VEJLEDNING til god IKV praksis TUP12-projektet: Fra plan til udvikling. Oktober 2014

Transkript

1 [ VEJLEDNING til god IKV praksis TUP12-projektet: Fra plan til udvikling Oktober

2 1.0. Forord Velkommen til TUP12 Fra Plan til Udvikling - VEJLEDNING til god IKV praksis. TUP12 Fra Plan til Udvikling har været gennemført som et udviklingsprojekt under den Tværgående Udviklingspulje (TUP) støttet af Undervisningsministeriet i perioden september 2012 til september TUP projektet har været et regionalt samarbejde mellem de fire VEU-Centre; VEU-Center Fyn VEU-Center Trekantområdet VEU-Center Syd VEU-Center Vest Projektet har taget afsæt i allerede eksisterende redskaber og metoder rettet mod individuel kompetencevurdering (IKV) og været gennemført som et udviklingsarbejde, hvor disse redskaber og metoder har dannet grundlag for udvælgelse og videreudvikling, hvor det var hensigtsmæssigt. I denne del af projektet har følgende skoler bidraget til projektets gennemførelse og målopfyldelse: AMU-Fyn, EUC Syd, VEU-Center Vest, IBC, Tietgen, Hansenberg, VEU- Center Trekantområdet, EUC Lillebælt, AMU-SYD, SE, AMU-Vest. Efterfølgende deltog en række skoler og uddannelsesinstitutioner i et kvalificeringsforløb, hvor de udviklede redskaber og metoder blev præsenteret. Til slut har projektet gennemført et Task Force implementeringsforløb, hvor fire hold repræsenterende i alt otte skoler har deltaget. Således har der været deltagelse fra i alt 17 skoler på hhv. opstartsmøde, kvalificeringsdage, lederseminar og Task Force. Denne VEJLEDNING er udarbejdet på baggrund af Sammenfatninger, redskaber og metoder fra Udviklingsgruppens arbejdsseminarer Tilbagemeldinger og input fra kvalificerings- og implementeringsforløb Tak til alle jer der har bidraget positivt til gennemførelsen af TUP12 Fra Plan til Udvikling. Sammen kan vi være stolte over et fælles arbejde og de gode resultater projektet har frembragt. Vores opgave er nu at få forankret projektets redskaber og metoder på egen skole. Hjemmesiden med alle projektets redskaber, metoder, PowerPoints mv. står til fri afbenyttelse. VEJLEDNINGEN er forfattet af ekstern konsulent Kirstine Ipsen og projektleder Karin Assendrup Læsevejledning Hvis du vil have et overblik over VEJLEDNINGENS redskaber, metoder og standarder, og hvordan de anvendes kan du springe til afsnit 4.0 nedenfor. Sidst i afsnittet kan du også læse projektets anbefalinger om IKV til skolernes ledelser. VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 2 af 23

3 Hvis du vil vide mere om, i hvilken sammenhæng VEJLEDNINGEN er blevet til, hvilke forudsætninger, den bygger på og hvilke udfordringer, den forsøger at løse kan du gå til afsnit 3.0. Projektet har bestræbt sig på at gøre implementering af IKV så praksisnær og realistisk som muligt, dvs. at tage de udfordringer seriøst, som skolernes medarbejdere igen og igen har påpeget som barrierer for en succesfuld IKV-praksis Baggrund og guidelines for VEJLEDNINGEN Afsnittet tager dig igennem en kort orientering om TUP12 projektet Fra plan til udvikling, som er det udviklingsprojekt, der har gjort det muligt at udvikle de redskaber og metoder, som er præsenteret i denne vejledning. Afsnittet fremlægger desuden udfordringer, som skoler og medarbejdere har peget på som begrundelser for, hvorfor det har været vanskeligt at få stablet en god IKV-praksis på benene. Og endelig, hvilke guidelines for god IKV praksis denne vejledning bygger på Projekt TUP12 Fra plan til udvikling I dette afsnit får du en kort orientering om TUP12 projektet. Det overordnede formål med projektet var følgende: For det første at videreudvikle og forankre en IKV-praksis, som tager udgangspunkt i individuelle job- og uddannelsesønsker, men som samtidig også knytter an til udviklingsmuligheder på virksomhedsniveau og på det regionale arbejdsmarked. For det andet at skabe en bedre sammenhæng mellem IKV-indsatsen på tværs af institutioner og uddannelsesområder og dermed sikre en ensartet regional praksis på IKV-området. Projektets mål har været: at videreudvikle og forankre en IKV-praksis, hvor der er fokus på det individuelle kvalificerings- og uddannelsesperspektiv; samtidig med at dette individuelle fokus kobles til et virksomhedsniveau og et regionalt udviklingsplan. at udvikle og implementere ensartede standarder/procedurer for den regionale IKVindsats, og derved også skabe sammenhæng til en IKV-praksis på tværs af regionens uddannelsesinstitutioner. at styrke faglærergruppens faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til at gennemføre en sådan ensartet IKV-indsats i en stadig udvikling af egen praksis. at opsamle og formidle de opnåede projektresultater. VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 3 af 23

4 Projektets deltagere/organisering kan synliggøres med følgende oversigt: VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 4 af 23

5 Hvorfor Baggrund for projektets igangsætning set med Undervisningsministeriets briller Tilbuddet om RKV/IKV i AMU har ikke tilstrækkelig høj kvalitet og relevans for deltagere og virksomheder. RKV/IKV fungerer forskelligt fra institution til institution og der mangler standarder og retningslinjer for arbejdet. Der er et kompetenceudviklings- og professionaliseringsbehov ift. alle aspekter af RKV/IKV arbejdet. Der mangler en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med RKV/IKV, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov ift. job- og uddannelsesønsker. Der savnes et mere etableret tværinstitutionelt samarbejde mhp. at kvalificere RKV/IKV-indsatsen. Målhierarkiet Målhierarkiet er en model udviklet i projektet, der afspejler hvorfor; altså formålet med projektet og hvordan; hvilke løsninger der indfrier projektets mål. Flere får grundlæggende- og almen voksenuddannelse med afsæt i RKV Skabe mere effekt af RKV for brugeren Hvordan Strømline og forenkle RKV processen Sikre at RKV udføres iht. fælles fastsat standard Forbedre synligheden af RKV Etablering af fælles procedure for RKV arbejdsgange Etablering af fælles RKV kvalitetsstandard Beskrivelse af ny RKV praksis på hjemmeside VEU-centrenes udviklingskontrakter TUP12 har indgået som en del af VEU-Centrenes udviklingskontrakt. I forhold til udviklingskontrakten hvor fokusområdet i Indsatsområde 5 var, at brugerne formelt fik anerkendt realkompetencer mhp. at styrke, kvalificere og målrette efterspørgslen til uddannelse og opkvalificering, og i 2014 hvor fokus i Indikator 3 var vurdering og anerkendelse af realkompetencer ud fra fælles procedurer og kvalitetsstandarder. Begge fokusområder og tilhørende mål har indgået i projektet. VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 5 af 23

6 3.2. Udfordringer i IKV Det har været et krav siden 2007, at skolerne skal tilbyde IKV i AMU. Og er det fortsat! I 2007 afløste IKV (Individuel kompetencevurdering) den tidligere praksis kaldet IKA (individuel kompetenceafklaring). Med IKV kom det nye at anerkende borgeres realkompetencer ud fra en faglig vurdering og ved at udstede et bevis for denne anerkendelse. Med beviset får borgeren et formelt dokument udstedt af en anerkendt uddannelsesinstitution til enten at søge merit i forbindelse med uddannelse eller at anvende det i jobsøgningssammenhænge som dokumentation for borgerens kompetencer. IKV har indgået som indsatsområde i VEU-centrenes resultatkontrakter for og gør det igen i resultatkontrakterne for Aftalen mellem VEU centrene og Undervisningsministeriet indbefatter; (1) at der skal ske en stigning på 10 % i IKV-aktiviteter og; (2) at IKV skal gennemføres med afsæt i fælles procedurer og kvalitetsstandarder. I EUD-reformens nye erhvervsuddannelse for voksne (EUV), også kaldet voksensporet, er realkompetencevurdering et centralt redskab til at afkorte forløbet på en EUV for deltagere med de relevante kompetencer. Selvom kompetencevurdering således burde være en central aktivitet på skolerne, viser statistik over antallet af gennemførte IKV er i AMU eller procentsatser for, hvor mange der får afkortet deres uddannelse på EUD (GVU), at skolernes aktiviteter på IKV-området ikke er sønderlig stor 1. Ledere og medarbejdere involveret i TUP12 projektet peger på følgende udfordringer med IKV: 1. Det er ressourcekrævende for skolen at gennemføre IKV, fordi * IKV er individuelt orienteret, hvilket kræver en 1:1 relation mellem borger og skolens IKV-person undervejs i IKV-processen. * Taxameteret for IKV afspejler ikke ressourceforbruget til en 1:1 relation. * IKV er et flerfaset forløb, som nødvendiggør koordinering mellem flere faggrupper. * Taxameteret udløses for IKV forløbets fase 1-3, men omfatter ikke før-fasen, hvor den generelle information og rådgivning om IKV foregår, samt den vigtige afklaring af IKV ens retning og udvælgelse af relevante AMU-mål. 2. Skolens IKV-volumen er for lille til, at det kan betale sig at udpege et IKV-team og sætte et effektivt workflow op. Det er bl.a. løsningen på sådanne udfordringer, det næste afsnit forsøger at integrere i sine guidelines for god IKV praksis. 1 I 2012 havde AMU kursister. Der blev gennemført i alt IKV er i AMU og lavet GVU-planer. Kun 17 % får afkortning på EUD, selvom 58 % har en anden erhvervsuddannelse, gymnasial eller videregående uddannelse. VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 6 af 23

7 3. Borgere oplever forskellige procedurer og resultater afhængig af hvilken skole, der gennemfører IKV en. IKV-praksis er uensartet og gør det vanskeligere at samarbejde på tværs af skoler. Det er bl.a. denne udfordring projektets udviklede redskaber og metoder - præsenteret i afsnit 4.0. har til hensigt at løse Guidelines for god IKV praksis Denne vejledning bygger på en række guidelines, som er blevet til via projektets udviklingsarbejde og gennem dialog med dets mange deltagere. Det er guidelines, som projektet har erfaret, er af stor betydning for at implementere en succesfuld IKV-praksis. Elementerne i guidelines er følgende: IKV er ét middel blandt flere til at skabe kompetenceløft på TEAMET bærer IKV-opgaven igennem én faggruppe kan ikke gøre det alene IKV bør have et værdiaspekt for alle involverede aktører IKV-praksis drives af to lige vigtige dimensioner VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 7 af 23

8 IKV-praksis står på Undervisningsministeriets fasemodel for IKV i AMU IKV er ét middel blandt flere IKV er ikke et mål i sig selv, men et vigtigt middel blandt flere (fx GVU/EUV, FVU, OBU, jobrotation mv.), som skolen kan benytte til at understøtte borgere i at opnå et kompetenceløft. IKV er én af flere serviceydelser, som skolen kan (skal) tilbyde og er det vigtige valg, når en borger har kompetencer, som han/hun ikke har bevis på, men som kan være med til at forkorte et uddannelsesforløb. IKV bliver dermed relevant, når det udgør et middel til at kompetenceløfte borgere fra ufaglært til faglært eller til en specifik jobprofil (strukturer af uddannelsesmål). Det er skolen, der således har ansvaret i forhold til at bringe denne serviceydelse i spil overfor borgere, når denne serviceydelse spottes som værende relevant. Og ikke omvendt; meget få borgere ved, hvad IKV i AMU er. Opgaven bæres af TEAMET og ikke af én faggruppe IKV kan ikke gennemføres af én faggruppe, fordi opgaven indebærer specialistkompetencer på en række forskellige områder (administrativt, vejledningsmæssigt, fag-fagligt og i forhold til salg / markedsføring af serviceydelsen etc.), men nødvendiggør, at der sammensættes et team, der har disse kompetencer tilsammen. Projektet anbefaler, at IKV-teamet sammensættes med repræsentanter fra følgende fagområder / medarbejdergrupper: Ledelsesansvarlig person (ansvarlig for klare mål for IKV opgaven, rammer, ressourcer og organisering af IKV) Administrativ person (særligt fokus på administrative elementer, bl.a. registrering af IKV, taxameter, beviser mv., og at lede borgere den rigtige vej ud fra hendes/hans behov) Vejleder (kan fungere som tovholder gennem hele IKV-processen og udføre de fleste af elementerne i en IKV, undtagen selve vurderingen af borgerens kompetencer) Faglærer (ansvarlig for den faglige vurdering af borgerens kompetencer) VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 8 af 23

9 Konsulent (særligt fokus på den eksterne markedsføring af IKV på virksomheder, jobcentre og A-kasser) For at bringe de mange specialistkompetencer i spil på rette tidspunkt kræves en koordineret praksis mellem teamets medlemmer. Teamet skal både have fælles mål og fælles viden om IKV-opgaven i sin helhed at arbejde ud fra og et klart og defineret ansvar i forhold til den enkeltes rolle og andel i den samlede opgave. Teamets medlemmer kan organisatorisk og geografisk befinde sig forskellige steder i organisationen og på forskellige adresser. For at skabe team-identitet er der brug for, at teamet ved, hvem hinanden er og har en kommunikationsfrekvens svarende til opgaven. At gøre IKV til en sammenhængende og koordineret serviceleverance til borgeren er en læreog øvelsesproces, der i første omgang tager lidt tid at indøve. Det betyder, at der er brug for ledelsesopbakning i form af støtte, tid og rammer. Lederens anerkendelse af lære- og øvelsesprocessen giver samtidig teamet mulighed for at luge ud i proces- og procedurefejl. Når investeringen først er gjort (godt), kan TEAMET fremadrettet arbejde selvstændigt og professionelt med opgaven. Klare roller og ansvar sikrer, at der altid er et team-medlem, der har hånd i hanke med borgerens sag, og at borgeren ikke mistes mellem to stole. Klare roller og ansvar er også med til at øge effektiviseringen af team-medlemmernes koordinering og dermed gøre problemet omkring ressourceforbrug mindre. Der bør være et værdiaspekt for alle involverede aktører Når man som team-medlem arbejder med IKV, kan gennemførelsen af IKV forløbe med overbevisning, hvis man har et værdiaspekt fra alle de involverede aktører for øje. Værdi handler om, at den enkelte har en forventning om at få noget ud af en IKV for, at det giver mening at investere i det. Borgeren skal opleve, at vejen fra AB forkortes, og at borgerens job- og karrieremuligheder forbedres. Det er derfor ikke AMU-mål og regler, der skal stå i forgrunden i borgerens bevidsthed. AMU-mål og regler er skolens arbejdsredskaber. For borgeren er det interessant, hvad der bliver resultatet af IKV en, nemlig uddannelsesplanen. Det er den, der skal give borgeren et klart billede af, hvordan vejen fra AB opnås og dermed, hvordan han/hun har en mulighed for at indfri en drøm, et ønske, et presserende behov og kan fastholde at have et arbejde. Virksomheden skal opleve, at det tilfører værdi, hvis en eller flere medarbejdere får lavet IKV, for at det giver mening at afsætte tid til det. IKV kan tilføre værdi, hvis det anvendes som led i strategisk uddannelsesplanlægning, dvs. sikrer, at medarbejderne har kompetencer, der styrker virksomhedens konkurrenceevne. Det kan være kompetencer, der øger effektivitet, skaber innovation, ruster til vækstmarkeder eller udviklingstendenser i branchen og med en vinkel, hvor kompetencetilegnelsen gennemføres på kortere tid. Skolen skal opleve, at markedsføring af IKV, organisering og vedligeholdelse af IKV-teams samt ressourcer til at gennemføre IKV er en investering, der står i et rimeligt forhold til det udbytte, der kommer som resultat af IKV. Det gælder det direkte udbytte for skolen i form af borgere, der tilmelder sig arbejdsmarkedsuddannelser eller andre af skolens uddannelser, og dermed udløser taxametertilskud. Det gælder det omdømme og renommé, skolen får ved at løse sin samfundsmæssige opgave; at opkvalificere, omstille og udvikle arbejdskraften. VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 9 af 23

10 Skolen kan arbejde bevidst med at gøre IKV-praksis så ressourceeffektiv som muligt, dvs. i alle IKV ens led anvende løsninger, der enten reducerer omkostningerne mest muligt eller skaber indtægter. Der er fire naturlige steder i IKV ens led, som i den forbindelse kan gives særlig opmærksomhed (se de grønne krydser på tegningen): (1) Før-fasen; (2) Resultatfasen; (3) Udførelsesfasen og; (4) 1:1-relationen. (1) Før-fasen har bl.a. fokus på borgerens afklaring, men er ikke omfattet af taxameterbetalingen for IKV. Derfor kan skolen tænke i at integrere borger-afklaringen i vejledningsrammer, som skolen allerede har etableret. Det kan være i åbne vejledningscentre, hvor der så at sige allerede er betalt for bemandingen. Vejledningen kan ske individuelt, når borgere dukker op, men kan også forsøges organiseret i grupper. AMU-kurset Den personlige uddannelses- og jobplan (nr ) har også fokus på afklaring og beskrivelse af kompetencer, hvilket er en taxameterfinansieret måde at opnå betaling for før-fasen på. For ledige borgere kan en stor del af afklaringen ske hos Jobcentret eller i de faglige organisationers A-kasser; hermed afholdes udgiften uden for skolen. (2) Resultatfasen munder optimalt ud i, at borgeren får en uddannelsesplan, der skitserer, hvordan hun/han kan komme fra sit nuværende kompetenceniveau til sit ønskede kompetenceniveau. Det kan være en specifik uddannelse eller en jobprofil, der understøtter jobfastholdelse. Udover, at uddannelsesplanen synliggør, hvilke realkompetencer skolen har anerkendt (kompetence-/uddannelsesbeviser) liner planen en rækkefølge af AMU-kurser op, som borgeren kan tilmelde sig og dermed nå sit kompetenceniveau på kortest mulig tid. Uddannelsesplanen giver anledning til indtægter i form af mer- eller nysalg for skolen. (3) Udførelsesfasen knytter sig til IKV-ens fase 1-3. Jo bedre flowet foregår, des færre ressourcer trækker en gennemførelse af IKV på. Effektivisering af arbejdsflowet sker, når TEA- MET har klare roller og ansvar og er trænet i at udfolde dem (se guideline om TEAMET ovenfor). (4) 1:1-relationer er altid de mest omkostningstunge set-ups for en organisation. I det omfang en skole kan øge antallet af kunder pr. ansat, jo mere reduceres udgiften pr. kunde. Ved en IKV skal skolen leve op til, at der sker en individuel vurdering, men skolen kan være opmærksom på at bruge gruppe set-up i alle de del-faser af IKV en, hvor det er muligt. Før-fasens afklaring kan ske via information til grupper, borgerens beskrivelse af sine kompetencer kan ske i IT-værksteder, hvor flere er til stede på samme tid, test og afprøvning af borgerens kompetencer kan evt. foregå parallelt med praktisk orienteret holdundervisning eller der kan benyttes testmetoder, som er skriftlige, hvor borgeren besvarer opgaver, mens vejlederen/faglæreren løser andre opgaver i samme rum. Endelig er det muligt at gennemføre IKV for flere på én gang, hvis IKV en foregår på en virksomhed, hvor mange ansatte skal vurderes i forhold til de samme AMU-mål. Skolen kan sige nej til en IKV, hvis borgerens realkompetencer ikke eller kun i begrænset omfang matcher de AMU-mål, som borgeren skal vurderes i forhold til. Det vil heller ikke give mening at lave en IKV i de tilfælde, hvor vurderingen tager lige så lang tid som at gennemføre uddannelsen med de pågældende AMU-mål. Alle de nævnte værdiaspekter bør optimalt set integreres på én og samme tid i måden, skolen organiserer og gennemfører sit IKV-tilbud på. Det vil skabe værdi for både kunderne til VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 10 af 23

11 en IKV og for skolen selv. De skitserede organiseringsprincipper for en IKV er med til at løse udfordringen med for stort et ressourceforbrug til gennemførelse af IKV, der blev peget på i forrige afsnit. IKV-praksis drives af to lige vigtige dimensioner Skolens tilbud om IKV drives af to forbundne dimensioner; ikke den ene uden den anden. (1) Skolen skal have en intern organisering, der muliggør, at IKV kan realiseres. Denne vejledning anbefaler en TEAM-organisering. (2) Der skal være kunder til servicetilbuddet. Ingen kunder, ingen realisering af IKV-servicen. Skolen må altså arbejde lige målrettet med begge dimensioner; der er ingen idé i at investere i kvalificering til IKV og organisere teams, hvis der ikke kommer kunder til tilbuddet. Kunderne kommer ikke, hvis de ikke hører om gevinsterne ved tilbuddet. Derfor er før-fasens fokus på annoncering og information alle de steder, hvor IKV-målgruppen befinder sig, lige så væsentligt som medarbejdere, der kan gennemføre IKV. Markedsføring kan derfor foregå uden for skolen på virksomheder, i jobcentre og A-kasser. Og internt på skolen til kolleger, der er i berøring med målgruppen; receptioner, vejledningscentre og på arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor kunderne allerede er. Redskabet Intern IKV-folder, der præsenteres i et senere afsnit, er et eksempel på, hvordan man kan udbrede kendskabet til IKV internt på skolen med henblik på at gøre målgruppen for IKV vidende om tilbuddet. Man kan se disse dimensioner som en tandhjulsmodel; for at drive det store tandhjul, IKV-praksis, skal de to små tandhjul, IKV-deltagere og IKVteams, begge aktiveres. Hvor stort tandhjulet IKV-praksis skal være afhænger af organisationens målsætning for IKVydelsen (og forpligtelsen i VEU-centrets resultatkontrakt). Begrundelsen, at det ikke kan betale sig at etablere IKV-teams og sætte et effektivt workflow op, fordi skolens IKV-volumen er for lille skal derfor først og fremmest håndteres gennem øget fokus på markedsføring af IKV, når det nu engang er et krav at udbyde IKV. UVM s fasemodel er styrende for IKV i AMU Denne vejledning bygger på Undervisningsministeriets fase-model for IKV i AMU. Fasemodellen baserer sig på grundelementerne i vurdering generelt, som er følgende: VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 11 af 23

12 Fasemodellen og de synlige metoder er med til at gøre vurderingsprocessen gennemsigtig og forhindre at resultatet gøres afhængig af faglærerens personlige synsninger. Undervisningsministeriets fasemodel er præsenteret i Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU 2, hvor man også kan læse mere om IKV i AMU, regler og principper. I august 2014 har Undervisningsministeriet udsendt Vejledning til institutionernes arbejde med individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU) 3, der også formidler viden om IKV i AMU VEJLEDNINGENS redskaber, metoder og standarder I dette afsnit præsenteres de redskaber, der er udviklet i forbindelse med TUP12 projektet. Ærindet med redskaberne er at opstille standarder, der dels bygger på troværdige og gennemsigtige metoder dels kan fungere som netop standarder og fælles procedurer og hermed skabe et grundlag for, at der kan blive en større ensartethed i IKV-praksis på tværs af skolerne. I TUP-projektet skabte vi IKV-huset som en visualisering af IKV-processen (Undervisningsministeriets fasemodel) og dens formål, men også for at synliggøre det beredskab, som skal være på plads, når man tilbyder IKV. Målet er styrende for IKV-praksis. Derfor er det placeret øverst, i taget. Faserne knytter sig til selve gennemførelsen af IKV, derfor er de placeret centralt som husets rum. Det er her TEA- MET koordinerer og samarbejder om opgaven. Til dette anvender TEAMET redskaber. Disse redskaber er forudsætninger for at kunne gennemføre IKV og skal være på plads, inden borgeren træder ind af døren. Derfor er redskaberne placeret i husets fundament. Redskaberne kan inddeles i to kategorier: 2 Publikationen kan downloades fra UVM s hjemmeside: 3 Vejledningen kan downloades fra UVM s hjemmeside: VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 12 af 23

13 (1) De første er redskaber til at gennemføre IKV. De bliver præsenteret i det efterfølgende afsnit 4.1. (2) De næste er redskaber til løbende at kvalitetsudvikle IKV-praksis. De bliver præsenteret i afsnit Redskaber, metoder og standarder til at gennemføre IKV Her følger en kort præsentation af de enkelte redskaber og metoder, der er udviklet i projektet til at føre en IKV-proces igennem for en borger fra start til slut. Redskaberne og metoderne er standarder for de interne processer i en IKV. Standarderne fungerer som fællesskabeloner for et VEU-centers skoler, men har en rummelighed, der gør det muligt at lave en skoletilpasset version af disse. Den oplistede rækkefølge af redskaberne afspejler IKV-processens faser og demonstrerer, hvordan de enkelte redskaber hænger sammen og er koblet ind i hinanden. Udover at sikre kvalitet og standardisering er redskaberne også med til at forhindre, at borgeren tabes undervejs i processen, fordi der løbende sættes fokus på at placere ansvar for den konkrete delopgave hos én i IKV-teamet og dermed hvem der har en krog i borgeren. 1. Intern IKV info-folder 4 : Hvad skal man som minimum vide om IKV for at kunne informere borgere, der henvender sig til skolen? Informationsfolderen er til intern brug og giver med sine seks hv-spørgsmål svar på de mest elementære spørgsmål om IKV. IKV-folderen er et redskab til at klæde medarbejdere på, der er i kontakt med AMUmålgruppen, så de kan spotte IKV-kandidater og dernæst henvise dem til de rette personer på skolen. Sammen med et andet TUP12 projekt TUPVAK s informationsfilm om IKV 5 kan informationsfolderen indgå som del af en intern kommunikationsplan, der synliggør IKV som én af skolens serviceydelser for at skabe kompetenceløft hos borgere. 2. Flowdiagram 6 Hvilken vej skal borgeren bevæge sig gennem vores skole? Flowdiagrammet viser, hvem der typisk har den første kontakt med en borger, der henvender sig til skolen, og hvor vedkommende skal sende borgeren hen ud fra de behov borgeren giver udtryk for. Flowdiagrammet er som skabelon den samme på alle skoler, men selve vejen kan være forskellige fra skole til skole (skoletilpasning af skabelonen). Når du udarbejder et flowdiagram skal du visualisere, hvilke veje (vist med pile) der er mulige at gå. Hver station i flowet skal have en udgang, indtil sidste station hvor IKV en er gennemført, og der foreligger en uddannelsesplan. 4 Find materialet på /Intern Kvalitetssikring 5 Find materialet på /Video 6 Find materialet på /Redskaber og Metoder VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 13 af 23

14 3. Kontaktoversigt 7 Hvem er ansvarlig for IKV inden for de enkelte faglige linjer på vores skole? Kontaktoversigten viser med navn og kontaktoplysninger, hvem der er ansvarlig for IKV inden for skolens enkelte faglinjer. Når du udarbejder kontaktoversigten skal den have det antal kolonner som svarer til de faglige linjer/indgange, skolen har, så man sikrer, at det er muligt at få lavet IKV uanset fagligt område. Når kundens behov er defineret som en IKV i AMU typisk efter en samtale med en vejleder sætter vejlederen borgeren i forbindelse med en specifik faglærer under den af skolens faglige linjer, som IKV en skal gennemføres i relation til, dvs. dér hvor AMU-målene hører til. Faglæreren er medlem af skolens IKV-team. 4. Uddannelses-/jobprofiloversigt 8 Hvilke AMU-mål skal føre borgeren til et kompetenceløft i form af en konkret uddannelse eller en jobprofil? Når du udarbejder oversigten skal du vise hvilke AMU-mål, der er valgt som styrende for IKV en og hvilken uddannelse/jobprofil, der sigtes mod, når der skal udarbejdes en uddannelsesplan for borgeren. Oversigten fungerer samtidig som en visuel oversigt for borgeren, der kan se hele uddannelsen/jobprofilen, dvs. både hvilke AMU-mål, der bliver anerkendt via IKV en og dermed grundlaget for at forkorte uddannelsesvejen. Og hvilke AMU-mål, der mangler og skal indhentes via uddannelse; den tilbageværende uddannelsesvej. 5. Kvalitetsstandard for IKV-proces 9 Hvilken kvalitetsstandard har skolen og hvem er ansvarlig for den enkelte del-opgave i IKV-processen? Kvalitetsstandarden afspejler kvalitetskravene i UVM s fasemodel (jf. HUSETs fire søjler) og hvem, skolen har valgt som ansvarlig for de enkelte faser. Kvalitetsstandarden er en skabelon, som alle skoler kan benytte, men tilpasse konkret ud fra den rolle- og ansvarstildeling, som skolen udstikker mellem IKV-teamets medlemmer. Der skal være overensstemmelse mellem kvalitetsstandarden og flowdiagrammet, hvis man har udfyldt dem korrekt. 6. Kompetencevurderingsskema 10 Hvordan vurderer vi, at borgeren har kompetencer i forhold til de enkelte AMU-mål? Skemaet er et hjælperedskab til at splitte AMU-målene ned i mere håndtérbare delmål og til at finde de mest relevante målemetoder til at vurdere, om borgeren har de tilhørende kompetencer bl.a. ud fra en overvejelse om, hvorvidt delmålets opfyldelse kræver viden eller færdigheder; er det fx mest relevant at vurdere en borgers viden på et område via en opgave/test eller ved at se borgeren udføre et praktisk stykke arbejde? 7 Find materialet på / Redskaber og Metoder 8 Find materialet på / Redskaber og Metoder 9 Find materialet på / Redskaber og Metoder 10 Find materialet på / Redskaber og Metoder VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 14 af 23

15 Det udfyldte skema tjener desuden det formål at udgøre faglærerens/skolens dokumentation for +/ anerkendelse af borgerens kompetencer og dermed skabe gennemsigtighed i skolens vurderinger af IKV. En gennemsigtighed, der viser hvordan skolen foretager IKV i AMU og kommer frem til sine resultater. Skemaet er dermed også et redskab, der indfrier UVM s krav om netop gennemsigtighed. Skemaet kan ligeledes anvendes som redskab for faglig sparring og udvikling ved at indgå som materiale på en fagdag, hvor der sættes fokus på netop vurdering af IKVdeltageres kompetencer; hvilket niveau skal der således til for at opfylde et delmål/amu-mål? I forhold til en IKV skal der jo lægges det samme niveau til grund for vurderingen som anvendes for udstedelse af et AMU-uddannelsesbevis for en deltager, der har fulgt et undervisningsforløb med de tilsvarende AMU-mål. 7. Beviser og uddannelsesplaner 11 : Hvilke oplysninger er relevante at påføre en uddannelsesplan efter en gennemført IKV? Skolen udsteder et kompetence- eller uddannelsesbevis for de kompetencer, som borgeren får anerkendt via IKV en. Her benyttes de beviser og bevistekster, som skolen allerede anvender til borgere, der har gennemført et undervisningsforløb med de tilsvarende AMU-mål. Uddannelsesplanen er det meget vigtige output af en IKV. Det er her skolen tager borgeren ved hånden og viser vejen planen til at opnå det kompetenceløft, som borgeren i en samtale med en vejleder har givet udtryk for, og som planlægningen af IKV en har taget udgangspunkt i. Uddannelsesplanen viser både hvilke kompetencer, der er anerkendt, og hvilke der mangler i forhold til det ønskede kompetenceløft. På planen angives, hvordan og hvornår kompetencerne kan opnås via uddannelse, herunder informationer om tilmelding til uddannelsesforløb og hvem, der er borgerens kontaktperson på skolen ved evt. spørgsmål. Hensigten med uddannelsesplanen er at gøre det så nemt for borgeren som muligt at komme videre med det ønskede kompetenceløft. For uddannelsesinstitutionen er det disse følgeforretninger af en IKV, der kan udgøre merværdi af en IKV. CASE-eksempler CASE-eksempler (Bilag) på et IKV forløb fra udviklingsgruppens arbejde finder du som bilag bagest i denne vejledning Redskaber, metoder og standarder til at kvalitetsudvikle IKV-praksis Her følger en præsentation af de redskaber og metoder, der er udviklet i projektet til at sikre en løbende kvalitetsudvikling af IKV-praksis. Ligesom redskaberne og metoderne til at gen- 11 Find materialet på / Redskaber og Metoder VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 15 af 23

16 nemføre IKV-processen var standarder, udgør disse også standarder for VEU-centrets skoler. Men de har også en rummelighed, der gør det muligt at lave en skoletilpasset version af dem. Kvalitetssikringen sker gennem redskaber, der retter sig dels mod borgeren, der har fået lavet en IKV dels til TEAMETs medlemmer enkeltvis, som har deltaget med del-opgaver i IKV en og endelig til skolen som organisatorisk enhed, der har et overordnet ansvar for skolens IKV tilbud og praksis. 1. Evalueringsskema til borgeren, der har fået lavet IKV 12 : Hvilken oplevelse af IKVforløbet har borgeren? Evalueringsskemaet udleveres til borgeren i forbindelse med afslutning af et IKV forløb. For at sikre at evalueringsskemaet bliver udfyldt, opfordres borgeren til at udfylde skemaet med det samme, så den, der har udleveret skemaet, kan få det i hånden umiddelbart efter, at det er udfyldt. Borgerens besvarelse gøres tilgængelig for hele IKV-teamet, som med passende frekvens gennemser og forholder sig til borgernes feedback mhp. justering / forbedring af specifikke indsatser i relation til IKV-forløbet. 2. Evalueringsskema til IKV-teamets deltagere 13 : Hvilken oplevelse af IKV-forløbet har IKV-teamets medlemmer? Fungerer arbejdsflowet og er roller og ansvar klart defineret? Er der styr på indhold og form? Alle teamets medlemmer udfylder efter en nærmere aftalt frekvens - evalueringsskemaet med udgangspunkt i egen opgaveandel og rolle af den samlede IKV-proces. Den enkeltes besvarelser gøres til genstand for fælles drøftelse, hvor ærindet er, at medlemmernes kompetencer ved en IKV bruges på bedst mulig vis, samt at luge ud i proces- og procedurefejl. Evalueringsskemaet er særlig relevant i IKV-teamets indkøringsperiode, hvor man skal have en ny praksis til at fungere. 3. Kortlægningsværktøjet med vejledning til at gennemføre Dialogmøde og benytte Anbefalingsredskabet 14 : I hvilket omfang og på hvilken måde lever vi som skole op til et kvalitetsniveau for IKV-praksis? Kortlægningsværktøjet er et redskab til at vurdere organisationens IKV-praksis. Det er opbygget med IKV-husets fire faser som ramme, hvorved man i vurderingen føres gennem alle IKV ens faser. Kortlægningen består af 34 spørgsmål om god IKVpraksis, som man enten giver en score mellem 1 og 5 (hvor 1 er lavest og 5 højest) eller besvarer med et ved ikke. Kortlægningen foreslås gennemført én gang årligt som en audit. De medarbejdere og ledere, som er involveret i IKV på skolen, udfylder kortlægningsværktøjet fra sit perspektiv. Herefter mødes man til et Dialogmøde 15, hvor scoringerne gennemgås. I 12 Find materialet på / Intern Kvalitetssikring 13 Find materialet på / Intern Kvalitetssikring 14 Find materialet på / Intern Kvalitetssikring 15 Find materialet på / Intern Kvalitetssikring VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 16 af 23

17 vejledningen til Dialogmøde er der anvist en form, hvori dialogmødet kan gennemføres. Styrken i Dialogmødet ligger i synliggørelsen af team-medlemmernes forskellige opgave-andele i relation til IKV, og hvordan opgaverne indbyrdes hænger sammen. Ved-ikke-svar skaber opmærksomhed omkring de områder, der er brug for at vide mere om. Vigtig er den dialog, som opstår omkring vurderingen af egen praksis, og hvorfor deltagerne scorer den forskelligt. Det er organisationen selv, der sætter niveauet for, hvor kvaliteten skal ligge, dvs. hvilket tal der skal udtrykke acceptabel kvalitet ( grønne tal ) og hvad der er uacceptabel kvalitet ( røde tal ). De grønne tal er vigtige at kende for at kunne holde fast i den gode praksis, mens røde tal er triggere for forandring. En organisation, der er udviklingsorienteret, har en kultur, hvor man ikke forsøger at skjule røde/gule tal, men netop lader dem være den vigtige anledning til at forbedre praksis. Til hvert spørgsmål i Kortlægningsværktøjet er der en tilhørende anbefaling i Anbefalingsredskabet 16. Disse anbefalinger kan man følge, hvis et område har scoret lavt ved auditten og der således er behov for at forbedre praksis. Her kan anbefalingerne guide organisationen Anbefalinger til skolernes ledelser om IKV i AMU Projektets partnerinstitutioner og VEU-centre er sammen blevet enige om at anbefale, at de ti (7+3) redskaber bliver implementeret på alle partsinstitutioner under VEU-centrene i Region Syd og under de enkelte faglige indgange, samt at VEU-centrene bruges som en vigtig koordinator af arbejdet med IKV i AMU omkring spredning og koordinering af disse fælles procedurer og standarder. 1. Anbefalingerne er samlet i Notat om ANBEFALINGER til skolernes ledelser om IKV i AMU 17 Notatet er et forsøg på at skubbe implementeringen af IKV videre så IKV huset billedligt talt bliver bygget færdigt på den enkelte skole og der flytter IKV teams ind, som sikrer, at der kan modtages IKV-kandidater under alle faglige indgange. Der ligger desuden en anbefaling i notatet om, at skolerne etablerer et centralt vejledningscenter, der bl.a. kan fungere som et fysisk sted for én indgang til uddannelse. Skolerne skal bruge sine dygtige vejledere, der både har specialist- og generel viden om uddannelsesmuligheder, og hvad skolen kan tilbyde. I vejledningscentret kan de centrale tanker, som er beskrevet i denne vejledning, udmøntes: At IKV er ét middel blandt mange til at skabe uddannelsesløft med. Vejlederen kan spille den centrale rolle i forhold til at hjælpe med den vigtige afklaring af borgeres uddannel- 16 Find materialet på / Intern Kvalitetssikring 17 TUP12.dk Publikationer VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 17 af 23

18 ses-/jobønsker. Afklaringen er et første vigtigt skridt i en IKV og et koblingspunkt mellem virksomheder, Jobcentre og skolen hvorefter selve IKV en kan gennemføres. Afslutningsvis er det et håb fra forfatterne til denne vejledning, at hver skole udarbejder en klar og kommunikeret plan / strategi for IKV i AMU. En plan, som kan danne rammen om og retningslinjerne for skolens IKV-TEAM, både når det gælder markedsføring af IKV og selve gennemførelsen af IKV, hvilket er de to vigtige tandhjul i en succesfuld IKV-praksis. God arbejdslyst med IKV VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 18 af 23

19 BILAG 1: Case-eksempler på to forskellige IKV-forløb fra udviklingsgruppens arbejde Jeg ved jeg ikke er bogholder, men kan jeg blive det? Edith, 53 år ny-ledig Edith har igennem mere end 25 år arbejdet som lønningsassistent i en mellemstor produktionsvirksomhed. Hun gik ud af 10. klasse og fik en uddannelse som salgsassistent. De skæve arbejdstider i butik harmonerede dårligt med at stifte familie, så Edith valgte at skifte til kontor som ufaglært, hvor hun har gjort udviklingen med fra hulkort til moderne it-baseret lønbehandling. Hun har desuden gennem årene opnået stor ekspertise i de overenskomst- og lovgivningsmæssige forhold, der regulerer såvel lønudbetaling som indberetninger til det offentlige. Virksomheden, hun er ansat i, har valgt at flytte hele produktionen til udlandet og kun bevare et mindre salgsselskab i Danmark. Som en konsekvens heraf skal lønfunktionen nedlægges og lægges ud til et lønbureau. Edith er aktiv med at hjælpe med denne outsourcing i sin opsigelsesperiode. På sit første møde med sagsbehandleren lufter Edith tanken om, at et fremtidigt job måske kunne være hos et lønbureau. Da hun imidlertid har erfaret, at en ekstern lønkonsulent typisk varetager hele lønbehandlingen inklusive den regnskabsmæssige efterbehandling og kontering, er hun i tvivl om hendes kompetencer rækker. Nok har hun hjulpet regnskabsafdelingen i perioder med spidsbelastning, men hun har ikke en egentlig bogholderimæssig baggrund. I samarbejde med jobcenteret bliver hun bevidst om mulighederne for en afklaring som vil give hende en dokumentation på hendes nuværende kompetencer. Sagsbehandleren anbefaler Edith at kontakte den lokale handelsskole. Edith ringer til skolen, og sekretæren informerer Edith kort omkring afklaringsmulighederne og har en dialog med Edith om hendes specifikke behov. I denne fase spotter sekretæren, at Edith kunne have gavn af en IKV i AMU. Derfor aftaler sekretæren og Edith en dato for hvornår Edith kan komme ind til en nærmere samtale med en vejleder. Til mødet bliver Edith bedt om at medbringe f.eks. CV, udtalelser, og anden dokumentation, uddannelses- og kursusbeviser o.l. Det viser sig her, at Edith har meget lidt dokumentation for sin formelle kompetence og derfor informerer sekretæren Edith omkring Min Kompetencemappe og anbefaler hende at udfylde denne. Vejlederen skriver en mail til Edith, hvor aftaletidspunktet bekræftes og hvor forberedelsen til mødet er beskrevet. I mailen vedhæftes en IKV brochure samt et link til "min kompetencemappe". Fase 1 Til mødet har Edith medbragt diverse dokumentation og Min Kompetencemappe. Vejlederen udspørger Edith. I dialogen bliver Edith introduceret til IKV i AMU- processen. Måske skal der hentes yderligere dokumentation. Edith får at vide, at hun senere vil blive kontaktet af den relevante faglærer. Vejlederen fastlægger efter mødet de relevante AMU mål: VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 19 af 23

20 45965 Placering af resultat og balancekonti Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport Registreringsmetoder ved virksomhedens drift Anvendelse af periodisk beregning og registrering Kontoplaner og virksomhedens rapporteringsbehov Fase 2 Vejlederen indkalder Edith og har tilrettelagt en IKV afprøvning baseret på en dialogbasseret afklaring og forskellige skriftlige opgaver/test. Opgaverne tager udgangspunkt i HAKL's materialesamling om IKV i AMU. Den skriftlige løsning af opgaverne sende til faglæreren som vurderer Ediths resultatet. Fase 3 Faglæreren melder tilbage til vejlederen om resultatet af testen (eventuelt i en skabelon). Faglærerens vurdering er, at der kan udstedes AMU uddannelsesbeviser for de første 3 AMU mål. For de to sidste AMU mål er Ediths usikkerhed for stor. Rent principielt vil det være muligt at udstede kompetencebeviser på delmål, men faglæreren vurderer, at Edith kunne have behov for at blive styrket i nogle grundlæggende matematiske begreber for derefter at tage de to mål som kursus for at skabe øget sammenhæng. Uddannelsesplanlægning Vejlederen udformer en uddannelsesplan for Edith, der indeholder en screening i matematik til FVU samt efterfølgende kalendersætning af kurset Kontering & kontoplaner, der indeholder de manglende AMU-mål. For Edith har IKV processen betydet, at hun personligt har en sikkerhed i sin jobsøgning for at søge job som lønkonsulent. VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 20 af 23

21 Historien om Helena fra Polen Helena er 35 år og har været i Danmark i mange år. Hun er født og opvokset i Polen og har 7 års skolegang. Hendes mor var frisør og derfor kom hun i lære som frisør i en alder af 15 år. Hun var ikke ret glad for arbejdet men blev dog færdiguddannet og arbejdede efterfølgende et par år som frisør det samme sted. En dag kom der en dansk mand ind i forretningen, og han og Helena faldt i snak. Manden kom igen regelmæssigt hen over det næste halve år, de blev kærester og hun fulgte med ham til Danmark. Helena har i de mellemliggende år fået 3 børn med sin kæreste, børnene er i alderen 4-12 år. Helena bor nu alene med børnene og synes nogen gange, at det kan være vanskeligt, at få det hele til at hænge sammen både praktisk og økonomisk. Helena har arbejdet i 8 år som ufaglært rengøringsassistent i et privat firma, hvor hun lærte at tale nogenlunde dansk. Siden har hun arbejdet som rengøringsassistent på det nærmeste sygehus som ferieafløser. Denne løse tilknytning til arbejdet, har gjort hende bekymret for sin og børnenes fremtid. Gennem snak med sine kolleger i vikarjobbet på sygehuset har Helena fundet ud af, at der måske er mulighed for, at få fast ansættelse, hvis hun får en uddannelse som rengøringstekniker. Det har nogle af hendes kolleger nemlig fået. Og nu får de også mere i løn. Helena taler med sin nærmeste leder, der synes det lyder som en god idé. Hun siger, at Helena kan få hjælp af sine kolleger til at komme i gang. Helena er bekymret for om hun kan klare uddannelsen, hun har jo ikke gået særlig meget i skole og som frisør havde hun bare gjort det, hendes mor altid havde gjort! Det var jo ikke noget Helenas kollega Helle anbefaler hende, at kontakte en kursistadministrator på den nærmeste uddannelsesinstitution, som Helle selv har gode erfaringer med. Helena er nervøs men ringer alligevel til Skolens kursistadministrator, som viser sig at være rigtig sød og imødekommende, hun slapper derfor lidt mere af. De aftaler at mødes et par dage efter. Kursusadministratoren introducerer hende til Min Kompetencemappe og hun får valget mellem at udfylde mappen elektronisk eller i papirudgave. Helena har tidligere været på IT-kursus, hvilket hun var meget glad for, hun fik så meget ud af forløbet, at hun er i stand til at udfylde det meste af mappen elektronisk. Det giver Helena blod på tanden at hun aftaler med administratoren, hvornår hun kan komme til en kompetencevurdering (IKV) med en vejleder. Helena medbringer den delvist udfyldte Kompetencemappe til samtalen med vejlederen Lotte. Helena har haft lidt problemer med at udfylde alle felterne. Fx synes hun, at det var vanskeligt at udfylde den del der omhandler andre kompetencer end dem hun direkte har erhvervet sig i arbejdslivet. Sammen bruger de i alt 10 minutter på at få mappen opdateret. Samtalen foregår på Lottes kontor. Til samtalen har Lotte forberedt en GVU-beskrivelse, hvori alle uddannelsens fag og moduler står beskrevet. I løbet af samtalen taler Helena og Lotte om de forskellige uddannelseskrav (kompetencemål), og Helena bliver spurgt til sin viden, færdigheder og kompetencer inden for udvalgte områder i uddannelsen f.eks. hygiejne på hospitaler, skoler og institutioner. Ved at sammenligne Min Kompetencemappe og listen over kompetencemålene til uddannelsen finder Lotte ud af, at Helena kan få anerkendt flere kompetencemål til uddannelsen som servicetekniker, b.la. fordi hun har AMU-beviser på nogle af fagene. Lotte tilbyder Helena en test i hendes dansk og matematikfærdigheder. Helena er bange for at det vil forringe hendes chancer for at blive fastansat, hvis hun ikke er dygtig nok. Men Lotte forsikrer hende om, at så vil hun få undervisning i det, hun mangler. VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 21 af 23

22 I uddannelsen til rengøringstekniker handler et af kompetencemålene om Personlig planlægning af rengøringsarbejdet. Lotte spørger Helena: Hvordan vil du tilrettelægge dagen, når du skal nå at gøre rent på 5 stuer, i et køkken og på et kontor samt et skyllerum og to toiletter på gangen? Kan du begrunde, hvorfor du vil tilrettelægge arbejdet på den måde? Helena synes det er svært at begrunde, hvorfor hun lige synes at det er smartere at gøre rent på gangen før hun går ind på stuerne, så de bliver enige om, at dette kompetencemål skal være en del af Helenas uddannelse. Til gengæld viser det sig ved tilsvarende spørgsmål fra Lotte, at Helena har en god og fornuftig tilgang til kompetencemålet Service i rengøringsarbejdet. Da hun som tidligere frisør er oplært til kundeservice, får hun godskrevet dette kompetencemål og behøver derfor ikke, at tage det i løbet af uddannelsen. Lotte beslutter at lade Helena vise sine færdigheder inden for Speciel behandling af gulve, da hun er i tvivl om hvorvidt Helena kan få godkendt alle de uddannelsesmål, der er i kompetencebeskrivelserne. Lotte er også usikker på Helenas kompetencer indenfor enkelte af målene i Rengøring af fødevarevirksomhed. Derfor beslutter hun, at Helena skal vurderes yderligere gennem nogle praktiske øvelser og et par teoretiske opgaver med spørgsmål inden for områderne. Helena er både opmuntret og lidt skræmt efter mødet med Lotte. Dels er hun glad over den anerkendelse hun har fået for sine kompetencer og dels er hun nervøs for hvordan både de praktiske øvelser og de teoretiske opgaver skal gå. Men motiveret af Lottes engagement og behovet for mere tryghed i sin hverdag beslutter hun sig for, at hun vil gennemgå forløbet og møder op som aftalt ugen efter. Helena kommer ind på et hold, der allerede er under uddannelse til rengøringsteknikere. Det er godt for hun kan nemlig fornemme, at de andre også er nervøse og hun føler sig ikke så overvåget når hun er en del af gruppen. Det viser sig, at Helena har endog særdeles gode praktiske evner indenfor området Speciel behandling af gulve, hun kan derfor få et kompetencebevis for den del. Helena har dog lidt vanskeligere ved at besvare de teoretiske spørgsmål, så derfor beslutter Lotte, at Helena skal deltage i den teoretiske del af kompetencemålet, før hun kan få sit fulde uddannelsesbevis. Lotte og hendes faglige kolleger slutter med, at foretage de endelige vurderinger af Helenas videre forløb. IKV-forløbet afsluttes med en samtale, hvor den endelige vurdering drøftes og beskrives i Helenas GVU-uddannelsesplan. Helena kan få afkortet det samlede uddannelsesforløb temmelig meget, b.la. fordi hun har en del kompetencemål i forvejen og hun har praktisk erfaring på området. Lotte og Helena aftaler, hvornår Helena skal starte på uddannelsen som servicetekniker. Helena får sin uddannelsesplan med hjem og vejlederen registrerer IKVforløbet med det forbrugte timetal. Den endelige uddannelsesplan underskrives og sendes efterfølgende til Helena, der får bekræftet hos sin leder, at hun godt kan starte på uddannelsesforløbet. Uddannelsesplanen arkiveres på skolen til brug for vejledningscenter og studiesekretærer. Den sendes også til efteruddannelsesudvalget for serviceområdet (SUS). VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 22 af 23

23 14 dage efter endt vejledning kontakter Lotte Helena for at høre hende om hun har været tilfreds med IKV-forløbet og om hun har fået aftalt med sin leder, at hun kan starte på uddannelsen. Helene bekræfter begge dele og IKV-forløbet kan nu betragtes som afsluttet af begge parter. VEJLEDNING til god IKV-praksis Side 23 af 23