Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Onkoli Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Specialet klinisk onkoli Specialets organisation Selskaber organisation Specialets udvikling Perspektiver faglige udviklingstendenser Internationale forhold Speciallægeuddannelsens opbygning Introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Kompetencemål Uddannelsens formål Introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Kompetencemål ved afslutning af speciallægeuddannelsen Definition af mål for hver rolle Introduktionsuddannelsen Medicinsk ekspert Kommunikator Samr Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Hoveduddannelsen Medicinsk ekspert Generelle klinisk onkoliske kompetencer Tumorbioli Kræftbehandling Understøttende lindrende behandling Kommunikator Samr Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Læringsstrategier Definitioner Fokuseret klinisk ophold Opgaver

3 Afdelingsundervisning Evalueringsstrategier Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Arbejdsredskaber til evaluering Vurdering af læringsrammerne Kurser Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser i onkoliske sygdomme i strålebehandling i medicinsk kræftbehandling i understøttende lindrende behandling Intern medicinske problemstillinger i kommunikation (fortsættelse) Forskningstræningsmodul...45 Bilag

4 1. Indledning 1.1 Specialet klinisk onkoli Kliniske onkoler er speciallæger med speciel viden, forståelse ekspertise inden for diagnostik behandling af patienter med kræftsygdomme. Speciallægen har et indgående kendskab til epidemioliske patofysioliske forhold ved neoplasi samt de onkoliske behandlingsmodaliteter deres virkningsmekanismer. Denne viden omfatter både systemisk regional ikke-kirurgisk antineoplastisk behandling. Gennem det daglige med diagnostik patientbehandling, behandling af komplikationer palliation, hvori den kliniske onkol integrerer alle rollerne som medicinsk ekspert, kommunikator, samr ikke mindst udbygger vedligeholder sin professionelle adfærd, afbalanceres den kliniske onkols arbejdsområde herunder samarbejdsrelationer til alle kliniske parakliniske specialer i en funktionel helhed, svarende til den klinisk onkoliske speciallæges ligeværdige kompetencer inden for medicinsk onkoli som radioterapi. Denne balance afspejles i den efterfølgende skematiske opstilling i denne målbeskrivelse. Gennem stor indsigt i forskningsmetodoliske aspekter i klinisk onkoli med en evidensbaseret holdning er den kliniske onkol ansvarlig for anbefaling, ordination, udførelse supervision af ikke-kirurgisk kræftbehandling. Ved kompetent etisk praksis medvirker speciallægen til forbedret livskvalitet, forlænget overlevelse helbredelse af kræftpatienter. Den fremtidige kræftbehandling forbedres ved speciallægens integrerede kliniske videnskabelige holdning til sit fag. 1.2 Specialets organisation I Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1994 vedrørende organisationen af den onkoliske virksomhed blev den nuværende organisation af den onkoliske virksomhed i sygehusvæsenet beskrevet. Arbejdsgruppen anbefalede, at den nuværende centerstruktur blev bevaret, at der ikke blev oprettet flere afdelinger end de nuværende med højvoltsapparatur. Det var endvidere arbejdsgruppens anbefaling, at den ikke-kirurgiske kræftbehandling blev baseret på et gensidigt forpligtende sam mellem det amtslige sygehusvæsen det regionale center, at samt overordnet blev drøftet i regionsudvalg bestående af repræsentanter fra de amtslige sygehusvæsener repræsentanter fra det onkoliske center. I forbindelse med vedtagelsen af den nationale kræftplan 2000 blev det besluttet at udvide den onkoliske behandlingskapacitet. Det fremgik at: Kemoterapi af kræftpatienter foregår på højt specialiserede onkoliske afdelinger, for større patientgruppers vedkommende, på funktionsbærende enheder med onkolisk funktion. I 2003 var der 6 onkoliske højtspecialiserede afdelinger 8 decentrale afdelinger, ofte som en del af funktionsbærende enheder i intern medicin. 1.3 Selskaber organisation De videnskabelige interesser varetages i Danmark af Dansk Selskab for Klinisk Onkoli, DASKO. DASKO forventes i løbet af 2003 at afløse de to hidtidige videnskabelige selskaber DSO (Dansk Selskab for Onkoli) DMO (Dansk Selskab for Medicinsk Onkoli). DSO har en yngre læge fraktion kaldet FYO. Parallelt hermed er de mere forskningsmæssige interesser så dækket af Dansk Selskab for Cancerforskning. På europæisk plan er den medicinske onkoli samlet i European Society for Medical Oncoly, ESMO radioterapien i European Society of 4

5 Radiotherapy and Oncoly, ESTRO. De to tilsvarende selskaber i USA hedder ASCO ASTRO. De fagpolitiske interesser varetages af FAS Danske Onkolers Organisation, DOO. 1.4 Specialets udvikling Kirurgi var indtil starten af sidste århundrede den eneste behandlingsmulighed af kræft. Røntgenudstyr til kombineret diagnostisk terapeutisk brug blev installeret på danske sygehuse fra slutningen af 1800 tallet til starten af 1920'erne. Via introduktion af behandlingen med Radium blev den første Radiumstation etableret 1913 i København, efterfulgt af tilsvarende centre i Århus Odense. Den eksterne orthovolt røntgenbestråling blev først afløst af bestråling med koboltapparater senere lineære acceleratorer. Antallet af onkoliske centre er siden udvidet til seks, samtidig med den terapeutiske aktivitet er afviklet på de integrerede diagnostiske terapeutiske afdelinger. Den medicinske kræftbehandling blev introduceret i slutningen af 1950'erne har siden fået en betydende rolle i kræftbehandlingen. Uddannelsen specialetilknytningen af de læger der har varetaget den ikke-kirurgiske kræftbehandling har til dels fulgt den historiske udvikling. Den hurtige tekniske udvikling de heraf følgende strukturelle ændringer har selvfølgelig så medført fagpolitiske stridigheder. Radioli blev i Danmark anerkendt som et selvstændigt speciale i 1921, radiolerne varet frem til begyndelsen af 60'erne både diagnostiske terapeutiske funktioner. I 1950 blev der oprettet et speciale i terapeutisk radioli (strålebehandling), men først i slutningen af 60'erne blev der indført obligatorisk teoretisk undervisning. Et permanent undervisningsudvalg blev nedsat i 1970, de første uddannelsesstillinger blev oprettet i Ved introduktionen af den medicinske kræftbehandling var der ikke overordnet taget stilling til denne modalitets specialetilknytning. Det var derfor naturligt, at det i 1970 erne blev debatteret, hvorledes denne nye behandlingsform kunne inkorporeres i specialet. Disse overvejelser blev afsluttet med, at det i 1980 blev besluttet at bibeholde terapeutisk radioli som et grundspeciale med et selvstændigt uddannelsesforløb. I forbindelse med revisionen af reglerne for speciallægeuddannelserne i 1987 blev det igen vurderet, hvorvidt den nonkirurgiske onkoli skulle opdeles ved etablering af "medicinsk onkoli" som et subspeciale under intern medicin. Som det fremgår af Indenrigsministeriets Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser blev det besluttet at bibeholde et integreret grundspeciale til varetagelse af den nonkirurgiske onkoli samtidig ændre navnet for dette speciale fra "terapeutisk radioli" (speciale nr. 20) til "onkoli" (speciale nr. 14). Parallelt hermed har en række læger med intern medicinsk uddannelse udviklet et interesseområde i medicinsk kræftbehandling, varetager på en række onkoliske centre medicinske afdelinger diagnostik behandling af kræftpatienter. Området er organiseret i Dansk Selskab for Medicinsk Onkoli (DMO), men er altså ikke et selvstændigt lægeligt speciale. Medicinsk onkoli er anerkendt som intern medicinsk grenspeciale i en række europæiske lande, den europæiske organisation af medicinske speciallægeselskaber, UEMS, godkendte i 1997 medicinsk onkoli som et grenspeciale under intern medicin. I forbindelse med speciallægekommissionens betænkning maj 2000 blev det klart, at medicinsk onkoli ikke ville blive oprettet som grenspeciale i intern medicin i Danmark. 5

6 Denne målbeskrivelse beskriver en ny uddannelse, Klinisk Onkoli, som rummer både det tidligere speciale (onkoli) det medicinske onkoliske interesseområde. Definition af et nyt speciale, er betinget af, at der de sidste 20 år er sket en betydelig udvikling inden for behandling af kræft, med behandlingstilbud til de fleste almindeligt forekommende solide tumorer. Parallelt hermed har den understøttende behandling udviklet sig til et nødvendigt supplement til den egentlige behandling rettet mod kræftsygdommen. 1.5 Perspektiver faglige udviklingstendenser De overordnede mål for uddannelsen på kræftområdet er at den kliniske onkol medvirker til at tilbyde de bedste muligheder for forebyggelse tidlig diagnose, kan sikre evidensbaseret onkolisk udredning behandling på højeste internationale niveau kan medvirke til gennemførelse af eksperimentelle undersøgelser, dvs. behandling med nye stoffer har indsigt i nye udrednings, behandlings opfølgningsprincipper -teknikker, har betydelig viden om symptomkontrol, rehabilitering, lindrende behandling terminal pleje af kræftpatienter medvirker til at udvikle disse områder på basis af forskningsskabt evidens. Klinisk kræftforskning er en integreret del af den evidensbaserede kræftbehandling en afgørende forudsætning for behandlingsmæssige fremskridt. Med ganske få undtagelser er de etablerede behandlinger endnu ikke gode nok bør til stadighed være genstand for systematisk forbedring. Klinisk forskning, udvikling kvalitetssikring bør derfor være en integreret del af den daglige kliniske praksis såvel som en integreret del af den klinisk onkoliske uddannelse. Udviklingstendenser Et øget antal genetiske defekter, som kan medføre kræftsygdomme, forventes at blive påvist i de kommende år. Opsporings- registreringst i registre samt den efterfølgende genetiske rådgivning regelmæssige undersøgelse af risikopersoner vil derfor komme til at kræve flere ressourcer brug af molekylærbioliske metoder til karakteristik af tumorer som f.eks. prnostiske markører (onko- supressorgener), kromosom-undersøgelser, DNA- chips genprofiler på tumorer fænotypisk karakteristik af tumorceller med henblik på udgangspunkt terapivalg, kan i fremtiden forventes at blive et krav ved udredningen af kræftpatienter gøre behandlingerne mere komplekse iværksættelse af screening kan blive aktuelt inden for flere kræftsygdomme ny evidens medfører, at flere patientgrupper end hidtil skal have tilbudt behandling med operation, kemoterapi eller stråleterapi alene eller i kombination kirurgisk kræftbehandling vil komme til at indebære større indgreb, med henblik på at gøre det kirurgiske indgreb mere radikalt. Flere specialer vil være involveret i et stigende antal operationer (f.eks. kræft i spiserør, mavesæk i de kvindelige kønsorganer) der vil være behov for en betydelig centralisering/specialisering for at opnå tilstrækkelig kvalitet rutine. Laparoskopisk kirurgi vil få en øget plads så inden for kræftkirurgien antallet af medicinske kræftbehandlingsregimer vil blive øget de kommende år i form af behandling med helbredende, livsforlængende lindrende sigte. Det vil dreje sig om store grupper som lungekræft, tarmkræft blærehalskirtelkræft, hvor tilbuddet hidtil har været 6

7 begrænset. Der kommer behandlingstilbud til sygdomsgrupper som hidtil ikke har modtaget medicinsk behandling i væsentligt omfang som kræft i mavesæk, spiserør, ukendt primær tumor m.m. 2. linie behandling til f.eks. ikke-småcellet lungekræft, tarmkræft blærekræft anvendelsen af nye behandlingsprincipper vil få en fremtrædende plads fordyre behandlingerne betydeligt behandling med brachyterapi vil blive mere udbredt vil blive anvendt ved nye tumortyper f.eks. hoved- halskræft med henblik på behandling af recidiver avanceret strålebehandling, herunder IMRT intensitetsmoduleret radioterapi, vil få øget udbredning. Denne behandlingsteknik er velegnet til mange kategorier af kræftpatienter men er betydelig mere ressourcekrævende end den teknik der hidtil er anvendt. Også anvendelse af radioaktive lægemidler i behandlingen kan få større betydning under behandling for kræftsygdom vil patienterne have brug for optimal forebyggelse af behandlingsbivirkninger komplikationer til kræftsygdommen. Nye understøttende behandlinger vil blive en naturlig del af dette behandlingstilbud efter behandling for kræftsygdom vil patienterne ofte have brug for en målrettet rehabiliteringsindsats. Der findes aktuelt ingen standardiserede rehabiliteringstilbud. Vi ved i dag meget lidt om i hvilket omfang disse patienter kan fastholde deres tidligere livsudfoldelse, såvel erhvervsmæssigt som familiært. Samtidig med at overlevelsen for kræftpatienter øges vil senbivirkninger til behandlingen blive et voksende problem. Der er brug for betydelig viden inden for disse område øget fokus på terminal pleje vil medføre et større behov for palliativ sengekapacitet hospicepladser. 1.6 Internationale forhold Den europæiske forening for speciallæger Union Européenne des Médecins Spécialistes (UEMS) - blev dannet i 1958, kun et år efter dannelsen af EU (Rom-traktaten). Foreningen, der er en EUorganisation under Ministerrådet, har sit hovedsæde i Bruxelles. Medlemmer af UEMS er alle EUmedlemslandene, flere af de (få) europæiske lande, der endnu står uden for EU, er associerede medlemmer. Formålet med UEMS er at fremme patientbehandlingen gennem harmonisering, fri bevægelighed, forbedringer i specialistuddannelsen at facilitere efteruddannelsen af speciallæger (continuing medical education, CME). UEMS har udt retningslinier for medlemmernes målbeskrivelser uddannelsesprrammer (European Training Charter for Medical Specialist, Chapter 6: Radiotherapy; for detaljer: I Danmark er speciallæger repræsenteret i UEMS gennem både Foreningen af Speciallægers (FAS) organisationer (specialist sections) De Videnskabelige selskaber (European boards / working groups). I onkolien (terapeutisk radioli) er det således Danske Onkolers Organisation (DOO) Dansk Selskab for Onkoli (DSO), der er repræsenteret i UEMS. Begge selskabers bestyrelser vælger med 4 års mellemrum, hvem der skal repræsentere specialet i UEMS. Den internationale erhvervelse af erhvervskompetence varetages af UEMS de praktiske opgaver (for det onkoliske speciale) i forbindelse hermed af EBR (European Board of Radiotherapy). EBR omfatter repræsentanter fra ESTRO (European Society for Therapeutic Radioly and Oncoly) UEMS. Uddannelsen i international sammenhæng er knyttet til kurser, symposier kongresser. De aktuelt mest attraktive kurser finder sted i regi af FECS (Federation of European Cancer Societies, f. eks. ECCO (European Congress on Clinical Oncoly), der 7

8 afholdes hvert andet år (ulige årstal). ESMO (European Society of Medical Oncoly) er ligeledes udbyder af kurser eksamina. ESTRO har foreslået et fælles europæisk core curriculum i radioterapi som danner basis for de nationale uddannelsesprrammer (Radiotherapy and Oncoly 1991;22:153-5), ESMO arrangerer europæiske eksaminer i medicinsk onkoli for at højne specialets standard. Fælles for alle initiativer er d, at ingen af dem endnu (januar 2003) er officielt ratificerede som erhvervs- eller kompetencegivende i alle EU lande. Guidelines for et globalt core curriculum i medicinsk onkoli er under udlse man peger her på at uddannelsen skal indeholde to års intern medicin fire års træning inden for onkoli. 1.7 Speciallægeuddannelsens opbygning Speciallægeuddannelsen i klinisk onkoli består af en introduktionsuddannelse en hoveduddannelse Introduktionsuddannelsen Introduktionsuddannelsen varer 1 år har til formål at den uddannelsessøgende skal opnå basale kompetencer inden for specialet kvalificere lægen til ansættelse i et hoveduddannelsesforløb. Introduktionsuddannelsen skal så give den uddannelsessøgende mulighed for at vurdere om specialet er net for ham/hende, ligesom der er mulighed for at vurdere om den uddannelsessøgende skønnes egnet til specialet. Den anbefales at indeholde mindst 3 måneders ansættelse på en højt specialiseret onkolisk afdeling for at den uddannelsessøgende kan få et detaljeret indtryk af fagets indhold, herunder praktisk kendskab til radioterapi, men kan i øvrigt sammensættes fleksibelt ved inddragelse af regionens funktionsbærende enheder med onkolisk funktion. I løbet af introduktionsuddannelsen udbyder Selskabet en række endagskurser inden for radiofysik, radiobioli, kemoterapi, akutte medicinske onkoliske tilstande samt Good Clinical Practice (GCP) med henblik på at opnå basale onkoliske kompetencer præsentere de onkoliske centre. Kvalificeret til ansættelse i introduktionsuddannelse er alle med tilladelse til selvstændigt virke som læge. I Introduktionsuddannelse indgår et antal tværfaglige specialespecifikke kurser. Det er regionerne, der planlægger godkender introduktionsforløb Hoveduddannelsen Hoveduddannelsen varer 60 mdr., sammensættes regionalt med henblik på at erhverve målbeskrivelsens minimumskompetencer. Hovedparten af uddannelsen skal foregå på en højtspecialiseret onkolisk afdeling, det anbefales at relevante onkoliske intern medicinske kompetencer erhverves ved ophold på en funktionsbærende enhed med onkolisk funktion. Kompetencer i tilgrænsende specialer indhentes ved fokuserede kliniske ophold på relevante afdelinger. Kompetencerne i de tilgrænsende specialer anbefales at opnås ved fokuserede ophold (hvert ophold af højst 4 ugers varighed) på to specialiserede afdelinger, eksempelvis billeddiagnostik patolisk anatomi klinisk biokemi gynækoli kirurgi øre-næse-hals sygdomme 8

9 De fokuserede ophold planlægges i uddannelsesprrammet for hvert hoveduddannelsesforløb på en sådan måde, at der arrangeres ophold på såvel klinisk afdeling (kirurgi, gynækoli, øre-næsehals), som på en paraklinisk afdeling (billeddiagnostik, patolisk anatomi, klinisk biokemi). De deltagende afdelinger skal varetage behandling /eller diagnostik af kræftsygdomme have sam med en onkolisk afdeling eller afsnit. I hoveduddannelsen indgår 6 ugers specialespecifikke teoretiske kurser 12 ugers integreret forskningstræning forskningsmetodoli, der afvikles som led i et samlet teoretisk uddannelsesforløb kombineret med en projektopgave. Forløbet evalueres ved udlse godkendelse af projekt udt individuelt eller i gruppe med anvendelse af teori færdigheder opnået i de 12 ugers teori færdighedstræning. Såfremt en læge som led i andet godkendt uddannelsesforløb har erhvervet sig kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, vil uddannelsestiden kunne nedsættes efter De Regionale Videreuddannelsesråd godkendelse af meritoverførsel. 9

10 2. Kompetencemål 2.1 Uddannelsens formål Introduktionsuddannelsen Introduktionsuddannelsen i klinisk onkoli har til formål at den uddannelsessøgende skal opnå basal klinisk kompetence i onkoli basale færdigheder i strålebehandling medicinsk kræftbehandling. Den uddannelsessøgende skal således opnå kendskab til kræftsygdommenes bioli, naturhistorie behandling med integreret anvendelse af ioniserende stråler, medicinsk kirurgisk kræftbehandling samt understøttende behandling. De basale onkoliske intern medicinske færdigheder opnås ved en stigende grad af ansvar for udredning, information behandling af kræftpatienter, samt praktisk erfaring med alle onkoliske behandlingsmodaliteter understøttende behandling. Den uddannelsessøgende skal så opnå basal viden, færdigheder holdninger inden for etiske, kønsmæssige, kulturelle, trosmæssige etniske problemstillinger som er relevante for diagnostik, behandling forskning inden for onkolien Hoveduddannelsen Formålet med hoveduddannelsen er, at speciallægen skal kunne fungere som speciallæge på såvel en højtspecialiseret onkolisk afdeling som ved den medicinsk onkoliske enhed funktionelt administrativt tilknyttet en intern medicinsk funktionsbærende enhed. Speciallægen i klinisk onkoli skal besidde klinisk kompetence i onkoli teknisk færdighed i strålebehandling medicinsk kræftbehandling. Den kliniske onkol har derfor en solid videnskabelig baggrund for forståelse af kræftsygdommenes bioli, naturhistorie behandling med integreret anvendelse af ioniserende stråler, medicinsk kirurgisk kræftbehandling understøttende behandling. Opnåelsen af kliniske færdigheder, som opnås ved en stigende grad af ansvar for udredning, information behandling af kræftpatienter, ledsages af tiltagende kompetence inden for anvendelse af alle de onkoliske behandlingsmodaliteter tilhørende understøttende behandling. Den uddannelsessøgende skal så udvise viden, færdigheder holdninger inden for etiske, kønsmæssige, kulturelle, trosmæssige etniske problemstillinger som er relevante for patientbehandling forskning inden for onkolien. Efter speciallægeanerkendelsen opnår speciallægen overlægekompetence ved videre ikkeformaliseret specialisering ( Continual Professional Development ) på enten en højtspecialiseret onkolisk afdeling eller funktionsbærende intern medicinske enheder med onkolisk funktion afhængig af karriereønsker. 10

11 2.2 Kompetencemål ved afslutning af speciallægeuddannelsen Ved afslutningen af speciallægeuddannelsen har den uddannelsessøgende opnået følgende kompetencer vil kunne fungere effektivt som medicinsk ekspert kommunikator samr leder/administrator sundhedsfremmer akademiker professionel Definition af mål for hver rolle Medicinsk ekspert Kliniske onkoler har kompetencer til at indhente fortolke information, tage optimale kliniske beslutninger udføre diagnostiske terapeutiske procedurer inden for specialets arbejdsområde. Praksis er karakteriseret af en opdateret, etisk sundhedsøkonomisk arbejdsform i sam med patienter, andre professionelle det øvrige sundhedssystem. Medicinsk ekspertise er en central kompetence for den kliniske onkol, integrerer færdigheder fra de øvrige roller. Som medicinsk ekspert vil den uddannelsessøgende udvise diagnostisk behandlingsmæssig viden kunnen i effektiv omsorg behandling på højt etisk niveau. Kommunikator Kommunikation er en central færdighed for den kliniske onkol. Kommunikatorrollen omfatter kompetence til at optage anamnese informere patient pårørende, herunder lytte effektivt, samt informere diskutere relevant information med patienter pårørende samt kolleger øvrigt personale. Samr Den kliniske onkol r tæt sammen med andre specialer personalegrupper, ofte som nøgleperson i multidisciplinære teams. Relationen med patienter pårørende kan med nutidens termer så betegnes som et sam mere end et klassisk, patriarkalsk, læge-patientforhold. Således skal den kliniske onkol kunne sam effektivt med andre specialer, faggrupper skal kunne bidrage til tværfaglige teams. Administrator Den kliniske onkol skal kunne fungere som leder, såvel fagligt som administrativt, i sundhedssystemet. Den administrative leder skal kende det lovmæssige grundlag for specialet, kunne udøve personaleledelse, indgå aktivt i udviklingen af organisationen. Sundhedsfremmer Den uddannelsessøgende læge i klinisk onkoli spiller en vigtig rolle som sundhedsfremmer for den enkelte patient, populationen af kræftpatienter generelt i samfundet. Sundhedsfremme udøves både af den individuelle kliniske onkol af hans videnskabelige selskab 11

12 Akademiker Akademikerrollen omfatter kompetence til at færdes i et akademisk miljø, kritisk at kunne vurdere medicinsk information klinisk praksis, facilitere læring hos studenter kolleger, samt på videnskabelig vis erkende manglende viden kunne bidrage til udvikling af ny viden. Den kliniske onkol fortsætter en karrierelang faglig udvikling er ansvarlig for at vedligeholde sin viden gennem forsat medicinsk efteruddannelse. I introduktionsfasen skal den uddannelsessøgende have et basalt kendskab til rollen som akademiker skal under supervision selvstændigt kunne løse simple afgrænsede videnskabelige opgaver Professionel Rollen som professionel omfatter kompetence til at yde høj kvalitet i patientbehandlingen med personlig integritet, empati ærlighed. Lægen udviser passende personlig medmenneskelig adfærd praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet. I de følgende skemaer beskrives de minimumskompetencer den uddannelsessøgende skal besidde ved afslutningen af hoveduddannelsen, uafhængigt af hvor uddannelsesforløbet er gennemført. Som følge heraf vil de fleste uddannelsessøgende have betydeligt større viden på specifikke områder afhængigt af forskellige ekspertområder i de afdelinger der indgår i forløbet, måske allerede ved speciallægeuddannelsens afslutning være på vej mod et interesseområde inde for specialet. 12

13 3. Introduktionsuddannelsen 3.1 Medicinsk ekspert Generelle kliniske kompetencer Efter endt Introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Optage onkolisk orienteret anamnese, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer på biomedicinske, sociale psykoliske områder svarende til god medicinsk standard klinisk /eller Gennemføre onkolisk orienteret objektiv undersøgelse, der opfylder kravene til god medicinsk standard Opsøge anvende information, der er nødvendig for patientvaretagelsen på en måde der opfylder kravene til god medicinsk standard, herunder fremlægge onkoliske problemstillinger for erfarne kolleger Fortolke anvende de opnåede data i patientbehandlingen, herunder opstille en problemorienteret undersøgelsesplan, angive sandsynlig diagnose motivere differentialdiagnose(r) Træffe kliniske beslutninger på en måde der opfylder kravene til god medicinsk standard, herunder anvende afdelingens retningslinier følge principper for Evidence Based Medicine (EBM) klinisk klinisk klinisk klinisk Afdelingsundervisning /eller 13

14 3.1.2 Tumorbioli diagnostik Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Redegøre for basale molekylærbioliske processer ved udvikling af kræft de hyppigste kræftformers vækst metastasering Anvende basale diagnostiske terapeutiske procedurer med udgangspunkt i kræfttypernes naturhistorie, fx forskellige slags radioliske undersøgelser, ultralyd laboratoriediagnostik Selvstændigt udrede stadieinddele almindelige former for kræft, fx bryst, tarm lungekræft Læringsstrategier klinisk klinisk Evalueringsstrategier Struktureret vejledersamtale Kræftbehandling Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Redegøre for bioliske effekter af ioniserende stråling Struktureret vejledersamtale Redegøre for fraktioneringsmønstres effekt på væv Struktureret vejledersamtale Redegøre for de almindeligste tidlige sene strålekomplikationer i relation til fraktioneringsmønstre Struktureret vejledersamtale 14

15 No. Mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Redegøre for principper indikationer for strålebehandling med kurativt palliativt sigte Struktureret vejledersamtale På et basalt niveau planlægge udføre radioterapi, fx af knlemetastaser klinisk Redegøre for basale cellekinetiske farmakoliske principper for behandling med hormon cytostatika ved kræftsygdom Planlægge, dosere administrere hyppigt anvendte cytostatika, herunder varetage interaktion med andre stoffer klinisk Struktureret vejledersamtale Følge op på behandlingen på en måde der opfylder kravene til god medicinsk standard På basalt niveau kende indikationer mål for medicinsk antineoplastisk behandling Kunne vurdere patientens komorbide tilstand mhp risici/benefit ved cytostatisk behandling klinisk klinisk /eller Struktureret vejledersamtale 15

16 3.1.4 Understøttende lindrende behandling Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Redegøre for kirurgiske, medicinske radioterapeutiske behandlingsmodaliteters rolle for understøttende lindrende behandling samt principper for rehabilitering Diagnosticere behandle de almindeligst forekommende komplikationer til kræft den antineoplastiske behandling Læringsstrategier klinisk Evalueringsstrategier Struktureret vejledersamtale Medicinske/kirurgiske tilstande Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Diagnosticere behandle akut kardiel inkompensation, herunde skelne mellem højre- venstresvigt behandle kardient lungeødem Diagnosticere behandle akut svær respirationsinsufficiens herunder nonfarmakolisk (KOL, astma lungeemboli) Læringsstrategier klinisk klinisk Evalueringsstrategier Diagnosticere, initalt væskebehandle visitere ved ventrikelretention ileus klinisk 16

17 No. Mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Diagnosticere initialt behandle akut nyreinsufficiens klinisk Undersøge, udrede iværksatte akut behandling for medullært tværsnitssyndrom cauda equina syndrom Diagnosticere behandle ukomplicerede medicinforgiftninger klinisk klinisk Diagnosticere udrede icterus klinisk 17

18 3.2 Kommunikator Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Optage en specialespecifik anamnese klinisk Evalueringsstrategier Indhente anvende oplysning om den enkelte patients evne indstilling til at gennemføre en behandling klinisk Gennemføre samtaler med pårørende i forbindelse med dødsfald klinisk På et basalt niveau mundtlig skriftlig forelægge problemstillinger for kolleger andet sundhedspersonale, således at dette kan lægges til grund for relevante beslutninger, herunder ved konference med patolisk anatomi klinisk biokemi billeddiagnostik kirurgi Udføre basale kommunikationsopgaver i forbindelse med patienters deltagelse i kliniske trials i henhold til retningslinier for good clinical practice klinisk klinisk 18

19 3.3 Samr Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Indgå i tværfaglige teams Evalueringsstrategier 360-graders evaluering Sam med patient pårørende i fastlæggelse af undersøgelses- behandlingsplaner 3.4 Leder/Administrator Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Lede et vagthold ved modtagelse af akut patient, herunder erkende grænser for egen formåen tilkalde fornøden hjælp Redegøre for relevant lovgivning regler med relevans for det onkoliske speciale 3.5 Sundhedsfremmer Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Informere rådgive patienter personale inden for simplere onkoliske spørgsmål, fx rygning, soldyrkning ol. Læringsstrategi Opgave (Lede et vagthold ved modtagelse af akut patient) Læringsstrategi Evalueringsstrategier Bedømmelse af opgave Struktureret vejledersamtale Evalueringsstrategier 19

20 3.6 Akademiker Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategier Foretage litteratursøgning Opgave Bedømmelse af opgave Kritisk vurdere videnskabelig litteratur lærebøger Opgave Bedømmelse af opgave Anvende basale principper i den medicinske statistik basale principper i klinisk epidemioli Formidle et simpelt videnskabeligt budskab til kolleger, fx ved at holde et mindre videnskabeligt indlæg Deltage i gennemførelsen af kliniske forsøg enten som medr i nationale kooperative grupper eller i forbindelse med simple afdelingsrelaterede protokoller Opgave Opgave Opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave 3.7 Professionel Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Bedømme egen faglig formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov Tage initiativ til egen faglig udvikling dokumentere egen læring Redegøre for afdelingens politik rutine vedr. utilsigtede hændelser alvorlige fejl, reflektere kritisk over egne handlinger, håndtere situationer, hvor der er begået fejl eller utilsigtede hændelser Danne sig et overblik over den ukomplicerede onkoliske patient i den aktuelle situation fremdrage det væsentlige Evalueringsstrategier 360-graders evaluering 360-graders evaluering Struktureret vejledersamtale 20

21 4. Hoveduddannelsen 4.1 Medicinsk ekspert Generelle klinisk onkoliske kompetencer Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategier Med rutine anvende diagnostiske procedurer med udgangspunkt i de enkelte kræfttypers forløb /eller Stadieinddele alle kræftsygdomme Planlægge behandling, vurdere prnose følge op på behandling af kræftsygdom Bruge forskellige metoder til at fastlægge respons på eller svigt af behandling af kræftsygdom Udføre procedurer som diagnostiske punkturer, pleuracentese, ascitespunktur, cristabiopsi ol. /eller /eller /eller 21

22 4.1.2 Tumorbioli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Redegøre for de bioliske processer ved udvikling af kræft, herunder prression, vækstkinetik metastasering Læringsstrategi Redegøre for de enkelte kræfttypers naturlige forløb kliniske præsentation Kræftbehandling Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Redegøre for effekt af ioniserende stråling på væv, radiobioliske effekter af tid, dosis, fraktionering strålekvalitet ved strålebehandling Planlægge udføre ekstern radioterapi med kurativt palliativt sigte, herunder definere target volumen, planlægge ved hjælp af CT-baseret dosisplanlægningssystem, beregne dosis, gennemføre simulering feltverifikation. Læringsstrategi Planlægge udføre brachyterapi, herunder beregne dosis Følge kravene i acceleratorbetænkningens bestemmelser, herunder redegøre for anvende radiofysiske grundbegreber Evalueringsstrategier Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtale Evalueringsstrategier Struktureret vejledersamtale /eller /eller Struktureret vejledersamtale 22

23 No. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategier Sikre kvalitet i radioterapi, herunder anvende gældende retningslinjer for indberetning af data til kliniske databaser Vurdere bioliske effekter af ioniserende stråling Redegøre for farmakoliske midlers påvirkning af kræftceller farmakoliske grundbegrebers betydning ved medicinsk kræftbehandling Angive virkningsmekanismer, indikationer, interaktioner kontraindikationer for kemoterapeutika, herunder hormoner disses anvendelse i kræftbehandling Udføre medicinsk kræftbehandling, herunder dosere cytostatika, vælge optimal administrationsmåde tage hensyn til interaktion med andre stoffer Udføre målrettet molekylær behandling af hertil egnede kræftsygdomme, herunder ved brug af monoklonale antistoffer, tumorvacciner, cellulær behandling, genterapi lignende /eller /eller Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtale /eller /eller 23

24 No. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategier Anvende retningslinjer for indberetning af data til kliniske databaser, herunder varetage klinisk afprøvning af nye behandlinger følge reglerne for Good Clinical Practice (GCP) Varetage initial diagnostik behandling samt visitere ved tilstande sygdomme som angives i Bilag 1 eller Fokuseret klinisk ophold /eller /eller Understøttende lindrende behandling Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Varetage understøttende pallierende behandling af kræftpatienter, herunder kunne vurdere brug af forskellige behandlingsmodaliteter ved behov inddrage andre specialer Erkende handle på psykiske, sociale eksistentielle forhold ved kræftsygdom, herunder psykolisk støtte til kriseramte patienter pårørende Læringsstrategier Evalueringsstrategier /eller /eller 24

25 No. Mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Erkende, forebygge udrede symptomer hos alle slags kræftpatienter, herunder inddrage ekspertise fra andre specialer Erkende, forebygge, diagnosticere behandle akutte sene komplikationer til behandling af kræftsygdom Erkende diagnosticere akutte onkoliske tilstande der kræver umiddelbar behandling iværksætte relevant behandling Erkende, diagnosticere behandle paraneoplastiske syndromer Erkende, diagnosticere behandle: Sepsis, pneumoni andre infektioner; blødningstendens, thromboemboliske tilstande; gastrointestinal blødning, diarré, obstipation samt elektrolyt syre-baseforstyrrelser hos kræftpatienter /eller /eller /eller /eller /eller 25

26 No. Mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Erkende behov for kunne planlægge gennemføre understøttende ernæringsbehandling hos kræftpatienter /eller 4.2 Kommunikator Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Varetage information af patienter pårørende om udredning, diagnose, behandling prnose, sikre forståelse Identificere håndtere den kriseramte patient pårørende, herunder særlige problemstillinger i forbindelse med den døende patient Varetage mundtlig skriftlig forelæggelse af problemstillinger for kolleger andet sundhedspersonale, således at dette kan lægges til grund for relevante beslutninger Opgave Varetage kommunikationsopgaver i forbindelse med gennemførsel af videnskabelige forsøg, i overensstemmelse med gældende retningslinier Opgave Kommunikere med samarbejdspartnere i henhold til professionens krav Evalueringsstrategier 360-graders evaluering Bedømmelse af opgave 360-graders evaluering 26

27 4.3 Samr Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategier Etablere udvikle mono- tværfaglige samarbejdsrelationer i en afdeling 360-graders evaluering Arbejde åbent medinddrage patient pårørende i problemløsning planer 360-graders evaluering Etablere udvikle vedligeholde kontakt til samnde specialer afdelinger 360-graders evaluering Erkende konflikter opstille handlingsplaner for løsning af konflikt i samnde team Opgave Opgave Struktureret vejledersamtale 4.4 Leder/Administrator Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategier Planlægge, afvikle, sammenfatte evaluere stuegang med øvrige personale Opgave Bedømmelse af opgave Lede en tværfaglig konference, herunder prioritere hvilke emner der skal diskuteres, summere beslutninger, sørge for at disse kommer til udførelse Lede et vagthold ved modtagelse af akut patient, herunder skabe overblik, uddelegere opgaver, tilkalde fornøden hjælp Anvende fortolke relevant lovgivning regler med relevans for det onkoliske speciale Opgave (lede en tværfaglig konference) Opgave (lede et vagthold ved modtagelse af akut patient) Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave 360-graders evaluering 27

28 No. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategier Deltage i planlægning ressourceallokering i forbindelse med implementering Opgave Bedømmelse af opgave af nye projekter i organisationen Varetage funktion som leder af et tværfagligt team Opgave 360-graders evaluering Deltage i udvalgs med henblik udvikling af organisationen, herunder udforme revidere instrukser Opgave Bedømmelse af opgave 4.5 Sundhedsfremmer Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Redegøre for den videnskabelige evidens for sundhedsfremme, herunder sammenhæng mellem risikofaktorer, sundhedsadfærd sygdomsudvikling Informere rådgive til patienter, sundhedspersonale samfund om sundhed problemer tilstande inden for specialet Læringsstrategi Opgave Evalueringsstrategier Struktureret vejledersamtale Bedømmelse af opgave 4.6 Akademiker Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Læringsstrategi Med rutine foretage litteratursøgning Opgave Evalueringsstrategier Bedømmelse af opgave 28

29 No. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategier Kritisk vurdere videnskabelig litteratur lærebøger uddrage essensen heraf Bedømmelse af opgave Opgave Formidle et videnskabeligt budskab til kolleger andet personale Opgave Bedømmelse af opgave Fortolke statistiske analyser af patientdata /eller Anvende basal klinisk epidemioli /eller Struktureret vejledersamtale /eller Struktureret vejledersamtale /eller Undervise studenter, kolleger andet personale Opgave Bedømmelse af opgave Identificere manglende viden opstille en klinisk problemstilling Struktureret vejledersamtale Forberede holde et videnskabeligt foredrag Opgave Bedømmelse af opgave Fremkomme med et løsningsforslag ved gennemgang af relevant litteratur ved ikke almindelige kliniske problemstillinger Opgave Bedømmelse af opgave Implementere nye behandlingsregimer på basis af forskningsresultater Opgave Bedømmelse af opgave Deltage i udviklingen gennemførelsen af kliniske forsøg enten gennem nationale kooperative grupper eller i forbindelse med afdelingsrelaterede protokoller, herunder opfylde Vancouverkriterierne for medforfatterskab af mindst ét videnskabeligt antaget i et peer-reviewed tidsskrift Opgave Bedømmelse af opgave 29

30 4.7 Professionel Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: No. Mål Vurdere egen faglig formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov Tage initiativ til egen faglig udvikling identificere mål midler samt dokumentere egen læring Bidrage til et frugtbart læringsmiljø, herunder oplæring af andre reflektere kritisk over egne handlinger Håndtere situationer, hvor der er begået fejl eller utilsigtede hændelser med respekt, forståelse empati i etisk overensstemmelse med afdelingens politik rutiner kravet til professionen Udvise respekt for kravet om effektivitet i patientbehandling, herunder analysere handle på etiske organisatoriske dilemmaer vedr. prioritering ressourcefordeling Forklare specialets placering i sundhedsorganisationen diskutere afgrænsningen til samspillet med andre specialer, sundhedsprofessioner primærsektoren Læringsstrategi klinisk klinisk klinisk klinisk klinisk Afdelingsundervisning klinisk Evalueringsstrategier 360-graders evaluering Struktureret vejledersamtale 360-graders evaluering 360-graders evaluering 360-graders evaluering Struktureret vejledersamtale 30

31 5. Læringsstrategier Begrebet dækker de pædagiske metoder til læring, der bruges enkeltvis eller i kombination i uddannelsen. 5.1 Definitioner Klinisk under supervision er en form for mesterlære. I moderne forstand er mesterlære en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, ambulatorium, stråleterapiafsnit, konferencer, m.v. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling foregår over en længere periode. Den ældre den yngre læge r sammen den ældre giver kontinuerligt uformel feed back til den yngre. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. I Speciallægekommissionens betænkning er mesterlære eller klinisk under supervision centralt begreb Fokuseret klinisk ophold Er korterevarende ophold på afdelinger af max. 4 ugers varighed, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse Opgaver Kan fx være i direkte relation til eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internettet, til belysning af et problem. Kan så være opgaver i undervisning til kollegaer andre, eller deltagelse i videnskabelige projekter, herunder at deltage i problemformulering, indsamling af data, sammensætte vurdere data skrive kasuistik eller artikel, med videre Er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne Kan være et kursus der primært har formålet læring af teoretisk viden eller et tværfagligt kursus der primært har formål at sikre at alle uddannelsessøgende læger på tværs af specialer opnår fælles kompetencer Afdelingsundervisning Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer.

32 6. Evalueringsstrategier Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer vurdering af læringsrammerne. 6.1 Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Den anvendte metode til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering evt. justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Det er selve målet der skal evalueres. Delmålene skal kunnes, men behøver ikke evalueres hver i sær. Princippet for uddannelsen er målstyring, i henhold til Speciallægekommissionens betænkning. Uddannelsen, som til den største del foregår i klinikken, afsluttes ikke med en eksamen, men er sikret når opstillede mål er opnået. Evaluering af den enkelte læge i uddannelse har da til formål at sikre at de opstillede mål for uddannelsen, minimumskompetencer, bliver opnået. Evaluering kan ske med mange metoder (se nedenfor). Vigtigt er at forstå at al evaluering har 2 samtidige funktioner: At fastlægge om lægen i uddannelse har opnået målene for uddannelsen (summativ funktion) At give lægen i uddannelse tilbagemelding på hvor langt han/hun er kommet i uddannelsen om sine stærke svage sider, i henblik at forbedre individets læring (formativ funktion). Evalueringen af den uddannelsessøgende læge kan så bruges til at give tilbagemelding til uddannelsessystemet. Hvis de kommende speciallæger ikke opnår opstillede mål inden for forventet tidsrum, er dette et signal til at der er net der må rettes op på. Evaluering af lægen i uddannelse kan således så have en formativ funktion på selve uddannelsesprocessen initiere en evaluering af dette i summativ hensigt (Spørgsmål: Kan afdelingen uddanne speciallæger? ). Formel evaluering af uddannelsesgivende afdelinger i summativ hensigt varetages i øjeblikket i Danmark af Inspektorordningen. Forløbsplan tidsplan Evalueringerne er med til at styre den enkeltes læringsproces. De skal derfor bruges som et af flere pædagiske redskaber til at bevidstgøre læringsprocessen give den et kontinuerligt forløb. Heraf følger at evaluering ikke skal foretages ved nle få tidspunkter, men gentaget i samråd mellem lægen i uddannelse vejlederen. I uddannelsesplanen skal der således så indgå en tidsplan for evaluering Denne tidsplan oprettes i samråd mellem vejlederen den uddannelsessøgende læge. Vigtigt er at parterne så gennemtænker rækkefølgen af de forskellige kompetencemål med henblik på at optimere læringsprocessen, en forløbsplan. Gennemførsel af uddannelsesplanen sikres bedst ved at der oprettes flere trinvis læringskontrakter mellem den uddannelsessøgende læge vejlederen, eksempelvis kompetencer, der skal være opnået inden næste evalueringssamtale. 32

33 Hvem evaluerer? Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. 33

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Onkoli September 2008 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk onkoli Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord Side 1 Uddannelsesprram for ntroduktionsuddannelse i KLNSK ONKOLOG Region Nord Onkolisk afdeling, Århus Sygehus Onkolisk afdeling, Aalborg Sygehus Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus Medicinsk afdeling,

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

P U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.

P U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator. Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002179 Afdelingsnavn Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien

Bekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul.

7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul. 7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul. 7.1 Generelle kurser For at sikre at alle uddannelsessøgende opnår en minimumskompetence

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for

Læs mere

DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus

DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus DMCG-PAL, uddannelse Koordineringsgruppen Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus ygehus Deltager/dato Møde aktivitet 4 møder 27/4 15/6 16/8 20/9 Helle Timm * * * * Jorit Tellervo *

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelseskoordinerende

Læs mere

KBU Kompetencevurderingsskemaer

KBU Kompetencevurderingsskemaer KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser 1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)

Læs mere

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-Intensiv afd. I - afsnit T-anæstesi Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3

Læs mere

Hvorfor de 7 lægeroller?

Hvorfor de 7 lægeroller? De 7 lægeroller De 7 lægeroller Det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse ligger hos Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De 7 roller dækker over de funk;oner, som speciallægen

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere