VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING"

Transkript

1 VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED

2 Indhold Formål med læremidlet 3 Fagrelatering 3 Læremidlet i madkundskab 3 Læremidlet og de forenklede Fælles Mål i madkundskab 4 Læremidlet opbygning 5 Elevmateriale 5 Lærervejledning 6 Lærermidlets anvendelse 6 Vejledning i brug af temaerne 7 Hønen og ægget 7 Æg en powerfood 8 Æg i køkkenet 10 ÆggeLab 11 Æg verden rundt 12 Æg og kultur 14 Mere ÆggeViden 14 Eksempler på undervisningsforløb 15 Undervisningsforløb Sund med æg gang Æg fuld af energi gang Æg en powerfood gang Æg og dets mange muligheder 21 Undervisningsforløb Æg - til alle måltider gang Æg til morgenmad gang Æg i madpakken gang Æg til aftensmad gang Pandekager morgen, middag og aften 26 Undervisningsforløb Æg - verden rundt gang Retter med æg fra mange lande gang Omelet verden rundt gang Pasta og nudler 30 Undervisningsforløb Påske gang Æg og påske gang Æg i farver gang Påskemiddag 35 Links og litteratur til underviseren 36 Materialet er udarbejdet af Hanne Birkum, pædagogisk konsulent, cand. pæd. i almen pædagogik. 2/38

3 Formål med læremidlet Formålet med materialet Æg og sundhed er, at elever i folkeskolens hjemkundskabsundervisning tilegner sig viden om, at æg er en sund fødevare med mange kulinariske og madtekniske egenskaber. Fagrelatering Læremidlet Æg og sundhed er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske madkundskabsundervisning. Dele af læremidlet kan indgå i valgfagsundervisningen. Læremidlet er udarbejdet i samarbejde med Danske Æg og støttet af Fjerkræafgiftsfonden. Læremidlet i madkundskab Materialet Æg og sundhed er et netbaseret læremiddel til den obligatoriske hjemkundskabsundervisning, der Læremidlet Æg og sundhed er et læremiddel til den obligatoriske madkundskabsundervisning på 4.-7.klassetrin i grundskolen. Det er op til den enkelte underviser at didaktisere materialet i forhold til den konkrete undervisningssituation. Underviseren bør overveje læremidlet i forhold til: Forenklede Fælles Mål herunder udvalgte kompetence-, færdigheds- og vidensmål Undervisningens sammenhæng og progression - årsplanen Læringsmål i forløbene Den aktuelle elevgruppes forudsætninger De lokale rammer for undervisningen. Overordnet er læremidlet udarbejdet ud fra følgende mål: At eleverne: tilegner sig viden om, at æg er et naturligt valg i en varieret og sund kost gør erfaringer med ægs mange variationsmuligheder i en alsidig kost får indsigt i æggets næringsstoffer tilegner sig viden om ægproduktion æggets vej fra høne til forbruger arbejder undersøgende og eksperimenterende med æggets madtekniske egenskaber eksperimenterer og får erfaringer med tilberedning af æg kan håndtere æg hygiejnisk korrekt får kendskab til kulturelle begivenheder, hvor æg spiller en central rolle.. 3/38

4 Læremidlet og de forenklede Fælles Mål i madkundskab Arbejdet med læremidlet Æg og sundhed kan begrundes i flere af kompetenceområderne med tilhørende færdigheds- og vidensområder: Kompetenceområder Mad og sundhed Færdigheds- og vidensområder Sundhedsbevidsthed Ernæring og energibehov Hygiejne Fødevarebevidsthed Madlavning Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Madlavningens mål og struktur Grundmetoder og madteknik Madlavningens fysik og kemi Måltid og madkultur Måltidets komposition Måltidskultur Læremidlet kan indgå i arbejdet med flere målpar under de nævnte færdigheds- og vidensområder. Det er op til underviseren at vælge færdigheds- og vidensmål og omsætte disse til læringsmål, som passer til den aktuelle elevgruppe og i forhold til at sikre progression i undervisningen. Det er læringsmålene, der er styrende for valget af temaer, forløb og aktiviteter. Skema over hvilke kompetenceområder, færdigheds- og vidensområder med tilhørende målpar, læremidlet kan dække, kan ses på 4/38

5 Læremidlets opbygning Æg og sundhed består af: Elevmateriale, der er inddelt i temaer, som omfatter forskellige perspektiver i forhold til arbejdet med æg: Ernæring, produktion, hygiejne, madtekniske egenskaber og mad og måltider. Lærervejledning med metodiske og didaktiske overvejelser i forhold til anvendelse af læremidlets temaer samt eksempler på undervisningsforløb, hvor de forskellige temaer inddrages. Alt materiale kan ses og downloades fra og sammensættes i netop den form, der passer til de aktuelle læringsmål i madkundskab. Elevmateriale Læremidlet, der er målrettet elevernes selvstændige arbejde, består af følgende temaer: Hønen og ægget Æg en powerfood Æg i køkkenet ÆggeLab Æg verden rundt Æg og kultur samt en samling af links og litteratur og opskrifter med æg i: Mere æggeviden Opskriftsbank Alt elevmateriale er udarbejdet til elevernes selvstændige brug i en undervisningssituation, hvor lærer og elever er i dialog i de praktiske og konkrete handlinger, som karakteriserer madkundskabsfaget. I læremidlet er der lagt vægt på, at eleverne får mulighed for at undersøge, eksperimentere, analysere og konkludere i deltagende fællesskaber, hvor dialogen medvirker til fælles erfaringer, konklusioner, ny viden og sproglig udvikling af et fagsprog i madkundskab. Opskrifter på forskellige retter med æg indgår i temaerne med henblik på belysning af det perspektiv, der arbejdes med under temaet. Mere Æggeviden indeholder en oversigt over links og litteratur om æg, som eleverne kan søge mere viden om æg ud fra. Opskriftsbank indeholder alle de opskrifter, som eleverne skal anvende i deres arbejde med temaerne. Opskrifterne er her uden eventuelle observationer eller andre opgaver og kan anvendes i forskellige sammenhænge, når der arbejdes med æg. 5/38

6 Lærervejledning Lærervejledningen indeholder didaktiske og metodiske overvejelser, som kan støtte underviseren i undervisningsplanlægningen i madkundskab ud fra de forenklede Fælles Mål i forhold til at inddrage hvert tema alene eller i fire undervisningsforløb: Sund med æg Æg til alle måltider Æg verden rundt Påske Desuden indeholder lærervejledningen links og litteratur til underviseren. Til alle temaer og undervisningsforløb i læremidlet Æg og sundhed er der henvist til kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål for madkundskab. Til hvert tema og undervisningsforløb er angivet forslag til læringsmål og undervisningsaktiviteter, der kan fremme elevernes læring i forhold til færdigheds- og vidensmålene. Underviseren skal vælge netop de læringsmål og de undervisningsaktiviteter, der passer til den aktuelle elevgruppe samt beskrive tegn på læring, som kan indgå i den afsluttende evaluering af elevernes læringsudbytte. En sådan læringsmålsstyret undervisningsplanlægning er beskrevet i den model, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udviklet. Læringsmål Evaluering Undervisnings aktiviteter Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Tegn på læring Læremidlets anvendelse Læremidlet Æg og sundhed kan anvendes på flere måder. Læringsmålene er styrende for valg af undervisningsaktiviteter og valg af læremiddel. Underviseren kan fx vælge at arbejde med læringsmål, der omhandler æggets sundhedsværdi og lade alle elever arbejde med temaet Æg en powerfood og dermed de samme undervisningsaktiviteter. Eller underviseren kan omsætte læringsmål til, at eleverne skal kunne redegøre for, hvordan æg kan indgå i alle dagens måltider og dermed sammensætte et undervisningsforløb og -aktiviteter på tværs af temaerne, hvor eleverne arbejder med forskellige dele af læremidlet mod de fælles læringsmål for forløbet. I lærervejledningen er hvert tema og undervisningsforløb relateret til de forenklede Fælles Mål, og der er forslag til omsatte læringsmål for tema og undervisningsforløb, som underviseren kan forholde sig til og justere i forhold til den aktuelle elevgruppe. Det væsentlige for elevernes læring er, at læringsmålene for temaer, undervisningsforløb og de enkelte lektioner er motiverende og tydelige for eleverne, og at der samles op og konkluderes i forhold til de opstillede læringsmål 6/38

7 og tegn på læring i en evaluering ved lektionens og undervisningsforløbets afslutning. Underviseren skal samtidig sikre, at undervisningsforløb om æg og sundhed er indtænkt i klassens årsplan for madkundskab, og dermed sikre, at der bliver sammenhæng og progression i undervisningen. I de undersøgende og praktiske opgaver og i opskrifterne er portionsstørrelser angivet i forhold til, at læremidlet indgår i en undervisningssituation i grundskolen. Der lægges ofte op til, at eleverne præsenterer deres resultater og praktiske arbejde omkring et fælles bord, diskuterer og smager på hinandens produkter. Dette sker bl.a. for at fremme dialogen, udvikle elevernes fagsprog, styrke refleksionen og rette konklusionerne i forhold til læringsmålene for lektionerne, men også for at understrege at madkundskab ikke er et bespisningsfag. Det er op til underviseren at vurdere, hvor meget der skal tilberedes af hver ret, hvor mange der skal være om hver opgave, eller hvor mange eksperimenter der skal sættes i værk i den konkrete situation. Dette skal ske i forhold til læringsmål, elevernes forudsætninger og de lokale rammer for undervisningen i madkundskab.. Vejledning i brug af temaerne Alle temaer er bygget op i Fakta og Undersøg. Fakta indfører eleverne i temaets vidensområde teorien. Tilegnelse af viden sker tæt knyttet til det praktiske og konkrete arbejde i madkundskab, og ved at eleverne arbejder med opgaverne under Undersøg. I de fleste temaer indgår opskrifter til madretter. I tilknytning til flere opskrifter er der indsat observations- og refleksionsopgaver. Læremidlets opbygning lægger i alle temaer op til, at eleverne kommunikerer fagligt om undersøgelser, madlavningsprocesser, resultater og produkter. Eleverne støttes dermed i deres udvikling af fagsprog i madkundskab, som er en forudsætning for elevernes tilegnelse af fagets faglige viden og elevernes samarbejde. Der arbejdes med udvikling af både det skriftlige og mundtlige sprog gennem de fire sprogfærdigheder: Lytning, samtale eller dialog, læsning og skrivning. Hønen og ægget Temaet har fokus på råvaren æg, dets produktion og de oplysninger, forbrugeren har brug for ved indkøb af æg. Ethvert undervisningsforløb om æg vil kunne inddrage temaet Hønen og ægget, idet temaet indeholder de basale informationer om råvaren æg. Planlægning Fælles Mål Arbejdet med temaet Hønen og ægget kan begrundes i forhold til de forenklede Fælles Mål: Kompetenceområder Færdigheds- og vidensområde med mål Fødevarebevidsthed Bæredygtighed og miljø fase 1: Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger fase 1: Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven har viden om fagord og begreber og maddeklarationers og mærkningsordningers formål og struktur 7/38

8 Læringsmål At eleverne kan forklare, hvordan et æg ser ud indeni. At eleverne kan nævne forskellige typer af æg. At eleverne kan beskrive et friskt æg. At eleverne kan redegøre for de informationer om æg, de kan få fra deklarationen på en æggebakke. At eleverne kan forklare, hvilke informationer de kan få fra koden på et æg. Undervisningsaktiviteter med Hønen og ægget Inden undervisningsaktiviteterne igangsættes, skal de valgte læringsmål præsenteres for eleverne. Fakta beskriver og illustrerer råvaren æg. Det anbefales, at viden fra Fakta knyttes tæt sammen med opgaverne i Undersøg, idet eleverne i det undersøgende arbejde i praksis kan se, opleve og sanse de informationer om æg, de får i Fakta. I arbejdet med temaet er det vigtigt, at underviseren til stadighed får stillet spørgsmål og konkluderet i dialog med eleverne, så det bliver tydeligt for såvel underviser som eleverne, hvad eleverne får tilegnet sig af viden undervejs og dermed i hvor høj grad læringsmålene bliver nået. Temaet Hønen og ægget kan kombineres med de øvrige temaer i læremidlet, alt efter hvilke læringsmål og indholdsperspektiv der er for undervisningen. I kombination med fx ÆggeLab kan eleverne undersøge æggets madtekniske muligheder og bl.a. se på, hvad der sker, når en æggeblomme, en æggehvide og et helt æg piskes i 2 minutter. En anden kombination er temaet Æg i køkkenet, hvor eleverne får indblik i enkle retter, der kan tilberedes af æg. I kombination med temaet Æg en powerfood indgår temaet som en basal del for forståelse af den ernæringsmæssige del. I Mere ÆggeViden er der henvisninger til flere forsøg med ægget, der kan belyse ægget i et naturvidenskabeligt perspektiv, fx forsøg med æg: Det svulmende æg, Det hoppende æg, Det svævende æg. Under Mere ÆggeViden kan eleverne også finde flere informationer, der kan belyse og uddybe forbrugerperspektivet. I kombination med temaet Æg en powerfood kan temaet tydeliggøre den ernæringsmæssige betydning af henholdsvis æggeblomme og æggehvide. Æg - en powerfood Temaet Æg en powerfood eller dele deraf kan prioriteres og indgå, når læringsmålene for et undervisningsforløb har et sundheds- og ernæringsmæssigt perspektiv. 8/38

9 Planlægning Fælles Mål Arbejdet med temaet Æg en powerfood kan begrundes i forhold til de forenklede Fælles Mål Kompetenceområder Færdigheds- og vidensområde med mål Mad og sundhed Fødevarebevidsthed Madlavning Sundhedsbevidsthed fase 1 Eleven kan omsætte viden om sund mad i madlavning Eleven har viden om sund mad og madlavning Ernæring og energibehov fase 1 Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegning Eleven har viden om ernæringsfaktorer og energibehov Madlavningens mål og struktur fase 1 Eleven kan lave mad efter en opskrift Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Måltidets komposition fase 1 Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider Læringsmål At eleverne kan forklare, hvorfor æg kan kaldes en powerfood. At eleverne kan redegøre for, hvad æg kan gøre for deres sundhed. At eleverne kan nævne retter med æg, der kan indgå i dagens måltider. At eleverne kan tilberede enkle retter med æg til dagens måltider. Undervisningsaktiviteter med Æg en powerfood Inden undervisningsaktiviteterne igangsættes, skal de valgte læringsmål præsenteres for eleverne. Ved undervisningens afslutning sørger underviseren for, at elever og lærere vurderer, i hvilken grad læringsmålene for lektionen er nået. Fakta Det forudsættes, at eleverne har kendskab til de energigivende stoffer: Kulhydrat, fedt og protein og deres betydning for kroppen, da materialet kun har en kort beskrivelse af disse. Fokus er på protein og den betydning, dette har for æggets mætheds- og sundhedsværdi. Æggets fedtsammensætning er illustreret, idet det skal underbygge æggets sundhedsværdi. Da kolesterol i mange år har været udråbt som en fare ved æg, og danskere har fået oplyst, at de skal begrænse indtaget af æg, er netop kolesterol inddraget. Det samme gælder anbefalingen om, at raske mennesker kan spise op til 7 æg pr. uge, uden at der er risiko for øget udvikling af hjertekarsygdomme. Underviseren kan læse mere om dette på: 9/38

10 Underviseren kan vælge at inddrage cirkeldiagrammer for energifordelingen i æg og sammenligne denne med energifordeling i æg. Cirkeldiagrammerne kan hentes fra det digitale kostberegningsprogram, klassen plejer at anvende i madkundskab. Temaet Æg en powerfood kan kombineres med de øvrige temaer i materialet. Undersøg Opgaverne sætter primært fokus på enkle retter med æg, som eleverne kender fra hverdagens måltider. Eleverne skal erfare, at der er mange retter med æg, som er enkle at tilberede, og hvor æg kan bidrage til alle dagens måltider som en sund og mættende fødevare. Flere opskrifter med æg kan hentes i Opskriftsbank. Se også eksempler på undervisningsforløb: Sund med æg, Æg - til alle måltider og Æg verden rundt. Æg i køkkenet Temaet har et hygiejnisk perspektiv, hvor eleverne skal tilegne sig færdigheder i korrekt håndtering af æg ved indkøb, opbevaring og madlavning. Planlægning Fælles Mål Arbejdet med temaet kan relateres til kompetence-, færdigheds- og vidensområder i de forenklede Fælles Mål: Kompetenceområder Færdigheds- og vidensområde med mål Mad og sundhed Hygiejne fase 1 og 2: Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan vurdere mads holdbarhed Eleven har viden om mikroorganismer Læringsmål At eleverne kan redegøre for hygiejne- og opbevaringsprincipper for æg. At eleverne kan vurdere, om et æg er frisk eller gammelt. At eleverne kan håndtere æg hygiejnisk korrekt i madlavningsprocessen Undervisningsaktiviteter med Æg i køkkenet Inden undervisningsaktiviteterne igangsættes, skal de valgte læringsmål præsenteres for eleverne. Ved undervisningens afslutning sørger underviseren for, at elever og lærere vurderer, i hvilken grad læringsmålene for lektionen er nået. I en del år har megen opmærksomhed været rettet mod æg og salmonella og med beskrivelse af, at ægget nærmest var en salmonellabombe. Nu gælder det om at viderebringe budskabet om, at danske æg har fået særstatus i EU, som betyder, at æg kan anvendes rå i den daglige husholdning i hjemmene. Da madlavning i madkundskab sidestilles med madlavning i hjemmene, er det således ikke nødvendigt at lære eleverne at bruge pasteuriserede æg i fx mayonnaise og koldskål i madkundskabsundervisningen. 10/38

11 Derimod er det vigtigt at lære eleverne almindelig god køkkenhygiejne. Dette er beskrevet under Fakta, hvor der også er en ramme med huskeregler for håndtering af æg i køkkenet. Kopier evt. HUSK i stor størrelse og hæng den op i madkundskabslokalet. Håndvask er en grundliggende hygiejneregel i køkkenet. For at rette elevernes opmærksomhed på dette, skal eleverne prøve at notere, hvor mange gange de vasker hænder, når de tilbereder en enkel ret med æg: Pandekager med kakao. Se Undersøg. Eleverne kan arbejde sammen 2 og 2. Den ene bager pandekager, og den anden elev noterer, hvornår og hvor ofte kammeraten vasker hænder. Den observerende elev kan også filme pandekageprocessen med et filmklip på mobilen. Denne dokumentation kan bruges til videreformidling til kammerater fra andre klasser for at bringe hygiejnebudskabet om at vaske hænder ud til andre på skolen. Dele af temaet æg i køkkenet indgår naturligt i de øvrige temaer, hvor der indgår praktisk arbejde med æg. ÆggeLab Temaet har et naturvidenskabeligt perspektiv, idet eleverne skal undersøge æggets madtekniske egenskaber med et analyserende blik for de processer, der foregår i ægget, når det bliver tilberedt under anvendelse af forskellige grundmetoder og madteknikker. Der er således fokus på æggets fysisk-kemiske egenskaber. Planlægning Fælles Mål Arbejdet med temaet Æggelab kan begrundes i forhold til de forenklede Fælles Mål: Kompetenceområder Færdigheds- og vidensområde med mål Fødevarebevidsthed Madlavning Råvarekendskab fase 1 og 2: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Eleven kan tage hensyn til råvarers fysisk-kemiske egenskaber Eleven har viden om råvaregruppers fysisk-kemiske egenskaber Grundmetoder og madteknik fase 1: Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Madlavningens fysik og kemi fase 1: Eleven kan lave mad under hensyntagen til fysisk-kemiske processer Eleven har viden om madlavnings grundlæggende fysik og kemi Læringsmål At eleverne kan redegøre for æggets fysisk-kemiske egenskaber. At eleverne kan tilberede retter med æg ud fra forskellige grundmetoder og teknikker. At eleverne kan forklare, hvad der sker med ægget i forskellige madlavningsprocesser. Fakta Inden undervisningsaktiviteterne igangsættes, skal de valgte læringsmål præsenteres for eleverne. Ved undervisningens afslutning sørger underviseren for, at elever og lærere vurderer, i hvilken grad læringsmålene for lektionen er nået. Under Fakta beskrives, hvordan ægget reagerer, når det bliver kogt, stegt, bagt, pisket og blandet med andre fødevarer. Beskrivelsen skal kobles til praksis i opgaverne under Undersøg, da det her bliver tydeligt, hvad der sker med ægget i madlavningsprocessen. 11/38

12 I opskrifterne under Undersøg er der indlagt forskellige observationer. Det er vigtigt, at eleverne i dialog med underviseren får sat ord på disse observationer, da verbaliseringen af og dialogen om observationerne giver forståelse og indsigt og udvikler fagsproget. Eleverne skal støttes i deres analyse af enkeltdelene, i formulering af deres svar i skemaerne og i spørgsmålene, der er indskrevet i opskrifterne og dermed i at få skabt syntesen og konklusionerne. Opgaven: Find madteknikken står anført sidst i temaet, idet den forudsætter, at eleverne har arbejdet med de fysisk-kemiske egenskaber for æg, før de har forudsætninger for at forsøge at finde ud af hvilke af æggets madtekniske egenskaber, der indgår i en ret med vandbakkelser med forskelligt fyld. Temaet kan indgå i og supplere de øvrige temaer i materialet. I enhver opskrift med æg kan der stilles spørgsmål til hvilke af æggets fysisk-kemiske egenskaber, der udnyttes i opskriften. Temaet ÆggeLab skal opfattes som et eksperimenterende tema, hvor eleverne arbejder undersøgende og nysgerrigt for at finde frem til, hvad der sker i madlavningsprocesserne, når de arbejder med æg. Underviseren bør overveje, hvor mange madtekniske egenskaber, der skal arbejdes med og hvor mange praktiske og konkrete opgaver, der skal indgå i hver lektion, for at eleverne kan tilegne sig viden og færdigheder inden for temaet. Læringsmålene skal hver gang være tydelige og i fokus, og ved lektionernes afslutning vurderes, i hvor høj grad læringsmålene er nået for den enkelte elev. Det vil også være oplagt at inddrage temaet sammen med de andre temaer i læremidlet, hvor der ses på æggets bestanddele: Æggeblomme og æggehvide og kombinere det med æggets fysisk-kemiske egenskaber. Fx: Hønen og ægget, Æg en powerfood, hvor de faktuelle dele om æggeblommes og æggehvides næringsstoffer kan være en del af en dialog om, hvad der sker med en æggeblomme og en æggehvide, når den fx piskes, koges eller steges. Se også eksempler på undervisningsforløb: Sund med æg, Æg til alle måltider, Æg verden rundt og Påske. Æg verden rundt Hensigten med temaet er at rette elevernes opmærksomhed mod, at æg er en vigtig kilde til sundhed og en del af mange retter i forskellige madkulturer verden rundt. Planlægning Fælles Mål Arbejdet med temaet Æg verden rundt kan begrundes i forhold til de forenklede Fælles Mål: Kompetenceområder Fødevarebevidsthed Måltid og madkultur Færdigheds- og vidensområde med mål Råvarekendskab fase 1: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Måltidskultur fase 1 og 2: Eleven kan analysere måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om mad- og måltidskulturer Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer 12/38

13 Læringsmål At eleverne kan give eksempler på retter med æg fra forskellige lande. At eleverne kan redegøre for, hvorfor æg spiller en særlig rolle i madlavningen på verdensplan. At eleverne kan forklare æggets ernæringsmæssige betydning i pasta og nudler. At eleverne kan fortælle pastaens historie. At eleverne kan tilberede forskellige retter med æg, der repræsenterer forskellige landes madkulturer. At eleverne kan analysere retter med æg fra forskellige kulturer. Undervisningsaktiviteter med Æg verden rundt Inden undervisningsaktiviteterne igangsættes, skal de valgte læringsmål præsenteres for eleverne. Ved undervisningens afslutning sørger underviseren for, at elever og lærere vurderer, i hvilken grad læringsmålene for lektionen er nået. Under Fakta nævnes retter, som mange elever kender som en del af hverdagens måltider i Danmark. Pasta og nudler får en særlig opmærksomhed, idet netop pasta og nudler er retter med æg, som er så almindelige fødevarer i danske børns hverdagsmad, at de ikke tænker på, at de oprindeligt stammer fra en anden madkultur. Omelet er en enkel æggeret, hvor fyldet let kan varieres, så fyldet kan afspejle forskellige landes madkulturer. Eleverne kan evt. eksperimentere med fyld fra flere lande, end der lægges op til i Undersøg. Temaet kan kombineres med temaet ÆggeLab og Æg en powerfood. Se også eksempel på undervisningsforløb: Æg verden rundt. 13/38

14 Æg og kultur Temaet består af to mindre temaer med en fakta- og undersøg-del: Æg fra andre fugle og Æg og traditioner.. Planlægning Fælles Mål Arbejdet med temaet Æggelab kan begrundes i forhold til de forenklede Fælles Mål: Kompetenceområder Færdigheds- og vidensområde med mål Fødevarebevidsthed Måltid og madkultur Råvarekendskab fase 1: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Måltidskultur fase 1: Eleven kan analysere måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om mad- og måltidskulturer Læringsmål At eleverne kan nævne og beskrive forskellige fugleæg, som også kan bruges i madlavning. At eleverne kan fortælle om forskellige traditioner med æg. At eleverne kan nævne forskellige lege og traditioner med æg og selv finde på nogle. At eleverne kan formidle deres viden om æg i sproglige og kreative udtryksformer. Undervisningsaktiviteter med Æg og kultur Inden undervisningsaktiviteterne igangsættes, skal de valgte læringsmål præsenteres for eleverne. Ved undervisningens afslutning sørger underviseren for, at elever og lærere vurderer, i hvilken grad læringsmålene for lektionen er nået. Tema: Skæg med Æg er forslag til flere aktiviteter med æg, der kan indgå i arbejdet med alle temaer og undervisningsforløb. Skæg med Æg kan underbygge, at æg er en alsidig fødevare, hvortil der også er knyttet mange traditioner og aktivitetsmuligheder. Kreative elever og undervisere kan finde mange flere aktivitetsmuligheder og udtryksformer, som måske kan indgå i en Store Æggedag, der kan afholdes på World Egg Day den anden fredag i oktober. Mere ÆggeViden Mere Æggeviden er en samling af links og henvisning til litteratur, der er målrettet eleverne i undervisningen til uddybning eller supplering af temaerne. Opskriftsbank I Opskriftsbank er samlet alle opskrifter, der indgår i eller henvises til i læremidlet Æg og sundhed. Opskrifterne i opskriftsbanken indeholder ikke spørgsmål til observationer eller flere aktiviteter, men er rene opskrifter, som kan supplere flere temaer og indgå i andre sammenhænge i madkundskabsundervisningen eller i andre pædagogiske sammenhænge om fødevaren æg. 14/38

15 Eksempler på undervisningsforløb Temaerne om æg kan indgå i undervisningsforløb, som tilgodeser de læringsmål og valg af emner til forløb, som underviseren har planlagt i den enkelte klasses årsplan for madkundskab. Fire eksempler på undervisningsløb: Sund med æg Æg til alle måltider Æg verden rundt Påske De fire undervisningsforløb er planlagt og kan begrundes i forhold til arbejdet med kompetence-, færdigheds- og vidensmål i de forenklede Fælles Mål for den obligatoriske undervisning i madkundskab. Forløbene eller dele deraf kan også indgå i valgfagsundervisningen alt efter elevgruppens viden og færdigheder. Til hvert undervisningsforløb er beskrevet, hvilke kompetenceområder samt færdigheds- og vidensmål, forløbet kan dække. Derudover er der opstillet eksempler på omsatte læringsmål. Det er op til underviseren at vælge netop de læringsmål, der passer til den aktuelle elevgruppes forudsætninger og progression i undervisningen. Inden starten på undervisningsforløbet skal eleverne præsenteres for læringsmålene for forløbet, hvordan arbejdet med målene skal ske samt den tidsmæssige ramme for forløbet. Ved hver enkelt lektion skal lektionens læringsmål være tydelige for eleverne. Tegn på læring og feedback i processerne indgår løbende i undervisningsaktiviteterne. Ved afslutning af hver lektion skal underviseren sørge for, at eleverne får tydeliggjort, hvad de har lært. Er læringsmålene nået? Hvor langt er vi i forhold til målet? Hvad skal vi arbejde videre med? 15/38

16 Undervisningsforløb Sund med æg Forløbet skal medvirke til, at eleverne får viden om, at æg er en fødevare med en høj sundhedsværdi, der bidrager til en sund og varieret kost. Planlægning - Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for madkundskab kan undervisningsforløbet begrundes i: Kompetenceområder Færdigheds- og vidensområde med mål Mad og sundhed Madlavning Måltid og madkultur Sundhedsbevidsthed fase 1: Eleven kan omsætte viden om sund mad i madlavning Eleven har viden om sund mad og madlavning Ernæring og energibehov fase 1: Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegning Eleven har viden om ernæringsfaktorer og energibehov Madlavningens mål og struktur fase 1: Eleven kan lave mad efter en opskrift Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Madlavningens fysik og kemi fase 1: Eleven kan lave mad under hensyntagen til fysisk-kemiske processer Eleven har viden om madlavnings grundlæggende fysik og kemi Måltidets komposition fase 1: Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider Læringsmål At eleverne kan forklare, hvorfor æg kan kaldes en powerfood. At eleverne kan redegøre for, hvilke næringsstoffer stoffer æg indeholder. At eleverne kan forklare, hvad der sker med ægget, når det bliver til spejlæg. At eleverne kan nævne forskelligt tilbehør til spejlæg. At eleverne kan nævne og tilberede enkle retter med æg til dagens måltider. At eleverne kan nævne mindst 10 forskellige retter med æg. At eleverne kan beskrive et ret med æg ud fra sundhedsværdi, udseende og smag Undervisningsforløbet strækker sig over tre gange a to lektioner. 16/38

17 17/38

18 1. gang - Æg - fuld af energi Intro Underviseren præsenterer læringsmålene for undervisningsforløbet og hvilke læringsmål, der er for dagens lektion. Underviseren fortæller, at æg kan kaldes en powerfood. Eleverne kan komme med bud på, hvorfor æg kan have denne betegnelse. I dialogform rettes opmærksomheden på de energigivende stoffer. Fokus er på protein og fedt og disses funktioner i kroppen. Et æg slås ud på en tallerken. Æggets opbygning og indhold af næringsstoffer formidles. Hvor i ægget findes næringsstofferne? Se tema: Æg en powerfood. Hvad sker der madteknisk, når det udslåede æg steges på en pande? Se tema: ÆggeLab. Steg ægget, og lad eleverne sætte ord på deres iagttagelser. Hvad smager godt sammen med et spejlæg? Lad eleverne foreslå forskellige råvarer og argumentere for forslagene. Eleverne kan evt. hente råvarer fra køl og andre opbevaringssteder. Praktisk arbejde Hver elev får til opgave at spejle et æg. Opskriften kan hentes i Opskriftsbanken. Inden eleverne går i gang med det praktiske arbejde, får de opstillet rammen for opgaven. Underviseren kan have sat forskellige råvarer frem, som eleverne kan vælge tilbehør ud fra. Ramme for praktisk arbejde Du kommer hjem fra skole og er sulten. Der er æg i køleskabet, og du beslutter at spejle et æg. Du skal vælge tilbehør til dit spejlæg, så du får et sundt mellemmåltid. Du skal anrette spejlægget sammen med tilbehør på en stor tallerken, så det ser smukt og indbydende ud. Du skal præsentere din anretning for dine kammerater og forklare, hvorfor du har valgt netop dit tilbehør. 18/38

19 Når eleverne præsenterer deres anretninger for hinanden, noterer underviseren de forskellige tilbehør på boardet/tavlen, så der fremkommer en liste over de valgte tilbehør. Tilbehør til spejlæg Rugbrød Knækbrød Piurløg Ristet rugbrød Listen kan fortsættes med yderligere forslag. Listen med forslag til tilbehør gemmes. Underviseren sørger for, at bl.a. følgende spørgsmål bliver besvaret: Hvad gør mellemmåltidet sundt? Hvorfor har eleven valgt at stege spejlægget på en eller to sider? Til hvilke måltider kan spejlægget indgå? Til hvilke retter kan spejlægget være tilbehør? Evaluering Inden lektionen afsluttes, evaluerer eleverne dagens lektion ved at tegne et spejlæg (på A4-ark, i elevlog, i madkundskabsbogen), hvor de noterer, hvor i ægget fedt og protein findes, samt hvilke funktioner næringsstofferne har. Uden om ægget noterer eleverne tilbehør til spejlægget. Evalueringen skal gemmes til næste lektion. Tilbehør til spejlæg Rugbrød Piurløg Flest vitaminer og mineraler i blommen Fedt Protein Æg indeholder D-vitamin som ellers fås fra sollys Æg indeholder B12-vitamin som bruges til at danne nye røde blodlegemer 19/38

20 2. gang - Æg - en powerfood Intro Eleverne præsenteres for dagens læringsmål og arbejder med fakta fra tema: Æg en powerfood. Klassen repeterer sidste lektions indhold om æggets næringsstoffer. Dagens fokus er vitaminer og mineraler, hvor D- og B12-vitamin får opmærksomheden. Der samtales ud fra illustrationerne, der viser henholdsvis æggets indhold af D- og B12-vitamin i forhold til den daglige anbefaling af disse vitaminer. Illustrationerne skal vise ægs betydning i maden i forhold til disse to vitaminer. Undersøg Eleverne arbejder med Undersøg-opgaven i tema: Æg en powerfood. Her skal de hente oplysninger fra DTU Fødevareinstituttets næringsstoftabeller Frida Fooddata: og notere indholdet af næringsstoffer, vitaminer og mineraler i 100 g æg. Eleverne skal forberede et kort oplæg for klassen, hvor eleven forklarer (og gerne agiterer for), hvorfor æg kan kaldes en powerfood. Et par af eleverne kan give oplægget i denne lektion, og de øvrige kan give oplægget som intro til næste lektion. Lav en brainstorming med eleverne: Hvilke retter med æg kender du? Eleverne arbejder med opgaven under Undersøg: Æg til alle måltider i tema: Æg en powerfood. Skriv retterne på boardet/tavlen. Eleverne udfylder skemaet: Retter med æg. Praktisk arbejde Eleverne arbejder med opgaven: Lav en ret med æg til måltiderne i tema: Æg en powerfood. Evaluering Noter de vigtigste vitaminer og mineraler på spejlægget fra sidste lektion. Eleverne skal notere, hvilke retter med æg de kan huske. Gem evalueringen. 20/38

21 3. gang - Æg - og dets mange muligheder Intro Elever præsenterer deres korte oplæg om Æg en powerfood, som blev forberedt i sidste lektion. Underviseren har valgt et antal retter ud fra klassens liste over de retter med æg, som eleverne har kendskab til i sammenhæng med, at dagens læringsmål præsenteres. Underviseren vælger evt. også flere sunde retter, der ikke er med på listen, ud fra underviserens vurdering af at æggets mange muligheder er repræsenteret. Praktisk arbejde Eleverne tilbereder 2 og 2 en af retterne med æg efter lodtrækning. Alle retter med æg præsenteres på en buffet. Eleverne får til opgave at præsentere deres ret og rettens sundhedsværdi. Retternes udseende og smag vurderes og fastholdes i skemaet.. Ret Sundhedsværdi Udseende Smag Samlet vurdering (1-5) Evaluering Eleverne noterer de fremstillede retter på spejlægget. Konklusion: Hvad har jeg lært om æg? Spejlægget gemmes som dokumentation i elevloggen. 21/38

22 Undervisningsforløb Æg - til alle måltider Hensigten med forløbet er, at eleverne bliver bevidste om, at æg er en fødevare med en høj sundhedsværdi, der kan indgå i alle dagens måltider. Kompetenceområder Mad og sundhed Fødevarebevidsthed Madlavning Måltid og madkultur Færdigheds- og vidensområde med mål Ernæring og energibehov fase 1: Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegning Eleven har viden om ernæringsfaktorer og energibehov Grundmetoder og madteknik fase 1: Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Madlavningens fysik og kemi fase 1: Eleven kan lave mad under hensyntagen til fysisk-kemiske processer Eleven har viden om madlavnings grundlæggende fysik og kemi Måltidets komposition fase 1: Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider Læringsmål At eleverne kan beskrive, hvordan æg kan være en del af alle dagens måltider. At eleverne kan forklare, hvordan æg kan medvirke til et sundt morgenmåltid, en sund madpakke og et sundt aftensmåltid. At eleverne kan nævne og fremstille retter med æg, der kan indgå i dagens måltider. At eleverne kan redegøre for, hvilke næringsstoffer stoffer æg indeholder. At eleverne kan forklare, hvad der sker med ægget, når det bliver til æg i kokotte, røræg og blødkogt æg. At eleverne kan opbevare retter med æg korrekt. At eleverne kan beskrive måltider med æg ud fra smag og sundhedsværdi. Underviseren vælger læringsmål, undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evalueringsmetode ud fra den aktuelle elevgruppes forudsætninger og progression i undervisningen. Undervisningsforløbet strækker sig over fire gange á to lektioner. Ved første undervisningsgang introduceres forløbets tema med læringsmål og rammer for hele forløbet. 22/38

23 1. gang - Æg til morgenmad Intro Hvad har du fået til morgenmad i dag? Underviseren uddeler store post-it til eleverne, der skriver svar på dagens indgangsspørgsmål på post-it en. Lektionens læringsmål præsenteres, mens elevernes post-its hænges op i lokalet. Eksempler fra svarene på post-it nævnes, og ud fra disse udfolder underviseren dialogen om betydningen af bl.a.: Morgenmad som et af dagens måltider og opfyldelse af dagens energibehov Ægs mættende betydning og mangfoldighed i måltidet. Der tales også om, hvad tid betyder for morgenmåltidet og hvilke retter med æg, der kan være weekend-morgenmad, hvor der kan prioriteres mere tid til morgenmåltidet. Underviseren præsenterer de retter med æg til morgenmad, der skal tilberedes i dagens lektion: Æg i kokotte Røræg Blødkogt æg Kender eleverne retterne? Har eleverne kendskab til, hvilke af æggets madtekniske egenskaber der er i spil i retterne? Se tema: ÆggeLab. Der samtales om, hvilke andre fødevarer/retter der kan indgå i morgenmåltidet, for at morgenmåltidet bliver et måltid med meget protein og gode kulhydrater. Praktisk arbejde Eleverne bliver delt i tre grupper. Hver gruppe skal aftale og tilberede et morgenmåltid, hvor æg indgår sammen med andre fødevarer/retter, så det bliver et sundt og mættende morgenmåltid. De tre æggeretter: Æg i kokotte, røræg og blødkogt æg fordeles mellem grupperne. Grupperne får til opgave at tilberede og servere retterne med tilbehør og supplere æggeretten, så det bliver et mættende og varieret morgenmåltid. Hver gruppe tilbereder deres morgenmåltid og præsenterer det på et veldækket bord for de andre grupper. Hvilke retter indgår i måltidet? Er morgenmåltidet sundt og mættende? Hvilke energigivende stoffer, vitaminer og mineraler giver måltidet? Er det et morgenmåltid til hverdag? Til weekenden? Hvor lang tid tager det at tilberede morgenmåltidet? Evaluering - Eleverne kigger igen på deres svar på post-it og vurderer: - Var deres morgenmåltid sundt og mættende? - Hvor lang tid tog det at tilberede morgenmåltidet? - Indeholdt morgenmåltidet æg? - Hvilke tanker har dagens lektion sat i gang i forhold til eget morgenmåltid? 23/38

24 2. gang - Æg i madpakken Intro Frokost er ofte ensbetydende med en madpakke. Hvorfor er frokosten/madpakken så vigtig? Lektionens læringsmål præsenteres. Hvad kan æg bidrage med i madpakken? Eleverne giver deres bud på en sund og lækker madpakke. Underviseren noterer forslagene og fokuserer på og evt. supplerer med forslag til, hvor æg kan indgå. Hvordan kan madpakken blive super sund og tilberedes i en fart? Praktisk arbejde Eleverne skal tilberede forskellige retter med æg til madpakken. Eleverne vælger 2 og 2 mellem: Frikadeller Hårdkogt æg Pandekager med fyld Pastasalat med æg Æggesalat i sandwich Eleverne skal supplere den valgte ret, så der er groft brød, grøntsager og frugt i madpakken. Opskrifterne kan hentes i Opskriftsbanken. Eleverne præsenterer retterne for hinanden, hvor retterne er emballeret som en madpakke. Der samtales om: Hvor lang tid, det har taget at lave retten. Madpakkens sundhedsværdi og udseende. Retternes emballering og transporten til skole. Madpakkernes opbevaring på skolen. Evaluering Eleverne samtaler 2 og 2 om de forskellige madpakker, de har eksempler på og hvordan de nu opfatter, hvad en lækker madpakke er i forhold til den indledende samtale og de punkter, underviseren har noteret ved lektionens start. 24/38

25 3. gang - Æg til aftensmad Intro Dagens fokus er aftensmåltidet, der ofte er det måltid, hvor familien spiser sammen - og hvor ca. en tredjedel af dagens energi og næringsstoffer hentes fra. Ægs mange madtekniske egenskaber og variationsmuligheder gør, at æg bliver en central fødevare i aftensmaden. Æg kan optræde i middagsmåltidet som en æggeret, fx omelet og æggekage og som tilbehør, fx spejlæg, og som ingrediens sammen med andre fødevarer, der til sammen udgør en ret. Underviseren er i dialog med eleverne om ovenstående og lektionens læringsmål. Underviseren leder samtalen og får eleverne til at nævne forskellige retter med æg og inddrager eleverne i besvarelse af spørgsmålet: Hvordan vurderer vi, om måltidet er sundt? Praktisk arbejde Eleverne arbejder i fx 3 grupper, der hver tilbereder en hovedret og en dessert. Underviseren kan fordele retterne mellem grupperne eller lade grupperne selv vælge/fordele retterne ud fra forskellige kriterier, fx: Måltidet skal være sundt Flere af æggets madtekniske egenskaber skal indgå. Hovedretter Hakkebøf med spejlæg Frikadeller Æggekage Desserter Koldskål med årstidens frugt eller bær Is med marengs-kys og frugt Citronfromage Opskrifter kan hentes i Opskriftsbanken. Grupperne vurderer måltiderne ud fra skemaet: Ret Hvilke af ægs madtekniske egenskaber bliver brugt i måltidet? Hvilke energigivende stoffer indeholder måltidet? Hvilke vitaminer og mineraler indeholder måltidet? Måltidets sundhedsværdi og smag Evaluering Eleverne formidler deres vurdering af deres måltid til de andre grupper ud fra det udfyldte skema. Der samtales om: Måltidernes sundhedsmæssige værdi Hvilke af æggets madtekniske egenskaber, der blev brugt Retternes sværhedsgrad og tilberedningstid Måltidernes smag. I dialogisk form konkluderer klassen om æggets mange anvendelsesmuligheder og madtekniske muligheder, der gør ægget til en central fødevare i den daglige madlavning. Hvad har eleverne lært i dag? Er læringsmålene nået? 25/38

26 4. gang - Pandekager - morgen, middag og aften Intro Lektionens læringsmål og fokus: Pandekager morgen, middag og aften præsenteres for eleverne. Pandekager er en ret med æg, der kan blive en ret på morgenbordet, til frokost og til aftensmåltidet, alt efter hvilket tilbehør og fyld der serveres sammen med pandekagen. Ud fra elevernes erfaringer fra de tre foregående gange kommer eleverne med forslag til tilbehør til pandekager til: Morgenmad Frokost Aftensmad - til hovedret, til dessert De fleste børn har prøvet at lave pandekager. Tal med eleverne om: Hvilke ingredienser skal du bruge, når du laver pandekager? Hvordan er fremgangsmåden? Hvilke af æggets madtekniske egenskaber indgår i fremgangsmåden? Hvilke ingredienser kan udskiftes/varieres/tilsættes - og hvad betyder det for pandekagens udseende, smag og sundhedsværdi? Praktisk arbejde Elevernes skal erfare, at pandekager er en ret til alle dagens måltider. Alt efter elevernes forudsætninger opstiller underviseren rammen, så lektionens praktiske del afsluttes med en pandekagebuffet med pandekager til morgen, middag og aften. Eleverne arbejder sammen i mindre grupper. Hver gruppe tilbereder pandekager, og der opfordres til eller stilles krav om, at eleverne eksperimenterer og udvikler selvkomponerede pandekager med eller uden fyld. Pandekagerne serveres på en fælles pandekagebuffet. Hver gruppe skriver et lille skilt med pandekagens navn, indhold og forslag til, hvilket måltid pandekagen kan være en del af. Måske inddeles pladsen på buffeten efter dagens måltider? Eleverne præsenterer deres ret med pandekager. Hver elev udfylder smags- og vurderingsskemaet. Pandekagernes navn Pandekagedejen er lavet af Måltid Fyld i pandekagen Sundhedsværdi Udseende og Smag Hvad har jeg lært om pandekager i dag? 26/38

27 PANDEKAGER Opskrift Sådan skal du gøre 2½ dl hvedemel 3 dl minimælk 2 æg Lidt salt 1 spsk. olie Til stegning: Lidt olie 1. Kom mel og mælk i en stor skål. Pisk det sammen. 2. Slå æggene ud på kanten af skålen, og kom dem i skålen. Pisk. 3. Kom salt og olie i skålen. Rør godt. Stegning 4. Kom lidt olie på en lille pande. Varm olien op ved god varme og skru ned til middel varme. 5. Fyld et dl-mål halvt med dej, og hæld dejen på panden. 6. Bag pandekagen i 2 minutter, til den er lysebrun. Vend pandekagen. Bag pandekagen i 2 minutter, til den er lysebrun på den anden side. 7. Læg pandekagen i et fad. 8. Gentag pkt. 4-7, indtil al dejen er brugt. Eksperimenter 1. Gør pandekagerne grove Erstat noget af hvedemelet med groft mel i din pandekagedej: Vælg fx: 1 dl grahamsmel og 1½ dl hvedemel 1 dl fuldkornshvedemel og 1½ dl hvedemel 1 dl majsmel og 1½ dl hvedemel Du kan også komme grøntsager i din pandekagedej, fx: Revet gulerod Revet rødbede Hakkede spinatblade Hakkede krydderurter 2. Bag pandekager til det salte køkken til forret og hovedret Fyld dine pandekager med fx: Kødfyld Grøntsagsfyld 3. Bag pandekager til det søde køkken til dessert Fyld dine pandekager med fx: Frugt Creme Syltetøj Find opskrifter i Opskriftsbanken. Evaluering Ud fra elevernes udfyldte smags- og vurderingsskema drøfter klassen pandekagens muligheder og mangfoldigheder. Hvilke erfaringer har eleverne gjort sig i denne lektion? Hvad har eleverne lært? Underviseren inddrager erfaringer fra hele undervisningsforløbet og konkluderer sammen med eleverne, hvad de har lært om æg i forhold til de opstillede læringsmål: Eleverne kan gemme deres skilte fra pandekageretten sammen med deres vurderingsskema i deres portfolio eller madkundskabsmappe som dokumentation i forhold til en senere refleksion om egen læring om æg. 27/38

28 Undervisningsforløb Æg - verden rundt Hensigten med forløbet er, at eleverne får viden om, at æg er en vigtig fødevare og kilde til sund og varieret kost i alverdens køkkener. Planlægning Fælles Mål Arbejdet med temaet Æg - verden rundt kan begrundes i flere af kompetenceområderne i de forenklede Fælles Mål: Kompetenceområder Mad og sundhed Fødevarebevidsthed Madlavning Måltid og madkultur Færdigheds- og vidensområde med mål Sundhedsbevidsthed fase 1: Eleven kan omsætte viden om sund mad i madlavning Eleven har viden om sund mad og madlavning Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger fase 1: Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven har viden om fagord og begreber og maddeklarationers og mærkningsordningers formål og struktur Grundmetoder og madteknik fase 1 og 2: Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Eleven kan kombinere grundmetoder og teknikker i madlavning Eleven har viden om kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning Måltidskultur fase 1 og 2: Eleven kan analysere måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om mad- og måltidskulturer Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer Læringsmål At eleverne kan redegøre for kendetegn for andre landes madkulturer i retter med æg. At eleverne kan analysere sig frem til æggets madtekniske egenskab i forskellige retter. At eleverne kan argumentere for, hvorfor æg er en fødevare, der indgår i alle verdens køkkener. At eleverne kan forklare, på hvilke måder æg i en ret bidrager til rettens sundhedsværdi. At eleverne kan finde oplysninger på fødevarers indhold ved hjælp af varedeklarationer. At eleverne kan sammensætte et sundt måltid med æg ud fra en given ramme. Undervisningsforløbet strækker sig over tre gange á to lektioner. 28/38

29 1. gang - Retter med æg fra mange lande Intro Underviseren har fundet billeder frem af de retter, som eleverne skal tilberede i dagens lektion: Frikadeller Salade nicoise Thailandsk nudelsalat med oksekød Underviseren præsenterer undervisningsforløbets læringsmål og er i dialog med eleverne om: De valgte retters oprindelsesland og hvilke pejlemærker der er for det Æggets madtekniske egenskab i retterne Hvordan kan det være, at æg er en fødevare, der indgår i alle verdens køkkener? Praktisk arbejde Retterne fordeles mellem eleverne, som tilbereder retterne. Evaluering Eleverne præsenterer den ret, de hver især har tilberedt. Eleverne fortæller om, hvor retten kommer fra og måske hvad der kort kendetegner landets madkultur. Eleven skal også have fokus på æggets værdi for retten madteknisk og sundhedsmæssigt. Der opsummeres omkring æggets udbredelse i forskellige landes madkulturer 2. gang - Omelet verden rundt Intro Med udgangspunkt i sidste lektions arbejde med forskellige retter fra forskellige lande, introduceres dagens læringsmål og tema: Omelet i mange lande. Omelet er en ret, der spises i mange lande, og det fyld og den måde, omeletten tilberedes på, er præget af landets madkultur. Se fakta i tema: Æg - verden rundt. Men hvad er en omelet? Underviseren forklarer, hvorledes en omelet tilberedes og har fokus på æggets madtekniske egenskaber. Underviseren kan evt. hente et filmklip fra Youtube eller eller forevise teknikken. Praktisk arbejde Eleverne arbejder med opgaverne under Undersøg i tema: Æg - verden rundt og tilbereder omeletter i mindre grupper, fx 2 og 2. Evaluering Eleverne præsenterer omeletterne for hinanden og forklarer, hvad der er kendetegnet for deres omelet. Hvilket fyld? Hvilket land? Hvad kunne fyldet fra det land ellers have bestået af? Eleverne skal også redegøre for, hvad de har lært i forhold til lektionens læringsmål. 29/38

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Plan for hjemkundskab 6. klasse

Plan for hjemkundskab 6. klasse Plan for hjemkundskab 6. klasse Uge 2 til og med uge 7 Æg og sundhed Uge 2: Uge 3: Uge 4: Uge 5: Uge 6: Uge 7: Hønen og ægget Blød- og hårdkogt æg Æg en powerfood Æg til morgenmad, frokost og aftensmad

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5 viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Madskoler 2012 Instruktørmøde

Madskoler 2012 Instruktørmøde Madskoler 2012 Instruktørmøde Lørdag d. 14. april 2012 København Intro Præsentation Mål for oplæg Pædagogak i køkkenet Æg og sundhed materiale til madskoler 2012 At deltagerne: Mål for oplæg Får kendskab

Læs mere

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Lærervejledning I denne lærervejledning beskrives materialet Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning.

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Æg og sundhed. Materiale til Madskolerne 2012

Æg og sundhed. Materiale til Madskolerne 2012 Æg og sundhed Materiale til Madskolerne 2012 Dette materiale er udarbejdet af Hanne Birkum Petersen Temaet æg og sundhed på Madskolerne 2012 er støttet af Danske Æg Madskolerne gennemføres i et samarbejde

Læs mere

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf Dagplejen Nord Fyrparken 11-6710 Esbjerg V Tlf. 76 16 22 00 Dagplejen Syd Giørtz Plads - 6760 Ribe Tlf. 76 16 87 20 Forældre - dagplejer - samarbejde: Da barnets kost skal ses som en helhed over et døgn,

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere hver dag.

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW...

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW LÆRERVEJLEDNING Grøntsager og Frugt - wow www.madkundskabsforum.dk Hanne Birkum, pædagogisk konsulent Foto: Sæson, Hanne Birkum og Line Falck Design og

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

»Ægget i sig selv synes jeg er ret. sejt. Det første, jeg skal have på. en cafe i Paris, er ikke snegle eller. frølår, det er en god omelet.

»Ægget i sig selv synes jeg er ret. sejt. Det første, jeg skal have på. en cafe i Paris, er ikke snegle eller. frølår, det er en god omelet. æg»ægget i sig selv synes jeg er ret sejt. Det første, jeg skal have på en cafe i Paris, er ikke snegle eller frølår, det er en god omelet. Det synes jeg er for vildt. Svampe, skalotteløg og noget ost.

Læs mere

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet DANSKERNES MADKOMPETENCER Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet ER VI PÅ VEJ MOD HUSE UDEN KØKKEN? BEKYMRING OM MADLAVNINGSKOMPETENCER Folk kan

Læs mere

viden vækst balance Opskriftsbank 1/32

viden vækst balance Opskriftsbank 1/32 viden vækst balance 1/32 indhold appelsincreme 3 blødkogt æg 4 citronfromage 5 frikadeller 6 GrøntsaGsfYld 7 Hakkebøf Med spejlæg 8 HårdkOGt æg 9 koldskål Med årstidernes frugt OG bær 10 kødfyld 11 MarenGs-kYs

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

MORGENMADSFORSLAG fase 1

MORGENMADSFORSLAG fase 1 MORGENMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du morgenmadsforslag. Hent inspiration og sammensæt selv dine egne måltider. Lige nu handler det om at spise 5-6 måltider dagligt og spise grønsager til

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Madkamps relation til madkundskabsfaget

Madkamps relation til madkundskabsfaget Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets

Læs mere