REGNSKAB 2011 ÅRSBERETNING TÅRNBY KOMMUNE

Transkript

1 REGNSKAB 2011 ÅRSBERETNING TÅRNBY KOMMUNE 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Økonomisk beretning 4 Beskæftigelsesområdet 7 Det tekniske område 11 Børne- og kulturområdet 14 Sundhed og omsorg 19 Resultatopgørelse 24 Balance 25 Noter 27 Grafer 29 Tårnby Kommunalbestyrelse 32 2

3 Forord Her er den særlige årsberetning, der tjener som et supplement til de autoriserede regnskabsbemærkninger. Formålet med denne årsberetning er at give et overblik over de vigtigste sammenhænge og nøgletal på en klar og let tilgængelig måde. Tillige gives der en kort beskrivelse af udvalgte aktiviteter på de forskellige serviceområder. Det er Kommunalbestyrelsens håb, at denne beretning vil give borgerne og andre interesserede et mere overskueligt indtryk af kommunens økonomiske dispositioner og de kommunale aktiviteter i øvrigt. Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 3

4 Økonomisk beretning Indledning Der beskrives først en række generelle forhold for kommunen under ét. Herefter følger de respektive fagområder. Skatteudskrivningsgrundlaget Udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat svarer til borgernes samlede skattepligtige indtægter med fradrag af personfradrag m.v. Staten har givet kommunerne mulighed for at vælge mellem selvbudgettering og en garantiordning, hvad angår personskattegrundlaget samt tilskud og udligning. Kommunen har for 2011 valgt statsgaranti. Indkomstår Budgetteret Kommunal Kommunal udskrivningsgrundlag i Udskrivningsprocent i indkomstskat i mill. kr. % mill. kr ,6 19, , ,9 22,87* 1.265,6 ** ,2 23, ,8 ** ,9 23, , ,0 23, , ,6 23, ,0 *) Ændringen i 2007 skyldes kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt. **)Kommunen har valgt selvbudgettering. Udviklingen i antallet af skatteborgere og indbyggere Indkomstår Antal skatteborgere Antal Indbyggere Antallet af skatteborgere er opgjort efter SKATs seneste slutligningsstatistikker for de pågældende år (kendes først endeligt maj måned to år efter indkomståret). 4

5 Økonomisk beretning Da skatter er kommunens vigtigste indtægtskilde, er bl.a. udviklingen i antal skatteyderne derfor af stor betydning for kommunens finansieringsmuligheder. Regnskabsprincipper Kommunens regnskab er et totalregnskab. Det vil sige, at regnskabet omfatter samtlige drifts- og anlægsposter samt finansiering. Regnskabssammendrag Regnskabet er opgjort efter såkaldt udgiftsbaserede principper, og viser en generel forbedring af kommunens økonomi jf. nedenstående tabel på næsten 15,7 mill. kr. t. kr. Regnskab Budget Afvigelse Drift Renter m.v Skatter Tilskud og udligning Anlæg Afdrag på lån Forskydninger i tilgodehavender I alt

6 Økonomisk beretning Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen er ifølge styrelsesloven øverste ansvarlige myndighed for alle kommunens aktiviteter. Den politiske styring videreføres gennem Økonomiudvalget og fagudvalgene. Sagsforberedelse og gennemførelse af de politiske beslutninger varetages af forvaltningerne. Personale Antal fuldtidsansatte Det Tekniske område Børn og Kultur Sundhed og Omsorg Administration I alt Samlet lønsum mill. kr Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelse af forsikrede ledige I alt

7 Beskæftigelsesområdet Generelt Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet omfatter blandt andet: Arbejdsløsheds- og sygedagpenge Kontanthjælp og integration Revalidering, løntilskud og aktivering. Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet har i 2011 haft bruttoudgifter på i alt 462,1 mill. kr. og indtægter på i alt 129,1 mill. kr. Udgifter og indtægter fordeler sig således: Serviceområde Mill. kr. Udgifter Indtægter Jobcenter 78,2 50,6 Ydelsescenter 263,4 58,4 Jobcenter, forsikrede ledige 120,5 20,1 I alt 462,1 129,1 Beskæftigelsesudviklingen i 2011 Den økonomiske afmatning, der satte ind i 2008 afspejledes fortsat i ledigheden i Et fortsat generelt tab af arbejdspladser har således igen i 2011 sat sit præg på ledighedsudviklingen. Seneste opgørelse fra 2010 viser dog, at kommunen har et "overskud" af arbejdspladser i kommunen i forhold til kommunens samlede arbejdsstyrke på Der er kun 25 kommuner ud af landets 98 kommuner, som har et sådant overskud. Tårnby ligger på en fin 14. plads. Til trods for den fortsat generelt ugunstige udvikling i beskæftigelsen, er det lykkes Jobcenter Tårnby, at reducere antallet af ledige i arbejdskraftreserven (personer der har været ledige i mere end 3 måneder) med 7 % i løbet af Dette skyldes primært en hurtig aktiveringsindsats, men også at forsikrede ledige hurtigere finder et job. Jobcentret har i 2011 forsat haft fokus på en intensiv indsats for gruppen af unge under 30 år. Indsatsen har primært været rettet mod unge kontant- og starthjælpsmodtagere, som har fået et tilbud om at begynde i et ordinært uddannelsesforløb eller i en virksomhedspraktik. Der har ligeledes været tilrettelagt jobsøgningsforløb for de arbejdsparate ledige. Denne indsats har vist sig at være effektiv, idet der for gruppen af unge ydelsesmodtagere er sket et fald på godt 6 %. Forsikrede ledige Antallet af forsikrede ledige fra 2010 til 2011 er faldet med 30 fuldtidsledige, svarende til en reduktion på 2 %. Udviklingen er dog præget af store udsving gennem året med et fald i ledigheden i første halvår og sommeren for så igen at stige i november måned. A-dagpenge Antal fuldtidspersoner Tabellen viser den gennemsnitlige udvikling i ledigheden. 7

8 Beskæftigelsesområdet Kontanthjælp Ifølge Jobindsats.dk var der gennemsnitlig 872 fuldtidspersoner på kontanthjælp i Der er tale om en vækst på knapt 7 % i forhold til Antallet af kontanthjælpsmodtagere pr. december 2010 og december 2011 har været omtrent uforandret med 875 fuldtidsledige i december 2010 og 883 i december Imidlertid kan der konstateres store forskydninger imellem matchgrupperingerne. I matchgruppe 3 1 har der været en tilgang på 106 fuldtidspersoner svarende til en procentuel forøgelse på 71 % (fra 149 til 255). Modsat har der været tale om et fald på 40 % i gruppen af indsatsklare (fra 341 til 255). Kontanthjælp Gennemsnitlig varighed, uger 28,3 30,0 30,2 30,0 Gns. antal fuldtidspersoner Det rummelige arbejdsmarked Både af menneskelige og økonomiske hensyn er det vigtigt, at alle med arbejdsevnen i behold har mulighed for at få et job. Der fokuseres i kommunens Jobcenter på borgerens ressourcer, og hvorledes borgeren kan udnytte dem på arbejdsmarkedet. De centrale begreber for kommunens initiativer omkring det rummelige arbejdsmarked er at: fastholde borgere i arbejde, aktivere borgere, der har vanskeligt ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet og aktivere borgere, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Der fokuseres fortsat på at: arbejdsfastholde sygemeldte borgere, undgå længerevarende sygeforløb med risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, fremskaffe job til personer, som er visiteret til fleksjob og aktivere alle med henblik på at finde job. Aktivering af indsatsparate kontanthjælpsmodtagere sker bl.a. på Projekt Plyssen, hvis formål er at gøre flest mulige indsatsparate klar til at indgå i et praktikforhold, i løntilskud eller allerhelst i en ordinær uddannelse eller i ordinært arbejde. Sygedagpenge Jobcentret har i 2011 søgt at gøre en markant indsats for at nedbringe længden på sygeperioden. Det er lykkes at få vendt udviklingen således, at den gennemsnitlige varighed fra 2010 til 2011 er faldet fra 12,0 uger til 10,9 uger - et fald med 9 %. Jobcentret har øget opmærksomhed på betydningen af at kunne formidle og fastholde raskmeldte borgere på jobbet, idet der er konstateret et meget stort tilbagefald af sygemeldte. Derfor har Jobcentret indført mentorstøtte til sygemeldte, som raskmeldes og skal tilbage i beskæftigelse. Det er vigtigt at få aftalt den rigtige overgang for igen at kunne komme fuldt tilbage i beskæftigelse. 1 Matchgruppe 3 betegner borgere, der har så alvorlige problemer, at de p.t. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. 8

9 Beskæftigelsesområdet Jobcentret har ligeledes arbejdet fokuseret med sagsbehandlingen, således at ventetider på afklaring af sagerne reduceres mest mulig, f.eks. ved hurtigere afklaring af nødvendige tiltag for at bringe den sygemeldte borger tilbage mod en raskmelding og dermed i beskæftigelse. Sygedagpenge Gennemsnitlig varighed, uger 10,7 11,1 12,0 10,9 Antal fuldtidspersoner Revalidering Personer, der har mistet en del af arbejdsevnen i deres hidtidige erhverv og derfor ikke uden videre kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive revalideret. For disse personer er der behov for at afprøve alternative arbejdsområder, at gennemgå egentlige uddannelsesforløb eller opkvalificerende jobtræning. Revalidering kan antage mange former, men kommunen tilrettelægger som udgangspunkt de individuelle forløb med sigte på direkte genplacering på det ordinære arbejdsmarked. Revalidering Gennemsnitlig varighed, uger 32,4 35,1 36,9 32,5 Antal fuldtids-personer Trods fokus på revalidering er det ikke lykkedes i 2011 at øge antallet af revalideringsforløb for ledige på kontanthjælp eller på sygedagpengeområdet. Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob kan oprettes til personer, hvis alle revalideringsmuligheder i forhold til at kunne varetage en ordinær beskæftigelse er udtømte, og der er konstateret en varig begrænsning i arbejdsevnen. En anden kilde til fleksjob er sygemeldte borgere, der har bevaret deres tilknytning til arbejdspladsen, hvor det er muligt at fastholde disse borgere på arbejdsmarkedet ved at oprette et fleksjob. Kommunens jobkonsulenter arbejder målrettet på at skaffe arbejde til personer, som er visiteret til fleksjob, og der er indgået samarbejde med mange arbejdsgivere på området. En aftale om fleksjob indgås mellem borger, arbejdsgiver og kommunen, og godkendes af den faglige organisation med hensyn til overenskomstmæssige forhold. Fleksjob og Ledighedsydelse Fleksjob Ledighedsydelse Udviklingen i antallet af fleksjob og modtagere af ledighedsydelse i 2011 har ikke været tilfredsstillende. Årsagen hertil er primært den vanskelige beskæftigelsessituation, som betyder, at det kan være svært, at overbevise en arbejdsgiver om at modtage en ledig i et fleksjob, når ordinære jobs på arbejdspladsen forsvinder. 9

10 Beskæftigelsesområdet Integration Ansvaret for integrationen påhviler bopælskommunen, og integrationsperioden udgør 3 år. Under integrationsperioden og inden for den første måned iværksættes tilbud om danskundervisning, samfundsorientering og beskæftigelsesrettede foranstaltninger. En stramning af reglerne for at modtage introduktionsydelse efter asyl og familiesammenføring har betydet, at langt de fleste personer på introduktionsprogram er selvforsørgende. I 2011 har antallet af borgere, der har deltaget i introduktionsprogram, været ca. 85 personer. Det voksende antal personer på introduktionsydelse skyldes, at flygtningekvoten til kommunen er sat væsentligt i vejret. Introduktionsydelse Antal fuldtidspersoner

11 Det tekniske område Renovation Kommunens indsamling af husholdningsaffald foretages af en privat transportør Marius Pedersen. I 2013/2014 udløber kontrakten med Marius Pedersen og indsamlingen skal derfor i EUudbud. I kommunen er der husstandsindsamling af dagrenovation, storskrald, haveaffald og papir. Øvrige fraktioner kan afleveres på kommunens genbrugspladser. Genbrugspladserne ejes og drives af I/S Amagerforbrænding. På kommunens hjemmeside kan der læses om de enkelte affaldsordninger og tømmeruterne. Både udgifterne og indtægterne på renovationsområdet har i 2011 samlet set været højere end forventet, da der i 2011 er sket en genopkrævning af miljøafgift for 2010 efter den nye affaldsbekendtgørelse. At merindtægten ikke svarer til merudgiften skyldes, at en del virksomheder har opnået fritagelse for betaling af erhvervsaffaldsgebyr for mindst et af årene 2010 og Merindtægten kommer endvidere fra salg af papir til genanvendelse, hvor verdensmarkedsprisen på papiraffald er steget markant siden Renovationsområdet kommer ud med et underskud på 1,1 mill. kr., og underskuddet dækkes af områdets tilgodehavende i kommunen, der er planlagt nedbragt til 2,0 mill. Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 24,6 47,1 Driftsindtægter -23,6-46,0 Anlægsudgifter 0,0 0,0 Anlægsindtægter 0,0 0,0 Affaldshåndtering i alt 1,0 1,1 Vej Drift og vedligeholdelse af kommunens vej- og stinet udføres af vejvæsenets eget mandskab i nogle tilfælde med bistand fra fremmede entreprenører. Udbud ligger til grund for valg af fremmede entreprenører til større drifts- som anlægsopgaver. Renholdelse, snerydning og tekniske installationer på kommunevejene samt vejbelysning på såvel kommuneveje som på private fællesveje hører til drift af veje og stier. Kommunen har ansvaret for busdrift af den rutebundne trafik, herunder individuel handicapkørsel udført af private leverandører. 11

12 Det tekniske område Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 48,6 47,2 Driftsindtægter -3,1-3,7 Anlægsudgifter 7,1 12,9 Anlægsindtægter -0,6-0,2 Vejvæsen i alt 52,0 56,2 Anlæg I 2011 blev der lagt nyt slidlag på følgende veje: Tårnbyvej Saltværksvej Brønderslev Alle, mellem Englandsvej og Pilegård Alle Alleen mellem Kastrupvej og Kastruplundgade (kun kørebane - ikke parkeringslommer) I 2011 blev der lagt nyt slidlag på følgende cykelstier: Cykelstierne langs Englandsvej (mellem vandtårnet og Bygrænsen) Cykelstien langs Englandsvej (vestlige side mellem Ugandavej og Løjtegårdsvej) I 2011 er der etableret chikaner på Nordmarksvej mellem Kommunegrænsen og Syrefabriksvej På grund af mange arbejder på Amager Landevej er udbedringen af cykelstierne mellem Følfodvej og Korsvejskrydset udskudt til Udbedringen af afløbssystemer i Amager Landevej er ligeledes udskudt til I 2011 er udskiftningen af vejbelysningen og kabellægningen nået yderligere 8 km, og der er benyttet LED-amaturer. Natur og Miljø Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 2,2 2,1 Driftsindtægter -0,2-0,1 Anlægsudgifter 4,2 6,4 Anlægsindtægter 0,0 0,0 Natur og Miljø i alt 6,2 8,4 12

13 Det tekniske område Anlæg Som forløber for opførelsen af boligprojektet Øresundsparken, omdannes området til et midlertidigt parkområde. I 2010 blev der udført miljøundersøgelser som grundlag for 8-tilladelse til rekreativ anvendelse og 19-tilladelse til genanvendelse af materialer. I Foråret 2011 blev der afholdt et udbud på jord- og landskabsprojektet. Anlægsprojektet blev efterfølgende påbegyndt i august Arbejder i 2011 har hovedsageligt omfattet nedknusning af materialer og forberedelse af drænlag til udlægning af ren jord. Arbejderne fortsætter i 2012 og afsluttes i Redningsberedskab Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 13,1 12,6 Driftsindtægter -0,7-0,7 Anlægsudgifter -0,3 0,5 Anlægsindtægter 0,0 0,0 Redningsberedskab i alt 12,1 12,5 Brandvæsenet har fået en ny digital SINE kontrolcentral (før vagtcentral). Den nye vagtcentral erstatter den 12 år gamle analoge vagtcentral. I 2011 blev der afholdt 16 førstehjælpskurser for kommunens ansatte. Det højeste antal siden starten i 2009 og tæt på den nuværende maksimale kapacitet. Den nye vandtankvogn (betalt af Øresundsforbindelsen) blev leveret i Den er specielt indkøbt med henblik på indsats på Øresundsforbindelsen, men bruges også til øvrige indsatser i kommunen. Som noget nyt blev der i 2011 opsat overvågningskameraer mange steder på rådhuset, både inde og ude. Disse kameraer overvåges fra Brandstationen. 13

14 Børne- og kulturområdet Generelt Budgettet under Børne- og Kulturområdet var i 2011 opdelt på i alt 8 serviceområder under Børneog Skoleudvalget og 6 serviceområder under Kultur- og fritidsudvalget. I 2011 har de to udvalg haft bruttoudgifter på i alt 1.081,5 mill. kr. inkl. anlægsudgifter, der har udgjort i alt netto 40,7 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 164,7 mill. kr. Bruttoudgifterne og indtægterne fordeler sig således: Bruttoudgifter og indtægter Mill. kr. Udgifter Indtægter Serviceområder: Almindelig undervisning 258,7 12,1 Specialundervisning og rådgivning 84,9 5,9 Serviceydelser for skoleområdet 17,9 4,3 Skolefritidsordninger 23,6 7,0 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 48,5 1,9 Daginstitutioner og klubber 380,4 99,3 Særligt udsatte børn og unge 46,5 4,9 Børnehandicap 55,4 11,7 Rekreative områder 9,1 0,0 Fritidsfaciliteter 37,3 1,4 Havne 6,9 6,9 Folkebiblioteker 32,2 1,0 Kultur 22,4 7,0 Fritidsaktiviteter 16,2 0,6 Anlæg 41,4 0,7 I alt 1.081,5 164,7 Undervisning m.m. En stor del af det samlede budget dækker udgifter til 7 folkeskoler, der har undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. En af de 7 skoler har fuldt udbygget specialklasserække, og en skole har undervisning af ordblinde elever. Kommunens 10. kl. undervises på Ungdomsskolen. En skole har undervisning for børn med specielle behov. Under serviceområdet konteres også udgifter til skolebiologisk og botanisk have, skolebiblioteker, sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen, udgifter til almindelig vedligeholdelse af ejendomme og udendørsarealer og endelig anlægsudgifter. Elevtalsudviklingen gennem de sidste fem år er skitseret i omstående skemaer. 14

15 Børne- og kulturområdet Pr. 1. september Antal elever Antal klasser Elevudviklingen i normalklasserne gennem de sidste fem år pr. 1. september Antal elever Antal klasser Gennemsnitligt antal Elever pr. klasse 22,0 22,1 22,0 21,8 21,6 Elevudviklingen i specialklasserne gennem de sidste fem år pr. 1. september Antal elever Antal klasser Gennemsnitligt antal Elever pr. klasse 5,5 5,5 6,0 6,7 6,7 Dagpleje, daginstitutioner og klubber Serviceområdet er et andet af Børne- og Skoleudvalgets store serviceområder og kommunen forsøger hele tiden at tilpasse antallet af pladser til behovet. Ved udgangen af regnskabsår 2011 var der normeret følgende antal pladser (ekskl. midlertidige pladser) i dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge: Dagpleje, daginstitutioner og klubber Dagplejen 300 pladser Vuggestuer 745 Børnehaver Fritidshjem Byggelegepladser 260 Fritidsklubber Ungdomsklubber 165 SFO (ekskl. Specialfritidsordn.) 662 Pladser I alt pladser 15

16 Børne- og kulturområdet Ændringer i antal pladser i 2011: Pr er vuggestuen Corneliusmindevej nednormeret med 6 pladser. Pr er børnehaven Ryomgård nednormeret med 15 pladser. Pr er Fritidshjemmet Munkebjergvej 2 opnormeret med 25 pladser. Pr er børnehaven Allégården lukket 60 pladser. Pr er Fritidshjem/klub Tårnbyvej 5 og 20 opnormeret med 40 FK-pladser. Lederuddannelse og ledernetværk på Daginstitutionsområdet Der er i 2011 satset massivt på at styrke og opkvalificere ledere på daginstitutionsområdet. Dette er sket gennem lederuddannelse på diplomniveau og ved etablering af lokale ledernetværk på daginstitutionsområdet. Lederuddannelse sker i samarbejde med Niels Brock, der har tilrettelagt et ledelsesdiplom med særligt fokus på ledelse i det offentlige. Uddannelsen tager mellem 2 1/2 år og 3 år og størstedelen af lederne vil være igennem hele forløbet i I sommeren 2010 indførtes lokale ledernetværk på daginstitutionsområdet hvis formål er at skabe bedre ledelse på daginstitutionsområdet til gavn for den enkelte leder - herunder medarbejdere, børn og forældre. Med ca. 60 ledere er det en stor fordel, at støtte og sparring også sker lederne imellem, og at den lærende organisation - "den gode historie" - understøttes. Ledernetværk skal desuden være med til at øge den generelle trivsel og det samlede fællesskab, men ikke mindst skabe sammenhæng med kommunens, forvaltningens og daginstitutionsafdelingens overordnede strategier og understøtte kulturen, ledelsesudfordringerne og værdigrundlag. Foruden de lokale ledernetværk er der i 2011 oprettet tema-netværk til at understøtte- og/eller udvikle allerede igangsatte arbejder. Der er således bl.a. oprettet temanetværk for ledelse, sprogarbejde, læreplansarbejde og inklusion/forældresamarbejde. Pædagogisk Udviklings Center (PUC) PUC spiller en aktiv rolle omkring pædagogisk udvikling på hele 0-18 års området - herunder daginstitutionsområdet. PUC s opgave er at medvirke til at skabe sammenhæng i pædagogisk udvikling inden for hele 0-18 års området - herunder skoleudvikling. Derudover at understøtte den løbende kvalitetsudvikling af såvel skole som institutionsområdet på et dokumenteret grundlag. I 2011 har PUC i samarbejde med skole og daginstitutionsområde arbejdet med at skabe sammenhæng og udvikling i arbejdet med overgange til gavn for børn og medarbejdere på området. Der har været et særligt fokus på overgangen fra børnehave til skole og fritidsinstitution, og der er implementeret en ny overgangsplan på området. 16

17 Børne- og kulturområdet PUC arbejder tværfagligt, og der er et forpligtende samarbejde med pædagogiske konsulenter fra daginstitutionsområdet, der har resulteret i projekter på 0-5 års området, tværfaglige kursusforløb og ikke mindst vidensdeling på hele 0-18 års området. Støttevejledningskorps og inklusionsprojekt Daginstitutionsområdets støtte- og vejledningskorps har videreudviklet og implementeret pædagogiske metoder i inklusionsøjemed. I 2011 er der foranstaltet et længerevarende pilotprojekt i samarbejde med børnehaven Eskebøl Alle. Projektet omhandler "Inklusion og fællesskaber", og børnehavens personale har løbende fået vejledning, sparring og supervision i forbindelse med inklusion af børn med særlige behov. Dette har ført til ny viden, nye værktøjer og ændret pædagogisk praksis. Hele forløbet er dokumenteret bl.a. ved brug af video som arbejdsredskab til at analysere relationen/samspillet mellem barn og voksen. Inklusionsprojektet vil i april 2012 blive videreformidlet og drøftet med hele daginstitutionsområdet med henblik på vidensdeling og opkvalificering af pædagogisk praksis. Idrætsområdet I 2011 blev der renoveret og etableret omklædnings- og badefaciliteter på flere af kommunens idrætsanlæg. På idrætsanlægget Ved Diget er et stort omklædningsrum indrettet som to mindre grundet krav fra fodboldunionen om særskilt omklædning for ude- og hjemmehold. Renoveringen beløb sig til godt kr. I Amager Hallen er der blevet etableret to helt nye omklædningsrum med tilhørende toilet og bad i hallens stueetage i tidligere depotrum. I denne hal klæder både udendørsklubber (Speed og Amager Demons) og basketballklubben BK Amager om. De nye omklædningsrum vil fremover primært blive benyttet af BK Amager. Udgiften har beløbet sig til små kr. På Vestamager Idrætscenter er der i forbindelse med den nuværende omklædningsbygning lavet en udvidelse med to store omklædningsrum med nye bade- og toiletfaciliteter. Udgiften har beløbet sig til knap 2,0 mill. kr. Det er glædeligt, at rigtig mange dyrker aktiv idræt i kommunens mange forskellige idrætsklubber, hvilket selvfølgelig stiller store krav til kommunens faciliteter, men også giver stort slid på anlæggene og lokalerne. Renoveringen af Amager Hallens klimaskærme blev påbegyndt i I 2011 blev sydfacaden og vestfacaden renoveret, og når renoveringen er afsluttet i 2012 vil Amager Hallen fremstå som en rubin. Udgifterne har i 2011 beløbet sig til godt 5,0 mill. kr. Hovedbiblioteket I 2010 tog kommunens borgere det nyindrettede Hovedbibliotek i brug, efter en succesfuld ombygning hvor biblioteket nu er indrettet med en oplevelsesafdeling i stueetagen og en vidensafdeling på 1. sal. Det opdaterede bibliotek rummer også "Boxen" til spil og film, storskærme, spilområde for børn, tøsekrog, udstillingsmuligheder og scener. Selv kælderen er åbnet op for publikum, som har fri adgang til det åbne magasin, hvor en del af materialesamlingerne er placeret. 17

18 Børne- og kulturområdet Som afslutning på den gennemgribende ombygning/renovering kom turen i 2011 til Hovedbibliotekets mødelokalesektion. Foyeren ved mødelokalerne er blevet mere lys og indbydende, idet der er placeret 2 nye store vinduer i nordfacaden. Mødelokalerne er blevet malet og der er etableret ny belysning i de 3 mødelokaler, som alle er udstyret med projektor. Lokalerne kan benyttes enkeltvis, men også som et stort mødelokale. Lokalerne benyttes til biblioteksarrangementer, undervisning, aftenskolevirksomhed og af kommunens mange foreninger til mødevirksomhed. Udgiften har beløbet sig til 1,5 mill. kr. Kulturzonen Kommunalbestyrelsen besluttede i 2010 at Tårnby Musikskole skulle flytte de fleste af deres undervisningsaktiviteter til Vestamager på det tidligere Nøragersmindecenter og fusionere med dette til en ny kulturinstitution Kulturzonen. De to kommunale institutioner fortsætter med deres egne budgetter. I 2011 blev tilbygget en ny pavillonbygning med 10 nye lydisolerede lokaler til enkeltundervisning af musikskolens elever. Samtidig er en lejlighed på området sat i stand til lærerværelse for alle Kulturzonens ansatte, og den gamle hovedbygning anvendes til de to institutioners administration og mødelokaler. Udgifterne til etablering og renovering har beløbet sig til 3,2 mill. kr. Kulturzonen er kommet rigtig godt i gang fra 1. september 2011 med mange nye ansigter på stedet (musikskolerelaterede personer, folkeskoler, Ungdomsskolen, lokale foreninger, nye borgere) til de mange forskellige nye aktiviteter, som blev søsat i efteråret På sigt er det tanken, at Kulturzonen skal blive det lokale samlingssted med forskelligartede aktiviteter for og med Vestamagers befolkning, de lokale foreninger, folkeskolerne, biblioteket, Ungdomsskolen, fritidsklubber, aftenskoler m.m. 18

19 Sundhed og omsorg Generelt Sundheds- og Omsorgs området omfatter blandt andet: Ældrepleje, herunder tildeling af pensioner og boligydelse Handicap- og psykiatri Hjælpemidler Sundhed, genoptræning, forebyggelse og sygesikring Herudover varetages tildeling af økonomiske ydelser såsom familieydelser, boligsikring, bidrag m.v. Området har haft bruttoudgifter inkl. anlæg på i alt 890,1 mill. kr. og indtægter på i alt 174,7 mill. kr. i Udgifter og indtægter fordeler sig således: Serviceområde Mill. kr. Udgifter Indtægter Voksenhandicap 163,3 20,0 Plejehjem, daghjem m.v. 194,7 36,5 Hjemmehjælp og primærsygepleje 107,9 1,5 Sociale formål og omsorgsarbejder 8,6 0,6 Hjælpemidler 31,4 1,1 Førtidspension 168,2 66,6 Boligstøtte 68,7 46,1 Sundhedsordninger og genoptræning 147,3 2,3 I alt 890,1 174,7 Hjemmehjælp Kommunen tilbyder hjælp til praktiske opgaver i hjemmet og personlig pleje til borgere, der ikke selv kan. Formålet med hjemmehjælpen er, at kommunens borgere efter eget ønske kan blive boende så længe som muligt i eget hjem på trods af alderdomssvækkelse, sygdom eller handicap. Hjælpen tildeles på baggrund af en vurdering af den enkelte ansøgers ressourcer og funktionstab og indenfor rammerne af kommunens kvalitetsstandarder. Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder omfatter hjælp til: rengøring, tøjvask (vaskeordning), indkøb og ernæring og personlig pleje. Hjælpen udføres af både kommunale som private leverandører. Borgeren vælger blandt de godkendte leverandører, hvem de ønsker, og kan skifte til en anden leverandør med én måneds varsel. Pr. 31. december 2011 var der følgende leverandører til udførelse af hjemmehjælp: Den Kommunale Hjemmepleje Kærkommen Clara Service 19

20 Sundhed og omsorg Din Pleje Tryghedsplejen Delfin vask Frederiksberg vaskecenter Berendsen vaskeservice SuperVare Multi indkøb A/S Intervare Egebjerg Købmandsgård. Varig hjemmehjælp er gratis, mens midlertidig hjælp ydes mod betaling, som beregnes efter husstandens samlede indtægt. Modtagere af hjemmehjælp ved udgangen af året i årene : Kommunal hjemmehjælp Private leverandører Antal visiterede modtagere Note 1: Det stigende tal for den kommunale hjemmehjælp i 2008 skal ses i sammenhæng med at én leverandør er ophørt og den kommunale hjemmehjælp overtog opgaven hos de berørte borgere. Note 2: Det forekommer, at en person har valgt flere leverandører til levering af forskellige ydelser. Plejehjem Kommunen har i løbet af 2011 åbnet et nyt plejehjem Tagenshus, således at kommunen nu har seks plejehjem. Herudover har kommunen købt et antal pladser i andre kommuner. På to af plejehjemmene er der tilknyttet et daghjem. Borgerne har mulighed for frit at vælge, hvor de vil bo. Denne valgfrihed indebærer også, at man kan vælge at bo i andre kommuner. Ønsker man at blive optaget i plejebolig i en anden kommune, skal man først godkendes i bopælskommunen, og derefter i den ønskede kommune. Antallet af pladser på plejehjem og daghjem udgør: Plejehjem Pyrus Alle Irlandsvej Travbanehuset Tårnbygård Ugandavej Tagenshus Døgnophold Daghjem Note 1: Inkl. 6 aflastnings- og 8 ventepladser. Antallet af pladser varierer på grund af renoveringen. Note 2: Inkl. et antal ventepladser og 6 optræningspladser. Note 3: Antallet af pladser på Tagenshus ved fuld ibrugtagning. Plejehjemmet Tagenshus er beliggende på Falhøj. De første pladser på det nye plejehjem blev taget i brug den 1. september Plejehjemmet åbnes gradvist af hensyntagen til beboerne. Derfor vil plejehjemmet først være fuldt ibrugtaget i Plejehjemmet adskiller sig fra kommunes øvrige plejehjem ved, at bygningen er opført og ejet af et boligselskab, og beboerne hermed lejer 20

21 Sundhed og omsorg deres bolig af boligselskabet. Dette koncept gør, at betalinger, vedligeholdelse m.m. er omfattet af anden lovgivning end på de øvrige plejehjem. Pension Kommunen havde ved årets udgang pensionister. I forhold til 2007, ses en stigning i antallet af folkepensionister svarende til 7 %. Der ydes 100 % refusion fra staten for kommunale udgifter vedrørende folkepension. Antallet af førtidspensionister er faldet med 4,6 % fra 2007 til Dette skal ses i lyset af den seneste pensionsreform, hvor alle muligheder for at tilvejebringe selvforsørgelse reelt skal være undersøgt og afprøvet, før der kan tilkendes førtidspension. De kommunale udgifter til førtidspensioner er samtidig steget kraftigt, da kommunen nu kun får refunderet 35 % af udgifterne fra staten på nytilkendte førtidspensioner mod tidligere henholdsvis 50 % og 100 % af udgifterne. Antallet af pensionister i Tårnby Kommune pr. 1. januar: Primo Invaliditetsydelse Førtidspension Folkepension I alt Aktivitetsbestemt medfinansiering Den aktivitetsbestemte medfinansiering dækker over medfinansiering af somatiske udskrivninger og ambulante besøg, psykiatriske udskrivninger og ambulante besøg samt genoptræning under indlæggelse og medfinansiering af sygesikringsydelser. Den aktivitetsbestemte medfinansiering skal ses i sammenhæng med det grundbidrag, som kommunen betalte til Region Hovedstaden. De to nedenstående tabeller kan ikke sammenlignes direkte med regnskabstallene, da der er forskydninger i betalinger for de enkelte ydelser årene imellem. Tabellerne viser udelukkende udskrivninger og besøg, som blev foretaget i de pågældende år, og den pris kommunen skulle betale herfor. Udviklingen i kommunal medfinansiering og sygehusudskrivninger: År Kommunal medfinansiering (kr.) Antal sygehusudskrivninger

22 Sundhed og omsorg Udviklingen i kommunal medfinansiering og ambulante besøg: År Kommunal medfinansiering (kr.) Antal ambulante besøg Antallet af sygehusudskrivninger var lidt færre i 2011 end i 2010, mens de ambulante besøg har været støt stigende gennem de sidste 3 år. Det kan ses som udtryk for en omlægning i behandlingen på regionens hospitaler. Kommunal medfinansiering pr. borger for somatisk behandling 2.500, , , ,00 500,00 0,00 Furesø Egedal Allerød København Gentofte Fredensborg Rudersdal Lyngby-Taarbæk Hørsholm Region Hovedstaden Dragør Vallensbæk Gladsaxe Hillerød Frederiksberg Frederikssund Albertslund Høje-Taastrup Helsingør Ballerup Bornholm Gribskov Ishøj Rødovre Tårnby Hvidovre Herlev Glostrup Halsnæs Brøndby Ovenstående diagram viser en sammenligning mellem af medfinansieringsudgifterne til somatik for kommunerne i Region Hovedstaden. Som det ses, er udgifterne for Tårnby blandt de højeste i Region Hovedstaden. Kommunens sundhedsprofil viser, at kommunens borgere på en række områder har et dårligere niveau for sundhed og helbred end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Det er dermed i god tråd med, at kommunens udgifter til den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet ligger højere end gennemsnittet. Nedenstående diagram viser en sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden over udgifter pr. borger til psykiatri. Her ligger kommunes udgifter på niveau med gennemsnittet i regionen. 22

23 Sundhed og omsorg Kommunal medfinansiering pr. borger til psykatrisk behandling 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Hørsholm Egedal Vallensbæk Dragør Rudersdal Gribskov Fredensborg Allerød Frederikssund Gentofte Lyngby-Taarbæk Furesø Tårnby Helsingør Halsnæs Brøndby Hillerød Gladsaxe Rødovre Glostrup Bornholm Høje-Taastrup Herlev Hvidovre Region Hovedstaden Frederiksberg Ballerup Albertslund Ishøj København Genoptræning Genoptræning efter sygehusudskrivning er opdelt i enten almen genoptræning eller specialiseret genoptræning. Den almene genoptræning bliver foretaget af Sundhedscenter Tårnby. Den specialiserede genoptræning foretages på et sygehus og kræver en lægefaglig vurdering. Som udgangspunkt er det sjældent, at der er tale om specialiseret genoptræning. Den forebyggende indsats Kommunen har også i 2011 gennemført Sundhedsuge, hvor der blandt andet blev uddelt Sundhedspris og udnævnt Sundhedsambassadører. Der har været afholdt: Rygestopkurser Gennemført et forløb med Små skridt, som henvendte sig til overvægtige gravide og nyblevne mødre Foretaget forløbsprogrammer for borgere med diabetes II Foretaget forløbsprogrammer for borgere med KOL (rygerlunger) Afholdt kursus Lær at leve med kronisk sygdom Afholdt kursus Lær at tackle kroniske smerter Af kampagner har der været: Mens Health Week Kun med kondom Rygestopkampagne Solkampagne Get Moving Aktiv rundt i Danmark Move It, Kids! 23

24 Resultatopgørelse Nettotal kr. Indtægter er anført med et minustegn foran beløbet Udgiftsbaseret Regnskab Budget Note: A. Det skattefinansierede område Driftsudgifter (netto) 1. Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter (netto) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration I alt Renter Driftsresultat i alt Anlægsudgifter (netto) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsudgifter i alt Resultat af det skattefinansierede område i alt (A) B. Forsyningsvirksomheder (netto) Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed 0 0 Resultat af forsyningsvirksomheder i alt (B) A+B resultat i alt

25 Balance kr. Aktiver Ultimo saldo 2010 Ultimo saldo 2011 Note: Anlægsaktiver: Grunde Bygninger Tekniske anlæg og maskiner Inventar m.m Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

26 Balance Passiver Ultimo 2010 Ultimo 2011 Modpost for takstfinansierede aktiver 0 0 Modpost for skattefinansierede aktiver Reserver for opskrivninger Balancekonto Egenkapital Hensatte forpligtigelser Gældsforpligtigelser: 6. Langfristede gældsforpligtigelser Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Kortfristede gældsforpligtigelser Gældsforpligtigelser i alt Passiver i alt

27 Noter 1. Skatter kr. Regnskab Budget Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat af visse indkomster Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Skatter i alt Tilskud og udligning kr. Regnskab Budget Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Udligning af købsmoms Udligning i alt Finansielle anlægsaktiver kr. Ultimo Ultimo Aktier og andelsbeviser Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Andre langfristede udlån og tilgodehavender Spildevandsanlæg Vandforsyning Affaldshåndtering Finansielle anlægsaktiver i alt

28 Noter 4. Egenkapital Ændringer: kr. Saldo pr. 1. januar Modpost for takstfinansierede aktiver 0 Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger 0 Balancekonto Egenkapital ifølge statusbalance Af balancen fremgår det, at kommunens egenkapital ultimo 2011 udgør 3.013,9 mill. kr., hvilket er en forbedring på 58,7 mill. kr. i forhold til ultimo saldoen for Hensatte forpligtigelser Hensatte forpligtelser omhandler kommunens beregnede pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd. De hensatte forpligtelser udgør ultimo ,7 mill. kr. 6. Langfristet gæld Der er ikke optaget lån i Der er afdraget kr. på kommunens lån, hvorefter kommunens lån er sammensat således i kr. Hypotekbanken -12 Kommunekredit -400 Frederiksberg Kommune pantebrev Oasen Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -957 I alt kommunale lån

29 Grafer Udskrivningsprocent i perioden Procent ,1 20,7 24,6 24,8 24,8 24,9 24,9 22,9 23,3 23,1 23,1 23, Tårnby Kommune Landsgennemsnit i kommuner ekskl. København og Frederiksberg kommuner Note: Ændringen i 2007 skyldes kommunalreformen hvor amterne blev nedlagt. Grundskyldspromillen i perioden ,6 25,9 26,0 24,0 23,8 24,0 23,8 24,0 24,0 24,0 promille ,0 13, Tårnby Kommune Landsgennemsnit kommuner ekskl. København og Frederiksberg Note: Ændringen i 2007 skyldes kommunalreformen hvor amterne blev nedlagt. 29

30 Grafer Egenkapital pr. 31. december Mill. kr I 2007 blev registreringer af grunde og bygninger ændret fra kostpris til vurderingspris jf. gældende regnskabspraksis. Stigningen fra 2009 til 2010 skyldes primært selskabsdannelsen af de tidligere kommunale forsyningsvirksomheder. Tilgodehavender i perioden Mill. kr Kortfristede tilgodehavender og fonds og beløb til opkrævning m.m. Langfristede tilgodehavender Note: I 2007 og fremover er udeladt konto Mellemregninger mellem årene i de kortfristede tilgodehavender. 30

31 Grafer Note: Den større værdi fra 2010 vedrørende langfristede tilgodehavender skyldes primært omdannelsen af Spildevand, Vand og Varme til aktieselskaber Udviklingen i likvide aktiver, likviditetsbinding og udlæg for forsyningsvirksomheder Mill. kr Udlæg for forsyningsvirksomhederne Likviditetsbinding Likvide aktiver 31

32 Tårnby Kommunalbestyrelse Tårnby Kommunalbestyrelse Oversigt over kommunalbestyrelsens medlemmer i 2011 Borgmester Politiassistent Postarbejder Henrik Zimino, A Arne Hansen, O Brian Franklin, F 2. viceborgmester Maskinarbejder Beredskabsinspektør Postfunktionær Jan R. Jakobsen, A Louis Hjelmsø, V Vibeke Rasmussen, A Flyportør Sekretær Stud. jur. Paw Karslund, O Lars Brandstrup Nielsen, F Camilla Schwalbe, A Technical Manager Elektriker Værkmester Carsten Fuhr, C Allan S. Andersen, A Ole Holm Petersen, V Studienævnssekretær Regnskabsassistent Salgsassistent Sonja Lykkegaard, F Elise Andersen, A Mathias Grøning, Løsgænger 1. viceborgmester Vejleder Børnehaveklasseleder Chauffør Lars Hein, A Tina Weber, Løsgænger Jytte Boller, A Biblioteksbetjent Jannie Meiltoft, O 32