Glostrup Kommune. Lokalplan HL8. for Hvissinge Landsby BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8. Oktober Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Glostrup Kommune. Lokalplan HL8. for Hvissinge Landsby BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8. Oktober 2007. Side 1"

Transkript

1 Glostrup Kommune Lokalplan HL8 for Hvissinge Landsby Oktober 2007 Side 1 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det pågældende område. En lokalplan kan indeholde bestemmelser for reguleringen af en lang række forhold, bl.a. arealanvendelse, udstykning, vejog stiforhold, placering, omfang og udformning af bebyggelse, bevaring af landskabstræk samt forsyning med friarealer og fællesanlæg. Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt, f.eks. før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning. Det er kommunalbestyrelsen, der står for udarbejdelsen af lokalplaner, evt. i samarbejde med berørte ejendomsejere eller den, der har interesse i det pågældende bygge- og anlægsarbejde. Kommunalbestyrelsen lader den kommunale forvaltning udarbejde et lokalplanforslag, som vedtages i kommunalbestyrelsen. Herefter skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. I denne periode, er der mulighed for at komme med forslag eller indsigelser til planen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse underrette ejere, lejere og brugere af ejendomme inden for lokalplanområdet om planforslaget. Underretning skal også gives til andre, som berøres af planen, samt til overordnede planmyndigheder og teresse i planen. Ved den endelige behandling af planforslaget skal kommunalbestyrelsen tage stilling til eventuelle indsigelser og forslag. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse beslutte ændringer i lokalplanen. Hvis der er tale om større ændringer, skal planforslaget gennemgå en ny offentlighedsfase. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, skal planen bekendtgøres offentligt. Sådan bruges lokalplanen En lokalplan er opdelt i to dele; en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, som gælder for området. at tolke bestemmelsernes indhold. Forklaringerne i redegørelsen letter denne tolkning. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 Redegørelsen fortæller hvorfor planen er lavet, hvor den gælder, hvad den indeholder og hvordan den forholder sig til den øvrige planlægning i kommunen. Redegørelsen fungerer ligeledes som en forklaring til bestemmelserne. I udgangspunktet tilstræbes det, at bestemmelserne er så fyldestgørende og entydige som muligt. Ved administration og sagsbehandling efter lokalplanens bestemmelser opstår der dog ofte situationer, der ikke rummes fuldstændigt af bestemmelserne. I disse tvivlstilfælde er det nødvendigt I denne lokalplan følger redegørelsesdel og bestemmelsesdel hinanden som to parallelle spor. Lokalplanbestem-melserne er placeret i et farvet felt længst til højre på hvert opslag, og enkelte steder er kortbilag placeret på venstre side. På opslagets hvide del er redegjort i ord og billeder for hensigt, baggrund og indhold af opslagets bestemmelser.

3 Indholdstegnelse Hvorfor denne lokalplan? 4 1. Lokalplanens formål 5 Hvad er Hvissinge Landsby? 6 Hvor gælder lokalplanen? 8 2. Lokalplanens område 9 Hvad må området anvendes til? Områdets anvendelse 11 Kan man udstykke sin grund? Udstykninger 13 Hvad gælder om vej og parkering? Vej-, sti- og parkeringsforhold 15 Hvad er bygningernes historie? Bebyggelsens omfang og placering 19 Hvad er bebyggelsen Mejerihusene? 20 Hvordan må bebyggelsen se ud? Hvordan kan lys komme ind i husene? 24 Er det vigtigt, hvordan de små ting ser ud? 26 Hvordan skal bebyggelsen ved Mejerihusene se ud? 28 Hvad betyder det, at et hus er bevaringsværdigt? Bevaring af bebyggelse 31 Hvilken betydning har træer og buske? Ubebyggede arealer og hegning 33 Hvordan kan gadekæret og forten gøres bedre? 34 Byøkologi og ressourcer 36 Byplanvedtægter og lokalplaner 36 Deklarationer og servitutter Forudsætninger for ibrugtagning af bebyggelse 11. Ophævelse af ældre byplanvedtægter/lokalplaner 12. Ophævelse af servitutter og deklarationer Miljøforhold Lokalplanens retsvirkninger 39 BIlag A. Retningslinier for mindre tekniske anlæg Fotos, kort og illustrationer: Glostrup Kommune Designidé: Glostrup Kommune efter oplæg fra Dybbro & Haastrup Luftfotos, DDO Copyright Kampsax, COWI Skel og matrikeloplysninger, Kort og Matrikelstyrelsen Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med beboerne i Hvissinge Landsby Side 3 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

4 Hvorfor denne lokalplan? Lokalplanens baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Glostrup Kommunalbestyrelse om i samarbejde med landsbyens beboere at præcisere og opdatere bevaringsbestemelserne i den gældende byplanvedtægt. Den gældende byplanvedtægt G38 udpeger hele den del af lokalplanområdet, der er beliggende nord for Vældegårdsvej til bevaring. Der er dog ikke foretaget nogen nærmere vurdering af, hvorfor de enkelte ejendomme er bevaringsvædige, og hvilke typiske træk der skal bevares. Derfor er byplanvedtægten magelfuld som administrationsgrundlag. Behovet for at opdatere og præcisere plangrundlaget i Hvissinge Landsby er opstået på baggrund af et ønske fra en borger om, at opdele sin ejendom i to husstande, samt et ønske fra en borger om, at indrette sin bolig til to-families ejendom. Ifølge gældende byplanvedtægt må der på hver ejendom kun opføres eller indrettes én bolig for én familie, og ejendomme kan ikke udstykkes med mindre størrelse end 800 m 2. Derudover må man ifølge gældende kommuneplan ikke udstykke yderligere i området. Formålsparagraffen 1 Formålsparagraffen udgør, sammen med bestemmelserne for områdets anvendelse, lokalplanens hovedprincipper, og er dermed de stærkeste bestemmelser i planen. Det betyder bl.a., at der kun i ganske særlige tilfælde vil kunne dispenseres fra disse bestemmelser. F.eks. vil der ikke kunne gives dispensation til at benytte området til butikker, når det er udlagt boligformål. Lokalplanen er udarbejdet af en gruppe af borgere fra Hvissinge Landsby i samarbejde med Glostrup Kommune. Lokalplangruppen er blevet nedsat efter gen af lokalplanen. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen har gruppen bl.a. haft dialog med Kroppedalmuseum, afdeling for nyere tid. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8

5 Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål, at det eksisterende karakteristiske landsbymiljø bevares. Landsbyens miljø udgøres af en kombination af en lang række ting. Det er vejenes forløb, bygningernes placering, udformning og tæthed. Det er gadekæret, og så er det selvfølgelig også de mennesker, der bor i og bruger landsbyen. Hvissinge er en gammel landsby. Derfor er det lokalplanens formål at sikre bevaringsværdig bebyggelse, både de bygninger der er bevaringsværdige som enkelt bygninger i kraft af deres arkitektoniske eller kulturhistoriske kvalitet, og de bygninger der er vigtige for sammenhængen i Hvissinge Landsby, som ved placering, udformning eller lign. underbygger landsbymiljøet. Lokalplanen har også til formål at sikre, at vejene i området forsat har karakter af landsbygader. Derfor er der i lokalplanen bl.a. bestemmelser om udformning af fortove, bestemmelser om udformning af en ny p-plads ved Hvissingegården, og bestemmelser om parkering på egen grund. Lokalplan HL8 for Hvissinge Landsby dringer) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i pkt. 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål, at bevare områdets karakteristiske landsbymiljø, bl.a. ved at fastlægge bestemmelser om ejendoms- og bebyggelsesmønster, bygningernes ydre fremtræden, gadenettet, fælles friarealer m.v. at sikre landsbyens bebyggelse og kulturhistorie ved at udpege den bebyggelse, der er bevaringsværdig bebyggelse i forhold til landsbyens miljø, og den bebyggelse, der er særlig bevaringsværdig bebyggelse, i forhold til den enkelte bebyggelses kulturhistorie eller arkitektur, at sikre mulighed for opførelse af ny bebyggelse i området, således at erhvervsbebyggelsen på matr. 26a Hvessinge By, Glostrup, kan udskiftes med boligbebyggelse, at sikre områdets karakteristiske vejbillede bl.a. ved at fastlægge bestemmelser om parkering, fortovsbelægninger, en ny parkeringsplads ved Hvisingegården og bevaringsværdig beplantning, at sikre Hvissinge Landsbys bymæssige variation og stedvise åbenhed og tæthed, bl.a. ved at fastlægge bestemmelser om bevaring af karakteristisk beplantning ved gadekæret og forten, og bevaring af landsbyens ejendoms- og vejstruktur. Lokalplanen skal sikre, at den beplantning, der giver Hvissinge Landsby sin karakter, bliver bevaret. Det er f.eks. træerne omkring gadekæret og på forten. Det er også lokalplanens formål at give mulighed for opførelse af ny bebyggelse i området. Grunden til denne mulighed er, at ejendommen Hvissingegade 13 har mulighed for at erstatte eksisterende, ikke bevaringsværdig erhvervsbebyggelse med en mindre boligbebyggelse. Side 5 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

6 Hvad er Hvissinge Landsby? Områdets historie Landsbyen har haft sin nuværende placering i mere end 400 år. Den er opstået så tidligt som i jernalderen for ca år siden. Dengang lå den ca. 600m længere mod nordvest. I forbindelse med opførelsen af Hvissinge Vest fandt arkæologerne resterne af den tidlige Hvissinge Landsby. I den tidlige landsby er der bl.a. fundet beviser på, at der er sket forarbejdning af hamp eller hør, og der er fundet en romersk dinar. hvordan Hvissinge Landsby i mange hundrede år har været opbygget omkring gadekæret og forten. Forten er en del af en landsby, på linie med gadekæret. På forten mødtes man og holdt rådslagning eller handlede. Der er ingen huse tilbage i landsbyen fra før udskiftningen i slutningen af kun synlig enkelte steder. Hvissinge Landsby har indtil for ganske nyligt (bare 25 år) været en frit liggende landsby i det åbne land tæt på København. Siden ca er Hvissinge Landsby for alvor blevet indlemmet i forstaden, og området er i dag omgivet af nyere parcelhus- og villakvarterer på alle sider. På billedet nedenfor er eksempler på rester af stjernestrukturen markeret med rødt. Der har aldrig været en kirke i Hvissinge Landsby. Hvissinges kirke lå/ligger til Skolen lå ud til gadekæret og forten, der udgjorde centrum i Hvissinge Landsby. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8

7 Stjerneudstykningen i Hvissinge fra kan genkende Hvissingestræde og skolen ud mod gadekæret. Af de mange gårde eksisterer kun Hvissinggården (markeret med rødt). Det er kun placering der er bevaret, idet de bygninger, der er vist på kortet, ikke er de samme som dem, der står i dag. BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

8 Hvor gælder lokalplanen? 26b 5du 5c 24b 25b 27a 35 Hvissingestræde 63a 24q 19e 1c 23h 23a KORTBILAG 1 Glostrup Kommune Hvissinge Landsby Område afgrænsning og Matr. forhold Dato:26. september 2006 Mål 1:3000 4ar Broager C 24c 1h 1a 22h 5ds 45 22d 36 D 22c 31a A 22b d 63b 39a 63c 13f 37a B 5b 5ea 5ec 13ox 26a 5dø 5ed 5dæ 13b 40 5ee 5eb 5dz 14c 5ef 5dy 33a 5eg 5eh 5dx 13ai 10ce 5ei 5ek 18h 33c 16c 13aø 18l Ved Gadekæret Hvissingegade 10h 10e 32b Klintholm Bjergage Lokalplanens område Delområder Skel Delområde betegnelse Matrikel nummer A 10h m 150m Hvor der ikke på kortbilag eller i lokalplanteksten er angivet faste tal (meter, vinkler etc.) tages der forbehold for kort-bilagenes nøjagtighed, ligesom der tages forbehold for, at de indtegnede bygninger, veje mv. er i overensstemmelse med de faktiske og fysiske forhold. Ravnager Hvissingeparken 13s 13t 13l 13m 13po 13n 18k Hvissingevej Lærkeholm Vældegårdsvej 13r REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 Lokalplanen omfatter et areal på ca. omkring Hvissinge Gadekær. Hvissinge Landsby er et område med mange kvaliteter. Kvaliteter som det har vist sig vanskeligt at overføre på nye boligområder trods utallige forsøg. Det skyldes formentligt, at Hvissinge Landsby er groet frem over en meget lang årrække. Hvissinge Landsby er velbeliggende i forholdsvis rolige omgivelser, og man føler sig langt væk fra storbyen, og inde i et område med sin egen stemning. Afgrænsningen mod de nyere parcelhusområder fornemmes klart, og områdets begrænsede størrelse gør det meget overskueligt. De mange gamle og meget varierede huse, nogle op til 200 år gamle, er placeret i et lige så varieret og selvgroet mønster. Mange af husene ligger helt tæt til vej og uden hække eller hegn. De er med til at skabe områdets bymæssige variation og stedvise tæthed og åbenhed. Beplantningen med mange store og gamle træer er vigtig for Hvissinge Landsby. Også de bugtede og ikke alt for brede veje med buske helt ud til fortovet undestreger, at området har sin egen karakter. De korte og varierede kig, og den forholdsvis lave karakter. De gamle grusfortove og de tilbageværende småerhverv er med til at give oplevelsen af gammel landsby. Området har et stort fælles friareal ved gadekæret. Det er en forte. Forten er en en del af en landsby, på linie med gadekæret. På forten mødtes man og holdt rådslagning eller handlede. Hvissinge Landsby er i dag langt overvejende et boligområde bestående af privatejede én-familiehuse. Der er dog nogle enkelte små-erhverv tilbage. Bl.a. ligger der en smedje i Hvissingegade 14, og ind til for nyligt lå der en tømmervirksomhed på Hvissingevej 139. Hvissinge har også haft sit eget mejeri, men det er lukket og erstattet af bebyggelsen Mejerihusene, der stod færdig i Dertil kommer det store institutionsområde i udkanten af området ved Hvissingegården med 3 store

9 C B D A 2. Lokalplanens område 2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matrikler: 1a, 1h, 1c, 5ds, 5ea, 5eb, 5ec, 5ed, 5ee, 5ef, 5eg, 5eh, 5ei, 5ek, 5dx, 5dy, 5dz, 5dæ, 5dø, 5b, 5c, 5du, 10ce, 10e, 10h, 13b, 13ox, 13f, 13m, 13n, 13l, 13r, 13s, 13t, 13aø, 13ai, 14c, 16c, 18k, 18l, 18h, 19e, 22b, 22c, 22d, 22h, 23a, 23h,, 24q, 24c, 24b, 25b, 26b, samt alle parceller der efter d. 19. juli 2006 udstykkes ifra de nævnte ejendomme og vejarealer Lokalplanområdet opdeles i delområderne A, B, C og D som vist Lokalplanen er opdelt i 4 delområder: Man skal være opmærksom på, at der kan gælde forskellige bestemmelser i de enkelte delområder. Delområderne er: A: Landsbyhusene B: Industribyggeri der ønskes konverteret til boligformål samt Mejerihusene C: Den gamle gårdbebyggelse der anvendes til offentlige formål D: Offentligt parkområde, gadekæret og forten. 2.3 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. daginstitutioner med i alt ca. 130 børn (og ca. 40 ansatte), nogle mindre fritidsaktiviteter, dagpleje m.v. samt materielgårds faciliteter. Der er ingen butikker i området. Landsby er mange af dem gamle huse. Der er en stor spredning i opførselstidspunkterne, og de repræsenterer byggeri over en periode på 200 år. Hvissinge Landsby skiller sig ud fra de omkringliggende områder ved, at husene primært er 1½ etages, mod overvejende 1-planshuse i de nyere omkringliggende parcelhusområder. Side 9 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

10 Hvad må området anvendes til? Hvad må ejendomme i området anvendes til? Ejendomme i lokalplanområdet må som hovedregl kun anvendes til boliger, og der må ikke drives erhverv. Dog kan visse typer erhverv tillades i området, hvis virksomheden drives af den, der ejer og bor i ejendommen, og hvis det ikke på nogen måde påvirker eller ændrer områdets karakter af boligområde. Eksempler på sådanne typer erhverv kunne være: Dagpleje, arkitektvirksomhed, frisør, revisor, syerske, advokatkontor, ITvirksomhed, brugskunstværksted, atelier, samt små snedkerier, glaspusterier eller smedjer. Den eksisterende smedje- og tømrervirksomhed kan forsætte i landsbyen efter reglen om, at lokalplanen ikke kan ændre på eksisterende lovlige forhold. Lokalplanen giver en særlig mulighed for at anvende Hvissingevej 141 (matr. 22h) til butiksformål. Denne mulighed er givet for, at der kan etableres en lokalbutik eller en specialbutik, der kan bidrage med liv til Hvissinge Landsby. I delområde C kan der fortsat være offentlige formål, og området kan fortsat anvendes til eksisterende erhvervsformål. Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan 2005: Lokalplanen er i overensstemmelse med Regionplan Kommuneplan : Lokalplanens område indgår i kommuneplanens rammeområder HB5 Almindeligt parcelhusområde, HB8 Hvissinge, HB9 Hvissinge Landsby, HG8 Hvissinge Gadekær, HB15 Boligområde i den sydlige del af Hvissinge Landsby og HO9 Hvissingegård. Lokalplanen afviger fra kommuneplanen på følgende områder: - mindste grundstørrelse (HB8) - udstykning (HB9) - farver på facader (HB9) - tagmaterialer (HB9) Derfor er der udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for Hvis-singe Landsby. Den nye kommuneplanramme er ændret som konsekvens af udarbejdelsen af denne lokalplan, og rammeområdet for Hvissinge Landsby er udvidet med 5 ejendomme. Lokalplanen er i overensstemmelse med forslag til temaplan om detailhandel, idet der kan etableres detailhandelsbutikker indtil 300 m 2 uden for de udpegede centre. Lokalplanen er, for området nord for Vældegårdsvej, omfattet af Byplanvedtægt G38 og lokalplan FL 1. Byplanvedtægten og lokalplanen ophæves for det område, der er omfattet af lokalplanen. Dele af lokalplanen er omfattet af ophæves. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8

11 Master i Hvissinge Landsby Der er i lokalplanen bestemmelser der, af hensyn til bevarelsen af det karakteristiske landsbymiljø, forbyder opstilling af master til mobiltelefoni eller lignende. Museumsloven spor af fortidsminder, skal arbejdet standses og anmeldes til Museum for Astronomi, Nyere tid, Arkæologi, Antikvarisk enhed, Kroppedals Allé, 2630 Tåstrup kan evt. indhentes på museet inden arbejdet påbegyndes. Hvordan kan boliger opdeles Store boliger i Hvissinge Landsby kan opdeles til to boliger, hvis den eksisterende bolig er over 250 m², og ingen af de nye boliger bliver mindre end 100 m². For ikke at ændre oplevelsen af landsbymiljøet er det vigtigt at opdelte boliger fremstår som en bolig. Det betyder, - at haver ikke skal opdeles, - at carporte eller lignende skal placeres således, at de ikke dominerer den eksisterende bebyggelse, overkørsler til ejendommen, - at der etableres tilskrækkelig parkering på egen grund for at hindre omfattende parkering på gader og veje. 3. Områdets anvendelse 3.1. Delområderne A og B må primært anvendes til boligformål. Der kan dog på ejendommene drives mindre virksomheder for liberalt erhverv, f. eks. dagpleje, rådgivningsvirksomhed og klinikker, og virksomheder for håndværk, f. eks. små værksteder eller lignede, under forudsætning af, at: - virksomheden ejes og drives af den, der ejer og bebor ejendommen, - at der opretholdes en funktionsdygtig bolig, - at der ud over ejeren kun må være en ansat med arbejdsplads i erhvervsdelen, - at virksomheden, efter kommunalbestyrelsens skøn, drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, - at al parkering vedrørende ejendommen sker på egen grund, - at enhver ændring i benyttelse af erhvervsdelen skal godkendes af kommunalbestyrelsen - at eventuel skiltning vedrørende erhvervsdelen kun må udføres i et omfang som almindelig navneskiltning for beboere, Inden for delområde A, B og D må der ikke etableres auto-, industri- og lagervirksomhed I delområde C kan anvendelsen være boliger, offentlige formål, håndværk og lagervirksomhed I delområde A skal nyt byggeri udføres som 1 bolig pr. ejendom, ligesom der kun må indrettes 1 bolig pr. ejendom i eksisterende bygninger. Ejendomme på over 250 m 2 boligareal kan dog indrettes til 2 boliger. Dog skal den mindste bolig være på 100 m² boligareal. Opdelte boliger skal fremstå som en ejendom. 3.4 I delområde D kan anvendelsen kun være offentligt formål, grønt område. 3.5 Inden for området kan der opføres mindre tekniske anlæg, der måtte være nødvendige for at sikre områdets forsyning, i overensstemmelse med Glostrup Kommunes retningslinier for mindre tekniske anlæg, vedlagt i bilag A. D C B A Delområder i lokalplanen 3.6 Inden for lokalplanområdet må der ikke opstilles master til telekommunikation eller lignende. Side 11 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

12 Kan man udstykke sin grund? Hvilken betydning har ejendomsstrukturen for landsbykarakteren? Ejendomsstrukturen afspejler den udvikling et område har været igennem. I et etageboligområde i forstaden er der ofte meget store ejendomme. Det hænger sammen med, at områderne typisk er udbygget af et boligselskab. I en gammel landsby fortæller matrikelstrukturen derimod en lang og omskiftelig historie. Også Hvissinge Landsby har været igennem en lang historie. Fra nuværende landsby blev grundlagt til udskiftningen i slutningen af 1800-tallet, var Hvissinge Landsby en typisk stjerne landsby. Efter udskiftningen blev agerne fordelt, i nogen grad i overensstemmelse med stjerneudstykningen. Denne udskiftning har trukket spor langt ind i den by, vi kender i dag. Hvissinge Landsby bestod af en række store gårde og to samlinger af mindre huse. (Hvissingestræde og husene mellem gadekæret og Hvissingevej). Denne ejendomsstruktur kan man tydeligt se i landsbyen er blevet udstykket til mange mindre grunde. Matrikelkort fra as C 63b 31a 7000a A 38 KORTBILAG 2 Glostrup Kommune Hvissinge Landsby Princip for udstykning i delområde B. Dato:26. september 2006 Mål 1:1000 REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 16ke 4ar 7000p 7000n 5f 26a 16c A 5ec 5ed 5ee 5ef 5eg 5eh 5ei B 5eb 5ek 5b 5ea 5dø 5dæ 5dz 5dy 14c 5dx Lokaplangrænse Delområdegrænse Princip for nye skel Skel Delområde betegnelse Matrikel nummer A 10h 0 50 Hvor der ikke på kortbilag eller i lokalplanteksten er angivet faste tal (meter, vinkler etc.) tages der forbehold for kort-bilagenes nøjagtighed, ligesom der tages forbehold for, at de indtegnede bygninger, veje mv. er i overensstemmelse med de faktiske og fysiske forhold.

13 Ejendomstrukturen er også med til at fastholde to væsentlige forhold i landsbyen, som har stor betydning for oplevelsen af landsbyen. Det ene er landsbyens overordnede sammenhænge, altså hvor gaderne er, og hvor husene ligger. Ejendomsstrukturen fastholder de lidt snørklede gader og de åbne områder. Det er et forhold, der i høj grad giver landsbyen sin karakter. 4. Udstykninger 4.1. Inden for lokalplanens delområde A kan der foretages udstykninger, såfremt ingen matrikler bliver på mindre end 550 m Inden for lokalplanens delområder B kan der foretages udstykninger i overensstemmelse med principperne på kortbilag Inden for delområde C og D må ikke udstykkes yderligere I delområde A må ingen ejendomme sammenlægges. Det andet forhold er tætheden i landsbyen. Ved at fastholde ejendomstukturen i området, fastholdes også den samme bebyggelsestæthed. Der sker selvfølgelig hele tiden ændringer, men det er trods alt små ting, hvis der kommer en enkelt ejendom mere hvert 50. år. Derimod betyder det meget, hvis der pludseligt kan bygges et stort antal boliger på en lille ejendom. Der skal indrettes parkering og friareale og eksisterende beplanting skal fjernes. Stjerneudstykning Efter stavnsbåndet ophævelse i byerne og ud på de marker, de blev tildelt. Den struktur agrene havde på det tidpunkt blev brugt til at dele agerne mellem de nye gårde. Da landsbyerne af praktiske grunde, og for at få adgang til jordloderne, havde opdelt agerne så de strålede ud fra midten af landsbyen, blev ejendommene smalle tæt på landsbyen og brede længst væk fra landsbyen. Det dannede en slags stjerne omkring landsbyen, og deraf navnet stjerneudstykning. Hvad er en udstykning? En udstykning er en opdeling af en Man vil typisk skulle foretage en udstykning, hvis man ønsker at frasælge en del af sin grund til opførelse af et nyt hus. I lokalplanområdet er der kun få muligheder for at udstykke. En særlig undtagelse er Hvissingegade 13, hvor der er givet mulighed for en udvidelse af bebyggelsen Mejerihusene. Side 13 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

14 Hvad gælder der for veje og parkering? Veje Vejene anvendes som skoleveje for områdets børn, og det er ønskeligt, at yderligere. Parkering Lokalplanen indeholder bestemmelser om krav til parkering på egen grund ved ny bebyggelse og ved tilbygninger. det henstilles der til, at parkering foregår på egen grund. Gæsteparkering o.lign må ske langs vejen, men egne køretøjer bør parkeres på den enkeltes ejendom. Ved Hvissingegården kan der i tilknytning til institutionerne etableres en ny parkeringsplads, hvis det viser sig nødvendigt. Parkeringspladsen skal udformes og beplantes, så Hvissingegades forløb nord om Hvissingegården langs sydsiden af boligejendommene bevares. Dette er sikret i formålsparagraffen, hvor der står, at det er lokalplanens formål at sikre områdets karakteristiske vejbillede, bl.a. ved at fastlægge bestemmelser om parkering og fortovsbelægninger. Det skal bemærkes, at en ny p-plads på dette sted vil kræve fældning af en del af de bevaringsværdige kastanietræer ved Hvissingegården. Stier omkring gadekæret Lokalplanen udlægger et stisystem omkring gadekæret. Stisystemet skal gøre det nemmere at bruge det grønne område som gadekæret og forten er. Kirkestien Fra gammel tid har Kirkestien været en af de vigtigste veje i Hvissinge. Hvissinge Landsby har ingen kirke, men er en del af Glostrup Sogn. For at komme til og fra Glostrup Kirke skulle landsbyboerne gå ad en sti, der løb fra Glostrup Kirke og cirka ad det, der i dag er Langagervej til Hvissinge. Lige før stien kom frem til Hvissingevej drejede den hen over markerne, og op til en sti mellem Hvissingegade 13 og 15. Stien kan med enkelte forskydninger ses på kort helt til- kender ikke til ældre kort). Kirkestien er derfor, sammen med forten og gadekæret, et af de ældste kulturhistoriske spor i Hvis-singe Landsby. Desværre er Kirkestien i dag i praksis blevet til indkørsel til Broager c b Ved Gadekæret a Kørende adgang til Hvissingegården Mulighed for omlægning af p-plads e d REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 f g g Vældegårdsvej i h i h Hvissingegade Hvissingevej

15 børnehaven i Hvissingegården og en lille sti til Vældegårdsvej. Derfor er der i lokalplanen skabt mulighed, for at Kirkestien kan genetableres som et kulturhistorisk spor i Hvissinge Landsby. 5. Vej-, sti og parkeringsforhold 5.1. Ved ny bebyggelse for nye boliger skal der anlægges minimum 2 parkeringspladser pr. bolig på egen grund Ved ny bebyggelse i område B skal alle parkeringspladser have vejadgang fra Vældegårdsvej Ved tilbygninger skal der, til bebyggelser der efter tilbygning får et samlet boligareal på over 110 m 2, anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig på egen grund Der udlægges en offentlig gangsti fra a - b, c og d, som vist på kortbilag 3 i en bredde på 1,5 meter. Stien a - b, c og d på kortbilag 3 skal friholdes for beplantning i 1,5 meters bredde. Stien skal ikke i øvrigt anlægges, og skal fremstå som trampesti i græs Der udlægges en offentlig sti e-f, som vist på kortbilag 3, i en bredde på mindst 2,5 meter. Fotomanipulation der viser en reetableret Kirkesti. KORTBILAG 3 Glostrup Kommune Hvissinge Landsby Stier og parkering Trafikforhold uden for vejareal. Dato:20. november 2006 Lokalplanens område Mål 1:1500 Delområder Stier der er noteret som vejareal Stier der ikke er noteret som vejareal m Kørende adgang til Hvissingegården skal ske i overensstemmelse med kortbilag 3, og må kun etableres for køretøjer med erhvervsmæssig ærinde på gården. 5.6 I delområde C umiddelbart nord for Hvissingegården på matr. nr. 4a Hvessinge by, Glostrup, kan der etableres en p-plads. P- pladsen skal anlægges, så den repekterer Hvissingegades forløb gennem området i overenstemmelse med pkt. 1, og som vist på kortbilag 3. pet som vist på kortbilag 3. Adgangstien g-g skal have en bredde på ikke mindre end 1,0 m. Adgangstien h-h skal have en bredde på ikke mindre end 1,0 m. 5.8 Der udlægges en gangsti i-i, som vist på kortbilag 3, i en bredde på mindst 2,5 meter, der skal være gennemgående. Hvor der ikke på kortbilag eller i lokalplanteksten er angivet faste tal (meter, vinkler etc.) tages der forbehold for kort-bilagenes nøjagtighed, ligesom der tages forbehold for, at de indtegnede bygninger, veje mv. er i overensstemmelse med de faktiske og fysiske forhold. C B D A Delområder i lokalplanen Side 15 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

16 plan for Hvissinge Syd. REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 Hvissinge Landsby: Broagers udformning med korte delstrækninger og vinkelrette knæk, begrænser naturligt bilernes hastighed. Tilsvarende gør sig gældende for Hvissingestræde og Ved Gadekæret. Hvissingegade er forholdsvis smal og har en del kantstensparkering, hvilket har medført klager fra beboerne. Ud over boligerne betjener vejen også børneinstitutionen Hvissinge gård. og gennemsnitsfarten er 39 km/t. I forbindelse med lokalplanen for Hvissinge Landsby, gives mulighed for at omlægge P-pladsen ved børneinstitutionen Hvissinge gård. Flere beboere har påpeget problemer med bakkende biler fra P-pladsen og har foreslået, at stien fra Vældegårdsvej omdannes til stillevej for afsætning og cyklister. Dette forudsætter fysisk fartdæmpning til 15 km/t og anlæg af vendemulihed. vedkonklusion: I bestræbelserne på at fredeliggøre Hvissinge Landsby, foreslås vejene nord for Vældegårdsvej yderligere fartdæmpet til 30 km/t som vejledende hastighed. Fartdæmpningen skal ske med respekt for områdets visuelle kvaliteter og kan gennemføres, som et led i den bevarende lokalplan, der udarbejdes for området. plan for Hvissinge Landsby: Nord for Vældegårdsvej skiltes Hvissingevej med 30 km/t, som vejledende hastighed. På Hvissingevej foreslås udmunding og i T-krydset nord for gadekæret. Herudover fore- følgende veje: Hvissingegade, Ved Gadekæret og Broager. De øvrige lokalveje består af korte delstrækninger og fartdæmpes ikke. P-pladsen ved Hvissinge gård kan evt. omlægges, så der bliver plads til to rækker parkerede biler samtidig med, at bakkemanøvre på Hvissingegade undgås.

17 Lokalplanen har ingen betydning for, hvorledes vejarealerne behandles. Vejarealer er underlagt vejloven, og derfor kan lokalplanen (der er vedtaget - Foranstaltningstyper I Hvissinge Landsby foreslås følgende foranstaltningstyper: kryds, og hvor der er behov for sikre krydsningsmuligheder for bløde serer bilerne en rampe ad gangen. Fartdæmpningen er den samme som ved bump. Men ubehaget for større køretøjer er mindre. Bump Bump er velegnede til at forene vikling, og kan med fordel anvendes på lokalveje. Bump har generelt en stor hastighedsdæmpende effekt og er relativt billige at anlægge. BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

18 Hvad er bygningernes historie? Før 1900 De ældste huse i Hvissinge Landsby er fra starten af 1800-tallet. Det er ydmyge huse næsten uden dekorationer bygget efter traditionel byggeskik. Typisk for dem er træbeklædte gavle, tagudhæng med synlige spær, retkantede vinduer, pudsede sokler, samt beliggenhed tæt på fortov/vej. Først fra midten af 1800-tallet blev murede gavle almindelige i Hvissinge Landsby Husene fra 1900 til 1945 er repræsenteret af mange stilmæssigt spændende huse. Det drejer sig om et par enkelte huse i historicistisk stil. De er fra starten af 1900-tallet, og på det tidspunkt var der en del stilarter i spil. Fælles træk var, at de alle refererede tilbage til tidligere historiske stilarter. Stilarten fra perioden fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet kaldes derfor historicisme. Af andre spændende huse er det Bedre Byggeskik-husene, der præger billedet med mere eller mindre klare eksempler på stilen. Bedre Byggeskik var en bevægelse, der startede omkring Foreningens erklærede mål var at tage udgangspunkt i både de særnationale kendetegn, der fandtes i den danske byggeteknik og byggehistorie, og en ny tids tanker om skønhed og harmoni. Man ville højne kvaliteten i byggeriet ved at bygge såkaldt ærlige huse med velproportionerede facader, i enkle og gode materialer bygget med gode håndværksmæssige løsninger. Efter 1945 Husene fra består af en lille håndfuld huse af meget forskellig karakter. Mejerihusene fra 2005 er et godt bud på at løse den yderst vanskelige opgave, at få nyere huse, tilbygninger og renoveringer til at passe godt ind i et landsbymiljø som Hvissinge Landsby REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL Mål 1: D C B A Delområder i lokalplanen

19 Hvad er en bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten angiver hvor meget byggeri, der kan opføres på en ejendom. Er bebyggelsesprocenten for en ejendom på m² f.eks. 25, kan der opføres 250 m² byggeri på grunden. Bebyggelsesprocenten bruges til at regulere, hvor tæt byggeriet i et område kan blive. Tilbygningers højde Tilbygninger må udføres i 1 etage med udnyttet tagetage. dog skal tilbygningen underordne sig hovedhuset. Dette er fastsat, for at tilbygninger ikke bliver lige som store som hovedhuset og sløre forståelsen af, hvad der er det opringelige hus, og hvad der er tilbygning. Placering af garager, skure, carporte eller lignende. Nye små bygninger skal placeres 5 meter inde på grunden. Det skal sikre, at gaden opleves med huse ud mod en vej, og ikke som en vej uden huse, men med et hav af små tilfældige bygninger. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1. Inden for lokalplanområdet må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige: - Delområde A: 25% - Delområde B: 50% - Delområde C: 35% - Delområde D må ikke bebygges 6.2. Inden for lokalplanområdet skal nyt byggeri udføres i 1 etage med udnyttet tagetage. Tilbygninger skal udføres i indtil 1 etage med udnyttet tagetage, dog kun således, at tilbygningen i placering, omfang og arkitetonisk udtryk underordnersig hovedhuset Inden for lokalplanområdet skal nyt byggeri udføres som max. 8, Garager, skure og lignende skal placeres minimum 5 meter fra skel mod vej. Carporte skal placeres således, at tag minimum er 1,5 meter fra vejskel, og den første søjle minimum er 2,5 meter fra skel mod vej Der må ikke udføres terrænregulering på over 30 cm. 2,5 m 1,5 m Skel mod vej Side 19 BESTEMMELSER, LOKALPLAN HL8

20 Hvad er bebyggelse Mejerihusene? Mejerihusene i Hvissinge Landsby. Det gamle mejeri fra 1940 erne har ikke været brugt som mejeri i mange år. I stedet har mejeribygningen indeholdt værksteder og sidst it virksomheder. Den tidligere ejer har sammen med kommunen udviklet grunden, således at der er bygget en boligbebyggelse med 16 boliger i landsbystil. Bebyggelsen er inspireret af Hvisssingegården, og er en gårdlignede bebyggelse med den gamle mejeribestyrerbolig som hovedhuset i gården. Rundt om bestyrerboligen er der opført tre længer, hvor der er port i længen mod Vældegårdsvej. 4at as 31a ar Byggefelter til boliger jf. pkt b 7000a 39a 63c 13f 5b 5ec 5ea 13ox REDEGØRELSE, LOKALPLAN HL8 16ke 16mr 16kk 7000p 16md 5f 16a 26a 5ed 5ee 5ef 5eg 5eh 7000n 16c 5eb 5ei 5ek 16a 14an 14ap 14ao 5dx 5dy 5dz 5dæ 5dø 7000ao 14c 33c 33a Byggefelt til cykel- og renovationsskur jf. pkt aø 13ai k

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN GL 92 FOR EN GRUND PÅ HJØRNET AF KIRKEBJERG ALLÉ OG LINDE ALLÉ SEPTEMBER 2007. Kampsax - COWI DDO STATIONSPARKEN ØSTBROVEJ LINDE ALLÉ

LOKALPLAN GL 92 FOR EN GRUND PÅ HJØRNET AF KIRKEBJERG ALLÉ OG LINDE ALLÉ SEPTEMBER 2007. Kampsax - COWI DDO STATIONSPARKEN ØSTBROVEJ LINDE ALLÉ STATIONSPARKEN ØSTBROVEJ LINDE ALLÉ KIRKEBJERG ALLÉ DDO c Kampsax - COWI LOKALPLAN GL 92 FOR EN GRUND PÅ HJØRNET AF KIRKEBJERG ALLÉ OG LINDE ALLÉ SEPTEMBER 2007 Lokalplan GL 92 for en grund på hjørnet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

LOKALPLANGL 33.1 FOR ET OMRÅDE VED TUNNELVEJ, ELERMINDEVEJ OG (OSTBROVEJ

LOKALPLANGL 33.1 FOR ET OMRÅDE VED TUNNELVEJ, ELERMINDEVEJ OG (OSTBROVEJ LOKALPLANGL 33.1 FOR ET OMRÅDE VED TUNNELVEJ, ELERMINDEVEJ OG (OSTBROVEJ TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 1997-2009 SEPTEMBER 2000 Hvad er en lokalplan? Lovgrundlag Planloven pålægger kommunerne, at udarbejde

Læs mere

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge LOKALPLAN 5-13.1 Brugsen i Herfølge KØGE KOMMUNE 1990 LOKALPLAN 5-13.1 BRUGSEN I HERFØLGE INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side Lokalplanens baggrund 3 - formål - - indhold 3 Forhold til ekst. planer 4

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby Lokalplan nr. 19-8 for et område nord for Rummes Agre, Søby Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Lokalplan side 6 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan for et område nord for

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan nr. 086-620

Lokalplan nr. 086-620 Lokalplan nr. 086-620 Bolig ved Ribelandevej Tønder TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2015 2 Indhold VEJLEDNING HVAD ER EN LOKALPLAN?... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 OFFENTLIGGØRELSE AF PLANFORSLAG... 4 INDSIGELSER,

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade Gråsten Kommune Lokalplan nr. 32 Boligformål, Skolegade Vedtaget: 27.09.1990 REDEGØRELSE Gråsten kommune er tildelt en kvote på 20 almennyttige boliger. Byrådet er sammen med Gråsten Andelsboligforening

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE LOKALPLAN GL68 FOR ET OMRÅDE PÅ GLOSEMOSEVEJ GODSBANEVEJ GLOSEMOSEVEJ INDUSTRIVEJ

GLOSTRUP KOMMUNE LOKALPLAN GL68 FOR ET OMRÅDE PÅ GLOSEMOSEVEJ GODSBANEVEJ GLOSEMOSEVEJ INDUSTRIVEJ GLOSTRUP KOMMUNE GODSBANEVEJ GLOSEMOSEVEJ INDUSTRIVEJ LOKALPLAN GL68 FOR ET OMRÅDE PÅ GLOSEMOSEVEJ APRIL 2013 Hvad er en lokalplan? Lovgrundlag Udarbejdelse Offentliggørelse Indhold Lokalplan GL 68 for

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 0.04c Lokalplan

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 0.04c Lokalplan Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 0.04c Lokalplan Hvad er en lokalplan? Lovgrundlag Planloven pålægger kommunerne, at udarbejde en lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990.

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990. VIDEBÆK l JANUAR 1989. J. NR. 27-11-54 Rev. i januar 1990. NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. TEKNISK FORVALTNING VIDEBÆK KOMMUNE TLF. 07 17 15 66. VIDEBÆK KOMMUNE Lokalplan

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Børnehaven Kernehuset. Maj 1987

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Børnehaven Kernehuset. Maj 1987 TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.10 κ Børnehaven Kernehuset Maj 1987 LOKALPLAN NR. 1.10 KORTBILAG NR. 1 O 25 50 m Sag : TØllØse børnehave Sejergårdsvej. Dato: - l - INDLEDNING. Lokalplanområdet, er beliggende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning LOKALPLAN 63 MARIENLYST BØRNEINSTITUTION INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning REDEGØRELSE - Eksisterende forhold - Lokalplanens baggrund og indhold - Forhold til anden planlægning - Tilladelser fra andre myndigheder

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indhold Lokalplan nr. 1.4-4 for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. Det naturskønne område som bl. a. indeholder flere mindre søer,

Læs mere

Hvad er en lokalplan?

Hvad er en lokalplan? Hvad er en lokalplan? Lovgrundlag Planloven pålægger kommunerne, at udarbejde en lokalplan førend der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger. Der kan

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92. For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE

Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92. For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92 For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold...3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området...5 Bestemmelser

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan GL 87 for et område omkring Stationsparken

Lokalplan GL 87 for et område omkring Stationsparken Lokalplan GL 87 for et område omkring Stationsparken Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens indhold side 5 Lokalplanens forhold

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 136 For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...

Læs mere

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,

Læs mere

LOKALPLAN GL 86 FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ GL. STADJON

LOKALPLAN GL 86 FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ GL. STADJON LOKALPLAN GL 86 FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ GL. STADJON MARTS 1999 Hvad er en lokalplan? Lovgrundlag Planloven pålægger kommunerne, at udarbejde en lokalplan førend der gennemføres større udstykninger eller

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 11 For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

1. LOKALPLANENS FORMh

1. LOKALPLANENS FORMh 1 ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 1004 Lokalplan for karreen Rosensgade - Abygade, Odder &Garvergyden i Odder by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Lokalplan nr. 4.23. for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 4.23. for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 4.23 for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE....3 Eksisterende forhold....3 Lokalplanens formål....3 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan 230- Forslag Lokalplan 230- Forslag Boliger ved Søbjergvej Haraldsted Sø oktober 2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL STENLØSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 5 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 Vedtaget endeligt af Byrådet den 25. august

Læs mere

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 188 For et område ved P.Mogensenvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro.

Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro. Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f eks om anvendelse, udstykning, vej-

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 77 Boligområdet Bellisvænget i Vindinge 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalpianens redegørelse Lokalpianens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalpianens

Læs mere

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune Lokalplan 80 Bolig og erhvervsområde i Hvalsø Hvalsø Kommune Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.6-2 for et boligområde på Klostergårdens jorder

LOKALPLAN NR. 1.6-2 for et boligområde på Klostergårdens jorder Kalundborg Kommune LOKALPLAN NR. 1.6-2 for et boligområde på Klostergårdens jorder Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2000-2012 Indhold Lokalplan nr. 1.6-2 for et boligområde på Klostergårdens jorder Indledning

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplan nr. 284 12. november 1999 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Ændringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen ifølge Planlovens 18 kun

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) FORORD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN På baggrund af ønsker fra grundejerforeningen "Klanparken" om mulighed

Læs mere

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 59. Lokalplan for et område til boligformål ved Vardevej, og Dalbrinken i Skjern by.

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 59. Lokalplan for et område til boligformål ved Vardevej, og Dalbrinken i Skjern by. SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 59 Lokalplan for et område til boligformål ved Vardevej, Ringvejen og Dalbrinken i Skjern by. Udarbejdet i maj 1988 af Skjern kommune, teknisk forvaltning. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE LOKALPLAN GL 18.3 FOR PARKERINGSHUS PÅ GLOSTRUP HOSPITAL KINDEBJERGVEJ BAKKEN NORDRE RINGVEJ

GLOSTRUP KOMMUNE LOKALPLAN GL 18.3 FOR PARKERINGSHUS PÅ GLOSTRUP HOSPITAL KINDEBJERGVEJ BAKKEN NORDRE RINGVEJ GLOSTRUP KOMMUNE KINDEBJERGVEJ BAKKEN NORDRE RINGVEJ LOKALPLAN GL 18.3 FOR PARKERINGSHUS PÅ GLOSTRUP HOSPITAL OKTOBER 2012 Lokalplan GL 18.3 for Parkeringshus på Glostrup hospital Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 26 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 26 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 26 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 26 vedrører et areal ved det nordøstlige hjørne af vejkrydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

Lokalplan 66. Stenhavegård

Lokalplan 66. Stenhavegård Lokalplan 66 Stenhavegård R E D E G Ø R E L S E INLEDNING Området, som er omfattet af lokalplan nr 66, er beliggende i UsserØd, mellem Stampevej og Breeltegårds arealer Området afgrænses mod syd af Stampevej,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV. VEDTAGET marts 1979 i

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV. VEDTAGET marts 1979 i LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV VEDTAGET marts 1979 i Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme,

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere