VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE"

Transkript

1 PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg Center for Grundskoleforskning, DPU

2 Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske Encyklopædi 1998

3 Læseforståelse Sprogforståelse Ordlæsefærdigheder - Ordforråd - fonologiske og ortografiske - Baggrundsviden processer - Følgeslutninger - Syntaktiske færdigheder - Metakognition - Genrekendskab - Arbejdshukommelse

4 PIRLS benytter en funktionel definition iti af læseforståelse l -> læsekompetence PIRLS definerer læsekompetence som færdigheden til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryksformer, der kræves af samfundet og/eller som værdsættes af den enkelte person. Unge læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med folk der læser i skolen, i fritiden og for deres egen fornøjelses skyld (Mullis et al., 2006). 4

5 Hvilke aspekter i elevers læsefærdighed vurderes i PIRLS? Læseformål Forståelsesprocesser Læsevaner og læseindstilling

6 Læseformål God bog-oplevelse litterær oplevelse l L f t l Læse for at lære Tilegne og anvende oplysninger

7 De fire PIRLS forståelsesprocesser At fokusere på og genfinde information og centrale ideer udtrykt direkte i teksten At drage direkte følgeslutninger ud fra det læste At fortolke og integrere ideer og informationer præsenteret i teksten At undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer

8 Læseindstilling Passiv læseindstiling Aktiv læseindstilling Spørgsmål til teksten sætter forståelsesprocesser i gang

9 Forståelsesproces 1 At fokusere på og genkalde direkte fremsatte At fokusere oplysninger på og genfinde information og centrale ideer udtrykt direkte i teksten

10 Proces 1: Fokusere og genkalde Hvad kan sætte proces i gang? Eksempler på opgaver: Lokalisere oplysninger Lede efter forklaringer på ord/begreber Identificere tid og sted for handlinger i historien

11 Proces 1: Fokusere og genfinde Nævn en ting, som Anna havde svært ved at forklare sine forældre.

12 Proces 1: Fokusere og genfinde

13 Forståelsesproces 2 At drage direkte følgeslutninger g ud fra det læste at læse mellem linjerne At drage følgeslutninger = at skabe sammenhæng i tekstens informationer enten ved at forbinde forskellige informationer i teksten eller ved at udnytte egen viden om tekstens emne til at skabe mening i tekstens informationer.

14 Proces 2: At drage følgeslutninger At forstå forbindelsen mellem to sætninger. Anna pakkede madkurven. Saften var varm. (frit efter Lundberg, 1984) Udfylde huller på tekstniveau. t Fx at forstå hvor en historie foregår uden at det eksplicit er nævnt. Træernes kroner gav skygge for den bagende sol. Under dem mærkede de det bløde mos og madpakkerne blev hevet op af kurven. 14

15 Proces 2: Drage følgeslutninger Hvad kan sætte proces i gang? Eksempler på opgaver Hvor man skal slutte sig til hvad der forårsager hvad? A B C Udlede på baggrund af tekstens info, hvad der karakteriserer en person uden at det er eksplicit nævnt.

16 Proces 2: Proces 2: Drage direkte følgeslutninger

17 Proces 2: Proces 2: Drage direkte følgeslutninger

18 Forståelsesproces 3 At Fortolke fortolke og og indordne integrere ideer/begreber centrale ideer og og oplysninger informationer præsenteret i teksten

19 Proces 3: Fortolke og samordne Hvad kan sætte proces i gang? Overveje hvorledes personer i historien kunne have handlet anderledes Finde ligheder og modsætninger i teksten

20 Proces 3: Fortolke og integrere

21 Proces 3: Fortolke og integrere

22 Forståelsesproces 4 At undersøge og vurdere indholdet, g g, sproget og de tekstlige elementer

23 Proces 4: Undersøge og vurdere Hvad kan sætte proces i gang? Vurdere sandsynligheden for at en beskrevet begivenhed kunne ske i virkeligheden Beskrive hvad der gør slutningen på en historie overraskende Afgøre forfatterens synsvinkel på et centralt emne

24 Undersøge og vurdere indholdet

25 De fire PIRLS forståelsesprocesser At kunne fokusere på og genkalde sig information, som er udtrykt direkte i teksten (20 %) At kunne drage direkte følgeslutninger g ud fra det læste (30 %) At kunne fortolke og samordne forestillinger og informationer præsenteret i teksten (30 %) At kunne undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer (20 %)

26 Gode grunde til at deltage i PIRLS PIRLS sætter læseforståelse på dagsordenen! d Læseforståelse er essentiel i alle fag. Teksterne ligner de tekster børnene i øvrigt møder i deres hverdag. PIRLS-teksternes spørgsmål giver ideer til, hvordan man kan stille gode spørgsmål, der rører rundt i elevernes mentale gryder.

27 Tak, for jeres opmærksomhed! God PIRLS-dag!

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik

Læs mere

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Internationale læseundersøgelser og PIRLS Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Det vil jeg fortælle jer om i dag Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage 23-25.2 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC Oversigt over oplægget Intro og teoretisk udgangspunkt En dansk undersøgelse af komponenter

Læs mere

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning Læsehandleplaner Læseløft Syd 30. oktober 2014 1. Læsehandleplan hvorfor? Hvorfor skal vi have en læsehandlingsplan? Hvad skal den bruges til? Hvilken praksis skal ændres? Hvem er aktører i det her? Hvad

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 8. & 10. FEBRUAR 2016 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2016 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Oversigt over oplægget i dag

Oversigt over oplægget i dag Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Om at læse (-og skrive) alle vegne - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Det overordnede formål: - At give et praktisk indblik i, hvilke

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

PIRLS Kodevejledning. Generelle bestemmelser

PIRLS Kodevejledning. Generelle bestemmelser PIRLS 2011 Kodevejledning Generelle bestemmelser INDHOLD Introduktion... 1 Baggrund... 1 PIRLS Generaliserede bedømmelsesvejledninger... 2 Vejledninger til åbne spørgsmål... 5 Generelle problemstillinger

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

KURSUSDAG PILOTUNDERSØGELSE EN INTERNATIONAL LÆSEUNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET KURSUSDAG FOR SKOLERNE 10. FEBRUAR 2016 PIRLS 2016

KURSUSDAG PILOTUNDERSØGELSE EN INTERNATIONAL LÆSEUNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET KURSUSDAG FOR SKOLERNE 10. FEBRUAR 2016 PIRLS 2016 KURSUSDAG e PILOTUNDERSØGELSE PROGRAM 1. Hvad er online læsning og epirls? 2. Hvordan er epirls opbygget? Testmateriale 3. Hvad forventer vi af jer? Skolekontaktens og Testlærerens opgaver Upload af data

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Artiklen vil belyse, at elever med dårlig læseforståelse har brugt meget energi på afkodningstræning og derved mistet indholdssiden og dermed

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Læs om Tyskland. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Tyskland. Mens jeg læser om Tyskland

Læs om Tyskland. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Tyskland. Mens jeg læser om Tyskland Læs om Tyskland Faglig læsning på Før jeg begynder at læse om Tyskland Mens jeg læser om Tyskland Når jeg har læst om Tyskland Lærervejledning Navn: Klasse: Før jeg begynder at læse om Tyskland Hvad ved

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Årsplan 7. b, dansk 2011/2012 ret til ændringer forbeholdes

Årsplan 7. b, dansk 2011/2012 ret til ændringer forbeholdes Årsplan 7. b, dansk 2011/2012 ret til ændringer forbeholdes Periode Emne Aktiviteter Materialer Fælles mål August /september Nationalromantikken projekt læseprøve Analysere og blive fortrolige med Romantikkens

Læs mere

Læsepolitik og handleplan

Læsepolitik og handleplan Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker

Læs mere

Læs om Kroatien. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Kroatien. Mens jeg læser om Kroatien

Læs om Kroatien. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Kroatien. Mens jeg læser om Kroatien Læs om Kroatien Faglig læsning på Før jeg begynder at læse om Kroatien Mens jeg læser om Kroatien Når jeg har læst om Kroatien Lærervejledning Navn: Klasse: Før jeg begynder at læse om Kroatien Hvad ved

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder

Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder Præsentation af igangværende ph.d.-projekt, FUA s jubilæumskonference, 2012 Hanne Trebbien Daugaard Projektet er en del af Language

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Kære elev, forældre og skole! At være i læse- og skrivevanskeligheder kan have alvorlige konsekvenser for barnets læring i skolen samt

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent.

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Læsebånd Mariagerfjord Kommune - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Indhold: 1. Begrundelser for læsebånd. 2. Relevant viden om læsning. 3. Motivation. 4.

Læs mere

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011 De internationale læseundersøgelser Seniorforsker Jan Mejding, 2011 Jan Mejding Forudsætninger: 1971 Læreruddannet m. musik og engelsk som linjefag 1983 Cand. Pæd. Psych. 1987 Licentiat på Danmarks Pædagogiske

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

egne sig til en modtagergruppe, der favner grundskoleelever fra 3.-9. klasse egne sig til brug i forbindelse med projektopgaver

egne sig til en modtagergruppe, der favner grundskoleelever fra 3.-9. klasse egne sig til brug i forbindelse med projektopgaver 1.Målsætninger fra forlaget. Leksikonet skal: egne sig til en modtagergruppe, der favner grundskoleelever fra 3.-9. klasse egne sig til brug i forbindelse med projektopgaver appellere til lærere og skolebibliotekarer

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Læsekompetence STATUS Afkodning 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker Er meget sikker Er meget sikker

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

PIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg

PIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg PIRLS 2011 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg 1 Figur 1: Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2011 1 Australien Azerbaijan Belgien (fransk) Bulgarien Canada Colombia Danmark England

Læs mere

Læsning på Løgumkloster Friskole

Læsning på Løgumkloster Friskole Læsning på Løgumkloster Friskole Juni 2010 Læselyst, læseglæde og gode læsere!! Læselyst, læseglæde og gode læsere, det er det vigtigste formål med læsning på Løgumkloster Friskole. Vi har det mål, at

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Lille Bamse, Thomas Winding Undervisningsforslag

Lille Bamse, Thomas Winding Undervisningsforslag Målgruppe: børnehaveklasse og 1. klasse. Fortællingerne har et meget enkelt fortælleforløb og en enkel komposition, hvilket gør historierne særlig velegnede at arbejde med i forhold til litteratur i børnehaveklassen

Læs mere

LæseUdviklingsSkema. til forældre

LæseUdviklingsSkema. til forældre LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere