29. maj Peder Ring fra Region Sjælland deltog via video.

Transkript

1 29. maj 2017 Referat fra det 7. møde i den fællesoffentlige porteføljestyregruppe for landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL 3. maj 2017 Til stede Christian Boel (formand), Region Midtjylland; Dorrit Guttman (næstformand), Vordingborg Kommune; Anders Kjærulff, Silkeborg kommune; Peder Jest, Region Syddanmark; Arne Nikolajsen, Esbjerg Kommune; Pia Kopke, Region Hovedstaden; Mette Harbo, Københavns Kommune; Dorte Stigaard, Region Nordjylland; Bente Gravesen, Aalborg Kommune; Niels Ulrich Holm, PLO; Hanne Agerbak, KL; Christel Boëtius, Danske Regioner; Nanna Skovgaard, SUM; Marianne Sørensen, FM/DIGST. Peder Ring fra Region Sjælland deltog via video. Fra sekretariatet deltog: Susanne Duus, FM/DIGST; Mette Myrhøj Jensen, FM/DIGST, Linn Boesgaard, FM/DIGST (referent); Mathias Christiansen, SUM (referent); Nicolai Sundstein, FM/DIGST; Sine Mainz, Danske Regioner; Poul Erik Kristensen, KL; Tina Heide, Region Nordjylland. Under udvalgte punkter deltog yderligere: Mogens Kahr Nielsen, Frederikshavn kommune (punkt om service, support og logistik i landsdelsprogram Nordjylland); Anders Brahm, Sundhedsdatastyrelsen (punkt om status for modning af infrastruktur). 1. Velkommen og siden sidst Christian Boel bød velkommen til 7. møde i porteføljestyregruppen og gjorde opmærksom på, at det var nødvendigt at rykke rundt på dagsordenspunkterne 4-7, eftersom Mette Harbo skulle gå tidligt i forbindelse med lanceringen af et nyt EOJ-system i Københavns kommune. Punktet om fælles rammeudbud blev derfor rykket frem. 2. Godkendelse af referat Porteføljestyregruppen godkendte referatet uden bemærkninger.

2 Side 2 af Temadrøftelse om fordelingen af monitoreringsansvar mellem kommuner og regioner På forrige møde blev der efterspurgt en drøftelse af fordelingen af monitoreringsansvar mellem kommuner og regioner. Hvert landsdelsprogram blev derfor bedt om at forberede en kort præsentation af, hvordan spørgsmålet gribes an. Christian Boel introducerede punktet og gav ordet videre til Mette Harbo. Hovedstaden Landsdelsprogram Hovedstaden har drøftet emnet flere gange, og som udgangspunkt vil monitoreringsansvaret blive fastlagt efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. For at kvalificere drøftelserne om fordelingen af monitoreringsansvar har Hovedstaden bedt Ejvind Frausing fra Hvidovre Hospital om at lave et dataudtræk fra Landspatientregistret og Dansk Register for KOL vedrørende den relevante målgruppe for telemedicin. Datatrækket viser, at hvis der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, vil ca. 71 pct. af hovedstadens borgere med KOL skulle monitoreres i kommunen og den resterende del på hospitalerne. Mette Harbo gjorde opmærksom på, at datatrækket ikke tager forbehold for patienter, der alene har aktivitet i almen praksis, da DRKOL ikke indeholder data herom. Til dette understregede Pia Kopke, at selvom tallet giver en indikation for fordelingen mellem kommuner og regionen, vil den kommunale andel formentlig være lidt højere, eftersom patienterne, der alene følges i almen praksis, må forventes at være mindre komplekse og derfor vil blive fulgt i kommunen. I Landsdel Hovedstaden overvejes det desuden, om telemedicin skal skrives ind i forløbsprogrammerne. Sjælland Dorrit Guttman fortalte, at landsdelsprogram Sjælland agter at lade fordelingen af monitoreringsansvar bygge på TeleCare Nords model. TeleCare Nords model stemmer overens med de sundhedsfaglige anbefalinger, hvor størstedelen af patientgruppen monitoreres i kommunalt regi. Derudover var der i Sjælland identificeret et behov for at koordinere op imod andre initiativer, blandt andet aktiv patientstøtte. Peder Ring gjorde opmærksom på, at når der på sigt skal flere patientgrupper på, vil der være flere fælleselementer, der skal udvikles undervejs. På nuværende tidspunkt vil monitoreringsansvaret dog fordeles efter TeleCare Nordmodellen. Syddanmark Herefter fortalte Peder Jest, at landsdelsprogram Syddanmark også vil tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I Syddanmark arbejdes der på at sikre koordinering med andre programmer, herunder KOL-kufferten samt komplekse forløb. Syddanmark lægger dermed også op til at tilbyde telemedicin til en bredere patientmålgruppe

3 Side 3 af 11 Midtjylland Anders Kjærulff fortalte, at landsdelsprogram Midtjylland i udgangspunktet lægger sig op af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Desuden arbejdes der i Midtjylland på at tænke udbredelsen af telemedicin til borgere med KOL sammen med forløbsprogrammerne. I landsdelen arbejder man pt. med tre forskellige modeller/scenarier for fordelingen af monitoreringsansvar: 1. Et samlet monitoreringscenter. Et center med både kommunale og regionale medarbejdere skal sikre en ensartet kvalitet på tværs af landsdelen samt sikre en hurtig reaktion i forhold til monitoreringsdata 2. En klyngebaseret løsning. Det er op til hver enkel klynge at træffe beslutning om, hvordan monitoreringen skal håndteres. Der er 5 klynger i Midtjylland. 3. Monitoreringsansvaret ligger i hver enkelt kommune. Det er op til hver enkel klynge at træffe beslutning om, hvordan monitoreringen skal håndteres. Porteføljestyregruppen efterspurgte mere indsigt i de tre modeller, og landsdel Midtjylland tilkendegav, at de vil præsentere disse modeller på næste møde i porteføljestyregruppen. Nordjylland Dorte Stigaard fortalte, at landsdelsprogram Nord holder fast i TeleCare Nordmodellen, hvor en så stor del af monitoreringsopgaven som muligt placeres i kommunalt regi. I Nord forsøger de at se på opgavefordeling og sammenhæng ud fra patientens perspektiv. På den baggrund vurderes det i Nord, at monitoreringen bør foretages fortrinsvist af kommunerne. Fordelingen vil formentlig være omkring 90 pct./10 pct. eller 95 pct./5 pct. Dorte Stigaard gjorde opmærksom på, at behandler- og monitoreringsansvar ikke nødvendigvis bør følges ad, men kan fordeles på kommune og sygehuse. Landsdel Nordjylland arbejder desuden på at tænke telemedicin til borgere med KOL sammen med aktiv patientstøtte. Dorte Stigaard nævnte desuden, at fordelingen af monitoreringsansvar vil være anderledes for hjertesvigtspatienter. Peder Jest fra Region Syd gjorde i denne forbindelse opmærksom på, at det ikke kun drejer sig om monitoreringsansvar, men også dokumentation. Eftersom der er fokus på et samlet patientforløb, er løbende kvalitetsdokumentation en nødvendighed. Dorrit Guttman fra Vordingborg Kommune bemærkede, at det i den forbindelse vil være en styrke, hvis kommunerne får adgang til at registrere i de kliniske databaser. Christian Boel bemærkede, at flere landsdelsprogrammer har nævnt, at der i forhold til telemedicinmålgruppen er et sammenfald med andre indsatser og initiativer som fx aktiv patientstøtte og forløbsprogrammerne. Dette stiller krav om ko-

4 Side 4 af 11 ordination med eksisterende indsatser, og selvom der er forskellige måder at håndtere det på, har alle landsdelsprogrammer fokus på koordination. Christian Boel afrundede drøftelserne med at bemærke, at det er et fællestræk på tværs af landsdelsprogrammerne, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger vil danne ramme for fordelingen af monitoreringsansvar. Endvidere er det positivt, at der hele vejen rundt tænkes i at sikre sammenhæng til andre programmer og indsatser. Det er vigtigt, at disse tiltag spiller sammen for at sikre høj kvalitet og effekt for borgerne. På grund af efterspørgsel fra porteføljestyregruppen vil Landsdelsprogram Midtjylland præsentere de tre forskellige modeller for fordelingen af monitoreringsansvar. 4. Orientering og godkendelse af processen for fase 3 vedr. fælles rammeudbud for telemedicinsk løsning Christian Boel indledte punktet med at informere om, at der inden porteføljestyregruppemødet var blevet afholdt møde i styregruppen for den fælles udbudsorganisation, hvor samtlige landsdele og PLO var repræsenteret. Christian Boel præciserede samtidig, at beslutningskompetencen i forbindelse med det fælles rammeudbud ligger hos kommunerne og regionerne i styregruppen, mens porteføljestyregruppen vil blive løbende orienteret om leverancerne i projektet. Indstillingen til punktet blev derfor ændret, således at porteføljestyregruppen i stedet orienteres om igangsættelsen af processen for fase 3 vedr. fælles rammeudbud for telemedicinsk løsning. Tina Heide informerede om den netop afholdte tekniske markedsdialog, hvor leverandører var inviteret. Leverandørerne viser generel opbakning til at lave delaftaler, da det sikrer et leverandørmarked, som er fleksibelt og kan udvikle sig løbende. Der var dog forskellige holdninger til, hvorvidt det skal være kunden eller leverandørerne, som samler de ønskede konsortier. Derudover gjorde leverandørerne opmærksom på, at der et marked uden for Danmark, hvorfor standarderne ikke bør være for danske, men være kompatible med internationale markeder. Den endelige udbudsform besluttes i styregruppen for udbudsorganisationen. I forhold til selve formaliseringen af styregruppen fortalte Mette Harbo, at Region Midtjylland er valgt som udbudsførende organisation med fuld opbakning fra styregruppen. Den udbudsjuridiske ekspertise samt sekretariatsfunktionen varetages derfor også af Region Midtjylland. I forlængelse heraf fortalte Mette Harbo, at der på baggrund af den tekniske markedsdialog er udarbejdet et estimat for, hvad anskaffelsen af den telemedicinske løsning kan komme til at koste. Det blev understreget, at der fortsat er store usikkerheder ved dette estimat. Mette Harbo forklarede endvidere, at det er infrastruktur- og medarbejderløsningen, der skal findes en finansieringsmodel for. Derudover skal der laves et rammeudbud for den borgerrettede løsning, der skal kunne rumme KOL-gruppen lige nu, men flere patientgrupper på sigt.

5 Side 5 af 11 Mette Harbo foreslog, at finansieringen af anskaffelsen kunne løftes ind i økonomiaftalerne. Det kan være en fordelagtigt for kommunerne, idet KL derved undgår at skulle hente pengene 98 gange. Hertil svarede Marianne Sørensen fra Digitaliseringsstyrelsen, at det er afgørende med et formelt signal, før det kan indgå i økonomiforhandlingerne. Det skal fx afklares, om det er inkl. regionerne. Hertil pointerede Dorte Stigaard, at regionerne ser det som én mulighed blandt flere. Der var i relation til det fælles rammeudbud for anskaffelse af en telemedicinsk løsning kommet en henvendelse fra sårjournalen, som snart skal i mini-udbud. Hertil argumenterede Dorte Stigaard for relevansen ved at tænke flere forskellige indsatser sammen, således vi ikke køber to forskellige løsninger ind til det samme formål. Hertil supplerede Mette Harbo, at såfremt vi tænkte sårjournalen ind, som del af den telemedicinske løsning, da vi man meget hurtigt kunne få mange flere patienter på; omvendt vil det skabe mere kompleksitet og udfordre tidsplanen. Christian Boel fortalte, at det bestemt ville give god mening ude i baglandet og vinde gehør, såfremt man kan tænke generisk og evt. tænke sårjournalen ind i en generisk løsning. Porteføljestyregruppen tog igangsættelsen af processen for fase 3 vedr. fælles rammeudbud for telemedicinsk løsning til efterretning. Porteføljestyregruppen tog organiseringen af udbudsorganisationen til efterretning. 5. Godkendelse af omprioritering af midler fra service, support og logistik til fælles nationalt rammeudbud Porteføljestyregruppen godkendte en omprioritering af 5,3 mio.kr. fra service-, support- og logistikprojektet til finansiering af fælles rammeudbud. Porteføljestyregruppen godkendte ligeledes, at KL sikrer administrationen af midlerne til fælles rammeudbud i henhold til projektplanen for fase Tema om service, support og logistik i landsdelsprogram Nordjylland Christian Boel introducerede punktet og gav ordet videre til Dorte Stigaard og Mogens Kahr Nielsen fra Frederikshavn kommune. Dorte Stigaard og Mogens Kahr Nielsen holdt oplæg om principperne, der er lagt til grund i arbejdet med service, support og logistik i landsdelsprogram Nordjylland. Mogens Kahr Nielsen er Digitaliseringschef i Frederikshavn kommune, der står for driften af supportfunktionen på vegne af regionen og de 11 kommuner i region Nordjylland. Dorte Stigaard fortalte om baggrunden for at etablere en fælles sekretariatsfunktion for service, support og logistik og betonede i den forbindelse vigtigheden af, at den ansvarlige organisation tager ejerskab over opgaven. I TeleCare Nord var service-, support- og logistikopgaven delt imellem Frederikshavn Kommune, Region Nordjyllands it-afdeling og en privat leverandør. Mogens Kahr kunne blandt andet fortælle, at et grundprincip for arbejdet har været at tage udgangspunkt i eksisterende løsninger, da patientgruppen endnu ikke er

6 Side 6 af 11 stor nok til etablering af egen organisation. Som illustration på det lille behov har der vist fx kun at være i gennemsnit én kontakt pr. borger pr. år i supporten. Der blev spurgt ind til, hvorvidt der havde været fælles fodslag omkring arbejdsdelingen, hvortil Bente Graversen svarede, at det har taget tid at afklare den endelige organisering, og at der ind imellem har været behov at skære igennem for at få opgaverne placeret. Porteføljestyregruppen tog Nordjyllands oplæg til efterretning og aftalte, at plancherne fra oplægget bliver sendt ud i forbindelse med referatet. Som følge af efterspørgsel fra porteføljestyregruppen er Nordjyllands budget for telemedicinsk servicefunktion desuden vedlagt referatet som bilag. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at budgettet er for fortsat drift uden genanskaffelse af udstyr og en telemedicinsk løsning med licensomkostninger. 7. Godkendelse af leverance i forudsætningsprojektet vedr. service, support og logistik Porteføljestyregruppen godkendte leverancen i forudsætningsprojektet vedr. service, support og logistik i form af PA Consultings endelige afrapportering vedrørende analyse til understøttelse af service, support og logistik. Formanden fremhævede, at det herefter påhviler landsdelsprogrammerne at arbejde videre med anbefalingerne i rapporten og tilrettelægge de lokale løsninger. Den endelige rapport vil blive offentliggjort på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. 8. Opgavebeskrivelse vedr. eksterne reviews Christian Boel indledte punktet og forklarede om baggrunden for de eksterne reviews, der fører tilbage til det oprindelige forståelsespapir, som blev udarbejdet i forbindelse med økonomiaftalerne. Som det blev forelagt på seneste porteføljestyregruppemøde, er der lagt op til, at fokus skal være på best practice. Dorte Stigaard stillede spørgsmålstegn ved, om opgavebeskrivelsen for de eksterne reviews er i overensstemmelse med det formål, der blev aftalt, og at der ikke skal bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på afrapportering og kontrol. Til dette svarede Marianne Sørensen, at meningen med de eksterne reviews er, at de skal give værdi i landsdelsprogrammerne. Det er derfor vigtigt, at landsdelsprogrammerne ikke skal producere mere materiale, end hvad der allerede eksisterer. Workshops er fx en god løsning i forhold til at inddrage landsdelsprogrammerne, da det er mindre ressourcekrævende sammenlignet med en model, hvor landsdelsprogrammerne skal besvare en række spørgeskemaer. For at de eksterne reviews skal give værdi, er det desuden en præmis, at de eksterne reviews ikke er til for at kontrollere, men derimod skal bidrage med hjælpered-

7 Side 7 af 11 skaber. Her er selve tilgangen vigtig, hvilket vil blive taget op med konsulenterne. Disse to principper skal være bærende for de eksterne reviews. Pia Kopke bemærkede, opgavebeskrivelsen forekommer meget bred, og at den måske i højere grad skal lægge sig fast på nogle bestemte temaer. Mette Harbo pointerede ligeledes, at formålet skal beskrives tydeligere i opgavebeskrivelsen. Anders Kjærulff efterspurgte et større fokus på viden og læring og foreslog desuden, at det nationale niveau tilføjes, således at der også foretages review af landsdelsprogrammernes forhold til porteføljestyregruppen og det fællesoffentlige sekretariat. Marianne Sørensen anerkendte bemærkningerne, men påpegede samtidig, at porteføljestyregruppen bør overveje, hvor meget de eksterne reviews skal kunne, og at det er vigtigt, at de løbes i gang. I første omgang bør fokus være på at komme videre med dette projekt og i mindre grad den generelle læring, som vi kan tage med videre til andre udbredelser. Christel Boëtius løftede et opmærksomhedspunkt i forhold til økonomien. Der er afsat kr. til de eksterne reviews, hvilket ikke er et særligt stort beløb, når det skal fordeles på fem landsdelsprogrammer og to forudsætningsprojekter. Hvis det overhovedet skal kunne lykkes, vil der være behov en stram central styring af processen. Christian Boel bakkede op om denne pointe og understregede, at det er vigtigt at gennemtænke på forhånd, hvordan landsdelsprogrammerne inddrages, så der ikke skal bruges for mange ressourcer. Derudover bemærkede Christian Boel, at opgavebeskrivelsen lægger op til, at de eksterne reviews skal munde ud i anbefalinger i form af handlingsplaner, hvilket er modstridende med det lokale ejerskab. Derudover blev der også stillet spørgsmålstegn til bemandingen af styregruppen. Ifølge Christian Boel bør der ændres i scope, og han foreslog, at der igangsættes en proces med KL, Danske Regioner og staten, der gennemskriver opgavebeskrivelsen, som herefter kan godkendes af formandskabet. Tidsplanen for analysen er, at den skal igangsættes efter sommerferien. Porteføljestyregruppen besluttede, at sekretariatet indarbejder bemærkningerne fra porteføljestyregruppemødet i opgavebeskrivelsen for eksterne reviews. Opgavebeskrivelsen sendes herefter til parterne og godkendes til slut af formandskabet, inden der indhentes tilbud på opgaven. 9. Godkendelse af budget for delprojekt 5 og status på delprojekt 4 i forudsætningsprojektet vedr. modning af telemedicinsk infrastruktur Christian Boel introducerede punktet og gav ordet videre til Anders Brahm fra Sundhedsdatastyrelsen.

8 Side 8 af 11 Anders Brahm fortalte indledningsvist, at delprojekt 4 under MaTIS stadig holder åbent, og at MaTIS-projektet er klar til at modtage henvendelser fra landsdelsprogrammerne, når de skal kobles på den nationale infrastruktur. Delprojekt 5 under MaTIS er blevet igangsat som følge af, at landsdelsprogrammerne på forrige møde efterspurgte en fælles koordinering af bestillinger af integrationer mv. hos leverandører på tværs af landsdelsprogrammerne. Sundhedsdatastyrelsen vil gerne stå i spidsen for delprojekt 5, og projektbeskrivelsen er blevet forelagt porteføljestyregruppen til godkendelse. Målet er, at leverandørerne bliver gode til at bruge infrastrukturen, og at de kan bruge NSP en samt vise og hente data. Derfor er der brug for klinikere til at validere visningen af data i fagsystemerne. Udfordringen består i, at der også er behov for klinikere i udbudsgruppens arbejde. Det pragmatiske bud er, at delprojekt 5 og udbudsgruppen sammen afklarer, hvad det er for nogle klinikere, der er brug for. Porteføljestyregruppen tog orienteringen vedrørende delprojekt 4 til efterretning og godkendte projektgrundlag, budget og finansiering for delprojekt 5. Porteføljestyregruppen besluttede ligeledes, at Tina Heide og Anders Brahm fra Sundhedsdatastyrelsen taler sammen og vender tilbage med nærmere om behovet for klinikere i delprojekt 5 og i kravspecifikationsgruppen. Tina Heide og Anders Brahm udarbejder et papir, der opridser afgrænsningen af arbejdet i MaTIS delprojekt 5 og arbejdet som håndteres i regi af udbudsorganisationen samt præciserer forskellen på de to klinikergrupper. Papiret, der opridser denne afgrænsning, er vedlagt som bilag til referatet. 10. Godkendelse af kommissorium for arbejdsgruppe, der skal kvalificere et fælleskommunalt registreringsgrundlag i forbindelse med gevinstopfølgningen Porteføljestyregruppen godkendte kommissoriet for arbejdsgruppen uden bemærkninger. 11. Fremdrift og udbredelse i landsdelsprogrammerne Christian Boel indledte punktet med at fortælle, at der er blevet lavet nye ændringer af fremdriftskonceptet, som nu fremstår mere nuanceret. Dorte Stigaard gjorde opmærksom på, at tiden er ved at rinde ud for landsdelsprogram Nordjylland i forhold til særligt den borgerrettede løsning. Såfremt borgernes løsninger får brug for udskiftning, vil de muligvis ikke kunne blive skiftet ud. Bente Gravesen pointerede ligeledes, at Nordjylland går i rød, eftersom landsdelsprogrammet befinder sig et andet sted i processen. Dorte Stigaard efterspurgte herefter en runde på, hvad status er på inddragelsen af almen praksis i landsdelsprogrammerne.

9 Side 9 af 11 Dorrit Gutmann kunne fortælle, at landsdelsprogram Sjælland har haft udfordringer med lægeinvolvering i det sundhedsfaglige spor, eftersom lægerne i vid udstrækning ikke har været til stede. Sjælland har derfor gjort sig overvejelser om særlige workshops med almen praksis. Peder Jest fra landsdelsprogram Syddanmark påpegede, at landsdelsprogrammets navn Syddanmark bør tilrettes i afrapporteringsmaterialet, hvor det fejlagtigt er angivet som Sydjylland. Derudover kunne han fortælle, at det varierer, hvor engagerede de praktiserende læger er. Samarbejdet med lungemedicinerne er positivt, og Anders Kjærulff fortalte, at landsdelsprogram Midtjylland oplever samme positive samarbejde med lungemedicinerne. Dorte Stigaard bemærkede, at PLO nationalt har fået indtrykket af, at almen praksis fik penge i TeleCare Nord. Dette er en fejlagtig opfattelse, da almen praksis alene fik penge i forbindelse med forskningsprojektet, eftersom en stor andel af borgere blev henvist til telemedicin på én gang (en såkaldt Big Bangimplementering ). Til dette bemærkede Nanna Skovgaard desuden, at der i ØA17 blev indgået aftale med Danske Regioner om, at lægerne skal lave forløbsplaner for specifikke målgrupper, og at lægernes aktivitet i forbindelse med telemedicin bør indarbejdes som en del af dette ansvar. Dorte Stigaard understregede, at hvis man skal se sagen fra PLO s side, er det en udfordring at samarbejde med 98 kommuner, der ikke nødvendigvis har det samme setup og de samme ønsker. Det er nødvendigt, at der er en fælles kommunikation fra porteføljestyregruppen, men det er samtidig nødvendigt, at landsdelsprogrammerne aktivt søger relationen til almen praksis, fx gennem uformelle snakke, hvor det regionale formandskab kan spille en rolle. Herefter tog Christian Boel op, at der har været frustrationer i landsdelsprogrammerne over det nationale sekretariat. Susanne Duus forklarede, at sekretariatet bestræber sig på at formidle så meget viden som overhovedet muligt igennem referater og nyhedsbreve. Sekretariatet holder aldrig informationer tilbage, men besidder ikke altid den nyeste viden. Derudover gjorde Susanne Duus opmærksom på, at selvom der sidder otte forskellige personer i sekretariatet, er sekretariatet kun tildelt i omegnen af tre årsværk. Det har været nødvendigt at sprede ressourcerne ud på flere personer på grund af stor udskiftning i sekretariatet de første år og for at skabe et kollegaskab i sekretariatet Dorte Stigaard foreslog en forventningsafstemning omkring, hvem der skal hvad. Arne Nikolajsen fra Esbjerg kommune foreslog, at referatet godkendes af porteføljestyregruppen med det samme, så projektlederne i landsdelsprogrammerne ikke skal vente på at blive informerede om de vigtigste beslutninger. Christian Boel tilsluttede sig dette og foreslog, at der sendes et kort beslutningsreferat ud efter porteføljestyregruppemøderne, som formandskabet godkender. Anders Kjærulff gjorde dog i samme forbindelse opmærksom på vigtigheden af, at de lokale formandskaber selv går tilbage med information til landsdelsprogrammerne, herun-

10 Side 10 af 11 der særligt til projektlederne. Han opfordrede desuden sekretariatet til at bruge formandskaberne aktivt, såfremt det kan fremme samarbejdet med landsdelsprogrammerne. Christian Boel afrundede punktet med at slå fast, at drøftelserne i porteføljestyregruppen hurtigt videreformidles til projektlederne efter møderne, og at de lokale formandskaber også spiller en vigtig rolle i forhold til at videreformidle viden generelt. Sekretariatet opfordres ligeledes til at tage kontakt de lokale formandskaber, hvis det kan understøtte samarbejdet. Porteføljestyregruppen godkendte ændringer i konceptet til måling af fremdrift og tog orienteringen om fremdrift til efterretning. Porteføljestyregruppen besluttede ligeledes, at der straks efter hvert porteføljestyregruppemøde sendes et kort beslutningsreferat ud for at holde projektlederne informeret løbende. 12. Drøftelse og beslutning vedr. deltagelse i forskningsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitet Christian Boel indledte punktet med at fremhæve, at det både er væsentligt og positivt at have følgeforskning tilknyttet udbredelsesprojektet. Der bør dog stilles spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt i forhold til ressourceforbrug, når der samtidig skal afsættes ressourcer til gennemførelse af reviews. Peder Jest udtalte, at det er svært at se nyhedsværdien i forskningsprojektets emneområde, da der allerede er flere studier, der berører patientnære effekter og ændrede professionelle roller. Sektorovergange er det mest oplagte fokus, men spørgsmålet er, om forskerne skal følge alle fem landsdelsprogrammer, eller om ét landsdelsprogram vil være tilstrækkeligt. Christian Boel bakkede op om dette synspunkt og lagde op til, at forskerne bør kontakte de enkelte landsdelsprogrammer eller en enkelt kommune/region. Porteføljestyregruppen besluttede, at forskningsprojektet bør rette henvendelse til de enkelte landsdelsprogrammer, der kan tage stilling til, hvorvidt de ønsker at deltage. Dette vil ligeledes være proceduren for fremtidige henvendelser. 13. Orientering om kommunikationsaktiviteter Susanne Duus informerede om, at sekretariatet aktivt arbejder på at kommunikere telemedicinudbredelsen til relevante fagmagasiner som fx Danske Kommuner, Sygeplejersken, og REGIO. Kommunikationsindsatsen har senest resulteret i en artikel i MedWatch vedrørende det forestående rammeudbud. Artiklen er vedlagt referatet som bilag. I relation til kommunikationsaktiviteterne kunne Nanna Skovgaard desuden berette, at telemedicin business casen er blevet forelagt den amerikanske kongres som baggrundsmateriale.

11 Side 11 af 11 Der blev desuden stillet forslag om at indmelde et oplæg om telemedicinudbredelsen til E-Sundhedsobservatoriet, der er en tværsektoriel konference, der afholdes i oktober. KL vil stå for denne opgave. Porteføljestyregruppen tog orienteringen om kommunikationsaktiviteter til efterretning og besluttede desuden at indmelde et oplæg om telemedicin-udbredelsen til E-Sundhedsobservatoriet, der er en tværsektoriel konference, der afholdes i oktober. KL vil stå for denne opgave. 14. Eventuelt Porteføljestyregruppen besluttede, at sekretariatet skal afklare, hvorvidt næste møde 30. juni kan rykkes en uge frem, da flere er forhindret i at deltage på grund af sommerferie.