Dagsorden for MØDE I UDVIKLINGSUDVALGET FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN. Torsdag d. 7. marts Metal College Aalborg Sigrid Undsets Vej Aalborg Øst

Transkript

1 Dagsorden for MØDE I UDVIKLINGSUDVALGET FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN Torsdag d. 7. marts Metal College Aalborg Sigrid Undsets Vej Aalborg Øst Udviklingsudvalget A-side: Christine B. Henriksen, Uddannelseskonsulent, DI B-side Claus Eskesen, Uddannelseskonsulent, 3F Niels F. Hrab Daglig sikkerhedsleder, Produktionsmester, Rockwool Søren Grøn, Faglig sekretær, 3F Høje Tåstrup Erik Mortensen Value Stream manager, Vola A/S Jesper Damgaard Frid, Faglig sekretær, 3F Rymarken Lokale Uddannelsesudvalg Erik Jensen, Næstformand, 3F Steen Bendtsen, Censor, 3F Per Christensen, Dansk Metal Sekretariatet: Hanne Hvitfeld Hansen, IU Metal College/Tech College Aalborg Michael Frank Uddannelsesleder Bente Holm Underviser Helle Nørgaard Praktikpladsopsøgende medarbejder Program: 10:00 1. del (dagsordenspunkterne 1-4) Udvalgsmøde med deltagelse af LUU for produktøruddannelsen i Aalborg 12:00 Frokost med LUU 12:30 2. del (dagsordenspunkterne 5-10) Udvalgsmøde Forventet mødeafslutning Side 1 af 16

2 Opsummering af dagsorden: 1. del UU & LUU TEMA: Elever og praktikvirksomheder til produktøruddannelsen 1) Orientering a) Aktivitetsliste b) Godkendte virksomheder c) LUU 2) Status på markedsføringsprojekter a) Tidligere initiativer (AER-projekter) b) Advices oplæg c) PRO netværkets oplæg 3) Muligheder a) Regionale muligheder b) LUU & Skole 4) Initiativer & Projekter a) UU s initiativer b) LUU & skole projekter 2. del UU møde TEMA Produktøruddannelsens opbygning 5) Indledning a) Godkendelse af dagsorden b) Godkendelse af referat c) Opfølgningspunkter 6) Meddelelser a) Formandskabet b) Udvalgets medlemmer c) Sekretariatet 7) Produktøruddannelsens opbygning a) PRO lærernes forslag til opbygning 8) AMU-pakker a) Grundforløb og hovedforløbspakker b) PRO & IOP 9) Opfølgning 10) Eventuelt 11) Mødekalender 2013 Side 2 af 16

3 Bilagsliste: Bilag Navn Refererer til punkt 1 Aktivitetsliste 1 2 Ny-godkendte virksomheder 1 3 Ansøgte og bevilligede AER-projekter 2 4 Markedsføringsoplæg fra Advice 2 5 Artikler 2c 6 Referat PRO-netværkets pointepapir 5 8 Ny-mesterlære 5 9 Kompetencemål 5 10 Uddannelsesfag 7 11 AMU-pakker 7 Side 3 af 16

4 Dagsorden Egne noter 1. del UU & LUU TEMA: Elever og praktikvirksomheder til produktøruddannelsen Med udgangspunkt i status på elever, virksomheder og bagland og erfaringerne fra tidligere initiativer bedes udvalgene diskutere hvordan der lokalt, regionalt og på landsplan skal gøres opmærksom på produktøruddannelsen. Temaet er delt i 1) en orientering om her og nu 2) en status på tidligere (og igangværende) markedsføringsprojekter 3) Mulighederne lokalt, regionalt og på landsplan 4) Indstilling til UU om iværksættelse af aktiviteter 1) Orientering a) Aktivitetsliste Aktivitetslisten er bilag 1. Listen udleveres på mødet b) Godkendte virksomheder Ny-godkendte virksomheder siden 1. januar 2013 er bilag 2. Listen udleveres på mødet c) LUU Aalborg (Tech & Metal College) 12. december 2012 (Ingen punkter i referatet om produktøruddannelsen) Tradium Mødet afholdes 14. februar. Sekretariatet refererer s å- fremt produktøruddannelsen bliver behandlet. Mercantec LUU for Produktion og Udvikling er nyetableret. Sekretariatet forventer, at de afholder deres første møde i foråret. Learnmark 12. december 2012 Som en del af det praktikpladsopsøgende arbejde er der afsat en produktør til VOLA A/S som ønsker yderligere en lærling EUC Lillebælt Produktøruddannelsen er tilknyttet et LUU uden aktivitet og medlemmer. Sekretariatet forventer organisationerne får en henvendelse fra skolen, om at uddannelsen Side 4 af 16

5 tilknyttes LUU for Produktion og Udvikling, som så udvides med 2 medlemmer fra hhv. 3F og DI. (på samme måde som på Learnmark) SDE LUU har pga. sygdom ikke afholdt møde siden september 2012 næste møde afholdes primo marts. KTS Næste LUU møde afholdes 12. marts Orientering 2) Status på markedsføringsprojekter a) Tidligere initiativer (AER-projekter) Tech College Aalborg modtog i kr. til promovering af uddannelsen over for elever der er i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Skolen og LUU bedes opsummere erfaringerne fra denne aktivitet. Bilag 3 er en oversigt over ansøgte og bevilligede produktør-aer projekter. b) Advices oplæg I 2009 udarbejdede kommunikationsbureauet Advice A/S et idé katalog for initiativer til markedsføring af Produktøruddannelsen. Markedsføringsoplægget er opbygget omkring en præcisering af målgrupperne, principperne, budskaberne og et katalog med 5 initiativer, der kan bruges lokalt eller nationalt for at markedsføre uddannelsen. De 5 initiativer: 1. Basiskommunikationen på plads: hjemmesider, brochurer, salgsargumenter etc. skal være tydelige og enslydende. Skolerne, de praktikpladsopsøgende medarbejdere og de uddannede skal fortælle den samme historie. 2. Mentorer til at bryde muren Oplægget foreslår en koordineret landsdækkende indsats. LUU-medlemmerne kan dog også være lokale mentorer til grundforløbselever uden praktikplads. 3. Produktør på prøve. Fra 1. dag har skolerne sendt grundforløbseleverne i praktik/prøve på virksomhederne. Dette initiativ er iværksat og fungerer fortsat. Side 5 af 16

6 4. Attraktive ansøgere. Skolerne ligger allerede en del arbejde på grundforløbet i at gøre eleverne praktik-parate, herunder også at gøre dem klar til at søge praktikplads. Skolerne vurderer fortsat, at dette initiativ dækkes på grundforløbet. 5. Virksomheder som rollemodeller. (Dette initiativ blev i 2009 lanceret som en ide til senere brug.) Initiativet foreslår at virksomheder, der tager produktører fremhæves i den lokale pre s- se evt. sammen med borgmesteren. Advices anbefalinger er bilag 4. c) PRO netværkets oplæg Produktøruddannelsens censorer og lærere (PRO ne t- værket) diskuterede på deres konference i januar de umiddelbare muligheder, de så for at gøre både elever og virksomheder interesserede i produktøruddannelsen. Med udgangspunkt i Advices oplæg pointerede netværket, at basisinformationen om uddannelsen skal genopfriskes i alle led. De praktikpladsopsøgende medarbejdere oplever ofte, at virksomheder og tillidsmænd ikke kender uddannelsen. PRO-netværket kunne derfor se en fordel ved at få udbredt kendskabet til uddannelsen gennem organisationernes kanaler. Desuden erfarede sekretariatet, at historien om PROuddannelsen skal fortælles også i baglandet igen. Der har været for stor fokus på de lavpraktiske problemer med takster, lokaler og praktikpladser osv. Netværket diskuterede muligheden for at informere UUvejledningen, klasselærerne og produktørens mødre frem for produktøreleverne selv. Netværket foreslog, at der kunne laves postkort med hurtige informationer, der kunne ligge ved frisøren, hænges op i supermarkeder osv. Postkortene kunne også fordeles til produktionsskoler, 10. klasseskoler og ved UU-vejledningen. Forsyningsoperatøruddannelsen er ved at udarbejde et postkort, der via en QR kode, vil vise en lille film om forsyningsoperatøruddannelsen. Projektet skal realise- Side 6 af 16

7 res i løbet af foråret. (Projektet er et AER-finansieret projekt). Udvalgene bedes diskutere, hvorvidt disse initiativer og aktiviteter kunne indgå som dele i en ny markedsføring for produktøruddannelsen. Inspiration og orientering 3) Muligheder Mulighederne for praktikpladsfremmede aktiviteter kobles ofte med mulighederne for gennemførelsen af et AER/AUB-projekt. Der er dog andre muligheder. a) Regionale muligheder Alle PRO-skoler er i februar måned, af sekretariatet, blevet gjort opmærksomme på de muligheder, der ligger for finansiering af uddannelsesfremmende initiativer ved de respektive regioner. Regionernes uddannelsespolitiske tiltag har landsdækkende fokus på samme n- hæng mellem skoler (folke-, produktions-, 10. klasse-, erhvervs og gymnasier) og vejledningen mellem disse skoler. Desuden har de fleste regioner fokus på at styrke det regionale erhvervsliv bl.a. gennem en sikring af et tilstrækkeligt uddannelsesniveau. Skolerne skal endvidere opfordres til at være opmærksomme på de projekter og initiativer, der allerede er etableret lokalt (og på skolen) i regionalt regi. Produktøruddannelsen kunne tilknyttes disse projekter uden problemer. Uddannelsen er sikkert ikke blevet tilknyttet i første omgang pga. projektejernes manglende kendskab til uddannelsen. Udvalgene bedes diskutere, hvordan LUU og uddannelsens øvrige bagland kan støtte igangsættelsen af s å- danne projekter. Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Side 7 af 16

8 Region Sjælland Sekretaritet arbejder fortsat på at gennemskue regionens hjemmesides opsætning Region Hovedstaden elsesområdet/udvikling+af+hovedstadsregionens+uddannelser/?wbc_purpose=http%3a%2fta rget b) LUU & Skole Flere af Advice s anbefalinger er og kan være lokalt og regionalt funderede. i) Basiskommunikationen på plads Brochuren fra UU er produceret på en måde, hvor det er muligt at præge materialet lokalt. Udvalgene bedes diskutere, hvorvidt og hvordan materialet kan præges lokalt. Udvalgene bedes desuden diskutere, hvordan der i materialet kan drages fordel af de erfaringer, der er gjort hidtil. ii) Mentorer til at bryde muren Udgangspunktet for Advice-anbefalingerne faldt, da udvalget dengang mente, det ville være vanskeligere at få virksomheder end elever til uddannelsen. Ved udda n- nelsens start var dette ikke tilfældet der var praktikpladser til eleverne. Billedet er dog vendt i Randers de t- te forår, hvor 3 elever stod uden praktikplads efter grundforløbet. Efter netværksmødet aftalte LUU-og censor Per Bundgaard og Tradiums underviser at køre en tur, til de virksomheder Per Bundgaard tænkte ville være oplagte produktørpraktikvirksomhed. Udvalgene bedes diskutere, hvordan og om LUU og LUU medlemmer kan fungere som døråbnere for elever uden praktikplads. Udvalgene bedes tillige diskutere, hvordan LUU og LUU medlemmer kan bruges til at introducere uddannelsen i andre netværk. Udvalgene bedes diskutere, hvordan UU kan hjælpe med at klæde LUU medlemmerne på, til en sådan introduktion. Skal der laves tale papir, powerpoint-show, postkort eller andet? Side 8 af 16

9 iii) Virksomheder som rollemodeller Initiativet om at promovere PRO gennem virksomheder, der bruger uddannelsen er aktuelt nu, fremfor i 2009, da uddannelsen ikke havde nogen referencer. Som det fremgår af aktivitetslisten er der flere også større virksomheder, der uddanner produktører. Udvalgene bedes diskutere, hvordan dette kan bruges både lokalt og på landsplan til at promovere uddannelsen. c) Opsamling Sekretariatet foreslår, at udvalgene diskuterer, hvorvidt de allerede publicerede artikler vil kunne bruges i et promoveringsarbejde. LUU vil kunne være afsender til allerede godkendte virksomheder med et branche-, produktions- eller lokalt tilhørsforhold. Virksomheden kunne få artiklen tilsendt med spørgsmålet om det ikke var noget for dem. Alt efter omfang kunne der være telefonnummeret på et LUU medlem der kunne kontaktes, eller en information om at en medarbejder (med navns nævnelse) vil kontakte virksomheden. Artiklerne er bilag 5 Sekretariatet ønsker tillige at udvalgene diskuterer, om der med fordel kunne laves andre artikler? Ville det give værdi at lave en introducerende information til f.eks. procesvirksomheder (der er pt ingen uddannede produktører fra sådanne). Udvalgene bedes også diskutere, hvorvidt det vil give mening at gennemføre PRO-netværkets ideer om postkort, der vil kunne runddeles mere bredt end brochurerne og evt. steder, hvor produktørnes mødre og vejledere kommer. Diskussionspunkt 4) Initiativer & Projekter a) AER-projekt 2013 Sekretariatet vil på udvalgenes møde fremlægge en skitse til et AER-projekt. Projektet kan enten gennemføres lokalt med udelukkende lokal forankring eller som en del af et landsdækkende initiativ. Side 9 af 16

10 Udvalgene bedes på mødet diskutere, udbygge og kvalificere oplægget. b) LUU & Skole projekter På baggrund af formiddagens oplæg og diskussioner bedes Tech College/Metal College Aalborg og LUU give UU inspiration til hvordan markedsføringen af produktøruddannelsen lokalt kan styrkes. LUU bedes diskutere med UU hvilke initiativer medlemmerne vil bære med til LUU-møder. LUU bedes tillige inspirere UU til hvordan uddannelsens øvrige LUU og netværk kan informeres og inddrages. Anbefalinger og beslutninger 2. del UU møde TEMA Produktøruddannelsens opbygning 5) Indledning a) Godkendelse af dagsorden b) Godkendelse af referat Referatet fra er bilag 6 Beslutnings punkt c) Opfølgningspunkter Ændring af takstindplacering Ministeriet for Børn og Undervisning har afslået UU Produktør/Industriens Fællesudvalgs ansøgning om ændring af takstindplaceringen for produktøruddannelsen. Ministeriet begrunder afslaget med, at udvalget argumenterer om elevmasse og værkstedstimer allerede var inddraget i ministeriets oprindelige overvejelser. Artikler Der er udarbejdet 3 artikler om produktøruddannelsen, dens elever og virksomheder. Artiklerne er sendt til relevante fag- og dagblade, ugeaviser og netbaserede nyhedsbreve og magasiner. Artiklerne og distributionslisterne er bilag 5. Side 10 af 16

11 Godkendte virksomheder uden elever. Sekretariatet har udarbejdet detaljerede lister over godkendte virksomheder uden elever. Listerne er i videst muligt omfang forsynet med kontaktpersoner på uddannelsesansvarlige. Udvalget bedes under pkt. 9 diskutere muligheden for at inddrage artiklerne i henvendelser til disse praktikvirksomheder. Censorer Udvalget besluttede på forrige møde, at såfremt det var lovligt, ville udvalget acceptere, at der kun var en censor til stede ved svendeprøver med under 3 elever. MBU har kommenteret på sekretariatets forespørgsel, at det er det faglige udvalg der afgør om uddannelsens faglige kompleksitet er sikret gennem censorerne. Sekretariatet forelagde desuden problematikken for censorerne ved PRO-netværksmødet. Censorerne delte udvalgets holdning om tilstrækkeligheden ved en censor. PRO-netværk Med enkelte afbud mødtes Produktøruddannelsens censorer og lærere 31. januar til netværksmøde. Pointepapiret fra mødet er rundsendt til udvalgets medlemmer (og er bilag 7). Pointepapirets indhold og anbefalinger fremgår løbende af denne dagsorden Brochurer Sekretariatet har på udvalgets vegne søgt IF om midler til at trykke 300 brochurer af hver type. Ny mesterlære-ordningen Bilag 8 er Ministeriet for Børn og Unges information om ny-mesterlære. Af den fremgår det bl.a. at den samlede uddannelsestid, forbliver den samme, hvad enten der er tale om en ordinær uddannelsesaftale eller en nymesterlære. Orientering 6) Meddelelser a) Formandskabet b) Udvalgets medlemmer c) Sekretariatet Sekretariatet arbejder tværgående med realiseringen af IF s strategiske indsatser. Indsatsområderne omkring leveringssikkerheden i AMU og AMU-pakker diskuteres i Side 11 af 16

12 alle udviklingsudvalg. Sammenhængen mellem disse indsatser kombineret med de pakker af AMU inden for EUD også UU PRO diskuterer senere, er sammenhængende og tværgående og får derfor meget opmærksomhed. Sekretariatet forbereder sig tillige på den diskussion, der kan komme når udvalget for erhvervsuddannelser kommer med deres anbefalinger i midten af maj. Orientering 7) Produktøruddannelsens opbygning Som en del af den overordnede strategi for IF og for PRO-uddannelsens overlevelse bedes udvalget diskutere, hvorvidt den nuværende uddannelsessammensætning er optimal. a) PRO lærernes forslag til opbygning PRO-netværket fremlagde følgende forslag til ændringer af uddannelsen: 1. Kompetencemålene skal tydeliggøre elevernes forståelse for produktion, flow og planlægning af eget arbejde 2. Der ændres i uddannelsens fag: o Grundfaget udvidet førstehjælp afløses af Kommunikation og samarbejde o Der skæres i uddannelsens nuværende områdefag og gives plads til 2 ugers valgfri specialefag (i stedet for det nuværende 1 uge) o Epoxy og udvidet førstehjælp flyttes til valgfrie specialefag 3. Uddannelsens længde ændres til 2 år. Der vil udelukkende være tale om en forøgelse af praktiktid. Skolerne vurderer, det vil styrke uddannelsens kvalitet, da eleverne knap kan opnå rutiner inden for uddannelsens nuværende tid på virksomhederne. Desuden vil det styrke elevernes firma/branche identitet 4. Uddannelsens svendeprøve bedømmes med en karakter frem for i dag, hvor det er en bestået/ikke bestået bedømmelse 5. Ved svendeprøver med én elev skal svendeprøven kunne foregå på praktikvirksomheden. Side 12 af 16

13 Udvalget bedes diskutere oplæggets relevans for udviklingen af uddannelsen. Sekretariatet gør opmærksom på, at lærernes oplæg ikke er gennemarbejdet. Sekretariatet har dog forsøgt at konkretisere oplægget så sammenligninger mellem den nuværende uddannelses sammensætning er mulig. Ad1) Inddragelse af kompetencer indenfor flow og produktionsforståelse har konsekvenser på PRO-uddannelsens bilag. Bilag 9 tydeliggøre konsekvenserne af netværkets oplæg, samt hvordan PRO-uddannelsen på kompetencemål kunne blive mere attraktiv for procesvirksomheder Udvalget bedes diskutere hvorvidt en tilpasning af ko m- petencemålene mod en bredere forståelse for værdien af eget arbejde, flow og samlet produktion, er en udviklingsretning udvalget ønsker uddannelsen skal bevæge sig i. (røde ændringer i bilaget) Udvalget bedes tillige diskutere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at uddannelsen virksomhedssigte breddes ud. Dette vil ske gennem en forenkling af kompetencemålene, hvor metalfaglige discipliner ikke eksemplificeres. (grønne ændringer i bilaget) Ad 2) Lærerne vurderer, at grundfaget Udvidet førstehjælp og epoxy-certifikatet er af begrænset udbytte for nuværende elever og virksomheder og foreslår derfor, at disse placeres som valgfri specialefag. Som alternativt grundfag foreslår lærerne faget Læring, kommunikation og samarbejde hvis formål er, at eleverne opnår en øget kompetence til at lære, sama r- bejde og kommunikere. Faget skal lære eleverne selvstændigt og effektivt at planlægge, gennemføre og evaluere deres arbejde. (BEK 1272: Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag) ) Side 13 af 16

14 Det vil være nødvendigt med en ændring af PROuddannelsens overgangskompetencer (gærdehøjde), såfremt epoxycertifikatet skal fjernes fra uddannelsen. Bilag 10 er en fremstilling af, hvad konsekvensen af lærernes indstilling kan betyde for den faglige samme n- sætning. De enkelte områdefags indhold vil efterfølgende skulle korrigeres efter varighed og tilkoblede kompetencemål. På tilsvarende måde vil der skulle korrigeres ved en evt. tilretning mod procesindustrien. Ad 3) Udvalget bedes diskutere oplægget om at ændre uddannelsestiden til 2 år. Lærernes oplæg er ikke flere undervisningsuger, men længere praktiktid. Fordelen ved længere uddannelsestid kan være, at virksomhedsprofilen bliver tydeligere. Endvidere vil nymesterlære ordningen kunne blive attraktiv for elever og virksomheder. Modsat var et af de oprindelige argumenter for uddannelseslængde på 1½ år, at det var den bedste kombination af et tilfredsstillende industrielt niveau og en overskuelig uddannelsestid. Tidshorisonten på 1½ år skulle appellere til både lever og virksomheder. Diskussion og beslutning 8) AMU-pakker Udvalget besluttede på sit forrige møde at undersøge muligheden for at sammensætte pakker af AMU-kurser, der ville kunne træde i stedet for grundforløb eller hovedforløb. Dette ville kunne være en alternativ indgang for eleverne til at starte på uddannelsen. Udvalget besluttede endvidere at undersøge om det var muligt, med de valgfrie specialefag og en erhvervsrettet påbygning at give produktøruddannelsen nogle specialis e- ringsmuligheder gennem en af udvalget fastsat sammensætning af AMU-kurser. a) Grundforløb, hovedforløbspakker Som udgangspunkt er Grundforløbet tilrettelagt med en fleksibilitet på op til 60 uger, så eleverne, når de er færdige med grundforløbet og klar til hovedforløbet, har de forudsætninger og kompetencer der skal til for at Side 14 af 16

15 kunne gennemføre det. Grundforløbet har dermed også et pædagogisk sigte. AMU-kurser er i sit udgangspunkt kurser, der er rettet mod en bestemt jobfunktion, og derfor har de to uddannelsesformer to forskellige sigte. Det er dog muligt at tilpasse dele af grundforløbet, så AMU-kurser vil kunne give en afkortning af uddannelsestiden. Det kræver dog, at der vælges en branchere t- ning i valget af AMU-kurser. Bilag 11 er et oplæg til AMU pakker på grundforløbet og hovedforløb. Udvalget bedes diskutere, hvorvidt udvalget ønsker at fastsætte afkortnings/merit modeller for dele af grundforløb og hovedforløb for PRO-uddannelsen. Sekretariatet vurderer, at udvalget kan præsentere Del 1 & 2 af Grundforløbspakkerne som en introduktion til uddannelsen og dens brancher. Pakkerne vil være overskuelige for voksne elever, der skal skifte til industrien fra andre jobområder, og vil med den faglige introduktion tillige give en introduktion til industrien som jobo m- råde. Sekretariatet anbefaler, at produktøren hægter sig på de AMU-pakker, der laves af de øvrige IFudviklingsudvalg til industriens jobområder. Disse vil indeholde en faglig relevant vinkel. (Disse pakker er under opbygning i de øvrige udviklingsudvalg). Sekretariatet anbefaler derfor også, at der skeles til disse pakker, når PRO-uddannelsens valgfrie specialefag skal sammensættes, så der skabes faglige vinkler på mulighederne for specialiseringer og erhvervsrettet påbygning. For den unge elevgruppe, der hidtil har brugt PROuddannelsen, vurderer sekretariatet, på linje med uddannelsens lærere, at AMU-pakkerne giver nogle intensive forløb, der er ud over PRO-elevernes umiddelbare kompetencer. Flere af kurserne kræver en forudgående minimums viden om arbejde, industri og produktion sammen med en koncentration - kompetencer eleverne ikke besidder ved uddannelsesstart. Her vil det sigte EUD har med den projektorienteret og værkstedsbaseret undervisning være det mest givende. Side 15 af 16

16 b) PRO & IOP Med PRO-netværkets indstilling om bl.a. at tilføre uddannelsen mere produktions- og flowforståelse er relationen til industrioperatøruddannelsen (IOP) blevet ga n- ske tydelig. Samtidig arbejder UU Industrioperatøruddannelsen med standardmeritter, hvor forskellige pakker af kurser vil give en afkortning af uddannelsestiden. Sekretariatet beder derfor udvalget diskutere, hvorvidt der i det videre arbejde med udviklingen af PROuddannelsen skal arbejdes for at tydeliggøre samme n- hængen. Ønsker udvalget, at den lige vej mellem PROuddannelsen og IOP fremgår tydeligt, f.eks. som en standardmerit? Diskussion og beslutningspunkt 9) Opfølgning På baggrund af udvalgets diskussioner med LUU bedes udvalget diskutere og beslutte, hvilke af formiddagens oplæg og præsenterede projekter de ønsker at genne m- føre. Beslutning 10)Eventuelt Orientering 11)Mødekalender juni 2013 Sekretariatet arbejder på at mødet kan gennemføres på Learnmark, med deltagelse af LUU 4. september 2013 Sekretariatet anbefaler at mødet holdes i Randers, s å- dan de af udvalgets medlemmer der deltager i MMI s halvårlige møde i Aalborg, har mulighed for at være med begge steder. 18. november 2013 Side 16 af 16

17 UU PRO Bilag 3 Produktør AER-projekter 2011 Skoler Uddannelse Titel Midler LUU Mercantec Produktør Identifikation og opsøgende kr. Bevilget arbejde overfor virksomheder uden erfaring med erhvervsuddannelsessystemet LUU Tradium Produktør Praktikpaldser kr. Bevilget 2012 LUU Tech College Produktør Produktøruddannelsen - et attraktivt tilbud til elever om kort Bevilget Aalborg relevant EUD LUU for Smede- og stålkonstruktioner EUC Lillebælt Produktør Øget indgåelse af uddannelsesaftaler ,00 Afslag LUU Produktion og udvikling Learnmark Horsens Produktør Øget antal af godkendte praktikvirksomheder ,00 Bevilget LUU Produktion og udvikling/produktør Mercantec Produktør Praktikpladsopsøgning ,00 Bevilget LUU IOP/Produktør Tech College Produktør Nu skal godkendelserne give lærepladser ,00 Afslag Aalborg

18 PRODUKTØRER I PRAKTI K A N B E F A L I N G E R OG HAND L I N G S P L A N Mikkel Wolf Rasmussen & Sigrid ADVICE A/S COPYRIGHT /11/09

19 SITUATION OG MÅLSÆTN INGER Den nye Produktøruddannelse blev efter sommerferien 2009 udbudt på erhvervsskoler i Danmark. Uddannelsen er skabt i slutningen af højkonjunkturen med fokus på at få den sidste restgruppe af unge uden uddannelse og job i beskæftigelse i industrien, som led under mangel på arbejdskraft. Målet er, at ALLE de optagne elever skal have en praktikplads i 2010, selv om situationen er svær. Derfor ønsker Industriens uddannelser i samarbejde med skolerne at igangsætte en række initiativer, som sikrer, at de optagne elever får en praktikplads og herigennem sikres en uddannelse og på længere sigt fast beskæftigelse. Industriens Uddannelser har allerede fået midler til en ambassadørindsats, som skal igangsætte og koordinere en opsøgende indsats over for virksomhederne. Advice er blevet bedt om bidrage med et katalog over indsatser, som kan sikre praktikpladser til alle eleverne. Udfordringer, mål og indsatser er blevet videreudviklet på baggrund af et møde med DI, 3F, skolerepræsentanter og en række virksomheder på et kvalificeringsmøde hos Industriens Uddannelser torsdag d. 5. november U D F ORDRING S B I L L E D E T Behovet for praktikpladser til produktørerne udfordres af de nuværende konjunkturer. Det medfører følgende udfordringer: Markant fald i antallet af praktikpladser Kamp om opmærksomheden hos virksomheden fra andre uddannelser, som også har brug for uddannelsesaftaler Uddannelsen er skabt uden egentlig ejerskab hos virksomhederne, og det kræver ekstra salg og opsøgende indsats over for virksomhederne Udbyttet for virksomhederne af netop produktører er ikke klart ekspliciteret, og skolerne er ikke i samklang om budskaber eller uddannelsens indhold Uddannelsen risikerer i kraft af sin målgruppe at få karakter af en taber-uddannelse og så vil virksomhederne ikke være med Afskedigelser på virksomhederne betyder, at tillidsrepræsentanterne kan se de nye produktører som konkurrenter i forhold til tidligere kolleger A D V I C E A / S 1 2 / 1 1 / 0 9 Side 2 af 9

20 MÅLGRUPPER, PRINCIPP ER OG BUDSKABER For at kunne nå målet om praktikpladser til alle elever anbefaler Advice, at kommunikationsindsatsen tilrettelægges mod følgende målgrupper: 1. Den nemme vej: Ledere på større virksomheder, som har ressourcerne til at sætte sig ind i mulighederne med produktørerne og som efter en succes vil fungere optimalt som rollemodeller for andre virksomheder. De bør prioriteres højest på den korte bane, da de er nemmest at ramme 2. Den ideelle vej: Ledere og ejere blandt MMV erne. De er sværere at komme i kontakt med, men til gengæld vil deres udbytte af produktørerne være større, fordi hele forløbet inklusiv svendeprøven foregår på virksomhederne. Derved kan MMV erne præge produktøren i den retning, som deres behov er. De bør over det næste års tid komme mere i fokus, efterhånden som de gode erfaringer og eksempler tikker ind. P R I N C I PPER Uanset valget af indsatser bør følgende grundlag være på plads: Der er brug for klare grundbudskaber og klare fakta om fordele ved produktørerne, og hvad det indebærer at tilbyde en praktikplads Skolerne skal bakke op og sikre samme høje kvalitet af produktørerne Skolerne skal målrette uddannelsen mod de lokale virksomheders behov, så LEAN, ISO-standarder, sikkerhedsprocedurer eller lignende indgår i produktørernes eksterne profil Indsatsen skal fokusere lokalt og drives af skolerne ud i de lokale netværk. Det kræver involvering af skolerne Lokale netværk omkring skolerne skal skabe de første succeser Dialog og besøg på virksomhederne er et must. Events og markedsføring kan åbne døren Uddannelsen skal promoveres på skolerne. Skolerne skal være med og promovere uddannelsen, så der ikke opstår en negativ opfattelse af den A D V I C E A / S 1 2 / 1 1 / 0 9 Side 3 af 9

21 B U D S K A B S PLAT F O R M I udviklingen af budskaberne til virksomhederne bør der fokuseres på følgende: Generelle budskaber: Frisk input udefra Økonomien er fornuftig for virksomheden Uddannelsen er for mange et springbræt til at komme videre og ikke endestationen Produktørerne er stabile og fornuftige og ved, hvordan man begår sig på en arbejdsplads Budskaber målrettet MMV er: Billigt generationsskifte. Praktikanter kan bruges til overlevering af viden internt i virksomheden billigere end sidemandsoplæring Uddannelsen er mere fleksibel end andre, så især MMV er kan målrette praktikperioden til egne behov Uddannelsens korte forløb skal betones over for MMV erne Det er oftest svært at overskue længere forløb for dem Der er økonomisk støtte under hele forløbet til virksomheden Budskaber målrettet større virksomheder: Ansvarlighed i forhold til lokalsamfundet og de unge Ovenstående budskabsplatform skal godkendes og sikres efterlevelse via en målrettet opbakning og indsats fra skolerne. Budskaberne skal understøttes af: klare fakta om omkostninger, støttemuligheder og fordele ved elever i forhold til almindelige ansættelsesforhold branchespecifikke eksempler testimonials fra de første praktiksteder A D V I C E A / S 1 2 / 1 1 / 0 9 Side 4 af 9

22 KATALOG OVER DE PRIOR ITEREDE INDSATSER På baggrund af dialogen med Industriens Uddannelser og de involverede parter til kvalificeringsmødet anbefaler Advice nedenstående indsatser med opstart snarest. Der findes ikke nogen nemme løsninger i forhold til at skaffe de nødvendige praktikpladser. Det var et klart budskab på kvalificeringsmødet, at en provokerende kampagneindsats ikke var vejen frem lige nu. På den baggrund kan der forventes en vis central og lokal arbejdsbyrde med at projektlede og motivere netværk, indtil de fungerer. Indsatserne er beskrevet i prioriteret rækkefølge. I N D S A T S 1 B A S I S K OMMUNIKATIONEN PÅ P L A D S MÅL Klar kommunikation om produktørerne i form af salgsmateriale til brug af ambassadører, skolerne, opsøgende medarbejdere og eleverne selv. BAGGRUND Uanset hvilke tiltag man vælger at igangsætte, skal der udarbejdes en klar basiskommunikationen omkring forventninger og klare budskaber om produktøruddannelsen. Det skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem forventning og oplevelse: Det skal være tydeligt, hvad virksomheder kan vente sig af produktørerne. AKTIVITETER Budskabsworkshop for alle udbydere af uddannelsen med fokus på eksterne budskaber og interne krav for at leve op til disse. Identifikation og interviews med to rollemodelvirksomheder, som kan bruges som eksempler i salgsindsatsen. Faktaark, salgsflyer og 10 gode grunde til benytte produktørerne på baggrund af workshop. A D V I C E A / S 1 2 / 1 1 / 0 9 Side 5 af 9

23 I N D S A T S 2: M E N T ORER TIL AT BRYDE M U R E N: MÅL: Alle produktører skal have tilknyttet en lokal mentor fra en virksomhed, som hjælper med at skaffe en praktikplads. BAGGRUND: Det kræver netværk og anbefaling at komme igennem muren til lederne på virksomhederne. Måske siger man nej til at have en praktikant, men det er attraktivt at hjælpe en udsat gruppe. Lokale ledere og ressourcepersoner agerer mentorer for de unge og hjælper dem med ansøgninger og kontakter ude på virksomhederne. Virksomhedsledere tilknyttet skolerne bruges som afsæt. AKTIVITETER: 8 lokale mentormøder for lærere og ledelse, der afdækker potentielle mentorer på skolen (udvalg, bestyrelse) og hos områdets virksomheder samt eksisterende lokale netværk, der kan rekruttere mentorer. Udvikling af mentorprogram fordele og forventninger til mentorerne. Invitation til at blive mentor til distribution i relevante netværk. Færdig præsentation omkring mentorprogrammet til brug af ambassadører og ansvarlige på skolerne. Lokal PR, der fremhæver mentorerne i området. Interviews med mentorer og indslag til lokale medier. Støtte til lokale netværksmøder, workshops og temamøder for mentorerne hvert kvartal otte steder i landet. Support af mentorer fra centralt hold. Omfang ca. 10 timer ugentligt hos Industriens Uddannelser eller ansat ambassadør. A D V I C E A / S 1 2 / 1 1 / 0 9 Side 6 af 9

24 I N D S A T S 3: PR OD U K T Ø R PÅ PR ØVE MÅL: Alle produktører skal ud på en eller to virksomheder i starten af deres uddannelse for via den personlige kontakt at sikre sig en praktikplads. BAGGRUND: Det er svært at sige ja til noget, man ikke kender. Virksomhederne skal bliver opmærksomme på alle de funktioner, produktøren varetager, og få et uforpligtende kendskab til ansøgerne. Tilfredse ledere bruges som ambassadører efterfølgende. INDSATSER: Basiskommunikation forudsættes. Se indsats 1. Kampagnemateriale, som distribueres via netværk og kontaktpersoner få to dages uforpligtende arbejdskraft og se, hvad de unge kan. Udvikling af lokal kampagneplan med identifikation af oplagte virksomheder og fordeling mellem eleverne drives af skolerne selv. Træning af eleverne til selv til at tage kontakt til virksomhederne telefonisk. Takt og tone på virksomhederne. Lokal virksomhedsleder og konsulent i fællesskab. Testimonials fra tre virksomhedsledere som anbefaler produktør på prøve. Identifikation, interview og artikel til brug af eleverne, når de kommer ud. Det er oplagt i forbindelse med indsatsen af etablere samarbejde med UU-centre. A D V I C E A / S 1 2 / 1 1 / 0 9 Side 7 af 9

25 I N D S A T S 4: A T T R A K T I V E ANSØGERE MÅL: Alle produktørerne skal klædes på til motiveret, offensivt og målrettet at kontakte virksomhederne, så de selv skaffer sig en praktikplads. BAGGRUND Den personlige kontakt virker. Eleverne fortjener en sejr og en oplevelse uanset hvad. Ansøgerne skal gøres attraktive og involveres aktivt i ansøgningsprocessen. De unges vilje er drivkraften, for de skal ud i marken og aflevere ansøgningen. De eksisterende sites med praktikpladser og praktikanter er relativt kedelige, og produktørerne risikerer at forsvinde heri. INDSATSER: Attraktivt og udfordrende kursus i personlig gennemslagskraft for alle elever, hvor eleverne trænes i telefonopkald, indgangsreplikker, påklædning og ser sig selv på video. Lokal virksomhedsleder agerer case, som eleverne skal sælge sig selv til. Template til ansøgning med beskrivelse af kompetencer, som gør det nemt for eleverne at sende ansøgning. Personlig sparring på ansøgning og personlig branding v. rådgiver. Lokal fotograf tager billeder til ansøgningerne. A D V I C E A / S 1 2 / 1 1 / 0 9 Side 8 af 9

26 IDÉER TIL SENERE TILTAG Følgende idéer kan bruges på et senere tidspunkt, hvis Industriens Uddannelser vurderer, at der er behov for en mere aggressiv tilgang i forhold til at skaffe flere praktikpladser til uddannelsen og skabe øget opmærksomhed. V I R K S OMHED E R S OM ROL L E M OD E L L E R Det handler om socialt ansvar at stille praktikpladser til rådighed. De første tre virksomheder, som siger ja til produktører, fremhæves i lokalt rettet PR, får besøg af borgmesteren og en lokal kendt og bruges som spydspidser og eksempler i lokal kampagneindsats. INDSATSER: Lokal strategiworkshop afdækker de mest oplagte virksomheder at tage kontakt til. Lokal PR med promovering af virksomheder. Dialog med borgmester/byråd og kendt om besøg på virksomheden. Udvikling af lokal fordelspakke med besøg af lokal kendt og adgang til sportsbegivenhed for hele afdelingen, som tager i mod en praktikant. Lokal rekrutteringsfolder med promovering af rollemodelvirksomheder. A D V I C E A / S 1 2 / 1 1 / 0 9 Side 9 af 9

27 UU PRO Bilag 5 Distributionsliste for artikler om produktøruddannelsen Medie Artikel Niclas på Hammel møbelfabrik Artikel Morten på Vola Artikel Nicolaj på Carsoe Jern & X X Metalindustrien I dag X X X Teknovation X X X Maskin-aktuelt X Maskin-bladet X DI- X X X Metal- og X X Maskinindustrien DS-bladet X X Mester Tidende X X X 3F X X X Maskin & Materiel X X Lokale aviser og ugeaviser

28 Produktør fremtidens industrimedarbejder I de store haller hos VOLA A/S i Horsens producerer faglærte og ufaglærte dagligt tusindvis af dele til armaturer og tilbehør til køkken og bad. Blandt dem arbejder 25-årige Morten Johansen, som er virksomhedens første produktørelev. Uddannelsen til produktør er forholdsvis ny, og den er ifølge Value Stream Manager Erik Mortensen, vejen frem til fremtidens faglærte medarbejdere. "I løbet af uddannelsen, som tager halvandet år, lærer Morten produktionen at kende. Lige fra råmaterialerne kommer ind ad porten, til de færdige emner er klar til afsendelse. Det er en fordel at kunne oplære Morten gennem et uddannelsesforløb, og han vil efter endt uddannelse kunne varetage mange forskellige arbejdsopgaver," fortæller Erik Mortensen og understreger, at den alsidige uddannelse gør Morten Johansen til en attraktiv og fleksibel medarbejder. Fleksibel uddannelse gavner virksomheden Produktøruddannelsen kan sammensættes, så den passer til virksomheden. Derfor skal Morten Johansen også lære at lodde - en disciplin, som praktikvirksomheden specifikt har bedt om, han lærer, mens han er på skoleophold. "Vi har som virksomhed stor indflydelse på, hvornår skoleforløbene skal ligge, og hvad de skal indeholde. Det gør det endnu mere attraktivt for os at ansætte produktørelever," siger Erik Mortensen, der samarbejder med erhvervsskolen Learnmark Horsens om produktøruddannelsen.

29 Drømmelærepladsen blev til virkelighed For produktøreleven Morten Johansen var det drømmelærepladsen, der kom i hus. "Jeg har det bedst, når der sker noget nyt hele tiden. Og det gør der her. I øjeblikket arbejder jeg i CNC-afdelingen, bringer emner videre i fabrikken, kører med truck og tømmer maskiner for reststykker og spåner. Når jeg kommer tilbage fra skolen, får jeg nye arbejdsopgaver i en af de andre afdelinger - det bliver også spændende," fortæller han. Faglært arbejdskraft er efterspurgt Der vil altid være brug for faglært arbejdskraft, vurderer Erik Mortensen, der også ser produktøruddannelsen som en mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft: "Uddannelsen giver medarbejder og virksomhed mulighed for at se hinanden an. Tid til at finde ud af, hvor i produktionen medarbejderen passer bedst, og når en medarbejder stopper, er produktøren allerede lært op til at varetage opgaven. VOLA A/S er godkendt til at have tre produktørelever ad gangen, og Erik Mortensen forventer på sigt at ansætte flere produktørelever. Vil du vide mere? Har du brug for flere oplysninger om produktøruddannelsen, eller ønsker du at få en elev i praktik, kan du kontakte Poul Therkildsen, uddannelsesleder på Learnmark Horsens, mobil pth@learnmark.dk Hent brochure om produktøruddannelsen

30 Hvad koster det at have en produktørelev? Et eksempel på udgifter for en elev under uddannelse i 1½ år, hvor eleven er 1 år på virksomheden. OBS Eksemplet tager ikke hensyn til ferie og fridage samt andre direkte og indirekte udgifter ved at have en elev ansat Løn kr Bonusordning kr Lønrefusion, når eleven er i skole kr Lønudgift pr. måned kr Det svarer til en timeløn på 34,55 Om produktøruddannelsen En erhvervsuddannelse på 1½ år, der veksler mellem skoleperioder og praktik i en virksomhed. Målgruppen er unge mellem 18 og 25 år, som hellere vil bruge deres hænder end sidde på skolebænken. Nogle af de unge kan også have særlige behov, som skal støttes undervejs som f.eks. læsevanskeligheder. Produktøruddannelsen kan være med til at fastholde disse unge i et uddannelsesforløb. Kontakt produktørskolerne Mercantec, Viborg, tlf Tradium, Randers, tlf Metal College, Aalborg, tlf Learnmark, Horsens, tlf EUC Lillebælt, Fredericia tlf

31 Produktøren: Den fleksible medarbejder Hammel Møbelfabrik A/S er en af de virksomheder, som har taget springet og ansat en elev i praktik fra den forholdsvis ukendte erhvervsuddannelse Produktør. Virksomheden havde ikke hørt om produktøruddannelsen, før den for et par år siden blev kontaktet af et rekrutteringsfirma, som fortalte om uddannelsen og om en elev, der manglede en praktikplads. I dag er møbelfabrikken begejstret for den halvandet årige uddannelse. Den første produktør er allerede blevet udlært fra Hammel Møbelfabrik A/S, og endnu en elev er startet i praktik. Produktør elev Niclas Rasmussen i produktionen En skræddersyet medarbejder Produktionschef Jacob Helweg fortæller: Den anden elev startede inden den første elev sluttede, så de kunne overlappe hinanden. Det er en stor fordel for os som virksomhed, at vi kan forme elevene efter, hvad vi har behov for, de skal kunne. Og produktøreleven har ikke noget imod, at vi sætter dem ind der, hvor der mangler en hånd i produktionen. Møbelfabrikkens produktørelev Niclas Rasmussen er ved at pakke spritnye stole, der skal sendes ud til kunderne. Inden Niclas kom i lære som produktør, gik han i specialklasse i folkeskolen og han har også har snuset lidt til at være mekaniker lærling. Men mekanikeruddannelsen var ikke lige mig, så min skole Mercantec foreslog, at jeg skulle prøve produktøruddannelsen, og det har jeg ikke fortrudt. Hammel Møbelfabrik er en rigtig god virksomhed at være i fortæller den 20-årige elev. Produktøren passer ind i hele virksomheden Jacob Helweg forklarer, hvorfor produktøren passer så perfekt ind i produktionen hos Hammel Møbelfabrik A/S: Vi har ikke plads til en elev, der skal arbejde indenfor et bestemt fagområde. Vi har brug for en medarbejder, der kan hjælpe til i alle afdelinger af produktionen, og det er produktøren god til. Som produktionschef mærker han også, at de andre medarbejdere, som alle har været mange år i

32 virksomheden, bliver mere motiverede, når der kommer en ung frisk elev ind produktionen, som de skal være med til at lære op. Niclas Rasmussen håber at finde et job, når han bliver udlært som produktør til efteråret. Men først skal han være færdig med skoleperioderne, hvor han glæder sig til at tage truckcertifikat. Hvad koster det at have en produktørelev? Et eksempel på udgifter for en elev under uddannelse i 1½ år, hvor eleven er 1 år på virksomheden. OBS Eksemplet tager ikke hensyn til ferie og fridage samt andre direkte og indirekte udgifter ved at have en elev ansat. Løn kr Bonusordning kr Lønrefusion, når eleven er i skole kr Lønudgift pr. måned kr Det svarer til en timeløn på 34,55 Hent brochure om produktøruddannelsen Om produktøruddannelsen En erhvervsuddannelse på 1½ år, der veksler mellem skoleperioder og praktik i en virksomhed. Målgruppen er unge mellem 18 og 25 år, som hellere vil bruge deres hænder end sidde på skolebænken. Nogle af de unge kan også have særlige behov, som skal støttes undervejs som f.eks. læsevanskeligheder. Produktøruddannelsen kan være med til at fastholde disse unge i et uddannelsesforløb. Kontakt produktørskolerne Mercantec, Viborg, tlf Tradium, Randers, tlf Metal College, Aalborg, tlf Learnmark, Horsens, tlf EUC Lillebælt, Fredericia tlf

33 Produktøren: Virksomhedens blæksprutte Virksomhederne er ved at få øjnene op for den korte erhvervsuddannelse Produktør, som er specielt udviklet til unge mellem 18 og 25 år, som hellere vil bruge hænderne end at sidde stille på skolebænken. Hos Carsø A/S i Pandrup, som producerer slagterimaskiner og inventar til detailhandlen, er Nikolaj Bøgh kommet i praktik som virksomhedens første produktørelev. Lærepladsen betyder, at han til sommer kan skrive produktør på sit CV. Bent Larsen, der er medejer i virksomheden, hørte første gang om den nye produktøruddannelse via Metal College Aalborg, hvor han sidder med i skolens rådgivende udvalg. Og der gik ikke lang tid før Nikolaj kom i arbejde hos Carsø A/S. Det sociale ansvar som virksomhed vejede tungt i beslutningen om at tage en produktør elev i praktik: Jeg synes, det er et samfundsansvar at sørge for, at de unge ufaglærte får en uddannelse. Det er ufattelig vigtigt, at de får et stykke papir på det, de kan. Især i disse tider, hvor der er mange ufaglærte, der går ledige, forklarer Bent Larsen. Under uddannelsen til produktør har Nikolaj Bøgh fået en grundlæggende viden om montage af elektroniske komponenter og fejlfinding. En uddannelse, hvor eleven bruger sine hænder Og Nikolaj Bøgh er faldet godt til på virksomheden, hvor han kan få lov til at bruge sine hænder: Jeg kedede mig i skolen og ville ud og lave noget. Her har jeg fundet en uddannelse, hvor der ikke er så meget teori. Jeg synes, at det er sjovt, og jeg får en uddannelse med i bagagen. Det giver Nikolaj nogle gode forudsætninger, der er vigtige på det nuværende arbejdsmarked. Mange af mine kammerater er ufaglærte, og ingen af dem har et arbejde, siger Nikolaj, som regner med at have gode chancer for at få et job, når han bliver udlært.

34 I Nikolaj Bøghs uddannelse til produktør indgår arbejdet med montage i en metalvirksomhed En fleksibel uddannelse Bent Larsen roser uddannelsen for ikke at være fagligt bundet op til et bestemt område, og fordi virksomheden selv er med at bestemme forløbet, så eleven kommer rundt i alle funktioner. Bent Larsen tør også godt love, at Nikolaj ikke bliver den sidste produktørelev i Carsø A/S. Han er ikke i tvivl om, at produktører er langt mere anvendelige for virksomheden end ufaglærte. En medarbejder som Nikolaj er nemmere at placere i en virksomhed, fordi han har en uddannelse, som gør ham så utrolig fleksibel. På skolen får en produktørelev små portioner af de forskellige fag. Det gør det nemt for os, at lære ham op i netop det, som vi skal bruge. Hent brochure om produktøruddannelsen

35 Hvad koster det at have en produktør elev? Et eksempel på udgifter for en elev under uddannelse i 1½ år, hvor eleven er 1 år på virksomheden. OBS Eksemplet tager ikke hensyn til ferie og fridage samt andre direkte og indirekte udgifter ved at have en elev ansat. Løn kr Bonusordning Lønrefusion, når eleven er i skole kr kr Lønudgift pr. måned Det svarer til en timeløn på kr ,55 Om produktøruddannelsen En erhvervsuddannelse på 1½ år, der veksler mellem skoleperioder og praktik i en virksomhed. Målgruppen er unge mellem 18 og 25 år, som hellere vil bruge deres hænder end sidde på skolebænken. Nogle af de unge kan også have særlige behov, som skal støttes undervejs som f.eks. læsevanskeligheder. Produktøruddannelsen kan være med til at fastholde disse unge i et uddannelsesforløb. Kontakt produktørskolerne Mercantec, Viborg, tlf Tradium, Randers, tlf Metal College, Aalborg, tlf Learnmark, Horsens, tlf EUC Lillebælt, Fredericia tlf

36 Referat af MØDE I UDVIKLINGSUDVALGET FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN Tirsdag d. 29. januar kl I Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D 5. sal A-side: Christine B. Henriksen, DI Vakant plads B-side Claus Eskesen, 3F Søren Grøn, 3F Jesper Damgaard Frid, 3F Sekretariatet: Hanne Hvitfeld Hansen, IU Afbud Charlotte Andresen Vilsholm, Maskin- og Metalindustrien i DI Vibeke Lindskov Olsson, IU Opsummering af dagsorden: 1) Indledning a) Godkendelse af dagsorden b) Godkendelse af referat c) Opfølgningspunkter 2) Orientering a) Aktivitetsliste b) Godkendte virksomheder c) LUU 3) Meddelelser a) Formandskabet b) Udvalgets medlemmer c) Sekretariatet 4) Aktivitetsplan for UU s arbejde i 2013 a) Fokusområder i) SWOT-analysen ii) Skolernes tilbagemeldinger b) IF s strategi c) Aktivitetsplan ) Censorer a) Censorudpegning b) svendeprøvevolumen Side 1 af 11

37 6) Brochurer 7) Mødekalender ) Eventuelt Bilagsliste: Bilag Navn Refererer til punkt 1 Referat b 2 Ansøgning til ministeriet om takstændring 1c 3 Aktivitetsliste 2a 4 Godkendte virksomheder 2b 5 Fokuspunkter 4a 6 SWOT-analyse 4a i 7 Skolernes tilbagemeldinger 4a ii 8 Aktivitetsplan c 9 Svendeprøver 5 10 Brochurer 6 Side 2 af 11

38 Dagsorden Egne noter 1) Indledning a) Godkendelse af dagsorden Godkendt b) Godkendelse af referat Referatet fra 14. august 2012 er vedlagt som bilag 1. Godkendt med nedenstående opfølgningspunkter c) Opfølgningspunkter Ændring af produktøruddannelsens takst Ved det seneste møde i Produktør UU drøftede udvalget sekretariatets oplæg til udviklingsredegørelse og besluttede at følge indstillingen om at søge om en ændring af takstindplaceringen af produktøruddannelsen. Sekretariatet har fremsendt redegørelsen til ministeriet (MBU), som efterfølgende har efterspurgt en formel ansøgning om udvidelsen (Bilag 2). Ministeriet har efter modtagelse af ansøgningen telefonisk meddelt sekretariatet, at udvalget (IF) skal pege på besparelser på andre IF-uddannelser, der modsvarer omkostningen til den ansøgte ændring. Sekretariatet har meddelt ministeriet, at financieringen af den ændrede takstindplacering kan findes gennem det nedlagte montage-speciale på Industrioperatøruddannelsen. Sagen behandles i IF-Formandskabet, og udvalget vil blive orienteret, når der ligger en løsning eller tilbagemelding fra ministeriet. Kommunerne som praktikplads. EUC-Lillebælt har fået oprettet praktikpladser i Middelfart kommunes genbrugs- og affaldssortering. Sekretariatet har kontaktet KTC (foreningen af kommunale tekniske chefer) og har orienteret sekretariatet om produktøruddannelsen (samt industri-, forsyning- og procesoperatøruddannelserne). KTC sekretariatet vil informere den faggruppe under KTC, der arbejder med uddannelse og HR. Sekretariatet følger op på KTC s behandling af informationen om IF s uddannelser. Muligheden for at uddanne produktører på genbrugsstationer og ved spildevandsanlæg vil blive en del af vidensdelingen ved årets lærer-censorkonference 31. januar. (mere information om denne under pkt. 6) LUU KTS og SDE er blevet kontaktet og bedt om at få produktøruddannelsen på LUU s dagsorden. Celf og EUC Lillebælt har pt. intet LUU tilknyttet uddan- Side 3 af 11

39 nelsen. Sekretariatet fortsætter med at følge op på dette. LUU Learnmark Formandskabet har skrevet en introduktion til LUU på Learnmark. Skolen besluttede at lade uddannelsen være tilknyttet EUD Jern & Metal, og udvalget har fået tilknyttet medlemmer fra 3F. Åbent hus arrangementer på skolerne Sekretariatet har været i kontakt med skolerne for at undersøge, om udvalget kunne støtte skolernes præsentation af produktøruddannelsen ved åbent hus arrangementerne. Arrangørerne af disse dage lægger vægt på den praktiske præsentation og mener umiddelbart ikke udvalget vil kunne bidrage til denne del. Brochurer Sekretariatet har udarbejdet en opdateret brochure til virksomhederne efter de tilskudsregler, der trådte i kraft 1. januar Om brochurerne skal trykkes eller blot være til rådighed på nettet behandles under pkt. 7. Censorer Sekretariatet arbejder fortsat på en udbygning af censorkorpset. Emnet behandles under pkt. 5. Artikler I samarbejde med skolerne bliver der produceret 3 artikler om produktøruddannelsen. Sekretariatet forventer at kunne medbringe disse på mødet til orientering. Artiklerne sendes sammen med distributionslisten hurtigst muligt til formandskabet til godkendelse. Orientering 2) Orientering a) Aktivitetsliste Aktivitetslisten er bilag 3. b) Godkendte virksomheder Bilag 4 er produktøruddannelsens godkendte virksomheder. Udvalget besluttede, at virksomheder med godkendelse uden elever skal have en henvendelse. Henvendelsen skal enten være fra UU eller fra skolen såfremt de vil løfte denne opgave. Henvendelsen skal bl.a. indeholde den artikel, der er mest relevant for virksomheden og dennes branche. Henvendelsen skal ske til den uddannelsesansvarlige. Sekretariatet opfordrer skolerne til at inddrage opgaven i deres aktiviteter på konferencen. Udvalget ønsker desuden, at der holdes øje med brugen af produktionsskoler som uddannelsesvirksomhed. PRO uddannelsen er ikke en skole- Side 4 af 11