Kapitel Skabe et overblik over informationer relateret til Danmark og danske styrker, der fremgår

Transkript

1 Kapitel 1 1. Baggrund og formål Den 23. oktober 2010 offentliggjorde internetsitet wikileaks.org, i samarbejde med udvalgte aviser, amerikanske Irak-dokumenter, som ulovligt var lækket til wikileaks.org. De fremlagte dokumenter og herunder dokumenter der tilsyneladende vedrørte danske militære enheders opgaveløsning i Irak i perioden skabte debat vedrørende en række spørgsmål. Debatten i danske medier omfattede såvel hændelser, hvori danske enheder tilsyneladende havde været involveret, som informationer om alliancens øvrige indsats. Fremstillingen i flere danske medier efterlod et indtryk af, at de lækkede dokumenter bidrog med nye væsentlige oplysninger om de danske enheders opgaveløsning. Herunder rejstes i flere tilfælde tvivl om, hvorvidt de danske enheders udførelse af opgaverne i Irak afveg fra den tidligere fremstilling af indsatsen. Af hensyn til forsvarets anseelse og opbakning blev det fundet afgørende at sikre, at forhold, der havde eller som kunne give anledning til en udpræget og væsentlig tvivl om forsvarets virksomhed på disse områder blev undersøgt tilbundsgående. Forsvarskommandoen besluttede derfor den 23. oktober 2010 at iværksætte en undersøgelse af de lækkede dokumenter på wikileaks.org med henblik på at gennemgå hændelser nævnt i det lækkede materiale, som kunne relateres til den danske militære indsats. Forsvarsministeren anmodede ved brev af 25. oktober 2010 forsvarschefen om at udarbejde en skriftlig redegørelse til departementet på baggrund af gennemgangen (undersøgelsen, red.). Formålet hermed blev af forsvarsministeren defineret således: Redegørelsen skal medvirke til at skabe klarhed over spørgsmål, som har været omtalt i medierne, ligesom redegørelsen skal behandle de seneste oplysninger, som er fremkommet fra en anonym soldat i weekenden,(finde i medielisten) samt andre oplysninger af relevans for sagen. Fremstilling og debatten i medierne, vedrørende danske enheders opgaveløsning, i kombination med forsvarets gennemgang af dokumenterne bidrog til fastlæggelse af følgende overordnede undersøgelsestemaer: o Tilbageholdelse af irakere som led i opgaveløsning og videre overdragelse af tilbageholdte til andre nationer o Varetagelse af lokalansattes sikkerhed Forsvarskommandoen udgav den 3. december 2010 direktivet for den Task Force, der blev etableret med henblik på at forestå undersøgelsen. Direktivet fastlagde det overordnede mål med Task Forcens undersøgelse således: 1. Skabe et overblik over informationer relateret til Danmark og danske styrker, der fremgår af: o de lækkede dokumenter, der vedrører konkrete og væsentlige hændelser vedrørende tilbageholdelse og overdragelse af tilbageholdte samt anvendelse af tolke, som involverer deltagelse af danske enheder eller sådanne enheders personel og o relaterede udtalelser fra involveret personel til medier eller ved henvendelse til Forsvarskommandoens hotline. 1

2 2. Analysere de i pkt. 1 identificerede informationer med henblik på at fastslå, hvorvidt den udførte virksomhed har været i overensstemmelsen med gældende bestemmelser og direktiver mv., og har været retvisende afspejlet i de oplysninger, der er afgivet af forsvaret i eksempelvis rapporteringer, pressemeddelelser og orienteringer m.v. 3. På baggrund af resultatet af pkt. 1 og 2 udarbejde en samlet redegørelse. Den videre fastlæggelse af fremgangsmåder mv. skete i takt med den løbende identificering, gennemgang og vurdering af de dansk-relaterede lækkede dokumenter og det øvrige kildegrundlag. 1. Mål Forsvarskommandoens rapport skal baseret på dokumenterbare kilder levere en faktuel og dækkende fremstilling af danske enheders opgaveløsning i Irak i relation til tilbageholdelse af irakere, overdragelse af disse til andre nationer, udførelse af opfølgende virksomhed i forbindelse med overdragelser herunder med henblik på imødegåelse af mishandling mv. og varetagelse af lokalansatte tolkes sikkerhed. Fremstillingen skal herunder omfatte beskrivelse af: opgaverne, der var pålagt de danske enheder, de rammer der, fra danske og allierede myndigheders side, var fastlagt for opgaveløsningen, og den udvikling i operationsvilkår mv., der formede opgaveløsningen samt den praktiske udførelse af opgaveløsningen herunder anvendelse af og samspil med allierede enheder. Som grundlag for rapporten er der, under anvendelse af relevante kilder, foretaget en fornyet opgørelse af danske enheders tilbageholdelse af irakere som led i den generelle opgaveløsning. Med udgangspunkt i disse oplysninger skal rapporten fastslå: om der ved undersøgelsen er fremkommet nye væsentlige oplysninger vedrørende den danske indsats, hvilket behov disse oplysninger i givet fald skaber for at korrigere Forsvarskommandoens tidligere fremstilling af den pågældende virksomhed i forhold til offentligheden og Forsvarsministeriet herunder i forslag til besvarelse af politiske spørgsmål eller andre former for bidrag til Forsvarsministeriet som led i orientering af Folketinget mv. og eventuelle faglige eller administrative forhold ved udsendte enheder og hjemlige myndigheder, som måtte være konstateret uhensigtsmæssige og som med fordel kan søges udviklet. 2. Afgrænsning Afgrænsning vedrørende tidsperiode, omfattede enheder 2

3 Under inddragelse af de operative kommandoer 1 er det fastslået, i hvilke perioder og i forbindelse med hvilke styrkebidrags indsættelse i Irak der blev foretaget tilbageholdelser og overdragelse af tilbageholdte samt forekom særlige sikkerhedstrusler i forhold til lokalansatte tolke. Det er konstateret, at det alene var tilfældet i forbindelse med den danske bataljons indsættelse i Syd-Irak i perioden juni 2003 august 2007 og den forudgående indsættelse af en rekognoscerings- og sikringsstyrke fra Jægerkorpset 2 i bataljonens indsatsområde. Undersøgelsen og rapportens fremstilling er derfor afgrænset til alene at behandle denne enhed og indsættelsesperiode. Afgrænsning i forhold til Hommelsagen I forbindelse med retssagen mod sprogofficer Annemette Hommel vedrørende behandling af tilbageholdte den såkaldte Hommelsag blev omstændigheder, fremgangsmåder og ansvar vedrørende disse specifikke forhold detaljeret behandlet og er i flere sammenhænge beskrevet i medierne. Denne undersøgelse inkluderer de omfattede enkelthændelser, men behandler derfor ikke disse forhold yderligere. Afgrænsning af fremstilling af udvikling i situationsdannende faktorer Rapportens 2. kapitel beskriver de situationsdannende faktorer, som satte rammerne for opgaveløsningen i relation til tilbageholdelse, overdragelse af tilbageholdte og varetagelse af lokalansattes sikkerhed. Beskrivelsen belyser enhedens overordnede opgaver, de udgivne direktivmæssige rammer for og de operative vilkår for opgaveløsningen samt udviklingen heraf i løbet af indsættelsesperioden i Irak. Fremstilling af disse faktorer er forholdsvis kortfattet og har været rettet mod at beskrive forhold som har formet virksomheden vedrørende forhold, som er omfattet af undersøgelsen. Det kan betyde, at aspekter ved den danske bataljons øvrige virksomhed ikke på alle områder eller i fuldt omfang belyses i denne rapports fremstilling. 3. Kildegrundlag og anvendt metodik Undersøgelsen har været baseret på centrale og dokumenterbare skriftlige kilder, som direkte har formet opgaveløsning (direktiver mv.), beskriver de anvendte operative fremgangsmåder og rapportering, der kan belyse, hvorledes virksomheden har været udført. I forbindelse med undersøgelsen er nedenstående eks- og interne dokumenterbare kilder anvendt. Eksterne kilder De eksterne kilder er anvendt til klarlæggelse af konkrete hændelser eller til at identificere væsentlige eksterne informationer. (fluffy!) Det gælder eksempelvis medieomtale af konkrete hændelser vedrørende tilbageholdelse, mishandling og udgivelse af bl.a. rapporter vedrørende irakiske myndigheders behandling af tilbageholdte eller fængslede. Informationer herom er sammenholdt med og søgt yderligere belyst ved hjælp af oplysninger i forsvarets egne kilder. De eksterne kilder har været følgende: Wikileaks-dokumenter 1 Hærens operative Kommando, Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando 2 Jægerkorpset var indsat med henblik på at foretage en rekognoscering og vurdering af trusselssituationen i det danske indsættelsesområde i perioden xxx yyy. 3

4 Dokumenterne, der blev offentliggjort på wikileaks.org, udgjorde indledningsvis det kildemæssige udgangspunkt for iværksættelse af forsvarets undersøgelse. Forsvaret fik imidlertid først den 2. januar 2011, efter langvarige drøftelser med wikileaks.org., adgang til internetsitets ucensurerede dokumenter, så der i dette kildemateriale kunne foretages en metodisk udsøgning af dokumenter vedrørende danske tilbageholdelser. Udsøgning af danskrelevante dokumenter blev derfor foretaget med udgangspunkt i dette materiale. Informationer, med direkte relation til den danske bataljon i Irak, ses at være rapporteret af den danske bataljon eller den britiske foresatte enhed til de foresatte koalitionshovedkvarterer i Irak. I sagens natur er der parallelt hermed rapporteret tilsvarende fra bataljonen til Hærens Operative Kommando. På grund af den måde dokumenterne er struktureret på, gav adgangen til dokumenterne på wikileaks.org, imidlertid ikke mulighed for at foretage en egentlig direkte sammenligning. En stikprøvevis sammenligning med wikileaks-materialet har sandsynliggjort, at wikileaks.org-dokumenterne er indeholdt i de dokumenter, Henvendelser til den oprettede hotline Forsvarskommandoens hotline har i perioden 26. oktober 2010 ( deadline ) modtaget i alt henvendelser. De modtagne informationer er anvendt som bidrag til til belysning af de undersøgte hændelser mv. Omtale vedrørende opgaveløsningen i Irak i danske medier Medieomtale i danske medier i perioden 23. oktober ( deadline ), af hændelser med relation til hovedområderne, er udsøgt under anvendelse af artikeldatabasen Infomedia. Rapporter fra ikke-statslige organisationer (NGO) vedrørende mishandling mv. Rapporter fra de ikke-statslige organisationer Internationale Røde Kors Komite (ICRC) og Human Rights Watch, som er modtaget ved militære myndigheder, er gennemgået. Det er sket med henblik på at identificere informationer om konkrete hændelser, udgivelse af rapporter eller lignende i relation til undersøgelsens temaer samt fastslå, hvorledes militære myndigheder har forholdt sig hertil. (OBS: gør vi det? => overvejelser og korrespondance ind i kap. 5. (FKO<->FMN mv.) Forsvarets interne kilder Kilder fra forsvaret er anvendt med henblik på at give en dækkende faktuel beskrivelse af følgende forhold: Direktiver og øvrige instruktioner, vedrørende opgaver og opgaveløsningen, der er udgivet af danske militære myndigheder o Danske direktiver Instruktioner til den danske bataljon fra Chefen for Hærens Operative kommando Direktiver for magtanvendelse o Britiske direktiver med relevans for den danske bataljons opgaveløsning i rammen af den britiske brigade, som bataljonen var underlagt. o Øvrige direktiver eller supplerende instrukser mv. 4

5 Den tilhørende korrespondance mellem forsvarets myndigheder, Forsvarsministeriet og de udsendte enheder er inddraget i grundlaget. Rapporter vedrørende opgaveløsningen udarbejdet af den danske bataljon og tilsendt danske myndigheder Forsvarets enheders og myndigheders rapportering har været centrale kilder til rekonstruktion af, hvorledes opgaveløsningen i praksis blev udført. Der er foretaget en tværgående sammenligning mellem beskrivelsen af enkelthændelser i følgende rapporter mv. som grundlag for beskrivelser og opgørelser. o Daglige situationsmeldinger o Månedsrapporter o Meldinger om såkaldte særlige hændelser o End of Tour-rapporter (kontrolleres for evt. info!), udarbejdet efter et holds udsendelsesperiode med henblik på at sammenfatte centrale forhold og erfaringer. o Rapporter mv. vedrørende overdragne personer samt gennemførte tilsyn med disse o Orientering af Forsvarsministeriets departement om operative hændelser mv. o Referat fra forsvarets sammenfattende seminar vedrørende Irak-perioden. o Materiale fra hærens militærpolitis arkiver vedrørende Irak-perioden. Forhold, vedrørende tilvejebringelse af kilder, kildernes karakter samt behandlingen heraf, er uddybende beskrevet i bilag. Det har generelt været muligt at tilvejebringe det nødvendige kildegrundlag. Navngivning og journalisering af en række dokumenter har imidlertid gjort arbejdet med tilvejebringelse af kildegrundlaget meget ressource- og herunder tidskrævende. (fluffy?) I enkelte tilfælde ikke været muligt at lokalisere kendte relevante kilder. Det har generelt været muligt at belyse pågældende forhold ved en række forskellige alternative kilder, hvorfor dette forhold ikke har haft nogen væsentlig indflydelse på den samlede afdækning og fremstilling af virksomheden. 4. Udarbejdelse af undersøgelse og rapport Arbejdsgruppens sammensætning Undersøgelsen og den efterfølgende udarbejdelse af rapporten er foretaget af en til lejligheden nedsat arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har været sammensat af medarbejdere fra forsvaret på baggrund af deres kompetencer og herunder forudsætninger qua aktuel eller tidligere tjeneste. For en del af de tilknyttede personer inkluderer det tjeneste ved danske eller allierede enheder i Irak eller i stillinger ved danske militære myndigheder, som involverer håndtering af de pågældende ansvarsområder. Medarbejderne har udført arbejdet qua deres faglige kompetencer og ikke som repræsentanter for myndigheder. Der er foretaget valg og sammensætning af personer til de forskellige delopgaver med fokus på at opnå den bedst mulige belysning af undersøgelsesemnerne. 5

6 De tilknyttede personer har været nøje instrueret om habilitetsmæssige forhold og herunder reaktion ved eksempelvis tidligere personlig involvering i hændelser, der er omfattet af undersøgelsen. I alt har personer deltaget direkte i arbejdet. Arbejdsform Undersøgelsen og udarbejdelsen af rapporten er udført og koordineret ved en kombination af fysiske møder, seminarer, videotelekonferencer og udveksling af produkter via arbejdsgruppens teamsite. Arbejdsperiode Arbejdet er udført i perioden 25. oktober Undersøgelse og kategorisering af enkelthændelser Det har været en målsætning at opnå en klar belysning af rollefordeling og grundlæggende forløb ved gennemførelse af tilbageholdelser. Herunder er der foretaget en revurdering af antallet af personer tilbageholdt af danske enheder og antallet af videreoverdragne til andre nationer. Tvivl vedrørende en ansvar og omstændigheder ved håndtering af en hændelse er der afspejlet i den anvendte kategorisering. Det gælder eksempelvis stillingtagen til, hvorvidt danske enheder havde haft ansvar for en given tilbageholdelse, hvorvidt der er sket overdragelse eller informationer om den tilbageholdtes videre skæbne. Undersøgelsen har ikke omfattet klarlæggelse af omstændighederne, der førte til beslutning om tilbageholdelse eller anvisning. En kvalificeret klarlæggelse af disse forhold vil ikke være mulig på det rådige kildegrundlag, hvorfor der ikke er taget stilling til, hvorvidt udførte tilbageholdelser eller anvisninger har været berettigede. I forbindelse med undersøgelsens gennemgang af tilbageholdelsessituationer blev der i enkelte tilfælde konstateret et behov for at inddrage yderligere kildemateriale for at sikre en tilstrækkelig afdækning af hændelserne. Med henblik på at afdække, hvilken nations enheder der foretog håndtering af hændelsen og dennes forløb mv., er en række enkelthændelser endvidere drøftet mellem forsvaret og britiske militære myndigheder. (Udestår) De anvendte definitioner og metodik samt eksempler på sondring er beskrevet nærmere i bilag. 6. Øvrige undersøgelser af Irak-indsatsen Anmeldelse af sager til Forsvarets Auditørkorps I forbindelse med undersøgelsen er der ved gennemgang af rapportering og anden fremstilling af opgaveløsningen i en række tilfælde konstateret forhold, som har nødvendiggjort en kritisk uddybende undersøgelse af de nærmere omstændigheder. Afklaring er søgt opnået ved en yderligere belysning heraf gennem anvendelse af beskrivelser i andre skriftlige kilder. I (antal) tilfælde har der efter denne nærmere gennemgang fortsat været tvivl om, hvorvidt opgaveløsningen på væsentlige områder var sket uden fornøden iagttagelse eller eventuel bevidst tilsidesættelse af direktiver mv. Der er derfor foretaget en anmeldelse af disse forhold til Forsvarets Auditørkorps med henblik på auditørkorpsets stillingtagen i spørgsmålet om videre undersøgelse af sagen. 6

7 Forsvarets Auditørkorps har oplyst. (konklusion på undersøgelser hhv. oplysning om at undersøgelse(r) pågår) Undersøgelser iværksat af britiske myndigheder Britiske myndigheder har iværksat (antal) undersøgelser vedrørende den militære opgaveløsning i Irak. Undersøgelserne omfatter.. (Indsætte: benævnelse, iværksættelsestidspunkt, hvem forestår, forventet afslutning, relevans i forhold den danske undersøgelse qua eventuel klarlæggelse af yderligere oplysninger Om end undersøgelserne i sagens natur fokuserer på britiske enheders og myndigheders forhold foreligger der mulighed for, at de vil kunne frembringe informationer, som kan have relevans for belysning af danske enheders opgaveløsning. Rapportens klassifikation, dybde og fremstilling Med henblik på at muliggøre offentliggørelse af rapporten er der anvendt uklassificerede kilder eller uddrag fra klassificerede kilder og en tilpasset fremstillingsform. Anvendelse af informationer fra klassificerede kilder er ikke ensbetydende med at pågældende kilde er afklassificeret. For at muliggøre en grundig fremstilling har det været nødvendig at lade rapporten være forholdsvis omfattende. I størst mulig grad er detaljerede oplysninger som eksempelvis ikke er relevante for en bredere læserskare placeret i bilag. Henset til rapportens omfang er der udarbejdet et længere resume. Der er tilstræbt anvendt en sproglig fremstilling, som ikke forudsætter et særligt kendskab til militære forhold. Der er herunder foretaget en så præcis oversættelse af faglige termer og engelske betegnelser mv. som muligt. I enkelte tilfælde er originalbegreber anvendt for at sikre entydighed i fremstilling af faglige forhold. Oversigter over hændelser og omfattede personer I forbindelse med undersøgelsen er identiteten for tilbageholdte og anviste personer fastlagt i muligt omfang. Af hensyn til pågældende personers personlige sikkerhed og retsstilling er disse informationer imidlertid fjernet fra den oversigt, der er offentliggjort som bilag til rapporten. Indsættes: Læserhjælp - til at kunne bruge produktet og forstå/anerkende opbygningen 7

8 Kapitel Den overordnede situation Den generelle udvikling i Irak. Den 20. marts 2003 iværksatte den amerikansk ledede koalition sit angreb på Irak Operation Iraqi Liberation - senere Iraqi Freedom koordineret med en offensiv udført af de kurdiske militser i Nordirak. Efter indtagelsen af Bagdad forsvandt det irakiske regime under Saddam Hussein, hvilket samtidigt betød et fuldstændigt sammenbrud i landets administration og ordensmagt. I anarkiet, som opstod, startede omfattende plyndringer, ødelæggelser og sekteriske uroligheder. De irakiske sikkerhedsstyrker blev kort efter invasionen opløst af koalitionens midlertidige administration (CPA 1 ), og i juni begyndte man at rekruttere og uddanne de første irakiske sikkerhedsstyrker under henholdsvis Coalition Military Assistance Training Team og efterfølgende Civilian Police Assistance Training Team. Begge disse blev i 2004 samlet under Multi-National Security Transition Command-Iraq. Opgaven var at udvikle, organisere og træne Iraks nye militær- og politistyrker. Den 28. juni 2004 blev suveræniteten overdraget til den nyetablerede provisoriske irakiske regering. Hermed ophørte besættelsen formelt og koalitionens midlertidige administration blev opløst. Basis for udøvelse af regeringsmagten lå i den midlertidige forfatning, der trådte i kraft samtidigt. Samtidigt overgik det primære ansvar for sikkerhed og stabilitet til de irakiske myndigheder. I august 2004 blev dødsstraffen genindført i Irak. 30. januar 2005 blev der afholdt valg til et overgangsparlament, og der blev dannet et egentligt præsidentråd samt en overgangsregering. Der blev ligeledes udarbejdet et udkast til en forfatning, der blev godkendt ved en folkeafstemning den 15. oktober Den 15. december 2005 var der valg til den første demokratiske nationalforsamling i Irak, men først i slutningen af april 2006 blev der regeringen dannet Den overordnede sikkerhedssituation i Irak Der opstod i forlængelse af Saddam-styrets fald en magtkamp mellem forskellige partigrupperinger og flere forskellige militser Shia- og Sunni samt forskellige terroristgrupper. Disse iværksatte bl.a. voldelige aktioner med det formål at svække centralregeringen, opnå magt og indflydelse samt ramme koalitionens og de irakiske sikkerhedsstyrker. Hertil kom en udbredt rivalisering mellem stammerne og samt en stigende grad af kriminalitet. 1 Kapitlet er bygget op over flg.: Forsvarets Efterretningstjenestes redegørelse: Udviklingen i den strategiske og sikkerhedsmæssige situation i Irak FKO/OPI Referat fra erfaringsseminar MND-SE afholdt med cheferne for alle de udsendte hold i perioden Udenrigsministeriet: Irakanalyser Diverse oplæg til Folketingsbeslutninger (skal identificeres og beskrives) Generalmajor Richard Barrons rapport vedrørende Storbritaniens militære indsats I Irak (Lessons Learned Operation Telic). Det Danske Kontingents End of Tour Rapporter hold 1 9.

9 Sent i 2004 begyndte et egentligt oprør i Fallujah, der var centrum for oprørsbevægelsen, og som hurtigt spredte sig til den Shiadominerede bydel Sadr City i Bagdad samt andre byer i det sydlige Irak. Koalitionen kæmpede hårdt mod den shiamuslimske milits (Mahdi), og efter forhandlinger erklærede militsens leder Al Sadr våbenhvile over hele Irak. Alligevel fortsatte shiaoprøret - primært repræsenteret ved Mahdi-militsen - i bl.a. Sadr City og Basra. April 2004 var også den måned, amerikanske soldaters overgreb på irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet uden for Bagdad blev afsløret 2. Sikkerhedsmiljøet i Irak var således meget komplekst og FN-resolutionen, der legitimerede koalitionens sikkerhedshåndhævelse i Irak, blev forlænget sent i Sikkerhedssituationen i det sydøstlige Irak Efter koalitionen havde indtaget Basra de første dage af Operation Iraqi Freedom konsoliderede de shiitiske partier og militser deres magtposition i Basraprovinsen. En position der blev yderligere styrket i forlængelse af valgene i januar Basra udgjorde et knudepunkt for organiseret kriminel aktivitet. Volden mellem de førende politiske partier steg igennem 2005 og 2006 ligesom angreb på koalitionsstyrkerne også steg markant. Der var en udpræget grad af shiitisk infiltration af og kontrol med indenrigsministeriets sikkerhedsstyrker samt det lokale politi i Basra. Indledningsvis var der en opfattelse af, at hovedproblemet primært var knyttet til det tidligere Baath-regime og Sunni militserne, hvorfor der fra overordnet niveau ikke var den store fokus på Shia-grupperingerne i det sydøstlige Irak. Helt frem til 2005 var den fremherskende strategiske opfattelse i koalitionen, at indsatsen i Irak mere havde karakter af en fredsstøttende indsats end en kamp mod oprørsbevægelser. Først fra 2006 blev indsatsen i området formelt karakteriseret som oprørsbekæmpelse og i september 2006 gennemførtes den første større operation med henblik på at rense Basra for kriminelle og militser. Operationen fik dog ikke den ønskede succes, og angrebene på sikkerhedsstyrker og koalitionsstyrker tiltog atter i styrke, hvilket til en vis grad drev dem tilbage i en uhensigtsmæssig defensiv position. I denne vanskelige sikkerhedsmæssige situation kunne de irakiske sikkerhedsstyrker ikke operere effektivt, hvorfor håndhævelsen af lov og orden i udpræget og uhensigtsmæssig grad blev varetaget af de shiitiske militser. I begyndelsen af 2007 iværksatte koalitionen og de irakiske sikkerhedsstyrker en fælles sikkerhedsplan, der fik nogen succes hen over sommeren, men først året efter lykkedes det for alvor for de irakiske sikkerhedsstyrker - støttet af koalitionens styrker - at få kontrol over Basra. 2 Indtil april 2004 havde danske soldaters operationer i Irak ikke givet anledning til særskilt opmærksomhed på sager om evt. tortur, mishandlinger eller overgreb. Danske soldater havde frem til den irakiske suverænitets dato tilbageholdt og overdraget fanger til irakiske myndigheder og til britiske detentionsfaciliteter.

10 Situation og opgave ved den multinationale division South East. I forlængelse af Operation Iraqi Freedom blev der i Irak etableret en multinational sikringsstyrke opdelt indledningsvis i 4 stabiliseringszoner senere udvidet med Bagdad som en selvstændig zone. Tre var amerikansk ledede og to var ledet af henholdsvis Polen og Storbritannien, hvor sidstnævnte fik ansvaret for den sydøstlige del af landet. Sikringsstyrkens opgave var at opretholde sikkerhed og stabilitet i Irak for derved at skabe betingelse for senere at overdrage ledelsen til Irak og det irakiske folk samt skabe forudsætninger for FN s arbejde i Irak. I 2003 etableredes den 1. Britiske Division som Multinational Division South East med hovedkvarter i Basra. Styrken var sammensat af enheder og kapaciteter fra Storbritannien, Italien, Japan, Australien, Rumæni- en, Portugal, Tjekkiet, Litauen og Danmark. Den multinationale division overtog indledningsvist ansvaret for de fire sydøstligste irakiske provinser Al Muthanna, Dhi Quar, Maysan og Basra. Opgaven for divisionen var at sikre ro og orden, støtte fordelingen af humanitær hjælp, bevogte nøgleinfra- struktur samt gennemføre fælles patruljer med irakisk politi. Slutmålet var en trinvis overdragelse af sikkerhedsansvaret til provinserne og efterfølgen- de overgang til en mere tilbagetrådt overvågningsposition. Sikkerheds- ansvaret blev først i løbet af 2007 formelt overdraget til provinserne i det syd- østlige Irak sluttende med Basraprovinsen i december 2007, hvorefter koa- litionsstyrkerne overgik til en mere passiv overvågningsrolle Situation og opgaver for det danske kontingent 3 Det danske kontingent var sammen- sat af den danske bataljon og det danske støtteelement. Bataljonen be- stod typisk af en til to kampunderafdelinger, en stabs- og logistikenhed samt et antal specialer 4. Kontingentet blev i juni 2003 deployeret til og underlagt den engelske brigade, der havde ansvaret for Basra og Maysan provinserne. Forud herfor var et mindre detachement fra Jægerkorpset blevet deployeret til operationsområdet med det formål at indhente informationer, etablere kontakter og forbindelser, skabe et overblik over situationen samt varetage beskyttelsesopgaver. Bataljonen blev ved ankomsten til Irak i 2003 placeret i lejren Camp Eden tæt på Al Qurnah, hvor floderne Eufrat og Tigris mødes. I august 2004 flyttedes den til Camp Danne- 3 Det danske kontingent er en fællesbetegnelse for alle dele af den danske styrke i Irak omfattende den danske bataljon, det litauiske kontingent, det nationale støtteelement samt stabsofficerer til den britiske division og brigade. 4 Se bilag 2 For yderligere detaljer

11 vang i den britiske logistiske base Shaiba nær Basra og i januar 2007 til Camp Einherjer på Basra flyvestation. Operationsområdet omfattede indledningsvist den nordlige del af Basra-provinsen omkring byen Al Qurnah. I august 2004 fik bataljonen ansvaret for hele Basra-provinsen undtagen Basra by. Nøgleområderne her var godshavnen i byen Umm Qasr og oliehavnen i Al Faw. Fra februar 2005 blev det endelige ansvarsområde fastlagt som den nordlige del af Basraprovinsen og tilhørende del af Basra by. Igennem hele perioden opererede et stort antal andre enheder og aktører i det danske ansvarsområde bl.a. i form af konvojer, der passerede igennem området samt britiske enheder, der opererede i selvstændige operationsbokse inden for det danske ansvarsområde. Sikkerhedssituationen var indledningsvis relativt rolig for bataljonen, idet det dog kom til mindre træfninger ligesom patruljer blev udsat for beskydning med håndvåben fra lokale, der var forurettede over at have mistet indflydelse, militsfolk, udenlandske islamister og andre fjendtligsindede smågrupper. Fra 2004 blev vejsidebomber introduceret i operationsområdet og blev anvendt i stadigt større omfang gennem perioden, hvilket markant indvirkede på bataljonens bevægelsesfrihed. Antallet af tilfælde med direkte beskydning fra tunge maskingeværer, mandbårne raketter og håndvåben steg ligeledes i intensitet og kompleksitet og medførte indtil flere træfninger, hvor bataljonen måtte indsætte hele sin kampkraft. Særligt området omkring Al Hartha var problematisk. Fra 2006 begyndte angreb med raketter og morterer at stige, kulminerende til mellem 10 og 20 angreb om ugen mod de lejre, hvor bataljonen var indkvarteret. Hovedopgaverne 5 for de danske styrker var at skabe sikkerhed i det tildelte ansvarsområde, at uddanne irakiske styrker og at støtte genopbygningen af det irakiske samfund. Sikkerhed blev skabt ved militær patruljering, beskyttelse af personel og konvojer samt tilstedeværelse ved møder med de lokale ledere om bl.a. genopbygningsprojekter. Uddannelsen blev koncentreret om 1. bataljon af 10. irakiske division. Når den grundlæggende uddannelse var overstået, blev de nyuddannede indsat til at løse sikkerhedsmæssige opgaver i samarbejde med danske, britiske og færdiguddannede irakiske styrker med henblik på den senere overtagelse af sikkerheden i området. På tilsvarende måde uddannedes det lokale irakiske politi af den danske bataljon bistået af danske politifolk, hvilket også omfattede tilsynet med lokale politistationer. Genopbygningen blev ledet af det britiske Provincial Reconstruction Team i Basra, som blev støttet af bataljonens civilt-militære samarbejdsenhed og senere gennem Rebuilding Unit Denmark (den danske genopbygningsenhed) 6. Bataljonens opgaver ændredes ikke i væsentlig grad igennem perioden, men der oplevedes hyppige og situationsbetingede skift i opgavernes indbyrdes prioritering. Særligt den manglende professionalisme ved det irakiske politi, den omfattende grad af infiltration af politiet og de lokale myndigheder fra politiske partier og militser samt den senere manglende samarbejdsvilje bl.a. betinget af sagen omkring de danske Muhammedtegninger i 5 Det var brigadens hensigt, at reducere det direkte engagement over tid til fordel for irakiske sikkerhedsstrukturer samt reducere den militære tilstedeværelse specielt i de befolkede områder. 6 Forskellen mellem de to typer projekter er hovedsagelig, at CIMIC-projekter understøtter det militære formål, mens samtænkningsprojekter søges holdt helt adskilt fra dette, bortset fra at forsvaret evt. sørger for sikkerhed og støtter logistisk for ikke at kompromittere private hjælpeorganisationer. Projekterne omfattede i hovedsagen vand, elektricitet, sundhed og uddannelse.

12 oktober vanskeliggjorde efterfølgende bataljonens arbejde i operationsområdet. Den danske bataljon skulle således håndtere et stort og varieret opgavekompleks, og der oplevedes en konstant ressourceknaphed på trods af tilførslen af danske såvel som britiske kapaciteter undervejs. Særligt de permanente og stedbundne opgaver og kravet om en stigende egenbeskyttelse i takt med den voksende trussel mod koalitionen lagde beslag på bataljonens ressourcer. De mange udvidelser af operationsområdet samt skift af lejr- og basefaciliteter komplicerede ydermere sammenhæng og kontinuitet i den samlede opgaveløsning Tilbagetrækning af det danske kontingent i Irak I takt med at ansvaret for og kontrollen med sikkerheden i de enkelte provinser blev overdraget til irakerne i løbet af 2007, overgik den multinationale division til en mere tilbagetrukken rolle (Operational Overwatch) og en gradvis reduktion i antallet af militære styrker. I august 2007 trak Danmark bataljonen ud af Irak, og bataljonens opgaver blev overdraget til briterne, mens Camp Einherjer blev overdraget til et detachement helikoptere fra det danske Flyvevåben, der opererede under britisk kontrol fra Basra Flyvestation i yderligere fire måneder. Opgaverne bestod primært i observation mod de forskellige forsyningsveje for at konstatere improviserede sprængladninger og baghold rettet mod koalitionens transporter på jorden. Helikopterbidraget blev hjemtaget midt i december, og den sidste danske soldat forlod denne del af Irak den 21. december 2007.

13 Rapport fra Task Force IRTOT nedsat af Forsvarskommandoen til undersøgelse af tilbageholdelser, overdragelser og tilsyn med tilbageholdte samt sikkerhed for lokale tolke i Irak Bilag 1 - DANBN ORG over tid Den danske bataljon over tid. Enheder i den danske bataljon udviklede sig over tid for så vidt angår danske og underlagte enheders (primært britiske) størrelse og roller i forbindelse med gennemførelse af operationer. Hertil kom afhængig af perioden et antal britiske enheder og midler i fast eller midlertidig tilgang, herunder britiske overvågningsmidler som ubemandede fly, helikoptere og fly. Den danske bataljon (DANBN) bestod som udgangspunkt nationalt af en stab, et hovedkvarters- og logistikkompagni, en til to kampunderafdelinger og et militærpolitidetachement. I hovedkvarters- og logistikkompagniet indgik over tid en række forskellige enheder til understøttelse af operationerne, herunder bl.a. en CIMIC deling og et Ingeniørdetachement med ammunitionsrydningshold. CIMIC delingen varetog civilt militært samarbejde og kontakten til lokalsamfundet, dels hjælp til mindre projekter og dels mhp. at facilitere en lokal regeringsstruktur. Ingeniørdetachementet ryddede ueksploderet ammunition, byggede lejrefaciliteter og støttede mindre projekter til CIMIC. 1 I forbindelse med konstruktion af lejre eller nye faciliteter blev et ingeniørkonstruktionsdetachement udsendt periodevis og specifikt til disse opgaver. Militærpolitidetachementet støttede enhedernes operationer og gennemførte støttet af de øvrige enheder militærpolitioperationer som arrestationer 2. Militærpolitiet deltog specielt på de første hold i operationer som indtrængningshold til at trænge ind i bygninger, ved eksempelvis en husundersøgelse eller hvis pacificering af en modstander skulle gennemføres. 3 Hertil kom et nationalt støtteelement (NSE), forbindelseselementer og stabsbidrag, der sammen med bataljonen udgjorde det samlede danske kontingent (DANCON). I oktober 2003 tilgik en sikrings- og eskortesektion til det nationale støtte element, således forsyninger kunne sikres under transport. Litauen stillede et detachement bestående af stabsofficerer, militærpolitibetjente og en infanterideling. 1 End of Tour rapport hold 1. (Til Tjenestebrug) 2 End of Tour rapport hold 1. (Til Tjenestebrug) 3 End of Tour rapport hold 2. (Til Tjenestebrug) 1

14 Hold Hold 1, juni til oktober Hold 2, oktober 2003 til februar Hold 3, februar til august Hold 4, august 2004 til februar Antal Ca. Kampunderafdelinger Bemærkninger Danske Britiske Hertil en infanterideling i /336 5 pansrede mandskabsvogne En let opklaringseskadron i af typen M113. pansrede hjulkøretøjer af En forstærkning af typen Eagle 6 militærpolitidetachementet tilgik ultimo juli 2003 og forstærkning til bataljonsstaben tilgik i august ½ Der tilgik i januar 2004 to britiske delinger med henblik Fra dette tidspunkt en let på specifikt at koordinere opklaringseskadron i samt uddanne og rådgive pansrede hjulkøretøjer af den irakiske typen Eagle, et sikkerhedsstruktur i infanterikompagni i bataljonens område. pansrede mandskabsvogne Dette justeredes i februar af typen M , hvor en britisk enhed Yderligere forstærkning blev (1-2 delingsværdier) og udsendt med hold 2 i militærpolitigruppe blev oktober 2003, herunder blev underlagt bataljonen med militærpolitidetachementet henblik på specifikt at væsentlig forøget. koordinere samt uddanne og rådgive det irakiske politi, samt et britisk manøvrekompagni til et geografisk område ½ Fra dette tidspunkt en spejdereskadron i pansrede mandskabsvogne af hjultypen Piranha og et infanterikompagni i pansrede mandskabsvogne af typen M113, endvidere 4 Bataljonen fik i august 2004 i fm. udvidelsen af området tilgang af yderligere to britiske kompagnier. Det ene kompagni mhp. en række funktionelle opgaver herunder grænsen til Iran, og et kompagni mhp. at sikre koalitionens facilitet i 4 HOK organisationsskema N-80 af (Til Tjenestebrug) 5 HOK organisationsskema N-80 af (Til Tjenestebrug) 6 CHHOK instruks hold 1. (Til Tjenestebrug) 7 FKO Telefax af 25. august (TTJ - til snæver brug) 8 HOK organisationsskema N-80 af (Til Tjenestebrug) 9 CHHOK instruks hold 2. (Til Tjenestebrug) 10 HQ 20 Armd Bde Frago 20X/100 Amendments to COA 5. (Confidential) 11 HOK organisationsskema N-80 af (Til Tjenestebrug) 12 HOK organisationsskema N-80 af (Til Tjenestebrug) 2

15 Hold 5, februar til august Hold 6, august 2005 til februar Hold 7, februar til august Hold 8, august 2006 til februar Hold 9, februar til august tilgik en stedfortrædende Umm Qasr. stabschef for bl.a. at kunne tilsikre støtten til opbygningen af civile og sikkerhedsstrukturer Bataljonen ændrede i februar 2005 område til nord for Basra, herunder fik bataljonen reduceret antallet af britiske enheder til et kompagni Et Støtte- og samtænkningsenhed (SSE) blev pr. august 2005 udsendt som en del af den danske styrke, hvorved CIMIC delingen blev fjernet Bataljonen medbragte på dette tidspunkt nye lette køretøjer, der var beskyttet mod sprængstykker, således at enheder mere fleksibelt kunne vælge køretøjer afhængig af opgaverne Der var i forhold til hold 7 sket en samlet reduktion på ca. 72 personer, idet bl.a. et antal stabsofficerer og kommandodelinger i eskadron/kompagni blev fjernet /0 Infanterikompagniet (ca. 78 / personer) roterede hjem i maj 2007, og blev ikke erstattet, samtidig afgav bataljonen det britiske kompagni CHHOK instruks hold 4. (Til Tjenestebrug - Afklassificeret ) 14 HOK organisationsskema N-80 af (Til Tjenestebrug) 15 End of Tour rapport hold 5. (Til Tjenestebrug Afklassificeret ) 16 HOK organisationsskema N-80 af (Til Tjenestebrug) 17 End of Tour rapport hold 6. (Til Tjenestebrug Afklassificeret ) 18 HOK organisationsskema S-10 af (Til Tjenestebrug) 19 HOK organisationsskema S-10 af (Til Tjenestebrug) 20 End of Tour rapport hold 8. (Til Tjenestebrug nedklassificeres ikke) 21 HOK organisationsskema S-10 af (Til Tjenestebrug) 22 HOK organisationsskema S-10 af (Til Tjenestebrug) 23 End of Tour rapport hold 9. (Til Tjenestebrug nedklassificeres ikke) 3

16 Rapport fra Task Force IRTOT nedsat af Forsvarskommandoen til undersøgelse af tilbageholdelser, overdragelser og tilsyn med tilbageholdte samt sikkerhed for lokale tolke i Irak Bilag 2 - DANBN AO over tid Det danske operationsområde i perioden juni 2003 til januar 2004 bestod primært af de to byer Al Qurnah og Al Medinah med udgangspunkt i lejren Camp Eden og et nationalt støtteelement i Camp Ygdrasill på Sheiba logistikbasen. Fra februar 2004 fordobledes området i forbindelse med en udvidelse af operationsområdet ned til Basra og inkluderede byen Ad Dayr og fra maj 2004 inkluderedes den nordlige Basra forstad Al Hartha. Operationsområdet blev med udgangen af august 2004 igen udvidet og nu til at inkludere hele den sydlige provins Basra inklusiv de strategiske olieinfrastrukturer på Al Faw halvøen, men eksklusiv byen Basra og Sheiba området, herunder blev bataljonen flyttet til Camp Danevang og kolokeret med det nationale støtteelement på Sheiba Logistikbasen vest for Basra. Fra februar 2005 blev operationsområdet reduceret til igen at være områderne nord for Basra inklusiv Al Hartha. Den sidste justering blev gennemført i starten af 2007, hvor styrken i fm. nedlæggelse af brigadestrukturen blev flyttet til Camp Einherjer på Basra International Air Station og kolokeret med divisionshovedkvarteret i Camp Contingency Base.

17

18 2.2. Udvikling i sikkerhedssituationen, opgaveløsningen samt træningen af de irakiske sikkerhedsstyrker Hold 1, juni til oktober Situationen i det danske kontingents 2 operationsområde var i perioden generelt rolig. Der blev ikke konstateret en direkte trussel mod kontingentet eller mod de øvrige koalitionsstyrker i operationsområdet. Operationerne var i den indledende fase i al væsentlighed fokuserede mod at etablere den danske bataljon i operationsområdet, skabe sig et indblik i situationen samt tilvejebringe sikkerhed gennem størst mulig synlighed og opsøgende virksomhed i og om befolkningscentrene samt langs de store hovedfærdselsårer i operationsområdet. Det irakiske politi viste sig hurtigt ikke at kunne leve op til forventningerne, og en stor del af ressourcerne måtte derfor afses til bevogtningsopgaver. En indledende uddannelse af samt fællespatruljer med irakisk politi blev påbegyndt. Opgaveløsningen blev vanskeliggjort på grund af bataljonens begrænsede mandskabsstyrke i forhold til opgavernes omfang og operationsområdets udstrækning. Hovedopgaverne, der blev udgivet af den britiske brigade, omfattede: Konsolidering af sikkerhed og stabilitet i befolkningsområderne, især byerne Al Qurnah og Al Medinah. Bevogtning af vitale infrastrukturelle installationer (fire olieinstallationer og en vandpumpestation, der forsynede Basra med vand). Eskorte og beskyttelse af oliearbejdere. Opgaveløsningen blev gennemført i fire søjler omfattende tilvejebringelse af militær sikkerhed, lokal sikkerhed, information og civilt-militært samarbejde. Sikkerhedsopgaverne blev løst af bataljonens enheder støttet af irakiske sikkerhedsstyrker og britiske enheder. Bevogtningsopgaverne blev hovedsageligt gennemført i samarbejde med irakisk politi samt det lokale vagtværn benævnt Facility Protection Security Force. Bataljonen påbegyndte den indledningsvise koordination og rådgivning af samt kontrol med de lokale sikkerhedsstyrker, der omfattede irakisk politi på en række politistationer og kontrolposter samt bevogtningsstyrkerne. Endvidere påbegyndtes uddannelsen af de første enheder til Iraqi Civil Defense Corps 3 Det danske kontingent ankom i begyndelsen af juni Kontingentet var sammensat af chef med stab, en reduceret bataljon, en litauisk deling og et nationalt støtteelement. Kontingentet blev efterfølgende forstærket med bl.a. personel til stab og militærpoliti samt en eskortekapacitet 5. 1 End of Tour Rapport hold 1 (Til tjenestebrug) samt månedsrapporteringer fra juli 2003 til oktober Det danske kontingent er en fællesbetegnelse for alle dele af den danske styrke i Irak omfattende den danske bataljon, det litauiske kontingent, det nationale støtteelement samt stabsofficerer til den britiske division og brigade. 3 Iraqi Civil Defence Corps skifter efter selvstændigheden navn til Iraqi National Guard og straks efter til Iraqi Army. (End of Tour rapport hold 3. (Til Tjenestebrug). 4 Se bilag 1 for detaljer vedrørende kontingentets organisation. 5 HOK organisationsskema N-80 af (Til Tjenestebrug).

19 Operationsområdet 6 var på ca km2 svarende til arealet af Fyn og omfattede primært de to byer Al Qurnah og Al Medinah. Hovedstyrken var placeret i Camp Eden i nærheden af byen Al Qurnah, mens det logistiske støtteelement var placeret i Camp Yggdrasil på den britiske Shaiba Logistikbase vest for Basra Hold 2, oktober 2003 til februar Situationen var fortsat generelt stabil, og der var etableret et godt samarbejde med de lokale ledere. Dog var stammefejder, ekstremister og kriminalitet stigende ligesom truslen fra improviserede sprængladninger i og omkring Basra øgedes. Sikkerhedssituationen i operationsområdet tillod dog, at de humanitære organisationer fortsat kunne operere relativt frit. Opgaveporteføljen fra hold 1 var uændret, men uddannelsen af den nye Irakiske sikkerhedsstruktur såvel af politi- som hærenheder blev intensiveret. Det irakiske politi kunne i stigende omfang løse enkle politiopgaver - herunder bevogtningsopgaver. Senere i perioden deltog irakisk politi i løsningen af specifikke opgaver i forbindelse med bataljonens operationer. I perioden blev dele af det irakiske grænsepoliti samt et par grænseposter til Iran en integreret del af bataljonens samlede koordinationsansvar. Der anvendtes fortsat vagtfirmaer (Facility Protection Service) til bevogtning af de faste installationer, hvorved det danske kontingents ressourcer kunne koncentreres om de mere udadrettede sikkerhedsopgaver. Det danske kontingents operationsmønster var karakteriseret ved en kombination af synlig sikkerhed hvor hvert kompagni fik tildelt et fast ansvarsområde samt ved opsøgende sikkerhedsoperationer mod stammeuroligheder samt konstaterede kriminelle og ekstremister. Irakiske sikkerhedsstyrker blev i muligt omfang integreret i bataljonens opgaveløsning. Indsættelserne var i perioden præget af udbygning af efterretningsbilledet og en række større sikkerheds- og stabiliseringsoperationer med stigende intensitet. Det danske kontingent udarbejdede en plan til at koordinere, uddanne og rådgive det irakiske politi i bataljonens område. Denne supplerende uddannelse var helt nødvendig, grundet det lokale politis mangel på kompetence og kapaciteter. Endvidere blev der arbejdet med hvervning og udbygning af irakisk politi og kontrolposter samt uddannelse af yderligere enheder til Iraqi Civil Defence Corps. Hold 2 var blevet tilført yderligere styrker, herunder et infanterikompagni, militærpoliti samt eskortekapacitet. I perioden blev kontingentet forstærket med et britisk kompagni samt yderligere en britisk enhed, der specifikt havde til opgave at uddanne det irakiske politi samt Iraqi Civil Defense Corps 8. I særlige tilfælde i forbindelse med større operationer blev bataljonen yderligere forstærket med en britisk infanterireserve. Operationsområdet blev i februar udvidet mod sydøst med henblik på at inkludere Hovedvej 6 mellem Basra og Al Qurnah i alt ca km 9 svarende til arealet af Sjælland. 6 Se bilag 2, Den Danske Bataljons Ansvarsområde, hold End of Tour Rapport hold 2 (Til tjenestebrug) samt månedsrapporteringer fra oktober 2003 til februar Bataljonens OPORDER 03 (restricted) 9 HQ 20 Armd Bde frago 20x/100 - Ammendments to COA5. (Confidential)

20 Hold 3, februar til august Sikkerhedssituationen var i perioden svingende og ustabil. Selve overgangen til irakisk selvstændighed den 28. juni forløb dog uden særlige hændelser. Der blev i begyndelsen af perioden oplevet tiltagende chikanerier mod koalitionsstyrkerne samt interne stammeopgør, der indledningsvis kulminerede midt i maj. Herefter blev situationen atter relativ rolig, hvilket kan tilskrives bataljonens opsøgende indsats mod stammerne i området. I august tiltog modstanden fra primært Al Sadr sympatisører igen ledende til større konfrontationer i Al Qurnah. Det danske kontingent blev i marts for første gang ramt af improviserede sprængladninger og der var raketangreb mod Camp Eden. Der oplevedes morterangreb i Basra by ligesom der var indikationer på improviserede sprængladninger mod danske lejre og installationer. Der skete derfor en udbygning af beskyttelsesforanstaltningerne i Camp Eden. Opgaverne var i princippet uændrede i forhold til tidligere. Fra primo marts ændredes fokus i opgaveløsningen sig mod en mere funktionsopdelt opgaveløsning med tyngde på støtte og vejledning af irakisk politi i stedet for den hidtidige geografisk spredte opgaveløsning 11. Irakisk politi løste i begrænset omfang sikkerhedsopgaver i lokalområderne under stadig kontrol og rådgivning fra bataljonen. Facility Protection Service overgik i marts 2004 til respektive irakiske ressortministerium, og bataljonen havde herefter alene til opgave at koordinere den samlede indsats med disse vagtværn 12. Bataljonen gennemførte i begyndelsen af perioden større sikkerhedsoperationer primært rettet mod Al Sadr sympatisører i Al Qurnah samt forskellige kriminelle fraktioner. Uddannelsen af de irakiske sikkerhedsstyrker fortsatte, hvilket i særlig grad var en opgave for de britiske enheder, der var underlagt bataljonen. Bataljonen fik i forbindelse med Iraks selvstændighed ansvaret for at samarbejde og koordinere med en irakisk bataljon i den nye irakiske hær 13. De irakiske sikkerhedsstyrker blev fortsat yderligere integreret i bataljonens sikkerhedsoperationer. Det danske kontingent gennemgik mindre organisatoriske justeringer. Hertil kom en fortsat forstærkning med et britisk kompagni, der dog blev frataget bataljonen for en periode i april. Fra maj 2004 blev operationsområdet udvidet til at inkludere Al Hartha 14 og sidst i perioden påbegyndtes en flytning af den danske lejr fra Camp Eden til Camp Danevang på Shaiba Logistiskbase vest for Basra Hold 4, august 2004 til februar Situationen i ansvarsområdet var i begyndelsen af perioden urolig og spændt. Dette skyldtes primært den manglende accept af den politiske ledelse samt afgivelse af magt i de lo- 10 End of Tour Rapport hold 3 (Til tjenestebrug) samt månedsrapporteringer fra marts 2004 til august Bataljonens OPORDER 06 (restricted) 12 End of Tour rapport, hold 3 (Til Tjenestebrug) 13 End of Tour Rapport hold 3 (Til Tjenestebrug). 14 Bataljonens OPORDER 07. (Restricted) 15 End of Tour Rapport hold 4 (Til tjenestebrug) samt månedsrapporteringer fra september 2004 til januar 2005.

21 kale politiske strukturer. Til trods for en erklæret våbenhvile mellem militserne og koalitionen, vedblev mindre grupperinger deres væbnede kamp mod koalitionen primært i form af baghold i bestemte bydele samt en stigende anvendelse af vejsidebomber. Opgaveporteføljen var stort set uændret, idet en udvidelse af ansvarsområdet førte til en tilsvarende udvidelse af opgaverne i forhold til bevogtningen af den strategiske infrastruktur på Al Faw halvøen, havnebyen Umm Qasr samt langs grænsen til Iran. De irakiske sikkerhedsstyrker udgjorde nu hovedbidragsyderne til opretholdelse af sikkerhed i bataljonens område. Bataljonens fokus lå indledningsvis på den endelige udbygning og indretning af Camp Danevang. Styrken traf en del forholdsregler med henblik på egenbeskyttelse, bl.a. på grund af angreb med improviserede sprængladninger, herunder blev bevægelsesfriheden i ikke-pansrede køretøjer nedsat, hvilket påvirkede det operative potentiale negativt. Efter en række sikkerhedsoperationer lykkedes det dog styrken at genoptage det normale patrulje- og operationsmønster. Uddannelsen, koordinationen og samvirket med de irakiske sikkerhedsstyrker blev udbygget og sikkerhedsoperationerne blev i stigende grad koordineret med disse. Dette kom i særlig grad til udtryk op til valget den 30. januar Irakiske hærstyrker fik i perioden tildelt ansvaret for delområder af bataljonens samlede ansvarsområde. Styrkebidraget var stort set uændret. Der var mindre justeringer i detailorganisationen. bataljonen fik kommandoen over yderligere britiske enheder, der dels fik til opgave at varetage sikkerheden i et specifikt område, herunder grænsen til Iran, dels fik til opgave at sikre koalitionens faciliteter i havnebyen Umm Qasr. Hærens Operative Kommandos instruks for magtanvendelse, herunder reglerne for overdragelse af tilbageholdte blev skærpet. I begyndelsen af perioden blev operationsområdet som nævnt udvidet til at omfatte hele Basraprovinsen svarende til 2/3 af den jyske halvø dog eksklusiv Basra by Hold 5, februar 2005 til august Situationen i ansvarsområdet var fortsat spændt som et resultat af den officielle proces med fjernelse af Baath-partiets indflydelse og støtte i Irak. Hertil kom de stadige og tiltagende kriminelle aktiviteter. Der var i juni måned klare indikationer på aktiviteter til støtte for eller træning af terrorister. Den danske styrke oplevede flere angreb med improviserede sprængladninger. Bataljonen prioriterede derfor beskyttelsesforanstaltningerne langs de største genforsyningsveje højt for derved at hindre oprørerne i at gennemføre angreb på koalitionens styrker. Opgaven omfattede fortsat sikkerhed og stabilitet, uddannelse af sikkerhedsstyrker samt støtte til genopbygning. De irakiske sikkerhedsstyrker var nu hovedbidragsyderne i forhold til operationer og håndtering af sikkerhedsmæssige situationer og med den danske bataljon i en støttende rolle. Bataljonen gennemførte fortsat enkelte sikkerhedsoperationer mod militser og ekstremister. 16 End of Tour Rapport hold 5 (Til tjenestebrug) samt månedsrapporteringer fra marts 2005 til juli 2005.

22 Bataljonen støttede de irakiske sikkerhedsstyrker gennem uddannelse og rådgivning (Train, mentor and monitor), hvilket nu kunne tillægges yderligere tyngde qua bataljonens mere tilbagetrukne opgaveløsning og det reducerede operationsområde. 17 Samarbejdet med de irakiske hærstyrker blev yderligere udvidet, således at disse nu aktivt blev inddraget i bataljonens planlægning og gennemførelse af operationer. Den nationale del af styrkebidraget var stort set uændret, men antallet af tildelte britiske underafdelinger blev reduceret til en. Ansvarsområdet blev fra bataljonens ankomst atter justeret til at omfatte området nord for Basra med byerne Al Hartha, Al Medinah, Al Qurnah og Ad Dayr. Dog blev den tidligere sydlige del af Basra provinsen fortsat fastholdt i relation til den genopbygningsindsats, som Udenrigsministeriet forestod, støttet af bataljonens CIMIC enhed Hold 6, august 2005 til februar Situationen ved den danske bataljon var i perioden præget af sagen om de danske Muhammed tegninger, hvilket påvirkede dels samarbejdsklimaet med de lokale myndigheder i negativ retning, dels medførte en del protester, demonstrationer og uroligheder. Herudover var sikkerhedssituationen generelt uændret, hvor primært truslen fra vejsidebomber og enkelte angreb med indirekte skydende våben mod lejrene udgjorde de største risici. Det kunne konstateres, at det primært var shiaekstremistiske grupper, der stod bag truslerne mod kontingentets og koalitionens styrker. I oktober blev de to provinser Muthanna og Maysan underlagt den engelske brigade. Opgaveporteføljen var fortsat den samme med fokus på sikkerheds- og stabiliseringsoperationer samt uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker, hvor uddannelsen af føringsstrukturen blev prioriteret. Formålet var snarest muligt at sætte sikkerhedsstyrkerne i stand til selv at overtage sikkerhedsansvaret for Basra provins. Støtten til genopbygning var fortsat en væsentlig del af opgaven, og blev gennemført i tæt samarbejde med de civile rådgivere fra Udenrigsministeriet. Samarbejdet med de irakiske hærstyrker fortsatte gennem hele perioden, og disse blev inddraget i såvel planlægning som gennemførelse af operationer. Herudover bidrog Danmark med personel til rådgivning af de øverste taktiske niveauer ved den irakiske hær. Styrkebidraget var fortsat uændret med mindre justeringer i detailorganisationen. Der blev på hold 6 udsendt en ny type enhed, der blev benævnt samtænknings- og støtteenheden, der skulle støtte samtænkningsinitiativet i Basra provinsen 19. Bataljonen havde fortsat en britisk underafdeling underlagt. Ansvarsområdet var uændret nord for Basra, men bataljonen fastholdt fortsat den sydlige del af Basra provinsen i relation til støtten til den nationale genopbygning Hold 7, februar 2006 til august End of Tour rapport hold 5 (Til Tjenestebrug, Afklassificeret ) 18 End of Tour Rapport hold 6 (Til tjenestebrug) samt månedsrapporteringer fra september 2005 til januar End of Tour rapport, hold 6 (Til Tjenestebrug, afklassificeret ) 20 End of Tour Rapport hold 7 (Til tjenestebrug) samt månedsrapporteringer fra marts 2006 til juli 2006.

23 Sikkerhedssituationen i området var stort set uændret. Der var fortsat politiske magtkampe mellem shiagrupperingerne, stammefejder, kriminalitet samt angreb på koalitionsstyrkerne, hvor en øget anvendelse af improviserede sprængladninger og raketter kunne konstateres. Den første periode var karakteriseret ved en ikke-samarbejdspolitik fra provinsguvernøren, hvorved det daglige samarbejde med irakisk politi og byrådene blev vanskeliggjort. Dette betød et midlertidigt tilbageslag for den positive udvikling af især politistyrkerne i operationsområdet. I juni ophørte denne boykot, og der blev fra centralt irakisk hold udarbejdet en sikkerhedsplan for hele Basra provinsen, ligesom der blev indført undtagelsestilstand og udgangsforbud om natten. Opgavekomplekset var uændret med fortsat vægt på et operationsorienteret samarbejde med de irakiske sikkerhedsstyrker, regeringsførelse (byråd) og kapacitetsopbygning. Området Al Hartha blev oplevet som særligt belastet og krævede store ressourcer at beherske. Bataljonen gennemførte et antal anholdelsesoperationer sammen med britiske styrker, hvor praksis var at lade de britiske enheder forestå selve anholdelserne. De irakiske sikkerhedsstyrker håndterede i stigende grad de daglige rutinemæssige opgaver støttet af bataljonen men magtede fortsat ikke de tungere opgaver i forhold til indsatsen mod oprørsgrupper, kriminelle og bevæbnede stammer. Dette måtte derfor fortsat varetages af bataljonen. Samarbejdet med den irakiske hær fungerede godt og irakiske hærenheder deltog i dele af den danske bataljons operationer. Styrkebidraget var ligeledes stort set uændret, og der var fortsat et britisk kompagni underlagt bataljonen Hold 8, august 2006 februar Sikkerhedssituationen blev i perioden forværret og truslen var jævnt stigende. Der sås en øget grad af vold blandt civile irakere med stammefejder primært i Al Hartha, Al Dayr og Al Hartha samt en øget frekvens i angreb rettet mod bataljonen med håndvåben, raketter og improviserede sprængladninger. Opgaverne var fortsat de samme med fokus på uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker, hvor der nu organisatorisk blev etableret et Military Transition Team. Samarbejdet med de irakiske hærstyrker forløb stadig meget positivt med flere fælles operative aktiviteter. Der manglede fortsat vilje til samarbejde fra irakisk side i forhold til den operative polititjeneste, ligesom der manglede troværdighed og upartiskhed. Årsagen hertil var en høj grad af infiltration og påvirkning fra militser, politiske partier og stammer. Der fokuseredes i perioden også på indsmuglingen af våben og ammunition over grænsen fra Iran samt blev ydet støtte til civile danske rådgivere fra udenrigsministeriet og fra dansk politi. Opbygningen og flytningen til en ny lejr lagde herudover beslag på megen transport- og eskortekapacitet. Operationsmønsteret ændredes til det såkaldte pulskoncept, hvor en enhed passende forstærket med alle typer specialer, i samarbejde med det danske udenrigsministerium og politis repræsentanter samt irakiske sikkerhedsstyrker, blev indsat fokuseret i tid og rum. 21 End of Tour Rapport hold 8 (Til tjenestebrug) samt månedsrapporteringer fra september 2006 til januar 2007.

24 Dette gav et mere samtænkt og effektivt aftryk i et givent område, men på bekostning af en bredere tilstedeværelse og synlighed i resten af operationsområdet. Styrkebidraget var blevet reduceret med ca. 70 mand. Der indgik fortsat en Litauisk deling ligesom den danske bataljon stadig havde et britisk kompagni underlagt. Bataljonen flyttede sidst i perioden til Camp Einherjer på Basra Flyvestation Hold 9, februar 2007 august Sikkerhedssituationen var fortsat vanskelig med udbredte stammekonflikter. Især var det problematisk at operere i Al Qurnah distriktet, hvor der fortsat oplevedes en manglende vilje til at samarbejde. Der var en tiltagende og omfattende beskydning med raketter mod koalitionens styrker på Basra Air Station og Camp Einherjer. Opgaverne var i stort uændrede med fortsat fokus på kapacitetsopbygning samt genopbygningsindsats. Pulskonceptet blev fortsat med den deraf følgende konsekvens af manglende tilstedeværelse i det samlede operationsområde og dermed en svagere kontakt til lokalbefolkningen. I slutningen af perioden blev der etableret en Task Force Tolke ved bataljonen med det formål, at håndtere nuværende og tidligere lokale ansatte. Den sidste del af perioden var præget af reduktioner i bataljonens mandskabsstyrke, den omfattende opgave med at lukke og hjemtage det danske hær-kontingent samt overdragelsen til det efterfølgende danske helikopterdetachement. De irakiske politistyrker blev primært trænet på politiakademiet på Shaiba Logistiskbase, og der blev fortsat gennemført fælles operationer med den irakiske hær. Den danske bataljon var blevet yderligere reduceret, hvilket gjorde det vanskeligt at dække operationsområdet tilfredsstillende. I maj blev en af de danske underafdelinger hjemtaget og samtidigt blev den britiske enhed, der havde været underlagt bataljonen, fjernet. I april blev bataljonen forstærket med et detachement fra Jægerkorpset til støtte for imødegåelsen af de mange angreb. Bataljonen var placeret i Camp Einherjer HELDET august 2007 december Der blev udsendt 55 mand med 4 observationshelikoptere fra det danske Flyvevåben fordelt over to hold af hver ca. 2 måneders varighed. Helikopterne var underlagt en britisk helikopterenhed og opererede ud fra Basra Flyvestation. Opgaverne bestod primært i observation mod de forskellige forsyningsveje for at konstatere improviserede sprængladninger og baghold rettet mod koalitionens transporter på jorden. 22 End of Tour Rapport hold 9 (Til Tjenestebrug) samt månedsrapporter marts 2007 august 2007.

25 Detachementet blev efter succesfuld opgaveløsning hjemtaget midt i december, og den sidste danske soldat forlod denne del af Irak den 21. december 2007.

26 2.3. BESTEMMELSESGRUNDLAGETS TILBLIVEN Delopgave 2.3. ver Styrkens mandat og det formelle multinationale samarbejde Oprettelsen af en multinational sikringsstyrke i Irak i sommeren 2003 var baseret på en FN-sikkerhedsrådsresolution 1, der udgjorde det folkeretlige mandat for styrkens tilstedeværelse. På dette tidspunkt var Irak som bekendt under besættelse af de amerikanske og britiske styrker. Som besættelsesmagt, var disse to nationers dispositioner bl.a. omfattet af den humanitære folkerets regler om besættelse, herunder især den fjerde Geneve-konvention fra 1949 om beskyttelsen af civile personer i krigstid. De danske styrker blev i denne periode med bemyndigelse fra folketinget 2 indsat til støtte for besættelsesstyrkerne. Udover den humanitære folkeret, dannede også menneskerettigheder i en vis udstrækning den overordnede folkeretlige ramme for de internationale styrkers virke i Irak. Det var et overordnet britisk ansvar, som besættelsesmagt i det sydøstlige Irak, at opretholde ro og orden m.v. under inddragelse af og opsyn med lokale irakiske myndigheder også i det danske ansvarsområde 3. Storbritannien og de nationer, der bidrog med styrker til det sydøstlige Irak, indgik i sommeren 2003 et Memorandum of Understanding en ikke-juridisk bindende forvaltningsoverenskomst, (herefter benævnt memorandummet), der regulerede forholdet mellem de forskellige nationers styrkebidrag og de britiske styrker 4. Memorandummet indeholdte bl.a. såkaldte Rules of Engagement og bestemmelser relateret til overdragelse af tilbageholdte til de britiske styrker fra ikke-britiske styrker. Memorandummet var fortsat under forhandling ved indsættelsen af de første danske styrker i det sydøstlige Irak, men blev endeligt indgået kort tid herefter. Efter besættelsesmagternes magtoverdragelse til den irakiske regering i sommeren 2004, fandt den humanitære folkeret ikke længere anvendelse. Herefter bestod den folkeretlige ramme for styrkernes indsats i Irak primært af menneskerettighederne og det efterfølgende mandat for styrkens fortsatte tilstedeværelse. Dette mandat bestod af FNsikkerhedsrådsresolution nr fra 2004 og den irakiske regerings anmodning om koalitionens fortsatte tilstedeværelse i Irak. Både det danske og koalitionens 5 bestemmelsesgrundlag indeholdte dog også i tiden herefter henvisninger til den humanitære folkeret, der i kraft af policy fortsat ville blive anvendt som minimumsbeskyttelsesregler Det nationale bestemmelsesgrundlag Danske styrkers deployering til det sydøstlige Irak skete på baggrund af en kombination af et nationalt og et folkeretligt mandat, suppleret med bi- og multilaterale aftaler med andre styrkebidragydende nationer. Styrkens beføjelser og forpligtelser blev nærmere reguleret i et nationalt missionsspecifikt bestemmelsesgrundlag og i et bestemmelsesgrundlag udstedt af den multinationale koalition. Disse bestemmelser afspejlede især mandatet, 1

27 folkeretlige forpligtelser og nationale begrænsninger, der måtte følge af relevant dansk lovgivning. Det nationale missionsspecifikke bestemmelsesgrundlag bestod af en kombination af egentlige direktiver, instrukser, bestemmelser m.v.. Disse kunne hver især udgøres af et enkelt dokument eller af et hoveddokument med et antal bilag og tillæg. Men bestemmelsesgrundlaget var også suppleret af mere kortfattede og konkrete instrukser, pålæg og lignende, der løbende blev fremsendt via telefax eller . Bestemmelser (direktiver m.v.) udgik fra alle niveauer til den underliggende myndighed, det vil sige fra forsvarsministeriet til Forsvarskommandoen, fra Forsvarskommandoen til Hærens Operative Kommando og fra Hærens Operative Kommando til den danske bataljon, og blev til i et samspil mellem de relevante myndigheder 6. På denne måde opsatte de militære myndigheder regulering vedrørende en række forskelligartede forhold rækkende fra kommando- og kontrolforhold over magtanvendelse til f.eks. forhold af mere administrativ karakter. Uanset på hvilket niveau en bestemmelse blev udstedt, kunne den indeholde både generel og konkret regulering på forskellige områder, og denne regulering var enten tilsigtet næste myndighedsniveau eller målrettet den udsendte styrke. En bestemmelse kunne også indeholde pålæg til den underliggende myndighed, om selv at regulere et bestemt forhold. Endeligt supplerede det udsendte styrkebidrag det overliggende bestemmelsesgrindlag med egne bestemmelser. Det nationale bestemmelsesgrundlag udgjordes ikke kun af missionsspecifikke bestemmelser. På alle myndighedsniveauer findes således en lang række stående bestemmelser, der gælder forsvarets virke generelt, og ikke er missionsspecifik. Dette mere generelle bestemmelseskompleks, typisk bestående af direktiver og bestemmelser, kunne også have en betydning på udsendte danske styrker. De helt centrale forhold såsom magtanvendelse m.v. var dog typisk dækket ind af de missionsspecifikke bestemmelser Koalitionens bestemmelsesgrundlag Koalitionens bestemmelsesgrundlag var på tilsvarende vis udstedt på forskellige militære niveauer og omhandlede en række forskellige emner. De koalitionsbestemmelser, der havde særlig relevans for de danske styrker, var især de bestemmelser, der blev udsendt af den multinationale styrke, kaldet Standing Operative Instructions (SOI) 7. Eftersom koalitionen var missionsspecifikt oprettet, fandtes alene missionsspecifikke bestemmelser Udarbejdelse og tilpasning af bestemmelser, og samspillet mellem forskellige typer bestemmelser I denne redegørelse benyttes begrebet bestemmelsesgrundlag som fællesbetegnelse for den skriftlige regulering af de udsendte styrkers virke. 2

28 Arbejdet med udstedelsen af det samlede bestemmelsesgrundlag og ikke mindst den løbende tilpasning af bestemmelsesgrundlaget i forbindelse med den danske deltagelse i Operation Iraqi Freedom i det sydøstlige Irak var en proces, der involverede både nationale og koalitionsmyndigheder på relevante niveauer og som tilpassede sig aktuelle forhold, operative erfaringer, ændringer i mandatgrundlaget m.v. Denne proces beskrives i det følgende. Selvom der fandtes et omfattende net af bestemmelser m.v., der dannede den bestemmelsesmæssige ramme om den danske deltagelse i Operation Iraqi Freedom, var forholdet imellem de mange forskellige regelsæt veldefineret og der var et klart hierarki imellem de forskellige regelsæt. Bestemmelser fra en myndighed tilstræbte altid at ligge inden for de rammer, der fulgte af mandatet, folkeretten m.v., og ikke mindst de bestemmelser m.v., der var udstukket af den overordnede myndighed. De nationale bestemmelser havde en klar målgruppe, typisk det underliggende myndighedsniveau. Det skulle derfor fremstå klart for de udsendte danske styrker, hvilke bestemmelser de skulle iagttage. Det samme gjaldt for koalitionsdirektiverne, samt for hvilke regler der evt. havde forrang over andre. Emnemæssigt kunne der være et overlap mellem det nationale og koalitionens bestemmelsesgrundlag. Typisk supplerede de nationale og koalitionens bestemmelser hinanden eller de var rettet mod forhold, der havde særlig relevans eller interesse for henholdsvis den nationale eller koalitionssøjlen. I tilfælde af modstrid regelsættene imellem, havde de nationale bestemmelser som udgangspunkt forrang. Enkelte omstændigheder havde en særlig indvirkning på udarbejdelsen af bestemmelsesgrundlaget. Som allerede nævnt, blev memorandummet først endeligt indgået efter indsættelsen af de første danske styrker i det sydøstlige Irak. På denne baggrund udarbejdede de danske militære myndigheder i første omgang det nationale bestemmelsesgrundlag, og dermed også reguleringen af tilbageholdelse og overdragelse, med udgangspunkt i et forhandlingsudkast til memorandummet 8. Den omstændighed, at memorandummet endnu ikke var trådt i kraft, var der i vid udstrækning taget højde for, herunder ved en begrænset eller slet ingen mulighed for at gennemføre overdragelser i den første tid umiddelbart efter indsættelsen 9. Det endeligt vedtagne memorandum blev senere underskrevet med relativt beskedne justeringer 10. Med magtoverdragelsen i juni 2004, fulgte en begrænsning af kriterierne for tilbageholdelse. Mens koalitionen allerede samme måned tilpassede sine bestemmelser, blev de endelige tilpasninger i de nationale bestemmelser gennemført i juli måned. I forlængelse heraf, opstod også en tvivl om memorandummets fortsatte gyldighed, som kombineret med en bekymring for konsekvenserne ved genindførslen af dødsstraffen i Irak 3

29 i august 2004 førte til et kortvarigt midlertidigt dansk forbud mod overdragelse af tilbageholdte til de britiske styrker 11. Der ses i perioder også at have særlig fokus på regler vedrørende tilbageholdte i kølvandet bl.a. Hommelsagen. 1 UNSCR 1483 (2003), efterfulgt af UNSCR 1511 (2003), UNSCR 1546 (2004); UNSCR 1637 (2005), 1723 (2006). 2 Folketingsbeslutning B 165/2003, efterfulgt af B 1/2003, B 56/2003, B 213/2004, B 42/2004, B 89/2005, B 63/2006, B 139/2006, B 162/2006, 3 Dette fremgik udtrykkeligt af det juridiske bilag til Forsvarskommandoens direktiv af 19. juni 2003, Bilag 1 til Forsvarskommandodirektiv for DANCON IRAK (juridiske aspekter af Danmarks deltagelse i en international sikringsstyrke i Irak) af 19. juni 2003, FKO DL I tråd hermed HENVISNINGER TIL SOI TILGÅR hvor det bl.a. også fremgår, at det alene var US og UK der var besættelsesmagter. 4 Memorandum of Understanding between [relevante nationer] Concerning the Command Arrangements and Related Matters for the Multi National Division (South East) within the Stabilisation Force in Iraq. Den underskrevne version er indscannet i FKO DL , senere erstattet af en bilateral aftale af 11. januar 2006 mellem Danmark og Storbritannien (se FKO-DL ), der dog ikke ændrede substantielt ved det allerede gældende. Bestemmelsesgrundlaget blev derfor ikke ændret af denne grund. Se hertil ligeledes note 5. For så vidt angår spørgsmålet om procedurer m.v. vedrørende tilbageholdte, regulerede memorandummet alene overdragelse af tilbageholdte fra de enkelte nationers styrkebidrag til de britiske styrker, og for eksempel ikke de enkelte styrkebidrag imellem. Irak var besat, og ikke part i memorandummet. Litauen, hvis detachement fulgte de danske styrker, underskrev memorandummet den 18. juli Relationerne imellem de litauiske og de danske styrker var reguleret ved en særlig aftale imellem Danmark og Litauen, der dog ikke omfattede forhold omkring tilbageholdte personer. Overdragelser fra de litauiske til de danske styrker var derfor ikke reguleret i disse overenskomster eller i bestemmelsesgrundlaget. 5 For koallitionsdirektivernes vedkommende skete dette alene i SOI fra sommeren Selvom dette som udgangspunkt er forsvarsministeriet og militære myndigheder, kan også andre ministerier og myndigheder komme i spil når bestemmelser er under udarbejdelse eller revision, evt. via forsvarsministeriet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når der er et principielt folkeretligt spørgsmål, og hvor udenrigsministeriets nærmere stillingtagen ønskes. 7 I tiden frem til magtoverdragelsen udstedte besættelsesmagten også en række bestemmelser, såkaldte Coalition Provisional Authority Orders (CPA Orders), der havde lovkraft i Irak. Visse af disse CPA orders gyldighed blev forlænget også efter magtoverdragelsen. CPA orders kunne bl.a. regulere forhold af relevans for de væbnede styrker, men vil ikke blive behandlet nærmere i denne redegørelse, da relevante emner vil blive dækket tilstrækkeligt ind af det nationale og af koalitionens bestemmelsesgrundlag. 8 Koordinationen og forhandlingerne blandt de styrkebidragydende nationer i det sydøstlige Irak i tiden omkring indsættelsen af den danske bataljon foregik sideløbende med den danske nationale planlægning og implementering. Dette bevirkede, at memorandummet, der bl.a. skulle regulere Rules of Engagement og overdragelse af tilbageholdte personer til de britiske styrker, stadig var i gang ved indsættelsen af bataljonen. Det nationale bestemmelsesgrundlag måtte derfor indtil videre bygge på de forhandlingsudkast i overenskomst, der lå på dette tidspunkt. Mens dette ikke havde en praktisk betydning i relation til bemyndigelsen til at foretage tilbageholdelser, betød det imidlertid bl.a., at overdragelse til de britiske styrker ikke kunne finde sted. Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando udsendte således i perioden 21. maj til 26. juni 2003 en række direktiver for danske styrkers indsættelse i Irak (Direktiv og efterfølgende bilag i perioden 21. maj til 19. juni 2003: Forsvarskommandoens direktiv for DANCON IRAK af 21. maj 2003, FKO DL , Autorisering af regler for magtanvendelse af 11. juni 2003, FKO DL , samt Bilag 1 til Forsvarskommandodirektiv for DANCON IRAK (juridiske aspekter af Danmarks deltagelse i en international sikringsstyrke i Irak) af 19. juni 2003, FKO DL ). Hærens Operative Kommandos udsendte i forlængelse heraf den 3. juni 2003 en instruks fra chefen for Hærens Operative Kommando til den danske bataljon (HOK DL ), Autorisering af regler for magtanvendelse DANCON/Irak af 11. juni 2003, HOK DL , Bilag 1 til Forsvarskommando direktiv for DANCON/Irak af 26. juni 2003, HOK DL Den nævnte instruks fra chefen for Hærens Operative Kommando udsendte magtanvendelsesdirektiverne førend de formelt var autoriseret i Forsvarskommandoen. Som følge heraf foretoges visse justeringer heraf ved videresendelsen af det af Forsvarskommandoen autoriserede magtanvendelsesdirektiv den 11. juni Dette er dog uden væsentlig betydning for redegørelsen. 9 Det forudsattes i direktiverne, at der eksisterede en vis grad af formaliseret samarbejde imellem de danske og britiske styrker, hvilket imidlertid først var tilfældet ved underskrivelsen af det endelige memorandum. 10 Et relevant eksempel på justeringer i det endelige memorandum er adgangen til at foretage tilbageholdelser på sikkerhedsmæssigt grundlag og på grundlag af mistanke om kriminelt forhold. Udkastet indeholdte en supplerende regel om beslaglæggelse og sikkerhedsmæssig tilbageholdelse, der udgik i den endelige version. Dette kan dog ikke have haft nogen praktisk betydning for tilbageholdelseshjemmelen, da den fastholdte generelle regel om sikkerhedsmæssig tilbageholdelse var dækkende, og den udgåede regel derfor overflødig. Ændringerne i den endelige version af memorandummet blev afspejlet i det efterfølgende danske bestemmelsesgrundlag. 4

30 Særligt om memorandummets ikrafttræden: Det endelige memorandum blev underskrevet af Danmark den 16. juli Af memorandummets ikrafttrædelsesbestemmelse fremgår bl.a., at det træder i kraft ved underskrift. Forsvarskommandoens hurtige udsendelse af memorandummet er udtryk for, at de danske myndigheder har ladet den danske underskrivelse have øjeblikkelig virkning, selvom alle stater endnu ikke havde underskrevet (Sidste nation underskrev memorandummet den 10. oktober 2003). Det fremgik med tydelighed af memorandummets tekst, at hensigten var at lade det træde i kraft med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for at de respektive styrkebidrag blev meldt fuldt operationsklar. 11.Tvivlen skyldtes hovedsageligt, at memorandummet forudsatte, at der forelå en besættelsessituation. Med andre ord, opstod der tvivl om hvorvidt de britiske styrker fortsat ville følge dets indhold, herunder kravet om ikke at videreoverdrage tilbageholdte til de irakiske myndigheder, uden forudgående dansk tilladelse. Dertil kom den omstændighed, at Irak genindførte dødsstraffen i august På denne baggrund suspenderede Forsvarsministeriet i en midlertidig periode danske styrkers adgang til at overdrage tilbageholdte til de britiske styrker. Suspensionen varede ind til den 17. august 2004 (HOK DL ) efter at det britiske militære hovedkvarter i Storbritannien via en række telefonsamtaler og telefaxer havde bekræftet, at man fortsat ville henholde sig til memorandummet (korrespondancen mellem Permanent Joint Headquarters og Forsvarskommandoen og mellem Forsvarskommandoen og forsvarsministeriet består af en række telefaxer i perioden 5. august til 19. august 2004 (DL FKO , DL FKO , DL FKO samt DL FKO ). Det fremgår af denne korrespondance, at dette også specifikt indebærer, at briterne skal indhente dansk accept forud for eventuelle videreoverdragelser til de irakiske myndigheder. At der skulle indhentes dansk samtykke til britisk videreoverdragelse blev også ved mindst én lejlighed understreget over for de britiske styrker i missionsområdet [ Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando af 1. september 2004 (FKO DL ) med anmodning om at den danske bataljon videreformidler et budskab til den britiske chef for MND (SE), som følge af dennes skriftlige tilkendegivelse den 11. august 2004 om den generelle håndtering af overdragelser til de irakiske myndigheder indeholdt i Forsvarskommandoens skrivelse til Forsvarsministeriet den 26. august 2004 (FKO DL ). Af et sagsomslag fra den danske bataljons arkiv (DANCON reg.nr. 1592) fremstår det som om, at brevet blev modtaget ved den danske bataljon og udleveret den 25. eller 28. september 2004 til chefen for den multinationale division (det er sandsynligt, men ikke sikkert, at sagsomslaget vedrører det pågældende brev). Da oplysningerne på sagsomslaget er håndskrevne og kopieret, kan det endvidere være usikkert, hvorvidt der er tale om den 25. eller 28. september 2004). Det indgik også fortsat i det danske bestemmelsesgrundlag, at en sådan dansk godkendelse skulle indhentes ved Forsvarskommandoen/Forsvarsministeriet. Selvom spørgsmålet om memorandummets fortsatte gyldighed var blevet afklaret, opstod der bestræbelser på at indgå et nyt opdateret memorandum imellem de relevante styrkebidragydende nationer. Det nye memorandum trådte imidlertid aldrig i kraft, hvilket skyldes, at der udestod underskrifter fra flere deltagernationer. Det oprindelige memorandum forblev således formelt set i kraft, men Danmark og Storbritannien 11. januar 2006 indgik på alligevel en supplerende bilateral aftale om overdragelse af tilbageholdte i Irak, som dog ikke ændrede substantielt ved det allerede gældende aftalegrundlag (memorandummet). Den nye aftale gav derfor ikke anledning til en ændring af procedurerne for overdragelse (Se hertil Forsvarskommandoens skrivelse til de operative kommandoer af 18. januar 2006, FKO DL ). Desuden ses også en række revisioner af det nationale bestemmelsesgrundlag at finde sted i forlængelse af de perioder med hændelser om tilbageholdte såsom Hommel-sagen. FKO og HOK udsendte således i august 2004 de første specifikke retningslinjer for udspørgen og afhøring for missionen i Irak, der nu begrænsede dansk personels muligheder til alene at foretage udspørgen (FKO DL /HOK DL , FKO DL og HOK DL ). 5

31 UDKAST Indledning Dette afsnit beskriver det løbende justerede bestemmelsesgrundlag, der regulerede tilbageholdelser, overdragelser, tilsyn m.v. ved den danske bataljon og kravene til rapportering og registrering herom. Afsnittet beskriver tilsvarende bestemmelsesgrundlaget for den rekognoscerings- og sikringsenhed, der skulle forberede bataljonens ankomst 1. De danske styrkers beføjelser og forpligtelser var reguleret i det nationale missionsspecifikke bestemmelsesgrundlag. Selve magtanvendelsesreglerne, herunder bemyndigelsen til at foretage tilbageholdelser, havde sit udspring i memorandummet (omtalt i afsnit 2.3.), og var indarbejdet i det nationale bestemmelsesgrundlag. Udover det nationale missionsspecifikke bestemmelsesgrundlag, styres forsvarets virke, og dermed også den danske bataljon i Irak, også af et mere generelt bestemmelsesgrundlag. Bataljonens virke var derudover også reguleret af et bestemmelsesgrundlag udstedt af koalitionen og forsvarets mere generelle bestemmelsesgrundlag. Der blev i løbet af de danske styrkers tilstedeværelse i det sydøstlige Irak udstedt en række direktiver m.v. og revideringer heraf. Ofte forblev bestemmelsesgrundlaget i store træk uændret, således at revisionerne alene vedrørte nogle konkrete områder. I dette underafsnit gengives derfor først og fremmest de direktiver m.v., der indeholdte betydelige ændringer af relevans for dette underafsnit. Udover at forhold vedr. tilbageholdte personer var specifikt reguleret i forsvarets og koalitionens bestemmelsesgrundlag indeholdt forsvarets bestemmelsesgrundlag og det danske lovgrundlag også mere generelle henvisninger til folkeretten. Hensigten med dette var, at tilsikre en iagttagelse af Danmarks folkeretlige forpligtelser. De forpligtelser og beføjelser, der beskrives i det følgende, følger alene af det nationale bestemmelsesgrundlag med mindre andet udtrykkeligt er angivet. Tilsvarende omfatter de beskrevne rapporteringsforpligtelser alene rapportering ad de nationale kommandoveje, når ikke andet er angivet Bestemmelsesgrundlaget for sikrings- og rekognosceringsstyrken til den danske bataljon Direktivet for sikrings- og rekognosceringsstyrken var kortfattet. Det blev udsendt fra Forsvarskommandoen til Hærens Operative Kommando den 21. maj 2003, og videresendt til styrken den 23. maj Tilbageholdelse 1 Overdragelse af tilbageholdte personer fra fremmede styrker, herunder især litauiske styrker, til danske styrker behandles ikke. Forholdet ses ikke at have været reguleret i det danske bestemmelsesgrundlag. Den efterfølgende håndtering, såsom videreoverdragelse til de britiske styrker, anses dog for omfattet af de i dette afsnit beskrevne regler om danske styrkers overdragelsesmuligheder m.v. 2 Forsvarskommandoens fax af 21. maj 2003 til Hærens Operative Kommando med magtanvendelsesdirektiv for jægerdetachementet i Irak (FKO DL ). Hærens Operative Kommandos fax af 23. maj til JGDET/DANCON/IRAK med magtanvendelsesdirektiv (HOK DL ) 1

32 Styrken havde vidtstrakte beføjelser til at tilbageholde personer. Det var således alene en forudsætning, at tilbageholdelser skete i forbindelse med opgaveløsningen Overdragelser Overdragelse til de britiske styrker Måtte alene ske efter indhentelse af tilladelse fra Forsvarskommandoen Overdragelse til de irakiske styrker Ureguleret i direktivet Tilsyn Ureguleret i direktivet Rapportering Direktivet stillede ingen særskilte krav til rapportering i forbindelse med gennemførelse af tilbageholdelser m.v. Af forsvarets generelle bestemmelsesgrundlag, der ikke var missionsspecifikt, fremgik det at magtanvendelse skulle rapporteres som særlig hændelses -melding 3. Det var ikke specificeret, om denne rapporteringsforpligtelse omfattede tilbageholdelser Bestemmelsesgrundlaget for den danske bataljon Indholdet og detaljeringsgraden i bestemmelsesgrundlaget for den danske bataljon blev ændret flere gange i løbet af bataljonens fire år i det sydøstlige Irak. I det følgende beskrives bestemmelsesgrundlagets indhold vedrørende tilbageholdelser, overdragelser, tilsyn og rapportering. Beskrivelsen er opdelt i fire perioder, der er afgrænset ved mere væsentlige ændringer i direktivgrundlaget Perioden 21. maj juni 2003 Den 21. maj udsendtes det første danske bestemmelsesgrundlag for den danske bataljon i Irak. På dette tidspunkt, var forhandlingerne om en multilateral aftale memorandummet imellem de britiske styrker og de styrkebidragydende nationer fortsat i gang. På denne baggrund tillod det danske bestemmelsesgrundlag bl.a. ikke overdragelse af tilbageholdte til britisk eller irakisk varetægt Tilbageholdelse Bemyndigelsen til at foretage tilbageholdelser var alene baseret på de to nedenstående kriterier, uden at der forelå en egentlig definition af hvad, der præcist udgjorde en tilbageholdelse. 5 Forhold vedrørende selve behandlingen af tilbageholdte var ikke fra start gjort til genstand for nærmere regulering. Emnet var alene dækket ind ved bestemmelsesgrundlagets 3 Hærens Operative Kommandos bestemmelse Forsvarskommandoens fax af 21. maj 2003 til bl.a. Hærens Operative Kommando med direktiv for DANCON/IRAK ( FKO DL ) 5 Bataljonen fastlagde en definition i april 2005: For the purpose of DA BG forces handling of detainees, a detainee is anyone who is deprived, however temporary, of his or her freedom against that person s will. DABG/IRAQ/SOP/OPS fra april Forsvarskommandoen har endvidere sidenhen suppleret med en definition på tilbageholdelsesbegrebet, der er fælles for alle tre værn [kilde: Iværksættelsesbrev til tilbageholdelsesdefinition tilgår]. Den præcise definition kan variere i de missionsspecifikke direktiver. 2

33 generelle henvisninger til relevante dele af folkeretten, og i kraft af national lovgivning i øvrigt. Med sidstnævnte tænkes især på straffeloven og militær straffelov Tilbageholdelse af sikkerhedsmæssige årsager: Bataljonen kunne gennemføre tilbageholdelser på baggrund af tvingende sikkerhedsmæssige årsager Tilbageholdelse på grundlag af kriminalitet: Bataljonen kunne gennemføre tilbageholdelser på grundlag af mistanke om strafbart forhold Overdragelse Overdragelse til de britiske styrker: Bestemmelsesgrundlaget stillede krav om godkendelse fra Forsvarskommandoen forud for overdragelse af tilbageholdte til de britiske styrker Overdragelse til de irakiske myndigheder: Bestemmelsesgrundlaget udelukkede overdragelse af tilbageholdte personer til irakisk varetægt Britiske videreoverdragelser eller frigivelser af danskoverdragne tilbageholdte Ureguleret Tilsyn Tilsyn med personer overdraget til britisk varetægt: Ureguleret Tilsyn med personer overdraget til irakisk varetægt: Ureguleret Rapportering 6 Som eksempel herpå se Forsvarskommandoens skrivelse af 11. juni 2003 til Hærens Operative Kommando Autorisering af regler for magtanvendelse DANCON IRAK (FKO DL , HOK DL /2), videresendt til den danske bataljon samme dag ved (HOK DL /91], og videresendt på ny den 3. juli 2003 (FKO DL ). Koallitionens bestemmelsesgrundlag inddrog tilsvarende regler i SOI 390 fra september [VI HAR IKKE HAFT ADGANG TIL TIDLIGERE SOI er (hvis de overhovedet findes) EVT TIDLIGERE SOI er OG LIGN. KAN INDEHOLDE TIDLIGERE REGLER PÅ OMRÅDET] 7.Forsvarskommandoens skrivelse af 11. juni 2003 til Hærens Operative Kommando med Autorisering af regler for magtanvendelse ( FKO DL , HOK DL )samt Bilag 1 til Forsvarskommandodirektiv for DANCON IRAK (juridiske aspekter af Danmarks deltagelse i en international sikringsstyrke i Irak) af 19. juni 2003 (FKO DL , HOK DL ) 8 Forsvarskommandoen skrivelse af 11. juni 2003 til Hærens Operative Kommando med Autorisering af regler for magtanvendelse (FKO DL , HOK DL )samt Bilag 1 til Forsvarskommandodirektiv for DANCON IRAK (juridiske aspekter af Danmarks deltagelse i en international sikringsstyrke i Irak) af 19. juni 2003(FKO DL , HOK DL ) 9 Forsvarskommandoens skrivelse af 11. juni 2003 til Hærens Operative Kommando med Autorisering af regler for magtanvendelse (FKO DL ,HOK DL ) 10 Af Bilag 1 til Forsvarskommandodirektiv for DANCON IRAK (juridiske aspekter af Danmarks deltagelse i en international sikringsstyrke i Irak) af 19. juni 2003, FKO DL , nævnes en ref. g : Arrangement on the transfer of prisoners of war, civilian internees and civilian detainees between the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland and the Kingdom of Denmark, dated 13. June I bilagets s. 5., litra g nævnes, at der fortsat søges indgået aftale med Storbritannien om overdragelse af sådanne personer, hvorfor overdragelser alene kan finde sted ved forudgående forelæggelse for Forsvarskommandoen. Der findes således ikke dokumentation for, at denne reference g, skulle være indgået på dette tidspunkt. 11 Forsvarskommandoens skrivelse af 11. juni 2003 til Hærens Operative Kommando med Autorisering af regler for magtanvendelse ( FKO DL , HOK DL ) 3

34 Forsvarskommandoen pålagde ved direktiv af 21. maj 2003 Hærens Operative Kommando at fastlægge procedurer, der generelt sikrede rapportering om bevidnelse af overtrædelser af krigens folkeret m.v. Der er dog ikke fundet dokumentation for at sådanne procedurer skulle være udarbejdet i tilknytning til udsendelsen af direktivet 12. Rapporteringsforpligtelserne var i øvrigt som beskrevet i afsnittet om rapporteringsforpligtelser under Den nye generelle bemyndigelse til at foretage overdragelser medførte ikke ændringer i rapporteringsforpligtelserne Perioden 27. juni juli 2003 Denne korte periode er fortsat kendetegnet ved den manglende underskrivelse af memorandummet, men hvor der åbnes op for overdragelser af tilbageholdte til de irakiske myndigheder Tilbageholdelse Tilbageholdelse på sikkerhedsmæssigt grundlag: Som beskrevet under Bataljonen kunne således gennemføre tilbageholdelser på baggrund af tvingende sikkerhedsmæssige årsager Tilbageholdelse på grundlag af kriminalitet: Som beskrevet under Bataljonen kunne således gennemføre tilbageholdelser på grundlag af mistanke om strafbart forhold Overdragelse Overdragelse til de britiske styrker: Som beskrevet i , omend kilderne er uklare herom Overdragelse til de irakiske myndigheder: Den 27. juni 2003 meddelte Forsvarskommandoen Hærens Operative Kommando 14, at personer tilbageholdt på grundlag af mistanke om kriminelt forhold fremover ville kunne 12 FKO DL Det kan derfor ikke udelukkes, at overdragelse af sikkerhedsmæssigt tilbageholdte til de britiske styrker blev autoriseret samtidig med autorisationen af overdragelser til de irakiske myndigheder den 27. juni 2003 jf nedenfor. I Hærens Operative Kommandos skrivelse af 1. juli 2003 med Opfølgning på juridiske bestemmelser m.m. DANCON/Irak (HOK DL /FKO DL ) nævnes yderligere en e- mail fra Forsvarskommandoen til Hærens Operative Kommando om overdragelse til de britiske styrker (med reference til en DANCON/BRITCONudleveringsaftale). Denne er dog ikke identificeret i Forsvarskommandoens eller Hærens Operative Kommandos arkiver, hvorfor ens nærmere indhold, herunder om den giver bemyndigelse til overdragelse af tilbageholdte til de britiske styrker, er ukendt. en omtales dog som omhandlende krigsfanger. I forlængelse heraf, skal nævnes et Forsvarskommando-notat af 4. juli 2003 fremsendt til Forsvarsministeriet,(FKO DL ) der omhandler overdragelsesspørgsmålet. Heraf fremgår bl.a., at Forsvarskommandoen skal have udsendt Arrangement for the transfer of civilian internees and civilian detainees from the military authorities of the Kingdom of Denmark operating in Iraq to the military authorities of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland og Document on the transfer of civilian detainees sidstnævnte er dokumentet som vedrører overdragelse af kriminelt mistænkte til de irakiske myndigheder, mens der ikke er dokumentation for udsendelse af det førstnævnte og dermed heller ikke for dets nærmere indhold. I samme notat omtales en DANCON-BRITCON aftale i forbindelse med krigsfanger. Der er ikke fundet dokumentation for indgåelse af en sådan aftale. Krigsfanger falder imidlertid også udenfor denne undersøgelses område. 14 Forsvarskommandoen mail af 27. juni 2003 til Hærens Operative Kommando vedrørende fremtidige overdragelser af civile mistænkt for kriminelle handlinger til irakerne (HOK DL ). en er ikke fundet i Forsvarskommandoens arkiv. en refererer til memorandummet på trods af, at den på dette tidspunkt endnu ikke foreligger i endelig version. Der blev i mailen givet mulighed for, at overdragelsesdokumentet kunne blive underskrevet ved det danske taktiske operationscenter i den danske lejr, hvor der også var en britisk repræsentant, og uden at de underskrivende personer først tilså den tilbageholdte, der i stedet kunne forblive ude ved den pågribende enhed i ansvarsområdet. Formålet med denne tilgang skulle være, at den tilbageholdte på denne måde kunne køres direkte til de irakiske myndigheder og undgå først at skulle transporteres til en lejr, hvor overdragelsesdokumentet skulle underskrives, for først derefter at blive kørt til en irakisk politistation. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvornår mailen eller dens indhold for første gang tilgik bataljonen. Første gang den nævnes i kildematerialet er i Hærens Operative Kommandos skrivelse af 1. juli 2003 med Opfølgning på juridiske bestemmelser m.m. DANCON/Irak (HOK DL ,FKO DL )), hvor der henvises til den netop omtalte , men en og dens bilag hverken vedlægges eller gengives i skrivelsen. 4

35 overdrages til de irakiske myndigheder uden forudgående forelæggelse for de hjemlige myndigheder. Det var en forudsætning, at repræsentanter for henholdsvis de danske og de britiske styrker underskrev et særligt overdragelsesdokument forud for hver enkelt overdragelse af en person til irakisk varetægt Britiske videreoverdragelser eller frigivelser af danskoverdragne tilbageholdte: Ureguleret Tilsyn Tilsyn med personer overdraget til britisk varetægt: Ureguleret Tilsyn med personer overdraget til irakisk varetægt: Ureguleret Rapportering Som beskrevet i afsnittet om rapporteringsforpligtelser under afsnit Den 1. juli 2003 pålagde Hærens Operative Kommando bataljonen at lade overdragelser fremgå af den daglige situationsrapport. 15 Der var ikke krav om videre rapportering til Forsvarskommandoen på dette tidspunkt Perioden 18. juli juli 2004 Indgåelsen af et endeligt memorandum udløste en ændring i direktiverne. Det gjaldt særligt for overdragelser. I perioden skete også en række øvrige revisioner bl.a. i relation til rapporteringen vedrørende tilbageholdte og overdragne samt registrering af disse 16. Hen mod slutningen af perioden den 28. juni 2004 overdroges magten tilbage til irakerne, hvilket førte til efterfølgende justeringer i bestemmelsesgrundlaget. Perioden afsluttes således med større justeringer, særligt i relation til tilbageholdelser og overdragelser Tilbageholdelse Tilbageholdelse på sikkerhedsmæssigt grundlag: Som beskrevet under Bataljonen kunne således gennemføre tilbageholdelser på baggrund af tvingende sikkerhedsmæssige årsager. På baggrund af magtoverdragelsen fra besættelsesmagten til den irakiske regering blev koalitionens bestemmelsesgrundlag ændret med virkning fra 1. juli Ifølge disse bestemmelser, burde tilbageholdelser på sikkerhedsmæssigt grundlag herefter alene finde sted i helt særlige tilfælde. 15 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 1. juli 2003 til den danske bataljon med Opfølgning på juridiske bestemmelser m.m. DANCON/Irak (/FKO DL ,HOK DL ) 16 Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando af 9. juli 2004 indeholdende et revideret Forsvarskommando-direktiv (FKO DL ). Direktivet udsendtes uden juridisk bilag og underbilag, og videresendtes til den danske bataljon den 19. juli 2003 med Hærens Operative Kommandos bemærkninger (FKO DL , HOK DL ). Den sene videregivelse er i denne sammenhæng ikke afgørende, da der her alene er fremhævet Hærens Operative Kommandos forpligtelse til at føre registrering med tilbageholdte. 17 HQ MND (SE) SOI nr. 391 og 392 fra 22. juni 2004, hvoraf det fremgår at ændringen har effekt fra 1. juni Dette må antages at være en fejl og rettelig være 1. juli 2004). 5

36 Tilbageholdelse på grundlag af kriminalitet: Som beskrevet under Bataljonen kunne således gennemføre tilbageholdelser på grundlag af mistanke om strafbart forhold. Det fulgte dog af koalitionens bestemmelsesgrundlag, at det fra 1. juli så vidt muligt skulle overlades til de irakiske myndigheder at tilbageholde personer på grundlag af kriminalitet Overdragelse Som nævnt ovenfor, blev koalitionens bestemmelsesgrundlag ændret med virkning fra 1. juli Det fulgte af disse bestemmelser, at eventuelt tilbageholdte som udgangspunkt skulle overdrages til de irakiske myndigheder Overdragelse til de britiske styrker: Bataljonen kunne nu overdrage personer tilbageholdt på sikkerhedsmæssigt grundlag til de britiske styrker, uden at der forinden skulle underskrives overdragelsespapirer, og uden at der skulle indhentes accept hos de hjemlige myndigheder Overdragelse til de irakiske myndigheder: Bataljonen kunne tilsvarende overdrage personer tilbageholdt på baggrund af mistanke om kriminelt forhold til de irakiske myndigheder. Der var ikke længere et krav om underskrivelse af det oven for omtalte overdragelsesdokument. Der skulle fortsat ikke indhentes accept hos de hjemlige myndigheder Britiske videreoverdragelser eller frigivelser af danskoverdragne tilbageholdte: Britiske anmodninger om tilladelse til at videreoverdrage tilbageholdte: Bestemmelsesgrundlaget fastsatte, at bataljonen ad kommandovejen skulle indhente dansk accept ved Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen til britiske forespørgsler om videreoverdragelse af overdragne personer. 18 HQ MND (SE) SOI nr. 391 og 392 fra 22. juni 2004, hvoraf det fremgår at ændringen har effekt fra 1. juni Dette må antages at være en fejl og rettelig være 1. juli 2004). 19 Hvor det nationale bestemmelsesgrundlag hovedsageligt omhandlede kriterierne for at gennemføre tilbageholdelser, indeholdte koalitionsstyrkens bestemmelsesgrundlag flere detaljerede regler for selve procedurerne for tilbageholdelser. Det stillede krav om for hvornår overdragelser fra andre styrker til de britiske styrker eller irakiske myndigheder senest skulle finde sted(hq MND (SE) SOI af september 2003). Koalitionsstyrkens bestemmelsesgrundlag stillede også krav til dokumentationen af en tilbageholdelse. Der blev allerede fra september 2003 vedlagt tilbageholdelsesskema som skulle udfyldes i forbindelse med tilbageholdelsen og kvitteringer til tilbageholdte, hvoraf deres rettigheder fremgik. Dette var også rettigheder som de tilbageholdte havde efter selve tilbageholdelse men under den efterfølgende frihedsberøvelse, og var bl.a. retten til ikke at udtale sig og retten til juridisk bistand. Dokumentationskravet blev mere udførligt i den efterfølgende tid, hvor der også blev udarbejdet oplysningsskema og overdragelsesskema. (HQ MND (SE)SOI af september 2003) 20 Baggrunden herfor er indgåelsen af memorandummet imellem de bidragydende nationer, se hertil Hærens Operative Kommandos skrivelser til den danske bataljon MOU imellem de troppebidragydende nationer ved MND SE IRAK, (HOK DL , gemt i Forsvarskommandoens Captiaarkiveringssystem den 8. september 2010 under 2010/004939, dokumentnummer ) samt Annex g, f, og h til MOU af 18. juli 2003 (HOK DL ), der videresender Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando (FKO DL af 18. juli 2003 (dog først journaliseret den )). 21 Baggrunden herfor er indgåelsen af memorandummet imellem de bidragydende nationer, se hertil Hærens Operative Kommandos skrivelser til den danske bataljon MOU imellem de troppebidragydende nationer ved MND SE IRAK, (HOK DL , gemt i Forsvarskommandoens Captiaarkiveringssystem den 8. september 2010 under 2010/004939, dokumentnummer ) samt Annex g, f, og h til MOU af 18. juli 2003 (HOK DL ), der videresender Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando (FKO DL af 18. juli 2003 (dog først journaliseret den )). 6

37 Britiske anmodninger om tilladelse til at frigive danskoverdragne tilbageholdte: Bataljonen kunne selv godkende britiske forespørgsler om løsladelse af overdragne personer Tilsyn Tilsyn med personer overdraget til britisk varetægt: Bataljonen skulle fra den 18. juli 2003 føre tilsyn ved lejlighedsvise kontrolbesøg 23. Den 24. maj blev tilsynspligten yderligere specificeret, da det blandt andet blev bestemt, at tilsyn skulle finde sted første gang ca. en uge efter overdragelsen, 2. tilsyn efter ca. 28 dage og 3. tilsyn efter ca. tre måneders frihedsberøvelse. Tilsyn kunne ske ved såvel varslede som ved uvarslede besøg. Den danske bataljon skulle også føre tilsyn med overdragne, der var blevet overført til områder uden for bataljonens ansvarsområde. Fra den 18. juni skulle bataljonen følge op med uvarslede tilsyn, såfremt der i forbindelse med et tilsynsbesøg skulle være blevet konstateret overgreb, uregelmæssigheder eller fejl. Hensigten med et opfølgende uvarslet besøg var at sikre, at sådanne forhold blev bragt på plads Tilsyn med personer overdraget til irakisk varetægt 26 : Bataljonen skulle fra den 18. juli 2003 føre tilsyn ved lejlighedsvise kontrolbesøg 27. Det er uafklaret, hvorvidt denne tilsynsforpligtelse også gjaldt for allerede overdragne personer 28. Den 24. maj blev tilsynspligten yderligere specificeret. Det blev i den forbindelse bestemt, at tilsyn skulle finde sted første gang ca. en uge efter overdragelsen. 2. tilsyn efter ca. 28 dage og 3. tilsyn efter ca. tre måneders frihedsberøvelse. Tilsyn kunne ske ved såvel varslede som ved uvarslede besøg. Den danske bataljon skulle også føre tilsyn med overdragne, der var blevet overført til områder uden for bataljonens ansvarsområde. 22 Hærens Operative Kommandos skrivelser til den danske bataljon MOU imellem de troppebidragydende nationer ved MND SE IRAK, (HOK DL , gemt i Forsvarskommandoens Captia-arkiveringssystem den 8. september 2010 under 2010/004939, dokumentnummer ) samt Annex g, f, og h til MOU af 18. juli 2003 (HOK DL ), der videresender Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando (FKO DL af 18. juli 2003 (dog først journaliseret den )). Dette var en udløber af memorandummet, hvoraf det fremgik, at de britiske styrker ikke måtte videreoverdrage eller løslade overdragne personer uden forudgående dansk accept. Direktivet var vedlagt en kopi af memorandummet. Den vedlagte kopi var en ikke-underskrevet version. Der er ikke fundet forskelle af betydning for dette afsnit mellem de to versioner. 23 Hærens Operative Kommandos skrivelser til den danske bataljon MOU imellem de troppebidragydende nationer ved MND SE IRAK, (HOK DL , gemt i Forsvarskommandoens Captia-arkiveringssystem den 8. september 2010 under 2010/004939, dokumentnummer ) samt Annex g, f, og h til MOU af 18. juli 2003 (HOK DL ), der videresender Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando (FKO DL af 18. juli 2003 (dog først journaliseret den )). 24 bl.a. Hærens Operative Kommandos skrivelse af 24. maj 2004 til den danske bataljon med Forhold vedrørende tilbageholdte i Irak (FKO DL , HOK DL ) 25 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 18. juni 2004 til den danske bataljon med instruks om forhold vedr. tilbageholdte i Irak (FKO DL ). 26 Det fremgår ikke klart af kildegrundlaget hvorvidt der aktivt var taget stilling til om tilsynsforpligtelsen med med personer overdraget til irakisk varetægt også omfattede videreoverdragne, altså personer, der var komme ti irakisk varetægt efter at have været overdraget til britisk varetægt. Det lægges her til grund, at dette var tilfældet, således at tilsynsforpligtelsen gjaldt alle personer i irakisk varetægt, der er enten var direkte overdraget fra danske enheder, eller som briterne havde overdraget til irakisk varetægt efter at have modtaget dem fra danske enheder. 27 Hærens Operative Kommandos skrivelser til den danske bataljon MOU imellem de troppebidragydende nationer ved MND SE IRAK, (HOK DL , gemt i Forsvarskommandoens Captia-arkiveringssystem den 8. september 2010 under 2010/004939, dokumentnummer ) samt Annex g, f, og h til MOU af 18. juli 2003 (HOK DL ), der videresender Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando (FKO DL af 18. juli 2003 (dog først journaliseret den )). 28 Det fremgik dog af det nye bestemmelsesgrundlag, at overdragelser til de irakiske myndigheder foregik på vegne af Storbritannien, og at Danmark anså Storbritannien som ansvarlige for at påse, at det irakiske retssystem, herunder de retshåndhævende myndigheder, fungerede tilfredsstillende. 29 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 24. maj 2004 til den danske bataljon med Forhold vedrørende tilbageholdte i Irak (FKO DL , HOK DL ). 7

38 Bataljonen kunne i enkelte tilfælde lade sådanne tilsyn gennemføre af de britiske styrker, såfremt det ikke var muligt for bataljonen selv. Såfremt britiske styrker førte sådanne tilsyn skulle bataljonen anmode de britiske styrker om at udarbejde en besøgsrapport 30. Fra den 18. juni skulle bataljonen følge op med uvarslede tilsyn, såfremt der i forbindelse med et tilsynsbesøg skulle være blevet konstateret overgreb, uregelmæssigheder eller fejl. Hensigten var at sikre, at sådanne forhold blev bragt på plads. Bataljonens tilsynspligt med tilbageholdte overdraget til irakiske myndigheder bortfaldt den 16. juli Rapportering Bataljonen skulle fra den 18. juli 2003 orientere eller informere de nationale myndigheder om overdragelser til de britiske styrker eller irakiske myndigheder ad kommandovejen Hvis der ved de lejlighedsvise kontrolbesøg blev konstateret tegn på, at de overdragne havde lidt fysisk eller psykisk overlast eller på anden måde var blevet behandlet i strid med gældende ret på området 35, skulle bataljonen underrette Hærens Operative Kommando, der igen skule underrette Forsvarskommandoen. Forsvarsministeren pålagde den 5. maj 2004 forsvarschefen øjeblikkeligt at oplyse såfremt det konstateredes, at personer tilbageholdt af danske styrker skulle blive udsat for overlast 36. Forsvarskommandoen pålagde tilsvarende Hærens Operative Kommando den 6. maj 2004 øjeblikkeligt at orientere Forsvarskommandoen, såfremt sådanne forhold blev konstateret Hærens Operative Kommandos skrivelse af 24. maj 2004 til den danske bataljon med Forhold vedrørende tilbageholdte i Irak (FKO DL , HOK DL ) med henvisning til Forsvarskommandoens skrivelse af 10. maj 2004 til Hærens Operative Kommando (FKO DL ) samt Forsvarsministerens brev af 5. maj 2004til Forsvarschefen vedr. tilsyn med tilbageholdte, DL nr??? 31 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 18. juni 2004 til den danske bataljon med instruks om forhold vedr. tilbageholdte i Irak(FKO DL ). 32 Kravene til tilsyn med personer, der var overdraget til britisk varetægt, forblev i vidt omfang uændrede, hvorfor ændringerne alene beskrives her. Se Hærens Operative Kommandos fax af. 16. juli 2004 til den danske bataljon (HOK DL ), registreret hos Forsvarskommandoen den 10. august 2004, (FKO DL ). Det kan forekomme uklart hvorvidt dette også gælder for tilbageholdte, der først efter den 28. juni 2004 måtte være kommet i irakisk varetægt, da dette ikke fremgår udtrykkeligt. Dette bortfalder dog udtrykkeligt ved Hærens Operative Kommandos skrivelse af 13. oktober 2004 til den danske bataljon med Fremsendelse af direktiv vedr. juridiske aspekter (FKO DL , HOK DL ) der videresender Forsvarskommandoens skrivelse af. 1. september 2004 til Hærens Operative Kommando med Juridisk direktiv for DANCON IRAK (FKO DL , HOK DL ). 33 Forsvarskommandoen skrivelse af 18. juli 2003 til Hærens Operative Kommando med Ændret magtanvendelsesdirektiv som følge af MOU MND SE (FKO DL ) og videre til den danske bataljon samme dag (HOK DL , Forsvarskommandoens Captia-arkiv 2010/ dokumentnummer ). 34 Endvidere skulle bataljonen underrette den multinationale division forud for enhver overdragelse til de irakiske myndigheder, med nøjagtige detaljer om den tilbageholdtes person, årsag m.v.forsvarskommandoen skrivelse af 18. juli 2003 til Hærens Operative Kommando med Ændret magtanvendelsesdirektiv som følge af MOU MND SE (FKO DL ) og videre til den danske bataljon samme dag (HOK DL , Forsvarskommandoens Captia-arkiv 2010/ dokumentnummer ). 35 Forsvarskommndoens skrivelse af 18. juli 2003 til Hærens Operative Kommando med Ændret magtanvendelsesdirektiv som følge af MOU MND SE, (FKO DL ) og videre til den danske bataljon samme dag (HOK DL , Forsvarskommandoens Captia-arkiv 2010/ dokumentnummer ). 36 Forsvarsministerens brev indgår i Forsvarskommandoens skrivelse af 6. maj 2004 til Hærens Operative Kommando vedrørende Forhold vedrørende tilbageholdte irakere i Irak (FKO DL ) 37 Forsvarskommandoens skrivelse af 6. maj 2004 til Hærens Operative Kommando vedrørende Forhold vedrørende tilbageholdte irakere i Irak (FKO DL ) 8

39 Den 10. maj pålagde Forsvarskommandoen Hærens Operative Kommando bl.a. at ændringer til den seneste status vedrørende tilbageholdte skulle fremgå af den daglige situationsrapport. Statusændringer omfattede bl.a. overdragelser, frigivelser fra dansk varetægt, videreoverdragelser og frigivelser fra britisk varetægt, selvom dette ikke var nærmere angivet.. Bataljonen skulle endvidere månedligt aflægge rapport om tilbageholdtes situation og status. Disse ændringer må antages at have indebåret at der i den månedlige rapportering også skulle indgå status på tilbageholdte, der tidligere var blevet videreoverdraget fra de britiske styrker til irakisk varetægt og således fortsat frihedsberøvede her, selvom dette ikke fremgik udtrykkeligt. Den 24. maj 2004 pålagde Hærens Operative Kommando bataljonen ovenstående forpligtelser, herunder kravet om månedsrapporteringen 39 40, og indførte samtidigt et nyt punkt i den daglige situationsrapport. Med det nye punkt kunne relevante observationer meddeles Hærens Operative Kommando, så snart der var ændringer i forhold til den seneste rapporterede status 41. Den oven for nævnte rapport, som bataljonen nu skulle anmode de britiske styrker om at udarbejde i forbindelse af eventuelle britiske tilsyn på vegne af de danske styrker, skulle vedlægges månedsrapporten 42. Denne melding ville Forsvarskommandoen fra den 9. juni 2004 orientere Forsvarsministeriet om på hverdage 43. Bataljonen skulle fra den 9. juni 2004 rapportere tilbageholdelser og statusændringer, herunder frigivelser og overdragelser, som særlige hændelser 44. Dette omfattede også videreoverdragelser og frigivelser fra anden stats varetægt, selvom dette ikke fremgik udtrykkeligt. Forsvarskommandoen ville herefter melde herom som særlig hændelse på normal vis til Forsvarsministeriet. 45 Månedsrapporten (nævnt oven for under 10. maj) skulle fra 9. juni fremsendes via kommandovejen til Forsvarskommandoen. Efter behandling af statusrapporten sendte Forsvarskommandoen de nødvendige oplysninger til Forsvarsministeriet til efterretning. 38 Forsvarskommandoens skrivelse om skærpet opmærksomhed med tilbageholdte af 10. maj 2004 (FKO DL ). 39 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 24. maj 2004 (FKO DL ). Skrivelsen gengiver ikke de tiltag der iværksættes, men refererer til to skrivelser fra Forsvarskommandoen, herunder netop FKO DL Det kan derfor ikke dokumenteres hvornår bataljonen første gang har modtaget nøjagtig inforation om de ændrede rapporteringsforpligtelser. 40 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 24. maj 2004 til den danske bataljon med Forhold vedrørende tilbageholdte i Irak (FKO DL , HOK DL ) med henvisning til Forsvarskommandoens skrivelse af 10. maj 2004 til Hærens Operative Kommando (FKO DL ) samt Forsvarsministerens brev af 5. maj 2004 til Forsvarschefen vedr. tilsyn med tilbageholdte indeholdt i Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando (FKO DL ,-42). 41 Udover kravet om national rapportering til danske myndigheder, var der i koalitionens bestemmelsesgrundlag også krav om rapportering til koalitionen. I starten af missionen blev der stillet krav om ugentlige rapporteringer om antallet af tilbageholdte, som var frigivet igen samt detaljer på de tilbageholdelser, som havde medført overdragelse til tilbageholdelsesfaciliteter. Dette krav blev efterhånden til en månedlig rapportering for til sidst at overgå til et dokumentationskrav. 42 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 24. maj 2004 til den danske bataljon med Forhold vedrørende tilbageholdte i Irak (FKO DL , HOK DL ) med henvisning til Forsvarskommandoens skrivelse af 10. maj 2004 til Hærens Operative Kommando (FKO DL ) samt Forsvarsministerens brev af 5. maj 2004til Forsvarschefen vedr. tilsyn med tilbageholdte, DL nr??? 43 Forsvarskommandoens skrivelse til Forsvarsministeriet om tilsyn med tilbageholdte af 9. juni 2004n vmj bhtth (FKO DL , HOK DL ukendt). 44 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 9. juni 2004 til den danske bataljon vedrørende rapportering om tilbageholdelse (FKO DL , HOK DL ). 45 Forsvarskommandoens skrivelse til Forsvarsministeriet om tilsyn med tilbageholdte af 9. juni 2004 (FKO DL , HOK DL ukendt). Den konkrete vidererapportering er et Forsvarskommando-initiativ. Der er ikke fundet et tilsvarende rapporteringspålæg til Hærens Operative Kommando. Hærens Operative Kommando er dog tilsendt skrivelsen til efterretning, og ses jf. noten ovenfor at have pålagt bataljonen denne rapporteringsforpligtelse samme dag. 9

40 Ved samme lejlighed (9. juni 2004), oplyste Forsvarskommandoen, at man uopsætteligt ville oplyse Forsvarsministeriet, såfremt der konstateredes overgreb på tilbageholdte, uanset om vedkommende havde været i dansk varetægt eller ej, hvilket syntes at forudsættes oplyst Forsvarskommandoen som særlig hændelse. Den 9. juli 2004 ophørte den daglige statusmelding fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet. Ændringer i antallet af tilbageholdte irakere skulle nu alene rapporteres på hverdage 46. Såfremt tilbageholdtes status ændrede sig, skulle Hærens Operative Kommando rappportere herom til Forsvarskommandoeni form af en umiddelbar melding. Pr. 16. juli skulle bataljonen alene underrette Hærens Operative Kommando i form af en umiddelbar melding 48, bl.a. når bataljonens styrker havde foretaget tilbageholdelser, frigivelser eller overdragelser samt når britiske styrker foretog videreoverdragelser eller frigivelser 49 af tilbageholdte, der var overdraget af danske styrker. Med bortfaldet af tilsynspligten vedrørende overdragne i irakisk varetægt den 16. juli 2004 ophørte også forpligtelsen til at rapportere herom 50. Bataljonen skulle udsende en særlig hændelsesmelding, såfremt dansk personel måtte bevidne overgreb mod tilbageholdte personer, eller konstaterede overgreb på personer tilbageholdt ved de britiske styrker tilbageholdelsesfacilitet (uanset om disse personer var danskoverdragne eller ej) eller bevidnede andre overtrædelser af krigens folkeret i øvrigt 51. Bataljonen skulle også underrette Hærens Operative Kommando i form af en umiddelbar melding 52 53, såfremt den fik kendskab til væsentlige ændringer i den helbredsmæssige tilstand hos en person, tilbageholdt af danske styrker Perioden fra den 19. juli 2004 til bataljonens hjemtagelse i sommeren 2007 Denne periode er særligt kendetegnet ved udstedelsen af revideret bestemmelsesgrundlag som følge af magtoverdragelsen, en midlertidig tvivl om memorandummets fortsatte gyldighed samt overvejelser i forbindelse med genindførelsen af dødsstraffen i Irak Tilbageholdelse Den løbende fokus på forhold vedrørende tilbageholdte, der blev særligt aktuel i foråret 2004, ses også efter besættelsens ophør at blive fulgt op sideløbende med eller i kølvandet på hændelser som eksempelvis Hommel-sagen. Forsvarskommandoen udsendte 17. august 2004 de første specifikke retningslinjer for udspørgen og afhøring for missionen i Irak til Hærens Operative Kommando. 46 Forsvarskommandoens skrivelse af 9. juli 2004 til Hærens Operative Kommando med orientering om aftale mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet (FKO DL ) 47 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 16. juli 2004 til den danske bataljon med 1. rettede instruks om forhold vedr. tilbageholdte personer i Irak (HOK DL , indeholdt i FKO DL ). Kun de væsentligste ændringer er gengivet her og i det følgende. 48 Ligesom bl.a. indholdet af den daglige situationsmelding justeredes. 49 Formålet med rapporteringen af britiske videreoverdragelser og frigivelser kan generelt forekomme uklar, når der under alle omstændigheder skulle indhentes accept til videreoverdragelser fra de hjemlige myndigheder. Rapporteringen må derfor dreje sig om når videreoverdragelsen (eller frigivelsen) herefter faktisk var udført. 50 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 16. juli 2004 til den danske bataljon med 1. rettede instruks om forhold vedr. tilbageholdte personer i Irak (HOK DL , indeholdt i FKO DL ). 51 Krigens folkeret fandt dog rent teknisk ikke anvendelse på dette tidspunkt, da såvel krigen som besættelsen af Irak var ophørt. 52 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 16. juli 2004 til den danske bataljon med 1. rettede instruks om forhold vedr. tilbageholdte personer i Irak (HOK DL , indeholdt i FKO DL ). 53 Ligesom bl.a. indholdet af den daglige situationsmelding justeredes. 10

41 Retningslinjerne begrænsede dansk personels muligheder til alene at foretage udspørgen 54. I direktivet indgik også enkelte udtrykkelige regler om behandlingen af tilbageholdte. Det fremgik bl.a. at enhver civil person skulle behandles humant, at tilbageholdte skulle behandles retfærdigt og med respekt for deres personlige værdighed. Fysisk og psykisk forulempelse, korporlig afstraffelse, ydmygende eller nedværdigende behandling eller trusler herom blev nu udtrykkeligt fremhævet også i det nationale bestemmelsesgrundlag som værende forbudt. Tilbageholdte, der førtes til lejren med henblik på udspørgen, skulle tilses af en læge, for at sikre, at den pågældende var i en fysisk tilstand, der muliggjorde udspørgen. Der indgik endvidere regler for adgang til drikkevand og forplejning februar 2005 udsendte Hærens Operative Kommando mere detaljerede krav til registreringen af tilbageholdte ved bataljonen. Registreringen skulle herefter indeholde 56 : Navn, nr. og grad på det danske personel, der havde deltaget direkte i håndteringen af de tilbageholdte. Oplysninger om den tilbageholdtes identitet, om muligt med billeddokumentation. Sted og tid for tilbageholdelsen. Oplysning om grundlaget for tilbageholdelsen. Om der havde fundet beslaglæggelse af genstande sted m.v. Detaljerede oplysninger om evt. udspørgen og håndteringen af den tilbageholdte (herunder forplejning og lægeundersøgelse) Tilbageholdelse på sikkerhedsmæssigt grundlag: Bataljonen kunne fra den 19. juli 2004 undtagelsesvis tilbageholde personer, når det var strengt nødvendigt af sikkerhedshensyn Tilbageholdelse på grundlag af kriminalitet: Bataljonen kunne ikke længere foretage tilbageholdelser på dette grundlag 58, uagtet at koalitionens bestemmelsesgrundlag om end i begrænset omfang fortsat tillod sådanne tilbageholdelser Forsvarskommandoens fax af 17. august 2004 til Hærens Operative Kommando benævnt FKO DIR vedr. retningslinjer for udspørgen og afhøring ved DANCON/IRAK indeholdende et bilag med samme navn (FKO DL , HOK DL ). Det er ikke dokumenteret, hvornår denne fax er videresendt til bataljonen. Den 20. august 2004 følger FKO imidlertid op med en korrrigering eller præcisering af den nævnte fax (FKO DL ). Denne opfølgning, der indeholder en reference til den oprindelige fax, men ikke bilaget i sig selv, er videresendt samme dag til bataljonen ved (HOK DL /360) 55 Tilsvarende regler fremgik endvidere af koalitionens bestemmelsesgrundlag, som opstillede rettighederne for de personer, der var tilbageholdt på sikkerhedsmæssigt grundlag. (HQ MND (SE) SOI fra juni 2004) 56 Hærens Operative Kommandos skrivelse af 21. februar 2005 til den danske bataljon med instruks for hold 5 fra chefen for Hærens Operative Kommando (HOK DL ). 57 Se efterfølgende note. 58 Hærens Operative Kommandos videresendelse at et revideret Forsvarskommandodirektiv (FKO DL , HOK DL ). Der medsendtes ikke bilag (herunder heller ikke juridiske bilag, da disse endnu ikke var færdiggjort. Der foreligger således ikke dokumentation for, at bestemmelsesgrundlaget skulle være ændret allerede på dagen for magtoverdragelsen det bemærkes i den forbindelse, at i skrivelsen Juridisk direktiv Irak fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet af 28. juli 2004 fremsendes det af FC [forsvarschefen] godkendte juridiske direktiv, med efterretning til Hærens Operative Kommando. Der er dog ikke fundet dokumentation, for at dette skulle være udsendt til Hærens Operative Kommando som egentlig adressat (og dermed til bataljonen) til implementering. Det er derfor uklart, om den nævnte skrivelse (FKO DL ) alene var udsendt til høring ved ministeriet. Den 17. august 2004 udsendte Forsvarskommandoen en skrivelse til Hærens Operative Kommando, hvoraf det fejlagtigt fremgik at der fortsat skulle indhentes forholdsordre ved Forsvarskommandoen, såfremt at personer, der var tilbageholdt på kriminelt grundlag, ønskes overdraget til irakiske eller britiske myndigheder (Forsvarskommandoens fax af 17. august 2004 til Hærens Operative Kommando med FKO DIR vedr. retningslinjer for udspørgen og afhøring ved DANCON/IRAK indeholdende et bilag med samme navn (FKO DL , HOK DL ). Det er ikke dokumenteret hvornår denne fax er videresendt til bataljonen). Dette korrigeredes den 20. august 2004 i en skrivelse fra Forsvarskommandoen,med en korrektion eller præcisering af den forudgående fax, således at den danske bataljon alene måtte tilbageholde personer under udførelse af eller ved mistanke om kriminelle handlinger, når disse også vurderedes at udgøre en sikkerhedsrisiko mod koalitionsstyrkerne (se FKO DL ). Denne opfølgning, der indeholder en reference til den oprindelige fax, men ikke bilaget i sig selv, er videresendt samme dag til bataljonen ved (HOK DL )). 11

42 Overdragelse Overdragelse til de britiske styrker: Kunne fortsat gennemføres 60. Fra dansk side blev der i perioden august 2004 nedlagt midlertidigt forbud for danske styrker mod at overdrage tilbageholdte personer til de britiske styrker 61. Forbuddet gjaldt indtil spørgsmålet om memorandummets fortsatte gyldighed blev nærmere afklaret, hvorefter forbuddet blev ophævet den 17. august Overdragelse til de irakiske myndigheder: Med ændringen af tilbageholdelseskriterierne den 19. juli 2004, fulgte også at overdragelser herefter alene kunne finde sted til de britiske styrker Britiske videreoverdragelser eller frigivelser af danskoverdragne tilbageholdte Britiske anmodninger om tilladelse til at videreoverdrage tilbageholdte: Som beskrevet i Dette betød at selvom de danske styrker alene kunne tilbageholde personer på sikkerhedsmæssig grundlag, så kunne briterne godt overdrage de tilbageholdte til de irakiske myndigheder. Dette kunne dog kun ske såfremt de også havde gjort sig skyldige i strafbare handlinger og såfremt der blev givet dansk accept til videreoverdragelsen. De mere detaljerede krav til registrering af tilbageholdte, som Hærens Operative Kommando udsendte til bataljonen den 21. februar 2005, indebar også, at alle beslutninger om videreoverdragelse og frigivelse samt dokumentation for beslutningsgrundlaget blev registreret Af koalitionens bestemmelsesgrundlag fremgik dog fortsat en beføjelse til at tilbageholde på et kriminelt grundlag. Eventuelle tilbageholdte skulle hurtigst muligt, og inden 8 timer, overdrages til irakiske myndigheder. Bataljonen var dog fortsat begrænset af det nationale bestemmelsesgrundlag. Se hertil HQ MND (SE) SOI fra 22. juni 2004 og efterfølgende SOI er. 60 Hvilket også fremgår af senere udsendte skrivelser, se hertil f.eks. Hærens Operative Kommandos skrivelse 13. oktober 2004 til den danske bataljon med Fremsendelse af direktiv vedr. juridiske aspekter (FKO DL , HOK DL ) der videresender Forsvarskommandoens skrivelse af 1. september 2004 til Hærens Operative Kommando Juridisk direktiv for DANCON IRAK (FKO DL , HOK DL ). 61 Forbuddet var midlertidigt og skyldtes tvivl om hvorvidt de britiske styrker fortsat følte sig bundet af memorandummet. Tvivlen opstod bl.a. som følge af en britisk skrivelse om tilgangen til overdragelse efter magtoverdragelsen indeholdt i Forsvarskommandoens skrivelse af 5. august 2004til Hærens Operative Kommando (FKO DL , HOK DL ). Forsvarskommandoens skrivelse suspenderer i første omgang adgangen til at foretage tilbageholdelser, hvilket senere samme aften ændres til at gælde kun at overdragelser ved Forsvarskommandoens skrivelse til Hærens Operative Kommando (FKO DL , HOK DL ). Der er ikke dokumentation for at suspenderingen af tilbageholdelser bliver tilsendt den danske bataljon, men ændringen samme aften bliver tilsendt den danske bataljon ved HOK DL , hvori der også henvises til telefonsamtale af samme dag. Forbuddet gjaldt indtil spørgsmålet om memorandummets fortsatte gyldighed for forholdet mellem de danske og de britiske styrker var afklaret. Den danske bataljon modtog den 17. august besked om ophævelsen af det midlertidige forbud (HOK DL ), der henviser til en telefonsamtale samme dag). Forsvarskommandoen havde samme dag fremsendt fax til Hærens Operative Kommando FKO DIR vedr. retningslinjer for udspørgen og afhøring ved DANCON/IRAK (FKO DL samt HOK DL ), hvori det fremgår at det midlertidige forbud ophæves. 62 Se dog det under tilbageholdelse angivne ovenfor. Koalitionsstyrkens bestemmelsesgrundlag berørte dog først emnet i februar 2005, hvor det fremgår af SOI at indførelsen af dødsstraf i Irak medfører, at der skal udvises ekstra opmærksomhed over for tilbageholdte, som mistænkes for kriminalitet, som kan medføre dødsstraf. [HQ MND (SE) SOI fra februar 2005]. 63 Koalitionsstyrkens bestemmelsesgrundlag berørte dog først emnet i februar 2005, hvor det fremgår af SOI at indførelsen af dødsstraf i Irak medfører, at der skal udvises ekstra opmærksomhed over for tilbageholdte, som mistænkes for kriminalitet, som kan medføre dødsstraf. [HQ MND (SE) SOI fra februar Hærens Operative Kommandos skrivelse af 21. februar 2005 til den danske bataljon med instruks for hold 5 fra chefen for Hærens Operative Kommando (HOK DL ). 12

43 Britiske anmodninger om tilladelse til at frigive danskoverdragne: Som beskrevet i Tilsyn Tilsyn med personer overdraget til britisk varetægt: Som beskrevet i Fra den 13. oktober skulle den danske bataljon føre fortegnelse over en række data om den tilsete og om tilbageholdelsesstedet Tilsyn med personer overdraget til irakisk varetægt: Som beskrevet under Bataljonen havde således ikke tilsynspligt med tilbageholdte overdraget til irakiske myndigheder Rapportering Som beskrevet ovenfor under Afslutning Det danske bestemmelsesgrundlag forblev i store træk uændret i den efterfølgende periode på knap to år indtil bataljonens hjemtagelse. Det danske styrkebidrag til den multinationale styrke i det sydøstlige Irak bestod herefter af et helikopterdetachement, der ikke havde direkte kontakt med den civile befolkning. Selvom der i bestemmelsesgrundlaget var en adgang til at foretage sikkerhedsmæssige tilbageholdelser, var det ikke længere muligt at overdrage tilbageholdte personer. Helikopterdetachementet var ikke pålagt tilsynsforpligtelser. Spørgsmålet om godkendelse af britiske videreoverdragelser og frigivelser ikke var behandlet i det bestemmelsesgrundlag der gjaldt for helikopterdetachementet Hærens Operative Kommandos videresendelse af Forsvarskommandoens direktiv med Hærens Operative Kommandos bemærkninger - eftersendelse af bilag 2 til instruksen fra chefen for Hærens Operative Kommando, heri dog benævnt som FKO DIR vedr. juridiske aspekter (FKO DL og HOK DL der er en videresendelse af FKO DL ) 66 I Hærens Operative Kommandos skrivelse af 13. oktober 2004 til den danske bataljon med direktiv vedr. juridiske aspekter (FKO DL , HOK DL ) indføjedes en række nye tillæg omhandlende tilbageholdte, herunder vedrørende tilsyn med overdragne. Disse tillæg udgjorde reelt ingen væsentlige ændringer af det allerede gældende, da tillæggenes indhold gengav hovedsageligt tidligere fremsendte instrukser og allerede anvendte procedurer. Det fremgik bl.a., at tilsyn normalt blev gennemført med deltagelse af ledende læge, militærpoliti og militærjurist, dog uden at dette var et egentligt pålæg herom. Procedurerne i de tidligere fremsendte instrukser fremgik desuden allerede af det danske styrkebidrags egne retningslinjer, i bataljonens SOP fra juni 2004 (kap. 8 i DABG/IRAQ SOP/OPS fra juni 2004). 67 Forsvarskommandoens skrivelse af 21. juni 2007 til Hærens Operative Kommando og Flyvevåbnets Tekniske Kommando med reviderede direktiv for dansk styrkeindsættelse i Irak (FKO DL , HOK DL , FTK DL ). 13

44 Kapitel 4 Kapitlets formål Dette kapitel har til formål at fastslå, i hvilket omfang danske enheder har tilbageholdt og overdraget personer, samt hvorledes der er udført tilsyn med disse. Håndtering af hændelserne og rapportering herom holdes op mod de direktiver, der var gældende i den pågældende i periode. Afslutningsvis er undersøgelsens opgørelser vedrørende tilbageholdte sammenlignet med de tal for dansk tilbageholdte personer, som forsvaret tidligere har oplyst som led i besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, 1. Tidligere opgørelser Som grundlag for besvarelse af politiske spørgsmål har forsvaret tidligere foretaget flere opgørelser af antallet af danske tilbageholdte og overdragne personer. Disse opgørelserne var baseret på et begrænset antal kilder. Henset til den erkendte usikkerhed vedrørende informationer i de anvendte kilder blev særlige kriterier lagt til grund for disse tidligere opgørelser. I forbindelse med den aktuelle undersøgelses indledningsvise gennemgang af daglige situationsmeldinger blev der konstateret tvivl om, hvorvidt alle tilfælde af tilbageholdelser, der blev foretaget af den danske bataljon i Irak, var afspejlet i tidligere udarbejdede opgørelser. 2. Klarlæggelse af tilbageholdelser, overdragelser og tilsyn Med henblik på at opnå en afklaring af omfanget af tilbageholdelser er der foretaget en gennemgang af (indsæt) tilbageholdelsessituationer, som har kunnet identificeres i rådigt kildemateriale. Disse enkelthændelser er enten håndteret af den danske bataljons enheder eller af andre nationers enheder i den danske bataljons ansvarsområde. 3. Klarlæggelse af enkelthændelser Klarlæggelse af enkelthændelser er sket under gennemgang af følgende materiale: Bataljonens daglige situationsmeldinger. Meldingerne var det standardiserede rapporteringsformat for bataljonens orientering af Hærens Operative Kommando om blandt andet operative forhold og væsentlige enkelthændelser mv. Samtlige udfærdigede rapporter ca. sider er gennemgået. Bataljonens meldinger om særlige hændelser. Denne form for meldinger blev anvendt til typisk umiddelbare meldinger om væsentlige hændelser af typisk operativ karakter til Hærens Operative Kommando. De i alt 419 meldinger er gennemgået. TOC-Logs (Tactical Operation Centre log). Journaler der blev ført af bataljonens kommandostation med henblik på at fastholde alle meldinger på de primære radionet og de supplerende instruktioner fra kommando- og vagthavende personer. Samtlige TOC Logs ca. sider er gennemgået. Hærens Militærpolitis arkiver vedrørende Irak. Arkivet indeholder alle sagsspecifikke rapporter, døgnrapporter og notitser, som er udfærdiget af 1

45 militærpolitiet ved den danske bataljon i Irak. Gennemgang har omfattet i alt ca. sider, som kunne have haft en mulig relation til tilbageholdelsessituationer mv. Informationer afgivet til den oprettede Hotline. Medieomtale, i perioden 23. oktober vedrørende konkrete operationer. De rådige oplysninger er sammenlignet med henblik på at identificere enkelthændelser og fastslå forløbet i forbindelse med den enkelte hændelse. Ien række tilfælde været tilvejebragt yderligere informationer til belysning af centrale forhold i forbindelse med hændelser eksempelvis med henblik på at klarlægge rollefordelingen mellem de forskellige nationers styrkebidrag i specifikke operationer. Dette supplerende materiale omfatter: Operationsbefalinger. Udarbejdede planer for udførelse af generelle opgaver eller en forestående specifik opgave. Signalordrer. Oversigt over anvendte kaldetal og organisering mv. på de anvendte radionet for deltagende enheder i en given aktivitet. After Action Reviews /Post Operations Reports. Opfølgende rapport, som gengiver og evaluerer forløbet af en given operation. Orienteringsskrivelser vedrørende omstændigheder i forbindelse med særlige operationer. Bataljonens månedlige militærjuridiske rapporteringer samt enkeltskrivelser vedrørende juridiske aspekter. Der er konstateret et meget varierende rådigt kildegrundlag vedrørende de enkelte hændelser. I en række tilfælde beskriver kilderne hændelserne på en meget kortfattet, mindre informativ, hvilket har vanskeliggjort tolkning af informationerne. Det betyder, at det i en række tilfælde ikke har været muligt at opnå en udtømmende belysning af, hvorledes tilbageholdelsen blev gennemført, hvilken enhed der foretog selve tilbageholdelsen og hvorvidt den tilbageholdte blev medtaget samt eventuelt overdraget til anden nation mv. Der er, så nøjagtigt som muligt, foretaget en kategorisering vedrørende de enkelte hændelser og deres forløb, involverede enheder og ansvar for delaktiviteter mv. Årsager til manglende mulighed for belysning af enkelthændelser Gennemgangen af TOC-Logs tegner et klart billede af, at danske enheder generelt rapporterede hyppigt og detaljeret om opgaveløsningen til bataljonens ledelse. Kun i et begrænset antal tilfælde var de afgivne meldinger begrænsede og mindre oplysende. Blandt årsagerne hertil kan være, at hændelsen er blevet håndteret og afsluttet, uden at dette gav anledning til særlige bemærkninger. Det kunne eksempelvis 2

46 være tilfældet i situationer, hvor danske enheder ikke havde de involverede personer under direkte fysisk kontrol eller hvor den tilbageholdte efter kort tid frit kunne fortsætte. (Indsætte eksempel: Joint Patrol - beskrevet ved dårlig formulering af rollefordeling. Tvivl gør at vi kategoriserer som DA, tvivl / uafklaret ). Det bemærkes, at en række meldinger er afgivet, mens de pågældende enheder var indsat i komplekse situationer, der involverede direkte sikkerhedstrusler eller endog kamp. 4. Fraværet af en fælles og klar definition før ultimo 2007 De udsendte enheder modtog, som det er beskrevet i kapitel 2 (afsnit 2.4.), direktiver vedrørende håndtering af tilbageholdte, muligheder for overdragelse til samarbejdspartnere og afledte tilsyn med overdragne personer. Direktiverne blev tilpasset udviklingen i enhedens opgave, rolle og beføjelser. Forsvarskommandoen udgav den 11. november 2007 en definition af begrebet tilbageholdte. Definitionen, der var gældende fra 1. december 2011, har været indarbejdet i de direktiver for styrkeindsættelse i internationale operationer, der efterfølgende blev udsendt. Udgivelsestidspunktet betød, at definitionen fik ikke betydning i forhold til Irak-bidraget. Fraværet af en egentlig definition vedrørende tilbageholdte fik i foråret 2005 den danske bataljon til at fastlægge følgende definition: For the purpose of DA BG forces handling of detainees a detainee is anyone who is deprived however temporary of his or her freedom against that person s will 1 Den manglende definition har medført, at der fra missionens begyndelse har været anvendt varierende betegnelser for personer, der blev holdt tilbage i forbindelse med myndighedsudøvelse. Af det anvendte kildemateriale fremgår følgende eksempelvise betegnelser: anholdte, arresterede, tilbageholdte, fanger og detainees. Trods en meget varierende terminologi og informationer til belysning af de enkelte hændelser, har beskrivelser i kilderne generelt gjort det muligt at kategorisere omstændigheder og forløb vedrørende de enkelte hændelser. 5. Bagudrettet anvendelse af forsvarets definition for tilbageholdte Med henblik på at opnå en transparent og tilgængelig fremstilling af antallet af tilbageholdte personer, er der foretaget rubricering af hændelser og forløb efter ens kriterier for den samlede periode. 1 Den danske bataljons Standing Operation Procedures, April

47 Forsvarets definition for tilbageholdte er lagt til grund for opgørelse af håndterede personer. Ved vurdering af omstændighederne i forbindelse med den enkelte personhåndtering er der skelnet mellem såkaldte anviste og tilbageholdte. Definitionen for tilbageholdelse og anvisning Tilbageholdelse er enhver situation, hvor danske soldater eller enheder foretager frihedsberøvelse, og herved udøver faktisk og fysisk kontrol over en person, gruppe af personer eller enheders bevægelsesfrihed, uanset at dette kun er midlertidigt. Anvisninger og instrukser om at afvente i et nærmere bestemt område under ransagninger, visiteringer, undersøgelser og lignende, anses ikke for tilbageholdelse. Sådanne anvisninger kan kun afgives, når opgaveløsningen tilsiger dette, og skal altid være så kort tid som muligt og ikke over fire timers varighed. Danske soldater eller enheder må ikke anvende anvisninger eller instrukser, hvis hensigten hermed er at bringe vedkommende i varetægt ved andre landes myndigheder. I sådanne tilfælde skal tilbageholdelse foretages og pågældende missions gældende bestemmelser og procedurer for overdragelse iagttages. Det er lagt til grund, at en tilbageholdelse er udført ved et tvangsmæssigt ophold eller medtagelse af personen - typisk effektueret ved anvendelse eller implicit trussel om anvendelse af magt med henblik på at sikre fysisk kontrol med personen. Anvisning er anvendt i situationer, hvor personer frivilligt har efterkommet enhedens anmodninger om at forblive på stedet eller et pålæg om ikke at bevæge sig ind i et givent område. Der er lagt til grund, at personen havde en reel mulighed for at vælge at forlade stedet dog med undtagelse af et eventuelt afspærret område. Rubricering som anvist var typisk relevant for eksempelvis kvinder og børn, som blev pålagt at blive uden for et hus der blev ransaget. I situationer, hvor en anvisning bevidst blev foretaget med det formål at opholde en person, indtil en anden enhed havde mulighed for at foretage en tilbageholdelse, er håndteringen kategoriseret som en tilbageholdelse. I situationer, hvor de konkrete informationer om forløb var begrænsede, blev vurderingen foretaget under skelen til den almindeligvis praktiserede udførelse af personhåndteringen i en sådan situation. 6. Sondring og rubricering Den danske bataljons opgaveløsning foregik almindeligvis i et tæt samarbejde med enheder fra andre nationer. Det har betydet, at kilderne beskriver forskelligartede tilbageholdelsessituationer, hvor både rollefordeling og fremgangsmåder varierede. I forbindelse med gennemgangen er følgende i muligt omfang fastslået: Hvorvidt der blev foretaget en tilbageholdelse eller en anvisning, og hvilken nation der foretog denne. 4

48 Hvorvidt personen blev overdraget til en anden nations varetægt på stedet for tilbageholdelse, og hvorvidt personen eventuelt blev medtaget fra stedet. Den ansvarlige nation er søgt identificeret. Oplysninger om efterfølgende håndtering i form af overdragelser, gennemførte tilsyn og hvorvidt personen blev løsladt eller anden information om dennes skæbne. I tilfælde er omstændigheder vedrørende forløb og ansvarsfordeling i forbindelse med tilbageholdelser behandlet under inddragelse af britiske militære myndigheder. Nærmere principper for vurdering og kategorisering af omstændigheder ved tilbageholdelse mv. fremgår af bilag. Heraf fremgår endvidere eksempler på hvorledes der i konkrete hændelser er foretaget sondring på baggrund af oplysninger i en række forskellige kilder. 7. Antallet af anviste, tilbageholdte og overdragne personer. (ALLE TAL FORELØBIGE) Der er foretaget en gennemgang af i alt 1156 hændelser, der har resulteret i anvisning eller tilbageholdelse af personer. På baggrund af gennemgang af de enkelte hændelser, under anvendelse af ovennævnte principper, er der opgjort følgende billede vedrørende omfang af og ansvar for tilbageholdelse samt den videre håndtering af tilbageholdte. 8. Anviste Der er i den samlede periode anvist i alt 198 personer.108 af disse anvisningerne fandt sted før magtoverdragelsen, mens 90 blev foretaget herefter. Danske enheder anviste i den samlede periode 150 personer. 102 blev anvist før magtoverdragelsen og 48 herefter. Blandt de anviste var 9 børn ifølge med forældre/pårørende og 13 kvinder Tilbageholdte og den videre håndtering af disse Antal tilbageholdte På baggrund af det rådige kildemateriale er der identificeret i alt 958 tilfælde af tilbageholdelse, som er foretaget at forskellige nationers enheder i eller i tilknytning til den danske bataljons ansvarsområde i Irak. I 915 tilfælde har det været muligt at udpege enheden, der udførte tilbageholdelsen, og dermed henføre tilbageholdelsen til en konkret nations ansvar. 5

49 Danske enheder ses at have forestået tilbageholdelsen af 480 personer, hvoraf var børn eller mindreårige af tilbageholdelserne fandt sted før magtoverdragelsen og 47 skete efter. Tilbageholdelse af de to børn skete med henblik på at sikre, at de kunne følge deres forældre og eksempelvis ikke blev efterladt uden opsyn. Der er derudover identificeret 43 tilfælde af tilbageholdelse, hvor det ikke har været muligt at fastslå, hvilken nations enheder, som udførte tilbageholdelsen. I 37 af disse tilfælde peger informationer på, at det ikke kan udelukkes, at danske enheder kan have udført tilbageholdelsen. Den samtidige tilstedeværelse af danske og andre nationers enheder, og en manglende klar og dækkende beskrivelse af rollefordeling mellem de ofte samarbejdende enheder og af det nærmere forløb, har imidlertid betydet, at det ikke har været muligt at fastslå den ansvarlige enhed for selve tilbageholdelsen. I alt 5 personer er flygtet i forbindelse med selve tilbageholdelsen eller umiddelbart i forlængelse heraf. Kun i et tilfælde havde enheden fået kendskab til pågældendes identitet. (ref. til lbnr. på listen indarbejdes evt. i note) Den altovervejende del af tilbageholdte var irakiske statsborgere Overdragelse af tilbageholdte til anden part på tilbageholdelsesstedet Danske enheder overdrog i alt ((22)) tilbageholdte til enheder fra en anden nation på tilbageholdelsesstedet. ((14 )) af disse overdragelser fandt sted før magtoverdragelsen, mens ((8)) skete efter magtoverdragelsen. I tilfælde kan det ikke fastslås, hvorvidt den danske tilbageholdende enhed på stedet overdrog den tilbageholdte til anden part eller undlod dette. Tal for sidstnævnte uafklarede tilfælde er i skemaet angivet i parentes. Overdraget til Før magtoverdragelsen Efter magtoverdragelsen Britiske militære enheder xx (yy) Irakiske hærenheder Irakiske politienheder 8.4. Overtagelse af tilbageholdte fra anden part på tilbageholdelsesstedet Danske enheder overtog i alt ((1)) tilbageholdte på tilbageholdelsesstedet fra enheder fra en anden nation, der havde forestået selve tilbageholdelsen. I andre 0 tilfælde er det uafklaret, hvorvidt danske enheder overtog tilbageholdte på tilbageholdelsesstedet. (omformuleres hvis 0 fastholdes) Tilfælde af dansk overtagelse af tilbageholdte på eller i tilknytning til tilbageholdelsesstedet er fordelt som anført i skema. Uafklarede tilfælde er anført i parentes: 2 Et barn (lbnr. ) blev medtaget af sociale årsager i forbindelse med faderens (lbnr. ) og bedstefaderens (lbnr. ) tilbageholdelse. Tre andre mindreårige blev løsladt, så snart deres alder blev kendt (lbnr., og ). 6

50 Overtaget fra Før magtoverdragelsen Efter magtoverdragelsen Britiske enheder Litauiske enheder Irakiske hærenheder Irakiske politienheder Medtagelse af tilbageholdte Danske enheder medtog i alt 372 tilbageholdte personer fra stedet for tilbageholdelse. Heraf blev 364 tilbageholdt af danske enheder mens 8 blev medtaget af en dansk enhed, som havde overtaget personen fra den tilbageholdende enhede fra en anden nation. I yderligere (antal differentiering nødvendig) tilfælde har de rådige oplysninger ikke givet et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt det var en dansk eller en tilstedeværende enhed fra en anden nation, der medtog den tilbageholdte fra tilbageholdelsesstedet. Tilfælde af dansk medtagelse af tilbageholdte er fordelt som anført i skema. Uafklarede tilfælde er anført i parentes. Medtaget af danske Før magtoverdragelsen Efter magtoverdragelsen enheder - tilbageholdelse udført af flg. part Danske enheder (tal) (tal) Britiske enheder (tal) (tal) Litauiske enheder (tal) (tal) Irakiske hærenheder (tal) (tal) Irakiske politienheder (tal) (tal) 8.6. Tilbageholdte indbragt til danske lejre Væsentlige dele af de formelle registreringer af indbragte tilbageholdte i de danske lejre er konstateret gået tabt. I perioden - blev der anvendt den såkaldte MP-database (benævnt Fangedatabase ). Af i alt rapporter, som militærpolitiet udfærdigede vedrørende tilbageholdte, eksisterer i dag kun. Årsagen er (indhentes ved Carsten Sørensen, MP). Tilbageholdte, der blev indbragt til de danske lejre blev ikke i alle tilfælde registreret i databasen. ( Disse omstændigheder betyder, at det ikke er muligt fuldstændigt at genskabe, hverken hvilke personer, der blev indbragt til lejrene, eller fastslå det præcise omfang heraf Overdragelse til irakiske myndigheder under britisk autoritet efter behørig orientering I perioden frem til magtoverdragelsen havde (funktionsbetegnelse for UK regional chef under Brenner?) den overordnede autoritet i det britiskkontrollerede område. Frem til (PF: tidspunkt) forudsatte overdragelse af dansktilbageholdte personer til irakisk politi, at den britiske brigade som var foresat myndighed for den danske bataljon godkendte 7

51 overdragelsen. Kravet var frem til (PF: tidspunkt) en fysisk fremvisning af personen for en udpeget britisk repræsentant. Denne procedure ses i kildeoplysningerne fulgt i tilfælde. Fra (tidspunkt) forudsatte den britiske brigade, at den danske bataljon fremsendte meldingen (benævnelse) i forbindelse med, at overdragelsen til irakisk politi fandt sted. Af kildegrundlaget fremgår, at bataljonen i tilfælde i mail hjemsendte kopi af overdragelsesskrivelsen til Hærens Operative Kommando. Disse orienteringer gav den britiske brigade grundlaget for at varetage det principielle overordnede ansvar for de tilbageholdte. Imidlertid havde nationen, hvis enhed forestod selve tilbageholdelsen, i henhold til menneskerettighedspraksis et fortsat ansvar for at følge den overdragne person og.(pf forklare tilsynsforpligtelsen præcist - herunder det dobbelte ansvar for DA og UK og udmøntning i krav til tilsyn) 8.8. Overdragelse til irakiske myndigheder uden formel procedure Af de personer, som danske enheder medtog i forlængelse af tilbageholdelse, blev overdraget til irakiske myndigheder, uden at det kan fastslås, at de forinden havde været indbragt til danske bataljons lejr. Derudover blev personer, som var tilbageholdt af anden nation, men overtaget af danske enheder afleveret af disse på en lignende måde. Denne type af overleveringer blev ofte foretaget af patruljerende danske enheder, der foretog uforudsete tilbageholdelser ved eksempelvis møde med irakere, der var i færd med lovovertrædelser eller som viste tegn på kriminel aktivitet. Fremgangsmåden betød, at der ikke blev udfærdiget formelle overdragelsespapirer eller blev indgået reelle og forpligtende aftaler mellem afgivende og modtagende enhed vedrørende det videre forløb. Da den modtagende irakiske enhed ikke blev forpligtet til at orientere om frisættelse eller videregivelse til anden instans, havde bataljonen ikke mulighed for systematisk og dækkende at følge de overdragne personers skæbne mv. (PF bekræfte DIR-krav). Der er i en lang række tilfælde konstateret en fremgangsmåde ved sådanne tilbageholdelser, og ved efterfølgende overdragelse til den lokale politistations varetægt, som vidner om udpræget pragmatisk tilgang til håndtering af tilbageholdte. Den klarlagte korrespondance i mellem pågældende enheder og bataljonens kommandostation tegner et billede af, at beslutningen om indbringelse til den danske bataljon eller overdragelse til politiet kunne træffes af den enkelte patruljefører. Denne type af direkte overdragelser, der med få undtagelser skete uformelt og uden at den overdragnes identitet var fastslået, fandt primært sted i perioden -. (PF: Fastslå om der af de udstedte instrukser mv. fremgår en tilladelse til at udføre sådanne overdragelser uden processering? Der er ikke i kildematerialet fundet dækkende opgørelser eller anden form for registrering, der kan vise, hvorvidt bataljonen havde et samlet og dækkende billede af danske 8

52 tilbageholdelser og herunder mulighed for at skelne mellem tilfælde af og numerisk opgøre antallet af overdragelser, der blev foretaget ved de to væsensforskellige fremgangsmåder. Det tilsyneladende fravær at en sådan samlet opgørelse fra missionens start har afgørende påvirket bataljonens mulighed for at kunne rapportere fyldestgørende og følge de tilbageholdte. I et begrænset antal tilfælde fremgår der af TOC-Log informationer om lokale myndigheders frigivelse af dansk indbragte tilbageholdte irakere. Der er typisk tale om informationer, som er indhentet af patruljerende danske enheder ved opfølgende besøg ved den pågældende politistation. Det fremgår af kildematerialet at det lokale politi som følge af pres fra stammeledere, overtalt ved bestikkelse eller som udslag af etnisk favorisering i et vist omfang løslod den tilbageholdte umiddelbart eller kort efter, at danske enheder havde indbragt personen. På baggrund af det rådige kildemateriale er det imidlertid generelt ikke muligt at henføre sådanne konkrete tilfælde af overdragelser til sådanne årsager og forløb. Det er derfor ikke muligt at fastslå, i hvilket omfang sådanne umiddelbare løsladelser fandt skete Videreoverdragelser Der foreligger konkrete oplysninger om, at af de personer, som danske enheder overdrog til irakisk eller britiske enheder, efterfølgende blev videreoverdraget til en anden nation. af disse videreoverdragelser fandt sted før magtoverdragelsen og tilfælde fandt sted efter. I tilfælde har videreoverdragelse været relateret til tilbageholdelser, der er udmøntet ved en indbringelse til den danske bataljons lejr og en efterfølgende registrering og håndtering udført af dansk militærpoliti. Som tidligere anført var der et udpræget fravær af oplysninger, om forløbet efter danske enheders indbringelse ved lokale irakiske politimyndigheder i direkte forlængelse af udført tilbageholdelse. Det kan derfor ikke fastslås, om lokale myndigheder efterfølgende eventuelt har vurderet at, de af danske styrker indbragte tilbageholdte, skulle udleveres til andre nationers enheder Løsladelse Der foreligger kun i få tilfælde oplysninger, der bekræfter løsladelsen af personer, der uformelt var overdraget til lokale irakiske politimyndigheder efter danske tilbageholdelse. Løsladelse af dansk indsatte i koalitionens detentionsfaciliteter i Camp Bucca og den efterfølgende anvendte midlertidige detentionsfacilitet på Shaiba Log Base skete ved tilbagelevering af den indsatte til repræsentanter for den danske bataljon. Den tilbageholdte blev almindeligvis afhentet og efterfølgende løsladt af repræsentanter fra den danske bataljon. Forud herfor blev der foretaget en grundlæggende lægeundersøgelse, udspørgen og udfyldelse af papirer, der fastslog vedkommendes tilstand.. (a: PF fastslå krav hertil jf. DIR, b: tjek kap. 3 og hjemsendt redegørelse for frisættelse af sheiksøn). På baggrund af kildeoplysningerne kan det ikke fastslås, hvorvidt denne fremgangsmåde er anvendt i alle tilfælde. 9

53 8.11. Krav i forbindelse med britisk videreoverdragelse af dansk tilbageholdte I henhold til det britisk-danske Memorandum of Understanding skulle britiske myndigheder indhente dansk godkendelse forud for videreoverdragelse af dansktilbageholdte til en anden nation. Der er imidlertid ikke i kildematerialer fundet dokumentation for, at britiske myndigheder rettede sådanne forespørgsler til den danske bataljon.. Kravet blev skriftligt understreget af Forsvarskommandoen overfor det britiske Permanent Joint Headquarters den 5. august (PF: forløb og afslutning på udvikling af ny MOU + mellemfaldende krav til orientering oplyser CRM indskriver her) Der fremgår af korrespondance mellem flere danske myndigheder en klar bevidsthed om dette krav. (Baggrund: CH OP AC3 maildialog på baggrund af PIO KN K. Vibe Micheelsens hjemsendte beskrivelse om rollefordeling mellem danske og UK enheder.) Der er imidlertid ikke fundet dokumentation for, at fraværet af sådanne forespørgsler gav anledning til, at kravet blevet indskærpet over for britiske myndigheder. Der er ikke fundet dokumentation for, at fraværet af britiske forespørgsler har givet anledning til reaktioner fra hverken den danske bataljons, Hærens operative Kommandos, eller Forsvarskommandoens side. (Udestår: afklaring af om britiske videreoverdragelser i praksis fandt sted) Skæbne Der foreligger en meget varierende grad af oplysninger om, hvad der er sket med den enkelte tilbageholdte under eller ved afslutning af tilbageholdelsen. Dokumenterbare og valide informationer om skæbne er typisk fraværende for personer, der blev uformelt (direkte) overdraget fra danske enheder til lokale irakiske politimyndigheder. Derimod burde der principielt i kildegrundlaget foreligge konkrete oplysninger herom for tilbageholdte, der var formelt overdraget til britisk varetægt og eventuelt videreoverdraget. (PF: var de blot indsat = stadig vores?). Det burde endvidere i kildegrundlaget kunne findes sådanne oplysninger vedrørende skæbne for personer, der var formelt overdraget til irakiske myndigheder, og hvis tilbageholdelse ophørte inden magtoverdragelsen. Skæbne for formelt overdragne Der kan på baggrund af kildegrundlaget fastslås følgende kendskab til skæbne for personer, som var tilbageholdt eller overtaget af danske styrker og derefter overdraget til britisk hhv. irakisk varetægt. (OBS: Ved opgørelse: husk skæring skal være frisat v. magtoverdragelse. Årsag: ophørt tilsynspligt = intet behov for skæbnekendskab) Skæbne for formelt Før magtoverdragelsen Efter magtoverdragelsen 3 Forsvarskommandoens telefax, MND SE Iraq UK Confirmation of procedures on transfer of detainees, FKO DL af 5. august

54 overdragne personer UK Irakiske myn. UK Irakiske myn. Løsladt Død Dømt Overdraget til anklagemyndighed Uafklaret I tilfælde er der ikke fundet informationer om skæbnen for tilbageholdte, som efter formel dansk registrering blev overdraget til britisk varetægt i Camp Bucca eller den efterfølgende divisionens midlertidige tilbageholdelsesfacilitet på Shaiba Log Base. De fundne dokumenter, der er udarbejdet af dansk og britiske militærpoliti, i forbindelse med registrering og overdragelse af tilbageholdte, vidner om en udpræget metodisk og grundig håndtering af tilbageholdte, der var indbragt som formelt tilbageholdte. Det må det antages, at fraværet af konkrete oplysninger om frisættelse eller andre oplysninger om skæbne for et antal tilbageholdte i kildematerialet skyldes uhensigtsmæssig journalisering eller manglende arkivering af disse informationer. Skæbne for uformelt overdragne I (tal?) tilfælde er der ikke fundet oplysninger, der gør det muligt at fastslå skæbne for de personer, som danske enheder uformelt overdrog til lokalt irakisk politi. Det skal imidlertid understreges, at der ikke er fundet informationer om drab, overgreb eller lignende på personer, som blev udleveret til irakiske sikkerhedsstyrker, efter de var blevet tilbageholdt af danske enheder. Skæbne for tilbageholdte, der ikke ses at være overdraget til anden nation Der mangler, som tidligere beskrevet dækkende oplysninger om indsatte, der blev indbragt i danske lejre. I kombination med tvivl vedrørende omfanget af medtagne personer fra stedet for tilbageholdelse, medfører det, at der ikke på baggrund af kildegrundlaget kan ske en afklaring af skæbnen for denne gruppes af tilbageholdte. På det foreliggende grundlag kan der identificeres 18 personer, som er tilbageholdt og medtaget af danske enheder, som ikke ses at være overdraget til andre nationer, men for hvem skæbne på baggrund af manglende oplysninger må anføres som uafklaret. Af de indbragte er 2 personer undsluppet tilbageholdelse ved flugt. Disse (pgl. tilfælde skal beskrives for at imødegå mytedannelse herunder henvises til lbnr. på listen) 9. Tilsyn Kravene til den danske bataljons tilsyn med tilbageholdte, der var overdraget til britisk eller irakisk varetægt, blev skærpet over tid. De specifikke krav fremgår af afsnit kapitel 2, afsnit 4. De rådige oplysninger i kildegrundlaget giver imidlertid et begrænset billede af de gennemførte tilsyn. 11

55 Der foreligger oplysninger om, at danske inspektionshold gennemførte i alt tilsyn med personer, der var indsat i koalitionsstyrkernes detentionsfaciliteter og tilsyn med indsatte i irakiske fængsler. Derudover foreligger der informationer om tilsyn udført afkoalitionspartnere med (hvilke faciliteter). Ved gennemgangen af hændelser er der stillet to krav som betingelse for, at tilsynsforpligtelsen, for den enkelte indsatte, kunne kategoriseres som fuldt overholdt. Kravene til tilsyn herunder krav til maksimale perioder mellem tilsyn skulle kunne dokumenteres overholdt. Endvidere skulle der foreligge konkret information om personens løsladelse eller anden konkret skæbne. Sidstnævnte information skulle godtgøre, at det var berettiget, at tilsyn med den pågældende overdragne var ophørt. Med denne tilgang har der kunnet dokumenteres fuld efterlevelse af kravene til tilsyn med konkrete dansk tilbageholdte i følgende antal tilfælde: Overholdelse af tilsyn Før magtoverdragelsen Efter magtoverdragelsen Tilbageholdte overdraget til Antal i alt Antal hvor tilsynspligt er overholdt Antal tilbageholdte i alt Antal hvor tilsynspligt er overholdt Britiske enheder (Antal) (NUM) (%) (Antal) (NUM) (%) Irakiske myndigheder (Antal) (NUM) (%) (Antal) (NUM) (%) Det er konstateret at der er mangel på dokumentation, for at den krævede række af tilsyn er overholdt og oplysninger om skæbne kendes. Først med (Forsvarskommandoens) udgivelse af krav til rapportering i (tid og ref.) blev der fastlagt et krav om rapportering om gennemførte tilsyn. Forud herfor var der ikke noget krav til dokumentation for de gennemførte tilsyn. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorledes bataljonen i praksis planlagde og registrerede tilsyn med henblik på at efterleve de direktivbestemte krav. Det må antages, at der til støtte for udførelse tilsyn ved bataljonen har eksisteret planlægnings- og registreringsværktøjer, som har givet et tilstrækkeligt umiddelbart lokalt overblik, men som blot ikke er hjemsendt eller fremgår af bataljonens hjemsendte arkivmateriale. Ved gennemgang af informationer om tilsyn er der fundet oplysninger om danske eller koalitionspartneres tilsyn ved givne lokaliteter, hvor der ikke angives, hvilke indsatte der specifikt blev tilset. Det må antages, at både danske og koalitionspartneres inspektionshold i praksis, ved den form for inspektioner, har udført mere vidtrækkende tilsyn og herved har opnået en betydelig større direkte eller direkte kontroleffekt på de indsatte, end de rådige udetaljerede oplysninger dokumenterer. Både fra dansk og koalitionspartneres side var der især efter medio 2004 (Abu Graib) meget stor bevidsthed om vilkårene i koalitionens interneringsfaciliteter. Ikke mindst i lyset af den skærpede opmærksomhed er det problematisk at der ikke kan redegøres dækkende for det samlede antal dansk tilbageholdte personer indsat i interneringsfacciliteter. Hertil skal det bemærkes, at der ikke i kildegrundlaget er fundet 12

56 oplysninger om nogen tilfælde af overgreb mod eller tilfælde af forsvundne indsatte blandt dansk tilbageholdte personer indsat i koalitionens interneringsfacciliteter. (Indarbejdes: Inspektion i maj 2004: beslutning om at tilse yderligere indsatte resulterende i anklage om overgreb fra 9 personer) I forbindelse med magtoverdragelsen blev danske enheders tilsynsforpligtelse i forhold til indsatte i irakiske fængsler mv. bragt til ophør ved en direktivændring. Herunder bortfaldt den danske tilsynsforpligtelse med 8 indsatte, som på tidspunktet for magtoverdragelsen fortsat var indsat. (PF: reference) Det har ikke været muligt at fastslå, hvilke overvejelser der lå til grund for beslutningen om ophøret med dansk tilsyn af denne gruppe tilbageholdte, mens man samtidig opretholdt forpligtelsen til at udføre tilsyn med danskindsatte i britiske interneringsfaciliteter. (PF+UGR skal a) forklare logikken heri eller b) bekræfte mangel herpå) Indarbejdes: Overholdelse af direktivbestemte krav til tilsyn med overdragne tilbageholdte Overholdelse af direktivbestemte krav til rapportering. 10. Antallet af tilbageholdte forskel mellem nærværende og tidligere opgørelser Hærens Operative Kommando har, under inddragelse af bataljonen eller under anvendelse af datainput, som løbende blev modtaget fra bataljonen, opgjort antallet af personer, som den danske bataljon havde tilbageholdt. Opgørelserne blev foretaget som grundlag for forsvarets levering af forslag til svar på politiske spørgsmål vedrørende antallet af personer, der var tilbageholdt af danske enheder. Forsvaret har i tilknytning til opgørelser af antallet af tilbageholdte anført en række faktorer, som blev anset for at bidrage til en vis usikkerhed vedrørende tallene. Således anførte HOK i forbindelse med eksempelvis.. (faktorer <>valgt tilgang) Undersøgelsen har bekræftet, at faktorer, som manglende præcis registrering af enkelte tilbageholdte og manglende sikring af indsamlede oplysninger om tilbageholdte, bidrog til usikkerheden. Imidlertid kan det ikke afklares, hvilke forhold så som anvendte kriterier, usikkerhedsmomenter mv. der skulle kunne medføre, at de forskellige opgørelser kom frem til så markant lavere tal for tilbageholdte end denne undersøgelse. Undersøgelsen har klarlagt, at der ved bataljonens rapportering i form af daglige situationsmeldinger og ved meldinger om særlige hændelser løbende tilgik Hærens Operative Kommando tal for successive tilbageholdelser. Disse informationer om enkelthændelser burde såfremt de aktivt var blevet sammenholdt med statusmeldinger i daglige situationsrapporter og månedlige opgørelser over tilbageholdte have givet anledning til tvivl ved myndigheden med hensyn til omfanget af tilbageholdelser ved den danske bataljon og rigtigheden af de tal for tilbageholdte, der blev meddelt til Forsvarskommandoen. 13

57 Nedenstående skema viser sammenlignelige tal for tilbageholdte på tre skæringstidspunkter, svarende til tidspunktet for Hærens Operative Kommandos levering af tal for tilbageholdte med henblik på besvarelse af spørgsmål fra Folketinget. Dato Undersøgelsen Daglige situationsmeldinger Månedsrapporter Svarforslag, Forskelle mel. politiske spørgsmål XXX svarinput>< Daglig situationsmelding svarinput>< undersøgelse Som det fremgår af skemaet, er der forskel mellem undersøgelsens resultat og den status for tilbageholdte, som Hærens Operative Kommando opgjorde på tidspunktet. Langt fra alle meldinger om tilbageholdelser blev i bataljonens løbende rapportering beskrevet entydigt. Formuleringer efterlod i mange tilfælde plads til nogen fortolkning af, hvilken nations enheder, der havde forestået tilbageholdelsen. I forbindelse med forsvarets opgørelse af antallet af tilbageholdte med henblik på besvarelse af forsvarsudvalgsspørgsmål S2434 blev der fra Forsvarsministeriets side påpeget en mulig modstrid mellem Hærens Operative Kommandos fremstillinger af ansvaret for konkrete tilbageholdelser. Hændelsen havde figureret som en dansk udført tilbageholdelse i en artikel på Hærens Operative Kommandos hjemmeside. De pågældende tilbageholdte var imidlertid ikke medtaget i en senere udarbejdet opgørelse over danske tilbageholdelser. Opgørelsen var udarbejdet i marts 2007 med henblik på besvarelse af 20-spørgsmål S2434. Den erkendte modstrid i oplysningerne vedrørende denne konkrete hændelse gav ikke anledning til at iværksætte en revurdering af antallet af tilbageholdte. Det ville have været muligt at revurdere ved anvendelse af samme grundlag, som ligger til grund for denne redegørelses talgrundlag. Indarbejdes: Beskrive tidligere opgørelser med ref. til spørgsmål der lå til grund Anføre de konstaterede usikkerhedsmomenter og indlagte kriterier o Bl.a. MP-statistik holder ikke, da DS kunne belyse periode klar (DS = head up display på daglig basis i HOK IOSEK) Tydeliggøre hvordan denne undersøgelse er anderledes (flere kilder, ens kriterier, meget grundig ) Forbehold for forsigtighedstilgangen kan få (lidt) for mange med men det er få! 15. Sammenfatning: Hovedpunkter i sammenfatning ses at være færdigskrivning udestår 5XX danske tilbageholdte mod tidligere oplyst 204 do Konstateret: tilfælde af danske tilbageholdte direkte afleveret til lokale irakisk politi. 14

58 Grundlæggende foregik håndtering af de formelt håndterede tilbageholdte (via DA camp + MP ind over ) tilfredsstillende. Der er imidlertid betydelige udfordringer med at dokumentere at de enkelte direktivbestemte delkrav til tilsyn mv. er efterlevet i det enkelte tilfælde. Direkte aflevering til lokalt politi resulterede i udpræget manglende mulighed for at følge disse og få vished for deres skæbne. Evt. (PF kommentere): asymmetrisk tilsynsforpligtelse: ingen med ISF efter magtoverdragelse men fortsat med overdragne til UK UK manglende forespørgsel om tilladelse til videreoverdragelse og DA passivitet i anledning heraf. (Afklares: videreoverdrog UK tilbageholdte?) Uafklaret håndtering og skæbne for xx personer (TBH/OVD/skæbne) De generelt erfarede betydelige udfordringer med at fastslå valide tal og modstrid eller flertydighed i fremstilling af enkelthændelser burde allerede på et tidligere tidspunkt være erkendt og have givet anledning til revurdering af antallet af tilbageholdte. Det efterladte fortolkningsrum i beskrivelserne af operationer, der involverede tilbageholdelser, burde imidlertid i sig selv have givet anledning til, at Hærens Operative Kommando foranstaltede forløb og dermed nationalt ansvar for pågældende tilbageholdelser entydigt klarlagt og procedurer for registrering af tilbageholdte skærpet. Understrege: der er ingen informationer er fundet, om at det er gået DA tilbageholdte ilde 15

59 AFKLASSIFICERET TF IRTOT Til snæver brug VERSION 4 af 20 APR 2011 Kapitel 3: Udførelse af militære operationer Formål Formålet med dette kapitel er at beskrive hvordan den danske bataljon i Irak udførte de militære operationer. Indledningsvis redegøres der for de kommandoforhold, den danske bataljon agerede under i forhold til foresatte, sideordnede og underlagte myndigheder/enheder. Efterfølgende beskrives processerne vedr. opgaveformidling og føring ved bataljonen. Afslutningsvis redegøres der for den danske bataljons anvendelse af britiske enheder til tilbageholdelse Kommandoforhold 1 Den danske bataljon var nationalt under operativ kommando, udvidet med administrative og logistiske beføjelser, af chefen for Hærens Operative Kommando. De enkelte enheder i bataljonen var under kommando af bataljonschefen. Bataljonen var under indsættelsen i Irak under operativ kontrol af den indledningsvis britiske og senere multinationale division og britiske brigade. Det litauiske detachement var under hele indsættelsen under operativ kontrol af chefen for Hærens Operative Kommando, der havde delegeret denne kompetence til chefen for bataljonen. Igennem hele indsættelsen blev de danske styrker støttet af britiske kapaciteter og enheder. Disse var i kortere eller længere perioder underlagt den danske bataljon. I kortere perioder kunne det fx være britiske militærpolitigrupper eller overvågningsmidler som ubemandede fly, helikoptere og fly, der afhængig af midlet var i taktisk eller operativ kontrol. Britiske enheder kunne fx også deltage under operationer, hvor de indgik som indre og/eller ydre perimeter/ring eller som indtrængningshold. Under sådanne afgivelser var de ofte under operativ kontrol af bataljonen. Under gennemførelse af operationer støttede britiske helikoptere med transport mellem lejre og luftlandsætninger under operationer. Fra hold 2 var britiske enheder fast underlagt den danske bataljon. Dette var fx som manøvreenhed under operativ kontrol i et tildelt geografisk område eller som enhed under taktisk kommando eller kontrol dedikeret til en sikrings- eller uddannelsesopgave. Efter den irakiske selvstændighed indgik de danske styrker ikke i et egentligt formelt kommandoforhold med de irakiske enheder, idet der var tale om koordination. Herved forstås, 1 Tekstboksen på siden beskriver den danske betydning af kommandoforhold, der er danske fortolkninger af NATO-kommandoforhold, idet NATO-definitionerne på flere punkter er meget lidt specifikke. De danske definitioner fremgår af reglement HRN Taktisk ordbog