, slet ikke Forstyrrer kravene i dit arbejde dit privatliv? 8% 20% 30% % Er der ting, du gerne ville gøre derhjemme, som ikke bliver gjort på grund af kravene fra dit arbejde? Må du ændre i planerne for dine fritidsaktiviteter på grund af arbejdsmæssige forpligtelser? 12% 21% 32% 32% 12% 20% 34% 32% Anm: Data er vægtet. n=2212. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Tabel 4. Spørgsmålene handler om, hvorvidt dit arbejde påvirker dig når du har fri, 2015 (alle) Hvor ofte tænker du over uløste eller utilstrækkeligt udførte arbejderopgaver, når du har fri? Hvor ofte besvarer du arbejdsrelaterede mails når du har fri? Hvor ofte besvarer du arbejdsrelaterede telefonopkald når du har fri? Hvor ofte bliver du bedt om at møde op på dit arbejde når du har fri? 1 (Altid) (Aldrig) 6% 30% 27% 30% 7% 6% 18% 15% 22% 38% 6% 10% 13% 33% 36% 0% 7% 18% 37% 34% Anm: Data er vægtet. n=2212. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Tabel 5. I hvor høj grad har din arbejdsgiver har en forventning om, at du skal forholde dig til arbejdsrelaterede forhold i din fritid, fx besvare mails, orientere dig i nyeste viden på dit faglige felt m.m.? 2015 (alle) Antal Procent 1 (I meget høj grad) 73 3% % % % 5 (I meget ringe grad) % Total % Anm: Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant (n=289) er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Tabel 6. Hvor meget indflydelse har du på planlægning af din vagtplan? 2015 (alle) Antal Procent 1 (Megen indflydelse) % % % % 5 (Ingen indflydelse) 102 5% Total % Anm: Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant (n=78) er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 15 af 17

16 Tabel 7. Er der på din arbejdsplads mulighed for at ændre placeringen af dine vagter og/eller arbejds- og fridage, når du har behov for det? 2015 (alle) Antal Procent 1 (I meget høj grad) % % % % 5 (I meget ringe grad) 146 7% Total % Anm: Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant (n=136) er del af fordeling, men fremgår ikke separat af tabellen. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 16 af 17

17 Metode Sygeplejerskers Arbejdsmiljø Trivsel og Helbred (SATH) 2012 Undersøgelsen er baseret på et elektronisk og postomdelt spørgeskema, der er udsendt til aktive sygeplejersker i Danmark ansat i alle sektorer. Dataindsamlingen er foretaget fra 30. april til og med 30. juli Der blev efter knap to uger efter udsendt en påmindelse til de sygeplejersker, der ikke svarede ved første udsendelse. Til restgruppen blev udsendt endnu en påmindelse samt et nyt spørgeskema. Denne procedure bragte det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer op på 3.496, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 55 %. For at sikre samme vilkår for papirskemaerne som de elektroniske skemaer, har det elektroniske skema været sat op således at respondenten har kunne gå videre til næste spørgsmål uden at besvare det foregående spørgsmål. Sygeplejerskers Arbejdsmiljø Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Undersøgelsen er baseret på en 100% elektronisk spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til 8.3 aktive sygeplejersker i Danmark ansat i sektorer. Dataindsamlingen er foretaget fra 12. marts til og med 7. april Der blev efter en lille uger efter udsendt en påmindelse til de sygeplejersker, der ikke svarede ved første udsendelse. Til restgruppen blev udsendt endnu en påmindelse. Denne procedure bragte det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer op på 2.212, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 27 %. I denne undersøgelse har respondenten skulle besvare alle spørgsmål for at kunne afslutte undersøgelsen. For at øge sammenligneligheden mellem de to undersøgelser fra 2012 og 2015, er 2015-resultater kun sammenholdt med 2012-resultaterne fra en sammenlignelig population bestående af respondenter der er i beskæftigelse eller langtidssyge, der blev inviteret elektronisk til undersøgelsen. I 2012 var der mulighed for blive inviteret via brev og besvare via et papirskema. Hvilke spørgsmål indgår i SATH? Selve spørgeskemaet består af validerede spørgsmål fra det lange forskningsskema udarbejdet af Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde. Hvad er en dimension? På baggrund af de mange spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø, er disse kondenseret i en række validerede skalaer eller dimensioner. Hver dimension dannes af en række underliggende spørgsmål. Der er i alt 23 dimensioner. Hvad er en score? Sygeplejerskerne er bedt om at besvare spørgsmålene på en skala fra 1 til 5. Derefter er besvarelserne omregnet så hver svarkategori har fået et point (100, 75, 50, 25, 0) og efterfølgende får hver respondent en gennemsnitlig score for de spørgsmål, som indgår i dimensionen. Afslutningsvist beregnes et gennemsnit for hele den gruppe der analyseres, fx <30 år. Hvad er en signifikant forskel? I analyserne testes det om der er signifikante forskelle fx mellem dimensionen arbejdstempo og stress. Det undersøges om den gennemsnitlige score for arbejdstempo afviger signifikant mellem de der har oplevet stress i forhold til de, der ikke har oplevet stress. Generelt siger man, at en forskel på 5 point indikerer en væsentlig forskel, når man arbejder med dimensioner på skalaen Dog kan der være forhold hvor mindre forskelle er signifikante, afhængig af den konkrete analyse. Hvilke begrænsninger er der? Undersøgelsen er en her og nu måling med de metodiske fordele og begrænsninger, det giver. Det er således ikke muligt at se, hvordan vurderingerne skifter over tid. Endvidere er det vigtigt at pointere, at SATH ikke giver viden om hvornår en arbejdsmiljøværdi (fx ledelseskvalitet på 58 ud af 100 mulige) er høj eller lav. Dette er i høj grad individuelt, og afhænger også af hvorvidt individet er påvirket af flere arbejdsmiljøfaktorer samtidig. På den baggrund kan man ikke tale om grænseværdier i det psykiske arbejdsmiljø. DSR Analyse Side 17 af 17

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne

Læs mere

NOTAT Jobtilfredshed, selvvurderet helbred og fastholdelse

NOTAT Jobtilfredshed, selvvurderet helbred og fastholdelse Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Jobtilfredshed, selvvurderet helbred og fastholdelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

SAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015

SAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen November 2015 SAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015 DSR har i foråret 2015 indsamlet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om vold indenfor det seneste år, hvilket

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker

Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen December 2015 Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Forekomsten af uønsket seksuel uopmærksom er fordoblet fra 2012 til 2015 blandt sygeplejersker

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid Specialuddannede sygeplejerskers arbejdstid Morten Bue Rath 28. november 2008 Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid 1. Sammenfatning Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede. 31. januar 2017 Ulønnet overarbejde Næsten 4 ud af 10 medlemmer i FOA arbejder mere, end de får betaling for, mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit medlemspanel.

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen November 2016 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 16% af de regionalt og 8% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017

NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017 Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017 Dansk Sygepleje har i samarbejde med det Faglige Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne gennemført

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune

Børn og Unge, Århus Kommune Kort version af hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 3. Overblik over dimensioner 6 4. Jobtilfredshed 10 5. Social kapital 15 6. Sammenhænge mellem dimensionerne 17 1. Resumé 8.595

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) 02.04.2003 Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Jobskifte Ophør fra arbejdsmarkedet Sygefravær Annette Wethje Vilhelm Borg Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet, 2003 1 1. Indledning...3

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1 Kort om undersøgelsen 5 2.2 Rapportens opbygning 6 3. Overblik over dimensioner 8 4. Jobtilfredshed 12 4.1 Hvem har størst jobtilfredshed? 14 4.2 Hvad har

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

2016 INDSATS- EVALUERING

2016 INDSATS- EVALUERING 2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet

Læs mere