Glostrup Kommune. Lokalplan HL8. for Hvissinge Landsby BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8. Oktober Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Glostrup Kommune. Lokalplan HL8. for Hvissinge Landsby BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8. Oktober 2007. Side 1"

Transkript

1 Glostrup Kommune Lokalplan HL8 for Hvissinge Landsby Oktober 2007 Side 1 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det pågældende område. En lokalplan kan indeholde bestemmelser for reguleringen af en lang række forhold, bl.a. arealanvendelse, udstykning, vejog stiforhold, placering, omfang og udformning af bebyggelse, bevaring af landskabstræk samt forsyning med friarealer og fællesanlæg. Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt, f.eks. før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning. Det er kommunalbestyrelsen, der står for udarbejdelsen af lokalplaner, evt. i samarbejde med berørte ejendomsejere eller den, der har interesse i det pågældende bygge- og anlægsarbejde. Kommunalbestyrelsen lader den kommunale forvaltning udarbejde et lokalplanforslag, som vedtages i kommunalbestyrelsen. Herefter skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. I denne periode, er der mulighed for at komme med forslag eller indsigelser til planen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse underrette ejere, lejere og brugere af ejendomme inden for lokalplanområdet om planforslaget. Underretning skal også gives til andre, som berøres af planen, samt til overordnede planmyndigheder og teresse i planen. Ved den endelige behandling af planforslaget skal kommunalbestyrelsen tage stilling til eventuelle indsigelser og forslag. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse beslutte ændringer i lokalplanen. Hvis der er tale om større ændringer, skal planforslaget gennemgå en ny offentlighedsfase. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, skal planen bekendtgøres offentligt. Sådan bruges lokalplanen En lokalplan er opdelt i to dele; en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, som gælder for området. at tolke bestemmelsernes indhold. Forklaringerne i redegørelsen letter denne tolkning. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 Redegørelsen fortæller hvorfor planen er lavet, hvor den gælder, hvad den indeholder og hvordan den forholder sig til den øvrige planlægning i kommunen. Redegørelsen fungerer ligeledes som en forklaring til bestemmelserne. I udgangspunktet tilstræbes det, at bestemmelserne er så fyldestgørende og entydige som muligt. Ved administration og sagsbehandling efter lokalplanens bestemmelser opstår der dog ofte situationer, der ikke rummes fuldstændigt af bestemmelserne. I disse tvivlstilfælde er det nødvendigt I denne lokalplan følger redegørelsesdel og bestemmelsesdel hinanden som to parallelle spor. Lokalplanbestem-melserne er placeret i et farvet felt længst til højre på hvert opslag, og enkelte steder er kortbilag placeret på venstre side. På opslagets hvide del er redegjort i ord og billeder for hensigt, baggrund og indhold af opslagets bestemmelser.

3 Indholdstegnelse Hvorfor denne lokalplan? 4 1. Lokalplanens formål 5 Hvad er Hvissinge Landsby? 6 Hvor gælder lokalplanen? 8 2. Lokalplanens område 9 Hvad må området anvendes til? Områdets anvendelse 11 Kan man udstykke sin grund? Udstykninger 13 Hvad gælder om vej og parkering? Vej-, sti- og parkeringsforhold 15 Hvad er bygningernes historie? Bebyggelsens omfang og placering 19 Hvad er bebyggelsen Mejerihusene? 20 Hvordan må bebyggelsen se ud? Hvordan kan lys komme ind i husene? 24 Er det vigtigt, hvordan de små ting ser ud? 26 Hvordan skal bebyggelsen ved Mejerihusene se ud? 28 Hvad betyder det, at et hus er bevaringsværdigt? Bevaring af bebyggelse 31 Hvilken betydning har træer og buske? Ubebyggede arealer og hegning 33 Hvordan kan gadekæret og forten gøres bedre? 34 Byøkologi og ressourcer 36 Byplanvedtægter og lokalplaner 36 Deklarationer og servitutter Forudsætninger for ibrugtagning af bebyggelse 11. Ophævelse af ældre byplanvedtægter/lokalplaner 12. Ophævelse af servitutter og deklarationer Miljøforhold Lokalplanens retsvirkninger 39 BIlag A. Retningslinier for mindre tekniske anlæg Fotos, kort og illustrationer: Glostrup Kommune Designidé: Glostrup Kommune efter oplæg fra Dybbro & Haastrup Luftfotos, DDO Copyright Kampsax, COWI Skel og matrikeloplysninger, Kort og Matrikelstyrelsen Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med beboerne i Hvissinge Landsby Side 3 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

4 Hvorfor denne lokalplan? Lokalplanens baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Glostrup Kommunalbestyrelse om i samarbejde med landsbyens beboere at præcisere og opdatere bevaringsbestemelserne i den gældende byplanvedtægt. Den gældende byplanvedtægt G38 udpeger hele den del af lokalplanområdet, der er beliggende nord for Vældegårdsvej til bevaring. Der er dog ikke foretaget nogen nærmere vurdering af, hvorfor de enkelte ejendomme er bevaringsvædige, og hvilke typiske træk der skal bevares. Derfor er byplanvedtægten magelfuld som administrationsgrundlag. Behovet for at opdatere og præcisere plangrundlaget i Hvissinge Landsby er opstået på baggrund af et ønske fra en borger om, at opdele sin ejendom i to husstande, samt et ønske fra en borger om, at indrette sin bolig til to-families ejendom. Ifølge gældende byplanvedtægt må der på hver ejendom kun opføres eller indrettes én bolig for én familie, og ejendomme kan ikke udstykkes med mindre størrelse end 800 m 2. Derudover må man ifølge gældende kommuneplan ikke udstykke yderligere i området. Formålsparagraffen 1 Formålsparagraffen udgør, sammen med bestemmelserne for områdets anvendelse, lokalplanens hovedprincipper, og er dermed de stærkeste bestemmelser i planen. Det betyder bl.a., at der kun i ganske særlige tilfælde vil kunne dispenseres fra disse bestemmelser. F.eks. vil der ikke kunne gives dispensation til at benytte området til butikker, når det er udlagt boligformål. Lokalplanen er udarbejdet af en gruppe af borgere fra Hvissinge Landsby i samarbejde med Glostrup Kommune. Lokalplangruppen er blevet nedsat efter gen af lokalplanen. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen har gruppen bl.a. haft dialog med Kroppedalmuseum, afdeling for nyere tid. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8

5 Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål, at det eksisterende karakteristiske landsbymiljø bevares. Landsbyens miljø udgøres af en kombination af en lang række ting. Det er vejenes forløb, bygningernes placering, udformning og tæthed. Det er gadekæret, og så er det selvfølgelig også de mennesker, der bor i og bruger landsbyen. Hvissinge er en gammel landsby. Derfor er det lokalplanens formål at sikre bevaringsværdig bebyggelse, både de bygninger der er bevaringsværdige som enkelt bygninger i kraft af deres arkitektoniske eller kulturhistoriske kvalitet, og de bygninger der er vigtige for sammenhængen i Hvissinge Landsby, som ved placering, udformning eller lign. underbygger landsbymiljøet. Lokalplanen har også til formål at sikre, at vejene i området forsat har karakter af landsbygader. Derfor er der i lokalplanen bl.a. bestemmelser om udformning af fortove, bestemmelser om udformning af en ny p-plads ved Hvissingegården, og bestemmelser om parkering på egen grund. Lokalplan HL8 for Hvissinge Landsby dringer) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i pkt. 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål, at bevare områdets karakteristiske landsbymiljø, bl.a. ved at fastlægge bestemmelser om ejendoms- og bebyggelsesmønster, bygningernes ydre fremtræden, gadenettet, fælles friarealer m.v. at sikre landsbyens bebyggelse og kulturhistorie ved at udpege den bebyggelse, der er bevaringsværdig bebyggelse i forhold til landsbyens miljø, og den bebyggelse, der er særlig bevaringsværdig bebyggelse, i forhold til den enkelte bebyggelses kulturhistorie eller arkitektur, at sikre mulighed for opførelse af ny bebyggelse i området, således at erhvervsbebyggelsen på matr. 26a Hvessinge By, Glostrup, kan udskiftes med boligbebyggelse, at sikre områdets karakteristiske vejbillede bl.a. ved at fastlægge bestemmelser om parkering, fortovsbelægninger, en ny parkeringsplads ved Hvisingegården og bevaringsværdig beplantning, at sikre Hvissinge Landsbys bymæssige variation og stedvise åbenhed og tæthed, bl.a. ved at fastlægge bestemmelser om bevaring af karakteristisk beplantning ved gadekæret og forten, og bevaring af landsbyens ejendoms- og vejstruktur. Lokalplanen skal sikre, at den beplantning, der giver Hvissinge Landsby sin karakter, bliver bevaret. Det er f.eks. træerne omkring gadekæret og på forten. Det er også lokalplanens formål at give mulighed for opførelse af ny bebyggelse i området. Grunden til denne mulighed er, at ejendommen Hvissingegade 13 har mulighed for at erstatte eksisterende, ikke bevaringsværdig erhvervsbebyggelse med en mindre boligbebyggelse. Side 5 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

6 Hvad er Hvissinge Landsby? Områdets historie Landsbyen har haft sin nuværende placering i mere end 400 år. Den er opstået så tidligt som i jernalderen for ca år siden. Dengang lå den ca. 600m længere mod nordvest. I forbindelse med opførelsen af Hvissinge Vest fandt arkæologerne resterne af den tidlige Hvissinge Landsby. I den tidlige landsby er der bl.a. fundet beviser på, at der er sket forarbejdning af hamp eller hør, og der er fundet en romersk dinar. hvordan Hvissinge Landsby i mange hundrede år har været opbygget omkring gadekæret og forten. Forten er en del af en landsby, på linie med gadekæret. På forten mødtes man og holdt rådslagning eller handlede. Der er ingen huse tilbage i landsbyen fra før udskiftningen i slutningen af kun synlig enkelte steder. Hvissinge Landsby har indtil for ganske nyligt (bare 25 år) været en frit liggende landsby i det åbne land tæt på København. Siden ca er Hvissinge Landsby for alvor blevet indlemmet i forstaden, og området er i dag omgivet af nyere parcelhus- og villakvarterer på alle sider. På billedet nedenfor er eksempler på rester af stjernestrukturen markeret med rødt. Der har aldrig været en kirke i Hvissinge Landsby. Hvissinges kirke lå/ligger til Skolen lå ud til gadekæret og forten, der udgjorde centrum i Hvissinge Landsby. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8

7 Stjerneudstykningen i Hvissinge fra kan genkende Hvissingestræde og skolen ud mod gadekæret. Af de mange gårde eksisterer kun Hvissinggården (markeret med rødt). Det er kun placering der er bevaret, idet de bygninger, der er vist på kortet, ikke er de samme som dem, der står i dag. BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

8 Hvor gælder lokalplanen? 26b 5du 5c 24b 25b 27a 35 Hvissingestræde 63a 24q 19e 1c 23h 23a KORTBILAG 1 Glostrup Kommune Hvissinge Landsby Område afgrænsning og Matr. forhold Dato:26. september 2006 Mål 1:3000 4ar Broager C 24c 1h 1a 22h 5ds 45 22d 36 D 22c 31a A 22b d 63b 39a 63c 13f 37a B 5b 5ea 5ec 13ox 26a 5dø 5ed 5dæ 13b 40 5ee 5eb 5dz 14c 5ef 5dy 33a 5eg 5eh 5dx 13ai 10ce 5ei 5ek 18h 33c 16c 13aø 18l Ved Gadekæret Hvissingegade 10h 10e 32b Klintholm Bjergage Lokalplanens område Delområder Skel Delområde betegnelse Matrikel nummer A 10h m 150m Hvor der ikke på kortbilag eller i lokalplanteksten er angivet faste tal (meter, vinkler etc.) tages der forbehold for kort-bilagenes nøjagtighed, ligesom der tages forbehold for, at de indtegnede bygninger, veje mv. er i overensstemmelse med de faktiske og fysiske forhold. Ravnager Hvissingeparken 13s 13t 13l 13m 13po 13n 18k Hvissingevej Lærkeholm Vældegårdsvej 13r REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 Lokalplanen omfatter et areal på ca. omkring Hvissinge Gadekær. Hvissinge Landsby er et område med mange kvaliteter. Kvaliteter som det har vist sig vanskeligt at overføre på nye boligområder trods utallige forsøg. Det skyldes formentligt, at Hvissinge Landsby er groet frem over en meget lang årrække. Hvissinge Landsby er velbeliggende i forholdsvis rolige omgivelser, og man føler sig langt væk fra storbyen, og inde i et område med sin egen stemning. Afgrænsningen mod de nyere parcelhusområder fornemmes klart, og områdets begrænsede størrelse gør det meget overskueligt. De mange gamle og meget varierede huse, nogle op til 200 år gamle, er placeret i et lige så varieret og selvgroet mønster. Mange af husene ligger helt tæt til vej og uden hække eller hegn. De er med til at skabe områdets bymæssige variation og stedvise tæthed og åbenhed. Beplantningen med mange store og gamle træer er vigtig for Hvissinge Landsby. Også de bugtede og ikke alt for brede veje med buske helt ud til fortovet undestreger, at området har sin egen karakter. De korte og varierede kig, og den forholdsvis lave karakter. De gamle grusfortove og de tilbageværende småerhverv er med til at give oplevelsen af gammel landsby. Området har et stort fælles friareal ved gadekæret. Det er en forte. Forten er en en del af en landsby, på linie med gadekæret. På forten mødtes man og holdt rådslagning eller handlede. Hvissinge Landsby er i dag langt overvejende et boligområde bestående af privatejede én-familiehuse. Der er dog nogle enkelte små-erhverv tilbage. Bl.a. ligger der en smedje i Hvissingegade 14, og ind til for nyligt lå der en tømmervirksomhed på Hvissingevej 139. Hvissinge har også haft sit eget mejeri, men det er lukket og erstattet af bebyggelsen Mejerihusene, der stod færdig i Dertil kommer det store institutionsområde i udkanten af området ved Hvissingegården med 3 store

9 C B D A 2. Lokalplanens område 2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matrikler: 1a, 1h, 1c, 5ds, 5ea, 5eb, 5ec, 5ed, 5ee, 5ef, 5eg, 5eh, 5ei, 5ek, 5dx, 5dy, 5dz, 5dæ, 5dø, 5b, 5c, 5du, 10ce, 10e, 10h, 13b, 13ox, 13f, 13m, 13n, 13l, 13r, 13s, 13t, 13aø, 13ai, 14c, 16c, 18k, 18l, 18h, 19e, 22b, 22c, 22d, 22h, 23a, 23h,, 24q, 24c, 24b, 25b, 26b, samt alle parceller der efter d. 19. juli 2006 udstykkes ifra de nævnte ejendomme og vejarealer Lokalplanområdet opdeles i delområderne A, B, C og D som vist Lokalplanen er opdelt i 4 delområder: Man skal være opmærksom på, at der kan gælde forskellige bestemmelser i de enkelte delområder. Delområderne er: A: Landsbyhusene B: Industribyggeri der ønskes konverteret til boligformål samt Mejerihusene C: Den gamle gårdbebyggelse der anvendes til offentlige formål D: Offentligt parkområde, gadekæret og forten. 2.3 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. daginstitutioner med i alt ca. 130 børn (og ca. 40 ansatte), nogle mindre fritidsaktiviteter, dagpleje m.v. samt materielgårds faciliteter. Der er ingen butikker i området. Landsby er mange af dem gamle huse. Der er en stor spredning i opførselstidspunkterne, og de repræsenterer byggeri over en periode på 200 år. Hvissinge Landsby skiller sig ud fra de omkringliggende områder ved, at husene primært er 1½ etages, mod overvejende 1-planshuse i de nyere omkringliggende parcelhusområder. Side 9 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

10 Hvad må området anvendes til? Hvad må ejendomme i området anvendes til? Ejendomme i lokalplanområdet må som hovedregl kun anvendes til boliger, og der må ikke drives erhverv. Dog kan visse typer erhverv tillades i området, hvis virksomheden drives af den, der ejer og bor i ejendommen, og hvis det ikke på nogen måde påvirker eller ændrer områdets karakter af boligområde. Eksempler på sådanne typer erhverv kunne være: Dagpleje, arkitektvirksomhed, frisør, revisor, syerske, advokatkontor, ITvirksomhed, brugskunstværksted, atelier, samt små snedkerier, glaspusterier eller smedjer. Den eksisterende smedje- og tømrervirksomhed kan forsætte i landsbyen efter reglen om, at lokalplanen ikke kan ændre på eksisterende lovlige forhold. Lokalplanen giver en særlig mulighed for at anvende Hvissingevej 141 (matr. 22h) til butiksformål. Denne mulighed er givet for, at der kan etableres en lokalbutik eller en specialbutik, der kan bidrage med liv til Hvissinge Landsby. I delområde C kan der fortsat være offentlige formål, og området kan fortsat anvendes til eksisterende erhvervsformål. Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan 2005: Lokalplanen er i overensstemmelse med Regionplan Kommuneplan : Lokalplanens område indgår i kommuneplanens rammeområder HB5 Almindeligt parcelhusområde, HB8 Hvissinge, HB9 Hvissinge Landsby, HG8 Hvissinge Gadekær, HB15 Boligområde i den sydlige del af Hvissinge Landsby og HO9 Hvissingegård. Lokalplanen afviger fra kommuneplanen på følgende områder: - mindste grundstørrelse (HB8) - udstykning (HB9) - farver på facader (HB9) - tagmaterialer (HB9) Derfor er der udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for Hvis-singe Landsby. Den nye kommuneplanramme er ændret som konsekvens af udarbejdelsen af denne lokalplan, og rammeområdet for Hvissinge Landsby er udvidet med 5 ejendomme. Lokalplanen er i overensstemmelse med forslag til temaplan om detailhandel, idet der kan etableres detailhandelsbutikker indtil 300 m 2 uden for de udpegede centre. Lokalplanen er, for området nord for Vældegårdsvej, omfattet af Byplanvedtægt G38 og lokalplan FL 1. Byplanvedtægten og lokalplanen ophæves for det område, der er omfattet af lokalplanen. Dele af lokalplanen er omfattet af ophæves. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8

11 Master i Hvissinge Landsby Der er i lokalplanen bestemmelser der, af hensyn til bevarelsen af det karakteristiske landsbymiljø, forbyder opstilling af master til mobiltelefoni eller lignende. Museumsloven spor af fortidsminder, skal arbejdet standses og anmeldes til Museum for Astronomi, Nyere tid, Arkæologi, Antikvarisk enhed, Kroppedals Allé, 2630 Tåstrup kan evt. indhentes på museet inden arbejdet påbegyndes. Hvordan kan boliger opdeles Store boliger i Hvissinge Landsby kan opdeles til to boliger, hvis den eksisterende bolig er over 250 m², og ingen af de nye boliger bliver mindre end 100 m². For ikke at ændre oplevelsen af landsbymiljøet er det vigtigt at opdelte boliger fremstår som en bolig. Det betyder, - at haver ikke skal opdeles, - at carporte eller lignende skal placeres således, at de ikke dominerer den eksisterende bebyggelse, overkørsler til ejendommen, - at der etableres tilskrækkelig parkering på egen grund for at hindre omfattende parkering på gader og veje. 3. Områdets anvendelse 3.1. Delområderne A og B må primært anvendes til boligformål. Der kan dog på ejendommene drives mindre virksomheder for liberalt erhverv, f. eks. dagpleje, rådgivningsvirksomhed og klinikker, og virksomheder for håndværk, f. eks. små værksteder eller lignede, under forudsætning af, at: - virksomheden ejes og drives af den, der ejer og bebor ejendommen, - at der opretholdes en funktionsdygtig bolig, - at der ud over ejeren kun må være en ansat med arbejdsplads i erhvervsdelen, - at virksomheden, efter kommunalbestyrelsens skøn, drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, - at al parkering vedrørende ejendommen sker på egen grund, - at enhver ændring i benyttelse af erhvervsdelen skal godkendes af kommunalbestyrelsen - at eventuel skiltning vedrørende erhvervsdelen kun må udføres i et omfang som almindelig navneskiltning for beboere, Inden for delområde A, B og D må der ikke etableres auto-, industri- og lagervirksomhed I delområde C kan anvendelsen være boliger, offentlige formål, håndværk og lagervirksomhed I delområde A skal nyt byggeri udføres som 1 bolig pr. ejendom, ligesom der kun må indrettes 1 bolig pr. ejendom i eksisterende bygninger. Ejendomme på over 250 m 2 boligareal kan dog indrettes til 2 boliger. Dog skal den mindste bolig være på 100 m² boligareal. Opdelte boliger skal fremstå som en ejendom. 3.4 I delområde D kan anvendelsen kun være offentligt formål, grønt område. 3.5 Inden for området kan der opføres mindre tekniske anlæg, der måtte være nødvendige for at sikre områdets forsyning, i overensstemmelse med Glostrup Kommunes retningslinier for mindre tekniske anlæg, vedlagt i bilag A. D C B A Delområder i lokalplanen 3.6 Inden for lokalplanområdet må der ikke opstilles master til telekommunikation eller lignende. Side 11 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

12 Kan man udstykke sin grund? Hvilken betydning har ejendomsstrukturen for landsbykarakteren? Ejendomsstrukturen afspejler den udvikling et område har været igennem. I et etageboligområde i forstaden er der ofte meget store ejendomme. Det hænger sammen med, at områderne typisk er udbygget af et boligselskab. I en gammel landsby fortæller matrikelstrukturen derimod en lang og omskiftelig historie. Også Hvissinge Landsby har været igennem en lang historie. Fra nuværende landsby blev grundlagt til udskiftningen i slutningen af 1800-tallet, var Hvissinge Landsby en typisk stjerne landsby. Efter udskiftningen blev agerne fordelt, i nogen grad i overensstemmelse med stjerneudstykningen. Denne udskiftning har trukket spor langt ind i den by, vi kender i dag. Hvissinge Landsby bestod af en række store gårde og to samlinger af mindre huse. (Hvissingestræde og husene mellem gadekæret og Hvissingevej). Denne ejendomsstruktur kan man tydeligt se i landsbyen er blevet udstykket til mange mindre grunde. Matrikelkort fra as C 63b 31a 7000a A 38 KORTBILAG 2 Glostrup Kommune Hvissinge Landsby Princip for udstykning i delområde B. Dato:26. september 2006 Mål 1:1000 REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 16ke 4ar 7000p 7000n 5f 26a 16c A 5ec 5ed 5ee 5ef 5eg 5eh 5ei B 5eb 5ek 5b 5ea 5dø 5dæ 5dz 5dy 14c 5dx Lokaplangrænse Delområdegrænse Princip for nye skel Skel Delområde betegnelse Matrikel nummer A 10h 0 50 Hvor der ikke på kortbilag eller i lokalplanteksten er angivet faste tal (meter, vinkler etc.) tages der forbehold for kort-bilagenes nøjagtighed, ligesom der tages forbehold for, at de indtegnede bygninger, veje mv. er i overensstemmelse med de faktiske og fysiske forhold.

13 Ejendomstrukturen er også med til at fastholde to væsentlige forhold i landsbyen, som har stor betydning for oplevelsen af landsbyen. Det ene er landsbyens overordnede sammenhænge, altså hvor gaderne er, og hvor husene ligger. Ejendomsstrukturen fastholder de lidt snørklede gader og de åbne områder. Det er et forhold, der i høj grad giver landsbyen sin karakter. 4. Udstykninger 4.1. Inden for lokalplanens delområde A kan der foretages udstykninger, såfremt ingen matrikler bliver på mindre end 550 m Inden for lokalplanens delområder B kan der foretages udstykninger i overensstemmelse med principperne på kortbilag Inden for delområde C og D må ikke udstykkes yderligere I delområde A må ingen ejendomme sammenlægges. Det andet forhold er tætheden i landsbyen. Ved at fastholde ejendomstukturen i området, fastholdes også den samme bebyggelsestæthed. Der sker selvfølgelig hele tiden ændringer, men det er trods alt små ting, hvis der kommer en enkelt ejendom mere hvert 50. år. Derimod betyder det meget, hvis der pludseligt kan bygges et stort antal boliger på en lille ejendom. Der skal indrettes parkering og friareale og eksisterende beplanting skal fjernes. Stjerneudstykning Efter stavnsbåndet ophævelse i byerne og ud på de marker, de blev tildelt. Den struktur agrene havde på det tidpunkt blev brugt til at dele agerne mellem de nye gårde. Da landsbyerne af praktiske grunde, og for at få adgang til jordloderne, havde opdelt agerne så de strålede ud fra midten af landsbyen, blev ejendommene smalle tæt på landsbyen og brede længst væk fra landsbyen. Det dannede en slags stjerne omkring landsbyen, og deraf navnet stjerneudstykning. Hvad er en udstykning? En udstykning er en opdeling af en Man vil typisk skulle foretage en udstykning, hvis man ønsker at frasælge en del af sin grund til opførelse af et nyt hus. I lokalplanområdet er der kun få muligheder for at udstykke. En særlig undtagelse er Hvissingegade 13, hvor der er givet mulighed for en udvidelse af bebyggelsen Mejerihusene. Side 13 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

14 Hvad gælder der for veje og parkering? Veje Vejene anvendes som skoleveje for områdets børn, og det er ønskeligt, at yderligere. Parkering Lokalplanen indeholder bestemmelser om krav til parkering på egen grund ved ny bebyggelse og ved tilbygninger. det henstilles der til, at parkering foregår på egen grund. Gæsteparkering o.lign må ske langs vejen, men egne køretøjer bør parkeres på den enkeltes ejendom. Ved Hvissingegården kan der i tilknytning til institutionerne etableres en ny parkeringsplads, hvis det viser sig nødvendigt. Parkeringspladsen skal udformes og beplantes, så Hvissingegades forløb nord om Hvissingegården langs sydsiden af boligejendommene bevares. Dette er sikret i formålsparagraffen, hvor der står, at det er lokalplanens formål at sikre områdets karakteristiske vejbillede, bl.a. ved at fastlægge bestemmelser om parkering og fortovsbelægninger. Det skal bemærkes, at en ny p-plads på dette sted vil kræve fældning af en del af de bevaringsværdige kastanietræer ved Hvissingegården. Stier omkring gadekæret Lokalplanen udlægger et stisystem omkring gadekæret. Stisystemet skal gøre det nemmere at bruge det grønne område som gadekæret og forten er. Kirkestien Fra gammel tid har Kirkestien været en af de vigtigste veje i Hvissinge. Hvissinge Landsby har ingen kirke, men er en del af Glostrup Sogn. For at komme til og fra Glostrup Kirke skulle landsbyboerne gå ad en sti, der løb fra Glostrup Kirke og cirka ad det, der i dag er Langagervej til Hvissinge. Lige før stien kom frem til Hvissingevej drejede den hen over markerne, og op til en sti mellem Hvissingegade 13 og 15. Stien kan med enkelte forskydninger ses på kort helt til- kender ikke til ældre kort). Kirkestien er derfor, sammen med forten og gadekæret, et af de ældste kulturhistoriske spor i Hvis-singe Landsby. Desværre er Kirkestien i dag i praksis blevet til indkørsel til Broager c b Ved Gadekæret a Kørende adgang til Hvissingegården Mulighed for omlægning af p-plads e d REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 f g g Vældegårdsvej i h i h Hvissingegade Hvissingevej

15 børnehaven i Hvissingegården og en lille sti til Vældegårdsvej. Derfor er der i lokalplanen skabt mulighed, for at Kirkestien kan genetableres som et kulturhistorisk spor i Hvissinge Landsby. 5. Vej-, sti og parkeringsforhold 5.1. Ved ny bebyggelse for nye boliger skal der anlægges minimum 2 parkeringspladser pr. bolig på egen grund Ved ny bebyggelse i område B skal alle parkeringspladser have vejadgang fra Vældegårdsvej Ved tilbygninger skal der, til bebyggelser der efter tilbygning får et samlet boligareal på over 110 m 2, anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig på egen grund Der udlægges en offentlig gangsti fra a - b, c og d, som vist på kortbilag 3 i en bredde på 1,5 meter. Stien a - b, c og d på kortbilag 3 skal friholdes for beplantning i 1,5 meters bredde. Stien skal ikke i øvrigt anlægges, og skal fremstå som trampesti i græs Der udlægges en offentlig sti e-f, som vist på kortbilag 3, i en bredde på mindst 2,5 meter. Fotomanipulation der viser en reetableret Kirkesti. KORTBILAG 3 Glostrup Kommune Hvissinge Landsby Stier og parkering Trafikforhold uden for vejareal. Dato:20. november 2006 Lokalplanens område Mål 1:1500 Delområder Stier der er noteret som vejareal Stier der ikke er noteret som vejareal m Kørende adgang til Hvissingegården skal ske i overensstemmelse med kortbilag 3, og må kun etableres for køretøjer med erhvervsmæssig ærinde på gården. 5.6 I delområde C umiddelbart nord for Hvissingegården på matr. nr. 4a Hvessinge by, Glostrup, kan der etableres en p-plads. P- pladsen skal anlægges, så den repekterer Hvissingegades forløb gennem området i overenstemmelse med pkt. 1, og som vist på kortbilag 3. pet som vist på kortbilag 3. Adgangstien g-g skal have en bredde på ikke mindre end 1,0 m. Adgangstien h-h skal have en bredde på ikke mindre end 1,0 m. 5.8 Der udlægges en gangsti i-i, som vist på kortbilag 3, i en bredde på mindst 2,5 meter, der skal være gennemgående. Hvor der ikke på kortbilag eller i lokalplanteksten er angivet faste tal (meter, vinkler etc.) tages der forbehold for kort-bilagenes nøjagtighed, ligesom der tages forbehold for, at de indtegnede bygninger, veje mv. er i overensstemmelse med de faktiske og fysiske forhold. C B D A Delområder i lokalplanen Side 15 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

16 plan for Hvissinge Syd. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 Hvissinge Landsby: Broagers udformning med korte delstrækninger og vinkelrette knæk, begrænser naturligt bilernes hastighed. Tilsvarende gør sig gældende for Hvissingestræde og Ved Gadekæret. Hvissingegade er forholdsvis smal og har en del kantstensparkering, hvilket har medført klager fra beboerne. Ud over boligerne betjener vejen også børneinstitutionen Hvissinge gård. og gennemsnitsfarten er 39 km/t. I forbindelse med lokalplanen for Hvissinge Landsby, gives mulighed for at omlægge P-pladsen ved børneinstitutionen Hvissinge gård. Flere beboere har påpeget problemer med bakkende biler fra P-pladsen og har foreslået, at stien fra Vældegårdsvej omdannes til stillevej for afsætning og cyklister. Dette forudsætter fysisk fartdæmpning til 15 km/t og anlæg af vendemulihed. vedkonklusion: I bestræbelserne på at fredeliggøre Hvissinge Landsby, foreslås vejene nord for Vældegårdsvej yderligere fartdæmpet til 30 km/t som vejledende hastighed. Fartdæmpningen skal ske med respekt for områdets visuelle kvaliteter og kan gennemføres, som et led i den bevarende lokalplan, der udarbejdes for området. plan for Hvissinge Landsby: Nord for Vældegårdsvej skiltes Hvissingevej med 30 km/t, som vejledende hastighed. På Hvissingevej foreslås udmunding og i T-krydset nord for gadekæret. Herudover fore- følgende veje: Hvissingegade, Ved Gadekæret og Broager. De øvrige lokalveje består af korte delstrækninger og fartdæmpes ikke. P-pladsen ved Hvissinge gård kan evt. omlægges, så der bliver plads til to rækker parkerede biler samtidig med, at bakkemanøvre på Hvissingegade undgås.

17 Lokalplanen har ingen betydning for, hvorledes vejarealerne behandles. Vejarealer er underlagt vejloven, og derfor kan lokalplanen (der er vedtaget - Foranstaltningstyper I Hvissinge Landsby foreslås følgende foranstaltningstyper: kryds, og hvor der er behov for sikre krydsningsmuligheder for bløde serer bilerne en rampe ad gangen. Fartdæmpningen er den samme som ved bump. Men ubehaget for større køretøjer er mindre. Bump Bump er velegnede til at forene vikling, og kan med fordel anvendes på lokalveje. Bump har generelt en stor hastighedsdæmpende effekt og er relativt billige at anlægge. BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

18 Hvad er bygningernes historie? Før 1900 De ældste huse i Hvissinge Landsby er fra starten af 1800-tallet. Det er ydmyge huse næsten uden dekorationer bygget efter traditionel byggeskik. Typisk for dem er træbeklædte gavle, tagudhæng med synlige spær, retkantede vinduer, pudsede sokler, samt beliggenhed tæt på fortov/vej. Først fra midten af 1800-tallet blev murede gavle almindelige i Hvissinge Landsby Husene fra 1900 til 1945 er repræsenteret af mange stilmæssigt spændende huse. Det drejer sig om et par enkelte huse i historicistisk stil. De er fra starten af 1900-tallet, og på det tidspunkt var der en del stilarter i spil. Fælles træk var, at de alle refererede tilbage til tidligere historiske stilarter. Stilarten fra perioden fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet kaldes derfor historicisme. Af andre spændende huse er det Bedre Byggeskik-husene, der præger billedet med mere eller mindre klare eksempler på stilen. Bedre Byggeskik var en bevægelse, der startede omkring Foreningens erklærede mål var at tage udgangspunkt i både de særnationale kendetegn, der fandtes i den danske byggeteknik og byggehistorie, og en ny tids tanker om skønhed og harmoni. Man ville højne kvaliteten i byggeriet ved at bygge såkaldt ærlige huse med velproportionerede facader, i enkle og gode materialer bygget med gode håndværksmæssige løsninger. Efter 1945 Husene fra består af en lille håndfuld huse af meget forskellig karakter. Mejerihusene fra 2005 er et godt bud på at løse den yderst vanskelige opgave, at få nyere huse, tilbygninger og renoveringer til at passe godt ind i et landsbymiljø som Hvissinge Landsby REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL Mål 1: D C B A Delområder i lokalplanen

19 Hvad er en bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten angiver hvor meget byggeri, der kan opføres på en ejendom. Er bebyggelsesprocenten for en ejendom på m² f.eks. 25, kan der opføres 250 m² byggeri på grunden. Bebyggelsesprocenten bruges til at regulere, hvor tæt byggeriet i et område kan blive. Tilbygningers højde Tilbygninger må udføres i 1 etage med udnyttet tagetage. dog skal tilbygningen underordne sig hovedhuset. Dette er fastsat, for at tilbygninger ikke bliver lige som store som hovedhuset og sløre forståelsen af, hvad der er det opringelige hus, og hvad der er tilbygning. Placering af garager, skure, carporte eller lignende. Nye små bygninger skal placeres 5 meter inde på grunden. Det skal sikre, at gaden opleves med huse ud mod en vej, og ikke som en vej uden huse, men med et hav af små tilfældige bygninger. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1. Inden for lokalplanområdet må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige: - Delområde A: 25% - Delområde B: 50% - Delområde C: 35% - Delområde D må ikke bebygges 6.2. Inden for lokalplanområdet skal nyt byggeri udføres i 1 etage med udnyttet tagetage. Tilbygninger skal udføres i indtil 1 etage med udnyttet tagetage, dog kun således, at tilbygningen i placering, omfang og arkitetonisk udtryk underordnersig hovedhuset Inden for lokalplanområdet skal nyt byggeri udføres som max. 8, Garager, skure og lignende skal placeres minimum 5 meter fra skel mod vej. Carporte skal placeres således, at tag minimum er 1,5 meter fra vejskel, og den første søjle minimum er 2,5 meter fra skel mod vej Der må ikke udføres terrænregulering på over 30 cm. 2,5 m 1,5 m Skel mod vej Side 19 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

20 Hvad er bebyggelse Mejerihusene? Mejerihusene i Hvissinge Landsby. Det gamle mejeri fra 1940 erne har ikke været brugt som mejeri i mange år. I stedet har mejeribygningen indeholdt værksteder og sidst it virksomheder. Den tidligere ejer har sammen med kommunen udviklet grunden, således at der er bygget en boligbebyggelse med 16 boliger i landsbystil. Bebyggelsen er inspireret af Hvisssingegården, og er en gårdlignede bebyggelse med den gamle mejeribestyrerbolig som hovedhuset i gården. Rundt om bestyrerboligen er der opført tre længer, hvor der er port i længen mod Vældegårdsvej. 4at as 31a ar Byggefelter til boliger jf. pkt b 7000a 39a 63c 13f 5b 5ec 5ea 13ox REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 16ke 16mr 16kk 7000p 16md 5f 16a 26a 5ed 5ee 5ef 5eg 5eh 7000n 16c 5eb 5ei 5ek 16a 14an 14ap 14ao 5dx 5dy 5dz 5dæ 5dø 7000ao 14c 33c 33a Byggefelt til cykel- og renovationsskur jf. pkt aø 13ai k

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

1. LOKALPLANENS FORMh

1. LOKALPLANENS FORMh 1 ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 1004 Lokalplan for karreen Rosensgade - Abygade, Odder &Garvergyden i Odder by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY I_ I- ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 Lokalplan for et område til blandet bolig- og erhvervsformål

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej.

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Lokalplan GL 80.2 For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 2 Lokalplanens område side 2 Lokalplanens indhold side

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

FORSLAG. Lokalplan 206 B. Idrætsefterskole i Gildhøjcentret. Brøndbyvester 206 B B RØNDBY KOMMUNE T EKNISK FORVALTNING BRØNDBY KOMMUNE

FORSLAG. Lokalplan 206 B. Idrætsefterskole i Gildhøjcentret. Brøndbyvester 206 B B RØNDBY KOMMUNE T EKNISK FORVALTNING BRØNDBY KOMMUNE Brøndbyvester 206 B FORSLAG Lokalplan 206 B Idrætsefterskole i Gildhøjcentret B RØNDBY KOMMUNE BRØNDBY KOMMUNE T EKNISK FORVALTNING Teknisk Forvaltning September 2008 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område Lokalplan / Byplanvedtægt nr. 4. / 1 Lokalplanens formål Ny/eksisterende Lov-regel Ejerlaugets kommentarer Kommunens svar 1.1 Det er lokalplanens formål: At sikre kvarterets helhedsindtryk, som det fremstår

Læs mere

Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning

Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning Albertslund Kommune Lokalplan nr.13.5 for Falck Securitas ejendommene ved Roskildevej. Hvad er en lokalplan Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning samt

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD SKANDERBORG KOMMUNE 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

LOKALPLAN 03-001 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978

LOKALPLAN 03-001 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978 LOKALPLAN 03-001 VISSE VEST AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978 I INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE ----------- Side Lokalplanens indhold og forhold til anden planlægning 1. Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune.

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune. T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 13 vedrører en grund ved Violinvej syd for Herlev station og fastlægger, at området kun må anvendes til offentlige formål

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE.

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE. BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR B-15 Boligområde ved Komponistvænget - N W Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Beskrivelse Beskrivelse af lokalplanens indhold 1 1 Beskrivelse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge Lokalplan nr. 01.55.B Boligområde ved Nygade i Skævinge 24.11.2004 LOKALPLAN NR. 01.55.B Område til boligformål - Skævinge Dencker s Consulting ApS v./arkitekt Poul Dencker i samarbejde med Teknisk Afdeling

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune.

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune. T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 11 vedrører en grund ved Hyrdindestien syd for posthusets eksisterende indkørsel og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning...

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning... Odder Kommune Lokalplan nr. 1075 Lokalplan for et område til blandede bolig- og erhvervsformål beliggende ved Banegårdsgade i Odder by. Udarbejdet af Odder Kommune ved Teknisk Forvaltning. 1. udkast maj

Læs mere

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14 for landsbyen Stavreby Præstø Kommune Oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE #265757 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.23 Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....3

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ BYPLANVEDTÆGT FOR DEL AF HVALSØ STATIONSBY. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd LOKALPLAN NR. 1A8 for boligomrade Hvidbjerg syd Thyholm kommune Lokalplan nr. 1.18 Boligområde ved Sdr. Ringvej og Flovlevvej i Hvidbjerg Indhold Lokalplanområdets beliggenhed...side 2 Lokalplanens baggrand

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14.

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14. . Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B 08381 5700 Svendborg 14.~7B7 SVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 001.156 for et område ved Korsgade,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3 Naturbeskyttelsesloven... 4 Forhold til anden planlægning... 4

Læs mere

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej 1. Energi Midt 2. Bent Mosgaard 3. Ellis Daniel Kristensen 4. Michael Høltermand 5. Pia Væver

Læs mere

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 14-005 BOLIGBEBYGGELSE, TYLSTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JUL 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold 1. 1. Lokalplanens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kortbilag: Kortbilag 1, Vedtægtskort, mål 1:1000 Kortbilag 2, Illustrationsplan, mål 1:1000. Redaktionelle bemærkninger

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kortbilag: Kortbilag 1, Vedtægtskort, mål 1:1000 Kortbilag 2, Illustrationsplan, mål 1:1000. Redaktionelle bemærkninger INDHOLDSFORTEGNELSE side Indledning... 2 Indholdsoversigt... 3 Lokalplanens formål og indhold... 3 Forholdet til anden planlægning... 5 Lokalplan nr. 20... 8 Tillæg til Kommuneplan 2002-2014...13 Kortbilag:

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej NYBORG KOMMUNE Lokaiplan nr. 30 for et område til boligformål ved og Dyrehavevej Steensvej NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 For et område til boligformål ved Steensvej og Dyrehavevej REDEGØRELSE: LOKALPLANENS

Læs mere

D E K L A H A T I O N

D E K L A H A T I O N Matr.nr. 156i Søgård Hovedgård m.m. Holmsland Klit sogn l Området. D E K L A H A T I O N Underskrevne ejer af ejendommen matr.nr. 156i, Søgård Hovedgård m.m., Holmsland Klit sogn forpligter herved mig

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 123 For området ved Oluf Rings Vej i Ødum Oktober 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

ÆNDRING AF LOKALPLAN 48

ÆNDRING AF LOKALPLAN 48 ÆNDRING AF LOKALPLAN 48 Delvis ophævelse Ved vedtagelse af Lokalplan 147 den 26. marts 2012 ophæves Lokalplan 48 fra 1984 for så vidt angår det område, som er omfattet af Lokalplan 147. Lokalplan 48 Kokkedal

Læs mere