Analyse af fokuselever. En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse

Transkript

1 Analyse af fokuselever En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse

2 Indhold 1. Baggrund og formål 2. Analysedesign 3. Analyseresultater 4. Baggrundskarakteristika vedr. målgruppen 5. Videre analysespor 6. Definitioner SIDE 2 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

3 1. BAGGRUND OG FORMÅL SIDE 3 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

4 1. Baggrund og formål Med budgetvedtagelsen for 2017 besluttede partierne at igangsætte et nyt systematisk læringsbaseret projekt i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse. Projektet skal give viden om, hvor der er behov for konkret at sætte ind over for de unge, som har brug for et særligt fokus og hjælp til mønsterbrydning, så flere unge får en uddannelse. Projektet består af en analysedel og en indsatsdel. Projektets formål er at belyse: Fokuselevbegrebet Finder vi de rigtige elever? Fokuselever Hvorfor klarer nogle af fokuseleverne sig bedre end andre? Der indgår i alt elever i analysen hvoraf 220 er fokuselever. For at eleverne skal tælle med i analysen, skal eleverne: 1. Have afsluttet grundskolen (folkeskole, privatskole, specialskole, efterskole mv.) i 9. eller 10. klasse, i perioden Have boet i Frederiksberg Kommune minimum et år før afslutningen og have været bosiddende i Frederiksberg Kommune siden. SIDE 4 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

5 2. ANALYSEDESIGN SIDE 5 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

6 2. Analysedesign Eleverne opdeles dels efter om de er almen elever eller fokuselever og dels efter om de har fået en ungdomsuddannelse eller ikke har fået en ungdomsuddannelse almen elever 220 fokuselever Uddannelse og selvforsørgede Ikke uddannelse og ikke selvforsørgede 38 elever elever Derudover er der en mellemgruppe, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller i gang med andet end ungdomsuddannelse. Mellemgruppen kan potentielt ende med ikke at få en ungdomsuddannelse men i analysen her tæller de med som værende i uddannelse og selvforsørgede. Elever med ungdomsuddannelse, gruppe 2 og 4 overfor, indeholder således elever der: I. Har en ungdomsuddannelse. 34 elever 186 elever II. Mellemgruppe Er i gang med en ungdomsuddannelse. III. Mellemgruppe Er i gang med andet end ungdomsuddannelse (Andet dækker over elever som enten er i gang med forberedende undervisning eller Hf-enkeltfag på VUC, arbejder helt eller delvist, går på produktionsskole, opholder sig i udlandet eller er på højskole) SIDE 6 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

7 3. ANALYSERESULTATER SIDE 7 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

8 3. Det samlede overblik 38 elever: 18 elever er fokus-unge 7 elever er på ydelse 13 elever status kendes ikke 164 i mellemgruppe 89 elever er i gang ungdomsuddannelse 75 er i gang med andet elever: Har gennemført ungdomsuddannelse 34 elever: 19 elever er på ydelse 15 elever status kendes ikke 83 i mellemgruppe 41 elever er i gang ungdomsuddannelse 42 er i gang med andet 103 elever: Har gennemført ungdomsuddannelse SIDE 8 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

9 3. Fokuselevbegrebet Fokuselever i denne analyse er elever, som vurderes ikke-uddannelsesparat i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse når de afslutter 9. eller 10. klasse. 20 almen elever ud af har ikke fået ungdomsuddannelse og er heller ikke i gang med aktivitet el.a., og derfor burde måske have været fokuselever i folkeskolen. Derudover er der identificeret 164 almen elever i mellemgruppen, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. De er enten er i gang med en uddannelse eller i job. Nogle kan potentielt ende med ikke at få en ungdomsuddannelse. En andel af disse elever burde derfor sandsynligvis også have været fokuselever i folkeskolen. Fokuselever klarer sig, naturligt nok, stadigvæk dårligere end den samlede gruppe af elever. Der er en langt større andel blandt fokuseleverne, der 3-6 år efter folkeskolen endnu ikke har en ungdomsuddannelse. Blandt de fokuselever, som får en ungdomsuddannelse (cirka 50%), er cirka hver 6. el.15% på offentlig forsørgelse (for almen-elever er tallet 1,5%) SIDE 9 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

10 3. Hvad afgør om fokuselever får en ungdomsuddannelse 103 elever ud af de i alt 220 fokuselever har efter 3 6 år gennemført en ungdomsuddannelse. Mellemgruppen udgør 83 elever blandt fokuseleverne, dvs. er elever der er i gang med en ungdomsuddannelse eller i gang med andet end en ungdomsuddannelse, såsom VUC, produktionsskole eller i arbejde. Analysen viser, at minimum 34 elever svarende til 15 procent ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse. Analysen peger på, at de elever som ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse har mere komplekse sager på tværs af forvaltningsområder. Der vil derfor være en sandsynlighed for, at denne gruppe ville have gavn af en koordinerende indsats på tværs af forvaltningsområder. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gruppe 3 Gruppe 4 Ingen sager Har eller har haft sag i Arbejdsmarkedsafdelingen Har eller har haft sag i Socialafdelingen Har eller har haft sag i både Arbejdsmarkedsafdelingen og Socialafdelingen Der er en langt større andel blandt fokuseleverne, der endnu ikke har en ungdomsuddannelse. SIDE 10 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

11 3. Mellemgruppen Både blandt gruppen af almen elever og fokuselever er der en Mellemgruppe. Mellemgruppe -eleverne har i denne analyse ikke været selvstændigt analyseret, men indgår i grupperne uddannelse og selvforsørgede for henholdsvis almen eleverne og fokuseleverne Analysen peger på, at hvis de ikke allerede er i gang med en ungdomsuddannelse, er de på vej mod en ungdomsuddannelse via VUC eller produktionsskoler,. Nogle i mellemgruppen er også i arbejde. Blandt fokuseleverne udgør mellemgruppen 83 elever svarende til 38 procent. Blandt almeneleverne udgør mellemgruppen 164 elever svarende til 13 procent. Der er en således en langt større andel blandt fokuseleverne, der endnu ikke har en ungdomsuddannelse. SIDE 11 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

12 3. Hvordan fordeler mellemgruppen sig på de enkelte årgange? Elever opdelt efter afslutnings år og fordelt undergrupper: Uden udd. I gang med ungdomsudd. ( mellem ) Almen elever Fokuselever I alt Har ungdomsudd. Andet end ungdomsudd. ( mellem ) Note: Uden udd. : indeholder de elever, som analysen peger på, ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse I alt Uden udd. I gang med ungdomsudd. ( mellem ) Har ungdomsudd. Andet end ungdomsudd. ( mellem ) I alt I alt I alt En stor del af årgangen fra er fortsat i gang med ungdomsuddannelse, og der kan her være en risiko for frafald. Der er en relativ stor gruppe af elever, der blev færdige i 2011 og 2012 og som er i gang med Andet end ungdomsuddannelse, særligt blandt fokuseleverne. (dvs. elever som enten er i gang med forberedende undervisning eller Hf-enkeltfag på VUC, arbejder helt eller delvist, går på produktionsskole, opholder sig i udlandet eller er på højskole). Til denne målgruppe er der fortsat behov for fastholdelse. SIDE 12 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

13 3. Er der forskel på eleverne fra hver årgang? Elever opdelt efter afslutningsår og fordelt på grupper: Afslutnings Almen Almen Almen Fokus Fokus Fokuselever i alt -år - udd. + udd. elever i alt - udd. + udd. I alt I alt Almen + udd. Almen elever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Almen - udd. Almen elever uddannelse og selvforsørgelse ( har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Fokus + udd. Fokuselever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Fokus - udd. Fokuselever uddannelse og selvforsørgelse ( har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Der ses en tendens til, at eleverne fraflytter kommunen, da der kun indgår 191 elever fra år 2011, mens der indgår 527 elever fra Fokuseleverne udgør 13,1 procent af eleverne fra år ,7 procent af eleverne fra år 2012, 15,1 procent af eleverne fra år ,7 procent af eleverne fra år Elever fra år 2011 og 2013 klarer sig dårligere end elever fra 2012 og 2014 Da en større andel er almen elever og fokuselever og ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. SIDE 13 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

14 3. Er der forskel på skoletyperne? Elever opdelt efter skoletype og fordelt på grupper: Skoletype Almen Almen Almen Fokus Fokus Fokuselever - udd. + udd. elever i alt - udd. + udd. i alt I alt Efterskole Folkeskole Privatskole Specialskole Andet I alt Almen + udd. Almen elever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Almen - udd. Almen elever uddannelse og selvforsørgelse ( har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Fokus + udd. Fokuselever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Fokus - udd. Fokuselever uddannelse og selvforsørgelse ( har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Fokuseleverne afslutter i højere grad grundskolen på en folkeskole, mens almen elever også i høj grad afslutter på efterskoler og privatskoler. Der er specialskoleelever, der ikke er fokuselever Specialskoleelever der er fokuselever klarer sig bedre end specialskoleelever, som ikke bliver fokuselever, og umiddelbart også bedre end fokuselever fra den almindelige folkeskole. SIDE 14 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

15 3. Bliver eleverne selvforsørgende efter ungdomsuddannelse? Elever der har en ungdomsuddannelse opdelt efter afslutningsår og fordelt efter hvorvidt de i dag modtager ydelse: Almen elever der har ungdomsuddannelse Fokuselever der har ungdomsuddannelse Alle På ydelse Ikke på ydelse I alt På ydelse Ikke på ydelse I alt I alt I alt Heraf STU Ikke alle elever med en ungdomsuddannelse er efterfølgende selvforsørgende Af de almen elever, der har bestået en ungdomsuddannelse, modtager 16 almen elever i dag ydelse, hvilket svarer til 1,5 procent af almen eleverne. Af de 103 fokuselever, der har bestået en ungdomsuddannelse, modtager 16 fokuselever i dag ydelse, hvilket svarer til 15 procent af fokuseleverne. Der er således behov for yderligere større til fokuseleverne efter endt ungdomsuddannelse. Elever der har taget en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), udgør en stor del af de elever med en ungdomsuddannelse, som i dag modtager ydelse. Elever der har taget en STU udgør generelt en lille andel af den samlede analyse. SIDE 15 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

16 3. Andelen af en årgang, der ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse Andel af henholdsvis almen elever og fokuselever i gruppen Ikke uddannelse og ikke selvforsørgede opdelt efter afslutningsår: Afslutningsår Almen elever i gruppen Ikke uddannelse og ikke selvforsørgede Fokuselever i gruppen Ikke uddannelse og ikke selvforsørgede % 16% % 10% % 22% % 13% I alt 3 % 15% Antal i alt De almene elever klarer sig bedre end fokuseleverne. Både blandt almen eleverne og fokuseleverne er andelen af eleverne, der ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse størst i år 2011 og 2013 SIDE 16 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

17 3. Er elever, som ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse, på ydelse? Elever i gruppen Ikke uddannelse og ikke selvforsørgede (gruppe 1 og gruppe 3) opdelt efter om de er på ydelse: Almen elever i gruppen Ikke uddannelse og ikke selvforsørgede Fokuselever i gruppen Ikke uddannelse og ikke selvforsørgede Fokus-unge 18 - Er på ydelse 7 19 Status er ukendt I alt I gruppen af almen elever, der ikke ser ud til være på vej mod en ungdomsuddannelse, betegnes 18 som fokusunge. Fokus-unge er elever, der efter afslutning af grundskolen har fået udfordringer i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan skyldes sygdom eller anden ulykke. 10 af de 18 elever er på ydelse. De almene elever som ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse, er i mindre grad end fokuseleverne på ydelse Elever på ydelse er elever, der har en aktiv sag om ydelse i arbejdsmarkedsafdelingens fagsystem FASIT. Gruppe med status ukendt, er typisk elever der har afbrudt en uddannelse, men selv kan forsørge sig, eventuelt som hjemmeboende. SIDE 17 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

18 4. BAGGRUNDSKARAKTERISTIKA VEDR. MÅLGRUPPEN SIDE 18 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

19 4. Elever fra Frederiksberg Skoler Elever opdelt efter om de har afsluttet grundskolen i Frederiksberg Kommune og fordelt på grupper: Skole i FK Almen - udd. Almen + udd. Almen elever i alt Fokus - udd. Fokus + udd. Fokuselever i alt Ja Nej I alt Almen + udd. Almen elever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Almen - udd. Almen elever uddannelse og selvforsørgelse (har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Fokus + udd. Fokuselever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Fokus - udd. Fokuselever uddannelse og selvforsørgelse (har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). I alt Skoler i Frederiksberg Kommune (FK) er alle skoletyper (folkeskole, privatskole, specialskole, efterskole mv.) der ligger i Frederiksberg Kommune. Da forpligtigelsen til at uddannelsesparathedsvurdere (finde fokuselever) elever på en skole, påhviler den kommune som skolen ligger i, vil der altid være flest fokuselever i Frederiksberg fra skoler i Frederiksberg Kommune. De fokuselever, som ikke har afsluttet grundskolen på en skole i Frederiksberg Kommune, har gået på en Frederiksbergskole i januar i 9. eller 10. klasse. (Eks 9. klasse på Frederiksberg efterfulgt af 10. klasse på efterskole udenfor Frederiksberg.) SIDE 19 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

20 4. Kønsfordeling Elever opdelt efter køn og fordelt på grupper: Køn Almen - udd. Almen + udd. Almen elever Fokus - udd. Fokus + udd. Fokuselever I alt Mænd Kvinder I alt Almen + udd. Almen elever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Almen - udd. Almen elever uddannelse og selvforsørgelse ( har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Fokus + udd. Fokuselever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Fokus - udd. Fokuselever uddannelse og selvforsørgelse ( har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Mænd er klart overrepræsenteret blandt fokuseleverne. SIDE 20 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

21 4. Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder i år for elever opdelt efter køn og fordelt på grupper: Køn Almen - udd. Almen + udd. Almen elever i alt Fokus - udd. Fokus + udd. Fokuselever i alt I alt Mænd 20,9 20,4 20,4 21,0 21,0 21,0 20,5 Kvinder 20,8 20,1 20,1 21,3 20,9 21,0 20,2 I alt 20,9 20,3 20,3 21,1 21,0 21,0 20,4 Almen + udd. Almen elever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Almen - udd. Almen elever uddannelse og selvforsørgelse ( har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Fokus + udd. Fokuselever ikke uddannelse og ikke selvforsørgelse. Fokus - udd. Fokuselever uddannelse og selvforsørgelse ( har ungdomsuddannelse eller er i gang med uddannelse eller er i arbejde). Gennemsnitsalderen for elever, der ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse, er lidt højere end for elever, der er på vej mod en ungdomsuddannelse. Dette særligt blandt kvinderne. SIDE 21 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

22 5. VIDERE ANALYSESPOR SIDE 22 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

23 5. Videre analysespor Forvaltningen vil arbejde videre med analysen af fokuselever i forbindelse med det videre arbejde med ungeindsatsen, forberedelsen til en ny ungeorganisering og forberedelse til implementering af den forberedende grunduddannelse. Den videre analyse vil derfor baseres på følgende videre analysespor: Analyse af elevernes geografiske placering i kommunen (nuv. såvel som i skoletiden), Analyse af elevernes etniske herkomst Analyse af forskellen på elever fra 2011 og 2013 kontra 2012 og 2014 Analyse af de specialelever, der ikke er fokuselever Videre analyse af de elever, der ligger i mellemgruppen med henblik på at følge denne gruppes videre vej til beskæftigelse eller uddannelse Inddrage data fra børneområdet til analyse af almen og fokuselevernes karakterer i folkeskolen, specialundervisning, fravær i folkeskolen, PPR mv. Den videre analyse vil både foregå som en dataanalyse med inddragelse af data fra børneområdet. Endvidere vil der blive gennemført casestudier, hvis muligt med kobling af data fra Danmarks Statistik, f.eks.sygdom, socioøkonomiske forhold mv. Analysens resultater vil indgå i det videre arbejde med etableringen af én indgang for de unge, herunder på hvilke områder, det er vigtigt at sikre en koordineret indsats i kommunen samt i det forberedende arbejde til implementering af lovforslag om FGU forløb. SIDE 23 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

24 6. DEFINITIONER SIDE 24 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

25 6. Definitioner Datakilder: Analysen tager udgangspunkt i data fra fagsystemet i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og efterfølgende beriget med oplysninger fra fagsystemerne i Arbejdsmarkedsafdelingen og Socialafdelingen. Data indeholder alle elever, der har været i kontakt med Frederiksbergs skolesystem og/eller har boet på Frederiksberg. I øvrigt: I analysen indgår elever, der har afsluttet grundskolen i perioden fra 2011 til Det betyder, at de unge har haft mellem 3 og 6 år til at gennemfører en ungdomsuddannelse. Kun det sidste klassetrin registreres Hvis en elev afslutter i 9 klasse i 2014, og i 2015 afslutter 10 klasse, vil eleven ikke tælle med. Analysen tager ikke højde for, om eleverne tidligere i perioden har været under uddannelse eller i beskæftigelse. Resultaterne er et udtryk for et statusbillede primo oktober 2017 SIDE 25 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

26 6. Beskrivelse af fokuselever fra UU vejledningen Ifølge lovgivningen skal vejledningen målrettes de unge, som uden en særlig vejledningsindsats er i risiko for ikke at kunne starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af faglige, sociale eller personlige udfordringer. Disse elever går under betegnelsen fokuselever. En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige eller sociale forhold. Elever med et særligt vejledningsbehov på Frederiksberg har typisk en række udfordringer på samme tid. Eksempelvis kan oplevelsen af svigt i opvæksten påvirke elevernes selvopfattelse og evne til at indgå i positive relationer til andre. Eleverne har ofte øget fravær og vanskeligheder ved at følge med i skolen. Det vurderes af Ungdommens uddannelsesvejledning, at cirka 13 procent af eleverne med særligt vejledningsbehov har en diagnose såsom Asperger, Tourettes eller ADHD. Herudover kan fokuselever være udfordret af fx dysleksi, epilepsi eller fysisk handicap. Fra vejlederside opleves det endvidere, at angstproblematikker blandt unge i udskolingen i stigende grad er årsag til fravær. SIDE 26 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

27 6. Definitioner Fokuselever identificeres allerede i 7. klasse, hvorved det er muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger på et tidligt tidspunkt. Vurderingen tager afsæt i, hvorvidt skolerne og grundskolevejlederne vurderer, at de pågældende elever er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af sociale, personlige eller faglige udfordringer. Der arbejdes igennem hele udskolingen på at gøre eleverne uddannelsesparate, hvilket foregår i et tæt samarbejde mellem skolen og vejlederne. Hvorvidt eleverne vurderes til at være endeligt uddannelsesparate eller ej, er en vurdering, der foretages i januar måned i både 9. eller 10. klasse, i forhold til at vurdere om eleven vil kunne gennemføre den konkrete ungdomsuddannelse, som eleven har søgt ind på. Analysen tager udgangspunkt i den endelige vurdering i 9. og 10. klasse SIDE 27 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE