Forsyningssamarbejde. Rapport. Energiforsyningen Greve Solrød Forsyning Stevns Forsyning

Transkript

1 Rapport Energiforsyningen Greve Solrød Forsyning Stevns Forsyning

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 3 3. Det fremtidige forsyningsmarked 4 4. Status de fire forsyningskoncerner 5 5. Skitse til nyt fælles serviceselskab Det fælles serviceselskab De styringsmæssige forhold - kommunernes indflydelse Bestyrelse Synergier - administration, drift og anlæg Serviceniveau Bemanding/faglige kompetencer Forsyningssikkerhed, kvalitet og miljø Kommunernes roller Ejer Myndighed Samarbejdspartner Forbruger Perspektiver Stærkere strategisk udgangspunkt for fremtiden Udvikling af samarbejdet ved optimering af strukturer Udvikling af samarbejdet ved tilførsel af yderligere aktiviteter Udvikling ved samarbejde med andre forsyningsselskaber Det videre forløb 16 Bilag Bilag 1 Kommissorium Bilag 2 Præsentation af forsyningerne Bilag 3 Den videre proces 1

3 1. Indledning Forsyningerne i Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner har i 2014 deltaget i foranalysen Vurdering af potentialer ved samarbejder mellem 12 forsyninger udarbejdet af rådgiveren PwC. Rapporten blev efterfølgende behandlet politisk i de fire kommuner, og der var enighed om ikke at indgå i en større fusion, men at afsøge muligheden for et tættere samarbejde med nabokommunerne. I januar 2015 godkendte de fire kommuner et kommissorium for etablering af et fælles serviceselskab mellem forsyningerne og satte gang i en undersøgelse for at afdække muligheder og eventuelle risici ved et fælles serviceselskab. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1. I forbindelse med godkendelse af kommissoriet er der til at gennemføre undersøgelsen nedsat en styregruppe bestående af de fire kommunaldirektører og en projektgruppe bestående af de tre forsyningsdirektører. Projektet gennemføres i fire faser og forventes afsluttet ultimo De tre første faser afsluttes med en politisk behandling, hvor hver kommune har mulighed for at tage stilling til, om man ønsker at fortsætte til næste fase. Denne rapport skal danne grundlag for en politisk beslutning om dannelse af et nyt fælles serviceselskab inden sommeren 2015 (afslutning af fase 2). 2

4 2. Sammenfatning Der bliver stillet stadig større krav til forsyningerne som følge af bl.a. Vandsektorloven, Regeringens vækstpakke og forbrugernes forventninger. En måde at imødekomme disse krav er ved en konsolidering, som ses andre steder i landet f.eks. i form af sammenlægning af forsyningsselskaber. Formålet med etableringen af et fælles serviceselskab i Køge, Greve, Solrød og Stevns kommuner er at opnå et selskab, der sikrer en robust og velfungerende forsyning med vægt på lokal nærhed dvs. maksimalt rationale med minimale suverænitetsafgivelser. I det fælles serviceselskab kan der opnås en række synergier. Samling af kompetencer vil skabe en mere attraktiv arbejdsplads, bedre faglige løsninger, højere service og mulighed for at bidrage til udviklingen i branchen og dermed blive et større aktiv for ejerkommunerne og forbrugerne. Den sammenhængende geografi mellem forsyningerne og sammenfaldet på slutrecipienten, Køge Bugt giver mulighed for at samtænke løsninger på tværs af kommunegrænser f.eks. inden for spildevandsrensning og klimatilpasning. Dette vil være til gavn for miljøet og forsyningssikkerheden samt minimere forbruget af ressourcer. En analyse af omkostningerne viser, at der kan opnås gode økonomiske synergier ved bl.a. fælles indkøb og udbud, udnyttelse af fælles materiel og it-systemer, fælles administration, bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer samt reduktion af ekstern bistand. Samlet set vurderes det økonomiske rationale ved fuld implementering at udgøre årligt minimum 13 mio. kr., svarende til ca. 4,5 % af de samlede omkostninger til administration, drift og anlæg. Ved etablering af det fælles serviceselskab opnår forsyningskoncernerne samlet set et stærkere strategisk udgangspunkt i en branche, der står overfor store udfordringer i de kommende år. Det vil være en relativ enkel proces at etablere et fælles serviceselskab ved at sammenlægge de tre eksisterende serviceselskaber, mens alle øvrige selskaber bevares. Det betyder, at det fortsat er muligt at opretholde forskellige serviceniveauer, investeringsniveauer og takster uafhængigt af hinanden i de enkelte driftsselskaber. Det fastholdes endvidere, at legalitetsgodkendelsen af takster sker i de respektive kommuner, hvor forsyningsområderne ligger. De enkelte driftsselskabers værditilvækst bevares i selskabet og kommer således kun netop dette selskabs forbrugere til gode. Kommunerne bevarer fuldt ejerskab over egne holdingog driftsselskaber. Bestyrelsen i det fælles serviceselskab kan sammensættes på flere måder. Princippet for antallet af bestyrelsesmedlemmer er angivet i nedenstående tabel. Minimumsmodel en fra hvert holdingselskab Minimumsmodel + ekstern formand Generalforsamlingsvalgte Medarbejderrepræsentanter I alt To fra hvert holdingselskab 3

5 Etableres der alene en fælles bestyrelse i serviceselskabet, vil der tilsammen være otte forskellige bestyrelser i de fire koncerner. En enhedsbestyrelse, dvs. at de samme bestyrelsesmedlemmer sidder i alle bestyrelser i samtlige selskaber i alle fire forsyningskoncerner, vil derfor være det mest rationelle og effektive. En enhedsbestyrelse vil desuden fremme, at alle selskaber arbejder i samme retning. Da valget til bestyrelserne i dag er koordineret i forhold til kommunalvalgene, kan der etableres en overgangsordning frem til kommunalvalget i Såfremt tidsplanen i kommissoriet følges, vil det fælles serviceselskab blive dannet 1. januar Det fremtidige forsyningsmarked Vandsektorloven trådte i kraft 1. januar 2010 og stiller med indførelse af prisloft og benchmarking krav om mere effektive vandselskaber (vand- og spildevandsforsyningsselskaber). Loven lægger op til en konsolidering i branchen for bl.a. at kunne opnå de udmeldte effektiviseringspotentialer. En evalueringsrapport af vandsektorloven offentliggjort primo 2014 peger på, at den nuværende reguleringsmodel i flere henseender ikke lever op til formålene med vandsektorloven. I forbindelse med evalueringen af området økonomisk regulering og effektiviseringskrav vurderes det bl.a., at der kan opnås yderligere effektiviseringer ved konsolidering af vandselskaberne, men at den gældende lovgivning indeholder en række barrierer for, at denne konsolidering sker. Af regeringens vækstpakke fra foråret 2014 fremgår, at der skal gennemføres effektiviseringer for i alt 1,3 mia. kr. i vandselskaberne. Effektiviseringerne skal være opnået i Beregninger fra DANVA (vandselskabernes brancheorganisation) viser, at de effektiviseringskrav på op til 5 % om året af driftsomkostningerne, som vandselskaberne bliver mødt med som følge af den nuværende prisloftsregulering, ikke er tilstrækkelige til at opnå det pålagte effektiviseringskrav i vækstpakken. Det forventes derfor, at effektiviseringskravene til vandselskaberne bliver skærpet i de kommende år. Den 29. april 2015 er der indgået en politisk aftale om en ændret regulering af den danske vandsektor. Af aftaleteksten fremgår det, at alle vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven, fremadrettet vil få stillet et generelt effektiviseringskrav på minimum 2 % af driftsomkostningerne, og derudover kan der stilles individuelle effektiviseringskrav på op til 2 % af totalomkostningerne. Den økonomiske regulering af sektoren ændres, så effektiviseringerne skal indhentes på selskabernes totaløkonomi (drift og anlæg). Dette medfører en ændret benchmarking, der forventes at kræve en mere omfattende indberetning af data. Reguleringen af sektoren skal desuden ændres, så den i højere grad tilskynder til og understøtter en konsolidering. Det er DANVAs vurdering, at den nye aftale samlet set giver en øget administrativ, bureaukratisk belastning for de kommunalt ejede vandselskaber. Forbrugernes krav og forventninger til forsyningerne bliver stadigt højere. De forventer, at de kan komme i kontakt med forsyningen døgnet rundt og få en hurtig og effektiv betjening. De forventer en høj kvalitet i ydelserne, og de forventer, at branchen tænker på miljø, etik og klimasikring. Det stiller store krav til forsyningerne og fordrer, at de er proaktive i kom- 4

6 munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen og det åbne land og skaber behov for at udvikle planer og løsninger, der både afhjælper klimaudfordringerne og tilfører byerne og det åbne land nye kvaliteter. En række af disse udfordringer kræver tværkommunale løsninger. Det forventes, at forsyningerne kommer til at spille en betydelig rolle i forbindelse med dette arbejde, og det stiller krav om nye kompetencer i forsyningerne inden for planlægning, anlæg og beredskab. Det vil desuden betyde, at samarbejdet både mellem forsyninger og kommuner skal styrkes inden for området. En måde at imødekomme de øgede krav, der stilles til vandselskaberne som følge af vandsektorloven, regeringens vækstpakke og forbrugerne forventninger, er ved en konsolidering, som det ses andre steder i landet (bl.a. HOFOR, Vandcenter Syd, DIN Forsyning, Nordvand, SamAqua og Shared). Mere lokalt kan nævnes, at Roskilde Forsyning, Holbæk Forsyning og Lejre Forsyning er i gang med en proces med henblik på at danne en fælles forsyningskoncern. 4. Status de fire forsyningskoncerner Energiforsyningen i Køge, Stevns Forsyning og Greve Solrød Forsyning er i dag alle organiseret i en holdingstruktur med underliggende driftsselskaber og et serviceselskab. Ved driftsselskaber menes Køge Vind A/S, Køge Varme A/S, Køge Vand A/S, Køge Afløb A/S, Stevns Spildevand A/S, Greve Spildevand A/S, Greve Renovation A/S og Solrød Spildevand A/S. Alle medarbejdere er ansat i serviceselskaberne Køge Service A/S, Greve Solrød Service A/S og Stevns Forsyning A/S, som leverer ydelser til de øvrige selskaber i den enkelte forsyningskoncern. Greve Solrød Service A/S er et fælles serviceselskab for de to koncerner Greve Forsyning Holding A/S og Solrød Forsyning Holding A/S, mens Energiforsyningen og Stevns Forsyning har dannet KØST Forsyningsservice ApS, der løser visse administrative opgaver for de to forsyninger. De eksisterende forsyningskoncerner er angivet i nedenstående figur. En kort præsentation af selskaberne er desuden vedlagt som bilag 2. 5

7 Forsyningerne arbejder i dag målrettet med at effektivisere driften og har allerede opnået gode resultater, men da forsyningerne er relativt små, vil de på sigt have svært ved at imødekomme nye krav fra myndigheder, ejere og forbrugere. Forsyningerne er i dag karakteriseret ved at have en høj faglighed, en høj anciennitet og en lav personaleomsætning. Der er dog en vis sårbarhed i forhold til varetagelse af visse specialistfunktioner. Det giver allerede i dag rekrutteringsmæssige udfordringer. Denne udfordring vurderes at blive større inden for de næste år, da der inden for visse jobfunktioner vil ske en stor udskiftning på grund af alder. 5. Skitse til nyt fælles serviceselskab Ifølge det vedtagne kommissorium skal mulighederne ved etablering af et fælles serviceselskab afdækkes. 5.1 Det fælles serviceselskab Ved etablering af et fælles serviceselskab lægges de tre eksisterende serviceselskaber sammen, mens de eksisterende holdingselskaber opretholdes, og de underliggende driftsselskaber bevares som selvstændige selskaber, jf. nedenstående figur. Der vil alene være fælles ejerskab af serviceselskabet. Modellen er den samme som Greve Kommune og Solrød Kommune har anvendt ved etableringen af det fælles serviceselskab, Greve Solrød Service A/S. KØST Forsyningsservice ApS vil blive opløst i forbindelse med etableringen af det fælles serviceselskab. 6

8 Det fælles serviceselskab indebærer gode muligheder for at opnå synergieffekter, fordi den operationelle del i form af driftsorganisationerne fra de fire forsyningskoncerner sammenlægges. Synergieffekterne opnås ved at samle medarbejdere, administrationssystemer, driftsmidler m.m. fra de tre eksisterende serviceselskaber i det fælles serviceselskab. Det fælles serviceselskab leverer de fornødne ydelser til de enkelte driftsselskaber, hvori de tekniske anlæg i de fire kommuner er placeret. Der vil således ske en mere omkostningseffektiv drift af de fire nuværende forsyningskoncerner samtidig med, at der opnås en større organisation, som er bedre rustet til at imødekomme fremtidens krav. Ved dannelsen af det fælles serviceselskab vil de fire forsyningskoncerner kommunikere under et fælles navn. Dette vil sikre en ensartet kommunikation i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Det indebærer også, at selskaberne skal have samme logo, designlinje, telefonnummer og hjemmeside. I nedenstående tabel er de fire koncerners samlede antal medarbejdere, omsætning og anlægsinvesteringer angivet. Regnskab 2014 Antal medarbejdere Koncernomsætning Anlægsinvesteringer (mio. kr.) (mio. kr.) De fire koncerner Den beskrevne selskabsmodel giver mulighed for, at der kan fastsættes forskellige serviceniveauer samt investeringsniveauer og takster uafhængigt af hinanden i de enkelte driftsselskaber. Det fastholdes endvidere, at legalitetsgodkendelsen af takster sker i de respektive kommuner, hvor forsyningsområderne ligger. De enkelte driftsselskabers værditilvækst bevares i det pågældende selskab og kommer således kun netop dette selskabs forbrugere til gode. Kommunerne bevarer fuldt ejerskab over egne holdingselskaber og driftsselskaber. Kapitalandele, aktiver og eventuelle likvider i holdingselskabet kommer således kun ejerkommunen til gode. Selskabsmodellen rummer stor grad af fleksibilitet. Samarbejdet kan bringes til ophør, men alternativt også gøres mere forpligtende f.eks. ved sammenlægning af holdingselskaber. Modellen rummer desuden gode muligheder for at udvide forsyningskoncernerne med andre forsyningsarter eller fusionere med andre forsyningskoncerners serviceselskaber. Modellen giver ingen udbudsretslige problemstillinger, da alle driftsselskaberne kan gennemføre samhandel med det fælles serviceselskab uden, at opgaverne skal udbydes. Der skal indgås samarbejdsaftaler mellem alle øvrige selskaber i forsyningskoncernerne og det fælles serviceselskab. En af udfordringerne ved modellen kan være, at der ikke nødvendigvis er fælles ledelse (bestyrelse og direktion) i samtlige selskaber, hvilket kan skabe risiko for manglende koordinering og samarbejde mellem selskaberne. Dette kan imidlertid imødegås ved at sikre, at den samme direktion er gennemgående i alle selskaber i de fire koncerner samt at etablere en hensigtsmæssig bestyrelsessammensætning, hvor alle holdingselskaber er repræsenteret i det fælles serviceselskab. Ulemperne kan desuden søges reduceret via de samarbejdsaftaler, som skal indgås mellem driftsselskaberne og det fælles serviceselskab. 7

9 5.2 De styringsmæssige forhold - kommunernes indflydelse Ved etableringen af et samarbejde er der en række forhold, der skal aftales mellem kommunerne i relation til de styringsmæssige forhold og kommunernes indflydelse som ejere af det fælles serviceselskab. Det skal bl.a. aftales, hvordan kommunernes indbyrdes ejerskab/samarbejde skal være reguleret, hvordan forholdet/samarbejdet mellem kommunerne og det fælles serviceselskab skal være samt hvordan det fælles serviceselskab i øvrigt skal være reguleret, herunder samarbejdet mellem serviceselskabet og de øvrige selskaber. Disse aftaler struktureres i ejeraftalen, ejerstrategien, selskabets vedtægter samt samarbejdsaftalerne. De deltagende kommuner er i dag eneejere af hver deres forsyningskoncern og har derfor bestemmende indflydelse i deres respektive koncerner og kan træffe beslutninger som ejer på generalforsamlingerne under hensyntagen til de indgåede ejeraftaler, der omfatter henholdsvis Greve Solrød Service A/S og KØST Forsyningsservice ApS. Etableringen af det fælles serviceselskab vil medføre en ændring af kommunernes indflydelse på forsyningskoncernerne i forhold til i dag, idet etableringen af et fælles serviceselskab vil betyde, at de bestående serviceselskaber opløses. Kommunerne vil imidlertid fortsat bevare det fulde ejerskab til holdingselskaberne samt driftsselskaberne. Samarbejdet medfører således ikke nogen indskrænkninger i kommunernes muligheder for, at driftsselskaberne opererer med individuelle takster, investeringsplaner og serviceniveauer. Fordeling af ejerandele i det fælles serviceselskab afhænger af den aftale, der indgås mellem kommunerne, og vil basere sig på værdien af indskuddene i det fælles serviceselskab. Ved fastlæggelsen af ejerfordelingen kan anvendes forskellige kriterier såsom antal indbyggere i kommunerne eller antal forbrugere i spildevandsforsyningsselskaberne, da alle fire forsyningskoncerner har et sådant selskab. Når ejerfordelingen er fastlagt, kan det vise sig nødvendigt at foretage en kontant regulering i forhold til værdien af de aktiver, som hvert holdingselskab indskyder i det fælles serviceselskab. Indbyggere Forbrugere - Spildevand Antal Andel Antal Andel Greve ,2 % ,7 % Solrød ,2 % ,6 % Køge ,1 % ,4 % Stevns ,5 % ,3 % Ejerandelen afspejler ikke nødvendigvis det enkelte holdingselskabs indflydelse i det fælles serviceselskab. Indflydelsen er bl.a. afhængig af antallet af bestyrelsesmedlemmer, som det enkelte holdingselskab er repræsenteret ved, samt måden hvorpå beslutninger træffes f.eks. i enighed, ved kvalificeret flertal eller ved simpelt flertal. I bestyrelsen har hvert medlem én stemme uafhængig af fordelingen af ejerandele. For at sikre, at der ikke træffes beslutninger på generalforsamlingen eller i bestyrelsen i det fælles serviceselskab, der væsentligt strider mod en kommunes interesser, kan der i det fælles serviceselskabs vedtægter eller i ejeraftalen fastsættes vilkår i form af en mindretalsbeskyttelse, der bl.a. sikrer kommunerne mod beslutninger, der forringer det aftalte serviceniveau, sikrer indflydelse i forbindelse med salg og fusion af det fælles serviceselskab samt udvidelse af ejerkredsen mv. 8

10 Nedenfor er ejeraftalen, ejerstrategien, vedtægterne og samarbejdsaftalerne behandlet nærmere. Ejeraftalen Ejeraftalen regulerer ejernes indbyrdes forhold og samarbejde omkring det fælles serviceselskab. Ejeraftalen bør f.eks. indeholde bestemmelser om udpegning af medlemmer til selskabets ledelse, hvordan ejerne træffer aftaler om selskabet, optagelse af nye medejere og håndtering af eventuelle uenigheder mellem ejerne eller mellem ejerne og det fælles serviceselskab. Ligeledes bør ejeraftalen beskrive holdingselskabernes adgang til at disponere over aktierne og forholde sig til, på hvilke vilkår et holdingselskab kan forlade samarbejdet. Et ophør af det fælles serviceselskab vil medføre såvel praktiske som juridiske og økonomiske problemstillinger. Ejerstrategi Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive ejernes forventninger og krav til det fælles serviceselskab og sætte rammerne for det langsigtede arbejde med den fælles virksomhed. Hver af de fire kommuner har i dag godkendte ejerstrategier for deres forsyningskoncerner. En analyse af ejerstrategierne viser, at der er væsentlige sammenfald for så vidt angår indholdet af de politiske og driftsmæssige målsætninger og styringsmæssige relationer. Der behandles emner som forsyningssikkerhed, miljøforhold, fokus på effektivisering, samarbejde med kommunerne, relation til forbrugerne og medarbejderforhold/attraktiv arbejdsplads. Alle disse emner er relevante i en fælles ejerstrategi. En fælles ejerstrategi kan begrænses til at omfatte det fælles serviceselskab, men vil ideelt set kunne omfatte samtlige selskaber i forsyningskoncernerne. En fælles ejerstrategi for alle selskaberne kan sikre det fulde udbytte af kommunernes samarbejde gennem det fælles serviceselskab og vise en enighed blandt kommunerne om de politiske og driftsmæssige målsætninger, herunder om kommunerne f.eks. på sigt ønsker at udvide ejerkredsen eller inddrage andre forsyningsarter. Vedtægter Vedtægterne er et officielt dokument, som indeholder oplysninger om det fælles serviceselskabs formål, kapitalforhold, ledelsens sammensætning og kompetencer, bestyrelsens og generalforsamlingens beslutningsdygtighed, tegningsregler og andre oplysninger om selskabets forhold. Vedtægterne vedtages af generalforsamlingen. Selskabets vedtægter bør ligeledes indeholde bestemmelser om, at visse væsentlige beslutninger vedrørende selskabets forhold f.eks. optagelse af nye ejere, påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter eller salg af dele af selskabets virksomhed skal godkendes på en generalforsamling. Derved sikres ejerne, at der ikke sker væsentlige ændringer i selskabets forhold, uden at ejerne har godkendt disse ændringer. 9

11 Bestemmelser om mindretalsbeskyttelse bør fremgå af vedtægterne og kan udformes på forskellig vis. Der kan f.eks. stilles krav om, at bestyrelsen skal henskyde visse væsentlige beslutninger til vedtagelse på generalforsamlingen, at visse væsentlige beslutninger alene kan træffes med et kvalificeret flertal eller i enighed, at et vist minimum af aktionærer skal stemme for, eller at der indføres en egentlig vetoret overfor visse beslutninger. Såfremt visse væsentlige beslutninger skal træffes i enighed, eller et holdingselskab er tillagt vetoret, bør der samtidig være fastsat en procedure for, hvordan uenighed kan løses. Et holdingselskab bør ikke kunne blokere for rent driftsmæssige beslutninger i det fælles serviceselskab. Samarbejdsaftaler Der skal indgås samarbejdsaftaler mellem det fælles serviceselskab og selskaberne i de fire forsyningskoncerner. Samarbejdsaftalerne har til formål at fastlægge opgaveomfanget, serviceniveauer, vilkårene og priserne for selskabernes indbyrdes samhandel. Ligeledes kan det i samarbejdsaftalerne præciseres, hvilke beslutninger der skal godkendes af de øvrige selskaber, samt hvordan serviceselskabet afrapporterer til de øvrige selskaber. Der kan ligeledes være behov for, at der indgås samarbejdsaftaler mellem de enkelte kommuner og driftsselskaberne eller det fælles serviceselskab. 5.3 Bestyrelse Status I dag er de fleste bestyrelsesmedlemmer i de fire koncerner udpeget direkte af kommunalbestyrelserne, og de fleste bestyrelsesmedlemmer er medlemmer af kommunalbestyrelserne. Der er i dag frivillige aftaler om medarbejderrepræsentation i alle fire koncerner. Aftalerne indebærer, at alle medarbejdervalgte repræsentanter sidder i samtlige selskaber i forsyningskoncernerne. I alle fire forsyningskoncerner er der i dag enhedsbestyrelser, dvs. at de samme bestyrelsesmedlemmer sidder i alle bestyrelser. Disse enhedsbestyrelser suppleres med forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i vandselskaberne. I Greve Solrød Forsyning udgøres enhedsbestyrelsen af to bestyrelsesmedlemmer fra Greve Byråd, to bestyrelsesmedlemmer fra Solrød Byråd, en ekstern formand samt en medarbejdervalgt repræsentant. Det betyder, at der i alle Greve-selskaber sidder bestyrelsesmedlemmer fra Solrød Byråd, og i alle Solrød-selskaber sidder bestyrelsesmedlemmer fra Greve Byråd. Fremtidig bestyrelsessammensætning Etablering af det fælles serviceselskab indebærer, at det vil være de fire holdingselskaber, som ejer serviceselskabet, og dermed formelt vælger bestyrelsesmedlemmerne til serviceselskabets bestyrelse. Der er ikke krav om forbrugerrepræsentation i det fælles serviceselskab, men der vil være krav om medarbejderrepræsentation. Da det ikke forventes, at et enkelt af holdingselskaberne vil få aktiemajoriteten i det fælles serviceselskab, vil der ikke være krav om koncernrepræsentation i holdingselskaberne. 10

12 Bestyrelsen i det fælles serviceselskab kan sammensættes på flere måder. En minimumsmodel vil være, at hvert holdingselskab udpeger et bestyrelsesmedlem blandt den siddende bestyrelse til det fælles serviceselskab. Medarbejderne har krav på et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til halvdelen (oprundet) af de generalforsamlingsvalgte. I denne model vil der derfor være et krav om to medarbejderrepræsentanter. Minimumsmodellen vil betyde, at bestyrelsen for serviceselskabet vil bestå af seks medlemmer. Det vil være muligt at vælge eksterne bestyrelsesmedlemmer, hvilket er tilfældet i alle fire koncerner i dag. I Greve Solrød Forsyning er formandsposten besat af et eksternt bestyrelsesmedlem. Princippet for antallet af bestyrelsesmedlemmer er angivet i nedenstående tabel. Minimumsmodel Minimumsmodel + ekstern formand To fra hvert holdingselskab Generalforsamlingsvalgte Medarbejderrepræsentanter I alt Når det fælles serviceselskab etableres, betyder det umiddelbart, at det alene er bestyrelserne i de tre eksisterende serviceselskaber, der nedlægges, mens bestyrelserne i de øvrige selskaber i de fire forsyningskoncerner bevares. Det betyder, at det fælles serviceselskab skal betjene otte forskellige bestyrelser. For at sikre den mest rationelle og effektive bestyrelsesbetjening kan der i stedet etableres en enhedsbestyrelse i samtlige selskaber i alle fire forsyningskoncerner. En enhedsbestyrelse vil desuden fremme, at alle selskaber arbejder i samme retning. Etableringen af en enhedsbestyrelse for alle fire koncerner vil indebære, at sammensætningen af alle øvrige bestyrelser skal ændres. Sammensætningen af enhedsbestyrelsen kan tage udgangspunkt i de ovenfor skitserede principper for serviceselskabet, hvilket betyder, at alle fire kommuner vil have repræsentanter i hinandens forsyningskoncerner. Kravet om forbrugerrepræsentation skal håndteres i forbindelse med bestyrelserne i vand- og spildevandsforsyningsselskaberne. Valget til bestyrelserne er i dag koordineret i forhold til kommunalvalgene. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at etablere en overgangsordning frem til kommunalvalget i Synergier - administration, drift og anlæg Der er foretaget en analyse af, hvilke synergier der kan opnås inden for forsyningernes samlede virkeområde ved etablering af det fælles serviceselskab. Resultatet af analysen er gengivet nedenfor. 6.1 Serviceniveau En større organisation vurderes i højere grad at kunne understøtte forbrugernes ønsker og krav om service og information, da samling af kompetencerne kan sikre en mere struktureret, effektiv og korrekt håndtering af henvendelser. Samtidig skabes mulighed for at kommunikere mere professionelt og målrettet. 11

13 Det vil være muligt for det fælles serviceselskab at håndtere, at de fire kommuner har forskellige serviceniveauer. Det er vigtigt, at serviceniveauerne er veldefinerede og kommunikerede til forbrugere og øvrige interessenter. Den nye organisation skal i planlægning af opgaver have fokus på allokering af ressourcer både i de daglige opgaver og projekter, men også i beredskabssituationer for at kunne leve op til de lokale serviceniveauer. Der kan dog opstå situationer, hvor det vil være nødvendigt at foretage en prioritering af opgaverne. Risikoen for eventuelt tab af lokalkendskab og den øgede afstand fra forbruger til det fælles serviceselskab vurderes at blive kompenseret af en mere struktureret og effektiv håndtering af henvendelser samt klart definerede serviceniveauer. 6.2 Bemanding/faglige kompetencer Det fælles serviceselskab vil medføre en mere robust organisation. Organisationen skal være operativ og fleksibel med fokus på optimering af arbejdsprocesser samt udvikling af selskabet, dets organisation samt medarbejderne. I det fælles serviceselskab vil der ske en samling af flere kompetencer med mulighed for at skabe et fagligt miljø, reducere sårbarheden i visse jobfunktioner samt hjemtage udvalgte opgaver, der i dag løses af eksterne leverandører. Skabelsen af faglige miljøer vil forbedre selskabets muligheder for at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere inden for f.eks. ingeniørfaget, miljø og økonomi. Desuden vil et større selskab have bedre muligheder for at tilbyde elev- og praktikpladser, flexjobs og jobtræning. En større virksomhed vil også have bedre mulighed for internt at skabe senior- /skånejobs samt jobrotation. En mere robust organisation med en større faglighed vil derudover give øget mulighed for at deltage i eller selv tage initiativ til udviklingsprojekter. 6.3 Forsyningssikkerhed, kvalitet og miljø Den danske vandsektor er kendt for at sikre en høj forsyningssikkerhed. For at kunne indfri forventninger og krav fra forbrugere, særlige virksomheder, myndigheder og ejerne er det nødvendigt fortsat at have fokus på at optimere forsyningssikkerheden. Det fælles serviceselskab kan i højere grad fokusere og prioritere forsyningssikkerhed. Det kan ske gennem yderligere forbedring af planlægning af drift og vedligehold samt større inddragelse af egne og andres erfaringer ved procesomlægninger og nyetableringer. En større organisation åbner mulighed for specialisering inden for udvalgte områder. Herved kan der internt i organisationen opbygges en større viden og derved aktivt foretages risikovurderinger og korrigerende tiltag og dermed minimere reaktions- og reparationstiden ved nedbrud eller driftsforstyrrelser. Dette vil give forbedringer inden for forsyningssikkerhed, kvalitet og miljø. Det fælles serviceselskab vil både kunne forstærke det lokale beredskab og beredskabet generelt i det samlede forsyningsområde. Der vil være mulighed for at trække på fælles res- 12

14 sourcer i beredskabssituationer (f.eks. varsel om kraftig nedbør) og ved kritiske nedbrud. Der vil være tale om både mandskabsressourcer og materiel. Forsyningerne arbejder i dag med ledelsessystemer på forskellige niveauer. Ledelsessystemerne er medvirkende til at sikre og dokumentere fokus på forsyningssikkerhed, miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Det vil være naturligt at udbrede og udvide de eksisterende ledelsessystemer. Det fælles serviceselskab vil give mulighed for at samordne projekter, som har til formål at opfylde tværkommunale interesser f.eks. vandplanen for Køge Bugt, som er fælles recipient for spildevandsforsyningsselskaberne. Selskabet kan fungere som bindeled mellem kommunerne, så det sikres, at indsatser på forsyningsområdet i forhold til recipientkrav og badevandskvalitet sammentænkes. 6.4 Økonomi Synergien på omkostningssiden vil f. eks. omfatte indkøb af varer, IT-systemer, servicekontrakter og tjenesteydelser grundet større volumen og dermed større forhandlingsevne over for leverandører. Ligeledes kan der allokeres flere personaleressourcer til at gennemføre udbud af kontrakter og tjenesteydelser. En større organisation kan reducere omkostninger i både anlægsprojekter og den daglige drift ved hjemtagelse af opgaver fra eksterne firmaer. Der er i dag opgaver, som udføres af eksterne firmaer, der med fordel vil kunne udføres af det fælles serviceselskab. Det vurderes, at disse specialistopgaver i dag typisk udføres af større firmaer uden lokal forankring, og at der derfor stadig vil være behov for at bruge mindre lokale håndværksvirksomheder i det daglige arbejde. Hjemtagelsen af disse opgaver vil desuden give medarbejderne et kompetenceløft og forankre viden i organisationen. For at opnå de optimale økonomiske synergier er det en forudsætning, at der sker en samling af funktioner på så få lokaliteter som muligt, herunder at administrationen og de medarbejdere, der arbejder med planlægning og anlægsprojekter, samles på en fælles adresse. En sammenlægning af de tre forsyningers organisationer i det fælles serviceselskab vil naturligt medføre en række stordriftsfordele og økonomiske rationaler. Fordelene kan bl.a. opnås ved: Standardisering og samling af IT-systemer, herunder optimal anvendelse af eksisterende værktøjer Fælles indkøb og udbud Fælles administration og domicil Fælles udnyttelse af materiel Centralisering af funktioner Reduktion af ekstern bistand Bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer Forsyningerne har allerede i dag stort fokus på driftsbesparelser, effektiviseringer samt indkøb og udbud. Det har resulteret i, at alle selskaber på nuværende tidspunkt hver for sig er tæt på at hente det økonomiske potentiale, der ligger i at udbyde varekøb og tjenesteydel- 13

15 ser. Det fælles selskab forventes på grund af større indkøbsstyrke og volumen at kunne opnå bedre aftaler samt have mulighed for at udbyde opgaver, der i dag set ud fra et ressourcemæssigt synspunkt er for små at udbyde. Der er foretaget en detaljeret analyse af forsyningskoncernernes omkostninger på følgende tre områder: Administration, drift og anlæg. I forbindelse med beregningen af det økonomiske rationale er der taget udgangspunkt i selskabernes 2014-regnskaber. Investeringsniveauet på anlæg er i beregningerne reduceret for at afspejle et forventet normalniveau. Nedenstående tabel viser den samlede omkostningsbase for Omkostninger (mio. kr.) Administration 22 Drift 114 Anlæg 160 * I alt 296 * Anlægsomkostningerne i 2014 er justeret til et forventet normalniveau. I 2014 var anlægsomkostningerne 283 mio. kr. bl.a. forårsaget af store infrastrukturprojekter. I de kommende par år forventes investeringsniveauet fortsat at ligge over normalniveauet. Analysen af omkostningerne viser, at der kan opnås gode økonomiske synergier på det administrative område samt driftsområderne vand og spildevand. Besparelsespotentialet på drift af renovations- og varmeområdet vurderes at være begrænset, da yderligere synergier ved samdrift med de øvrige forsyningsarter er minimale. Desuden er der allerede i dag opnået stordriftsfordele på renovationsområdet ved samarbejdet mellem Greve Renovation A/S og Solrød Kommune. På anlægsområdet kan der primært opnås effektiviseringer ved reduceret forbrug af rådgiverydelser og professionalisering af udbudsprocesser. Samlet set vurderes det økonomiske rationale ved fuld implementering at udgøre årligt minimum 13 mio. kr., svarende til ca. 4,5 % af de samlede omkostninger. Det økonomiske rationale forventes realiseret efter 2-3 år, når der er foretaget justering og optimering af arbejdsgange samt standardisering af relevante IT-systemer. Opnåelse af potentialer ved fælles udbud afhænger af eksisterende kontrakters udløb. Der vil være en række omkostninger ved etablering af det fælles serviceselskab, hvilket vil påvirke det samlede økonomiske rationale de første år. Ifølge PwC-rapporten udgør omkostningerne ved etablering af et nyt selskab normalt et halvt til halvandet års synergigevinster. 7. Kommunernes roller Kommunerne har i dag flere roller i relation til forsyningskoncernerne som ejer, myndighed, samarbejdspartner og forbruger. Etableringen af det fælles serviceselskab medfører som udgangspunkt ingen ændringer i kommunernes roller i forhold til i dag. 7.1 Ejer Kommunerne kan som ejere af forsyningskoncernerne gøre deres indflydelse gældende på generalforsamlingen. Der henvises i øvrigt til afsnittet om skitse til nyt fælles serviceselskab, hvor kommunernes indflydelse som ejere er nærmere behandlet. 14

16 7.2 Myndighed Kommunerne er som myndighed tillagt kompetencer over for forsyningskoncernerne i forhold til at udarbejde generelle og strategiske planer og træffe afgørelser i enkeltsager. Planlægningskompetencen omfatter bl.a. udarbejdelse af handleplaner, indsatsplaner, kommuneplaner, vandplaner, spildevandsplaner, affaldsplaner og planlægning for varmeforsyning. Kompetencen til at træffe afgørelser i enkeltsager omfatter bl.a. legalitetsgodkendelse af regulativer, anlægs- og driftsbidrag for almene vandforsyningsanlæg, betalingsvedtægter og takster for spildevandsforsyningsselskaber samt godkendelse af regulativer og fastsættelse af gebyrer for kommunale affaldsordninger. Etableringen af det fælles serviceselskab medfører ikke ændringer af kommunernes myndighedskompetence, hverken hvad angår planlægnings- eller godkendelseskompetencen. Det betyder bl.a., at de enkelte kommuner fortsat vil være planlægningsmyndighed i forhold til f.eks. spildevandsplaner og øvrig sektorplanlægning inden for kommunens geografiske område, samt at takster for vandselskaberne skal legalitetsgodkendes af kommunalbestyrelsen i driftsselskabets hjemstedskommune. 7.3 Samarbejdspartner Kommunerne er samarbejdspartnere f.eks. ved: - Byggemodninger - Større renoveringsarbejder - Gennemførelse af miljø- og klimatiltag Disse samarbejdsrelationer vurderes ikke umiddelbart at ændre sig som følge af etableringen af et fælles serviceselskab. 7.4 Forbruger Kommunerne er forbrugere, som aftager selskabernes ydelser f.eks.: - Køb af vand - Afledning af spildevand - Anvendelse af renovationsordninger - Køb af konsulentbistand og andre ydelser Disse kunderelationer vurderes ikke umiddelbart at ændre sig som følge af etableringen af det fælles serviceselskab. 8. Perspektiver 8.1 Stærkere strategisk udgangspunkt for fremtiden Ved etablering af det fælles serviceselskab opnår forsyningskoncernerne samlet set et stærkere strategisk udgangspunkt i en branche, der står overfor store udfordringer i de kommende år. Det fælles serviceselskab vil være mere robust i forhold til at håndtere kommende krav om effektiviseringer eller andre nye lovkrav. Desuden vil selskabet få langt mere bevågenhed i branchen, mulighed for at blive hørt og få direkte indflydelse på branchens væsentligste spørgsmål. 15

17 Det vil være muligt at koordinere tværgående interesser f.eks. høringssvar til planer, ny lovgivning eller tværgående indsatser inden for særlige områder som f.eks. klimatilpasning. En større forsyning sætter ligeledes de fire kommuner i en bedre forhandlingsposition ved efterfølgende indgåelse af nye samarbejder med andre forsyninger. 8.2 Udvikling af samarbejdet ved optimering af strukturer En udvikling af samarbejdet inden for de eksisterende koncernstrukturer kan være etablering af fælles holdingselskab og/eller fælles driftsselskaber. Det vil betyde færre selskaber, der skal betjenes af det fælles serviceselskab, mindre bureaukrati samt lavere omkostninger. En anden mulighed er at optimere på anlægsstrukturer mellem de eksisterende driftsselskaber, f.eks. en mere hensigtsmæssigt og rentabel renseanlægsstruktur, der ikke begrænser muligheden for håndtering af spildevand på tværs af kommunegrænserne. 8.3 Udvikling af samarbejdet ved tilførsel af yderligere aktiviteter Det fælles serviceselskab har bedre muligheder for at skabe vækst inden for bestående forsyningsarter. Væksten kan bl.a. bestå i administration og drift eller overtagelse af private vandforsyninger eller spildevandsanlæg inden for det samlede geografiske område. Det fælles serviceselskab vil have kompetencer til at overtage forsyningsarter, der i dag ligger i nogle af kommunerne og i andre kommuner allerede er selskabsgjort, f.eks. renovationsområdet. Det fælles serviceselskab er bedre rustet til at varetage nye forsyningsarter, f.eks. biogasanlæg, vindmøller eller fjernkøling. 8.4 Udvikling ved samarbejde med andre forsyningsselskaber En anden udviklingsmulighed for det fælles serviceselskab kan være at samarbejde med andre kommunalt ejede forsyninger i det geografiske nærområde, f.eks. Ringsted Forsyning, Faxe Forsyning samt den kommende midtsjællandske forsyning. 9. Det videre forløb Denne rapport danner grundlag for en politisk behandling i de fire kommuner i juni Arbejdet efter den politiske behandling i juni vil primært bestå i udarbejdelse af alle dokumenter til stiftelse af det fælles serviceselskab samt fastlæggelse af en række forhold såsom navn, hjemsted, udpegning af bestyrelse m.m. Dette arbejde vil danne grundlag for en politisk behandling i oktober 2015, hvor de fire kommuner endeligt godkender dannelsen af det fælles serviceselskab. Herefter vil selve fusionsprocessen kunne færdiggøres med henblik på stiftelse og idriftsættelse af det fælles serviceselskab pr. 1. januar I bilag 3 er en oversigt over den videre proces. 16

18 Bilag 1 Kommissorium for etablering af et fælles serviceselskab mellem Energiforsyningen, Greve Solrød Forsyning og Stevns Forsyning 1. Baggrund for projektet Der bliver stillet stadig større krav til forsyningerne som følge af Vandsektorloven, Regeringens vækstpakke og forbrugernes forventninger. En måde at imødekomme disse krav er ved en konsolidering, som ses andre steder i landet (HOFOR, Vandcenter Syd, Varde/Esbjerg, Nordvand, Århus/Norddjurs/Syddjurs/Favrskov (Shared), SamAqua). På baggrund af ovennævnte branchevilkår har PwC udarbejdet en rapport for 12 kommuner på Midtsjælland, som vurderer synergierne ved et samarbejde mellem 11 forsyninger. Rapporten viser, at der er en række potentialer ved at samarbejde. Rapporten har været politisk behandlet i Køge, Stevns, Solrød og Greve kommuner, og der har været enighed om ikke at indgå i en større fusion, men at afsøge muligheden for et tættere samarbejde med nabokommunerne. Dette kommissorium sætter rammerne for en afdækning af mulighederne for etablering af et fælles serviceselskab mellem Energiforsyningen, Greve Solrød Forsyning og Stevns Forsyning. 2. Formål med et fælles serviceselskab Formålet med etableringen af et fælles serviceselskab i Køge, Greve, Solrød og Stevns kommuner er at opnå et selskab, der sikrer en robust og velfungerende forsyning med vægt på lokal nærhed dvs. maksimalt rationale med minimale suverænitetsafgivelser. Ved etablering af et fælles serviceselskab blandt de tre forsyninger samles de eksisterende tre serviceselskaber i et fælles serviceselskab, hvor alle medarbejderne er ansat. Serviceselskabet leverer de fornødne ydelser til de enkelte driftsselskaber, hvori de tekniske anlæg i de fire kommuner er placeret. Denne selskabsmodel giver mulighed for, at de fire kommuner kan fastsætte serviceniveau, investeringsniveau og takster uafhængigt af hinanden. Rent praktisk sammenlægges de tre nuværende serviceselskaber til ét, mens alle driftsselskaberne samt de fire holdingselskaber bevares. Der vil alene være fælles ejerskab af serviceselskabet. I dag har Greve Kommune og Solrød Kommune et fælles serviceselskab efter denne model. Etableringen af et fælles selskab vil udnytte stordriftsfordele til at opnå forøget produktivitet og forsyningssikkerhed på en mere omkostningseffektiv måde. Et samarbejde kan nedbringe drifts- og anlægsomkostningerne, som kan skabe råderum til at sikre en højere kvalitet i ad- 1

19 Bilag 1 ministrationen og samtidig tilbyde et højere serviceniveau til forbrugerne. Reducerede omkostninger og gennemførte effektiviseringer kan ligeledes holde prisstigninger tilbage, hvilket kan medføre mere stabile priser. Der vil kunne spares ressourcer på at samle de administrative støttefunktioner i en enhed. I dag løser hver forsyning sine egne opgaver, og mange af funktionerne er så tyndt besat, at det kræver uforholdsvis mange ressourcer at løse opgaverne, og ofte er der brug for ekstern hjælp. Forbrugernes krav og forventninger bliver højere og højere inden for alle aspekter af branchens virke. De forventer, at de kan komme i kontakt med forsyningen døgnet rundt og få en hurtig og effektiv betjening. De forventer en høj kvalitet i ydelserne, og de forventer, at branchen tænker miljø, etik og klima. En større organisation vurderes i højere grad at kunne understøtte forbrugernes ønsker og krav om service og information med det formål at sikre struktureret, effektiv og professionel service. En større forsyning sætter ligeledes de fire kommuner i en bedre forhandlingsposition ved efterfølgende indgåelse af nye samarbejder med andre forsyninger. Etableringen af et samarbejde mellem de tre forsyninger er derudover oplagt af flere grunde: De tre forsyninger er i dag relativt små og vil hver for sig på sigt have svært ved at imødekomme nye krav fra myndigheder, ejere og forbrugere. Der er en sammenhængende geografi mellem forsyningerne fra Greve i nord til Stevns i syd og et sammenfald på slutrecipienten, Køge Bugt. Det giver mulighed for at se den samlede spildevands- og regnvandsafledning i et større perspektiv, idet alle anlæg og kapaciteter kan analyseres i en samlet model med henblik på at opnå den bedste udnyttelse af rensningskapacitet og ledningsnet for spildevand og regnvand i det samlede geografiske område. Dette vil være til gavn for miljøet og samtidig medføre en driftsøkonomisk optimering. Der er historisk et samarbejde mellem kommunerne i kommunesamarbejde København Syd. Forsyningerne ligner hinanden organisatorisk og har i høj grad sammenfaldende værdigrundlag. 3. Undersøgelsens indhold Formålet med undersøgelsen er at afdække mulighederne i et fælles serviceselskab og dels at undersøge eventuelle risici ved en sammenlægning af forsyningerne. Det skal undersøges og beskrives, hvordan der kan etableres et fælles serviceselskab, hvor medarbejdere og kompetencer samles, men hvor de eksisterende driftsselskaber og holdingselskaber fastholdes. Det betyder, at der ikke sammenlægges værdier, og der opretholdes særskilte investeringer og takster. 2

20 Bilag 1 Undersøgelsen skal belyse fordelene i forhold til: Robusthed - Bemanding - Forsyningssikkerhed - Økonomi Det fremtidige forsyningsmarked Faglige kompetencer Serviceniveau Økonomisk rationale Relationer til de kommunale myndigheder Desuden skal det tydeligt beskrives, hvilken betydning et nærmere samarbejde mellem de tre forsyningsselskaber vil få for de fire kommuners mulighed for at træffe individuelle beslutninger og prioriteringer, herunder fastlæggelse af takster. I forbindelse med udarbejdelsen af PwC-rapporten er der tilvejebragt et omfattende datamateriale, som vil indgå som baggrund for det videre arbejde. 4. Projektets organisering Der nedsættes en projektgruppe bestående af forsyningsdirektørerne i de tre selskaber. Derudover nedsættes en styregruppe bestående af de fire kommunaldirektører. Projektgruppen indkalder løbende til styregruppemøder. Der holdes koordinerende møder efter behov med borgmestre og bestyrelsesformænd. Forsyningernes medarbejdere vil løbende blive inddraget i processen. 5. Tids-/procesplan Projektet gennemføres i fire faser og forventes afsluttet ultimo De tre første faser afsluttes med en politisk behandling, hvor hver kommune har mulighed for at tage stilling til, om man ønsker at fortsætte til næste fase. Fase 1 Udarbejdelse og godkendelse af kommissorium med tids- og procesplan. Tidsplan: Primo Fase 2 Udarbejdelse og godkendelse af oplæg til dannelse af fælles serviceselskab med beskrivelse af punkterne nævnt under afsnit 2. Formål. Desuden skal følgende emner indgå i oplægget: 3

21 Bilag 1 - Perspektiver ved samarbejdet - Rammer for ejeraftale og strategi - Bestyrelsessammensætning Tidsplan: Inden sommeren Fase 3 Endelig godkendelse af dannelsen af fælles serviceselskab, herunder: - Udkast til ejerstrategi - Udkast til ejeraftale - Udkast til fusionsplan - Navn og hjemsted - Evt. interimsbestyrelse Tidsplan: Inden udgangen af september Fase 4 Implementering af fælles serviceselskab: - Udarbejdelse af dokumenter - Afholdelse af ekstraordinære generalforsamlinger Tidsplan: Inden udgangen af Selskabet forventes i drift 1. januar Økonomi / ressourcer Der er ikke på forhånd fastlagt en økonomisk ramme for projektet. Nødvendige omkostninger afholdes af forsyningerne og fordeles ud fra antal indbyggere i de fire kommuner. Ressourcetrækket i de enkelte faser forventes at blive: Fase 1: Egen tid. Fase 2: Egen tid og en mindre anvendelse af ekstern konsulentbistand til økonomisk og juridisk rådgivning. Fase 3: Egen tid og ekstern konsulentbistand til udarbejdelse af nødvendige selskabsdokumenter. Fase 4: Egen tid og ekstern konsulentbistand til udarbejdelse af nødvendige selskabsdokumenter. 4

22 Bilag 2 Kort præsentation af Energiforsyningen, Greve Solrød Forsyning og Stevns Forsyning Generelle nøgletal 2014 Generelt Energiforsyningen Greve Solrød Forsyning Stevns Forsyning Kommune Køge Greve / Solrød Stevns Indbyggertal / Areal 257 km 2 60,2 km 2 / 40,5 km km 2 Bestyrelsesmedlemmer Grundstamme på 9 Grundstamme på 6 Grundstamme på 5 Vandselskaber 11 8/8 7 Øvrige selskaber Organisation Direktør Antal medarbejdere ekskl. direktør Virksomheden Renseanlæg Pumpestationer /35 95 Vandværker 3 Genbrugspladser 1 Takst Takst spildevand Pr. m 3 inkl. moms Fast bidrag spildevand Inkl. moms Takst drikkevand Pr. m 3 inkl. moms og afgift Målerbidrag drikkevand Inkl. moms 42,27 kr. 35,00 kr. / 35,00 kr. 60,00 kr. 20,04 kr. 228,75 kr. 762,45 kr. Kunder Kunder, spildevand (antal målere) / Antal kunder, drikkevand Antal kunder, varme 19 Antal kunder, renovation Antal kunder, tømningsordning /

23 Energiforsyningen Køge Holding A/S Køge Service A/S Køge Afløb A/S Køge Vand A/S Køge Varme A/S Køge Vind A/S 72 % KØST Forsyningsservice ApS 2014 (tkr.) Køge Afløb A/S Køge Vand A/S Køge Varme A/S Køge Vind A/S I alt Omsætning Investeringer Anlægsaktiver

24 Greve Solrød Forsyning Greve Forsyning Holding A/S Solrød Forsyning Holding A/S 54,683 % 45,317 % Greve Spildevand A/S Greve Renovation A/S Greve Solrød Service A/S Solrød Spildevand A/S 2014 (tkr.) Greve Spildevand A/S Greve Renovation A/S Solrød Spildevand A/S I alt Omsætning Investeringer Anlægsaktiver

25 Stevns Forsyning Stevns Kommune Holding A/S Stevns Spildevand A/S Stevns Forsyning A/S 28 % KØST Forsyningsservice ApS 2014 (tkr.) Stevns Spildevand A/S Omsætning Investeringer Anlægsaktiver

26 Bilag 3 Den videre proces Fase Fase 3 Juli/August 2015 Fase 3 September / Oktober 2015 Fase 4 November/December 2015 Fase 4 Januar 2016 Opgaver Planlægning/udarbejdelse Endelig beslutning Implementering Realisering Endelig tidsplan for den videre proces Fastlæggelse af endelig model for fusion (egentlig/uegentlig, skattepligtig/skattefri fusion) Udarbejdelse af materiale til politisk behandling Afklaring af juridiske forhold Politisk behandling af etablering af det fælles serviceselskab: Udkast til fusionsaftale mellem holdingselskaberne, herunder med ejeraftale (herunder navn og hjemsted), vedtægter, ejerstrategi, ejerfordeling, åbningsbalance. Stiftelsesdokumenter, herunder fusionsaftale, fusionsplan og kreditorerklæring. Fusionsredegørelse Samarbejdsaftaler Anmeldelse til Erhvervsstyrelsen Organisation Personaleforhold Ekstraordinære generalforsamlinger i de eksisterende selskaber Ekstraordinære bestyrelsesmøder i driftsselskaber og holdingselskaber Tilretning af vedtægter for øvrige selskaber Konstituerende bestyrelsesmøde i det fælles serviceselskab