Bilag 4: Aarhus Kommunes internationale bysamarbejder en opdateret. BORGMESTERENS AFDELING Sekretariat og HR Aarhus Kommune

Transkript

1 Bilag 4: Aarhus Kommunes internationale bysamarbejder en opdateret politik Side 1 af 6 1. Baggrund Aarhus Kommune indgår i en lang række internationale forbindelser og samarbejdsrelationer. Disse omfatter internationale besøg og modtagelser, EU-kontoret i Bruxelles, deltagelse i internationale bynetværk (Nordic City Network, Union of the Baltic Cities, Eurocities, SmartCities) m.v. Endvidere foregår der på de forskellige magistratsafdelingers fagområder fagligt samarbejde, studierejser, inspiration og erfaringsudveksling. Formålet med de internationale samarbejder og relationer er typisk at udveksle erfaringer og hente inspiration til Aarhus Kommunes opgaveløsning, eller de har et strategisk erhvervsmæssigt sigte. En undersøgelse fra 2015 om omfanget af og indholdet i Aarhus Kommunes internationale samarbejdsrelationer viste, at kommunen har haft kontakt til eller samarbejde med mindst 144 forskellige byer 100 i Europa, 14 i Nordamerika og 30 i resten af verden, herunder Kina og Sydøstasien. BORGMESTERENS AFDELING Sekretariat og HR Aarhus Kommune Borgmester- og Ledelsessekretariatet Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte pm@aarhus.dk Sagsbehandler: Peter Marker/Jørn Nim Jensen/Helle Friis De seneste år har antiradikaliseringsindsatsen i MBU og MSB og den store internationale omtale af Aarhus-modellen samt Kulturhovedstad 2017 været medvirkende til, at Aarhus har fået internationale kontakter til byer i hele verden. Blandt kommunens officielle venskabsbyer er det især Harbin i Kina og de nordiske venskabsbyer (Bergen, Göteborg, Turku i Finland, og Kommune Kujalleq i Grønland) der samarbejdes med, mens samarbejdet med Rostock i Tyskland, Skt. Petersborg i Rusland og Novi Sad i Serbien er begrænset. 2. Venskabsbyerne De traditionelle venskabsbysamarbejder opstod i forlængelse af afslutningen af 2. verdenskrig. Formålet var at fremme kulturelle, sociale, erhvervsmæssige og mellemfolkelige bånd, og dermed bidrage til forståelse og fredelig sameksistens. Efterfølgende har de formelle venskabsbyaftaler også været anvendt ud fra et strategisk erhvervsmæssigt sigte til at åbne døre for erhvervslivet i for-

2 hold til lande med andre politiske systemer, og til fremme af demokrati og udvikling. Side 2 af 6 Aarhus har siden 1946 haft officielle venskabsbyaftaler med de næststørste byer i Norge (Bergen), Sverige (Göteborg) og Finland (Turku). Siden først i 1960 erne har Aarhus ligeledes haft venskabsbyaftaler med Kommune Kujalleg i Grønland, og Rostock som den vigtigste havneby i det daværende Østtyskland (DDR). I 1984 underskrev Aarhus en venskabsby- og erhvervsmæssig samarbejdsaftale med Harbin, som er provinshovedstad i Heilongjiang-provinsen i det nordøstlige Kina. Aftalen kom i stand efter ønske fra udenrigsministerierne i både Beijing og København, samt efter tilskyndelse fra flere østjyske virksomheder. Efter afslutningen af Den Kolde Krig blev der i 1989 indgået venskabsbyaftale mellem Aarhus og Skt. Petersborg i Rusland. Formålet var at styrke de kulturelle og forretningsmæssige relationer. Efter opløsningen af Jugoslavien blev endvidere i 2000 på opfordring fra Udenrigsministeriet og KL indgået aftale om venskabelig dialog mellem Aarhus Kommune og den næststørste by i Serbien, Novi Sad. Endelig er der i 2007 underskrevet en hensigtserklæring om samarbejde mellem Aarhus Kommune og byen Lviv i det vestlige Ukraine. Venskabsbysamarbejdet er hovedsageligt fokuseret på områderne skole, kultur og fritid (skoleudveksling, kulturelle arrangementer m.v.) samt erhverv. De fire nordiske venskabsbyer mødes hvert andet år til et venskabsbyseminar, hvor der sættes fokus på byudvikling, velfærdsteknologi, ligestilling m.v. Samarbejdet med de nordiske venskabsbyer har værdi først og fremmest i form af videndeling og gensidig inspiration i forhold til løsning af de kommunale kerneopgaver. Det skyldes de historiske, sproglige og kulturelle bånd, samt at landenes politiske systemer og velfærdssamfund ligner det danske. Grønland er en del af Rigsfællesskabet, og Aarhus Kommune har eksempelvis på socialområdet hjulpet Kommune Kujalleq ved udlån/udstationering af medarbejdere. Det erhvervsrettede samarbejde gælder måske især i relation til kommunens kinesiske venskabsby, Harbin, hvor der siden januar 2010 er foregået et

3 intensivt samarbejde inden for især energi-, miljø- og landbrugsområdet med involvering af danske og kinesiske virksomheder. Side 3 af 6 Samarbejdet med Harbin har bidraget til at åbne døre for dansk erhvervsliv, samt at øge den mellemkulturelle forståelse. Aktuelt er det ved at blive undersøgt om det asiatiske perspektiv evt. kan udvides til også at omfatte Pudong New Area i Shanghai samt den kinesiske by Nanjing. I forhold til Rostock i Tyskland er der på fritids- og kulturområdet et løbende samarbejde med Aarhus (sejlsport, besøg af orkestre m.v.). Samarbejdet med Skt. Petersborg i Rusland og Novi Sad i Serbien er begrænset. 3. Faglige samarbejder og erfaringsudveksling Vilkårene og behovet for faste venskabsbyaftaler har ændret sig over årene. På erhvervsområdet har internationaliseringen betydet, at der i dag indgås mange samarbejdsrelationer med byer i hele verden uden kommunens aktive medvirken. Såfremt virksomhederne har behov for etablering på nye eksportmarkeder vil kontakten typisk gå via Udenrigsministeriet, Dansk Eksportråd, brancheorganisationer, private rådgivningsfirmaer el.lign. Tilsvarende har uddannelsesinstitutionerne (Aarhus Universitet, VIA University College etc.) selv omfattende internationale kontakter. I konsekvens heraf besluttede Aarhus Byråd allerede i 1991, at Aarhus Kommune ikke skal indgå flere traditionelle venskabsbyaftaler. I stedet tilstræbes målrettede partnerskabsaftaler med kommuner, myndigheder, og samarbejdspartnere i andre lande inden for konkrete områder, som kan styrke den kommunale opgavevaretagelse eller styrke den erhvervsmæssige udvikling i Aarhus. Dette princip er også fastlagt i den Internationale Strategi for Aarhus Kommune vedtaget i Aarhus Byråd i 2009, hvoraf det fremgår, at det internationale arbejde er decentralt forankret i de enkelte magistratsafdelinger i sammenhæng med kerneopgaverne.

4 Efter Byrådets beslutning i 1991 har de respektive magistratsafdelinger i Aarhus Kommune indgået i et omfattende internationalt og mere målrettet samarbejde med byer i hele verden. Side 4 af 6 Der blev i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt Aarhus Kommunes forvaltninger, Aarhus Vand A/S og Aarhus Havn. Undersøgelsen viste, at Aarhus på daværende tidspunkt de seneste fire år havde haft kontakt til mindst 144 forskellige byer 100 i Europa, 14 i Nordamerika og 30 i resten af resten af verden, herunder Kina og Sydøstasien. De konkrete samarbejdsrelationer på de forskellige fagområder de seneste fire år omfatter bl.a. Beskæftigelsesforvaltningen (jobcenter i Serbien), MSO om velfærdsteknologi, MKB på biblioteksområdet med Chicago i USA, kontakter om samarbejder med Tyrkiet, Indonesien etc. Desuden foregår der konkrete internationale samarbejder i forhold til en række forskellige tværgående emner (digitalisering, integration, udsatte boligområder etc.). Det gælder særligt den omfattende kontakt som MBU, MSB og BA har haft med over 200 medier fra lande i hele verden om antiradikalisering, som følge af den store internationale omtale af Aarhus-modellen. Senest er Aarhus Kommune på opfordring fra Udenrigsministeriet i 2017 gået ind i et myndighedssamarbejde med udvalgte vækst- og udviklingslande af særlig betydning for den fremtidige globale udvikling. Med aktiv medvirken af ambassaderne i henholdsvis Indien og Sydafrika er er der indgået aftaler med byerne Udaipur i Indien og Tshwane i Sydafrika om at udvikle bæredygtige projekter indenfor byudvikling, vandområdet, smart city mv. For Aarhus vedkommende er intentionen at myndighedssamarbejderne skal være med til at åbne dørene for eksport af dansk viden og teknologi. 4. Bynetværk Sideløbende med venskabsbysamarbejderne og de konkrete faglige samarbejder er Aarhus Kommune sammen med de øvrige kommuner i Region Midtjylland repræsenteret i EU-kontoret i Bruxelles (Central Denmark EU- Office). Herudover er Aarhus Kommune medlem af en række forskellige bynetværk (Nordic City Network, Union of the Baltic Cities, Eurocities, SmartCities

5 m.v.). Senest har Aarhus som følge af antiradikaliseringsarbejdet fået en fremtrædende plads i Strong Cities Network. Side 5 af 6 5. Opdateret politik i forhold bysamarbejder Med baggrund i den faktiske anvendelse af venskabsbyaftalerne i Aarhus Kommune og henblik på at understøtte kommunens mål om vækst, udvikling og Aarhus som en international by foreslås, at Aarhus Kommunes politik for internationale bysamarbejder opdateres. Af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse i 2015 fremgår det, at magistratsafdelingerne i forhold til fremtidige internationale samarbejdsrelationer især ønsker at samarbejde med byer i England/Irland, Vesteuropa/EU-lande og Nordamerika. Aarhus Kommunes politik i forhold til internationale bysamarbejder skal fremadrettet tage udgangspunkt i en erhvervs-, historisk-, uddannelses-, eller kulturmæssig interesse. Samarbejdet skal foregå inden for konkrete og veldefinerede områder, som kan være med til at styrke og udvikle den generelle kommunale opgavevaretagelse og/eller styrke den erhvervsmæssige udvikling. Konkret foreslås det at: Samarbejdet med de nordiske venskabsbyer i Norge, Sverige og Finland (Bergen, Göteborg og Turku) fastholdes med henvisning til landenes gensidige kulturelle og sproglige bånd. De nordatlantiske venskabsrelationer til Kommune Kujalleq i Grønland fortsætter som en del af Rigsfællesskabet og med særligt fokus på social- og sundhedsområdet. Det oversøiske perspektiv søges fortsat udbygget i et samarbejde med Udenrigsministeriet. Der søges indgået en dialog med Rostock om evaluering af det gensidige samarbejder, herunder om samarbejdet kan gøre mere strategisk eller eventuelt begrænses. Venskabsbyrelationen til Skt. Petersborg fastholdes. Aftalen Novi Sad i Serbien ophører. Venskabsbysamarbejdet er organisatorisk er placeret i Borgmesterens Afdeling. De involverede magistratsafdelinger allokerer fortsat de nødvendige

6 tidsmæssige-, arbejdsmæssige- og andre ressourcer til planlægning/afvikling af studieture, officielle besøg og modtagelser fra de nuværende venskabsbyer og fra de kommende bysamarbejder. Side 6 af 6