Fælles Skolebeskrivelse 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Skolebeskrivelse 2"

Transkript

1 Fælles Skolebeskrivelse

2 2 Fælles Skolebeskrivelse 2 Aalborg Kommunale Skolevæsen 2008 Trykt på svanemærket papir Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk chef Bent Bengtson Udviklingschef Carsten Friis Område- og funktionschef Ejner Jensen Uddannelseschef Carlo Møller Område- og funktionschef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Skolechef Henrik Mortensen Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Udviklingskonsulent Per Sand

3 3 Indholdsfortegnelse Værdier og målsætninger side 4 Forord side 5 Indledning side 6 Tema 1: Faglighed side 8 Tema 2: Personlig og social udvikling side 9 Tema 3: Undervisningens organisering side 10 Tema 4: Evaluering side 11 Tema 5: Trivsel side 12 Tema 6: Sundhed side 13 Tema 7: Informationsteknologi side 14 Tema 8: Børn med særlige behov side 15 Tema 9: Tosprogede side 16 Tema 10: DUS skolens fritidsdel side 17 Tema 11: Forældrene side 18 Tema 12: Medarbejderne side 19 Tema 13: Ledelsen side 20 Tema 14: Fysiske rammer side 21 Tema 15: Administration side 22 Vision side 23

4 4 Værdier og målsætninger Det er skolens opgave, i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed, at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Derfor lægges der vægt på oplysning om tilværelsen, om samfundets indretning, naturen og historiens gang. Skolen skal styrke børnenes undren og spørgelyst og deres lyst til at lære. Den skal vise dem, at de kan udvikle holdninger og træffe valg, der hænger sammen med personligt tilegnede værdier. Skolen skal være for alle uanset baggrund, evner og anlæg. Undervisning og opdragelse skal supplere hinanden, og det forudsætter skolens og forældrenes aktive medvirken og samarbejde, ligesom det kræver gensidig respekt mellem skole og hjem. Skolens hele virksomhed skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig ballast, der giver dem mulighed for fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv. Mål 1. Lokalsamfundet skal være en naturlig del af denne virksomhed, så eleverne lærer at bruge og påvirke de muligheder, der er her. Samtidig skal den nationale og internationale dimension tilgodeses. 2. Skolen skal endvidere integrere informationsteknologi og det praktiskmusiske i hele sin virksomhed, og der skal lægges vægt på den grønne dimension. 3. Elevernes indflydelse på og medansvar for undervisningens indhold og tilrettelæggelse og deres aktive medleven i undervisningen er afgørende for resultatet. Der skal derfor anvendes forskellige arbejdsformer med udgangspunkt i klassens og det enkelte barns behov og muligheder. 4. Til undervisningen hører, at lærere og elever opstiller målsætninger for og evaluerer undervisningsforløbene samt elevernes udbytte heraf. Forældrene inddrages i evalueringen af klassens faglige og sociale liv. 5. Skolen skal være i stadig udvikling. Det vil sige, at der skal skabes et lærende miljø, hvor elever og medarbejdere kan udvikle sig. Det betyder blandt andet, at skolen skal forholde sig aktivt til hele sin virksomhed, herunder til sit værdigrundlag, til ny viden og til nye metoder og arbejdsformer. 6. Et velfungerende skole-hjem-samarbejde er vigtigt for, at eleverne får en vellykket skolegang. Gennem dette samarbejde fastholdes og udøves skolens og hjemmets indflydelse på og ansvar for skolegangen. 7. Grundlaget for god, udviklingsorienteret undervisning og gode fritidstilbud er dygtige og engagerede medarbejdere. Den faglige og personlige udvikling tilgodeses gennem en tidssvarende personalepolitik, herunder efter- og videreuddannelse. 8. Skolens fysiske miljø og lokaleindretning skal opfylde de pædagogiske behov ligesom der skal tages hensyn til elevernes trivsel og arbejdsmiljø. Hjemklasseprincippet fastholdes på alle klassetrin. Fritidsdelen skal have egne basisrum for at kunne skabe et inspirerende fritidsmiljø. Vedtaget af Byrådet, april 1998

5 5 Forord Fælles Skolebeskrivelse 2 er Aalborg Kommunes aktuelle bud på, hvordan arbejdet hen imod "at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring", foregår i et fælles skolevæsen med lokalt råderum. Netop visionen om selvstændighed og livsduelighed er kernen i Målsætning for den kommunale skole i Aalborg, som nu også er hovedsigtet for 50 folkeskoler, 6 specialskoler, Hospitalsundervisningen, Ungdomsskolen og Den Musiske Skole i Aalborg Kommune. Fælles Skolebeskrivelse 2 er et grundlag for alle skoler i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Det er en beskrivelse, som viser, hvad vi vil med folkeskolen i Aalborg, og en politisk besluttet platform og ramme for, hvad vi gør i det fælles skolevæsen. Beskrivelsen har derfor stor betydning for alle skolens medarbejdere, forældre, elever og andre interesserede. Skolerne har til opgave at omsætte Fælles Skolebeskrivelse 2 til daglig praksis. Alle skoler skal forholde sig til de anførte handlepunkter. I forhold til de handlepunkter, som skolen i øjeblikket ikke lever op til, skal det i skoleplanen i januar 2009 beskrives, hvilke handlinger der igangsættes for at indfri punkterne. Skole- og Kulturforvaltningen vil efterfølgende understøtte skolernes arbejde med implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse 2. Vedtagelsen af Fælles Skolebeskrivelse 2 den 17. juni 2008 er et led i Skoleog Kulturudvalgets kvalitetssikring af folkeskolen i Aalborg Kommune. Derfor vil udvalget løbende følge med i og følge op på skolernes praktiske udmøntning af Fælles Skolebeskrivelse 2. Jeg ønsker alle medarbejdere og folkeskolens interessenter rigtig god arbejdslyst med virkeliggørelsen i mødet med eleverne. Henrik Thomsen Rådmand, Skole- og Kulturforvaltningen

6 6 Indledning Det er vigtigt både for et skolevæsen og for den enkelte skole med passende mellemrum at gøre status og evaluere praksis. Fælles Skolebeskrivelse 2 er udarbejdet på baggrund heraf. Det er samtidig et resultat af skolepolitiske overvejelser og beslutninger. Fælles Skolebeskrivelse Den første udgave af Fælles Skolebeskrivelse blev vedtaget i Skole- og Kulturudvalget den 6. september Formålet med Fælles Skolebeskrivelse var at samle op på tidligere handleplaner, udviklingsprojekter og rummelighedsindsatsen. Intentionen var dengang og er stadig at give et billede indadtil og udadtil af, hvordan der "holdes skole" i Aalborg Kommune. Indhold Den centrale del af skolebeskrivelsen omfatter 15 temaer. Temaerne er disponeret sådan, at forståelsen og indholdet af det enkelte tema er beskrevet i afsnittet "", mens der under overskriften "Sådan gør vi på Aalborgs skoler" er en række handlepunkter. Mange af disse er allerede indarbejdet i skolens praksis, mens andre vil blive det, sådan som det vil fremgå af den enkelte skoles skoleplan. Der har blandt andet været afholdt et temaarrangement for skoleledere og tillidsrepræsentanter. Her forholdt deltagerne sig til, hvilke af de oprindelige handlepunkter der skulle videreføres uden ændringer, videreføres med ændringer eller slettes. Derudover blev der beskrevet eventuelle nye handlepunkter. Resultaterne af dette arbejde er et væsentligt element i denne reviderede udgave af Fælles Skolebeskrivelse. Skolebestyrelsens involvering Forældrenes involvering i arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse 2 tillægges væsentlig betydning. Når skolen drøfter sit udgangspunkt i forhold til de 15 temaer, inddrages skolebestyrelsen. Også når skolen udarbejder principper og opstiller mål og handleplaner i relation til de handlepunkter, skolen skal arbejde særligt med, inddrages skolebestyrelsen. I gennemførelsesfasen er forældrenes interesse og opbakning ligeledes vigtig. Processen Den store opmærksomhed og bevågenhed om folkeskolen både fra politikere, forældre og meningsdannere er tegn på stor interesse for folkeskolens ve og vel. Interessen har været befordrende for arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse, og den styrker ejerskabsfølelsen i forhold til de resultater og initiativer, der kommer ud af den samlede indsats. Revisionen og udviklingen forud for Fælles Skolebeskrivelse 2 er foregået i et samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og en række aktører. Ledere, lærere, pædagoger, elever, forældre, politikere, faglige organisationer, skoleforvaltningsansatte og samarbejdspartnere har således bidraget i den proces, der har ført frem til beskrivelsen.

7 7 Kommunalreformen Aalborg Kommune er blevet en storkommune. Det har vist sig, at der på alle skoler har været arbejdet bæredygtigt med indholdet i den første udgave af Fælles Skolebeskrivelse. Der næres derfor store forventninger til det fremtidige arbejde med Fælles Skolebeskrivelse 2. Nyt indhold i Fælles Skolebeskrivelse 2 Siden førsteudgaven af Fælles Skolebeskrivelse er der sket lovgivningsmæssige ændringer, der har betydning for skolernes hverdag og derfor også for indholdet i Fælles Skolebeskrivelse 2. Af de væsentligste ændringer kan nævnes: Kvalitetsrapporter alle skoler skal udarbejde en årlig kvalitetsrapport, og der skal udfærdiges en fælles kommunal kvalitetsrapport, som skal godkendes i Aalborg Byråd. Elevplaner der skal udarbejdes elevplaner for alle elever. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand der er kommet en ny bekendtgørelse, der blandt andet har betydet udvidet ankemulighed i forbindelse med specialundervisningstilbud og øget skriftlighed i kommunikationen med forældre. Dansk som andetsprog der er kommet en ny bekendtgørelse, der blandt andet betyder, at dansk som andetsprog skal inddrages som dimension i undervisningen i alle fag, og at undervisningen i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi som udgangspunkt skal foregå efter skoletid. re og skoler, at de pædagogiske aspekter blev suppleret med beskrivelser af skolernes administrative og økonomiske aspekter, således at begrebet at holde skole bliver belyst i sin fulde bredde. Der er derfor i Fælles Skolebeskrivelse 2 et nyt tema 15 vedrørende administration. Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen Fælles Skolebeskrivelse er omdrejningspunkt og illustrerer de elementer og faktorer, der i indbyrdes samspil og påvirkning er retningsgivende i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Fælles Skolebeskrivelse har indflydelse på eksempelvis skoleplaner og skoleforvaltningsplanen. Fælles Skolebeskrivelse samler gennem sine temaer de elementer og faktorer, der har betydning for Skoleog Kulturforvaltningens ydelser i form af udefrakommende tiltag som for eksempel ny lovgivning fra Undervisningsministeriet, overordnede politikker i Aalborg Kommune som for eksempel Børne- og Ungepolitikken, Skole- og Kulturforvaltningens driftsopgaver, kvalitetsrapporterne samt erfaringerne fra udviklingsprojekter under Fælles Skoleudvikling og skolernes skoleplaner. Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen På kommunalt niveau har der været fokus på: Udarbejdelse af Børne- og Ungepolitikken der har givet en fælles overordnet ramme for hele Aalborg Kommunes arbejde med børn og unge. Udarbejdelse af en sundhedspolitik der blandt andet betyder, at alle skoler skal have lokale sundhedspolitiske principper inden for rammen af Aalborg Kommunes sundhedspolitik. Arbejdet med truede børn og unge ( dropout ) der har betydet en ny organisering af hele trivselsindsatsen og trivselspersoner på alle skoler. Skoleforvaltningsplan Overordnede kommunale politikker Fælles Skoleudvikling Fælles Skolebeskrivelse Driftsopgaver Skole/virksomhedsplaner Nyt tema I førsteudgaven af Fælles Skolebeskrivelse var der alene fokus på de pædagogiske aspekter af skolernes virke. Det har været et ønske fra både politike- Kvalitetsrapporter

8 8 1. Faglighed Alle elever skal have mulighed for at lære så meget som muligt. Tilegnelsen af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer sikres grundlæggende ved, at de bindende trinmål og slutmål bliver indfriet. De vejledende læseplaner og de ministerielle undervisningsbeskrivelser udgør grundlaget for lærerens tilrettelæggelse af arbejdet med at nå trin- og slutmål. Læreren har en faglig kompetence, der fremmer opfyldelsen af folkeskolens formål, undervisningsmål og individuelle læringsmål. Elevernes faglige udbytte afhænger af lærerens faglige indsigt og ikke mindst af den måde, som man arbejder med stoffet på. Fleksibel anvendelse af lærerressourcer, undervisningsdifferentiering, holddeling samt dokumentation af den enkelte elevs faglige niveau tilgodeser den enkelte elevs faglige udvikling. Det er vigtigt, at der stilles krav og passende høje forventninger til den enkelte elev. Eleven skal have mulighed for at udnytte alle sine evner til at erhverve sig kundskaber og færdigheder i fagene og på tværs af fagene. Dette gælder også eleven med særlige begavelsesmæssige forudsætninger. Eksperimenteren og kreativ udfoldelse samt tilegnelsen af praktiske og musiske udtryk går hånd i hånd med tilegnelsen af kundskaber og færdigheder. I den sammenhæng er Den Musiske Skole og Ungdomsskolen også væsentlige aktører. Pædagogisk LæringsCenter (PLC), som har udviklet sig fra at være skolebibliotek og pædagogisk servicecenter, er et aktivt pædagogisk omdrejningspunkt i skolens dagligdag i forhold til elever og det pædagogiske personale. A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. B. Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper. C. I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. D. De faglige mål gøres tydelige for eleverne. E. Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevplanerne og elevsamtalerne. F. Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. G. Skolens undervisningsmidler og it-udstyr sikrer med Pædagogisk LæringsCenters aktive medvirken elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og tidssvarende viden. H. Lærerne underviser i videst muligt omfang i fag, hvor de har linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag.

9 9 2. Personlig og social udvikling Grundlaget for at kunne mestre sit liv er, at det enkelte barn udvikler selvtillid og selvværd. Alle børn skal opleve at have succes, og at de er betydningsfulde individer i fællesskabet. Faglighed, social kunnen og personlig udvikling er hinandens forudsætninger og grundlag. Læring og trivsel hænger således sammen. Elevernes selvstændighed, selvindsigt og sociale kunnen er med til at skabe livsduelighed og respekt for fællesskabet, hvilket øger udbyttet af undervisningen. Evnen til at lytte til hinanden, at kunne argumentere for sine meninger og holdninger, at sætte sig i en andens sted og at have respekt for hinandens ret til at mene og handle er forudsætninger for at tage del i fællesskabet og demokratiske processer. Evnen til at samarbejde, at hjælpe hinanden, at give og modtage samt at kunne bidrage til løsning af problemer og konflikter er væsentlig. A. I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv. B. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv. C. Både de personlige og de sociale mål er tydelige for elever og forældre, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. D. I elev- og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. E. Personlige, sundheds- og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne typisk forældrene, lærerne og pædagogerne samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret og trivselsforumet. F. Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. G. Den enkelte skole understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar.

10 10 3. Undervisningens organisering Spørgsmålet om, hvad eleverne skal lære, og hvilke kompetencer de skal udvikle, er udgangspunktet for at tænke i forskellige måder at organisere undervisningen på. Det er med andre ord undervisningens mål og faglige indhold, der betinger de måder, hvorpå man organiserer undervisningen og læringssituationerne. Elevens erkendelsesproces skal understøttes af passende rammer og udfordringer i samspillet med lærere, stof og aktiviteter. Lærerne har faglig indsigt samt viden om, hvordan man udfordrer elever forskelligt, således at eleverne hver dag kan lære mest muligt. Undervisningens organisering handler om arbejdet med fag og tværfaglige emner i relation til varighed, klasse- og gruppestørrelser, læringsmiljøer og undervisningsformer. Gennem samarbejde med lærerne kan pædagogernes obligatoriske deltagelse i undervisningen være med til at højne det faglige niveau i skolestarten. Pædagogernes deltagelse i undervisningen giver ligeledes i overensstemmelse med principperne i skolestartspolitikken, Godt på vej, gode muligheder for at differentiere undervisningen. Der er fokus på overgange i elevernes skoleliv således både ved skolestart, undervejs i skoleforløbet og ved udskolingen, hvor rammerne for erhvervs- og uddannelsesorientering tillægges særlig betydning. A. Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger og tilrettelægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger. B. Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering. C. Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene. D. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fag-fagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. E. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. F. Den enkelte skole udarbejder principper for anvendelsen af holddeling. G. Pædagogerne deltager i undervisningen i skolestarten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk bistand.

11 11 4. Evaluering Evaluering kan finde sted både på elevniveau, klasseniveau og skoleniveau og bruges altid i et fremadrettet udviklingsperspektiv, uanset hvilket niveau den foretages på. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning, således at den enkelte elev sikres det maksimale udbytte af undervisningen. Evaluering er i denne forbindelse den interne vurdering, enhver lærer eller ethvert lærerteam foretager med sine elever før, undervejs i og efter et forløb som et systematisk led i fastlæggelsen af den kommende periodes undervisningsmål for hele elevgruppen og læringsmål for den enkelte elev. Der udarbejdes skriftlige elevplaner for alle elever fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Elevplanerne er betydningsfulde i et effektivt samarbejde mellem skole og hjem. A. I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. B. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. C. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis og i relation til trinmålene. D. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse. E. Der udarbejdes i løbet af skoleåret mindst en elevplan efter skolens egen bestemmelse. Der er fokus på evaluering, og forskellige metoder bliver anvendt. Målet er at få systematiseret, dokumenteret og synliggjort evalueringstiltagene med henblik på at få skabt en evalueringskultur på skolerne, dvs. at evalueringer bliver integreret som gode vaner i skolens dagligdag. Skole- og Kulturforvaltningen har udviklet stjernemodellen, der kan anvendes som et planlægnings- og evalueringsværktøj på skole-, klasse- og elevniveau.

12 12 5. Trivsel En forudsætning for, at elever kan lære noget i skolen, er, at de trives godt og kan begå sig personligt og socialt. Eleverne skal udfordres på deres faglighed og opleve arbejdsglæde og medansvar i en skole præget af samarbejde, tolerance og tryghed. De skal møde respekt og respektere andre i erkendelsen af, at forskellighed har værdi. Trivsel forudsætter, at der er tilstrækkelig ro til undervisningen. Elever og lærere har et fælles ansvar herfor. Engagement og begejstring hos både elever, lærere og pædagoger samt oplevelsen af samhørighed giver lyst til at lære alene og sammen med andre. Eleverne møder synlige, troværdige og autentiske voksne i en gensidig, respektfuld relation, hvor spillereglerne er tydeligt afstukne og målene klare. Social træning, der bygger på fælles holdninger blandt skolens personale, indgår i arbejdet med at udvikle elevernes alsidige personlige udvikling og klassens sociale liv. I denne sammenhæng er forældrenes inddragelse og opbakning væsentlig og nødvendig. Ved gentagen forstyrrende adfærd inddrages kolleger og forældre tidligt, så problemet kan løses i samarbejde. Ved skoleskift samarbejder den afgivende og den modtagende skole. Hovedkravet til enhver overgang er, at den skal være velforberedt og tydelig med hensyn til mål, handlinger og informationer og have den enkelte elev i centrum. Der er særligt fokus på elever, som viser tegn på manglende trivsel, og på elever, som har et bekymrende fravær fra undervisningen. A. I forhold til bekymringsbørn har hver skole et trivselsforum, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum. Her samarbejdes der om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger samt forebyggende og foregribende indsatser. B. Skolen har en trivselsperson. C. Den enkelte skole har en trivselsplan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Trivselsplanen revurderes mindst hvert tredje år, naturligt i forbindelse med udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering. D. Skolen er ansvarlig for, at der er en personlig plan for hver enkelt dropout-elev. E. Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. F. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk situation. G. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. H. Ved skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole.

13 13 6. Sundhed Aalborg Kommune har en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken lægger vægt på en indsats i forhold til de store folkesygdomme og på de fire livsstilsfaktorer kost, rygning, alkohol og motion også kaldet KRAM. Det skal være sjovt at være sund. Derfor foregår indsatsen for sundhedsfremme og forebyggelse gennem positiv motivation. Skolerne har fokus på elevernes fysiske og psykiske sundhed. I et moderne, teknologisk samfund er der en tendens til, at elevernes fysiske aktivitetsniveau daler til fordel for mere stillesiddende aktiviteter, og at deres grundlæggende motoriske færdigheder og fysiske udholdenhed ikke udvikles optimalt. Fysisk inaktivitet øger risikoen for senere udvikling af livsstilssygdomme og er en del af årsagen til, at for mange elever i dag bliver overvægtige. A. Den enkelte skole arbejder med børnenes sundhed i skolen. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. B. Den enkelte skole udarbejder lokale sundhedspolitiske principper inden for rammen af Aalborg Kommunes sundhedspolitik. C. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i skole og DUS. D. Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen handler miljøbevidst. Fysisk aktivitet, alsidige bevægelseserfaringer, sund kost og sund livsførelse fremmer både indlæringsevnen og koncentrationen og giver psykisk velvære. Skolens bidrag til forebyggelse af livsstilssygdomme og til at give viden om og udvikle en sund livsstil er væsentlig, ligesom forældrenes rolle også har stor betydning. Skolen tager hånd om elever, der viser tegn på manglende psykisk trivsel i form af eksempelvis stress, ensomhed, misbrug eller destruktive handlinger.

14 14 7. Informationsteknologi Folkeskoleloven og Fælles Mål foreskriver, at it skal integreres i undervisningen i alle fag og på alle niveauer. At beherske it er i dag en kulturteknik, som er en forudsætning for at kunne leve og udfolde sig som individ i et demokratisk og globalt samfund. Skolerne anskaffer løbende nye elektroniske hjælpe- og læremidler, som placeres og bruges i overensstemmelse med de lokale planer for integrationen af it i undervisningen. It anvendes i skolen integreret i fagene og som et middel til fornyelse af undervisningen, så undervisningen bl.a. kan blive mere differentieret, eksperimenterende, problemløsende og tværfaglig. Skolerne anvender it kompensatorisk for at tilgodese og inkludere børn med særlige behov. It udnyttes også systematisk i skolen til kommunikation og vidensdeling mellem elever, forældre, skolens ledelse, lærere og pædagoger. A. Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af it-udstyr og interaktive undervisningsmidler på skolen. B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. C. Skolen tager initiativ til at integrere Junior PC-kørekort i den normale undervisning. D. Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. E. På alle skoler er der pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse vedrørende integrationen af it i undervisningen. F. Den enkelte skole gør aktivt brug af SkoleIntra.

15 15 8. Børn med særlige behov Børn med særlige behov er en sammensat gruppe af børn med faglige, personlige og sociale vanskeligheder. Arbejdet med børn med særlige behov tager altid udgangspunkt i barnets ressourcer og i et tæt samarbejde med forældrene. Et gennemgående træk hos disse børn er, at de ikke profiterer af den almindelige klasseundervisning. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) yder rådgivning, vejledning og supervision til skolernes kompetencecentre, specialklasserne og specialskolerne omkring børn med særlige behov. I relevante situationer foregår det i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. PPR administrerer den samlede specialpædagogiske ressource til børn med særlige behov. Skolens kompetencecenter Skolen arbejder forebyggende, foregribende og indgribende i forhold til børn med særlige behov både på kompetencecentrene og som støtte i klassen. I kompetencecentret arbejder en personalegruppe med særlige social- og specialpædagogiske kompetencer på at skabe den bedst mulige inkludering af børn med særlige behov i normalundervisningen. Kompetencecentret er tillige det forum, hvor den enkelte lærer, pædagog eller det enkelte team kan få faglig sparring vedrørende indsatsen i forhold til det enkelte barn. Specialklasserne Der er på flere af skolerne oprettet fælles kommunale specialklasser for børn med særlige behov, eksempelvis adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder, forskellige grader af indlæringsvanskeligheder og fysiske handicaps. Specialskolerne og Hospitalsundervisningen I Aalborg Kommunale Skolevæsen yder 6 specialskoler og Hospitalsundervisningen special- og socialpædagogisk bistand til børn, hvis særlige behov hverken kan tilgodeses i normalundervisningen eller i specialklasserne. Disse børn har oftest brug for et overskueligt og forudsigeligt miljø præcist tilrettelagt ud fra deres særlige behov. A. Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. B. Såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats tages der altid udgangspunkt i barnets ressourcer. C. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. D. På skolemøderne i kompetencecenterregi sparrer skolen løbende med PPR s tværfaglige skoleteam omkring den forebyggende og foregribende indsats. E. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecentret og i specialklasser. F. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner.

16 16 9. Tosprogede Tosprogede børn er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund eventuelt gennem skolens undervisning lærer dansk. Disse børn har oftest også en anden etnisk baggrund end dansk og skal derfor leve og udvikle sig i og med to kulturer. Det overordnede mål for indsatsen er integration i skole og samfund med udgangspunkt i det enkelte barns tosprogede og tokulturelle forudsætninger og behov. En målrettet og velkvalificeret undervisning i dansk som andetsprog sigter mod, at eleverne udvikler en funktionel kompetence på dansk og dermed får lige muligheder for aktiv deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Det grundlæggende princip i indskolingen er en fleksibel tokulturel model. Tosprogede medarbejdere ses som vitale aktører, og undervisning, forældresamarbejde og pædagogisk indsats varetages så vidt muligt af danske og tosprogede medarbejdere i fællesskab. Central visitering sikrer en fagligt kvalificeret vurdering af den enkelte elevs undervisningsbehov, og at de relevante tilbud etableres. A. Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsskolen. C. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og for skolens integrationsindsats. D. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af basisundervisningen i modtageklasser, den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og undervisningen i tokulturelle klasser. E. Når der er tosprogede elever i klassen, indtænkes dansk som andetsprog som dimension i undervisningen i alle fag. Faglærer og andetsprogslærer samarbejder om at sikre sammenhæng mellem klassens undervisning og den målrettede undervisning i dansk som andetsprog, når denne foregår uden for klassen. F. Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisningsog fritidsdel. G. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov. Værktøj til sprogbeskrivelse, sprogvurdering og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog anvendes hertil, når det er relevant. H. Skoler med tokulturelle klasser implementerer den fælles vedtagne funktionsbeskrivelse for tosprogede lærere og børnehaveklassledere. B. Udvidet samarbejde med tokulturelle forældre understøtter et ligeværdigt skole-hjem-samarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken.

17 DUS skolens fritidsdel DUS-ordningen er Aalborg Kommunes skolefritidsordning. DUS er en forkortelse for Det Udvidede Samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, mellem lærere og pædagoger, mellem skole og daginstitution og mellem skole og fritid. DUS-ordningen er en skolefritidsordning for børnene i børnehaveklasse til og med 3. klasse. Nogle få DUS-ordninger er etableret som landsbyordninger dvs., at DUS-ordningen er suppleret med en børnehavegruppe for skoledistriktets 3-5-årige. DUS-ordningens social- og fritidspædagogiske formål er i et samarbejde at støtte barnets alsidige udvikling i et trygt og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen tilbyder udviklende samvær og aktiviteter og supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning. DUS-ordningens opgave er beskrevet i Indholdsplan for DUS-ordningen. Heri beskrives seks kerneområder, der medvirker til at sikre, at den pædagogiske praksis støtter og udvikler det enkelte barns tilegnelse af personlige, sociale og faglige kompetencer. De seks kerneområder er: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen eksempel på sport, mekanik, drama og rollespil afhængigt af hvilke interesser børnene har. A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed. Pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning. B. Der arbejdes efter principperne i Indholdsplan for DUS-ordningen. C. DUS ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkeltes og fællesskabets udvikling. D. Der arbejdes med årsplaner for den målsatte praksis i DUS-ordningen som helhed og udviklingsplaner for enkelte børn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel. E. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisningsog fritidsdel. I DUS-ordningens normering er der afsat en øremærket ressource til pædagogernes inddragelse i undervisningen. På en række skoler er der etableret DUS-II-ordninger for børn på klassetrin. I forhold til disse børn er det en særlig opgave at skabe grundlag for udvikling af varige interesser. Tilbuddet er aktivitetspræget og byder for

18 Forældrene Forældrene har afgørende betydning for børnenes læring og trivsel i skolen. Derfor er et velfungerende samarbejde mellem skolen og hjemmet nødvendigt, for at eleverne får en vellykket skolegang. Gennem dette samarbejde fastholdes og udøves skolens og hjemmets indflydelse på og ansvar for skolegangen. Nøgleordene er dialog, respekt, forpligtende samarbejde, afklaring af gensidige forventninger og opbakning. Det er en forudsætning, at forældrene vedkender sig deres ansvar for opdragelse og barnets skolegang. Og det er vigtigt, at forældrene understøtter deres barns skolegang gennem interesse og ved at have forventninger og stille krav til barnet. Forældrenes forskellige interesser og krav skal ses i forhold til den enkelte skoles værdier, mål og kultur. Skolen og forældrene indgår i en åben og konstruktiv dialog. Et af dialogredskaberne er elevplanen, hvis hensigt er at fremme såvel indholdet i som kvaliteten af samarbejdet mellem skole og hjem. I den enkelte elevplan fremgår det tydeligt, hvordan også eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål og fortsætter en god udvikling. A. Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for skolens samlede virksomhed og for samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende. B. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau. C. De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle skole-hjem-samarbejdet. D. Den enkelte skole har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. E. Gennem hele skoleforløbet og særligt ved skolestart er der fokus på forældrenes ansvar og forpligtelser. F. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt kommunikationsniveau. Skolen anvender ForældreIntra. G. Skolerne afholder Åbent Hus-arrangement(er), der afspejler skolehverdagen.

19 Medarbejderne Grundlaget for god undervisning og gode fritidstilbud er dygtige og engagerede medarbejdere. Teamet fungerer som et samarbejdsforum til planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen. Teamet er forum for faglig og pædagogisk sparring og for tilvejebringelse af bred viden om den enkelte elev, klassen og årgangen. Gennem efter- og videreuddannelse og pædagogisk udvikling på skolen sikres lærere og pædagoger både en faglig og personlig udvikling som forudsætning for at håndtere de udfordringer, arbejdet med det enkelte barn og børnegruppen giver. Forudsætningen for faglig og personlig udvikling er, at arbejdspladsens atmosfære er kendetegnet ved tryghed og trivsel og et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der skal altid sættes ind over for vold og mobning af medarbejdere. A. Lærere og pædagoger arbejder i team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen. C. Lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første år, de er nye på en skole. D. Nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. E. Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik og skolevæsenets uddannelsespolitik til lokale forhold. F. Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler. G. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og it-mæssigt ajour.

20 Ledelsen Skoleledelsens indsats er af stor betydning for skolens udvikling og for realiseringen af folkeskoleloven og de kommunale beslutninger. Skolens ledelse er et team, som er et strategisk, planlægningsmæssigt og driftsmæssigt forum, hvor alle har en væsentlig rolle og påtager sig et ansvar for helheden. Ledelse er bl.a. at gå foran, motivere, iværksætte tiltag, evaluere, vejlede, tage beslutninger og få personalet til at trække i samme retning. Samtidig er det at vise tillid og at give plads, så personalet kan være med til at videreudvikle skolen inden for de fælles rammer. Skolerne er organiseret i områder, hvor formålet er at understøtte ledelse, kvalitet og udvikling i det fælles skolevæsen. Dette gøres ved at skabe mindre fora for skoleledelse gennem information, kommunikation, vidensdeling, sparring og involverende drøftelser, som bl.a. skaber grundlag for forståelse, retning og ejerskab. A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens overordnede pædagogiske leder. B. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleleder, evt. en afdelingsleder og en DUS-fællesleder. C. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. D. Der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner for alle skoleledelsesmedlemmer som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere. E. Alle ledere gennemfører Grunduddannelsen i ledelse (COK). F. Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion. G. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i skoleområder og andre netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling.

21 Fysiske rammer Skolens fysiske rammer er ramme for elevernes udfoldelser i undervisningsog skolefritidssammenhæng samt de mere almene samværssituationer. Der arbejdes på at skabe inspirerende fysiske rammer for både læring og samvær. Det prioriteres højt, at der kan veksles mellem forskellige arbejdsmetoder og organisationsformer, så elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses. Det sanse- og oplevelsesmæssige æstetikken medtænkes i indretning og brug af lokaler og udearealer, hvilket kvalificerer både det fysiske og det psykiske undervisnings- og arbejdsmiljø. I Aalborg Kommunale Skolevæsen er overskriften for de fysiske rammer i pædagogisk perspektiv "fleksible læringsmiljøer". Der arbejdes målrettet efter principperne herfor. Der vedtages årligt en investeringsplan for om-, til- og nybygning samt vedligeholdelse. A. Der arbejdes målrettet efter principperne for "fleksible læringsmiljøer". B. Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder. C. Pædagogisk LæringsCenter er placeret centralt på skolen. D. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. E. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. F. Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. G. Skolen indretter gange og andre "sekundærarealer" funktionelt. H. Skolen inddrager udearealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed. I. I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever.

22 Administration Det er vigtigt, at der på alle kommunens skoler er en velfungerende administration. Skolens ledelse skal sikre, at administrationen sker ud fra de regler, der findes i lovgivning, i beslutninger truffet af byrådet og i administrativ praksis i kommunen. Derfor er det væsentligt hele tiden at være opdateret om disse forhold. Som på andre af skolens arbejdsområder er der på det administrative område store frihedsgrader med hensyn til, hvordan den enkelte skole tilrettelægger sin administration. Der skal imidlertid altid være fokus på den økonomiske ressourcestyring, så ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt. Skolens ledelse vejleder og informerer det øvrige personale, således at alle har kendskab til de regler, der gælder for den enkelte i administrative og økonomiske forhold. Skolesekretæren har en central opgave i hele tiden at være opdateret i forhold til administrative og økonomiske regler samt i brugen af administrative systemer. Skolesekretæren indgår aktivt i netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og udvikling af administrationen. A. Der skal på alle skoler være ansat en uddannet skolesekretær, der ud over en administrativ baggrund er eller bliver uddannet kommunom. B. Alle skoledage er skolens kontor bemandet minimum i tidsrummet kl C. Alle skolesekretærer følger Aalborg Kommunes udbudte kurser i faglige systemer og administrative forhold. D. Skolelederen er den administrative og økonomiske leder på skolen. Ved uddelegering er der en klar ansvarsfordeling, og det sikres, at ansvarspersonen har den nødvendige baggrund for at løse opgaven. E. Der rapporteres løbende om skolens økonomiske og administrative forhold til skolens bestyrelse, således at bestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutninger på. Skolens administration er en decentral del af den kommunale forvaltning, hvorfor det er vigtigt, at der er et tæt og godt samarbejde, samt at begge parter har forståelse for de forhold, som parterne arbejder under. Det er en forudsætning, at aftaler og udmeldte frister for sagsbehandling overholdes af alle.

23 23 Vision "ikke for skolen, men for livet" Skolevæsenet arbejder fortsat hen imod "at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring".

24 Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax daks.dk skole-kultur@aalborg.dk

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Bislev skole 1. FAGLIGHED. Sådan gør vi på Bislev skole

Bislev skole 1. FAGLIGHED. Sådan gør vi på Bislev skole Bislev skole 2 1. FAGLIGHED 1 Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. 1B Skoleledelsen

Læs mere

Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse

Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse den 15. december 2008 Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse TEMA 1 Faglighed A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering

Læs mere

Bislev skole Fæl es Skolebeskrivelse

Bislev skole  Fæl es Skolebeskrivelse Bislev skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune 2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

HANDLEPLANER SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 UDGAVE UDGAVE

HANDLEPLANER SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 UDGAVE UDGAVE HANDLEPLANER 4. UDGAVE UDGAVE SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 INDHOLD INDHOLD Forord... 3 Oversigt... 4 Et målrettet skolevæsen... 5 Handleplaner for det samlede skolevæsen... 6 Handleplaner for den enkelte

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016. Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Værdigrundlag og principper

Værdigrundlag og principper 10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere