EFTERVÆRN - EN REEL STØTTE I OVERGANGEN FRA UNG TIL VOKSEN?

Transkript

1 BACHELORPROJEKT EFTERVÆRN - EN REEL STØTTE I OVERGANGEN FRA UNG TIL VOKSEN? CHARLOTTE WINTHER HANSEN, & ZINAB BOJATTOUY, VEJLEDER: SIGNE STEENSBÆK NIELSEN DECEMBER 2016 ANTAL ANSLAG:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD FÆLLES... 4 ABSTRACT - FÆLLES... 5 INDLEDNING FÆLLES... 6 PROBLEMFORMULERING FÆLLES... 7 BEGREBSAFKLARING FÆLLES... 8 EFTERVÆRN... 8 METODE FÆLLES... 9 HERMENEUTIK... 9 FORFORSTÅELSE SEMISTRUKTURERET INTERVIEW VALIDITET EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODER OG BEARBEJDNING AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSESFELT PILOTFASE DATAINDSAMLING - FØRSTE FASE DATAINDHENTNING - ANDEN FASE INFORMANTER DATABEARBEJDNING TRANSSKRIPTION KODNING RELEVANT TEORI REDEGØRELSE - HVEM FÅR EFTERVÆRN? CHARLOTTE MÅLGRUPPEANALYSE - TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE UDDANNELSE - OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE ZINAB PSYKISK HELBRED ZINAB RUSMIDLER CHARLOTTE NETVÆRK CHARLOTTE

3 ANALYSEDEL 1 - RELATION MELLEM DEN TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE OG SOCIALRÅDGIVER - CHARLOTTE BETYDNINGEN AF MENNESKELIGE SAMSPIL MAGT I RELATIONEN MELLEM SOCIALRÅDGIVER OG DEN TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE OPSUMMERING ANALYSEDEL 2 - INDDRAGELSE AF DEN UNGE I EGEN SAG - ZINAB LOVGIVNING OMKRING INDDRAGELSE ANERKENDELSE OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG (OAS) INDDRAGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE.48 OPSUMMERING KONKLUSION FÆLLES SOCIAL INDSATS FÆLLES LITTERATURLISTE FÆLLES BILAG BILAG 1 INTERVIEWGUIDE TIL BAGLANDET BILAG 2 - INTERVIEWGUIDE TIL DE 4 ÅRSTIDER BILAG 3 INTERVIEWGUIDE TIL SOCIALRÅDGIVERNE BILAG 4 INTERVIEWGUIDE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE

4 Forord Dette projekt er det afsluttende bachelorprojekt på socialrådgiveruddannelsen Projektet er udarbejdet af Zinab og Charlotte som socialrådgiverstuderende. Vi har dog fået hjælp til udarbejdelsen af vores bachelorprojekt, hvorfor vi gerne vil takke Baglandet og De 4 Årstider for at åbne deres døre for os, således at vi kunne opnå større indsigt i det at være tidligere anbragt. Særligt vil vi takke vores tre tidligere anbragte informanter og tre socialrådgiver-informanter for at deltage i et interview, og bidrage med deres individuelle oplevelser og viden om efterværn. Vi vil også gerne sige tak til Aicha Echammari og Salwa Koulij for at læse korrektur på vores endelige bachelorprojekt. Sidst men ikke mindst, et stor tak til vores vejleder, Signe Steensbæk Nielsen, som har støttet og vejledt os igennem hele forløbet. 4

5 Abstract Vi har i dette bachelorprojekt set nærmere på overgangen fra ung til voksen for tidligere anbragte unge. Vi har undersøgt, hvordan de tidligere anbragte unge har oplevet at efterværnet har støttet dem i overgangen fra ung til voksen, og hvilken rolle deres socialrådgivere har haft i denne forbindelse. Vi er i vores undersøgelse kommet frem til, at relationen til socialrådgiveren og herunder inddragelse af den unge i eget efterværn, har en afgørende betydning for udfaldet af efterværnsindsatsen. Vores tidligere anbragte informanter giver udtryk for manglende inddragelse i eget efterværn, hvilket har haft negativ indvirkning på efterværnet og vores socialrådgiver informanter bekræfter, at inddragelse af den unge i eget efterværn kunne forbedres. Vi har på denne baggrund foreslået en social indsats i afslutningen af vores bachelorprojekt, som vi håber, kan rette op på dette. 5

6 Indledning Ifølge Danmarks Statistik var der ved udgangen af 2015 i alt børn og unge, som var anbragt i Danmark (Danmarks Statistik Statistikbanken, 2016). Anbragte unge kan kendetegnes ved at have særligt behov for støtte. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende (Retsinformation, Særlig støtte til børn og unge, 2016). Forskningen viser, at mange tidligere anbragte unge oplever udfordringer i overgangen fra ung til voksen. Udfordringerne omfatter særligt deres gennemførelse af uddannelse, varetagelse af et arbejde og opnåelse af en stabil økonomisk og boligmæssig situation. (SFI, Anbragte unges overgang til voksenlivet, 2016). Med Barnets Reform, fra januar 2011, kom der større krav til kommunalbestyrelsen om at forberede anbragte unge i overgangen til voksenlivet. Reformen betyder, at der nu skal ske en målrettet indsats allerede fra de anbragte unge fylder 16 år. Reformen betyder også, at de anbragte unge kan modtage støtte efter de bliver myndige i form af efterværn (Socialstyrelsen, Barnets reform, 2015). Efterværnsindsatsen har til formål, at forberede den unge på et selvstændigt voksenliv. Primært er her tale om støtte, der kan hjælpe den unge i gang uddannelses- eller beskæftigelsesmæssigt. Desuden er formålet, at sikre den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. Med reformen er der - udover muligheden for at tilbyde en opretholdelse af en anbringelse, en udslusningsordning eller en støtte-kontaktperson - kommet andre nye og fleksible tilbud som bl.a. netværksgrupper og psykologhjælp. I tilfælde af at en tidligere anbragt ung i første omgang vælger at takke nej til efterværn, er det nu gjort muligt for den unge at kunne vende tilbage på et senere tidspunkt, hvorefter han/hun kan få tilbudt efterværn (Socialstyrelsen, Efterværnspakken, 2016) 6

7 Men hvordan oplever de unge tidligere anbragte selv den støtte de har fået i form af efterværn? Og hvordan oplever socialrådgivere på området, at den unges efterværn bidrager til en god overgang fra ung til voksen? For at blive klogere på området, har vi indsamlet vores primære empiri fra tre tidligere anbragte unge som har modtaget efterværn, samt fra tre socialrådgivere der arbejder med efterværn. Vi ønsker at undersøge, hvordan de tidligere anbragte unge har oplevet at efterværnet har støttet dem i overgangen fra ung til voksen, og hvilken rolle deres socialrådgivere har haft i denne forbindelse. Vi vil gerne finde ud af, hvilke udfordringer de tidligere anbragte unge har haft i denne overgang og blive klogere på, hvordan de oplever, at relationen til deres socialrådgiver, herunder inddragelse i egen sag, har haft en indvirkning på hvordan deres efterværn forløb. Vi har i denne forbindelse udarbejdet en problemformulering med et hovedspørgsmål og tre underspørgsmål, som vi ønsker besvaret med vores bachelorprojekt. Problemformulering Hvordan oplever de tidligere anbragte unge, at efterværn har støttet dem i overgangen fra ung til voksen og hvilken rolle har socialrådgiveren i den forbindelse? 1. Hvilke udfordringer oplever de tidligere anbragte unge i overgangen fra ung til voksen? 2. Hvordan påvirker relationen mellem den unge og socialrådgiveren efterværnet? 3. Hvilke oplevelser har de tidligere anbragte unge med efterværn i forhold til at føle sig inddraget i eget efterværn? 7

8 Begrebsafklaring Efterværn Jævnfør Servicelovens 68 stk. 12 skal kommunalbestyrelsen når den anbragte unge fylder 17 ½ år vurdere, om den unge skal bevilliges efterværn eller om den unge kan stå på egne ben fra den dag han/hun fylder 18 år og bliver myndig (Retsinformation, Kapitel 12 Tilbud til unge fra 18 til 22 år, 2015). Idet efterværn starter op efter den unge er fyldt 18 år og dermed er blevet myndig, er det et tilbud til den unge og ikke et krav. Efterværn kan bevilliges ifølge Servicelovens 76: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. (Ibid.). Efterværnstilbuddet kan indebære forskellige indsatser: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år. Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 55, på et anbringelsessted, jf. 66, opretholdes, 2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, 3) at etablere en udslusningsordning, jf. 55, i det hidtidige anbringelsessted og 4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. (Ibid.). Efterværn er et tilbud til unge, der enten har haft en fast kontaktperson frem til de er fyldt 18 år, eller for unge, der har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke. Har den unge 8

9 udelukkende haft tilknyttet en fast kontaktperson, og har ikke været anbragt før det fyldte 18. år, så kan efterværnet ikke bestå af andet end en forlængelse af kontaktpersonsordningen. Som det står skrevet i lovgivningen, er det kommunalbestyrelsen, der vurderer om den unge har behov for særlig støtte, og hvad denne støtte skal bestå af. Efterværnet skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og b.la. have fokus på at støtte den unges uddannelse og beskæftigelse, samt andre relevante forhold f.eks. hjælp til at anskaffe selvstændig bolig (Retsinformation, Kapitel 12 Tilbud til unge fra 18 til 22 år, 2015),(Projektbeskrivelse, modul 12, 2016). Den bevilligede efterværnindsats stopper, na r den unge eller kommunen vurderer, at den unge ikke længere har behov for støtten, eller na r den unge fylder 23 a r. Ifølge Servicelovens 140, stk. 3 om handleplaner, skal der når den unge fylder 16 år opstilles konkrete mål for hvordan overgangen til et selvstændigt voksenliv skal foregå, og der skal lægges en plan for hvordan disse mål opnås (Retsinformation, Kapitel 12 Tilbud til unge fra 18 til 22 år, 2015). I tilfældet af at en ung, der i første omgang har takket nej til et tilbud om efterværn, senere finder ud af, at han/hun alligevel føler at have brug for støtte, er det muligt for vedkommende at få efterværn, hvis kommunen er enig i behovet herfor (Socialstyrelsen Hvad er efterværn? 2012). Metode Hermeneutik Den hermeneutiske tilgang lægger vægt på forhåndsviden, der danner grundlag for hvordan vi forstår forskellige situationer. Ifølge denne tilgang har vi alle en forforståelse, som vi tager udgangspunkt i, når vi undersøger nye fænomener. Vores forforståelse er betinget af tradition og vores historik (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 80). Vi har valgt denne tilgang, da vores forforståelse har haft en afgørende rolle i udformningen af vores problemformulering og herunder hvad vi i første omgang ønskede at undersøge. Vi havde en 9

10 vis ide om vores problemstilling, og vi forsøgte at indsamle empiri, som vi mente kunne besvare vores problemformulering. Forforståelse Vores interesse og herunder vores forforståelse omkring vores målgruppe, stammer fra vores tidligere moduler på Socialrådgiveruddannelsen om udsatte børn og unge. Vi har begge to gennemført valgmodul A, hvor vi har fået uddybet vores viden inden for udsatte børn og unge, som vi allerede stiftede bekendtskab med på modul 3. Vi har også i vores praktik fået indsigt i området, hvor vi bl.a. har arbejdet med udsatte børn og deres familier. Disse erfaringer har vakt vores interesse, og givet os viden om det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge. Vores afgrænsning af undersøgelsesfelt til tidligere anbragtes overgang fra ung til voksen og herunder efterværn, har båret præg af vores tanker omkring hvordan overgangen fra ung til voksen i sig selv kan være svær. Vi gjorde os tanker omkring hvordan vi selv havde oplevet overgangen, hvad vi selv gennemgik af udfordringer og hvordan vi har set andre i vores netværk blive voksne. Det som vi særligt bed mærke i, var at vi selv i denne overgangsfase havde meget hjælp til de udfordringer vi mødte. Vi havde en fast base i form af forældre, der havde tilstrækkelige ressourcer til at støtte os, et hjem med en altid åben dør og herudover også et godt netværk af venner m.m. Vi havde så en forforståelse om, at man som tidligere anbragt ung må have det endnu sværere ved denne overgang, hvis det har været tilfældet, at den tidligere anbragte unge har haft en rodet anbringelse med flere forskellige anbringelsesformer- og steder, og lidt eller ingen tilknytning til familie. Med disse tanker og dermed denne forforståelse, gav vi os til at undersøge målgruppen nærmere. Semistruktureret interview Vi har gjort brug af den kvalitative metode, hvor vi har indhentet vores empiri via semistrukturerede interviews med vores informanter. Det har givet os muligheden for at få indblik i vores problemstilling ud fra informanternes egne perspektiver. Det semistrukturerede interview kan minde om en hverdagssamtale, dog har interviewet et formål og indeholder en særlig tilgang og teknik. Derfor er interviewet hverken en hverdagssamtale eller et 10

11 lukket spørgeskema, da interviewet udføres med udgangspunkt i en interviewguide som rummer plads til forslag af flere spørgsmål. Vi har udført interviewet i overensstemmelse med en interviewguide, der fokuserede på bestemte temaer, og som kunne rumme forslag til spørgsmål. Vi har udformet flere forskellige interviewguides til henholdsvis de tidligere anbragte unge og socialrådgivere, der arbejder med efterværn. Vi har efterfølgende transskriberet interviews, og den skrevne tekst og lydoptagelsen udgjorde tilsammen materialet til vores efterfølgende analyse af problemstillingen (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 45). Vi har forsøgt at bevæge vores undersøgelse i en induktiv retning, da vi har forsøgt at lade empirien afgøre, hvilke teorier vi kunne bruge i vores analyse. (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 259). Validitet Ifølge Kvale og Brinkmann hører validitet ikke til en særskilt undersøgelsesfase, men gennemsyrer forskningsprocessen som helhed (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 320). Vi har forsøgt at have validitetsspørgsmålet med os i hele vores undersøgelsesfase og ligeledes videre i udarbejdelsen af vores bachelorprojekt. Vi har gjort os overvejelser omkring, hvordan vores kvalitative undersøgelse baseret på semistrukturerede interviews har sine forcer og begrænsninger. Vi har eksempelvis ikke søgt at validere påstande i vores interviews vedrørende informanters egne anbringelseserfaringer. Dette, da vi ikke synes, at yderligere validering af empirien har været nødvendig for at besvare vores undersøgelsesspørgsmål. Et andet element af validitet i vores undersøgelse, handler om den manglende mulighed for generalisering. I det vores undersøgelse er en kvalitativ undersøgelse bygget på i alt seks interviews, så har vores hensigt været, at udvise ydmyghed over for vores datamateriale og ikke generalisere. Når vi har oplevet sammenfald i vores primære empiri, har vi først søgt at finde sekundær empiri, eksempelvis i form af SFI-rapporter, før vi har kunnet konstatere noget generelt om målgruppen. 11

12 Empirisk undersøgelsesmetoder og bearbejdning Afgrænsning af undersøgelsesfelt I starten af modul 12 havde vi gjort os forskellige tanker omkring valg af emne. Tankerne var bl.a. omkring udsatte børn og unge, dog uden en konkret afgrænsning. Vi blev senere hen enige om, at fokusere på anbragte børn og unge. Vi vidste, at det i sig selv var et bredt undersøgelsesfelt, og forsøgte via en brainstorm at afgrænse dette. Vores tanker ledte os bl.a. hen imod anbringelse af børn af forældre med et alkoholmisbrug, og anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Vi kom dog hurtigt væk fra disse emner, da vi begyndte at tale om tidligere anbragte unge og de konsekvenser en anbringelse kan have for dem i voksenlivet. Vi bed os fast i dette emne, da vi begge fandt det interessant at undersøge disse konsekvenser. Efter at vi havde læst i bøger om emnet, blev vi interesseret i den støtte, som kommunen tilbyder til blandt andre tidligere anbragte unge mellem 18 til 22 år i form af efterværn. Pilotfase Vi startede vores undersøgelse, ved at få indblik i hvilke initiativer, der er for tidligere anbragte unge. Vi forsøgte, at tage kontakt til bl.a. Baglandet og De 4 Årstider. Vi oplevede det vanskeligt at få aftaler i hus, da begge parter pointerede, at de havde travlt og at flere studerende havde taget kontakt til dem i forbindelse med deres bachelor. Det lykkedes os alligevel at overtale dem til nogle korte visitter. Vi anså disse interviews som en del af en pilotfase. Først besøgte vi Baglandet København, som er et mødested og et ra dgivningstilbud til unge og voksne, som er eller har været anbragt uden for hjemmet. Den efterfølgende uge besøgte vi De 4 Årstider, der ogsa er et værested for børn og unge, som er eller har været anbragt udenfor eget hjem. Vores besøg hos Baglandet og De 4 Årstider hjalp os med at afgrænse vores undersøgelsesfelt. 12

13 Yderligere afgrænsning af undersøgelsesfelt Vores besøg hos De 4 Årstider fik os til at interessere os mere for tidligere anbragte unges mulighed for efterværn i overgangen fra ung til voksen. Vi fik lyst til at undersøge denne overgang nærmere, og besluttede os for at tage udgangspunkt i de unges egne oplevelser. Vi ville undersøge socialrådgiverens rolle i denne sammenhæng og finde ud af hvilke oplevelser og erfaringer socialrådgiveren har i arbejdet med efterværn. Disse interesser var med til at udforme vores problemformulering, og vores næste opgave var at komme i kontakt med tidligere anbragte unge og socialrådgivere, som kunne dele deres oplevelser med efterværn med os. Dataindsamling - første fase På vores første besøg i pilotfasen talte vi med lederen af Baglandet som oplyste, at brugerne primært er i alderen år, hvilket ikke passede til den unge målgruppe vi ønskede at fokusere på. Vi tænkte dog alligevel, at det kunne være interessant at tale med brugerne, og finde ud af hvordan det at have været anbragt uden for hjemmet, kan have langvarige konsekvenser, men dette blev ikke muligt. Dette begrundede lederen med, at han af etiske årsager, gerne vil skåne brugerne for at genfortælle om deres opvækst og anbringelser. Derfor blev besøget mere en rundvisning i Baglandets store lejlighed og en a ben snak om tidligere anbragte vidt og bredt. Vores besøg hos De 4 Årstider var lidt mere struktureret, da vi pa forha nd havde forberedt os og lavet en interviewguide. Vores interviewguide var ret bred, da vi endnu ikke helt havde afgrænset vores undersøgelsesfelt (Bilag 1 og 2). Vi havde aftalt med lederen af De 4 Årstider, at vi ville fa mulighed for at lave et interview med to unge og en ansat på stedet. Dog meldte den ene unge afbud, sa vi gennemførte et interview med en ansat og en ung bruger af De 4 Årstider. Vi fik en præsentation af den tidligere anbragte ung, og en indsigt i hvordan De 4 Årstider har fungeret som en god støtte for hende. Derudover fik vi forklaring på hvad hendes efterværn bestod af. 13

14 Endelig afgrænsning af vores undersøgelsesfelt Gennemførelsen af de to pilotinterview gjorde os mere afklarede i forhold til, hvor det var vores interesse lå. Ved hjælp af disse besøg og et møde med vores vejleder, kunne vi endelig afgrænse vores undersøgelsesfelt og begynde udarbejdelsen af en mere detaljeret problemformulering. Vi vidste nu, at vi gerne ville afgrænse vores undersøgelsesfelt til tidligere anbragtes overgang fra ung til voksen mellem 18 til 24 år, og undersøge hvordan efterværn kan have støttet dem i denne overgangsfase. Derudover blev vi interesserede i at få socialrådgiver-perspektivet med og få indsigt i deres viden og erfaring med efterværn. Dataindhentning - anden fase Vores næste skridt var så at komme i kontakt med informanter, som kunne hjælpe os besvare vores problemformulering. Derfor tog vi, meget optimistisk, igen kontakt til De 4 Årstider i ha b om, at de ville hjælpe os i kontakt til en eller to tidligere anbragte unge som vi kunne interviewe, dog meldte vores kontaktperson fra stedet, at det ikke var muligt. Vi valgte derfor at skrive en besked til vores eget netværk i håb om at opnå kontakt til nogle tidligere anbragte unge. Det lykkedes os, igennem vores netværk, at komme i kontakt med fire unge. Desværre blev det ikke til noget med to af de unge, som sprang fra og hverken besvarede vores beskeder eller opkald. Sideløbende prøvede vi også at få aftaler i hus med nogle socialrådgivere. Vi ville gerne i kontakt med socialrådgivere som arbejder med målgruppen og efterværn. Via Facebook opnåede vi kontakt til en socialrådgiver ansat i Børne- og Familieafdeling i Rudersdals kommune, som gerne ville lade sig interviewe. Til et seminar på skolen fik vi hjælp af en studiekammerat til at komme kontakt med yderligere to socialrådgivere i Københavns Kommune. Vi havde nu tre socialrådgivere og to unge at gå videre med. Udover disse informanter, besluttede vi os for, at inddrage den tidligere anbragte unge fra De 4 Årstider i vores samlede undersøgelse. Vi gjorde dette, da vi vurderede, at interviewet under pilotfasen, var indholdsrigt og kunne være med til at besvare vores problemformulering. 14

15 Interviewguide - første fase I forbindelse med vores besøg hos Baglandet og De 4 Årstider forberedte vi en række spørgsmål vi ville stille vores informanter. Vi tog af sted med en forholdsvis lille forhåndsviden, og de to besøg, mindede derfor mest af alt om et feltbesøg, hvor vi nysgerrigt kunne spørge ind til de to væresteders arbejde. Vores interviewguide til besøget hos De 4 Årstider bar præg af, at vi endnu ikke havde fa et afgrænset vores undersøgelsesfelt og stak lidt i alle retninger. Ulempen, ved den brede interviewguide, oplevede vi allerede under besøget, hvor vi stillede spørgsmål som informanten synes, at hun allerede havde besvaret. Vores interview hos De 4 Årstider handlede meget om selve værestedet og ikke så meget om vores tidligere anbragte informant. Vores nye interviewguide skulle derfor have mere fokus på overgangen fra ung til voksen og efterværn. Interviewguide - anden fase Som forberedelse på at skulle gennemføre vores semistrukturerede interview med vores nye informanter, gik vi i gang med at udarbejde vores næste interviewguides. Vi udarbejdede to interviewguides til henholdsvis de tidligere anbragte unge og socialrådgiverne. Vi bemærkede at vores spørgsmål bar præg af en nu større viden inden for feltet og vi formåede at udarbejde en noget mere konkret interviewguide. Efter en vejledning om interviewguidene tematiserede vi spørgsmålene heri. Vi oplevede en stor forskel fra vores interviews i pilotfasen til vi gennemførte vores planlagte interviews med vores informanter. Den tematiserede interviewguide var til stor hjælp under de semistrukturerede interviews, da den nu var mere overskuelig. Dette oplevede vi betød, at vores interview mere fik form af en samtale, og gav os som interviewere en måde at vende tilbage til et tema eller springe mellem temaer, og lade helt nye temaer få plads ud fra hvad informanten bød ind med undervejs. 15

16 Informanter Vores oprindelige ønske var at kunne indhente empiri fra mindst to socialrådgivere og to tidligere anbragte unge, men opnåede at interviewe tre socialrådgivere og tre tidligere anbragte unge. Vi har udeladt vores interview med Baglandet, da dette ikke kunne bruges i vores analyse. Vores informanter udgør derfor følgende parter: Socialrådgiver, Børne - og ungeafdeling, Rudersdal kommune Vi opnår kontakt via en Facebook-gruppe til en socialrådgiver ansat på Børne- og ungeafdeling i Rudersdal kommune. Hun har et års erfaring med efterværn, hvorfor det ikke er alle spørgsmål hun kan besvare. Socialrådgiver 1, Borgercenter børn og unge, Københavns kommune. Via en studiekammerat opnår vi kontakt til to socialrådgivere ansat i Københavns Kommune. Denne socialrådgiver har arbejdet med efterværn i 2 ½ år. Hun oplyser, at hun siden sin ansættelse på stedet kun har arbejdet med målgruppen der hedder Socialrådgiver 2, Borgercenter børn og unge, Københavns kommune Denne socialrådgiver er ligeledes ansat i samme gruppe som Socialrådgiver 1 i Københavns Kommune. Hun blev ansat i januar tidligere anbragt ung fra De 4 Årstider - Mie Mie er 19 a r gammel og har været anbragt siden hun var 2½ a r. Hun har været anbragt hele 21 forskellige steder, herunder i plejefamilie og forskellige typer af institutioner. 2. tidligere anbragt ung - Magnus Magnus er 23 a r gammel og har været anbragt fra han var ca. 11 a r. Han har været anbragt i egen lejlighed siden han var 16 år og før det på to forskellige opholdssteder. Han er blevet smidt ud fra begge opholdssteder bl.a. på grund af et hashmisbrug. 16

17 3. tidligere anbragt ung - Marie En 24-årig kvinde som er tidligere anbragt og har fået efterværn da hun blev 18 år. Vores kontakt har fungeret socialpædagog på et af de steder denne kvinde har været anbragt. Siden hun var 15 år, har hun været anbragt forskellige steder uden for hjemmet. Hun bor på nuværende tidspunkt i et bofællesskab, da hun fortsat har brug for støtte. Databearbejdning Ved alle vores interviews har vi spurgt vores informanter om vi måtte lydoptage interviewet. De fleste af vores interviews foregik i samme rum, dog er interviewet med den unge mand foretaget over telefonen, da andet ikke kunne lade sig gøre pga. afstand. Lydoptagelserne har gjort, at vi har fået et meget mere detaljeret datamateriale i forhold til hvis vi blot havde lyttet og taget noter. Transskription Efterfølgende gik vi i gang med transskriptionen og omdannede lydoptagelserne til skriftligt materiale. Vores tanke med transskriptionen var at få et skriftligt materiale, som vi nemmere kunne arbejde med og få overblik over. Vi har i vores transskription forsøgt at være så tro mod lydmaterialet som muligt. Det kan være forskelligt, hvad man som den der transskriberer, lægger vægt på. Vi har forsøgt at gengive alle ord i vores transskription, hvilket betyder, at vores nedskrevne interview er i talesprog. Vi har forsøgt at være tydelige i nedskrivning af informantens svar, men vi har fjernet øh-er og stammen fra vores egne spørgsmål og indspark (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 243). 17

18 Kodning Som forberedelse til vores interviewanalyse, gik vi i gang med at kode vores interview. Vores tilgang var lidt inspireret af Kent Löfgren (Youtube, Qualitative analysis of interview data, 2013). Første fase var en hurtig gennemlæsning af interviewet, hvor vi efterfølgende talte om, hvad vi havde bidt mærke i fyldte hos informanten (ibid.). I anden fase inddelte vi vores informanters svar i kategorier. Vi forsøgte i vores analyse af dataen at parkere vores forforståelse, ved hjælp af meningskondensering, hvor vi har reduceret det vores informanter udtrykte til simple kategorier. Vi har valgt disse kategorier ude fra informanternes egne udtryk, hvorfor vi har ladet dataen tale for sig selv (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 269). Vi forsøgte så vidt muligt, at kode informantens udtryk til lidt omfattende og brede kategorier, således at de kunne dække over et lidt større tema. Da vi har valgt at arbejde i en induktiv retning, har vi igennem vores meningskondensering og informantens egne udtryk, fundet teori som vi kunne anvende til besvarelse af vores problemformulering. Relevant teori Ved hjælp af en brainstorm omkring de fundne og mest gennemgående temaer, har vi kunne koble relevant teori inden for to hovedtemaer. Vi har derudover lavet en redegørelse om hvem der får efterværn og målgruppeanalyse. Vi har efter vores analysering af den indsamlede empiri justeret i vores problemformulering, for at vi via vores analyse kunne besvare problemformuleringen så præcist som muligt. Vi har anvendt disse teorier, da vores empiri peger hen imod at basere vores teoretiske analyse herpå. Vi er opmærksomme på at teorierne kan indeholde nogle begrænsninger i forhold til, hvordan vi kan bruge disse i analysen af vores primære empiri. Dette vil vi komme nærmere ind på undervejs i analysen. Vores to hovedtemaer er følgende: 1. Relation mellem den unge og socialrådgiveren 2. Inddragelse af den unge i egen sag 18

19 Foruden vores primære empiri gør vi også brug af sekundær empiri, primært i form af SFIrapporter, til vores redegørelse om hvem der får efterværn og til målgruppeanalysen. Vores primære empiri peger hen imod at basere vores teoretiske analyse på følgende teorier og via anvendelse af følgende sekundær empiri: 1. Relation mellem den unge og socialrådgiveren Lis Møllers definition af den professionelle relation. Michel Foucault magtbegreber i forhold til socialrådgiverens Definitionsmagt og Pastoralmagt. 2. Inddragelse af den unge i egen sag Den gældende lovgivning på området. Axel Honnoths anerkendelseteori. Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng. Birgitte Schjær Jensens Ph.d. afhandling om inddragelse af udsatte børn og unge og herunder Roger Harts deltagelsesstige. Vi vil først i et redegørende afsnit belyse, hvem der får efterværn og hvem der ikke får, derefter vil vi med en målgruppeanalyse undersøge, hvilke udfordringer de tidligere anbragte unge har. I analysedel 1 vil vi undersøge relationen mellem socialrådgiveren og den tidligere anbragte unge, og finde ud af hvilken betydning denne har for efterværnet. I analysedel 2 belyser vi hvilken betydning inddragelse af den tidligere anbragte unge har for udfaldet af efterværnet. 19

20 Redegørelse - Hvem får efterværn? Der er ikke et klart billede af, hvem der modtager efterværn og hvem der ikke gør. Socialrådgiveren vurderer om den tidligere anbragte unge tilbydes efterværn, bl.a. med udgangspunkt i de organisatoriske rammer. Blandt de tidligere anbragte unge, kan der være en gruppe, der vurderes for ressourcestærke, da socialrådgiveren mener, at de kan klare sig uden efterværn. Disse er typisk unge, som formår at følge en uddannelse eller som har et støttende netværk (SFI, Hvem får efterværn, 2016). En anden gruppe blandt unge vurderes som ressourcesvage med behov for en mere omfattende støtte end efterværn kan tilbyde dem. Dette kan være unge med fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse og/eller svære psykiatriske diagnoser. Disse unge tilbydes i stedet foranstaltninger med mere permanente støtteordninger som servicelovens tilbud til voksne indbefatter (ibid.). Udover disse findes en stor mellemgruppe, hvoraf nogle bevilliges efterværn og andre ikke gør. Dette kan, ifølge SFI-rapporten, betyde at ressourcestærke tidligere anbragte unge, som bedre kan argumentere for at få efterværn, får det, hvorimod de ressourcesvage, som har mest brug for støtte, ikke gør. Unge som modtager efterværn klarer sig bedre end dem der ikke gør, dog uden en evt. kausal sammenhæng. I denne forbindelse skal begrebet creaming også nævnes, da der blandt socialrådgivere er en tendens til at fokusere på de unge, der virker til at kunne udvikle sig og profitere af efterværn (ibid.). En mindre gruppe svarende til 5-10 % blandt de tidligere anbragte unge, vælger at takke nej til efterværn, muligvis grundet foranstaltningstræthed eller da de har mistet tillid til systemet (ibid.). Der er sket en stigning på 24 % i antallet af iværksatte efterværnsforanstaltninger fra 2011 til Tallet beskriver ikke, hvor mange tidligere anbragte unge, der modtager efterværn, da en ung kan modtage flere efterværnsforanstaltninger samtidig (ibid.). 20

21 Målgruppeanalyse - Tidligere anbragte unge. Vi vil nu lave en målgruppeanalyse, da vi mener det er relevant at have kendskab til målgruppen, og få indblik i nogle karakteristika, der kendetegner mange tidligere anbragte unge. Vi har for at få større kendskab til målgruppen valgt at inddrage sekundær empiri i form af SFI-rapporter om tidligere anbragte unge og efterværn samt Servicestyrelsens vidensportal i vores undersøgelse. Vi er nysgerrige på hvorvidt, vores egne tidligere anbragte informanters oplevelser og erfaringer, ligner det vi lærer af vores sekundære empiri. Forskning viser, at mange tidligere anbragte unge oplever udfordringer i overgangen fra ung til voksen. Udfordringerne omfatter særligt deres gennemførelse af uddannelse, varetagelse af et arbejde og opnåelse af en stabil økonomisk og boligmæssig situation. Svære opvækstforhold, som målgruppen ofte har haft, kan medføre konsekvenser i deres ungdomsår. Disse konsekvenser kan være et svækket psykisk helbred, udvikling af et misbrug eller deltagelse i kriminalitet (SFI, Baggrunden for efterværn, 2016), (PB, modul 12, 2016). Andre jævnaldrende unge, har dog også udfordringer, men for tidligere anbragte er de mere komplekse og består af flere sammenhængende faktorer (SFI, Baggrunden for efterværn, 2016). I SFI-rapporten med titlen Tidligere anbragte som unge voksne, som bygger på registerdata fra år 1980, 1981 og 1982, undersøges langtidsvirkningerne en anbringelse kan medføre. Undersøgelsen har fulgt de tidligere anbragte børn, indtil deres 24.a r og undersøger deres uddannelse - og arbejdsmarkedsdeltagelse, fakta om deres helbred og deres forhold til kriminalitet. I undersøgelsen har der været anvendt en kontrolgruppe, som har været så identisk med undersøgelsesgruppen af tidligere anbragte unge, som muligt, hvor kun anbringelsen uden for hjemmet har været det som adskilte disse to grupper. (SFI, Forord & Resume, 2011) Uddannelse - og arbejdsmarkedsdeltagelse Hvad angår uddannelse - og arbejdsmarkedsdeltagelse peger tallene fra ovenstående undersøgelse på, at de tidligere anbragte unge har mellem procentpoint mindre sandsynlighed for at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være i uddannelse som 24-a rige, end kontrolgruppen har. Dog viser tallene ikke noget om hvorvidt, dette kan skyldes andre faktorer end anbringelsen (SFI, Den gennemsnitlige effekt af en anbringelse på tilknytning til arbejdsmarkedet som 24 årig, 2011). 21

22 Resultaterne omkring uddannelse peger på, at der under en anbringelse er højere sandsynlighed for ikke at have afsluttet en uddannelse udover grundskolen (SFI, Ingen uddannelse udover grundskolen, 2011). Mange af de tidligere anbragte unge er udfordret i forhold til at tage aktivt ansvar og træffe beslutninger her omkring, da de mangler modenhed og som regel er foranstaltningstrætte, da de føler at de alt for længe har haft tilknytning til det offentlige system (SFI, Vejen til uddannelse og beskæftigelse, 2016). Mie forklarer os, hvordan det, at hun har været anbragt på 21 forskellige steder har påvirket hendes mulighed for at gennemføre en uddannelse: Mie : Jeg er droppet ud af måske tre til fire uddannelser, fordi der har ikke været den der opbakning om det og så har jeg lige syntes det har været lidt svært, og så har jeg ikke fået hjælp til at komme afsted, selvom jeg har sagt: jeg anerkender mit problem, det der med at komme frem og tilbage, det er egentligt der problemet ligger, men det har jeg ikke fået hjælp til, så er det også sådan lidt, så kan det også være lige meget. Hun fortæller os, at hun planlægger, at genoptage en af de uddannelser, hun ikke formåede at gennemføre. Hun føler, at hun nu har fået mere ro på sig selv og sine omgivelser og derfor er mere motiveret for at gennemføre uddannelsen. Vores tidligere anbragte informant Marie forklarer os hvordan dét, at hun er blevet fejlplaceret under sin anbringelse, frem til hun blev myndig og i det efterfølgende efterværn, har haft negativ indvirkning på hendes helbred, hvilket har påvirket hendes evne til at gennemføre en uddannelse: Marie : Jeg har fået det rigtig dårligt, lige nu er jeg i en okay periode for jeg har droppet skolen i nogle måneder, jeg har simpelthen ikke kunnet. Jeg mangler sidste år på HF, men den kan jeg ikke gennemføre nu, fordi jeg har fået det så dårligt, så det er rigtig svært for mig.. Jeg vil jo rigtig gerne, men man mister lidt pusten til det her, det her langsommelige.. langsommelige system på en eller anden måde.. Det er lidt ærgerligt når det burde fungere, men det gør det ikke helt.. 22

23 Vi ser her, at vores tidligere anbragte informanter stadig er udfordret i forhold til gennemførelse af uddannelse. Psykisk helbred Hvad angår de tidligere anbragte unges psykiske helbred, viser tallene i SFI-rapporten Tidligere anbragte som unge voksne, at de tidligere anbragte unge i gennemsnit har mellem 8-10 procentpoint større risiko for at have psykiske problemer end for kontrolgruppen (SFI, Den gennemsnitlige effekt af anbringelse på psykisk helbred som 24 årig, 2011). Marie forklarer os, hvordan det at hun har været fejlplaceret i sin anbringelse, har medvirket til at hun har fået dårligt psykisk helbred. Hun fortæller, at hun til start med har følt sig som en af de mere velfungerende, der kunne klare sig bedre end de andre anbragte. Hun ender dog med at blive en af de dårligst fungerende, da hun føler, at et i forvejen presset personale tilsidesætter hende, da de andre på institutionen kræver mere støtte. Hun fortæller, hvordan hun senere hen udvikler angst og bliver selvmordstruet: Marie : Jeg havde det jo også rigtig dårligt. Jeg prøvede faktisk at tage en overdosis mens jeg boede der, fordi jeg havde det så dårligt, og det var endda også hvor Selvfølgelig handlede de efter det, men der skete ikke rigtig så meget efter.. Det er sådan lidt trist, at man føler man er nødt til at nå derud. Det var så lige i starten, de første 8 måneder jeg havde boet der.. ja altså, det har været svært netop fordi der ikke var ressourcer.. Marie blev første gang anbragt da hun var teenager, og SFI-rapporten anslår at de unge som anbringes første gang som teenagere, har størst sandsynlighed for at have psykiske problemer (ibid.). Vi kan derfor også her se en lighed i resultaterne af SFI-rapporten og det vores informant Marie forklarer os. Rusmidler I SFI-rapporten Efterværn for tidligere anbragte unge karakteriseres tidligere anbragte unge ved at have en høj risikoadfærd, da de har en stor tendens til at indtage rusmidler og udøve kriminalitet. 23

24 Ifølge rapporten er ovennævnte problemer tæt forbundet, hvis den tidligere anbragte unge med en psykisk lidelse har et forbrug af rusmidler som en form for selvmedicinering, hvilket kan lede til et misbrug som kun kan finansieres af udøvelse af kriminalitet (SFI, Tiden efter anbringelse er ofte problemfyldt, 2012). I en anden SFI-rapport fra 2014, Anbragte børn og unges trivsel, viser resultaterne af undersøgelsen, at de 15-årige anbragte har en markant højere risikoadfærd, hvor de har langt større erfaring med rygning, druk, hash og narkotika, end 15-årige, der ikke har været anbragt (SFI, Perspektivering: Anbragte og ikke-anbragte børn, 2014). Da Magnus var anbragt pa en døgninstitution startede hans forbrug af hash. Han fortæller, hvordan han som 16-årig blev smidt ud af døgninstitutionen og herefter blev anbragt i egen lejlighed. Magnus : Jamen det var jo kaos, for jeg vidste ikke jeg vidste ikke engang hvordan jeg skulle gå ned i banken og betale mine regninger, det havde jeg rigtigt store problemer med, og så var det nemmere for mig bare at hoppe videre i et misbrug for så var jeg ligesom fri fra at tænke på det Magnus blev smidt ud af syv forskellige lejligheder frem til han blev myndig, da han grundet sit hashmisbrug, ikke fik betalt husleje til tiden eller havde konflikter med naboerne. Vi ser her en endnu en lighed med det lærte fra vores sekundære empiri, i det Magnus udtrykker, at han brugt hash som en form for flugt fra sine problemer. Netværk Tidligere anbragte unge kan i overgangen til voksenlivet føle ensomhed som følge af et begrænset netværk. I Servicestyrelsens vidensportal om udsatte børn og unge beskriver Marie Luise Nørrelykke, at det er sjældent tidligere anbragte unge har et forhold til forældre, søskende eller andre familiemedlemmer. Selv om relationen til familien er skrøbelig, er den vigtig for den unge, som i overgangen til voksenlivet kan være meget bekymret for, om de kan regne med familien (Vidensportal.dk Familie og netværk er afgørende, 2013). Vores tidligere anbragte informanter beskriver alle tre, at de ser deres netværk af venner og/eller familie som værende begrænset. De beskriver alle en følelse af ensomhed i overgangen til voksenlivet. 24

25 Magnus :...men hvis jeg havde brug for at snakke kunne jeg altid komme til mine forældre, men det var ikke noget jeg gjorde fordi, det var ligesom dem der anbragte mig, kan man sige. Jeg vil sige, mine forældre, jeg har ikke det der mor, far og barn forhold. Magnus fortæller, at han ikke regner sine forældre som et støttende netværk, dog har han en bror som han bor sammen med. Han fortæller, at han ikke længere har kontakt til sine tidligere venner fra da han var misbruger, men nu kun har sociale relationer i forbindelse med sit arbejde. Marie : ja min familie er virkelig alt.. Det har også været rart at have et netværk hvor der var plads til at have det som man havde det.. Så på den måde.. Men fordi jeg har flyttet så meget rundt har det været svært at få veninder så jeg har været ret meget alene og det er jeg sådan set stadig.. Men har stadig min familie og dem kan jeg trække på.. Marie forklarer os, hun har manglet et netværk i form af venskab. Dog pointerer hun, at hun har haft støtte i sine ressourcestærke forældre og stedmoren. Marie : det er jeg så glad for, min far arbejder inden for psykiatrien så han kender.. Plus hans kone er socialrådgiver, så der er nogle paragraffer de kender lidt mere til og det rigtig rart og et plus for mig at jeg har lige det rigtige netværk Vores tidligere anbragte informanter fortæller os, at de oplever at have et begrænset netværk, enten i form af tætte familierelationer eller i form af venskaber og at de har oplevet ensomhed i overgangen til voksenlivet som følge heraf. Gennemgående ser vi, hvordan det vi lærer af vores sekundære empiri bekræftes af vores tidligere anbragte informanter i vores primære empiri. Dog kan vi ved vores kvalitative undersøgelse ikke konkludere, om dette er noget alle tidligere anbragte unge gennemgår, og vi kan ikke sige om disse udfordringer kan skyldes andre faktorer end selve anbringelsen. 25

26 Analysedel 1 - Relation mellem den tidligere anbragte unge og socialrådgiver Vi vil i denne del af vores analyse komme nærmere ind på temaet relation. Til at starte med vil vi redegøre for Lis Møllers definition af den professionelle relation for efterfølgende at kunne dykke ned i vores primære empiri og bruge denne i analysen. Herefter vil vi inddrage Foucaults magtbegreber definitionsmagt og pastoralmagt, og ved hjælp af disse analysere magten i relationen mellem socialrådgiver og den tidligere anbragte unge, ligeledes med udgangspunkt i vores primære empiri. Betydningen af menneskelige samspil. Cand.mag. og tidligere lektor i psykologi ved University College Nordjylland, Lis Møller skriver i sin bog, Professionelle relationer, om samspil og relationer. Møller bruger udviklingspsykologien, med Daniel Stern som reference, til at definere mennesket som relationelle individer, der udvikler sig, lærer og lever i de samspil de indgår i og gennem deres relationer. Disse samspil kan være både professionelle og private og opleves som Her og nu -interaktioner, som kan være mere eller mindre betydningsfulde. Samspil kan være indlejret i en relation. Dog understreger Møller, at flere kontinuerlige samspil med den samme person ikke er nok til, at der er tale om en relation. Relationen i samspillet opstår, i og med, at vi oplever os involveret i det andet menneske (Møller, 2014, s ). Den professionelle relation Det særlige ved samspil mellem hjælper og hjælpsøgende er, at der i disse samspil også befinder sig en relation samtidigt med at der er tale om et professionelt forhold. Dét, at der er tale om et professionelt forhold, betyder at relationen indeholder både muligheder og begrænsninger (Møller, 2014, s ). Mulighederne kan eksempelvis være for at yde støtte, økonomisk eller ved igangsættelse af en indsats, der kan hjælpe den hjælpsøgende videre. En af begrænsningerne kan være, at man som socialrådgiver skal forblive i rollen som hjælper og samtidig være repræsentant for en myndighed, hvorfor man ikke kan gå over og blive privat i relationen (Møller, 2014, s. 141). 26

27 Asymmetrien i den professionelle relation Et grundlag for den professionelle relation er at den er asymmetrisk. Asymmetrien findes, da den ene part søger hjælp, som den anden part forudsættes at kunne yde eller bidrage til. I den professionelle relation forventes hjælperen både at have ekspertise og medmenneskelighed. Dette sætter yderligere krav til socialrådgiverens forvaltning af autoritet og definitionsmagt, da hun skal kunne være til stede i samspillet på en måde, der bidrager til udviklingen af den gode relation, også når den hjælpsøgende ikke gør det samme (Møller, 2014, s. 151). Vi vil vende tilbage til socialrådgiverens definitionsmagt i afsnittet Magt. Grundlæggende træk i den gode relation De professionelle relationer er forskellige og unikke. Nogle relationer kan være præget af frimodighed og humor, og andre være præget af rådgivning og vejledning. Møller understreger, at selvom den gode professionelle relation kan have flere forskellige kendetegn, så er der alligevel nogle grundlæggende træk ved den gode professionelle relation, som altid vil være til stede. De grundlæggende træk er følgende: Oplevelse af intersubjektivitet: Oplevelsen af medmenneskelighed og at være i kontakt med det andet menneske og kunne dele indre tilstande. Afstemt interesse: Den gode relation indeholder en gensidig interesse, hvor hjælperen må være interesseret i den hjælpsøgende og den opgave hun har. Den hjælpsøgende må være interesseret i hjælperen, og det som hjælperen kan bidrage med. Anerkendelse: indebærer, at hjælperen har respekt for den hjælpsøgendes integritet og individualitet. Det indebærer også, at den hjælpsøgende har respekt for hjælperens viden og tilstedeværelse. Vi vil i vores analysedel 2, Inddragelse af den unge i egen sag, ved hjælp af Axel Honneths anerkendelsesteori, udfolde begrebet. 27

28 Tillid: er et grundlæggende præmis for, at hjælperen overhovedet søger hjælp. Tillid forudsætter, at den hjælpsøgende tror på, at hjælperen vil ham/hende det bedste. Tillid kan udvikles eller forstærkes i hvert samspil i takt med, at vi lærer hinanden at kende og får erfaringer sammen. Tryghed: er lig med en vis forudsigelighed. Forudsigeligheden gælder både vores forventninger til os selv, til den anden og til selve relationen. Trygheden er vigtig for den hjælpsøgende, som befinder sig i en sårbar situation. De forskellige begreber kan være til stede i forskellige omfang, men udgør samlet set grundelementerne i en god professionel relation (Møller, 2014, s ). Ansvaret for relationen Møller mener, at socialrådgiveren har hovedansvaret for kvaliteten af samspillet og relationen til borgeren. Vigtigheden af, at socialrådgiveren formår at bidrage til udviklingen af en god relation, er afgørende (Møller, 2014, s. 151). Med udgangspunkt i Møllers definition af den gode professionelle relation vil vi nu se nærmere på vores primære empiri og undersøge hvilken betydning den professionelle relation har haft for vores tidligere anbragte informanter. En af vores socialrådgiver-informanter beskriver sit syn på relationen til den tidligere anbragte unge: Socialrådgiver 2, Københavns Kommune: Altså der er jo sådan, at hvis de er i vores system, så er jeg heller ikke den der skal være den tætteste på dem. Der er altid anbringelsesstedet eller kontaktpersoner på dem, som har en mere daglig eller ugentlig kontakt til dem. Som jo også er professionelle og som er dygtige til at genkende de ting som den unge kan have behov for, selv om den unge ikke selv kan sætte ord på det, eller overskue at forklare: det er sådan jeg har det. Vi tænker, at det tværprofessionelle samarbejde mellem socialrådgiver og socialpædagog, kommer mere til udtryk end opbyggelsen af en relation mellem socialrådgiver og den unge, hvorfor intersubjektivitet kan mangle i relationen mellem socialrådgiveren og den unge. Risikerer vi, at 28

29 opfølgende møder omkring handleplaner kommer til at foregå hen over hovedet på den unge? Eller at den unges egne ord og oplevelser går tabt, fordi de ikke når socialrådgiveren? Dette kan dog også være et eksempel på, hvordan de professionelle forsøger at beskytte den unge imod at have for mange mennesker at skulle forholde sig til. Vores unge informanter har igennem deres mange år som anbragte, mødt talrige socialrådgivere, kontaktpersoner og socialpædagoger, som de har skullet opbygge en relation til: Marie : jeg har haft skulle have tillid til rigtig mange mennesker og så dem man har opnået tillid til stoppede, og det har jeg oplevet rigtig mange gange.. Det føles som en eller anden form for svigt fordi, ligesom hvor andre måske har forældre hele deres liv, og selvfølgelig har jeg også mine forældre, men jeg har ikke boet med dem. Så dem jeg kunne komme til skulle jeg have tillid til, og der har været rigtig meget forskel på folk i forhold til hvad man har kunne gå til dem med, og hvordan man skulle forholde sig til dem. Vores unge informant beskriver også, hvordan hun har oplevet, at en professionel relation har haft stor betydning for hende: Marie : jo, men nu har det også været rigtig meget forskel på pædagoger, altså NAVN har været en stor støtte og gjort rigtig meget i forhold til nogle af de andre. Hun har måske gået lidt imod alt det med skema og struktur, og prøvet lidt nogle andre ting i forhold til hvad mange af de andre pædagoger har gjort, de har fulgt meget reglerne og ikke gået imod strømmen, hvilket i mit tilfælde har virket lidt bedre... Marie udtrykker, at den særlige relation opsta r, i det hun føler en særlig kontakt, intersubjektivitet og gensidige interesse mellem hende og socialpædagogen. Vi ser ogsa i vores interview med Magnus, hvordan han har oplevet, at hans kontaktperson har formået at træde ud af den forventede rolle, og tilbyde sin hjælp ud over det forventede, hvilket i Magnus øjne har været med til at udvikle den gode relation mellem dem og den store tillid han har til ham: 29