Drift- Udvikling- & Kvalitet. Pilekrogens DUK-plan

Transkript

1 Drift- Udvikling- & Kvalitet Pilekrogens DUK-plan

2 Indholdsfortegnelse side Stamoplysninger 3 Målgruppe.. 4 Personalesammensætning...4 Formål og faglig referenceramme...4 Værdigrundlag 5 Helhedssyn. 7 Mission 8 Vision.8 Strategier.9 Teori og metode.10 Faser...10 Psykosocial rehabilitering..12 Kulturhus 13 Ydelsesbeskrivelse.15 Graduering af støttebehov..15 Støtte til praktiske og personlige forhold...16 Støtte til sociale færdigheder..18 Støtte til intellektuelle færdigheder...19 Deltagelse i aktiviteter 19 Øvrige ydelser...20 Kvalitetsydelser og praksisbeskrivelser.20

3 Stamoplysninger Botilbuddets navn: Pilekrogen Adresse: Sognevej 21 Postnr. og by: 2820 Gentofte Ejerforhold: Ledelse og administration: Telefon: Gentofte Kommune Forstander Nille Jensen Daglig leder Maiken Borg Vedel Daglig leder Poul Hansen Adm. medarbejder Marianne Boesgaard Ledelse og administration: Teams: Kulturhus: Fax: Hjemmeside Pilekrogen er et socialpsykiatrisk botilbud efter Lov om Social Service 108. Antal normerede døgnpladser: 16 Tilsyn af Pilekrogen Der følges op med årlige tilsyn. Se tilsynsrapporter på og på Side 3

4 Målgruppe Pilekrogen er et højt specialiseret botilbud for 16 psykisk syge voksne borgere, der typisk har en skizofrenidiagnose, misbrug og dom til behandling og på baggrund af svære psykosociale problemstillinger ikke kan bo i egen bolig eller rummes i andre boformer og som har behov for døgndækning. Borgerne har et udpræget behov for medicinsk behandling. Herunder misbrugsbehandling, og kan karakteriseres ved at have en meget lav mestringsevne. Alle har et udpræget behov for individuel støtte, hjælp og omsorg for at mestre hverdagslivet, og har i særlig grad behov for individuelle psykosociale rehabiliteringsformer som komplettering til den medicinske behandling. Borgerne har i høj grad behov for at botilbuddet tilbyder en bred vifte af muligheder for aktivitet og udviklingsmuligheder, og har i udpræget grad behov for, at personalet hjælper med at skabe balance, således at den enkelte borger inkluderes og rummes med dets særegne erfaringer og livsform. Alle borgerne kan dagligt benytte Pilekrogens kulturhus til sociale og individuelle aktiviteter. Borgerne kan visiteres til beskæftigelse i- og uden for Gentofte Kommune. Personalesammensætning Pilekrogen er opdelt i 2 boenheder, som hver huser 8 borgere. Der er medarbejdere til rådighed for borgerne 24 timer i døgnet. Der er et bostøtteteam tilknyttet hver boenhed, hvor der er 2 medarbejdere i hver enhed i tidsrummet kl. 7 23, samt 2 vågne natmedarbejdere i hele huset i tidsrummet kl Der er 2 medarbejdere på alle hverdage i Pilekrogens kulturhus. Herudover er der ledelse og administration som består af forstander, daglige ledere og administrativ medarbejder, samt pedel. Pilekrogen er fortløbende uddannelsessted for pædagogstuderende og social- og sundhedsassistent elever i praktik. Der er tilknyttet 4 konsulenter: 1 sygeplejerske, 1 psykiatrisk konsulent, 1 supervisor, 1 sexolog. Der er et rengøringsselskab til daglig rengøring af fællesarealer og kontorer. Hertil kommer ydelser som ledelse, administration og drift vedligehold af bygning kompetenceudvikling internt undervisning internt uddannelse og kompetenceudvikling eksternt. Formål og faglig referenceramme Formålet er at give borgerne støtte til et ståsted i tilværelsen, således at den enkelte bliver i stand til at fastholde sin bolig. Via psykosocial rehabilitering at, støtte den enkeltes mulighed for at bevare, forbedre og udvikle sine psykiske, fysiske og sociale funktioner. En vigtig del af denne støtte består i støtten til at fastholde og udvikle identitet, selvværd og livsglæde, samt støtte til at kunne fungere socialt, kunne kommunikere og opleve fuld kontrol over eget liv. At give støtte til at opbygge og vedligeholde virksomme relationer. At give støtte til og fastholdelse af, at der er håb og mening for den enkelte, således at der er mulighed for at sætte egne mål og at afprøve ens styrker via personlig handling, samt mulighed for opnåelse af ny og værdifuld selvoplevelse, mening og mål. Side 4

5 Værdigrundlag Indenfor de politisk fastlagte rammer, har Pilekrogen ansvar for koordinering, planlægning, udvikling og styring af botilbuddet. Lovgivningen fastlægger rammerne for opgaverne. Den konkrete udmøntning defineres af Pilekrogen og Gentofte Kommune/Social og Handicap. Pilekrogens værdigrundlag bygger overordnet på tre værdier, der omsættes og anvendes i vores mission, vision, mål og strategier og dermed i den konkrete praksis i forhold til målgruppen.. De tre værdier er: faglighed, respekt og ansvarlighed. I Pilekrogen sætter vi faglig dygtighed højt, og vi er meget fokuseret på grundighed og kvalitet. Også ordentlighed og faglig etik er i højsædet, ligesom en uformel, høflig omgang og hjælpsomhed i det daglige virke. Vi er en attraktiv arbejdsplads med muligheder og værdier, som engagerer og skaber arbejdsglæde hos medarbejderne. Vi arbejder i et respektfuldt miljø, hvor vi i vores adfærd og kommunikation udviser respekt og empati ud fra vejledninger om respektfuld og empatisk kommunikation. Vi udviser ansvarlighed i vores daglige arbejde og påtager os et medansvar for omsorgsforpligtigelsen, hjælp og støtte til den enkelte beboer og til det sociale fællesskab. Det er vigtigt for ledelsen at tilbyde en høj grad af fleksibilitet, så medarbejderne har mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdsdag. Her er kommunikation vigtig, da fleksibilitet handler om afstemning af forventninger fra begge sider. Når forventninger bliver kommunikeret, går tingene altid nemmere. Vi har en innovativ kultur, hvor vi tænker anderledes og nyt i forhold til vores ydelser, så vi hele tiden i samarbejde med beboerne kan finde måder at arbejde på, der giver større værdi i beboernes hverdag. Vi reflekterer dagligt over den måde vi arbejder på, og har for øje, om det vi gør, fungerer optimalt. Pilekrogens ledelse: - er ansvarlige for at sikre helheden og bidrager til at det opfyldes - er ansvarlige for det der foregår i driftsenheden - har ansvar for den samlede opgavevaretagelse i driftsenheden - er ansvarlige for de overordnede linjer - er ansvarlige for fordeling af opgaver i driftsenheden - er ansvarlige for økonomien - er ansvarlig for den overordnede kvalitets- og kompetenceudvikling Side 5

6 Den enkelte medarbejder: - er ansvarlig for at sikre helhed og bidrager til at det opfyldes - er ansvarlig for det der dagligt foregår i driftsenheden - har ansvar for de opgaver hun/han varetager - viser ansvarlighed og selvstændighed i opgaveløsningen - har ansvar for at opgaveløsningen har en høj faglig standard og god kvalitet - er ansvarlig for egen udvikling - har ansvar for enkelte driftskonti, underlagt de forskellige uddelegerede kompetenceområder Værdigrundlaget er det, der ligger til grund for Pilekrogens mission, vision, mål og strategier, herunder vores kerneydelser, vejledninger, retningslinjer, koncepter og politikker. Den følgende side illustrerer Pilekrogens værdigrundlag som et forhold der kommer til udtryk i et helhedssyn på mennesket. Ved, at vi konstant forholder os til dilemmafeltet som et udviklingspotentiale for både beboere, medarbejdere og organisationen som helhed, tilstræber vi at undgå at forfalde til et halveret menneskesyn: Side 6

7 Et helhedssyn på mennesket Mennesket som afhængigt af og Mennesket som aktivt andre og sine omgivelser selvbestemmende subjekt = Dilemmaer mellem Vores ansvar for hinanden og Respekten for det enkelte individ Et halveret menneskesyn fanger os i en flugt til et enten/eller-syn der fører til Ansvarsovertagelse Klar dig selv Formynderskab enten/eller Sin egen lykkes smed Ekspertvælde Overgreb Undladelsessynder Side 7

8 Mission Pilekrogens mission er, at give den enkelte beboer et ståsted i tilværelsen, som modvægt til den psykiske sygdom, således at beboeren bliver i stand til at fastholde sin bolig. Vi taler om recovery som processen at lære at forholde sig til hverdagslivets udfordringer, overvinde psykosociale funktionshæmninger og leve et uafhængigt og tilfredsstillende liv i gensidigt socialt samspil. Det omfatter realiseringen af ens evne til at handle i ens egen interesse, at sætte egne mål og at afprøve ens styrker via personlig handling. Og ikke mindst opnåelse af en ny og værdifuld selvoplevelse, mening og mål. Pilekrogen har som mål at den enkelte er i processen, hvor der sker læring i forhold til hverdagslivets udfordringer og overvindelse af de psykosociale funktionshæmninger. At leve et liv i gensidigt socialt samspil. Et liv der giver mening og identitet og et ståsted i tilværelsen som modvægt til sygdommens potentielt forstyrrende tildragelser. Pilekrogens mål er, at ingen kun er syg, eller syg hele tiden. I processen skal håbet understøttes. Der skal tilbydes en vifte af aktiviteter og støtteforanstaltninger, hvor den enkelte kan vælge hvad der virker bedst lige nu. Ikke to mennesker er ens og hver har sin vej til at komme sig. Der skal være fokus på at det er vigtigt at lære af andres erfaringer. Det er endvidere et mål at Pilekrogens kulturhus er et aktivt tilbud i denne proces. Pilekrogens mål er, at sikre en høj grad af brugerdeltagelse. Handleplaner, kontakt og dialog mellem kontaktperson og beboer skal medvirke til at den enkelte i en unik og individuel karakter modtager råd og vejledning, omsorg og kompenserende hjælp og støtte. Pilekrogens mål er, at arbejdet tager udgangspunkt i at beboerne har en sindslidelse der præger deres kommunikation og adfærd. Det er ikke beboerne i Pilekrogen der skal ændre sig så medarbejderne kan holde det ud. Det er selve det faktum at beboerne er mennesker med en sindslidelse, misbrug og alvorlige psykosociale problemstillinger der berettiger medarbejdernes ansættelse og de må derfor tage vare på sig selv og trives med at omgås mennesker med sindslidelser. Pilekrogens mål er at alle medarbejdere træner i at reflektere over eget og teamets arbejde. Det er endvidere et mål at medarbejderne ved supervision og coaching styrkes i deres daglige arbejde og dermed samværet med beboerne. Vision Vi vil sikre, at der skabes et sammenhængende og helhedsorienteret tilbud, hvor beboerne hjælpes og støttes i, at fastholde en bolig. Vi vil sikre at der skabes udviklingsmuligheder så den enkelte oplever at der er mening og håb for fremtiden. Ved at lytte til beboerne og inddrage dem i så mange sammenhænge som muligt skaber vi mulighed for brugerdeltagelse på mange niveauer. Vi vil indenfor den fastlagte økonomiske ramme opfylde beboernes omsorgsbehov, samt deres behov for aktiviteter, vejledning, behandling, omsorg og praktisk hjælp. Side 8

9 Vi står i spidsen for udviklingen af et attraktivt miljø af høj kvalitet til målgruppen, så alle bliver inkluderet og føler sig værdsat og som del af et socialt fællesskab. Vi opleves som imødekommende, troværdige, respektfulde og dialogorienterede samarbejdspartnere. Vi tilbyder et engagerende arbejde i et udviklende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor hver enkelt er med til at præge udviklingen. Vi har et image som seriøse, ambitiøse og ansvarlige for kvaliteten af vores indsats, for opnåelsen af vores mål og for udviklingen af vores driftsenhed. Vi ser dagligt dilemmaer som et udviklingspotentiale i forhold til den samlede faglige og organisatoriske udvikling. Strategier Vi prioriterer, at der sker kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere og at kompetencerne løbende tilpasses så de matcher opgaverne. Vi sikrer at der løbende sker kvalitetsudvikling bredt set, via målrettet kompetenceudvikling, uddannelse, selvevaluering og på baggrund af forskning. Vi laver forretningsgange og procedurer der sikrer en optimal styring og kontrol med aktiviteter og forbrug. Vi prioriterer et fortsat samarbejde med pårørende, under individuel hensyntagen til den enkelte beboer og dennes aftaler og ønsker. Vi skaber grundlaget for at der ydes en højt specialiseret indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers individuelle og særlige behov. Vi udvikler nye tiltag efter behov og søger gennem nye initiativer og projekter at brobygge til lokalmiljøet, kommuner og deres socialpsykiatri. Vi ønsker at være åbne og aktive i og for lokalmiljøet. Vi plejer vores image ved at være synlige på en troværdig måde overfor omverdenen via åben og ærlig kommunikation og via bidrag i den faglige debat. Side 9

10 Teori og metode Ved mødet med psykisk syge menneskers måde at klare deres liv på, under andre forudsætninger end det der var muligheden tidligere, vokser der et behov frem for nye begreber til afløsning af de traditionelle psykiatriske. Det at have en sindslidelse er ikke at være sin sygdom. Mennesker kan ikke reduceres til at være deres symptomer eller diagnose. Mennesker søger løsninger på sine problemer, som andre måske ser som symptomer på sygdommen. Det kan være at man isolerer sig i stedet for at leve i den usikkerhed der er forbundet med at omgås andre, eller man forbruger andre stoffer end de lægeordinerede for at dæmpe den angst og smerte som sygdommen påfører dem. På denne baggrund fokuserer vi på problemforståelse, rehabilitering, identitet og sociale relationer. Faser Til at underbygge vores forståelse benytter vi HMS-undersøgelsen (2003), hvor sindslidelsen illustreres med 4 faser. Disse 4 faser er opdelt i en rask del, en mestringsdel og en syg del: Sindslidelsens faser: FASE RASK DEL MESTRING SYG DEL 1. Tilbagetrækning Skjule sig Etablering af front-stage og De første tegn på underlige oplevelser Generthed back-stage Interfase Familie og netværk Kollaps af strategier Indlæggelse afslører back-stage 2. Tab af netværk Skam Regression Interfase Udslusning til socialpsykiatri 3. Personlig krise Vrede Sort omsorgsbehov Interfase Det socialfaglige personale skrifter fra omsorgspersoner til støtte / hjælper Tilvænning til patientrolle Tilvænning til klientrolle 4. Ny identitet som specielt menneske netværk af andre sindslidende Mærkesager / særlig fascination. Tilvænning til brugergruppens subkulturer Kritisk bruger af professionel støtte. Kilde: HMS- Undersøgelsen Skjulte livsverdener. Omfattende tab af kontrol. Stemninger og indtryk, der ikke kan kontrolleres Udslusning til distriktpsykiatri Lægefaglig etablering af kontrol via medicinering. Tilvænning til bivirkninger. Det lægefaglig personale skifter rolle fra offentlig myndighed til offentlig service. Etablering af egen kontrol med medicinering Opretholdelse af egen kontrol med medicinering og eventuelle perioder med indlæggelse. Eget medicinudvalg ud fra hensyn til bivirkninger. Side 10

11 Undersøgelsen viser at 1. fase afsluttes med, at strategierne, der opretholder en tilsyneladende normal hverdag bryder sammen. Afhængig af egne og pårørendes tidligere forestillinger om sindslidelse og psykiatri, vil den pludselige stempling af ens tilstand medføre en større eller mindre fornemmelse af katastrofe. I 2. fase er situationen præget af tilvænning til en ny rolle som patient inden for rammerne af hospitalet. En helt ny struktur er lagt ned over hverdagen. Det er en struktur der udvikles og fastholdes af institutionens personale. Samtidig er den på sin vis tryg, fordi den er uden forpligtigelser. Anden fase afsluttes med udslusning til socialpsykiatrien. Når beboerne flytter ind i Pilekrogen, møder vi dem i 3. fase. De er i en voldsom personlig krise, da det er meget smertefuldt at skulle igennem en proces hvor de skal finde en ny identitet. En identitet som sindslidende og evt. som misbruger. Dette udløser meget vrede og et stort omsorgsbehov. De har sluppet hospitalets færdiglavede organisering af deres hverdag og står overfor et krav om at være med til at få hverdagen til at hænge sammen. De har en viden om, hvordan den tidligere hang sammen, men de har endnu ikke fundet ud af hvordan den fremtidige hverdag skal se ud. Mestring er et fagudtryk for, hvordan man formår at leve med et positivt livsindhold på trods af de tab, som sindslidelsen og misbruget uundgåeligt medfører. Vi tager altså udgangspunkt i en selvforståelse, som er udbredt blandt sindslidende, nemlig at de opdeler sig selv i en rask del, som er deres egentlige jeg, og en syg del, som de må lære at håndtere. Recovery Forskning viser at en betydelig andel af de patienter der får diagnosen skizofreni og dermed betragtes som kronisk syge kommer sig helt eller socialt. De kan leve udenfor lukkede psykiatriske afdelinger. Svær psykisk sygdom er altså ikke en endelig dom. Begrebet recovery er en proces, et livssyn eller et styrende princip. Det overordnede budskab bag det, er et håb om at generobring af en meningsfuld tilværelse er mulig, på trods af psykisk sygdom. Recovery er en selv-oplevelse som personen har udviklet på basis af mestring inden for livsområder der af personen anses for vigtige. Det omfatter realiseringen af ens evne til at handle i ens egen interesse, at sætte egne mål og at afprøve ens styrker via personlig handling. Og ikke mindst opnåelse af en ny og værdifuld selvoplevelse, mening og håb. Recovery er således ikke en bestemt tilstand, men derimod en proces. På dansk er det mest dækkende udtryk for recovery at komme sig. At komme sig kan betyde flere forskellige ting. I nutidig forskning og blandt de sindslidende anses det at komme sig ikke som et mål i sig selv, men som en del af den proces det er at genopdage følelsen af et uafhængigt forhold til identitet og til ens liv. De mennesker vi arbejder med i Pilekrogen, har generelt diagnosen skizofreni, med mange og lange ophold på lukkede og retspsykiatriske afdelinger bag sig og de er nu færdigbehandlede, hvilket betyder at man ikke kan gøre mere for dem i behandlingspsykiatrien. De slås med omfattende problemer der berører deres eksistens. Det som vi udefra kan opfatte som destruktive handlinger har i beboernes perspektiv en konstruktiv betydning og kan ses som en måde at håndtere noget der er endnu værre. (f.eks stemmer). Disse handlinger som vi opfatter som destruktive, omhandler bl.a misbrug af andre stoffer end de lægeordinerede. Side 11

12 Psykosocial rehabilitering Beboernes forhistorie viser at de ikke har kunnet rummes i andre boformer på grund af deres udadreagerende adfærd, misbrug og alvorlige sindslidelse. De har ikke kunnet leve op til generelle regler og krav, hvilket har ført til vold og anden uhensigtsmæssig adfærd. Pilekrogen har derfor fra åbning i 1998, organiseret boligen uden generelle regler og krav. Beboerne får ved indflytning gjort klart at der gælder de samme regler i Pilekrogen som i samfundet i øvrigt. Der er specielt 2 områder de skal forholde sig til. Det ene er, at der ikke må foregå handel med stoffer og det andet er, at der ikke må trues med- eller udøves vold. Overskrides disse to regler, bliver politiet kontaktet og foretager den videre foranstaltning. Når der ikke er flere regler, er der heller ikke flere regler der kan brydes. Dette gør det enkelt for beboerne, da det kun er to regler man skal huske. Er der optræk til uoverensstemmelser mellem beboere, intervenerer personalet og hjælper med at udrede trådene. Om nødvendigt gøres parterne opmærksom på de to regler. Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde i Pilekrogen, at være et godt og tydeligt forbillede for beboerne. Da beboernes sociale mestringsevne er meget lav, har de et stort behov for at aflæse personalets væremåde, for at kunne fungere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge. Det er ligeledes en væsentlig del af den pædagogiske indsats at være en styrende rollemodel i hverdagen i sociale sammenhænge. Dette gælder f.eks. ved måltider, fjernsynshygge, udflugter, fester, billard, i haven, madlavning, beboermøder, og i forhold til andre myndigheder som læge, sagsbehandler, bank m.v. Beboerne fortæller at grunden til at de er begyndt at tage stoffer (for mange år siden) er, at det hjælper dem i forhold til den angst, smerte og usikkerhed som deres sygdom medfører. Man kan snakke om en form for selvmedicinering. Vi arbejder også i forhold til misbruget, med processen at komme sig. Dette gøres dels ved at garantere dem, at de nu har en varig bolig hvis de fortsat har behov og ønsker det. Dels ved i boligen at skabe nogle rammer der giver sikkerhed og tryghed i forhold til at kunne rumme den enkeltes angst, kaos og aparte adfærd. Dette forhold gør, at det er første gang de oplever at kunne fastholde en bolig på trods af deres sygdom. I Pilekrogen mødes medarbejderne og mennesker med sindslidelse under nye vilkår, som giver den enkelte beboer andre handlingsmuligheder end tidligere til at prøve sig frem i sin relation til andre mennesker og til sig selv. Herefter kan disse nye handlingsmønstre testes i omgivelserne, blandt andre mennesker. På baggrund af beboernes tidligere erfaringer er dette en langvarig proces, da det kræver tid før de tør at begynde at tro på, at der er en mulighed også for dem til at leve et meningsfuldt liv. Vejen til et mere positivt selvbillede går gennem hverdagslivet, hvor beboeren i forskellige situationer både får mulighed for at modtage omsorg, men også får mulighed for at skabe mellemmenneskelige relationer. I denne proces, hvor medarbejderne hjælper, støtter, accepterer og giver håb, nedtones fokus på stoffer lige så stille og vi kan konstatere at jo bedre og mere bæredygtige relationer de får, jo mere forsvinder angsten og uroen og dermed forbruget af ikke lægeordinerede stoffer. Side 12

13 Ingen er kun syg, eller syg hele tiden. De fleste kommer sig, og dermed skal håbet understøttes. Medarbejderne skal samarbejde med beboeren og udvide en vifte af aktiviteter og støtteforanstaltninger, hvor den enkelte beboer kan vælge hvad der virker bedst lige nu. Ikke to mennesker er ens og hver har sin vej til at komme sig. Der er endvidere fokus på, at det er vigtigt at lære af andres erfaringer. I denne proces arbejdes der, ud fra samvær og samtale, med relationslidelsen, stemmehøring, valg af relevante succeskriterier, anerkendelse, tankevaner m.v. Der arbejdes altid med udgangspunkt i den enkelte beboer ud fra problemforståelse, identitet og sociale relationer i forhold til hvor beboeren er i faseforløbet. Medarbejdernes lydhørhed er den væsentligste form for brugerindflydelse i situationer, hvor beboerne er magtesløse over for formulering af egne løsninger på deres problemer. I sådanne situationer er der brug for tæt støtte og vejledning. Der kan endvidere være tale om at en tidligere identitet er nedbrudt og en ny skal bygges op. Dette kræver en massiv støtte til at den enkelte kan se sig selv som et handlende menneske med et perspektiv for fremtiden. Medarbejderne skal her være i stand til at understøtte opbygningen af en ny identitet inden for nye sociale sammenhænge. Brugerindflydelsen har den vigtige funktion at understøtte brugerens identitet som et menneske der selv træffer sine valg. Kulturhus Til at understøtte denne proces har Pilekrogen etableret et kulturhus. Mennesker, der både har en sindslidelse og misbrug som problem, mangler ofte passende tilbud, fordi de falder imellem tilbuddenes opdeling i tilbud for sindslidende og tilbud for misbrugere. Men problemet skyldes også en professionel afmagt over for problemernes komplekse karakter. Vi har 2 medarbejdere der specifikt er ansat som kulturhusmedarbejdere. I kulturhusregi er samlebetegnelsen for deltagerne brugere. Kulturhuset er åbent på alle hverdage. Ved at have denne fysiske og personalemæssige adskillelse har beboerne en reel oplevelse af, at kunne gå ud og have socialt samvær og aktiviteter udenfor deres hjemlige rammer. I kulturhuset kan den enkelte bruger få tilbudt individuelle kulturhustilbud, efter konkret vurdering og behov. Ved disse tilbud får beboeren individuel støtte og kontakt x antal timer eller dage om ugen af en kulturhusmedarbejder. Tilbuddene evalueres en gang om måneden. Det kan f.eks. være en bruger der har givet udtryk for at han/hun gerne vil dyrke motion sammen med en medarbejder. Brugeren tilbydes f.eks. til en start gå ture omkring Gentofte sø. Dette kan udvikle sig til løb rundt om søen og efterfølgende kombineres med ture i svømmehal og styrketræning. Disse discipliner kan brugeren herefter, sammen med medarbejderen, fastholde i større eller mindre omfang og det kan f.eks. med fuld støtte bl.a. resultere i deltagelse i idrætsarrangementer såsom Gentofte idrætsdag, Skt. Hans løbene samt Sund BY Løbene hvor brugeren kan møde andre mennesker med samme interessefelt som en selv. Med den specialiserede viden og ekspertise kulturhusmedarbejderne har udviklet i forhold til Pilekrogens målgruppe, har vi fortsat store forventninger til aktivitetsniveauet. Der skal fortløbende åbnes for nye muligheder for aktivitet og udvikling så den enkelte bruger rummes og inkluderes med deres særegne erfaringer og livsform. Holdningerne til dobbeltdiagnoseproblemet og principperne i indsatsen er forbundet med ambivalens inden for den enkelte medarbejdergruppe. Men det er vigtigt at der findes tilbud der kan medvirke til at give hverdagen struktur og sociale relationer. Uden sådanne tilbud er recovery Side 13

14 tanken nærmest omsonst og udtryk for en grundlæggende apparatfejltænkning, hvor man forestiller sig, at man kan adskille sindslidelse og misbrug fra de sociale relationer som de er knyttet til, og reparere på det ene uden at beskæftige sig med det andet. Det er vigtigt, at der er udfordringer og udfoldelsesmuligheder i lokalområdet, for beboerne i Pilekrogen. Uforpligtende aktiviteter og socialt samvær er nødvendigt, men perspektivet er, at både de sociale og de individuelle aktiviteter indeholder en udviklingsmulighed. Ellers kan der opstå en følelse af at være gået personligt i stå. Det er endvidere vigtigt, at medarbejderne i kulturhuset via deres uddannelser og professionalisme kan være et vindue ud mod omverdenen. Enhver professionalisme på dette område bør være forbundet med en lydhørhed og en åbenhed over for brugernes indsigt i sin egen situation, også der hvor det fremtræder som forestillinger som medarbejderen kan have svært ved at identificere sig med, men som for beboeren er en realitet. Der er i denne forbindelse brug for stor lydhørhed og social støtte. Kulturhusets medarbejdere støtter, i samarbejde med ledelsen og brugerens kontaktpersoner op om ekstern beskæftigelse. Støtten fra kulturhusets medarbejdere kan f.eks bestå i transport og mentorfunktion. Side 14

15 Ydelsesbeskrivelse Individuel og social bostøtte til borgere med sindslidelse, der bor i botilbud efter Lov om social service 108. Generelt Rammerne for indsatsen vil fremgå af handlekommunens plan ( 141 handleplan eller anden plan), som er udgangspunkt for tilrettelæggelse af støtten, og grundlaget for den pædagogiske plan, der udarbejdes i dialog mellem borger og Pilekrogen. Overordnet set gives tilbuddet til borgerne med udgangspunkt i en psykosocial rehabiliteringsramme. Det betyder blandt andet, at samspillet og relationerne mellem borger og personale er et væsentligt element i grundlaget for alle de ydelser, der gives til den enkelte borger. I Pilekrogen får borgerne støtte og hjælp af socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter, ledelse, administrativ medarbejder og psykiatrisk sygeplejekonsulent. Ydelserne gives i praksis indenfor den ramme af forskellige aktiviteter, som hverdagen består af i Pilekrogen. Nogle ydelser gives individuelt, men en stor del af ydelserne gives i hverdagen til flere borgere ad gangen, og der gives, for det meste flere ydelser på en gang. Det gælder f.eks. når borgerne i Pilekrogen får hjælp og støtte til at tilberede måltiderne, spise sammen og oprydning efter måltidet. Eller når borgeren hjælpes og støttes til at indgå i andre sociale sammenhænge i løbet af dagen. Ydelserne beskrives med udgangspunkt i en helhedsforståelse af hverdagens mange forskellige aktiviteter og handlinger. Vurderet enkeltvis, giver ydelserne ikke et dækkende billede af den komplekse og nuancerede virkelighed som hverdagen er, og som ydelserne leveres i. Ydelserne skal altså ses og vurderes samlet indenfor de rammer, som en individuelt sammensat ydelsespakke til den enkelte borger udgør. Lovgivning I Pilekrogen kan den enkelte borger få hjælp efter serviceloven 83 og 85. Indholdsmæssigt er ydelsen en kombination af begge paragraffer men den gives samlet set efter SL 85: Praktisk hjælp Serviceydelsen omfatter hjælp til personlig hygiejne, til af- og påklædning m.v. og tilbud om hjælp eller støtte til praktiske opgaver, som fx rengøring, tilberedning af måltider, vask af tøj/linned samt indkøb. Denne type bistand kan bedst sammenlignes med den hjælp, som den kommunale hjemmepleje yder. Socialpædagogisk bistand og omsorg Udgangspunktet for denne serviceydelse er at skabe en tilværelse på beboerens egne præmisser. Indsatsens sigte er, at beboeren kan bevare, forbedre og udvikle sine psykiske, fysiske og sociale funktioner. Støtten tager udgangspunkt i et recovery perspektiv, hvor der arbejdes med psykosocial rehabilitering ud fra borgerens individuelle behov og ønsker. Der gives både individuel hjælp og støtte til socialt samvær. Støtten tilrettelægges ud fra en faglig vurdering og i dialog mellem borgeren og kontaktpersonen i Pilekrogen. Graduering af støttebehov Gentofte Kommune anvender en model, hvor borgerens støttebehov inddeles i 6 gradueringer, fra 1 til 6. Hver graduering afspejler den grad af støtte og hjælp, som den enkelte borger har behov for. 1 afspejler det mindste behov for støtte, og 6 afspejler det største behov for støtte. Støttebehovet for Pilekrogens målgruppe ligger som udgangspunkt indenfor gradueringerne 5 og 6, som kort beskrives herunder: Side 15

16 5. Fuld støtte fuld verbal og/eller fysisk støtte Borgeren har brug for fuld verbal og/eller praktisk/fysisk støtte og hjælp konstant Borgere, der enten på grund af fysisk/psykisk handicap, sindslidelser, psykisk skrøbelighed mv., og/eller adfærdsproblemer, har brug for fuld støtte. Det vil sige verbal og/eller fysisk støtte og hjælp i alle situationer indenfor det enkelte ydelsesområde, men hvor nogle borgere vil kunne beskæftiges alene, eller i en gruppe i kortere intervaller. 6. Fuld verbal og/eller fysisk støtte af mere en 1 medarbejder Borgere, der kræver fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp af mere end 1medarbejder. Borgere, der enten på grund af fysisk/psykisk handicap, sindslidelser, psykisk skrøbelighed mv. og/eller adfærdsproblemer, kræver koncentreret verbal og/eller fysisk støtte og hjælp i alle situationer indenfor flere ydelsesområder af mere en én medarbejder. Det vil sige, at ud over at medarbejderen på det konkrete område skal bruge al sin opmærksomhed og koncentration på denne ene borger, er der behov for yderligere medarbejderbistand. Se yderligere om graduering af støtten på Ydelsernes indhold og omfang Herunder er oplistet 5 hovedydelsesgrupper som er underopdelt i 15 ydelsesgrupper: 1.Støtte til praktiske og personlige færdigheder, herunder støtte til at fastholde færdigheder: Personlig pleje/omsorg Støtte og individuel hjælp afhængig af den psykiske/fysiske og sundhedsmæssige tilstand herunder: - Personlig pleje og hygiejne - Bestilling af tid og ledsagelse til fodpleje - Bestilling af tid og ledsagelse til frisør - Bestilling af og ledsagelse til undersøgelse hos praktiserende læge Praktiske gøremål i hverdagen Støtte og individuel situationsbestemt hjælp til rengøring i egen bolig, oprydning i egen bolig, vask af tøj og til betjening af tekniske apparater og hjælpemidler herunder: - Vask af tøj ved brug af fælles vaskemaskine og tørretumbler. - Oprydning og rengøring i egen lejlighed. - Vedligehold og reparationer i egen lejlighed - Vedligehold og reparationer i fællesarealer - Havearbejde og snerydning. Side 16

17 Kost og forplejning Støtte med udgangspunkt i individuelle behov og ønsker tilbydes fuld forplejning bestående af en sund og varieret kost herunder: - Indkøb, tilberedelse og oprydning i forbindelse med måltider. - Hensyntagen til overvægt, undervægt, manglende tandsæt, giftfrygt, faste mv. - Deltagelse og inklusion ved måltider Medicinhåndtering Støtte og individuel hjælp til indtagelse af medicin herunder - Bestilling, registrering, betaling, dosering og udlevering af medicin. - Virkninger og bivirkninger, herunder relevant kostvejledning i forbindelse med medicinindtagelse. Fuld verbal støtte og/eller praktisk hjælp af mere end 1 medarbejder til - At indtage ordineret medicin på fastlagte tidspunkter. - Udlevering af medicin Bolig Støtte og individuel hjælp til indretning og vedligeholdelse af den private bolig tilpasset den enkelte og ud fra en accept af den enkeltes situation og oplevelse. Der tilbydes individuel hjælp for at skabe ro i omgivelserne, således at angst og kaos reduceres herunder: - Indretning, vedligeholdelse og fornyelse i egen lejlighed. Herunder indkøb af møbler og andet inventar. - Indretning, vedligeholdelse og fornyelse i fællesarealer, herunder indkøb af møbler, andet inventar - Beskyttelse mod uønskede gæster i egen lejlighed. Administrative og økonomiske forpligtigelser Støtte og individuel hjælp efter behov, så den enkelte oplever respekt om sin person vedrørende rettigheder og pligter, herunder til handleplaner og økonomiske forhold herunder: - Styring og administration af egen økonomi, herunder betaling af regninger, bankkontakt, tobaksindkøb og administration heraf. - Udarbejdelse af handleplaner og møder vedr. dette - Håndtering af daglig post - Håndtering af personlige papirer - Kontakt til advokater i forbindelse med den enkeltes indkaldelse til retsmøder og ledsagelse i retten. - Kontakt og samarbejde med psykiater og kriminalforsorg i forbindelse med behandlingsdom. Side 17

18 2. Støtte til sociale færdigheder, herunder støtte til at fastholde færdigheder: Eksterne kontakter Støtte og individuel hjælp/ledsagelse efter behov til eksterne kontakter. Blandt andet til psykiatrisk bistand, praktiserende læge, tandlæge, fys- og ergoterapi og andre specialister, offentlige myndigheder, - mv. herunder: - Motivere, indgå og overholde aftaler med relevante eksterne kontakter som praktiserende læge, psykiater, sygeplejerske konsulent, tandlæge, sagsbehandler mv. - Ledsagelse til indgåede aftaler med relevante eksterne kontakter Fuld verbal støtte og/eller praktisk hjælp af mere end 1 medarbejder til - Ved akut behov for psykiatrisk hjælp mm - Ved akut behov for indlæggelse på psykiatrisk hospital - Ved akut behov for politiets hjælp Håndtering af psykosociale problemstillinger Støtte og individuel hjælp til at der skabes rammer, hvor der er rummelighed, således at den enkelte inkluderes i det sociale fællesskab. Der gives individuel hjælp til at leve et liv i gensidigt socialt samspil. Et liv, der giver mening og identitet og et ståsted i tilværelsen som modvægt til sygdommens potentielt forstyrrende tildragelser herunder: - Tilstedeværelse og socialt samvær i egen lejlighed - Tilstedeværelse og socialt samspil i fællesarealerne - Samtaler og handlen ved psykotiske gennembrud og strategier til at takle situationerne - Tolkning og oversættelse ved psykotiske gennembrud og stofpåvirkning både individuelt og i sociale interaktioner Fuld verbal støtte og/eller praktisk hjælp af mere end 1 medarbejder til - Forebyggelse af vold Personlig udvikling og trivsel Støtte og individuel hjælp til ønsker om aktivitet, udvikling og livsindhold. Der gives individuel hjælp til, at den enkelte trives i miljøet og kulturen, herunder traditioner som fødselsdage, jul, påske og andre festligheder herunder: - Udvikling af kommunikative færdigheder i forholdet til andre mennesker, herunder hjælp til at ændre eventuelle uhensigtsmæssige reaktions- og udtryksmåder. Hjælp til oversættelse/tolkning af psykotisk/sort udtryksmåde. - Til stadighed at opbygge og udvikle et for den enkelte optimalt og meningsfuldt indhold i tilværelsen, hvad angår daglige gøremål, døgnrytme, aktiviteter og beskæftigelse udenfor Pilekrogen - At den enkelte borger foretager valg i tilværelsen og ser sig selv som et handlende menneske med et perspektiv for fremtiden - Hjælp til deltagelse i fødselsdage, jule- og andre traditionsfester samt familiebesøg mv. Fuld verbal støtte og/eller praktisk hjælp af mere end 1 medarbejder til: - Ved traditionsfester, og andre større begivenheder Side 18

19 3. Støtte til intellektuelle færdigheder, herunder støtte til at fastholde færdigheder: Deltagelse i aktiviteter Netværk Støtte og individuel hjælp/ledsagelse til at, besøge og have besøg af familie og venner. Der gives individuel hjælp/ledsagelse til deltagelse aktiviteter herunder: - Vedligehold og udvikling af kontakt til pårørende herunder ledsagelse ved familiebesøg og deltagelse ved familiebesøg i egen lejlighed eller i fællesarealerne. - Deltage i og ledsagelse til relevante tilbud der kan medvirke til at udvikle personlige kontakter og fællesskaber og derved udbygge den enkeltes sociale netværk Fuld verbal støtte og/eller praktisk hjælp af mere end 1 medarbejder til: - Ledsagelse og deltagelse i familiebesøg Uddannelse og undervisning Støtte og individuel hjælp/ledsagelse til den enkeltes ønske om undervisning herunder: - Hjælp til indhentelse af ansøgningsskemaer til individuelt tilrettelagte undervisningsforløb, ledsagelse til undervisning - Motiverende indsats til deltagelse i Pilekrogens fælles temadage for borgere og medarbejdere. Arbejde og beskæftigelse Støtte og individuel hjælp til den enkeltes ønske om arbejde eller beskæftigelse herunder: - Opsøgende arbejde om muligheder for beskæftigelse - Samarbejdende om Job med løntilskud til førtidspensionister - Opsøgende og samarbejdende om visitering til beskyttet beskæftigelse - Ledsagelse til beskyttet beskæftigelse - At der indenfor boligen og kulturhusets rammer bliver skabt og fortsat udviklet et meningsfuldt og identitetsskabende hverdagsliv såvel i relation til den enkelte borger som for den samlede borgergruppe 4. Deltagelse i aktiviteter, herunder støtte til at fastholde færdigheder: Kulturelle aktiviteter Støtte og individuel hjælp/ledsagelse til blandt andet biograf, ferie, museer, kirke, fester herunder: - Deltage i individuelt planlagte udflugter, herunder biograf, museum, fodbold, koncerter, udstillinger mv. med ledsagelse. - Planlægning og ledsagelse på sommerhus ture Motion, idræts- og sportsaktiviteter Støtte og individuel hjælp/ledsagelse til deltagelse i sportsaktiviteter herunder: - Deltagelse i individuelt planlagte og ledsagede ture i svømmehal, motionsløb, badminton, Wii, styrketræning, Idræt på tværs mm. Side 19

20 5. Øvrige ydelser Samarbejde med og mellem Psykiatrisk Center Gentofte og distriktspsykiatrien, samt øvrige sundhedsinstanser for at koordinerer indsatsen. - Der er adgang til specialtandpleje i Gentofte Kommune - Der er på alle hverdage mulighed for at benytte Pilekrogens kulturhus. - Der samarbejdes og koordineres med Nordsjællands politi og kriminalforsorgen. - Alle borgere i Pilekrogen er tilknyttet Distriktspsykiatrisk Center Gentofte. - Besøg og koordinering ved den enkelte borgers indlæggelse på somatisk eller psykiatrisk hospital - Tilbuddet betaler for borgernes medicin for at sikre den medicinske behandling. 141 Handleplaner I Gentofte Kommune arbejdes der systematisk med 141 Handleplaner og socialfaglige planer for at sikre sammenhæng i den indsats, der ydes. Handlekommunen tilbyder borgeren en 141 Handleplan eller anden plan, som udarbejdes af borgerens sagsbehandler, første gang i forbindelse med visitationen til Pilekrogen. I 141 Handleplanen beskrives det overordnede formål med indsatsen/støtten, og det er samtidig en skriftlig aftale om, hvad den enkelte skal have støtte til. 141 Handleplanen udarbejdes på baggrund af samarbejde med borgeren om behov, ønsker og mål og ud fra en funktionsvurdering. Herefter tilbydes borgeren af sin sagsbehandler en 141 Handleplan en gang om året. Faglig planer Borgerens kontaktperson i Pilekrogen udarbejder årligt en faglig plan. Den faglige plan har bl.a. til formål, at beskrive og dokumentere, hvordan indsatsen i 141 Handleplanen konkretiseres og omsættes i praksis. Planen skal samtidig danne rammen om det konkrete samarbejde mellem borger og kontaktperson om de ydelser som borgeren modtager. Såfremt indsatsen over en periode afviger væsentligt fra de aftalte socialfaglige mål, har botilbuddet ansvaret for at kontakte sagsbehandleren med henblik på en fornyet stillingtagen til, hvorvidt borgeren får det rette tilbud. Revision af ydelsesbeskrivelsen Ydelsesbeskrivelsen revideres minimum 1 gang i hver kommunalbestyrelses valgperiode, eller efter behov. Kvalitet ydelser og praksisbeskrivelser Pilekrogen er en udviklingsorienteret organisation og vi arbejder fortløbende med kvalitativ- og innovativ udvikling. Dette udviklingsarbejde udfolder sig både på det individuelle plan i samarbejde med den enkelte beboer og fælles bl.a. ved brugerbestyrelsens arbejde og under overskriften Sammen bliver vi klogere som bl.a. udmønter sig i planlægning og tilrettelæggelse af beboerdeltagelse i fælles temadage og supervision. I henhold til ydelserne har vi i Pilekrogen udarbejdet 6 kvalitetsbeskrivelser af den beboeroplevede og den faglige kvalitet. Medarbejderne har endvidere bidraget med praksis beskrivelser som efterfølgende er blevet generaliseret og bruges som eksempler på den praktiske udøvelse af ydelserne. Side 20

21 1. Praktisk hjælp Beboeroplevet kvalitet: Beboerne skal kunne opleve tillid til personalet og vide at der bliver støttet op omkring personlige og praktiske forhold, når der er behov for det. - Beboerne skal opleve rummelighed og tid for at der tages højde for den enkelte indre verden og den adfærd det giver anledning til. - Beboeren skal opleve tryghed i forhold til at medarbejderne har faglige kvalifikationer, hvor beboerens formåen og oplevelser kan være i centrum. Faglig kvalitet: - Den faglige kvalitet i Pilekrogen skal være i fortsat udvikling. - Medarbejderne arbejder med at udvikle kompetencer til at kunne skabe et fællesskab, hvor der er rum for accept og selvstændighed. - Medarbejderne skal være i stand til at give social støtte, således at beboere med lav social kompetence ikke udstødes af det sociale fællesskab. I praksis har beboerens kontaktperson viden om hvornår og hvordan hjælpen til personlige og praktiske forhold som rengøring, tøjvask, bad m.v. skal ydes. Det betyder at der gives fuld hjælp til disse forhold hvor beboerens indre verden eller fysiske formåen giver anledning til det. Dette gælder også hvor beboeren har behov for at der støttes op om at søge og bruge hjælpemidler, fysioterapi m.v. Det kan f.eks. være en beboer der har svært ved at modtage hjælp til rengøring, da det er forbundet med en række ritualer, som kontaktpersonen må være tålmodig og give sig tid til at lære at kende. Eller det kan være en beboer der har angst for at gå i bad. Her skal kontaktpersonen f.eks. hjælpe med at afklare hvilken støtte der skal til for at afhjælpe at beboeren kan komme i bad. Andre beboere kan f.eks. have behov for daglig hjælp til rengøring, toiletbesøg o.lign. 2. Boligen Beboeroplevet kvalitet: - Beboerne skal opleve respekt om privatlivets fred og kunne trække sig tilbage fra fællesskabet efter eget ønske og behov. - Beboerne skal kunne indrette deres tilværelse selvstændigt med rammer, hvor det er muligt at have besøg af familie og venner og dog beskyttes mod uhensigtsmæssige besøg. - Beboerne skal kunne opleve accept på egne betingelser og opleve det som positivt at deltage i beslutningsprocesser og mulighed for deltagelse i praktisk arbejde. - Beboerne tilbydes tre faste måltider dagligt. De kan indgå i planlægning og tilberedning men uden forpligtende forventninger eller krav om deltagelse. Faglig kvalitet: - Medarbejderne skal udvikle faglige kompetencer på en sådan måde, at de er i stand til at gøre sig overvejelser om, hvordan og hvornår man yder støtte i beboernes eget hjem, afhængig af den psykiske og sundhedsmæssige tilstand. - Medarbejderne skal være i stand til at reducere angst og kaos ved at skabe ro i omgivelserne. - Medarbejderne skal kunne indgå i samspil med den enkelte beboer udfra en accept af beboerens situation og adfærd. I praksis betyder dette at beboernes lejligheder er deres private område. Her kommer medarbejdere og andre kun efter aftale. Opholdstuer, køkkener og andre fællesrum er halvoffentlige rum hvor medarbejderne hjælper og støtter beboerne i den sociale omgangsform. Pilekrogens hoveddør er Side 21

22 låst, hvilket betyder at gæster skal ringe på, således at de beboere der har bedt om det bliver kontaktet af medarbejderen om de ønsker besøg udefra. Alle beboere har i varierende grad behov for hjælp og støtte til indretning, rengøring og vedligehold af deres lejligheder. For at yde denne hjælp og støtte forudsætter det at kontaktpersonen og beboeren har en relation hvor de er i dialog om planlægning og gennemførelse af aktiviteterne og at kontaktpersonen er omstillingsparat og løbende reflekterer over nye måder at tilrettelægge og yde hjælpen og støtten på. Det kan f.eks. være at en stor ambivalens hos beboeren kan være medvirkende til at der er behov for fortløbende hjælp til indretning og udskiftning af møbler. Endvidere er kontaktpersonerne sammen med beboeren med til at tage en vurdering af behov for hovedrengøring og vedligeholdelse af lejlighederne. Kontaktpersonerne støtter og hjælper de beboere der har behov for det i kontakten til deres pårørende. Der er stor variation i beboernes behov for støtte i disse forhold. Det kan f.eks. være hjælp og støtte til at tage imod besøgende i beboerens lejlighed eller i fællesarealerne. Det kan være at køre beboeren og eventuelt deltage i besøg hos de pårørende og det kan være planlægning og følgeskab til besøg hos pårørende i andre landsdele i Danmark. Beboernes spisevaner og kostbehov er meget forskellige. Kontaktperson og beboer drøfter og aftaler f.eks. spisevaner og kost ved overvægt, undervægt, manglende tænder, vegetar, fasteperioder, livretter, kosttilskud osv. Kontaktpersonerne tager efter aftale med beboeren kontakt til diætist, læge m.v. efter behov for ekstern hjælp til afklaring af kostspørgsmål. Denne variation tager medarbejderne hensyn til i den daglige planlægning og tilberedning af kosten og alle beboere inviteres til at deltage i den ugentlige kostplanlægning. Alle beboere inviteres hver dag til at deltage i de tre faste måltider og medarbejderne spiser sammen med beboerne til alle måltider. Medarbejderne er på denne måde garanter for at måltiderne foregår i et inkluderende og socialt fællesskab. Hvis de ønsker det kan beboerne hente mad i køkkenet eller få den serveret i deres lejlighed. 3. Aktiv og varieret dagligdag Brugeroplevet kvalitet: - Den enkelte beboer skal opleve sig som hovedperson i eget liv og opleve lydhørhed og medinddragelse omkring sin egen personlige udvikling. - Beboeren skal opleve frihed til at vælge og støttes omkring egne interesser samt støttes i oplevelsen af succes ér. - Beboerne skal støttes i udvikling af kompetencer til at kunne deltage i husets daglige gøremål samt kulturelle udflugter. - Beboere og medarbejderes daglige kontakt skal være fundamentet i arbejdet i Pilekrogen. Faglig kvalitet: - Pilekrogen sikrer at medarbejdernes kompetencer blandt andet udvikles gennem løbende supervision og relevant kompetenceudvikling. - Medarbejdernes kvalifikationer skal sikre en forståelse for tilrettelæggelse af arbejdet og tilpasse aktiviteter i forhold til beboernes formåen. - Medarbejderne sikres at de udvikler sans for opmærksomhed af forandringer i beboergruppen. - Pilekrogen skal være medvirkende til at der udvises forståelse for de pårørendes situation. Side 22

23 Den konkrete støtte til at hjælpe beboerne til at præge deres egne livsbetingelser er individuel og meget varieret i sin form. Relationen mellem beboer og kontaktperson kan f.eks være at kontakten udvikles på baggrund af fælles interesser. Denne interesse kan f.eks. være fodbold, hvor beboer og kontaktperson kan planlægge en tur i Parken for at se favoritholdet spille. Ugerne op til kampen kan bruges til at snakke fodbold, tidligere oplevelser med fodboldkampe og praktiske ting i forbindelse med udflugten. Herefter at se kampen sammen med de andre supportere og synge med så godt man kan. Efter kampen kan man gå ud og få noget at spise og drikke og også få snakket om andre ting end fodbold. Lignende positive/virksomme relationer kan f.eks. være ved sommerhus ture, koncerter, museumsbesøg, cafebesøg, bibliotek og andre kontaktpersonstilbud hvor der er interessesammenfald mellem beboer og kontaktperson. Ved at være sammen om disse aktiviteter kan modet udvikles til at deltage i andre aktiviteter som f.eks biografture, strandture, indkøb, pårørende samvær, beskyttet beskæftigelse, fællesarrangementer som f.eks. Pilekrogens jule- og sommerfester osv. Ved perioder med svære kontaktvanskeligheder hos beboeren kan det f.eks være hensigtsmæssigt at kontaktpersonen har fokus på hvornår beboeren er klar til at lade kontakten udfolde sig og således være klar til at være åben og respondere når beboeren tager initiativ til kontakt. 4. Handleplaner og faglige planer Beboeroplevet kvalitet: - Beboerne skal opleve respekt om egen person og rettigheder/pligter. - Beboerne skal kunne opleve hjælp til at eventuelle behandlingsdomme overholdes, samt at dommen ikke er en hindring for en værdig tilværelse. - Gennem drøftelser med beboeren udarbejdes skema til støttebehov og faglige planer. Faglig kvalitet: - Medarbejderne skal udvikle kompetencer således at de kan gøre sig faglige og etiske overvejelser om, hvordan beboeren støttes i opfyldelsen af rettigheder og pligter. - Medarbejderne skal være oplysende og behjælpelige omkring den enekltes rettigheder. Alle beboere får tilbudt en myndighedshandleplan ( 141) fra sin sagsbehandler i handle kommunen. Når beboeren har fået lavet en handleplan skriver beboeren den under og hvis beboeren ønsker det, opbevares den i beboerens handleplansmappe i teamrummet. Hvis beboeren har givet udtryk for ting der skal arbejdes med det kommende år, hjælper kontaktpersonen ved den faglige plan, at dette sker. Beboerens kontaktperson arbejder endvidere ud fra Pilekrogens planskoncept, hvor den ene del er et skema til afdækning af støttebehov, hvor det krydses af hvilken hjælp beboeren har behov for og det beskrives hvordan hjælpen skal gives. Den anden del består af et skema til en faglig plan og samt evaluering af denne. Disse planer skal dels styrke relationen mellem kontaktperson og beboer, dels vise i praksis hvilke alternativer der findes, så beboeren får mulighed for at træffe valg og dels skal evalueringerne give anledning til refleksion og læring. Det handler ikke om at helbrede, men f.eks at finde det sted hvor beboeren befinder sig bedst og virker mindst plaget af sine lidelser. Måske er det kun korte stunder i løbet af dagen, hvor beboeren oplever dette, men det er netop der, hvor ressourcerne er. Disse oplevelser/aktiviteter mellem kontaktperson og beboer har et Side 23