Gladsaxe Kommune September 2010 Børne- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen. Skabelon. Skolernes handleplaner med mål for sundhedsarbejdet

Transkript

1 Gladsaxe Kommune September 2010 Børne- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Skabelon Skolernes handleplaner med mål for sundhedsarbejdet Gældende for perioden J. nr P20

2 1. Baggrund I Politik mad, måltider og bevægelse er det vedtaget at institutioner og skoler, med udgangspunkt i egen hverdag, skal udarbejde en lokal handleplan, der skal sikre, at der arbejdes målrettet for at skabe resultater i forhold til politikkens vision og mål. Forvaltningen har i den forbindelse forpligtet sig til at udarbejde en skabelon, som hver enkelt skole skal udarbejde deres lokale handleplan efter. Skolernes lokale handleplaner skal være helhedsorienterede, og derfor skal handleplanerne medtænke sundhedsrelaterede politikker mv. Konkret drejer det sig om: Strategi for bevægelse i Gladsaxe Kommune med særlig fokus på børn og unge (benævnes GIB), Politik for Mad, måltider og bevægelse (benævnes MMB-politik), samt de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger (UMV) og antimobbestrategier. Der foreligger viden om elevernes sundhedstilstand i Gladsaxe Kommune i form af kommunallægernes årlige sundhedsprofil for 9. klasse. Den viden kan benyttes som et aktivt redskab i skolernes valg af fokus og den generelle udarbejdelse af lokale handleplaner. Der foregår mange tiltag på sundhedsområdet på skolerne i Gladsaxe, og skolerne har fokus på forskellige indsatser. En skole skriver: at for dem handler sundhed om meget mere end en indsats for mere motion. Sundhed handler lige så meget om gode kosttilbud, elevers og de ansattes trivsel, gode fysiske rammer, samarbejde med forældre og skolen samt sundhed som en integreret del i undervisning og pædagogik. Skolernes lokale handleplaner må meget gerne bære præg af deres forskelligheder og særkende, særlige behov og visioner på sundhedsområdet. Skolerne medtænker ligeledes lokale politikker mv. i handleplanerne. Skolerne er i øjeblikket i gang med at udarbejde udviklingsplaner for kantinerne. Kantineområdet indgår derfor ikke som en del af skabelonen og skolernes handleplaner. Handleplanerne skal ikke omfatte planer for alkohol, rygning og rusmidler. Kontaktpersoner: Skolekonsulent, Helle Rosenfeldt Aaberg, tlf Ledende sundhedskonsulent, Tove Preisler, tlf J. nr P20 2

3 2. Tidsplan og proces Aktivitet Tidsplan Sundhed som punkt i skolekontrakterne. Gældende for perioden Formøde i forhold til skolekontrakternes punkt om sundhed. Efterår/vinter 2010 og vinter Handleplanerne drøftes på kontraktsamtalerne med skolechef. Efterår/vinter 2010 og vinter Skolerne udarbejder og vedtager de endelige lokale Handleplaner. Skolerne bedes sende deres handleplan til forvaltningen, att. Tove Preisler. 2010/2011. Planerne udarbejdes og vedtages af skolebestyrelserne senest juni De vedtagne handleplaner skal være tilgængelige på skolernes hjemmeside. Handleplanerne som meddelelsespunkt til BUU. September Evaluering af proces og produkt. Tidspunkt og indhold skal fastlægges. Forvaltningens skolekonsulent Helle Rosenfeldt Aaberg og ledende sundhedskonsulent Tove Preisler er primærkonsulenter på opgaven. Der samarbejdes med skoleledelserne om opgaven med implementering af indsatser og målopfyldelse i forhold til Gladsaxe i bevægelse, Politik for Mad, måltider og bevægelse og Undervisningsmiljøvurderinger/Antimobbestrategi. Samtalerne bidrager til: Gensidig inspiration til tiltag og indsatsområder, fastlæggelse af mål, tidsplan og opfølgning samt input til udarbejdelse af ny sundhedspolitik på børneområdet. Samtalerne vil have en varighed på 1½ time og gennemføres i løbet af oktober - februar 2010/11. Kadencen for samtalerne tilpasses, så de ligger før skolekontraktsamtalerne med skolechefen. J. nr P20 3

4 3. Skabelon til skolernes handleplan med statusdel og udviklingsplan for sundhedsarbejdet Skabelonen består af to dele; en statusdel og en udviklingsplan. Den vedlagte statusdel anvendes i processen med udarbejdelse af handleplanen. Statusdelen udfyldes af skolen inden udviklingssamtalen med skolekonsulent og ledende sundhedskonsulent og indgår som en del af kontraktsamtalen med skolechefen. Det videre arbejde med handleplanen munder ud i en udviklingsplan for skolernes sundhedsarbejde. Indsatsområderne indeholder tiltag på baggrund af GIB, MMB-politik og lov om UMV, som skal indgå i skolernes handleplan. Eleverne involveres i det omfang, det er muligt i udviklingen af skolernes handleplan og i de enkelte tiltag, skolerne beslutter at sætte i værk. Elevinvolvering ses som et bidrag til elevernes læring og udvikling af handlekompetence i forhold til sundhed og trivsel. Skolebestyrelserne involveres i arbejdet med udviklingen og vedtagelse af handleplanerne. J. nr P20 4

5 3.1 Status Beskrivelse af status for indsatsområderne. Spørgsmålene i skemaet besvares og sendes til forvaltningen til Tove Preisler inden formødet. Skolen vurderer, om der er andre relevante oplysninger, der skal med i statusskemaet. Indsatsområde Sundhedsorganisering Hvordan er arbejdet med sundhed organiseret på skolen? Har skolen udpeget ansvarspersoner for sundhedsområdet? f.eks. jvf. punkt 4 Strategi for bevægelse. Er der etableret funktioner med særligt ansvar for motion og fysisk aktivitet. Herunder rådgivning og vejledning af inaktive børn og unge? Hvis ja, hvilke? Er der en sundhedsmedarbejder i SFO`en? Hvis ja, har sundhedsmedarbejderen opgaver på skolen i givet fald hvilke? Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Har skolen udarbejdet en skriftlig UMV senest i skoleåret 2007/2008? Hvis ja, er handleplanen for arbejdet tilgængelig på skolens hjemmeside, og bliver den fulgt? Har skolen udarbejdet en skriftlig antimobbestrategi? Har skolen vedtaget andre planer eller tiltag på området? Omgivelser, indretning og tilgængelighed Hvordan er rammerne for elevernes bevægelse f.eks. legepladsens indretning/beskaffenhed, tilgængelighed af løst (låne) udstyr mv.? Status Organisering: Sundhedsarbejdet har hidtil været organiseret i skolens Pædagogiske Udvalg samt kantineudvalget. Undervisningsmiljøvurdering: Skolen har udarbejdet skriftlig UMV i skoleåret 2007/2008. Egegård Skole er næsten færdig med revurdering af undervisningsmiljøvurderingen. Antimoppestrategi: Antimoppestrategi findes på skolens hjemmeside. Positive rollemodeller: Skolen tilbyder et antal elever studiejob ved skolen. Studiejobbene er eksempelvis medhjælp i skolebiblioteket eller kantinen. Det er et krav, at eleven kan fremstå som en positiv rollemodel for skolens øvrige elever. LP-modellen: Egeård Skole deltager i LP-modellen. Det er intentionen at skabe et positivt læringsmiljø med baggrund i pædagogisk analyse. Det teoretiske fundament skal findes i den systemiske tænkning. Der er udarbejdet kortlægning af undervisningsmiljøet i 2009/2010. Evaluering finder sted i skoleåret 2012/13. Legepladser: Der er indrettet naturlegeplads til skolens yngste elever (0-1 klasse) i forbindelse med indskolingshuset. Der er indrettet legeplads med aktivitetsredskaber til den øvrige indskoling (2-4 klasse). Der er malet aktivitetsspil på asfalten. Der er indrettet stillelege- J. nr P20 5

6 Fokus på sundhed, mad, måltider og bevægelse Er der etableret en fungerende legepatrulje eller lignende? Hvordan er spisefrikvarterene organiseret; hvor lang tid er pausen, skal eleverne udenfor? Hvilke andre sundhedsfremmende tiltag har skolen sat i gang? Skolernes særlige indsatsområder og visioner Vedlæg skolens sundhedspolitikker, handleplaner, principper ift. sundhed - f.eks. trafikpolitik. zoner. Der er indrettet samlingspunkter, eksempelvis sidderinge til udskolingseleverne. Udskolingen kan desuden benytte aulaen til boldspil på skift. Al udstyr er tilgængeligt i den enkelte klasse. Legepatrulje: Egegård Skole har en legepatrulje. legepatruljen har været på kursus. Kontaktlærerne for elevrådene har den løbende kontakt med legepatruljen. Frikvarterer: Indskolingseleverne (0-4 klasse) holder frikvarterer udenfor. Der er etableret ny legeplads samt lavet indretninger til spil og leg i skolegården. Udskolingseleverne bruger både udendørs og indendørs aktiviteter. På skift har de adgang til aulaen (boldspil) i frikvarterne. Kantine: Hvert skoleår hjælper elever i 6. klasse med kantinedrift. Oprydning i kantinen går på skift mellem alle årgange. Svømning: Alle elever ved Egegård Skole lærer at svømme. Svømmeundervisningen begynder allerede i forlængelse af skolestarten og fortsætter til udskolingen. Læs mere Egegård Skole på skolens hjemmeside. 3.2 Udviklingsplan Udviklingsplanen består af fire indsatsområder: Skolernes organisering af sundhedsarbejdet Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Omgivelser, indretning og tilgængelighed Fokus på sundhed, mad, måltider og bevægelse Skolernes organisering af sundhedsarbejdet Indsatsområdet er forankret i: Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad, måltider og bevægelse. I udviklingsplanen bedes skolen: J. nr P20 6

7 Beskrive og sikre etablering af en sundhedsorganisering, der kan sikre implementering af mål og visioner i MMB-politik og GIB. Ifølge GIB skal sundhedsorganiseringen indtænke procedure for rådgivning og vejledning af inaktive børn samt overgange, hvor kendte rammer, omsorgspersoner og venskaber skifter. Give bud på hvordan SFO ernes sundhedsmedarbejdere kan medtænkes som ressourcepersoner i den nye sundhedsorganisering. Skolerne skal ligeledes medtænke sundhedsplejersken og kommunallægefunktionen som ressourcepersoner. Deres konsulentbistand/ydelser skal bruges aktivt i skolernes sundhedsindsatser. Udpege sit særlige tiltag og mål i forhold til indsatsområdet. Organisationsbeskrivelsen vedlægges som en del af handleplanen. Punkter i plan for organisering af sundhedsarbejdet: Hvad vil vi gerne gøre anderledes/forbedre ift. skolens organisering af sundhedsarbejdet? Tiltag? Mål? Hvordan vil vi gerne skabe forandring? Tegn på forandring? Tidsplan/hvem er involveret? Evaluering J. nr P20 7

8 3.2.2 Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Indsatsområdet er forankret i: Lov om undervisningsmiljøvurderinger, Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad, måltider og bevægelse. I udviklingsplanen bedes den enkelte skole: Sætte mål for deres arbejde med sundhedsfremme i forhold til overvægtsproblematikken. Overvægt ses også ses som et trivselsproblem både ift. udvikling af overvægt og for det barn/den unge, der allerede har udviklet overvægt. Udpege sit særlige tiltag og mål i forhold til indsatsområdet. Punkter i plan for elevernes trivsel og undervisningsmiljø: Hvad vil vi gerne gøre anderledes/forbedre ift. indsatsområdet elevernes trivsel og undervisningsmiljø? Tiltag? Mål? Hvordan vil vi gerne skabe forandring? Tegn på forandring? Tidsplan/hvem er involveret? Evaluering J. nr P20 8

9 3.2.3 Omgivelser, indretning og tilgængelighed Indsatsområdet er forankret i: Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad, måltider og bevægelse. I udviklingsplanen bedes den enkelte skole: Udpege sit særlige tiltag og mål i forhold til indsatsområdet. Her kan ses på legepladser og adgang til legefaciliteter, løst (låne) udstyr, gymnastiksal, spisefrikvarterenes længde, elevernes udgangstilladelse mv. Punkter i plan for omgivelser, indretning og tilgængelighed: Hvad vil vi gerne gøre anderledes/forbedre ift. omgivelser, indretning og tilgængelighed? Tiltag? Mål? Hvordan vil vi gerne skabe forandring? Tegn på forandring? Tidsplan/hvem er involveret? Evaluering J. nr P20 9

10 3.2.4 Fokus på mad, måltider og bevægelse Indsatsområdet er forankret i: Politik for Mad, måltider og bevægelse og Strategi for Gladsaxe i bevægelse. I udviklingsplanen bedes den enkelte skole: Sætte mål for hvordan skolen vil bidrage til øget fysisk aktivitet i hverdagen for eleverne. Her kan bl.a. ses på udvikling af legepatrulje, skolens deltagelse i Motionsdag, Get Moving og Dansk Skoleidræts kredsstævner. Udpege sit særlige tiltag og mål i forhold til indsatsområdet. Punkter i plan for omgivelser, indretning og tilgængelighed: Hvad vil vi gerne gøre anderledes/forbedre ift. mad, måltider og bevægelse? Tiltag? Mål? Hvordan vil vi gerne skabe forandring? Tegn på forandring? Tidsplan/hvem er involveret? Evaluering J. nr P20 10

11 Bilag: Strategi for Gladsaxe i bevægelse GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitution Strategi for Gladsaxe i bevægelse Af: Mette Elsig NOTAT Gladsaxe i bevægelse Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte sig og ændre adfærd. Forskellige målgrupper har behov for forskellige indsatser, også når målet er mere motion og fysisk aktivitet i hverdagen. En af de helt centrale målgrupper er de mange børn og unge, som vokser op i kommunen. Gladsaxe Kommune har udarbejdet en strategi for motion og bevægelse med særlig fokus på børn og unge herefter benævnt: Gladsaxe i bevægelse. Gladsaxe i bevægelse med særlig fokus på børn og unge Gladsaxe Kommune inviterer med Gladsaxe i bevægelse til et bredt samarbejde, der sikrer, at det ikke bliver tilfældigheder, der styrer de muligheder for motion og fysisk aktivitet, som børn og unge har. Prioritering af indsatser og samtidighed i aktiviteter skal sikres. Ressourcerne hos forældre, familie, kammerater og andre voksne i daginstitution, skole, foreninger og øvrige udbydere af motion og bevægelse skal inddrages med et fælles mål om mere motion og fysisk aktivitet både for de børn og unge, som er her nu og for fremtidens børn og unge i Gladsaxe. Gladsaxe i bevægelse forpligter ledere, medarbejdere og foreningsliv til at arbejde aktivt for, at strategiens vision, mission og målsætninger bliver udmøntet gennem de politikker og handleplaner, der arbejdes med i de respektive områder. Strategien er ikke en selvstændig politik, men en fælles ramme for de implicerede fagområder og aktører. Dermed kan sikres sammenhæng mellem projektet og politikker på områderne. Gladsaxe i bevægelse vil således ikke have en selvstændig årlig handleplan. Med Gladsaxe i bevægelse sættes en proces i gang på mange niveauer i kommunen. Ved revision af politikker, målsætninger og udarbejdelse af handleplaner sikrer strategien, at der bliver skabt og synliggjort sammenhængende og tværfaglige indsatser, der fremmer et fysisk aktivt liv hos alle børn og unge i Gladsaxe Kommune. Med Gladsaxe i bevægelse sættes politisk fokus på vigtigheden af, at alle børn og unge har et fysisk aktivt liv. Motionsvaner og adfærdsmønstre bæres ofte fra barndommen med ind i voksenlivet. Fysisk aktive børn og unge har derfor større sandsynlighed for at forblive fysisk aktive som voksne. Fysisk inaktive børn og unge skal have forbedrede muligheder for fysisk bevægelse i hverdagen, og børn og unge med psykiske eller fysiske handicap skal tilbydes adgang til motion og bevægelse, der imødekommer deres behov for et aktivt liv. Der er evidens for, at fysisk aktivitet fremmer indlæring, udvikler sociale kompetencer og skaber grundlag for venskaber. Både nuværende og nye indsatser skal primært basere sig på evidens eller erfaringsviden. Strategien giver også mulighed for at tænke nyt, inddrage nye aktører og igangsætte forsøg med nye samarbejds- og dialogformer. Indsatserne dokumenteres og evalueres løbende med henblik på at kunne integreres som naturlige elementer i hverdagen for kommunens børn og unge. J. nr P20 11

12 Ramme for Gladsaxe i bevægelse: Vision Gladsaxe Kommune inkluderer, motiverer og fastholder alle børn og unge i et fysisk aktivt liv fra småbørnsalderen til og med teenageårene. Mission Fysisk aktivitet bruges aktivt som et middel Fysisk aktivitet bruges bevidst og evidensbaseret som middel til at fremme sociale fællesskaber, læring og mental sundhed 1 hos børn og unge, med respekt for at motivation afhænger af individuelle mål hos den enkelte. Børn og unge har krav på positive rollemodeller Kompetenceudvikling af medarbejdere og frivillige samt aktiv forældreinddragelse sikrer, at børn og unge møder voksne rollemodeller med synlig bevidsthed om betydningen af motion og bevægelse. Bevægelse i hverdagen er det naturlige valg Børn og unge motiveres til at transportere sig selv fx gående og på cykel, løbehjul, rulleskøjter frem for passiv transport i bil, bus og tog. Byens rum, legeplader og naturområder skal udvikles og udnyttes, så mulighederne for at være fysisk aktiv fremmes. Målsætninger Alle børn og unge skal være fysisk aktive mindst 1 time om dagen Breddeidrætsudvalgets og Sundhedsstyrelsens anbefaling for børn og unge er mindst 1 times moderat til hård fysisk aktivitet om dagen. Gladsaxes Kommunestrategi har indarbejdet anbefalingen som tværgående målsætning for at sikre og forbedre sundheden blandt børn og unge. De kommunale institutioner udmønter målsætningen gennem konkrete motionsaktiviteter og fysisk aktivitet i kombination med råd og vejledning med fokus på, at også nye metoder skal søges udviklet og afprøvet. Naturområderne kan danne ramme om læring koblet til fysisk aktivitet samt nye aktiviteter som fx naturbeskyttelsesindsatser. Foreningsliv og fritids- og idrætsanlæg udmønter målsætningen ved at tilbyde åbne, fleksible tilbud, der appellerer til forskellige målgrupper inde for et bredt spektrum af motions- og fritidsaktiviteter, der rummer muligheder for fysisk bevægelse. Fysisk inaktive børn og unges deltagelse i idrætslivet skal øges Fysisk inaktive børn og unge er karakteriseret ved kun i mindre omfang at benytte tilbud om motion og bevægelse. De er kendetegnet ved at have et behov for særlig tilskyndelse til at bevæge sig. De kommunale institutioner udmønter målsætningen med henblik på øget inklusion i de eksisterende indsatser og fællesskaber både i de kommunale institutioner og i foreningslivet. De kommunale institutioner prioriterer udvikling af nye metoder og supportfunktioner til opsporing og fastholdelse med særlig fokus på denne målgruppe. 1 Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. J. nr P20 12

13 Den selvorganiserede idræt skal styrkes Selvorganiseret idræt defineres som de former for motion og fysisk aktivitet, som foregår uden for foreningerne og private og kommunale motionsudbydere. Selvorganiseret motion og bevægelse rummer blandt andet løb, gåture, fysisk aktiv leg og boldspil i nærmiljøet, byrummet og naturen. Skoler og institutioner udmønter målsætningen om at styrke den selvorganiserede idræt ved at sikre, at institutioner og skolers udearealer, byrum, naturområder og kommunale idrætsfaciliteter og - anlæg appellerer til og fremmer selvorganiseret idræt. For at få flere til at bevæge sig mere, skal mulighederne for at bevæge sig synliggøres og udvikles. Der skal tænkes kreativt, når forudsætningerne og rammerne for et fysisk aktivt liv skal tilrettelægges. Motion og idræt for børn og unge i dag Afsættet for mere motion og fysisk aktivitet for børn og unge er stærkt i Gladsaxe Kommune: På skoleområdet er der gennem hele skoleforløbet min. 2 lektioners ugentligt idrætsundervisning på alle klassetrin. Der er idrætsundervisning på alle klassetrin og undervisning i svømning på 4./5. klassetrin. Dermed er idræt det 3. største fag i folkeskolen i Gladsaxe. Bevægelse indgår på flere skoler udenfor den almindelige undervisning. Der er fx hopperuder i skolegårde, legepatruljer og skoler, der deltages i kampagnen Vi cykler til skole. Specielt på de ældste klassetrin arbejder skolerne med idræt som projekt, hvor såvel teoretiske som praktiske øvelser indgår. Derudover rummer frikvartererne mulighed for fysisk aktivitet for eleverne, og der er stor fokus på omdannelse af skolegårde til aktivitetspladser. SFO erne har en lang tradition for at inddrage motion og bevægelse i det pædagogiske arbejde. Der er udearealer til alle SFO er, og det giver plads til fysisk aktivitet både som organiserede voksenaktiviteter og som børnenes selvorganiserede lege. Deltagelse i stævner arrangeret af Institutionernes Sportsudvalg giver mulighed for at træne i de forskellige discipliner samt mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer, som en integreret del af den fysiske aktivitet. SFO erne deltager desuden i Institutionernes Natur og Sejlklub, hvor børnene dels lærer at ro i kano eller sejle i optimistjolle, dels bruger området ved Bagsværd Sø til fysisk aktivitet. På sundhedsområdet samarbejdes der på tværs af forvaltninger om bl.a. individorienteret forebyggelse, kampagner og konkrete motionsarrangementer som eksempelvis Gladsaxe cykler, Trafiklegedag og Store Cykeldag. Borgere, foreninger og institutioner kan søge økonomisk støtte til aktiviteter og projekter i Sundt Liv Puljen, hvor der bl.a. er bevilget penge til familieidrætsdag og andre motionsarrangementer for børn og unge. Sundhedsformidlere bidrager til at motions- og idrætstilbud også når gruppen af børn og unge med minoritetsbaggrund. Der er åbnet en sundhedsbutik i Værebro for at øge dialogen om sundhed. Forebyggelsescentret tilbyder rådgivning til alle borgere, herunder børn og unge. Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen har desuden, med tilskud fra en satspulje, iværksat projekt med fokus på bevægelse for socialt udsatte og sårbare grupper. I forbindelse med projektet produceres en oplysnings dvd om bevægelse på fem sprog. For familier med børn med overvægt i alderen tre til seks år samt børn, der får ophold på Julemærkehjem, er der tilbud om familiesamtaler, hvor målet er et sundere liv med mere bevægelse for barnet og familien. For børn med overvægt i alderen 10 til 13 år tilbydes Flik Flak til 16 familier årligt. Tilbuddet er en kombination af fysisk aktivitet to gange ugentlig, familiesamtaler, gruppesamtaler og undervisning om mad. På dagtilbudsområdet, der omfatter dagpleje og 0-6 års institutioner, er der pædagogiske læreplaner med målsætninger og læringsmål for krop og bevægelse, som institutionerne arbejder med i det daglige pædagogiske arbejde. I dette arbejde lægges der særlig vægt på, at børnene udvikler kropsbevidsthed og oplever glæden ved bevægelse og motoriske færdigheder. Fysisk udfoldelse er en del af de pædagogiske aktiviteter i dagtilbud og dagpleje. Bevægelse foregår indendørs via leg, dans, motorisk træning og gennem udeliv på legepladsen og ved brug af kommunens faciliteter som natur- og sejlklub, madpakkehuse, offentlige legepladser, svømme- og skøjtehal. Nogle institutioner har skovgrupper, hvor dagen primært tilbringes udendørs. Dagplejen bruger ofte fritidsklubbernes sportssale, og børnenes daglige transport J. nr P20 13

14 foregår primært til fods. Dagtilbuddene har sundhedsmedarbejdere, der er nøglepersoner indenfor sundhed. De står for at videreformidle viden om sammenhænge mellem overvægt, mad og bevægelse. Sundhedsmedarbejderen tænker sundhed ind i den daglige pædagogiske praksis og sætter bevægelsesaktiviteter i gang for inaktive børn. På klubområdet er et sportsudvalg, der planlægger fælles sportsaktiviteter for klubber og børn og unge. Målsætninger for fritids- og ungdomsklub rummer et indholdstema om fysisk udfoldelse og sport. Klubberne har generelt mange udendørs aktiviteter med fysisk aktivitet. Indendørs har nogle klubber tilbud om bevægelsesaktiviteter med appel til specielle målgrupper som f.eks. dans og konsolspil med bevægelsesaktiviteter. Fritids- og ungdomsklubberne er et tilbud til de unge, og de vælger selv til og fra på aktiviteter som f.eks. bowling, svømning, skøjteløb, basket, cricket, boldspil og sejlads. På idrætsområdet er der over 100 idrætsforeninger, hvor børn og unge kan dyrke et bredt udvalg af idrætsgrene. Der er idrætsgrene, hvor konkurrencemomentet er udtalt, og der er de mere motionsprægede idrætsgrene og foreninger. Langt de fleste idrætsforeninger er medlem af Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe. Det betyder, at konkrete indsatser kan kanaliseres ud via idrætsorganisationen og dermed supplere et kommunalt initiativ. Der er også gode muligheder for selv at tilrettelægge sin udøvelse på idrætsanlæggene ved betaling af entré fx til skøjtehallen eller svømmehallerne. Der er flere eksempler på, at initiativer fra idrætsanlæggene kommer i stand ved inddragelse af idrætsforeningerne. Minisport er eksempel på et succesfuldt tilbud med en anderledes organisationsform. Uden for det etablerede foreningsliv er der flere initiativtagere, som bidrager til et alsidigt udbud. Fitnesscentre, danseskoler og den private svømmeskole bidrager. Forslag til handlinger i 2010/2011: Udmøntning af målsætningerne i Gladsaxe i bevægelse understøtter Kommunestrategiens tværgående målsætninger og resultatkrav om sundhedsfremme for børn og unge og deres familier. Indsatser med afsæt i strategien vil bidrage positivt til opfyldelse af de opstillede resultatkrav for overvægt og selvvurderet helbred hos børn og unge. Når strategien er vedtaget, vil de enkelte områder og aktører begynde arbejdet med den konkrete udmøntning af strategiens målsætninger. Arbejdet tager afsæt i Kommunestrategien samt de nuværende og kommende politikker på området og udmøntes i nye handleplaner på de respektive politikområder på børne- og kulturområdet, socialområdet og sundhedsområdet: Kommunestrategi Sundhedspolitik Fritids- og Idrætspolitik Politik for mad, måltider og bevægelse Sammenhængende børnepolitik Målsætning for dagtilbud Målsætning for fritids- og ungdomsklub Skolepolitik Kulturpolitik Integrationspolitik 2008 Handicappolitik 2008 Strategien vil blive understøttet af en selvstændig kommunikationsplan, der sikrer synligheden af strategiens udmøntning overfor borgere og medarbejdere. J. nr P20 14

15 For at sikre grundlaget for udmøntning af strategien foreslås følgende igangsat i 2010 og 2011: 1. Strategiens målsætninger integreres i politikker og målsætninger samt handleplaner, der udarbejdes i projektperioden Der indarbejdes mål for den enkelte institutions og skoles indsats i forhold til strategien i kontraktstyringen. 3. De enkelte områder prioriterer kompetencemidler til efter- og videreuddannelse, der understøtter udmøntning af strategien indenfor de enkelte fagområder. 4. De enkelte fagområder sikrer, at der etableres funktioner med særligt ansvar for motion og fysisk aktivitet. 5. Der vil blive etableret netværk i og på tværs af de enkelte fagområder med henblik på at sikre videndeling. 6. På alle fagområder aftales procedurer, der synliggør hvem på kommunens institutioner og skoler, der har forpligtelsen til at rådgive og vejlede fysisk inaktive børn og unge. Der skal være særligt fokus på overgange, hvor kendte rammer, omsorgspersoner og venskaber skifter. 7. Foreningslivet motiveres og inspireres til at igangsætte nye initiativer, der kan fremme nye dialogformer og øge inddragelsen af forældrene i foreningslivet. 8. Der skal sikres midler og tilskud til indsatser og aktiviteter, der fremmer motion og bevægelse. 9. Der skal sikres hal- og banetid til indsatser, der understøtter strategien. 10. De enkelte fagområder fremlægger handleplaner, der synliggør udmøntning af strategien for eget område i perioden inden udgangen af september J. nr P20 15