Erfaringskonference. Kristansand 2014 CAMS CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN LEDENDE PSYKOLOG SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringskonference. Kristansand 2014 CAMS CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN LEDENDE PSYKOLOG SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV"

Transkript

1 Erfaringskonference Kristansand 2014 CAMS CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN LEDENDE PSYKOLOG SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV

2 INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA 2014 CMP 2

3 DU HAR IKKE RETTEN TIL AT BEGÅ SELVMORD Problemer med det udsagn ifølge David Jobes både patient og terapeut ved at dette ikke er sandt hvis patienten skal lade som om, at det er sandt, for at få hjælp, er det et falsk grundlag for samarbejde, som kan skade behandlingen benægtelse af det åbenlyse er en invalidering af patientens psykologiske oplevelse et dårligt udgangspunkt for terapeutisk dialog dette kan medføre en gentagelse af tidligere psykologisk invalidering i patientens liv som kan være én af baggrundsfaktorerne for nuværende suicidale krise kan føre til magtkamp om hvad der er sandhed 2014 CMP 3

4 VEDVARENDE KOMPETENCEUDVIKLING Model Tiltag Metode Teori Kultur 2014 CMP 4

5 KULTUR 2014 CMP 5

6 CAMS Konrad Michel Edwin Schneidman Marsha Linehan Aaron Beck David Jobes Carl Rogers 2014 CMP 6

7 CAMS Historisk baggrund hjælpe terapeuten til at håndtere uhensigtmæssige reaktioner på patientens selvmordsproblematik angst, vrede, tristhed lyst til at kontrollere, indlægge eller afslutte patienten hjælpe patienten ud af en passiv, demoraliseret, håbløs og hjælpeløs position 2014 CMP 7

8 FÆLLES VIRKSOMME ELEMENTER På tværs af forskellige behandlingsformer Enighed om rammen om behandlingen Aftalt strategi for håndtering af suicidal krise Opmærksomhed på affekt Forandring i tænkning og adfærd Aktiv terapeut Analyse og forståelse af selvmordsadfærd CBT, DBT, Mentaliseringsbaseret terapi, Overføringsfokuseret terapi, Skemafokuseret terapi 2014 CMP 8

9 TEORI 2014 CMP 9

10 DEFINITION AF CAMS Collaborative Assessment and Management of Suicidality ikke bestemt terapiretning eller behandlingsform men en terapeutisk filosofi / holdning vedrørende selvmordsforebyggelse og et dertil knyttet sæt terapeutiske strategier og procedurer til kollaborativ vurdering og håndtering af selvmordsrisiko samt behandlingsplanlægning kompatibel med samtlige psykoterapeutiske referencerammer / hovedretninger og decideret egnet til at kunne kombineres med disse modeller og metoder fra referencerammerne får derved et specifikt selvmordsforebyggende fokus 2014 CMP 10

11 DEFINITION AF CAMS Collaborative Assessment and Management of Suicidality en terapeutisk ramme, der sikrer et selvmordsspecifikt fokus, indenfor hvilken forskellige metoder kan anvendes til at nå de opstillede mål hvor patientens sikkerhed og forebyggelse af selvmordshandlinger har højeste prioritet, samtidig med at der vises stor respekt for patientens egen forståelse af sin subjektivt oplevede tilstand 2014 CMP 11

12 DEFINITION AF CAMS Collaborative Assessment and Management of Suicidality begrebet terapeutisk ramme beskriver at CAMS ikke foreskriver én bestemt teoretisk forståelse eller terapeutisk metode men giver klinikeren en stor fleksibilitet i caseformuleringen og udvælgelsen af interventioner for at adressere selvmordsspecifikke faktorer klinikeren kan frit trække på sin professionelle erfaringer og repertoire af interventioner, således disse anvendes til at adressere selvmordsproblematikken 2014 CMP 12

13 DEFINITION AF CAMS Terapeutisk ramme Fleksibilitet Struktur Patientens problematik, behov og præferencer Behov for at sikre suicidalt fokus Terapeutens erfaringer og præferencer Evidensbaserede metoder 2014 CMP 13

14 DEFINITION AF CAMS Overblik lærebog (teoretisk fundament) terapimanual (essentielle elementer for at opnå adhærens + praktiske forslag til at arbejde indenfor rammen) et sæt arbejdspapirer (SSF + CTW) cheat sheets EBRG adherence scale 2014 CMP 14

15 BEHANDLINGSFILOSOFI Hovedpointer psykiatrisk indlæggelse skal så vidt muligt undgås patienten skal hurtigt engageres i vurdering og håndtering af egen selvmordsrisiko i ambulant regi patientens sikkerhed og stabilitet skal sikres i behandlingens første fase terapeuten respekterer patientens måde at forstå sine selvmordstanker og selvmordsadfærd på 2014 CMP 15

16 BEHANDLINGSFILOSOFI Hovedpointer langt de fleste selvmordstruede patienter er ambivalente har på en og samme tid et ønske om at dø og et ønske om at leve og gode grunde til at have begge typer ønsker patienten fører en løbende indre debat med sig selv, om fordele og ulemper ved at leve, hhv. dø selvom selvmord er blandt de forskellige muligheder, patienten overvejer som en løsning på ubærlig psykologisk smerte, har han endnu ikke truffet den endegyldige beslutning, om det er den bedste løsning grundene til at dø udspringer af fysiske, psykiske og sociale problemer, som patienten ikke besidder de nødvendige færdigheder til at løse 2014 CMP 16

17 BEHANDLINGSFILOSOFI Hovedpointer dødsønsket handler kun sjældent om at ende sin biologiske eksistens men snarere om at opnå en form for forandring flugt selv at komme væk fra smerten kommunikation at få andre til at ændre adfærd, for at mindske smerten den suicidale tilstand er en forståelig men dysfunktionel måde at søge at skabe forandring på og kan erstattes med en alternativ og mere adaptiv form for coping, således at den suicidale strategi bliver obsolet 2014 CMP 17

18 AMBIVALENS Indre dilemma Grunde til at leve Grunde til at dø 2014 CMP 18

19 AMBIVALENS To be or not to be 2014 CMP 19

20 AMBIVALENS Langt størstedelen af selvmordstruede patienter: har psykiske, sociale og fysiske problemer og mindre effektive metoder til at håndtere dem med ønsker ikke at ende deres fysiske eksistens men ønsker en forandring standse psykisk smerte kommunikere problemer overvejer selvmord som en blandt flere handlemuligheder men har endnu ikke truffet den endegyldige beslutning, om det er den bedste løsning fortæller andre (herunder deres behandlere) at de overvejer selvmord som en løsning 2014 CMP 20

21 AMBIVALENS Spørgsmål hvis selvmord er den lidende persons bedste handlemulighed hvorfor taler personen så med mig nu? Svar fordi personen er ambivalent og endnu ikke har besluttet sig endeligt for at selvmord er den bedste løsning, selvom selvmord er blandt de handlemuligheder, en person, der oplever ubærlig lidelse, overvejer Konklusion ambivalensen er den terapeutiske dør, du kan bruge til at opstille planer, der redder liv tid er den nøgle, der kan åbne døren 2014 CMP 21

22 AMBIVALENS A single man 2014 CMP 22

23 AMBIVALENS Øvelse Fælles refleksion Observér mandens adfærd på filmklippet hvad tyder på et ønske om at dø? hvad tyder på et ønske om at leve? 2014 CMP 23

24 AMBIVALENS Golde Gate Bridge San Francisco, USA 2014 CMP 24

25 METODE 2014 CMP 25

26 TERAPEUTISK STRATEGI Hovedpointer empowerment af terapeuten gennem empowerment af klienten etablere en stærk terapeutisk samarbejdsalliance, der gør den suicidale proces til genstand for vurdering, forståelse og intervention betyder ikke at ignorere evt. psykisk lidelse, men behandlingen har et specifikt selvmordsforebyggende fokus, så længe der er en aktiv selvmordsrisiko holdningsændring mindske angst og håbløshed hos behandleren og passivitet og demoralisering hos patienten 2014 CMP 26

27 TERAPEUTISK STRATEGI Hovedpointer samarbejde er at terapeut og klient arbejder sammen i retning af et fælles mål empati med det suicidale ønske fremmer samarbejde empati forudsætter at terapeuten forstår hvordan patientens tanker, følelser og adfærd er relateret til den selvmordstruede tilstand direkte og indirekte drivers, der har ført til patientens dødsønske terapeuten kommunikerer en akkurat emotionel forståelse og accept af patientens oplevelse af det at være suicidal at det, givet patientens drivers, er forståeligt at vedkommende oplever et dødsønske 2014 CMP 27

28 TERAPEUTISK STRATEGI Hovedpointer empati med dødsønsket er ikke ensbetydende med accept af selvmord som en løsning empati med dødsønsket deeskalerer mulig magtkamp, signalerer forståelse af at det at være suicidal er patientens hidtil bedste måde at håndtere smerte på og kan, paradoksalt nok, gøre det lettere for patienten at opgive selvmord som løsning 2014 CMP 28

29 TERAPEUTISK STRATEGI Hovedpointer enhver selvmordsproblematik udspringer af legitime, frustrerede behov spørgsmålet er hvordan disse behov kan tilgodeses på alternative måder fremme grunde til at leve håb, mål og drømme 2014 CMP 29

30 CAMS Terapeutisk strategi 2014 CMP 30

31 CAMS Terapeutisk strategi 2014 CMP 31

32 TERAPEUTISK STRATEGI Suicidalt fokus alt materiale der bringes op i terapien diskuteres i lyset af fortidig / fremtidig selvmordsadfærd (i bred betydning) faktorer der er identificeret som relateret til selvmordsproblematikken (direkte og indirekte) er i direkte fokus faktorer, der muligvis er relateret til selvmordsproblematikken, undersøges nærmere f.eks. hvad fortæller det os, at du kan lytte til din kones ønske om skilsmisse, uden at få selvmordstanker? faktorer, der ikke har relation til selvmordsproblematikken, berøres ikke 2014 CMP 32

33 TERAPEUTISK STRATEGI CAMS: hvordan Generelle strategier til at opnå motivation, samarbejde og forpligtelse SSF-IV: hvad Specifikke strategier til at gennemføre faserne i SSF Fase 1: Begyndelse Assessment, stabiliseringsplan og behandlingsplanlægning Fase 2: Midte Serie sessioner med løbende klinisk monitorering, caseformulering samt anbefalinger til behandling Fase 3: Afslutning Vurdering af klinisk udfald 2014 CMP 33

34 TILTAG 2014 CMP 34

35 SSF-IV SEKTION A Den suicidale fænomenologi for bedst muligt at foretage en fuldstændig risikovurdering som brikker i et puslespil fælles forståelse hvordan den suicidale tilstand er blevet til en problemløsningsstrategi? resultater danner udgangspunkt for selvmordsspecifik behandlingsplan og caseformulering at bygge en fælles psykologisk forståelse af patientens selvmordsproblematik 2014 CMP 35

36 SSF-IV Indledende samtale, Sektion A 2014 CMP 36

37 SSF-IV SEKTION A Maksimalt engagement afgørende for at patienten bliver en fuldgyldig og aktiv deltager i risikovurderingen fremmes ved at terapeuten oplyser åbent om samtalens formål normaliserer selvmordstanker som en forståelig reaktion på psykisk smerte bekræfter patienten i at have truffet det rette valg ved at søge hjælp spørge direkte ind til risikofaktorer 2014 CMP 37

38 SSF-IV SEKTION A Terapeutiske bivirkninger begyndende opbygning af samarbejdsalliance afmystificering af selvmordsproblematikken identifikation af grunde til at dø gør det lettere at se forandringsmuligheder normalisering og aftabuisering af emnet styrkelse af det håb, der ligger i ambivalensen stimulerer metakognitive færdigheder kriseintervention 2014 CMP 38

39 SSF-IV SEKTION C Behandlingsplan aftale om planlagt selvmordsspecifik behandling der adresserer de vigtigste risikofaktorer i forhold til selvmordsproblematikken det ultimative mål med planen er at bringe patienten i en position, hvor selvmord end ikke opleves som en løsningsmodel, fordi der er etableret så mange andre løsninger 2014 CMP 39

40 SSF-IV Indledende samtale, Sektion C 2014 CMP 40

41 BEHANDLINGSPLAN Metafor patientens liv som et bord, hvor selvmord fylder meget, og der er få alternative løsninger løsning 1 løsning 2 selvmord 2014 CMP 41

42 CAMS TERAPEUTISK RAMME Metafor ved behandlingens afslutning er bordet udvidet, og der er mange alternative løsningsmuligheder løsning 1 løsning 4 løsning 13 løsning 9 løsning 11 løsning 2 SM løsning 6 løsning 10 løsning 3 løsning 5 løsning 7 løsning 8 løsning CMP 42

43 BEHANDLINGSPLAN Kollaborativ målsætning spørg patienten: Når du på et tidspunkt ikke længere har behov for at være i terapi hvordan vil du så vide det? undersøg om denne definition matcher dine forestillinger? er målsætningen realistisk og opnåelig indenfor den forhåndenværende tidsramme? 2014 CMP 43

44 STABILISERINGSPLAN Don t kill yourself when you re suicidal Jeg kan godt forstå, at den måde, du har det på lige nu, kan give dig grund til at ønske at dø. Og selvmord er en løsning, du kan vælge hele resten af dit liv en mulighed, du altid kan vende tilbage til CMP 44 Men det at tage sit eget liv er en meget stor og svær beslutning at tage én du ikke skal tage nu, hvor du har det så skidt og har svært ved at tænke klart. Og vi har mange erfaringer med, at det kan lykkes at finde en anden udvej af lidelsen. Jeg vil gerne forhandle med dig, om du kan udskyde beslutningen og afprøve nogle andre løsninger i mellemtiden. Du har alt at vinde og intet at tabe.

45 STABILISERINGSPLAN Definition bred paraplybetegnelse der også omfatter elementerne i relaterede tilgange som sikkerhedsplan / krisekort skriftlig plan for håndtering af akutte suicidale kriser beror på antagelse om at disse altid er forbigående og at de kan forkortes, hvis patienten benytter de aftalte copingmetoder har til formål at tilstrækkelig sikkerhed og stabilitet fundamentet for behandlingen forudsætning for at løse problemer og nå mere langsigtede mål stabiliseringsplan (kort sigt) skal tydeligt adskilles fra behandlingsplanen (længere sigt), som den er første trin i skal udarbejdes i første session og ikke når den første krise opstår skal være let tilgængelig under en suicidal krise kan opbevares i patientens pengepung eller smartphone (som foto / dokument / app) 2014 CMP 45

46 STABILISERINGSPLAN Kernekomponenter i planen plan for at blokere eller reducere adgang til dødelige midler i omgivelserne skydevåben, reb og andre stranguleringsmetoder, skarpe knive og barberblade, medicin, høje steder, bilnøgler, alkohol / rusmidler vigtigt at psykoedukere patient og pårørende om betydningen heraf vigtigt at opnå kvittering fra tredjepart ved deponering af skydevåben advarselstegn DK: forvarselstegn tanker, følelser, adfærd, situationer som øger selvmordsrisikoen vigtigt at patienten kan genkende disse som advarselstegn, når de opstår, for at igangsætte copingstrategier 2014 CMP 46

47 STABILISERINGSPLAN Kernekomponenter i planen (fortsat) brainstorm over kortsigtede problemløsningsfærdigheder / copingstrategier individet kan benytte typisk 4-5 metoder ofte forskellige former for afledning / emotionsregulering kan trænes i sessionen, videooptages og udleveres til patienten kontaktoplysninger på akuttelefon(er) kontaktoplysninger på pårørende i privat og professionelt netværk der kan være en støtte, navnlig hvis den suicidale krise fortsætter kan også indarbejdes i samtykkeerklæring, hvis klinikeren skal kontakte dem strategier for at mindske barrierer for fremmøde til behandlingen 2014 CMP 47

48 STABILISERINGSPLAN Djævelens advokat metode til drøftelse af fremtidige risikosituationer rationalet skal forklares tydeligt for patienten brandøvelse kan bruges som metafor forbereder patienten på svære fremtidige situationer tager udgangspunkt i det værst tænkelige, meningsfulde scenarie frem til næste samtale går til grænsen af patientens stresstolerance skal kobles til stabiliseringsplanen øger den selvmordsforebyggende samarbejdsalliance og patientens fornemmelse af håb 2014 CMP 48

49 STABILISERINGSPLAN Ufravigelige krav til at tilbyde ambulant behandling villighed til at fjerne eller mindske adgang til dødelige midler udvikling af en stabiliseringsplan villighed til at øge interpersonel støtte deltage i sessioner og identificere barrierer for fremmøde for en aftalt periode 2014 CMP 49

50 CASEFORMULERING CTW Personlig teori om selvmordsproblematikken hvorfor er du selvmordstruet? hvordan forstår du din selvmordsproblematik? hvordan forstår du dit forhold til selvmord? hvad er din teori? Drivers hvad er direkte årsager til min selvmordsproblematik? specifikke tanker: specifikke følelser: specifik adfærd: specifikke temaer (selvbillede / mønstre i relationer): hvad er indirekte årsager til min selvmordsproblematik? medvirkende årsager der ikke direkte forårsager selvmordskriser 2014 CMP 50

51 CASE- FORMULERING CT W 2014 CMP 51

52 CASEFORMULERING CTW ikke en obligatorisk del af CAMS udviklet som en hjælp til at undersøge link mellem direkte og indirekte drivers connecting the dots anvendes typisk i 2. eller 3. session ikke krav om at alle sider i CTW anvendes de sider, der er mest anvendelige i den givne sag, kan frit udvælges til gengæld et krav at caseformuleringen udarbejdes kollaborativt, og at den giver mening for patienten 2014 CMP 52

53 CASEFORMULERING Direkte drivers de elementer, der går umiddelbar forud for paitentens mest intense selvmordstanker eller - adfærd specifikke tanker ( Jeg er en byrde for min familie ) specifikke følelser (skam, raseri) specifik adfærd (isolation, manglende bekræftelse) specifikke temaer afdækkes gennem følgende spørgsmål hvad får dig til at ønske ikke at leve? hvad får dig til at ønske at slå dig selv ihjel? hvad får dig til at ønske, du var død? 2014 CMP 53

54 CASEFORMULERING Direkte drivers eksempel Når jeg sidder på sofaen dagen lang, begynder jeg at tænke på, at der ikke er noget ved mit liv, og at jeg er en dårlig far. Jeg føler mig overvældet af selvhad og får bare lyst til at dø adfærd: sidde på sofaen tanker: livet er ikke værd at leve, jeg er en dårlig far følelse: selvhad 2014 CMP 54

55 CASEFORMULERING Direkte drivers formål med afdækning forståelse af den oplevelse hos patienten, der har ført til den aktuelle selvmordstruede tilstand hjælp til identifikation af kommende risikosituationer ( triggers, advarselstegn) bygge fælles psykologisk forståelsesmodel kollaborativt identificere og prioritere områder der skal gøres til genstand for intervention hvordan kan patienten lære at reagere på drivers på en ikke-suicidal måde? målestok for fremskridt i terapi (når de direkte drivers er mindre fremtrædende) 2014 CMP 55

56 CASEFORMULERING Indirekte drivers faktorer som øger patientens risiko for at opleve selvmordstanker som reaktion på stressende begivenheder kan f.eks. være depression, PTSD, disse tilstande er ikke direkte årsag til selvmord genererer de direkte drivers giver et billede af patientens baseline stressniveau 2014 CMP 56

57 Så slipper jeg for smerten Så kan de lære at behandle mig ordentligt CASE- FORMULERING Mand, 43 år Konflikter med ekskoner Tanke: Jeg skal klare det selv Adfærd: Isolerer mig og drikker øl Tror ikke andre kan give mig noget godt Bliver let bekræftet i at livet ikke er noget for mig Mange skoleskift Mønsterbryder Kerneantagelse: Jeg er alene 2014 CMP 57

58 Bare lyst til at få fred CASE- FORMULERING Kvinde, 19 år Alene i byen efter druktur har mødt ekskæreste Føler mig usikker på mig selv Stor psykisk smerte Føler livet er uretfærdigt imod mig Ser beviser på at jeg ikke er god nok Depression Svigt fra far Mange flytninger Kærestebrud 2014 CMP 58

59 CASEFORMULERING Interventioner i forhold til drivers direkte drivers prioriteres over indirekte drivers fordi det første primære mål er at reducere selvmordstanker og adfærd (terapeutisk hierarki) direkte drivers er ofte direkte tilgængelige for psykoterapeutiske strategier og kan modificeres på relativt kort tid indirekte drivers tager længere tid at behandle er mindre modtagelige for intervention, når de direkte drivers er aktive og interventionen skal undertiden ske i en senere fase i længden er det terapeutisk mindre holdbart at søge at reducere en direkte driver ved at forsøge at reducere den bagvedliggende indirekte driver større tilbagefaldsrisko ved stress, hvis de direkte drivers ikke mindskes terapeuten vælger selv metoder fra sin sædvanlige kliniske praksis i forhold til både direkte og indirekte drivers 2014 CMP 59

60 BEHANDLINGEN Terapeutisk ramme / klinisk fleksibilitet CAMS foreskriver ikke én bestemt teoretisk forståelse eller terapeutisk metode udgør en ramme der tillader at risikofaktorer / drivers kan identificeres og adresseres giver klinikeren en stor frihed i caseformuleringen og udvælgelsen af interventioner klinikeren kan frit trække på sin professionelle erfaringer og repertoire af interventioner, således disse anvendes til at adressere selvmordsproblematikken 2014 CMP 60

61 BEHANDLINGEN CAMS-ERBG Evidence Based Resource Guide Means Restriction Crisis Card Safety Planning Hope Kit Four-Step Problem Solving Chain Analysis Mindfulness (from DBT) Emotion Regulation Skills Distress Tolerance Behavioral Activation Future Planning Skills 2014 CMP 61

62 CAMS KRAV TIL ADHÆRENS 2014 CMP 62

63 CRS 3 Del 1 Terapeutisk filosofi Samarbejde 1. empati med det suicidale ønske 2. assessment foregår interaktivt, med input fra både patient og behandler 3. behandlingsplan designes og modificeres interaktivt, med input fra både patient og behandler 4. alle interventioner udvælges og modificeres interaktivt, med deltagelse af både patient og behandler 5. suicidalt fokus - agenda 2014 CMP 63

64 CRS 3 Del 2 Den enkelte session Risikovurdering 6. SSF Behandlingsplanlægning 7. kriseplan / sikkerhedsplan / stabiliseringsplan 8. behandlingsplan identificerer og adresserer de vigtigste direkte og indirekte drivers 9. selvmordsspecifikke, problemløsende interventioner rettet imod drivers Intervention 10. selvmordsspecifikke, problemløsende interventioner 11. håb, grunde til at leve, planer og mål for fremtiden 2014 CMP 64

65 CRS 3 Del 3 Overordnet vurdering 12. klinikerens overordnede adhærens 13. patientens modtagelighed for metoden 14. klinikerens veltilpashed 2014 CMP 65

66 IMPLEMENTERING 2014 CMP 66

67 VEDVARENDE KOMPETENCEUDVIKLING Refleksionsøvelse Interview 2 og 2 hvad er min største læringspointe i dag? hvordan kan vi arbejde videre med CAMS? hvilke dele? hvilke ressourcer kan jeg trække på i implementeringen? hvor tror jeg, jeg vil møde udfordringer? hvordan kan de overvindes? Opsamling på plenum 2014 CMP 67

68 GOLDEN GATE BRIDGE, 11. MARTS 2005 Kevin Ber thia og Kevin Briggs 2014 CMP 68

69 GOLDEN GATE BRIDGE, 11. MARTS 2005 Kevin Ber thia og Kevin Briggs 2014 CMP 69

70 AMERICAN FOUNDATION FOR SUICIDE PREVENTION, 12. MAJ 2013 Kevin Ber thia og Kevin Briggs 2014 CMP 70

71 CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI SPECIALIST OG SUPERVISOR I PSYKOTERAPI OG PSYKOPATOLOGI LEDENDE PSYKOLOG KLINIK FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV SKOVAGERVEJ 2, 8240 RISSKOV CHRISTIAN.PEDERSEN@PS.RM.DK

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen SELVMORDS- FOREBYGGELSE Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Oplæg til temaaftenen Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan

Læs mere

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere. Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region Nordjylland Temadag om selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra april 2018 udbyder Mindwork & Cektos igen i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Calgary-Cambridge Guide

Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Grunduddannelse i KAT 2019

Grunduddannelse i KAT 2019 Grunduddannelse i KAT 2019 Indhold På kurset præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Kurset omfatter en dag om KAT generelt, hvor der

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Det 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline

Det 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline Det 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline Jacob Hansen, psykolog, Psykoterapeutisk Ambulatorium, Introduktion Hvad er dialektisk adfærdsterapi?

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Bertel Lind LIVSMOD

Bertel Lind LIVSMOD Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Recke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan

Recke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan Recke & Hesse 2003 Kapitel 3 Kriseplan En kriseplan er en handlestrategi som træder i kraft, hvis du ikke overholder de regler, du har lavet for dig selv omkring rusmidler. Hvis du eksempelvis har valgt

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere