HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. maj 2010, Kl i Risbjergværelset på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278.

Transkript

1 HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. maj 2010, Kl i Risbjergværelset på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr Meddelelser fra formanden / administration af efterretningssager og orientering om verserende sager... 1 Pkt.nr Redegørelse for økonomisk situation og forslag til finansiering af forventede merudgifter i Social- og Sundhedsudvalget... 1 Pkt.nr Fastsættelse af timeprisen for frit leverandørvalg i perioden Pkt.nr Lokaler til genoptræningsområdet... 4 Pkt.nr Rammer for en ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik Pkt.nr Sundhedspuljen 2010 fælles indsats for at mindske social ulighed i sundhed... 9 Pkt.nr Kvalitetskontrakt mål 2011 Social- og Sundhedsudvalgets område Pkt.nr Kvalitetsstandarder for Daghjem i Hvidovre Pkt.nr Kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger Pkt.nr Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen Pkt.nr Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp Pkt.nr Kvalitetsstandarder for Social Psykiatrien, Støtte- og kontaktordning samt Støtte- og aktivitetscentret Samleren Pkt.nr Kvalitetsstandarder for Dagcenter Karetmagerporten Pkt.nr Økonomirapportering på Arbejdsmarkedsforvaltningens område under Social- og Sundhedsudvalget Pkt.nr Eventuelt... 24

3 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 1 Pkt.nr. 1 Meddelelser fra formanden / administration af efterretningssager og orientering om verserende sager Sagsnr.: 5652 Orientering om etableringen af daginstitution på Hvidborg Politisk beslutning: Bilag: - Pkt.nr. 2 Redegørelse for økonomisk situation og forslag til finansiering af forventede merudgifter i Social- og Sundhedsudvalget Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales 1. at orientering om den økonomiske situation tages til efterretning 2. at forvaltningens forslag til finansiering af forventede merudgifter godkendes 3. at forslag om nedlæggelse af demensværested på Holmelundsvej godkendes 4. at forslag om spisegæster på Svendebjerghave flyttes til Strandmarkshave godkendes Endvidere indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen til Social- og Sundhedsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales 5. at taksten til vuggestuer forhøjes til 30 % svarende til kr. pr. måned fra 1. september 2010 Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen har med udgangspunkt i regnskab 2009 og allerede kendte forudsætninger foretaget en vurdering af budget Forvaltningens økonomirapportering pr. 31.

4 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 2 marts 2010 forelægges sammen med de øvrige forvaltningers rapportering for Økonomiudvalget i maj Som det fremgår af bilag Økonomirapportering pr. 31. marts 2010 forventer forvaltningen et merforbrug på 7 mio. kr. på områder inden for servicerammen og merudgifter på 0,8 mio. kr. uden for servicerammen. For at kunne imødegå de forventede merudgifter på områderne inden for servicerammen og for at kunne modstå eventuelle merudgifter, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt, har forvaltningen forslag til finansiering af merudgifter i 2010 fremgår ligeledes af Økonomirapportering pr. 31. marts Med forslag om revisitation af aflastning til børn med handicap vil udvalget få forelagt ny kvalitetsstandard på udvalgets møde i juni. Økonomiske konsekvenser: - Bilag: Økonomirapportering pr. 31. marts 2010 (SSU d , pkt. 02_01) Høringssvar fra Ældreråd (SSU d , pkt. 02_02) Høringssvar fra Handicapråd (SSU d , pkt. 02_03) Udtalelse fra FFH (SSU d , pkt. 02_04) Pkt.nr. 3 Fastsættelse af timeprisen for frit leverandørvalg i perioden 2010 Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at de nye timepriser tages til efterretning. 2. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Ifølge loven om frit leverandørvalg stilles der krav om, at kommunen skal beregne priser for sine hjemmehjælpsydelser mindst én gang om året. Loven stiller også krav om, at der foretages en efterkalkulation af timepriserne, for herved at fastslå, om der er sket skred eller ændringer i forudsætningerne for prisberegningen. I det efterfølgende redegøres der for de to ovenstående forhold.

5 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 3 Forvaltningen har med udgangspunkt i regnskab 2009 og forventningen til de leverede timer i 2010 beregnet priser for hjemmehjælpsydelser for Ligeledes er der til brug for beregningen af timeprisen også inddraget informationer omkring den aktuelle udvikling i hjemmeplejen. De nye beregnede priser fremgår af nedenstående tabeller. Timepriser til de private leverandører (2010 PL niveau) Personlig pleje, dag Personlig pleje, ubekvemme tider Praktisk hjælp Timepriser til hjemmeplejen (2010 PL niveau) Personlig pleje, dag Personlig pleje, ubekvemme tider Praktisk hjælp 316 kr. 440 kr. 316 kr. 298 kr. 422 kr. 298 kr. Kommunen er i forhold til loven om frit leverandørvalg forpligtiget til at indregne alle udgifter (direkte og indirekte) i ovenstående prisberegning. Det betyder, at der vil være en forskel mellem den pris som kommunens leverandør (hjemmeplejen) og en privat leverandør skal have for at levere en hjemmehjælpstime. De private leverandører bliver eksempelvis kompenseret i forhold til en del af afdelingslederens løn (fra Ældre- og Handicapafdelingen), da hjemmehjælp hører ind under afdelingslederen fra Ældre- og Handicapafdelingen. Hjemmeplejen kompenseres ikke tilsvarende, da de i sagens natur ikke har udgifter til denne løn. Sammenligning af priserne for 2010 med priserne for 2009 De ovenstående priser for 2010 er højere end de tilsvarende priser for Dette skyldes den generelle pris- og lønfremskrivning, som i udgangspunktet altid vil medføre en stigning i timepriserne. Timeprisberegningen hviler også på en forudsætning om, at den positive udvikling af effektiviteten på omkostningssiden fastholdes hos den kommunale leverandør. Leasingudgifterne indgår nu som en del af de indirekte omkostninger til de private leverandører. I relation til udviklingen på området i øvrigt, så kan det nævnes, at sammensætningen af den kommunale leverandørs leverede timer er stort set den samme i 2009, som den var i I relation til området i øvrigt, skal det nævnes, at de private leverandører i 2009 leverede ca. 8,1 pct. af de samlede hjemmehjælpstimer i kommunen. Dette svarer til et lidt lavere niveau, end de private leverandører leverede i Nedenstående tabel viser kommunens tidligere godkendte priser for hjemmehjælpsydelser til de private leverandører altså priserne, som blev afregnet til leverandørerne i Tidligere timepriser til de private leverandører (2009 PL niveau) (2010) Personlig pleje, dag 308 kr. 316 kr. Personlig pleje, ubekvemme tider 429 kr. 440 kr. Praktisk hjælp 308 kr. 316 kr. Tidligere timepriser til hjemmeplejen (2009 PL niveau) (2010) Personlig pleje, dag 288 kr. 298 kr. Personlig pleje, ubekvemme tider 409 kr. 422 kr. Praktisk hjælp 288 kr. 298 kr.

6 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 4 Økonomiske konsekvenser: Forvaltningen har i forbindelse med beregningen af den nye timepris også vurderet på udviklingen i antallet af hjemmehjælpstimer. Forvaltningen forventer, at der med det forventede antal timer og den nye timepris vil være økonomisk balance på området. Personalemæssige konsekvenser: Ændringer i timeprisen (opadgående retning) kan have personalemæssige konsekvenser i hjemmeplejen. Dette kan eksempelvis ske ved, at en stigning i timeprisen potentielt kan gøre vores hjemmehjælpsmarked mere attraktivt for de private leverandører. Hvis der kommer flere private leverandører, kan den øgede konkurrence potentielt medføre, at hjemmeplejen mister kunder, og hjemmeplejen kan dermed vil blive tvunget til at reducere i hjemmeplejens medarbejderstab. Set fra hjemmeplejens synsvinkel er det derfor essentielt, at hjemmeplejen er konkurrencedygtige og effektive idet, at dette medfører at udviklingen i timeprisen - ikke i sig selv vil øge konkurrencen fra de private leverandører. Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 03_01) Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 03_02) Pkt.nr. 4 Lokaler til genoptræningsområdet Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og sundhedsudvalget: 1. at drøfte business case for genoptræningsområdet, og tilkendegive hvilket løsningsforslag forvaltningen skal arbejde videre med frem mod juni-mødet. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Baggrund Social- og sundhedsforvaltningen har siden 2007 arbejdet med at implementere de træningsopgaver som overgik til kommunerne i forbindelse med Strukturreformen. Ved

7 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 5 strukturreformen overtog kommunerne myndigheds- og finansieringsansvaret for ambulant genoptræning efter indlæggelse på hospital, som udføres efter sundhedsloven. Foruden den relativt nye træningsopgave, udfører kommunen vedligeholdelsestræning og genoptræning ved funktionsnedsættelse efter serviceloven. Opgaveoverførslen af træning efter indlæggelse på hospital har betydet en væsentlig forøgelse i antallet af borgere som trænes i kommunen, og dermed også et væsentligt pres på genoptræningsenhedens lokaler. Siden 2007 har presset været støt stigende, som følge af en gradvis omlægning af specialiseret træning fra hospital til almen træning i kommunerne. Antallet af almene genoptræningsplaner er således vokset fra 674 almene planer i 2007 til 1008 almene planer i 2009, svarende til en stigning på 50 pct. Hertil kommer, at kommunerne i 2010 har overtaget ansvaret for genoptræning af børn, som tidligere er trænet på hospitaler. Ligesom kommunen i 2008 har overtaget ansvaret for vederlagsfri fysioterapi, som i dag udføres af privat praktiserende fysioterapeuter. Presset på genoptræningsenheden er således væsentligt øget de seneste år, hvilket udfordrer træningsenheden på en række punkter. Det er således blevet vanskeligt, at leve op til kvalitetsstandarderne på bl.a. vedligeholdelsesområdet, ligesom der er opstået ventelister til træning efter behandling på hospital. Endelig har presset givet pladsproblemer, som også påvirker personalets psykiske arbejdsmiljø. Der er både et akut behov for flere lokaler til holdtræning, som kræver store sale. Samt et behov for lokaler til individuel træning, som kræver mindre træningsrum. Fremadrettet kan presset yderligere øges. Beregninger har således vist, at det vil være økonomisk rentabelt at hjemtage opgaver, som i dag købes udefra. Dette omfatter primært hjemtagning af en del af den vederlagsfri fysioterapi samt hjemtagning af træning af børn efter serviceloven, jf. bilag. Hvis der skal arbejdes videre med at hjemtage disse opgaver, så vil det også kræve yderligere træningslokaler. Hvidovre Kommune kan ikke indenfor de eksisterende rammer løse stigningen i allerede kendte opgaver. Derfor er der alene af den grund behov for lokale og ressourceudvidelse, såfremt det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Hertil kommer, at det ikke vil være muligt at løse kommende opgaver i eget regi, hvis der ikke sker en lokale- og ressourceudvidelse. Træningen foregår i øjeblikket primært på Krogstenshave og Strandmarkshave og en mindre del på Svendebjerghave og i morgentimerne på Avedøre Idrætscenter. Skal træning efter sundhedsloven fortsat foregå på Strandmarkshave, er der behov for at overveje mulighederne for modernisering. På Strandmarkshave vurderes, at kapaciteten er udnyttet mere end 100 pct., hvilket giver udfordringer i forhold til fleksibilitet i opgaveløsningen og personale. Der er flere modeller til at løse lokaleudfordringen, som spænder fra at samle træningen til ét sted, og til at finde et sted, som netop kan dække det akutte behov. En samling af al træning på ét sted vil have en række fordele. Herunder bedre udnyttelse af terapeuter, mindre koordinationsarbejde, mindre kørsel mellem træningssteder, større udnyttelse og fleksibilitet i rum anvendelse, dække efterspørgslen fra borgerne om tilgængelighed, badefaciliteter og pladsforhold. Denne model vil både kunne dække det nuværende lokalebehov, samt kunne dække fremtidige genoptræningsforpligtigelser. Der foreligger imidlertid ikke umiddelbart ledige lokaler til denne løsning, hvorfor det vil være nødvendigt at bygge nyt.

8 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 6 En række løsningsmuligheder overvejes. Der overvejes f.eks. en tilbygning af 1. sal til Strandmarkshave, bygge træningscenter på grund ved Dybenkærshave, overtage lejemålet af de ledige lokaler på Spurvegården mv. Ved de første to løsninger samles træningen på ét sted, mens den sidste løsning løser det nuværende akutte behov. Herudover har en række kommunale lokaliteter været overvejet. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser afhænger af hvilken lokaleløsning som vælges, jf. bilag. Til kommunens egne lokaler er der ikke husleje, hvorimod der skal betales husleje og evt. deponering ved lokaler ejet af f.eks. et boligselskab. Driftsudgifterne ved en lokaleløsning indenfor kommunens eksisterende lokaler, hvor der ikke betales husleje, vil kunne finansieres indenfor genoptræningsenhedens eksisterende budgetramme. Dog vil der også det første år skulle findes finansiering til indkøb af redskaber til mellem og kr. Vælges imidlertid en lokaleløsning hvor der betales husleje, så vil driftsudgifterne ikke kunne finansieres indenfor den eksisterende budgetramme. Der må forventes en årlig merudgift på kr. samt evt. udgifter til deponering. Vælges at bygge nyt, f.eks. ved en tilbygning af 1. sal til Strandmarkshave eller ved nybygning af træningscenter på grund ved Dybenkærshave, så skønnes udgifterne umiddelbart ved førstnævnte at blive på mellem mio. kr., og ved sidstnævnte på omkring 15 mio. kr. Personalemæssige konsekvenser: Med kommunens nuværende opgaver betyder det stigende kapacitetspres, at uanset lokaleløsning, vil det i 2010 umiddelbart være nødvendigt at ansætte 2 ekstra årsværk. Disse rummes inden for den eksisterende ramme. Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Business Case: Genoptræningsområdet, Social- og Sundhedsforvaltningen, 19. April 2010 (SSU d , pkt. 04_01) Kvalitetsstandarder vedtaget i SSU den (SSU d , pkt. 04_02)

9 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 7 Pkt.nr. 5 Rammer for en ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at drøfte rammerne for en ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik, 2. at godkende, at forvaltningen i samarbejde med Sundheds- og Forebyggelsesgruppen vender tilbage med et forslag til ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik ultimo Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Baggrund Social- og Sundhedsudvalget har tidligere besluttet, at der skal udarbejdes en beskrivelse af indsatsområder for en ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik Sundheds- og Forebyggelsespolitikken skal udstikke rammerne for kommunens udmøntning af Sundhedsloven, medvirke til at løfte det sundhedsfremmende og forebyggende i Hvidovre Kommune (sundhedslovens 119), sikre en kobling til øvrige lovgivningsområder med betydning for sundheden, fx Serviceloven, Folkeoplysningsloven, Folkeskoleloven, Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling. WHO s brede sundhedsbegreb fra 1948 beskriver sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social trivsel og danner fortsat afsæt for arbejdet med folkesundhed i Danmark. Begrebet bygger på en helhedsopfattelse af mennesket og kan inspirere det videre arbejde med en ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik. Folkesundhed defineres som et socialt og politisk koncept, hvis formål at forbedre sundheden, forlænge livet og øge befolkningens livskvalitet gennem sundhedsfremme, forebyggelse af sygdom og andre former for sundhedsindgreb 1. (WHO GENEVA. Health Promotion Glossary.1998) De seneste fire år har vist, at arbejdet med Sundheds- og Forebyggelsespolitikken konstant udfordres af ny viden og nye dagsordener. Fremadrettet er det vigtigt, at Sundheds- og Forebyggelsespolitikken fungerer som en platform, der ikke begrænser eller udelukker. Forvaltningen foreslår derfor, at WHO s brede sundhedsbegreb danner afsæt for den næste Sundheds- og Forebyggelsespolitik. 1 Public health is a social and political concept aimed at improving health, prolonging life and improving the quality of life among whole populations through health promotion, disease prevention and other forms of health intervention.

10 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 8 Dette helhedssyn betyder blandt andet, at indsatsen for Sundhedsfremme og Forebyggelse også i fremtiden bør tilrettelægges, så indsatsen bliver en integreret del af og/eller spiller sammen med de øvrige serviceydelser til borgerne. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at udvalget i stedet for at vedtage bestemte indsatsområder for en fireårig periode, godkender en ramme, der kan anvendes som afsæt for de kommende års politisk og faglige prioriteringer af indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. Inden for denne ramme udformes konkrete indsatser, flerårige handleplaner og klare mål, som forfølges af Sundheds- og Forebyggelsesgruppen og af de ansvarlige politiske udvalg. Rammen skal både kunne anvendes af de enkelte udvalg og i de grupper og netværk, som varetager kommunens arbejde med sundhed og forebygglse, og kan omfatte følgende elementer: 1. En vision o om sundhed og trivsel for alle o der samler, koordinerer og medtænker sundhed bredt o om fælles ansvar 2. Langsigtede mål o øge den tidlige indsats børn og unge o mindske den sociale ulighed i sundhed o forbedre folkesundheden 3. Risici og livsstil o kost o rygning o alkohol o motion o mental sundhed o seksuel sundhed o risikoadfærd i forhold til misbrug 4. Folkesygdomme og patienter o patientrettede forebyggelse o forløbsprogrammer 5. Strukturel forebyggelse o mere sundhed i den kommunale planlægning 6. Krav om kvalitet og virkning 7. Økonomi 8. Overvejelser om det organisatoriske og tværsektorielle Konkrete emner Mere konkret vil Sundheds- og Forebyggelsespolitikken og ikke mindst de efterfølgende handleplaner kunne beskæftige sig med vigtige område som - rygestop og rygeforebyggelse til børn og unge - idrættens og de frivillige foreningers betydning for folkesundheden - en styrket indsatsen for at øge den mentale sundhed - miljø og sundhed (fx bilfri zoner omkring skolerne) - særlige målgrupper (fx børn og unge, ældre, mænd, socialt udsatte) - borgerinddragelse Økonomiske konsekvenser: Der er ikke bundet midler til beslutningen en nye Sundheds- og Forebyggelsespolitik. Oplægget skal derfor alene danne rammen for fremtidige prioriteringer i forbindelse med

11 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 9 budgetforhandlinger, konkrete indsatser og handleplaner som vedtages i de politiske udvalg og i Kommunalbestyrelsen. En del af det forebyggende arbejde vil også i fremtiden afhænge af puljetildelinger (fx på arbejdsmarkedsområdet) og af den løbende interne prioritering i udvalg og kommunalbestyrelse (fx i forbindelse med budgetforhandlingerne). Det foreslås derfor, at udvalget i budget 2011 afsætter en pulje til at imødekomme udvalgets beslutning om en indsats for at øge den sociale lighed i sundhed (SSU den 12. april 2010). Personalemæssige konsekvenser: Indstillingen lægger op til, at det tværfaglige og tværsektorielle arbejde om sundhed og forebyggelse i Hvidovre Kommune videreudvikles i de kommende år. Sundhedsmæssige konsekvenser: Målet med Sundheds- og Forebyggelsespolitikken er at skabe en ramme for de kommende års arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse og medvirke til at øge den tidlige indsats mindske den sociale ulighed i sundhed reducere stigningen i livstilssygdomme forbedre folkesundheden Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: - Pkt.nr. 6 Sundhedspuljen 2010 fælles indsats for at mindske social ulighed i sundhed Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget 1. at godkende pilotprojekt med tilbud til misbrugsproblemer, og særligt fokus på alkohol i henholdsvis 2010 og Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets møde 22. april 2010 Punkt 7: Arbejdsmarkedsudvalget godkendte projektet.

12 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 10 Sagsfremstilling: Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget besluttet at anvende midler fra udvalgenes sundhedspuljer til et samarbejdsprojekt der fremmer social lighed i sundhed. Arbejdsmarkedsforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen har derfor udarbejdet forslag til en ramme for indsats til at mindske social ulighed i sundhed i Hvidovre Kommune. Indsatsen skal bygge på princippet om tværfagligt samarbejde, opbygning af viden på tværs af forvaltningerne, fælles opgaveløsning i forhold til de svageste borgere og udvikling af nye effektive tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse for særlige målgrupper. De afsatte midler bliver forsøgt anvendt som medfinansiering i forhold til søgning af eksterne midler, for at muliggøre igangsætning af en større målrettet indsats. Forvaltningerne har med udgangspunkt i fælles erfaringer udarbejdet et forslag til målgruppe. Det foreslås at projektet målrettes nogle af de svageste grupper i kommunen i alderen år. Der fokuseres særligt på konsekvenserne af misbrug blandt unge og voksne, herunder de psykiske problemer som misbruget afføder eller som misbruget er en konsekvens af. Målgruppe Projektet indtænker en eller flere af nedenstående målgrupper. : Unge mellem 15 og 29 år med psykiske problemer og deraf følgende problemer med misbrug, selvmedicinering mv. Unge mellem 15 og 29 år, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer, hvor der opleves mistrivsel hos den unge, bekymring i forhold til skole- og uddannelse eller andre følger af en belastet opvækst Misbrugere i alderen 30 til 65 år der er i risikogruppen for at få senskadefølger af alkohol, stoffer mv. eller som allerede er skadede af misbrug. Der er risiko for at målgruppen er eller bliver særligt udgiftsbærende. Beskrivelse Det overordnede formål med indsatsen er at forebygge skader af misbrug hos voksne og unge misbrugere samt unge, der er vokset op i familier med misbrug. Der kan være lang vej fra at have et misbrug, til at erkende det og til at indvilge i forandringer eller erkende de tab, som misbruget medfører. Samtidig er der store offentlige udgifter forbundet med misbrug i forhold til de fysiske og psykiske vanskeligheder et misbrug medfører både for den misbrugende og de pårørende. Der ses f.eks. på kommunens aktiveringsprojekter en stigning i antallet af borgere, særligt mænd, med alkoholproblemer. Pilotprojektet skal medvirke til at vise, om der er fordele ved at udbygge indsatsen i nærområdet. Pilotprojektet forventes at generere en bedre koordinering af kommunens nuværende tilbud til målgruppen. Her tænktes på sundhedsplejen, SSP, misbrugskonsulenten, Poppelgården familiecenter, Jobcenter, pensionsafdeling, sagsbehandlere med videre. For at kunne pege mere præcist på hvordan indsatsen skal tilrettelægges og hvilke målgrupper der særligt skal fokuseres på, vil kommunens misbrugskonsulent blive inddraget i forhold til yderligere kortlægning af målgruppen og de eksisterende tilbud i kommunen, deres indhold og hvordan de anvendes. Herudover vil der ske en kortlægning af hvilke puljer der kan søges i 2010 og 2011 for at optimerer de afsatte midler. Med afsæt i udvalgenes beslutninger vil forvaltningerne i fællesskab planlægge det videre forløb og fastlægge en ramme - dels for samarbejdet mellem forvaltningerne - og dels for selve projektet og den konkrete indsats, som projektet skal munde ud i.

13 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 11 Økonomiske konsekvenser: Pilotprojektkerne finansieres med fra hvert udvalgs sundhedspulje i 2010 og Det overordnede mål er - på sigt - at flytte ressourcer fra behandling til tidlig indsats og forebyggelse. Hvidovre Kommune har store udgifter som følge af misbrug og følgevirkninger heraf. Det er udgifter til behandling (rådgivning, afvænning) og til behandling af senskade følger hos misbrugerne og deres familier. Kommunen har også udgifter til det sociale område, ældreområdet og sundhedsområdet (medfinansiering) som er direkte afledt af misbrug. Projektet omfatter derfor borgere, hvor der er risiko for at de i fremtiden vil blive udgiftsbærende for kommunen. Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: Projektet giver mulighed for at afprøve en konkret sundhedsfremmende indsats for en udsat målgruppe. rieet stort indtag af alkohol er næst efter rygning den vigtigste årsag til de store livsstilssygdomme. Sygdom og skader efter misbrug medfører desuden kroniske smerter, tab af arbejdsevne, social isolation. Dertil kommer at misbrug har en skadelig virkning på familien. Særligt børnene er ofte oversete ofre i familier med misbrug! Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: Erfaringerne fra indsatsen kan anvendes som grundlag for kommende beslutninger om samarbejde på tværs af sektorer om sundhedsfremmende indsatser for særlige målgrupper. Bilag: - Pkt.nr. 7 Kvalitetskontrakt mål 2011 Social- og Sundhedsudvalgets område Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende oplæg til de mål for Social- og Sundhedsudvalgets område, som skal indgå i Kvalitetskontrakt at Ældrerådets henholdsvis Handicaprådets høringssvar indgår i behandlingen af sagen Politisk beslutning:

14 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 12 Sagsfremstilling: Lovændring Indenrigs- og Socialministeriet har den 21. december 2009 offentliggjort bekendtgørelse og vejledning om kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse. Kommunerne skal i en kvalitetskontrakt vurdere, hvordan kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse kan udvikles. Som opfølgning herpå skal kommunalbestyrelsen hvert år, senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på kommunens kvalitetskontrakt. Den første kvalitetskontrakt skal offentliggøres senest den 1. juli 2010 på Opfølgningsredegørelsen skal offentliggøres samme sted. Kvalitetskontrakten afløser sammen med den kommunale udbudsstrategi den nuværende servicestrategi. Kvalitetskontrakt 2011 i Hvidovre Kommune Det indstilles, at der udarbejdes en samlet kontrakt, og at de enkelte fagudvalg behandler mål på udvalgets område, hvorefter Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse behandler den samlede kontrakt. Kvalitetskontrakten rummer udvalgte overordnede mål for kommunens virke. Blandt andet med afsæt i kvalitetskontraktens mål fastlægges kontraktmålene for de kontraktstyrede virksomheder. Da den korte tidsfrist ikke har givet mulighed for at få oplæg til mål til at passe med diverse årshjul, indstilles det, at den første kontrakt bliver et-årig. Oplæg fra de enkelte forvaltninger har i dette første år en lidt forskellig form. I de kommende år kan kontrakten udarbejdes for en to-årig periode. Mål på Social- og Sundhedsudvalgets område De konkrete mål fremgår i bilaget med forslag til kvalitetskontrakt På ældre- og handicapområdet er hovedtemaet dokumentation, især på pleje- og træningsområdet. Målet er, at de uanmeldte tilsyn på plejehjem og i bofællesskaber ikke skal give anledning til væsentlige bemærkninger vedr. dokumentation af pleje og omsorg. Der arbejdes konkret med at skabe en samlet, sammenhængende helhedsvurdering/plan for den enkelte borger, der har et aktuelt behov for dette. Fokus på dokumentationen skyldes ikke mindst hensynet til den enkelte borgers retssikkerhed, men også ønsket om i endnu højere grad at øge patienter og beboeres sikkerhed samt ønsket om klar dokumentation af personalets konkrete og overordnede indsats i forhold til den enkelte borger. Der er gennem en årrække stillet stadigt øgede krav i lovgivning og fra Sundhedsstyrelsen til dokumentationen. Det andet tema på ældre- og handicapområdet der også skal ses i sammenhæng med målet om dokumentation - er kommunikation. Ældre- og Handicapafdelingen anser det for afgørende vigtigt, at der skabes og opretholdes en grundig og vidtgående dialog i forhold til ældre og handicappede borgere. Der arbejdes på, at virksomheder på ældre- og handicapområdet går aktivt i dialog med deres brugere, udarbejder aktuel og relevant information til gavn og glæde for brugere og pårørende, samt kommunikerer på fagligt niveau med øvrige interessenter i omverdenen.

15 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 13 På børne- og familieområdet er et af målene, at det forebyggende arbejde skal medvirke til at færre unge anbringes. Dette er af såvel stor menneskelig som økonomisk betydning. Endvidere er målet, at der skal ske en positiv udvikling i forhold til den udarbejdede handleplan for indsatsen, hvilket selvfølgelig også er af stor betydning for bl.a. de involverede børn og unge. Derudover er det et mål på børne- og familieområdet, at alle mødre med depressioner efter fødsler opspores og henvises til den rette indsats. Formålet er at forebygge problemer i relationen mellem mor og barn samt undgå længerevarende depressioner som følge heraf. På daginstitutionsområdet er målet en endnu højere grad af inklusion. Udfordringen er bl.a. en 10- dobling af ADHD-børn over de seneste 10 år. Inklusion i daginstitutionerne betyder, at børnene kan mødes i en relation, der er anerkendende, og hvor der støttes op om det enkelte barns selvværd. Det er vigtigt, fordi børns oplevelser og erfaringer med at blive ekskluderet forringer deres muligheder for læring og udvikling. Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag Forslag til Kvalitetskontrakt (SSU d , pkt. 07_01) Høringssvar fra Ældrerådet (SSU d , pkt. 07_02) Høringssvar fra Handicaprådet (SSU d , pkt. 07_03) Pkt.nr. 8 Kvalitetsstandarder for Daghjem i Hvidovre Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at godkende kvalitetsstandarderne for Daghjem i Hvidovre Kommune 2. at det tages til efterretning, at høringssvarene fra Handicaprådet og Ældrerådet indgår i behandlingen af sagen Politisk beslutning:

16 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 14 Sagsfremstilling: De nuværende kvalitetsstandarder er præsenteret i bilaget. Der er ikke foretaget nogen ændringer i standarden og kvalitetsstandarden er således en videreførelse af det nuværende serviceniveau for daghjem, som senest blev godkendt i Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Beskrivelse af ydelserne i Daghjem i Hvidovre (SSU d , pkt. 08_01) Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 08_02) Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 08_03) Pkt.nr. 9 Kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at anbefale: 1. at godkende reviderede kvalitetsstandarder vedrørende plejeboliger og beskyttede boliger 2. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i behandlingen af sagen. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: I henhold til 93 i Lov om social service skal Kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de kommunale kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i

17 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 15 plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af Lov om Almene Boliger m.v. eller Lov om Boliger for Ældre og Personer med Handicap, og lejere i tilsvarende boliger. Det tidligere Indenrigs- og Socialministerium har som følge af regeringens afbureaukratiseringsforslag i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret 2009 fremsat lovforslag om en række ændringer. Blandt andet er det i forslaget gjort valgfrit at oprette bruger- og pårørenderåd på plejehjem, ligesom det er gjort frivilligt for kommunen, om der skal udarbejdes plejeplaner for beboere på plejehjem. I dette forslag til kvalitetsstandarder er det fortsat forudsat, at der skal være bruger-og pårørenderåd på plejehjemmene. Der er ikke væsentlige rekrutteringsproblemer til bruger- og pårørenderåd i Hvidovre. Angående plejeplaner er det forudsat, at den nuværende proces omkring oparbejdning af helhedsvurderinger fortsættes indtil videre. Som følge af dokumentationskravene er flere aspekter end de rent helbredsmæssige samlet i kommunens journalsystem som led i helhedsvurderingen. En helhedsvurdering af borgeren indeholder beskrivelse af livshistorie, sygeplejefaglige optegnelser, funktionsniveau samt plan for personlig hjælp, aktiviteter, træning og lignende. Derudover udarbejdes der fremadrettede handleplaner for faglige og tværfaglige indsatsområder. Kvalitetsstandarderne for plejehjem og beskyttede boliger er i det store og hele uændrede i forhold til Som følge af udvikling på plejehjemmenes arbejdsområder har forvaltningen dog i samarbejde med bestyrerne i det fremlagte forslag foretaget en række korrektioner og tilpasninger i teksten. Bortset fra enkelte, ubetydelige redaktionelle ændringer, er følgende ændringer indarbejdet: 1. Den tidligere bestemmelse, der har involveret rengøringsmidler i servicepakkerne og dermed givet beboerne valgfrihed omkring anskaffelse af rengøringsmidler og redskaber, er ændret for de kommunale plejehjems vedkommende, så rengøringsmidlerne nu betales via huslejen. (Gælder dog ikke Plejekollektivet Holmelundsvej.) Dette sker, fordi der i dag er så store krav til de anvendte rengøringsmidler under hensyn til miljøkrav og personalets sikkerhed, at der anvendes specialfremstillede rengøringsmidler, der ikke kan anskaffes af private. Der vil stadig være en mulighed for øvrige plejehjem for at fortsætte den hidtidige fremgangsmåde. 2. Vask af eget linned, håndklæder m.v.: Den tidligere kvalitetsstandard har givet adgang til at tilbyde vask af eget linned til beboerne. Dette er ikke længere muligt på de kommunale plejehjem, idet man ikke har egen vaskeservice og vaskemaskinekapacitet. Gennem længere tid har man således kun udlejet linned, håndklæder m.v. Derfor bortfalder tilbuddet om vask, idet der ikke er noget til hinder for, at et plejehjem, der fortsat ønsker at tilbyde denne service, kan gøre det. 3. Der er indsat et særligt afsnit om Plejeboligerne på Holmelundsvej, der består af lejligheder i en boligblok, med en mindre lejlighed som basis for personalet og som samlingsrum for beboerne. Disse plejeboliger fungerer derfor som en blanding af plejebolig og beskyttede boliger, hvorfor der er brug for en vifte af særlige serviceformer for beboerne. Økonomiske konsekvenser: Ingen Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: -

18 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 16 Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger (SSU d , pkt. 09_01) Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 09_02) Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 09_03) Pkt.nr. 10 Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at anbefale: 1. at godkende kvalitetsstandarder og ydelseskatalog vedrørende sygeplejeydelser 2. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i behandlingen af sagen. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Lovgrundlaget for Hjemmesygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. 250 i Sundhedsloven præciserer, at opholdskommunen afholder udgifterne til hjemmesygepleje i henhold til 138. I Hvidovre Kommune ydes hjemmesygepleje dels i hjemmet og dels i kommunens sygeplejeklinik efter visitation. Dette effektiviserer sygeplejeydelserne og sparer transporttid for personalet. Derudover giver det øget kvalitet for borgeren, der på denne måde kan få en aftalt tid, og derfor ikke have ventetid i hjemmet. I Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser for Hjemmesygeplejen er der foretaget en række mindre betydende sproglige og redaktionelle ændringer. Standarderne har i alt væsentligt det samme indhold som i , blot med følgende ændringer: 1. Som noget nyt har Hjemmesygeplejen overtaget visitationen til sygeplejeydelser fra Bestillerenheden. Der er således fjernet et administrativt led i beslutningsproceduren og skabt en direkte adgang for fagprofessionelle til Hjemmesygeplejen. Dette afkorter beslutningsvejene til glæde for borgerne, fremmer effektivitet i forhold til indlæggelser og udskrivninger, og fremmer kommunikation i forhold til hospitaler og praktiserende læger. Hjemmesygeplejen har oprettet en sygeplejebemandet, døgnåben akuttelefon, der sikrer hurtig og effektiv visitation af akutte sygeplejeydelser.

19 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side Sygepleje til skæve eksistenser henregnes nu under psykiatriske ydelser, og denne gruppe af misbrugere, hjemløse og psykisk syge vil modtage sygeplejeydelser i samme omfang som hidtil. 3. Målgruppen for kvalitetsstandarder og ydelseskatalog er i dag ikke kun borgerne, men også fagprofessionelle i andre dele af sundhedssektoren. For at fremme forståelse og kommunikation er standarder og ydelseskatalog gennemskrevet, og en række fagudtryk opdateret, ligesom der flere steder søges anvendt både danske og lægelatinske betegnelser for sygdomme og behandling. Økonomiske konsekvenser: Ingen Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser (SSU d , pkt. 10_01) Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 10_02) Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 10_03) Pkt.nr. 11 Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at godkende kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp 2. at det tages til efterretning, at høringssvarene fra Handicaprådet og Ældrerådet indgår i behandlingen af sagen Politisk beslutning:

20 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 18 Sagsfremstilling: I henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr af 12/12/2006, skal Kommunalbestyrelsen mindst en gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for hjemmehjælp ( 83 i Serviceloven). Nedenstående ydelser og kvalitetsstandarder indgår i sagen: Personlig pleje Rengøring Indkøbsordning Tøjvask Ernæring Særlig omsorg Madservice med levering De nuværende kvalitetsstandarder er præsenteret i bilaget. Der er kun foretaget minimale korrekturmæssige ændringer i hovedparten af disse, og de repræsenterer således en videreførelse af det nuværende serviceniveau for personlig og praktisk hjælp, som senest blev godkendt i Dog er der i kvalitetsstandarden for Madservice med levering foretaget en række ændringer. Disse gennemgås i det efterfølgende. Generelt og grundlæggende motivation for ændringer Generelt set ønskes kvalitetsstandarden forenklet og ensrettet i lighed med øvrige standarder i forhold til praktisk bistand. Yderligere er baggrunden for ændringen i denne kvalitetsstandard: En sikring af kvalitet set i relation til økonomisk ramme En generel effektivisering En mindskning af produktionsspild i forbindelse med beredskab i forhold til menuvalg Ændringerne er således en gennemgribende ændring i organiseringen og udbud. I relation til de konkrete ændringer i selve kvalitetsstandarden foreslås følgende ændringer: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Grundlæggende ønskes det nye tilbud at tilbyde menuvalg til de 3 hovedkosttyper. 1. Normalkost 2. Energitæt kost 3. Energitæt kost som tager hensyn til tygge/synkebesvær Antallet af menuvalg for de 3 hovedkosttyper foreslås ændret, så det ser således ud for en uge: 8 hovedretter 2 traditionelle danske hovedretter (fælles for alle hovedkosttyper) 7 desserter 5 forskellige madpakker Tilbuddet om menuvalg over en 5 ugers periode vil i det nye tilbud se således ud: mindst 5 hovedretter med fisk mindst 2 hovedretter med indmad højst 15 hovedretter med hakket kød og mindst 10 hovedretter med hele kødstykker

21 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 19 Der leveres 2 gange ugentligt Hvem kan modtage ydelsen Teksten justeres og tilpasses, så den er i overensstemmelse med øvrige standarder i forhold til praktisk bistand. Det beskrives her, at det forudsættes, at borgeren selv har en mikrobølgeovn, som følge af dette bortfalder praksis omkring depositum. Ydelsens omfang Teknisk beskrivelse af emballage, pakning, transport m.m. udgår i forslaget. Andre procedure Præcisering af bestilling og afbestillingsprocedure samt konsekvenser heraf ved manglende overholdelse. Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk bistand (hjemmehjælp) (SSU d , pkt. 11_01) Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 11_02) Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 11_03) Pkt.nr. 12 Kvalitetsstandarder for Social Psykiatrien, Støtte- og kontaktordning samt Støtte- og aktivitetscentret Samleren Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at godkende kvalitetsstandarderne Social Psykiatrien, Støtte- og kontaktordning, 99 i Lov om social service

22 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side at godkende kvalitetsstandarderne Social Psykiatrien, Støtte- og aktivitetscentret Samleren, 104 i Lov om social service 3. at det tages til efterretning, at høringssvarene fra Handicaprådet og Ældrerådet indgår i behandlingen af sagen Politisk beslutning: Sagsfremstilling: De nuværende kvalitetsstandarder er præsenteret i bilaget. Der er ikke foretaget nogen ændringer i standarden og kvalitetsstandarden er således grundlæggende en videreførelse af det nuværende serviceniveau, som senest blev godkendt i Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Ydelseskatalog for Støtte- og kontaktordningen (Social Psykiatrien) (SSU d , pkt. 12_01) Ydelseskatalog for Støtte- og aktivitetscentret Samleren (Social Psykiatrien) (SSU d , pkt. 12_02) Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 12_03) Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 12_04) Pkt.nr. 13 Kvalitetsstandarder for Dagcenter Karetmagerporten Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at godkende kvalitetsstandarderne for Dagcenter Karetmagerporten i Hvidovre Kommune 2. at det tages til efterretning, at høringssvarene fra Handicaprådet og Ældrerådet indgår i

23 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 21 behandlingen af sagen Politisk beslutning: Sagsfremstilling: De nuværende kvalitetsstandarder er præsenteret i bilaget. Der er ikke foretaget nogen ændringer i standarden og kvalitetsstandarden er således en videreførelse af det nuværende serviceniveau for dagcentret, som senest blev godkendt i Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Beskrivelse af ydelserne i for Dagcenter Karetmagerporten i Hvidovre (SSU d , pkt. 13_01) Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 13_02) Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 13_03) Pkt.nr. 14 Økonomirapportering på Arbejdsmarkedsforvaltningens område under Social- og Sundhedsudvalget Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at økonomirapporteringen godkendes. 1. at økonomirapporteringen godkendes

24 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 22 Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Indenfor servicerammen Der forventes et merforbrug på områder indenfor servicerammen på 0,25 mio. kr. Servicerammen omfatter følgende områder: Konto Tilbud til ældre og handicappede Området omfatter hjemmevejledning. Budgettet forventes overholdt. Konto Rådgivning og tilbud til voksne med særligt behov Området omfatter kvindekrisecentre, herberge, stofmisbrugsbehandling, botilbud og aktivitets- og samværstilbud. Der forventes et merforbrug på 0,25 mio. kr. Området er vanskeligt styrbart. På botilbud for personer med særlige sociale problemer (krisecentre og herberge) har forstanderen af det enkelte tilbud visitationskompetencen, og på stofmisbrugsområdet er der behandlingsgaranti. På de øvrige områder kan enkelte nye dyre sager ændre skønnet væsentligt. Senest har Arbejdsmarkedsforvaltningen overtaget en sag fra Socialog Sundhedsforvaltningen, som følge af en anden kommunes beslutning. Denne ene botilbudssag koster forvaltningen ca. 0,6 mio. kr. i Kommer der flere af sådanne sager, må der forventes et merforbrug. Merforbruget fordeler sig således: Botilbud for personer med særlige sociale problemer 0,000 mio. kr Behandling af stofmisbrugere 0,000 mio. kr Botilbud til midlertidig ophold 0,000 mio. kr Aktivitets- og samværstilbud -0,250 mio. kr Rådgivning og tilbud til voksne med særligt behov i alt -0,250 mio. kr. Aktivitets- og samværstilbud Der forventes et merforbrug på 0,25 mio. kr. Området omfatter tilbud efter servicelovens 104, og der er følgende to målgrupper, på Arbejdsmarkedsforvaltningens område: Klubtilbud til unge omfattet af Ungdomsuddannelse for unge med særligt behov. Når der fra Skole- og Kulturforvaltningen visiteres til ovennævnte tilbud, følger der ofte et klubtilbud med, hvor den unge er efter endt undervisning. Da dette tilbud gives efter servicelovens 104, og når den unge ikke har en pensionssag, skal udgiften afholdes under Arbejdsmarkedsforvaltningens område. Aktivitets- og samværstilbud for voksne med senhjerneskade (ikke-pensionister). Når en borger, f.eks. som følge af et trafikuheld eller en blodprop i hjernen, er udskrevet fra hospitalsophold, kan borgeren i perioden frem til raskmelding eller tilkendelse af førtidspension have behov for deltagelse i et aktivitets- eller samværstilbud efter servicelovens 104. I denne periode henhører borgeren under Arbejdsmarkedsforvaltningen. Borgeren henvises typisk til Dagcentret Karetmagerporten. Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke tidligere haft udgifter på området og har heller ikke budget på området. I forbindelse med kommunalreformen blev kommunen kompenseret på området, men

25 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 23 Arbejdsmarkedsforvaltningen fik ikke andel af midlerne. De udgifter, der siden reformen har været på området, har været afholdt af Skole- og Kulturudvalget og Social- og Sundhedsforvaltningen. Konto Øvrige sociale formål Områder omfatter udgifter til husly. Budgettet forventes overholdt. Når der er et merforbrug på servicedriften skal Arbejdsmarkedsforvaltningen enten 1) skærpe visitationen på området eller 2) finde kompenserende besparelser andre steder. 1) Visitation Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke visitationskompetencen på klub-området. Aktivitets og samværstilbud for senhjerneskadede efter 104, er ikke en del af Arbejdsmarkedsforvaltningens kompetenceplan, som er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget, og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke den faglige ekspertise til at vurdere behovet. Af disse årsager er det svært at skærpe visitationen. 2) Kompenserende besparelser A) Arbejdsmarkedsforvaltningens servicerammebudget under Social- og Sundhedsudvalget er på 15,9 mio. kr. Af dette beløb udgør især to vanskeligt styrbare områder næsten 75% af budgettet. Det er botilbud for personer med særlige sociale problemer (krisecentre og herberge), hvor forstanderen af det enkelte tilbud har visitationskompetencen, og på stofmisbrugsområdet hvor der er behandlingsgaranti. På de øvrige områder hjemmevejledning og midlertidige botilbud er budgettet allerede disponeret. Tidligere var forventning, at disse områder kunne medfinansiere merforbruget. Men da Arbejdsmarkedsforvaltningen har overtaget en sag fra Social- og Sundhedsforvaltningen, som følge af en anden kommunes beslutning, hvor udgiften i 2010 forventes at blive 0,6 mio. kr., er muligheden for medfinansiering ikke længere tilstede. Arbejdsmarkedsforvaltningens muligheden for at finde kompenserende besparelser indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område vil derfor være indsnævret til i samarbejde med andre kommuner at undersøge mulighederne for at etablere alternativ og billigere indsats på bl.a. stofmisbrugsområdet. Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at den kompenserende besparelse anvises her. B) Alternativt kan man vælge at finde kompenserende besparelser indenfor Social- og Sundhedsudvalgets øvrige servicebudget. C) Såfremt Arbejdsmarkedsforvaltningen skal finde kompenserende besparelser udenfor Social- og Sundhedsudvalgets område, skal det ske på Arbejdsmarkedsudvalgets eller Økonomiudvalgets serviceområder. På Arbejdsmarkedsudvalgets område er der kun servicerammebudget til vandrerhjemmet Belægningen og Jobtræningsordningen for forsikrede. Belægningen er kontaktstyret og har et netto driftsbudget på 0,26 mio. kr. I Jobtræningsordningen for forsikrede ledige, er kommunen forpligtet til at opfylde den statslige kvote på 132 løntilskud i kommunen. Endelig kan man vælge at finde kompenserende besparelser på Økonomiudvalgets servicedriftsbudget, der udelukkende dækker udgifter til drift af forvaltningen (inkl. jobcentret), hvoraf hovedparten er løn til personale. I lyset af at ledigheden har været stigende siden medio 2008, vil en medfinansiering herfra presse et område, som i forvejen er stærkt presset p.g.a. det stigende antal ledige.

26 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 24 Udenfor servicerammen Udenfor servicerammen forventes et merforbrug på 0,25 mio. kr. Konto Kontante ydelser: Sociale formål Der forventes et nettomerforbrug på 0,25 mio. kr. Den stigende ledighed har sat området under pres. Stigningen er især på udgifterne til: samværsret med børn dækning af enkeltudgifter og flytning dækning af merudgifter ved forsørgelsen til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efterlevelseshjælp Udgiftsudviklingen på området vurderes løbende og tages op i de kommende budgetkontroller. Området er omfattet af budgetgarantien Økonomiske konsekvenser: Det forventede merforbrug på aktivitets- og samværstilbud på 0,250 mio. kr. anbefales finansieret ved udvidet samarbejde med andre kommuner om etablering af alternative og billigere tilbud på bl.a. stofmisbrugsområdet Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: - Pkt.nr. 15 Eventuelt Sagsnr.: 5647 Politisk beslutning:

27 Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2010 side 25 Bilag: - Sign.: Helle Adelborg / Sign.: Kit Claudi

28 den 10 / pkt. 02_01 Økonomirapportering pr. 31. marts 2010 Med udgangspunkt i regnskab 2009 og allerede kendte forudsætninger har forvaltningen foretaget en vurdering af budget De forventede nettomerudgifter kan opgøres til i alt 7 mio. kr. på servicerammeområderne samt 0,8 mio. kr. på områder uden for servicerammen. De forventede merudgifter på 7 mio. kr. fordeler sig således på servicerammeområderne. NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sagsbehandler: Pia Hassel /pij Sagsnr. 10/6010 Dok.nr /10 I mio. kr. Merudgift = (-) Me r-/mindreforbrug Daginstitutioner, merindskrivning -4,6 Anbringelse og forebyggelse -2,5 Bo- og dagtilbud for voksne -4,2 Handicappede børn og unge -4,4 Hjælpemidler 0,0 Alkoholbehandling -1,1 Plejehjem, køb/salg af pladser 4,6 Ramme til hjemmehjælp 3,0 Rul - ikke disponeret 2,2 I alt serviceområder -7,0 På daginstitutionsområdet anslås det, at der vil være merudgifter på 4,6 mio. kr. som følge af, at der i løbet af 2010 forventes at skulle skal etableres pladser til knap 100 børn mere end forudsat i forbindelse med fastsættelse af børnetallet for Kapacitetsudfordringerne på 0-6- års området skyldes primært, at befolknings- og børnetalsprognoserne i 2009 ikke har afspejlet de faktiske børnetal og forvaltningen forventer, at der vil ca. være 50 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn mere end fastlagt i forbindelse med budgetlægningen. På børne- og familieområdet forventes merudgifter på ca. 2,5 mio. kr. til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Merudgifter skyldes flere forhold. Priserne på de anvendte tilbud er steget godt 2 mio. kr. mere end forudsat i forbindelse med budgetlægningen. Kommunen er i efteråret 2009 blevet pålagt at afholde udgifter på godt 2 mio. kr. årligt i 3 år til en ung borger, som er blevet dømt til anbringelse. Antallet af anbragte børn og unge er faldet med 2 helårspersoner fra 2009 til 2010, hvilket betyder mindreudgifter i størrelsesordnen 2 mio. kr. På ældre- og handicapområdet forventes netto merudgifter på i 5 mio. kr., som ligeledes kan forklares med flere forhold. Merudgifter på godt 4 mio. kr. til bo- og dagtilbud for voksne handicappede. Ca. 1 mio. kr. heraf skyldes stigende priser til de anvendte tilbud. Udgifterne til dagtilbud forventes forøget med ca. 3 mio. kr. og skyldes bl.a. at flere borgere, som har ophold på andre kommuners institutioner/botilbud nu tilbydes dagtilbud i form af beskyttede beskæftigelse o.l. Handlekommuneforpligtelsen for disse borgere ligger i den kommune, som borgeren bor i. 1

29 den 10 / pkt. 02_01 Merudgifterne til børn med handicap forventes at blive på 4,4 mio. kr. Også her er taksterne steget mere end forudsat nemlig ca. 0,9 mio. kr. Antallet af børn og unge er uændret i forhold til 2009, men udgifterne til en stor del af de børn, som blev anbragt i løbet af 2009 er gennemsnitligt højere end de, der ikke længere modtager tilbud fra kommunen. Forventet merudgift på 1,1 mio. kr. til behandling af alkoholmisbrugere og skyldes udelukkende, at tilbuddet Lænken er fordyret væsentligt. Der er iværksat forhandling om prisen, men der er ingen afklaring herpå. Netto mindreudgift på 4,6 mio. kr. til køb og salg af plejehjemspladser. En stor del skyldes, at flere beboere på kommunens plejehjem kommer fra andre kommuner, hvorved kommunen får flere indtægter fra salg af disse pladser. Hertil kommer, at en del borgere, som bor på andre kommuners plejehjem er faldet bort. De varslede merudgifter på hjælpemiddelområdet forventes ikke, idet der allerede er iværksat ændringer, som skal imødegå det udgiftsskred, som skete i løbet af På bestillerenhedens ramme til hjemmehjælp forventes mindreudgifter på ca. 3 mio. kr. som følge af fald i antallet af visiterede timer. En del af mindreforbruget i regnskab 2009 vedrører andre områder end institutioner. Det forudsættes, at disse overføres til budget 2010, hvor de endnu ikke er disponeret. Disse udisponerede uforbrugte midler fra 2009 udgør 2,2 mio. kr. Forvaltningen har følgende forslag til imødegåelse af det forventede merforbrug. På daginstitutionsområdet, hvor merudgifterne alene skyldes, at børnetallet er fastsat for lavt, er der flere muligheder for finansiering. Med den fastsatte vuggestuetakst for 2010 betaler forældrene kr. pr. måned svarende til 23,1 % af driftsudgifterne. Med loven om tilbud om et sundt måltid i daginstitutioner, som trådte i kraft 1. januar 2010, har kommunen mulighed for at hæve taksten til 30 % af driftsudgifterne, når børnene får frokost i institutionen. Taksten for en vuggestueplads vil så blive kr. pr. måned. Stigningen på 828 kr. pr. måned pr. barn vil betyde merindtægter på 4,4 mio. kr. i de sidste 4 måneder af 2010, idet takststigningen skal varsles 3 måneder før ikrafttræden. Indtægten vil reduceres med 1,1 mio. kr. for hver måned en eventuel beslutning om takststigning udsættes. Merudgiften kan alternativt finansieres af kommunens kassebeholdning, da merudgiften udelukkende skyldes fejlagtige forudsætninger i budgettet. På børne- og familieområdet foreslås følgende iværksat, som samlet set forventes at give en årlig besparelse på 2,5 mio. kr. med halvårseffekt i Der er behov for tidligere opfølgning af anbringelser af unge der bliver 18 år. Fremadrettet udarbejdes handleplan allerede, når den unge fylder 17 år. Handleplanen beskriver plan for den unge udover det 18. år. Dette for at give en kvalificeret motivering af mindre indgribende foranstaltning i Hvidovre, eksempelvis udslusningsbolig i Z- House. En meget stor del af de nuværende anbragte er i alderen år og forvaltningen skønner, at det er vigtigt, at de unge forbliver i nærmiljøet samtidig med, at der er mulighed for at følge indsatsen tæt, også efter det 18. år. 2

30 den 10 / pkt. 02_01 Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal gennemgå de dyreste anbringelser. Målet skal være at etablere et tilbud i Hvidovre Kommune, der matcher disses behov, men til en lavere udgift. Arbejdet iværksættes ultimo maj På ældre- og handicapområdet foreslås følgende iværksat. På voksenhandicapområdet arbejdes konkret på hjemtagelse af to borgere, hvorved udgifterne forventes reduceret med 1,4 mio. kr. årligt. I 2010 forventes opnået besparelse på 0,7 mio. kr. Der er foretaget revurdering af Borgerstyret Personlig Assistance (tidl. handicaphjælperordning) og her forventes en besparelse på 1 mio. kr. årligt. I 2010 kan forventes en besparelse på 0,5 mio. kr. Sagerne forelægges først for Social- og Sundhedsudvalget i juni, idet forvaltningen har afventet ministeriets endelige vejledning. På børnehandicapområdet arbejdes på hjemtagelse af en borger efter forældrenes ønske. Nettobesparelse formodes at være på ca. 0,6 mio. kr. årligt. I 2010 forventes halv effekt på 0,3 mio. kr. Der iværksættes nu evaluering af aflastningssagerne, med henblik på at reducere både antal sager og timer pr. borger i de sager, der fortsætter. Der bruges ca. 7,5 mio. kr. årligt til aflastning en reduktion på 10 % vil svare til en besparelse på 0,75 mio. kr. formentlig med halvårsvirkning i 2010 svarende til 0,35 mio. kr. Lukning af demensværestedet på Holmelundsvej vil give mulighed for at hjemtagelse af en borger, som ønsker at flytte til bofællesskabet, som er beliggende der. Estimeret besparelse i 2010 på 0,4 mio. kr. Spisegæsterne på Svendebjerghave henvises til lignende tilbud på Strandmarkshave. Estimeret besparelse i 2010 på 0,2 mio. kr. I forbindelse med finansloven for 2010 er der givet yderligere 300 mio. kr. til ældreområdet og for Hvidovre svarer dette til 2,8 mio. kr. Beløbet indgår i forbindelse med reguleringen af bloktilskuddet for 2010, som sker medio En del af merforbruget vedrører ældreområdet og puljen kan dermed indgå i finansieringen. Samlet forslag til besparelser I mio. kr. Merudgift = (-) Besp Besp Vuggestuetakster, forh. af takst til 30 % 4,4 * Anbringelser/forebyggelse 1,3 2,5 Voksenhandicap, hjemtagelse af borgere 0,7 1,4 BPA, revisitation 0,5 1,0 Børnehandicap, hjemtagelse af borgere 0,3 0,6 Børnehandicap, revisitation af aflastning 0,4 0,8 Lukning af demensværested 0,4 * Spisegæster på Svendebjerghave flyttes til 0,2 * Strandmarkshave Ekstra pulje, ældreområdet 2,8 2,8 I alt besparelse på serviceområder 10,9 9,1 *) Forslagene var tænkt til at indgår i idékatalog til budget Men som følge af merudgifter i 2010 fremrykkes behov for finansiering. Det forudsatte netto merforbrug på 7 mio. kr. i 2010 forslag til besparelser og takststigninger i 2010 på 10,9 mio. kr. Også fremadrettet vil de foreslåede besparelser kunne dække det forventede merforbrug. 3

31 den 10 / pkt. 02_01 På områder uden for servicerammen fordeler merforbruget på 0,8 mio. kr. sig med: Forventede merudgifter til førtidspension og personlige tillæg på knap 4 mio. kr. Merudgifterne skyldes en kombination af flere pensionstilkendelser samt en lavere afgang af personer på de gamle pensionsordninger. Forventede mindreudgifter på 3 mio. kr. til især ydelser til handicappede. Mindreudgifterne er konsekvensen af de tilpasninger, som blev iværksat i

32 den 10 / pkt. 02_02 HVIDOVRE ÆLDRERÅD Hvidovre, den 2. maj 2010 Høringssvar nr. 10/2010 Til Social- og Sundhedsudvalget Redegørelse for økonomisk situation og forslag til finansiering af forventede merudgifter i 2010 Social- og Sundhedsudvalget. 1. Ældrerådet finder det betænkeligt og ærgerligt, at Social- og Sundhedsforvaltningen allerede i april måned må udarbejde en spareplan på 7 mio. kr. på serviceområdet for indeværende budgetår. Vi skal samtidig udtrykke vores anerkendelse af, at man straks har reageret med denne redegørelse og peger på løsningsmuligheder. 2. Med henvisning til den foreliggende økonomiske situation i Hvidovre kommune finder Ældrerådet det nødvendigt, at man følger forvaltningens indstilling for så vidt angår ældreområdet. Med venlig hilsen Flemming Cramer-Larsen Fg. formand for Hvidovre Ældreråd HVIDOVRE ÆLDRERÅD Hvidovre, den 2. maj 2010

33 den 10 / pkt. 02_02 Høringssvar nr. 11/2010 Til Social- og Sundhedsudvalget Kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger Ældrerådet anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender forvaltningens forslag til kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger , idet vi nedenfor har anført vore kommentarer til sagen. 2. Generelle forhold. Vedrørende bemærkningen om, at det nu er valgfrit at oprette bruger- og pårørenderåd på plejehjem har vi med forvaltningen aftalt, at vi for næste valgperiode kan udpege et medlem og en suppleant til hvert plejehjems råd. Vi har i øvrigt ikke modtaget konkret oplysning om, at det er valgfrit, om en kommune vil oprette bruger- og pårørenderåd. Vi tager til efterretning, at den igangværende proces om oparbejdning af helhedsvurderinger og plejeplaner fortsætter. Det er fortsat vores opfattelse, at nok skal papirarbejdet gøres godt og grundigt, men det skal ikke overskygge den gode pleje og omsorg. 3. Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger. Vi skal i princippet ikke modsætte os, at man på de kommunale plejehjem af forskellige årsager vil afskaffe valgfrihed omkring anskaffelse af rengøringsmidler og redskaber. Men vi bryder os ikke om det! Vi har faktisk den samme holdning om afskaffelse af tilbud om vask af eget linned, også på kommunale plejehjem. Vi har ingen bemærkninger til Ydelseskatalogerne. Med venlig hilsen Flemming Cramer-Larsen Fg. formand for Hvidovre Ældreråd

34 den 10 / pkt. 02_03, 03_02, 07_03, 08_03, 09_03, 10_03, 11_02, 12_03, 13_03 Handicaprådet i Hvidovre DH-repræsentanterne v/torben Olesen, formand Hvidovrevej 97 H 2650 Hvidovre / maj 2010 Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Hvidovrevej Hvidovre Sendt som e-post Høringssvar over timepriser, Kvalitetskontrakt 2011, kvalitetsstandarder samt redegørelse for den økonomiske situation på social- og sundhedsområdet Den 28. april 2010 har Hvidovre Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen, sendt mødeark med tilhørende bilag om: - Fastsættelse af timeprisen for frit leverandørvalg 2010 til hjemmehjælpsydelser - Kvalitetskontrakt og mål 2011 på social- og sundhedsområdet - Seks kvalitetsstandarder på social- og sundhedsområdet samt - Redegørelse for den økonomiske situation og forslag til finansiering af forventede merudgifter i 2010 på social- og sundhedsområdet - i høring hos Handicaprådet. De fremsendte kvalitetsstandarder drejer sig om følgende områder: 1. Dagcenter Karetmagerporten, 104 i Serviceloven 2. Daghjem, i Serviceloven 3. Personlig og praktisk hjælp på ældreområdet, 83 i Serviceloven 4. Plejehjemboliger og beskyttede boliger Social Psykiatrien, Personlig hjælp samt støtte- og kontaktpersonordning, 85 og 99 i Serviceloven 6. Sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen , 138 i Sundhedsloven. Endvidere har forvaltningen elektronisk den 3. maj 2010 fremsendt kvalitetsstandard for Aktivitetscentret Hvidovregade 49 i høring. Mens bestemmelserne i blandt andet Serviceloven pålægger kommunalbestyrelsen mindst en gang årligt at fastsætte og offentliggøre gældende kvalitetsstandarder og de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser på social- og sundhedsområdet er af ældre dato, så er bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen skal formulere en kvalitetskontrakt af hel ny dato. Timepriser Med hensyn til de nye skitserede timepriser for hjemmehjælpsydelser finder Handicaprådet at kunne tilslutte sig forslaget, da der kun er foretaget en mindre justeringer af priserne. Kvalitetskontrakt og mål 2011 For så vidt angår oplægget til Kvalitetskontrakt og mål 2011 på social- og sundheds-området, hvor der opereres med fire temaer: Dokumentation, Kommunikation, Forebyggelse og Inklusion af ADHD-børn, finder Handicaprådet emnerne som værende relevante og kan derfor tilslutte sig oplægget.

35 den 10 / pkt. 02_03, 03_02, 07_03, 08_03, 09_03, 10_03, 11_02, 12_03, 13_03 1. Kvalitetsstandard for Dagcenter Karetmagerporten Handicaprådet tager standarden til efterretning, da der ikke er foretaget ændringer i indholdet i forhold til Kvalitetsstandard for Daghjem Handicaprådet tager standarden til efterretning, da der ikke er foretaget ændringer i indholdet i forhold til 2009 og standarden derfor vil blive videreført fra Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældreområdet Standarden omfatter: Personligpleje, rengøring, indkøbsordning, tøjvask, ernæring, særlig omsorg og madservice med levering. Handicaprådet tager standarden til efterretning, da der blot er foretaget en mindre ændring af madservice og justeringer af redaktionel karakter. Det burde måske overvejes at præcisere overskriften på kvalitetsstandarden til også at omfatte handicappede, da standarden vel ret beset omfatter både borgere med handicap og ældre borgere? 4. Kvalitetsstandard for plejehjem og beskyttede boliger Selv om regeringen har fremsat lovforslag om, at det fremover vil være frivilligt for kommunerne blandt andet at oprette bruger- og pårørenderåd og processen med at udarbejde helhedsvurderinger, foreslår forvaltningen dog, at disse ordninger opretholdes indtil videre. Derimod er det foreslået, at rengøringsmidler af praktiske grunde i de fleste tilfælde fremover betales over huslejen samt, at tilbud om vask af eget linned i princippet bortfalder. Endvidere er der foreslået en række særlige serviceformer for beboerne i plejekollektivet på Holmelundsvej. Herudover er der kun foretaget redaktionelle justeringer i forhold til standarden for På det foreliggende grundlag finder Handicaprådet at kunne tilslutte sig kvalitetsstandarden for plejehjem og beskyttede boliger Kvalitetsstandard for Social Psykiatrien, Støtte- og kontaktordning samt Støtte- og Aktivitetscenteret Samleren Handicaprådet tager standarden til efterretning, da der ikke er foretaget ændringer i indholdet i forhold til 2009 og standarden derfor vil blive videreført. 6. Kvalitetsstandard og ydelseskatelog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen I forhold til 2009 er der foretaget en række sproglige og redaktionelle justeringer samt ændret og forenklet på to områder. For det første har Hjemmesygeplejen fra Bestillerenheden overtaget visitationen af sygeplejeydelser, For det andet skal sygepleje af skæve eksistenser nu henregnes som psykiatriske ydelser. Da der er tale om forbedringer, tager Handicaprådet standarden til efterretning. 7. Kvalitetsstandard for Aktivitetscentret Hvidovregade 49 Den fremsendte kvalitetsstandard svarer til den standard, der blev udfærdiget og godkendt i 2009 efter sammenlægningen med Dagcentret Spurvegården. Handicaprådet finder at kunne tilslutte sig kvalitetsstandarden for Aktivitetscentret, da såvel ydelser som de afledte aktiviteter til fulde understøtter hensigten med at aktivere selvhjulpne efterlønsmodtagere og pensionister i Hvidovre. Redegørelsen for den økonomiske situation på social- og sundhedsområdet Handicaprådet tager redegørelsen for den økonomiske situation og de fremsatte forslag til finansiering af forventede merudgifter i 2010 på social- og sundhedsområdet til efterretning. Det er naturligvis altid beklageligt, at der skal foretages besparelser og især på handicapområdet, men med de skitserede forslag håber Handicaprådet, at det ikke bliver nødvendigt at foretage andre væsentlige besparelser på handicapområdet de kommende år. Det gælder især med hensyn til bevilling af nødvendige hjælpemidler til borgere med handicap. På grund af stramninger er det

36 den 10 / pkt. 02_03, 03_02, 07_03, 08_03, 09_03, 10_03, 11_02, 12_03, 13_03 tilsyneladende blevet meget vanskeligt at få bevilget nødvendige hjælpemidler, så det er muligt at være selvhjulpen. Afsluttende bemærkninger Efter gennemgang af det fremsendte materiale skal Handicaprådet for god ordens skyld gøre opmærksom på, at enkelte kvalitetsstandarder ikke var medsendt. Det drejer sig blandt andet om: - Træningsområdet og - Børnehandicapområdet herunder tabt arbejdsfortjeneste. Venlige hilsner Torben Olesen, formand

37 den 10 / pkt. 02_04 Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Hvidovrevej Hvidovre 4. maj 2010 Udtalelse fra FFH2650 vedrørende redegørelse til Social- og Sundhedsudvalget for økonomisk situation og forslag til finansiering af forventede merudgifter i 2010 FFH har med stor gru læst Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling til Social- og Sundhedsudvalget, hvori det bl.a. meddeles, at der i 2010 på daginstitutionsområdet forventes en merudgifter på kr. 4,6 mio. som følge af fejlberegninger ved fastsættelse af børnetallet for 2010 og som foreslås finansieret enten ved hævning af vuggestuetaksten pr. 1. september 2010 med kr. 828 eller ved brug af kassebeholdningen. FFH2650 kan under ingen omstændigheder acceptere en takststigning 828 kroner måneden for vuggestuebørn, der udelukkende skyldes en kommunal regnefejl. At der pludselig i kommunen er 100 flere børn end beregnet, der har krav på en daginstitutionsplads henholdsvis i vuggestue og i børnehave, er naturligvis uheldigt. FFH2650 har fuld forståelse for, at det kræver smidighed fra alle parter at få disse børn placeret i de selvsamme daginstitutioner, som igennem en årrække har oplevet løbende nedskæringer i antal af institutionspladser og bemanding. FFH2650 har selvfølgelig også forståelse for, at fejlberegningen medfører en uforudset merudgift, men at finansiere merudgiften ved at hæve vuggestuetaksten, er simpelthen ikke rimeligt. Stigning på baggrund af madordning UDEN madordning Af indstillingen fremgår det, at stigningen kan begrundes med henvisning til loven om tilbud om et sundt

38 den 10 / pkt. 02_04 måltid i daginstitutioner, som trådte i kraft 1. januar 2010, og som giver kommunen mulighed for at hæve taksten til 30 % af driftsudgifterne, når børnene får frokost i institutionen. FFH2650 stiller sig fuldstændig uforstående overfor dette ræsonnement, idet denne lov umuligt give hjemmel til takststigning pr. 1. september 2010 for børn, der allerede får mad og for en ordning, som er udskudt i Hvidovre kommune til 2011 og stadig er behæftet med stor usikkerhed. Der må være rimelighed i HVOR og HVORDAN merudgiften dækkes ind, og det faktum, at regnefejlen er sket i social- og sundhedsforvaltningen omkring antal af vuggestuebørn og børnehavebørn, kan umuligt betyde, at det er vuggestuebørnenes forældre, der alene skal dække udgiften uden i øvrigt at få en forbedret service. Der må og skal findes en anden økonomisk løsning på den fejlbehæftede beregning af børnetallet. Meget mere for meget mindre FFH er dybt bekymret for fremtidsudsigterne på børne- ungeområdet i Hvidovre kommune. Der er ikke nogen tvivl, om at kommunekassen fattes penge, og at kommunens udgifter langt overstiger indtægterne, men FFH2650 kan kun advare mod at gøre kommunen stadigt mindre attraktiv for børnefamilier. Det er FFH2650s opfattelse, at Hvidovre kommune tidligere har haft et godt ry blandt børnefamilier, og at mange derfor har valgt at bosætte sig i kommunen. I dag må man som børnefamilie genoverveje den beslutning, idet den politiske strategi i alt for lang tid gået i retning af flere penge for dårligere service. På vegne af FFH2650

39 den 10 / pkt. 03_01 HVIDOVRE ÆLDRERÅD Hvidovre, den 2. maj 2010 Høringssvar nr. 9/2010 Til Social- og Sundhedsudvalget Fastsættelse af timeprisen for frit leverandørvalg i perioden Ældrerådet har ingen bemærkninger til beregningen af timepris for frit leverandørvalg til praktisk hjælp og personlig pleje i perioden 2010 og skal anbefale, at Social- og Sundhedsudvalget tager de nye priser til efterretning. Med venlig hilsen Flemming Cramer-Larsen Fg. formand for Hvidovre Ældreråd

40 den 10 / pkt. 04_01 Business case: Genoptræningsområdet Social- og Sundhedsforvaltningen 19. april 2010 Side - 1 -

41 den 10 / pkt. 04_01 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Lovgivning Udfordringer på træningsområdet Udvikling og kapacitetspres på området Træning af voksne efter sundhedslovens Træning af børn efter sundhedslovens Træning efter servicelovens Vederlagsfri fysioterapi Træning af børn efter servicelovens 11 og Eksisterende træningsfaciliteter og organisering Krogstenshave Strandmarkshave Svendebjerghave Mulighed for anden anvendelse af eksisterende ressourcer? Vurdering af lokalebehov Træning af voksne efter sundhedslovens Træning af børn efter sundhedslovens Træning af ældre efter servicelovens Hjemtagning af børn efter servicelovens Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi Samlet vurdering af lokalebehov Løsningsmodeller Model A ét samlet hus Model B træning flere steder Lokaleforhold i omegns-kommuner Konkrete overvejelser til lokaleløsning Økonomi Udgifter ved forskellige lokaleløsninger Drifts og anlægsudgifter Hjemtagning af træning til børn Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi Mindre/merudgifter Budget og forventet forbrug BILAG Bilag 1. Udgifter til anlæg Bilag 2. Projektorganisering Side - 2 -

42 den 10 / pkt. 04_01 1. Indledning og sammenfatning Denne business case indeholder en vurdering af behovet for nye lokaler samt en beskrivelse af hvilke typer af lokaler der er brug for til genoptræningsenheden. Herudover indgår en økonomisk vurdering af rentabiliteten ved at hjemtage genoptræningsopgaver som i øjeblikket købes andre steder. Endelig vurderes genoptræningsenhedens samlede økonomi fremadrettet. Social- og sundhedsforvaltningen har siden 2007 arbejdet med at implementere de træningsopgaver som overgik til kommunerne i forbindelse med Strukturreformen. Ved strukturreformen overtog kommunerne myndigheds- og finansieringsansvaret for ambulant genoptræning efter indlæggelse på hospital, som udføres efter sundhedsloven. Herudover yder kommunen vedligeholdelsestræning og genoptræning ved funktionsnedsættelse efter serviceloven. Og endelig købes træningsydelser til børn og vederlagsfri fysioterapi udefra. Den ambulante træning udføres både på hospitaler og i kommunerne, som henholdsvis specialiseret og almen træning. Region Hovedstaden har sammen med kommunerne udarbejdet et snitfladekatalog, som præciserer snittet mellem almen og specialiseret træning for voksne, som har været gældende siden Dette arbejde har betydet en opgaveglidning fra specialiseret træning på hospitalerne til almen træning i kommunerne. Kommunen har derfor oplevet et stigende pres på træningsområdet. Antallet af almene genoptræningsplaner er vokset fra 674 almene planer i 2007 til 1008 almene planer i 2009, svarende til en stigning på 50 pct. Stigningen i genoptræningsplaner medfører, at det er vanskeligere at leve op til kvalitetsstandarderne på bl.a. vedligeholdelsesområdet. I 2010 har kommunen overtaget ansvaret for genoptræning af børn, som tidligere er trænet på hospitaler. Ligesom kommunen i 2008 har overtaget ansvaret for vederlagsfri fysioterapi, som i dag udføres af privat praktiserende fysioterapeuter. Et nyt træningssted vil også kunne give plads til disse grupper. Derudover kommer det mere fremadrettede lokalebehov. F.eks. skønnes hjemtagning af udvalgte grupper indenfor vederlagsfri fysioterapi at kræve 8 ekstra timer i træningssal om ugen. Samlet vil der ved hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi således blive et udækket behov for tid i træningssal på 34 timer, svarende til 43 pct. af tiden i træningssal. Til individuel træning er der ligeledes et akut behov for mindre lokaler. Det skyldes både en uhensigtsmæssig fordeling af lokalerne, samt et øget behov for flere lokaler. Hertil kommer det fremadrettede lokalebehov til individuel træning. Det er i business casen vurderet rentabelt at hjemtage en række opgaver, som i dag købes udefra. Til disse opgaver er der også behov for flere mindre træningsrum. Hvidovre Kommune kan ikke indenfor de eksisterende rammer løse stigningen i allerede kendte opgaver. Derfor er der alene af den grund behov for lokale og ressourceudvidelse såfremt det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Hertil kommer at det ikke vil være muligt at løse kommende opgaver i eget regi, hvis der ikke sker en lokale- og ressourceudvidelse. Træningen foregår i øjeblikket primært på Krogstenshave og Strandmarkshave og en mindre del på Svendebjerghave og i morgentimerne på Avedøre Idrætscenter. Skal træning efter sundhedsloven fortsat foregå på Strandmarkshave, er der behov for at overveje mulighederne for modernisering. På Strandmarkshave vurderes, at kapaciteten er udnyttet mere end 100 pct., hvilket giver udfordringer i forhold til fleksibilitet i opgaveløsningen og personale. Side - 3 -

43 den 10 / pkt. 04_01 I notatet skitseret to alternative løsningsmuligheder. I model A samles al træning efter sundhedsloven ét sted - og der er fortsat træning efter serviceloven på plejehjem. I model B flyttes træning efter sundhedsloven fra Strandmarkshave og Avedøre til ét sted, for at give plads til træning efter serviceloven på plejehjem. Denne beskrivelse skal vurdere muligheden for løse ovenstående kapacitetspres. Der overvejes en række løsningsmuligheder, herunder tilbygning af 1. sal til Strandmarkshave, Spurvegården mv. Til kommunens egne lokaler er der ikke husleje, hvorimod der skal betales husleje og evt. deponering ved lokaler ejet af f.eks. et boligselskab. I nærværende business case vurderes mindre- og merudgifter ved en samling af træningen i et træningscenter samt ved hjemtagning af en del af den vederlagsfri fysioterapi, genoptræning af børn efter hospitalsindlæggelse samt træning af børn med fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelovens 11). En analyse af disse gruppers træningsbehov viser, at hjemtagning af disse opgaver vil være rentabelt for kommunen. Med kommunens nuværende opgaver betyder det stigende kapacitetspres, at det i 2010 umiddelbart vil være nødvendigt at ansætte 2 ekstra årsværk. Den fremadrettede økonomi for genoptræningsenheden er vurderet i nærværende business case. I 2010 har træningsenheden et budget på 22,2 mio. kr. Fremskrives forbruget for 2009 til 2010 priser kan der forventes et forbrug på 21 mio. Svarende til et bruttofrirum på 1,2 mio. kr. Der forventes fremadrettet merudgifter særligt til ansættelse af 2 ekstra årsværk samt til driftsudgifter ved en samling af træning efter sundhedsloven. Modsat forventes mindreudgifter hvis træning af børn med fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelov 11) hjemtages ligesom hjemtagning af en del af den vederlagsfri fysioterapi vil reducere udgiftsniveauet. Samlet set vurderes der i 2010 at blive merudgifter for skønnet til 1 mio. kr. Der kan således fremadrettet forventes således et budgetfrirum på kr. til betaling af en evt. husleje. Driftsudgifterne ved en lokaleløsning indenfor kommunens eksisterende lokaler, hvor der ikke betales husleje, vil således kunne finansieres indenfor den eksisterende budgetramme. Dog vil der også det første år skulle findes finansiering til indkøb af redskaber til mellem og kr. Vælges imidlertid en lokaleløsning hvor der betales husleje, så vil driftsudgifterne ikke kunne finansieres indenfor den eksisterende budgetramme. Der må forventes en merudgift på kr. samt evt. udgifter til deponering. Side - 4 -

44 den 10 / pkt. 04_01 2. Lovgivning Lovgivning på børnetræningsområdet er: Lov om Social Service 11, stk. 3 (rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier) Lov om Social Service 44 (vedligeholdende træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse) Lov om Sundhed 140 (genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning) Lovgivning på voksentræningsområdet er: Lov om Social Service 86 (genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse samt hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor) Lov om Social Service 86, stk. 2 (vedligeholdende træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse) Lov om Sundhed 140 (genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning) På børneområdet er der mange snitflader mellem lovgivningerne. Et barn med et varigt handicap kan f.eks. i en periode modtage såvel genoptræning efter sundhedslovens 140 samt træning efter servicelov og folkeskolelov. Sundhedsloven, serviceloven og skoleloven er således tæt forbundne på børneområdet. Snitfladerne kan opstilles således 1 : 1. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven 2. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven overgår efterfølgende i et tilbud efter serviceloven 3. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven og har ligeledes et tilbud efter folkeskoleloven 4. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter serviceloven 5. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter folkeskoleloven Ved at samle træning af børn ét sted, kan flere af snitfladeproblematikkerne undgås og styringsmulighederne forbedres. 1 Kilde: Samarbejdsmodel for genoptræning på børneområdet, fra Region Hovedstaden Side - 5 -

45 den 10 / pkt. 04_01 3. Udfordringer på træningsområdet Social- og sundhedsforvaltningen har siden strukturreformen arbejdet med at implementere og integrere de nye træningsopgaver fra Sundhedsloven med de eksisterende træningsopgaver fra Serviceloven. Der har været en løbende opgaveglidning, hvilket har betydet en konstant tilpasning og omrokering med henblik på at sikre optimal udnyttelse af lokaler og personale. Da opgaverne ikke er konstant, det vil sige varierer type- og antalsmæssigt, vil der altid være behov for omlægning, men for nuværende er både lokaler og personale udnyttet optimalt, hvorfor vi nu er ekstra udfordret da følgende 3 punkter skal løses: Der er sket en opgaveglidning fra specialiseret til almen træning. Fordelingen har længe været 50/50, men gennem 2009 har vi set en opgaveglidning som effekt på snitfladekataloget, der betyder, at fordelingen nu ligger på 20 % specialiseret og 80 % almen. Og senest i 4. Kvartal 2009 og 1. Kvartal % specialiseret og 84 % almen. Det giver både pladsproblemer og behov for, at der nu sker en personaleopnormering, da det ikke er muligt at effektivisere sig ud af presset længere. Derudover så har kommunerne overtaget børnetræningen primo Foreløbigt har kommunen tilbudt træning til børnene, men på længere sigt stiller det kommunen overfor følgende valg: Skal Hvidovre Kommune købe træningsydelsen hos eksterne leverandører, eller skal vi oprette en enhed, der har det speciale? I øjeblikket købes træningsydelser til børn med sociale og fysiske funktionsnedsættelser efter serviceloven. Hvis ydelser til denne gruppe skal købes udefra vil det kræve en udvidelse af de fysiske rammer og personale. Sidste udfordring er vederlagsfri fysioterapi, som også er en kommunal opgave. Hvis vi skal løse dele af denne opgave internt i kommunen, så kræver det ligeledes en udvidelse af de fysiske rammer og personale. Hvidovre kommunes genoptræningsområde er i dag organiseret med fysisk placering flere steder i kommunen, ledelsen er placeret i Sundhedscentret, træningstilbud efter sundhedsloven på plejecentrene Krogstenshave og Strandmarkshave og vedligeholdende træning på Aflastningsenheder, Plejeboligerne Holmelundsvej og Svendebjerghave mv. Ligesom der foretages træning i Avedøre Idrætscenter, på Retræten og i nogen grad hjemme hos folk selv. Det er ikke længere muligt at organisere sig ud af pladsproblemerne, og der er derfor behov for ekstra lokaler til at dække efterspørgslen. Pladsforholdene påvirker til stadighed det psykiske arbejdsmiljø, hvilket bl.a. er omtalt i arbejdspladsvurderingerne (APV) for træningsområdet. Side - 6 -

46 den 10 / pkt. 04_01 4. Udvikling og kapacitetspres på området Siden overtagelsen af træningsområdet efter sundhedsloven i 2007 er der sket en kraftig udvikling på området. Nedenfor skitseres udviklingen i opgaver og aktivitet. 4.1 Træning af voksne efter sundhedslovens 140 Den almene genoptræning er steget betydeligt de seneste år. Af figur 1 fremgår, at antallet af almene planer er steget markant, mens antallet af specialiserede planer er faldet tilsvarende. Det indebærer en stigning i antal almene planer fra 2007 på 674, i 2008 på 727, og i 2009 at være på 1.008, svarende til en stigning i almene planer på 50 pct. i perioden. Andelen af almene genoptræningsplaner er således steget fra cirka 54 pct. i 2007 til 82 pct. i Og senest i 4. Kvartal 2009 og 1. Kvartal 2010 udgør almen træning 84 pct. og specialiseret træning alene 16 pct. Det samlede antal genoptræningsplaner har i perioden været stabilt. Der er således alene sket et skred fra specialiseret til almen genoptræning. Figur 1. Udvikling i antal modtagne specialiserede og almene genoptræningsplaner 2007 til 1. Kvartal 2010 Antal planer kvartal kvartal kvartal 2007 Note: Genoptræningsplaner fra december 2006 er inkl. i 1. kvartal I 2. kvartal 2008 er der strejke I Kvartal 2010 er marts måned fremskrevet fra den 11. Marts kvartal kvartal kvartal 2008 Almen Den store stigning i almene planer giver både pladsproblemer og behov for ekstra personale, idet det ikke længere er muligt at effektivisere ud af presset. De seneste måneder i 2009 er der opstået venteliste til genoptræning efter operation. Det er således ikke muligt at komme i gang med træning indenfor de vedtagne retningslinier (under KKR regi) på max. 14 dage efter operation. Ventelisten er opstået dels på grund af: Flere genoptræningsplaner i ultimo 2009 og primo 2010 end der tidligere er modtaget. Pladsmangel i træningssalene 3. kvartal kvartal kvartal 2009 Specialiseret 2. kvartal kvartal kvartal kvartal 2010 (marts fremskrevet) Side - 7 -

47 den 10 / pkt. 04_01 Manglende personaleressourcer Problemet søges i øjeblikket løst ved at udvide åbningstiderne, således at der i øjeblikket kan trænes fra kl Det er således vanskeligt, at udvide åbningstiderne yderligere. Omlægningen har også betydet et fald i udgifterne til specialiseret træning fra 2,8 mio. kr. i 2007 til 2,0 mio. i , jf. figur 2. Figur 2. Udvikling i specialiserede planer mht. antal og udgifter (årets priser), 2007 til kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2007 Udgifter til specialiseret træning (v. akse) Antal specialiserede planer (h. akse) Note: Udtræk pr. 11. Marts Data kan ændres frem til 1. Maj I hele 2009 har niveauet for den specialiserede træning været nogenlunde konstant, og der forventes ikke et yderligere fald i specialiserede planer til fordel for almene planer. Der forventes derfor ikke en mindreudgift til specialiseret træning i Træning af børn efter sundhedslovens februar 2010 har kommunen overtaget ansvaret for genoptræning af børn, som tidligere er trænet på hospitaler. Et skøn over det forventede antal børn, som vil have behov for træning er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes bl.a. meget forskellige udmeldinger mellem regionens forventninger til aktiviteten i forhold til kommunens egne historiske data. Hvidovre Kommunes skøn over genoptræning til børn efter sundhedsloven er baseret på: Fremsendte genoptræningsplaner til Hvidovre Kommune Betalte planer fra Hvidovre Kommune Skøn fra Hvidovre Hospital m.fl. Estimat fra Region Hovedstaden Andet I januar og februar har kommunen modtaget 7 almene genoptræningsplaner, og genoptræningsenheden har igangsat træningen af børnene. 2 Forbruget for 2009 er foreløbige oplysninger. Side - 8 -

48 den 10 / pkt. 04_01 Et skøn baseret på egne oplysninger fra antal fremsendte genoptræningsplaner og betalte planer i 2008 og 2009 indikerer, at ca børn vil skulle modtage genoptræning efter sundhedsloven. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. Tabel 1. Estimat over antal børn som skal genoptrænes efter sundhedsloven Estimat: Antal børn Lov om Sundhed 140, egne beregninger 50 Region Hovedstaden har ligeledes beregnet et estimat over det forventede antal genoptræningsplaner i de enkelte kommuner. Estimatet er beregnet ud fra erfaringerne fra Hillerød Hospital, hvor børnegenoptræningen har været udlagt til kommunerne siden januar 2007, og erfaringerne fra Region Syddanmark. Det er undersøgt hvor hyppigt en indlæggelse eller ambulant besøg afføder en genoptræningsplan. Derudover er fordelingen mellem specialiseret og almen genoptræning i Region Hovedstaden inddraget. Ud fra indlæggelsestal, hyppigheder for genoptræningsplaner og fordelingen mellem almen/specialiseret genoptræning er der for de enkelte kommuner beregnet et forventet antal genoptræningsplaner. Region Hovedstaden har beregnet, at der vil blive udarbejdet mellem 95 og 190 planer på børneområdet årligt. Antages 80 pct. af disse planer at være almene, så vil kommunen modtage mellem 76 og 152 almen planer til børn. Det vurderes, at regionens skøn overvurderer den fremtidige genoptræningsaktivitet. Ovenstående meget forskellige skøn er baseret på historiske data. Det er muligt, at hospitalernes adfærd omkring genoptræning af børn vil ændres når opgaven ligges ud til kommunerne. Det er f.eks. muligt, at genoptræningsniveauet af børn i dag ikke alene er baseret på en faglig vurdering af genoptræningsbehovet, men også er påvirket af, om der er ledig kapacitet på hospitalets genoptræningsenheder. Når opgaven overgår til kommunerne, vil hospitalerne alene foretage en faglig vurdering, og der vil ikke længere være en kapacitetsbarriere. Det bliver således nemmere at give det enkelte barn en plan, hvorfor aktiviteten kan forventes at stige, som det også skete på voksenområdet. Skønnet over antal børn som skal genoptrænes er således behæftet med betydelig usikkerhed. Det skønnes dog, at opstartsniveauet ligger i omegnen af 50 børn pr. år. Kommunen har mulighed for at købe træning udefra, f.eks. hos andre kommuner eller på hospital. 4.3 Træning efter servicelovens 86 Kommunen har i en årrække trænet personer med funktionsnedsættelse samt personer med behov for vedligeholdende træning. Denne træning opnås ved en henvisning fra en almen praktiserende læge. Siden 2008 er der ført statistik på området som viser, at på årsbasis er antallet af henviste borgere nogenlunde ensartet for 2008 og Træningsomfanget pr. borger er dog mindsket som følge af pres på træningsenheden fra den almene genoptræning. Figur 3. Træning efter servicelovens 86 fra 2008 til 2010 Side - 9 -

49 den 10 / pkt. 04_01 Antal henvisninger kvartal 2010 fremskrevet 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2008 Genoptræning Vedligehold Note: I Kvartal 2010 er marts måned fremskrevet fra den 11. Marts Foruden de henviste borgere trænes også daghjemsgæster og plejehjemsgæster efter serviceloven. Der føres ikke statistik på området, men særligt på Strandmarkshave er træningsomfanget også her er blevet mindre. Den demografiske udvikling i retning af stadigt flere ældre peger i retning af øget behov for træning efter servicelovens Vederlagsfri fysioterapi I august 2008 overtog kommunerne myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi fra regionen. Vederlagsfri fysioterapi har indtil d. 1. august 2008 været et tilbud hos praktiserende fysioterapeuter efter lægehenvisning til en afgrænset personkreds. Vederlagsfri fysioterapi er et relativt betydende udgiftsområde. I 2009 var der således udgifter for 4,7 mio. kr 3. Vederlagsfri fysioterapi omfatter almindelig fysioterapi, ridefysioterapi samt fysioterapi hos Teddy Øfeldt. Figur 4 viser udviklingen i vederlagsfri fysioterapi, hvoraf det ses, at den almene vederlagsfri fysioterapi udgør langt størstedelen. Derudover tyder det på, at niveauet har været nogenlunde stabilt siden overtagelsen af området. Figur 4. Udvikling i udgifter til vederlagsfri fysioterapi, Udgifter er først endelige pr. 1. Maj 2010 Side

50 den 10 / pkt. 04_01 Udgifter, kr august 2008 september 2008 oktober 2008 november 2008 december 2008 januar 2009 februar 2009 marts 2009 april 2009 maj 2009 juni 2009 juli 2009 august 2009 september 2009 oktober 2009 november 2009 december 2009 Teddy Øfeldt Vederlagsfri fys. Ridefys. Der er frit valg på området. Personer, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi af deres praktiserende læge, kan frit vælge mellem fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut, hos bopælskommunen eller hos andre kommuners institutioner. Kommunen overvejer indledningsvist, at oprette tilbud til apopleksi og gigt patienter, som er de største ensartede grupper indenfor vederlagsfri fysioterapi. Oplysninger fra Region Hovedstaden viser således, at apopleksi patienter modtager omkring 22 pct. af den vederlagsfri fysioterapi 4 mens gigtpatienter 14 pct. af de samlede udgifter. 4.5 Træning af børn efter servicelovens 11 og 44 Kommunen køber i øjeblikket træning udefra til børn efter servicelovens 11 og 44. Aktiviteten på området har været stigende de seneste år. I 2009 har 12 børn modtaget træning efter 11, og for 2010 foreligger yderligere henvisninger til 6 nye børn. 4 I forbindelse med kommunernes overtagelse af den vederlagsfri fysioterapi i 2008 har Region Hovedstaden udarbejdet et overblik over hvilke diagnoser kommunens borgere er blevet behandlet for. Kommunen er ikke i besiddelse af nyere oplysninger om hvilke diagnoser borgerne er behandlet for. Side

51 den 10 / pkt. 04_01 5. Eksisterende træningsfaciliteter og organisering 5.1 Krogstenshave Træningsenheden ligger i den nye del af Krogstenshave. Der er 5 mindre trænings- /behandlingsrum og en større træningssal på ca. 150 m2. Her trænes både borgere efter sundhedslov og efter servicelov. De små rum vil kunne udnyttes bedre og mere fleksibelt end i dag, hvis mere træning var samlet på ét sted. Generelt set er det vurderingen, at til træningsbrug er en træningssal på mellem 200 og 300 m2 mest anvendelig, idet dette giver mulighed for at have flere hold samtidig og individuelle træninger mv. Træningssalen som bruges til holdtræning er i dag fuldt booket. Der er et personalerum på ca. 25 kvadratmeter. Dette rum deles af 14 personaler, som deler 4 computere. Personalet skal oftest bruge computerne samtidig, og der er derfor ofte ventetid. Generelle ønsker til forbedring: Flere/større personalerum, garderoberum. 5.2 Strandmarkshave Adgang til træningsenheden fås via gennemgang af dagcentrets lokaler. Der er 1 mindre trænings- /behandlingsrum og en større træningssal 125 m2. Her trænes både borgere efter sundhedslov og efter servicelov. Det enkelte mindre rum er meget lille og giver alene plads til en briks op ad væggen og vanskelig adgang i kørestol. Træningssalen som bruges til holdtræning er i dag fuldt booket. Der er 1 personalerum på ca. 14 kvadratmeter og 1 rum som bruges dels til træning og kontor på ca. 5 kvadratmeter. Disse rum skal deles af 13 personaler, som deler 5 computere. Personalet skal som oftest bruge computerne samtidig, der er derfor ofte ventetid. Skal træning efter sundhedsloven fortsat foregå på Strandmarkshave, er der i nogen grad behov for at overveje mulighederne for modernisering. Det skyldes, at adgang kræver gennemgang via daghjemmets private opholdsstue, begrænset plads til personalet, et enkelt meget lille træningsrum, lille træningssal mv. Mange borgere som skal trænes efter sundhedsloven klager over at træningen foregår på et plejehjem, samt at adgangsforholdene via opholdsstue er ubehagelig for borgerne, og også må være det for de ældre. Generelle ønsker til forbedring: Flere/større personalerum, garderoberum, bedre mindre rum, andre adgangsforhold, 5.3 Svendebjerghave Træningsenheden ligger tæt på indgangen til Svendebjerghave. Der er et mellemstort træningsrum. Her trænes borgere efter servicelov og borgere på aflastning med en genoptræningsplan (Sundhedslov), som har bopæl på Svendebjerghave. Træningsrummet anvendes 2 gange om ugen, samt efter behov. Rummet giver ikke mulighed for holdtræning. Det vurderes, at det alene er relevant at foretage den eksisterende træning på Svendebjerghave. Side

52 den 10 / pkt. 04_01 6. Mulighed for anden anvendelse af eksisterende ressourcer? I dette afsnit overvejes om de eksisterende rammer kan udnyttes anderledes end i dag, og dermed bidrage til at løse lokaleudfordringen. Her ses på: Ændre kvalitetsstandarder, f.eks. øge ventetid for træning efter servicelov, generel reduktion i træningstimer mv. Anden udnyttelse af eksisterende lokaler Ændre kvalitetsstandarder En ændring af kvalitetsstandarderne kan frigøre både personale- og lokaleressourcer. F.eks. er det muligt at reducere i træningstid og krav til ventetid. Træning efter serviceloven modtages både af ældre som her og nu har et træningsbehov (f.eks. efter længere tids sengeleje efter en lungebetændelse) samt af ældre med et dalende funktionsniveau og et mindre akut behov. I kvalitetsstandarden for træning efter serviceloven er der i dag et krav om at træningen skal påbegyndes indenfor 2 uger. Ændres kravet i stedet til 4 uger for ældre med et mindre akut behov, vurderes det, at ville give en øget fleksibilitet i opgaveløsningen. Derudover kan serviceniveauet for daghjemsgæster og plejehjemsbeboere overvejes. Det kan f.eks. overvejes hvorvidt antallet af træningstimer kan sænkes og/eller om træningen kan gives til færre personer. Anden udnyttelse af eksisterende lokaler Efterspørgslen efter forskellige genoptræningsydelser varierer løbende. I nogle måneder modtages mange genoptræningsplaner for hofteopererede, mens der i andre måneder f.eks. er mange rygopererede. Grupperne kræver en forskellig træning, og dermed forskellige faciliteter. Det kan betyde, at i nogle perioder er holdene ikke helt fyldt op og i andre perioder er der venteliste på holdende. Det indebærer, at i nogle perioder er al plads i træningssalene optaget, mens i andre perioder vil der være plads til få individuelle træninger. Træningsrummenes belægningsprocent varierer således med typen af træningsbehov, og der er derfor behov for en smule ledig kapacitet. I princippet er det muligt, at anvende ydertimerne yderligere end i dag. Det er visse ulemper ved at anvende ydertimerne. F.eks. er det vanskeligt at få kørsel på sene eftermiddagstider, taksterne øges efter kl Derudover tør mange ældre ikke tage hjem sent. Endelig vil det kræve øget indsats fra hjemmeplejen, f.eks. senere aftensmad, overtøj af osv. Genoptræningsenheden vurderer, at ved at udnytte ydertimerne vil det være muligt, at træne ét til to hold mere om ugen end i dag. Der vil dog være personalemæssige udfordringer forbundet med dette, herunder udfordringer ved sygdom, ferie o.lign. Side

53 den 10 / pkt. 04_01 7. Vurdering af lokalebehov Nedenfor vurderes både lokalebehovet for kommunens eksisterende træningsydelser, som efterspørges for at kunne leve op til de eksisterende kvalitetsstandarder. Derudover vurderes lokalebehovet ved hjemtagning af træningsydelser som i dag købes udefra. Genoptræningsenheden har både et kortsigtet lokalebehov, som kræver opfyldelse relativt hurtigt, samt et mere langsigtet behov, som vil fremtidssikre lokalebehovet, og muliggøre en rentabel hjemtagning af en række træningsopgaver. 7.1 Træning af voksne efter sundhedslovens 140 Borgere med en genoptræningsplan modtager i dag den genoptræning de har krav på ifølge kvalitetsstandarden. Dog har der gennem de seneste par måneder for nogle diagnoser været ventetid på at påbegynde træning. Dette på trods af, at træningsenheden har udvidet åbningstiderne fra kl til kl Åbning udover denne tid har ikke været et ønske eller krav fra borgerne. For at fjerne ventelisten vil det kræve plads til at træne 1-2 hold 2 gange ugentligt (a 2 timer pr. gang), svarende til ca. 6 timer ugentligt. Hertil kommer individuel træning til ca borger 1-2 gange ugentligt. Det vurderes, at træning efter sundhedsloven af voksne har nået et relativt stabilt niveau, dog med løbende fluktuationer efter hvilke typer af træning som efterspørges. 7.2 Træning af børn efter sundhedslovens Februar 2010 har kommunen overtaget ansvaret for genoptræning af børn, som tidligere er trænet på hospitaler. Genoptræningsenheden har foreløbigt tilbudt træning til børnene. Det er også muligt, at købe ydelsen udefra, det vurderes dog på sigt, at være dyrere at købe ydelsen, end selv at udføre træningen, jf. afsnit Børnetræning efter sundhedslovens 140 vurderes indledningsvist at omfatte 50 børn. Det skønnes, at børnene i gennemsnit samlet set vil have behov for 8 timers træning pr. barn. Brøndby Kommune har tilkendegivet, at de kunne være interesserede i at købe træningsydelser til børn i Hvidovre Kommune. Børn trænes oftest individuelt i mindre rum. Der vil således være behov for flere mindre rum ved træning af børn efter sundhedsloven. 7.3 Træning af ældre efter servicelovens 86 Genoptræningsenheden træner personer med henvisning fra almen læge, plejehjemsbeboere og daghjemsgæster. Det er primært disse grupper som modtager træning efter serviceloven der er blevet skubbet bagerst i køen. I øjeblikket kan primært ældre borgere med henvisning fra egen læge vente i 5-6 uger på at få vedligeholdelsestræning på grund af stor efterspørgsel og manglende plads i salene. Et stabilt træningsniveau for borgere med henvisning fra egen læge kan opnås med ekstra hold til træning. Der er behov for 2-3 ekstra hold (a 2 timer pr. gang), som hver træner 1-2 gange om ugen, svarende til ca. 10 timers træning. Side

54 den 10 / pkt. 04_01 For at få plads til træning efter sundhedsloven er træningstilbuddene til både plejehjemsbeboere og daghjemsgæster på særligt Strandmarkshave blevet mindre end tidligere. Fra at de før kunne træne flere gange om ugen i bl.a. træningssal trænes de i øjeblikket ca. en gang om ugen og ofte på gangene. Plejehjemsbeboere og daghjemsgæster trænes oftest individuelt i bl.a. træningssal med styrketræning. For at plejehjemsbeboere og daghjemsgæster kan få samme træningsniveau som tidligere, så vil det kræve 2 timers ekstra timers ledig tid i træningssalene om dagen, svarende til ca. 10 timer om ugen. 7.4 Hjemtagning af børn efter servicelovens 11 Det kan overvejes, at hjemtage træning efter servicelovens 11, stk. 3. Træning af børn efter servicelovens 11 trænes i dag hos Børneterapien Gentofte. Der trænes i dag 12 børn hos børneterapien og der er yderligere for nylig henvist 6 børn. Det skønnes, at de børn i gennemsnit samlet set vil have behov for 34 timers træning pr. barn. Børn efter servicelovens 11 trænes ofte også individuelt i mindre rum. Der vil således være behov for flere mindre rum ved hjemtagning af træning efter servicelovens Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi Det kan overvejes, at hjemtage en del af den vederlagsfri fysioterapi, som dag udføres hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Borgeren har frit valg mellem vederlagsfri fysioterapi i kommunal og privat regi. I afsnit 10.4 er vurderet, at det kan være rentabelt at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til apopleksi og gigt patienter. Det er vurderet, at det vil dreje sig om samlet 50 personer, som skønnes at kunne hjemtages. Det vurderes, at hver patient i gennemsnit har behov for 1 times træning på hold om ugen i 40 uger, og 20 individuelle træninger af ½ times varighed. Holdstørrelsen planlægges til 6 personer pr. hold. Der vil således kunne oprettes 8 hold som træner 1 time om ugen. Der vil være mulighed for fleksible løsninger, hvor hold blandes med borgere der har behov for træning efter sundheds- og servicelov og vederlagsfri fysioterapi. Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi vil således give behov for ca. 8 timer i træningssal om ugentligt samt flere mindre træningsrum til individuel træning. 7.6 Samlet vurdering af lokalebehov Træningsenheden har i øjeblikket et akut lokalebehov samt et mere fremadrettet lokalebehov. Genoptræningsenheden vurderer, at få at opfylde kvalitetsstandarderne er der for både Sundhedslov og Servicelov et akut behov for tid i træningssal svarende til ca. 26 træningstimer ugentligt. Der er således i øjeblikket akut mangel på lokaler svarende til ca. 33 pct. af træningstiden i træningssal. Hertil kommer det mere fremadrettede lokalebehov. En hjemtagning af udvalgte grupper indenfor vederlagsfri fysioterapi vil eksempelvis kræve 8 ekstra timer i træningssal om ugen. Samlet vil der således være et udækket behov for plads i træningssal på ca. 43 pct. Til individuel træning er der ligeledes et akut behov for mindre lokaler. Det skyldes både en uhensigtsmæssig fordeling af lokalerne, samt et øget behov for flere lokaler. På Strandmarkshave Side

55 den 10 / pkt. 04_01 er der således alene adgang til ét behandlingsrum, mens der på Krogstenshave er adgang til 5 rum, hvilket giver en akutmangel på lokaler på Strandmarkshave, mens lokaleantallet er passende på Krogstenshave. Hertil kommer det fremadrettede lokalebehov til individuel træning. Ved hjemtagning af børn efter serviceloven og vederlagsfri fysioterapi vil der således også være behov for yderligere mindre behandlingsrum. På Strandmarkshave vurderes, at kapaciteten både i sal og i mindre rum er udnyttet mere end 100 pct., hvilket giver udfordringer i forhold til fleksibilitet i opgaveløsningen og personale. Figur 5 illustrerer behovet for træningsfaciliteter. Her ses at kommunen både har et presserende lokalebehov samt et mere fremadrettet lokalebehov. Det presserende lokalebehov skal kunne rumme træning efter sundhedsloven af voksne samt træning af særligt ældre efter serviceloven, som er blevet presset af almen træning efter sundhedsloven. Det fremadrettede lokalebehov skal kunne rumme træning af børn efter sundhedslov og servicelov samt hjemtagning af en del af den vederlagsfri fysioterapi. Der kan også forekomme efterspørgselsvariationer og nye fremtidige genoptræningsforpligtelser på området, som bør kunne håndteres. Efterspørselsvariationer i træning efter sundhedsloven opstår efter hvilke behandlinger som udføres på hospitalerne. I nogle perioder foretages mange rygoperationer, og i andre perioder er der mange knæoperationer osv. Det giver store variationer i hvilken træning der er behov for, og dermed også variation i hvilke typer lokaler der er behov for. Der er således behov for kapacitet, som sikrer en fleksibel opgaveløsning. Figur 5. Illustration af lokalebehov Træning i eksisterende lokaler Træning efter servicelov Træning efter sundhedsloven I starten efter overtagelse af træningsområde Træning efter servicelov Træning efter sundhedsloven Træning efter servicelovens 86 Træning efter sundhedsloven af voksne Fremadrettet lokalebehov Træning efter Vederlagsfri fys. sundhedsloven af mv. Børn efter servicelov børn Træning i eksisterende lokaler Akut lokalebehov Muligt akut lokalebehov Der vil være en række konsekvenser ved at fastholde de nuværende lokalefaciliteter, herunder: Side

56 den 10 / pkt. 04_01 Serviceforringelser for ældre og daghjemsgæster som modtager vedligeholdelsestræning Ventetid til genoptræning og vedligeholdelsestræning Hold og individuelle der ikke modtager rettidig træning Der er ikke plads til træning af børn Ikke plads til rentabel hjemtagning af en række træningsopgaver Hvidovre Kommune kan ikke i de eksisterende rammer løse stigningen i allerede kendte opgaver. Det vil derfor heller ikke være muligt at løse kommende opgaver i eget regi, hvis der ikke sker en lokale- og ressourceudvidelse. Fremadrettet er der således behov for lokalefaciliteter som muliggør: Plads til træning af børn efter sundhedsloven Plads til træning af børn efter servicelovens 11 Plads til hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi Håndtering af en mulig stigende kapacitetstilgang af voksne og børn I næste afsnit skitseres to mulige løsninger, som også vil sikre at de fremadrettede udfordringer kan løses indenfor kommunens egne rammer. Side

57 den 10 / pkt. 04_01 8. Løsningsmodeller Nedenfor skitseres model A og model B. I model A flyttes al træning efter sundhedsloven til ét sted. En del af træningen efter serviceloven vil fortsat foregå på plejehjemmene, herunder træning af plejehjems- og daggæster. I model B flyttes træning efter sundhedsloven fra Strandmarkshave og Avedøre til ét sted, for at give plads til træning efter serviceloven og daghjemsgæster på plejehjem. Nedenfor henvises til mindre rum og træningssale. Hermed menes: Med et mindre træningsrum menes et rum på min. 40 m2. Der skal være plads til: briks, med fri passage rundt om kørestol håndvask skrivebord Mindre rum bruges til individuel træning, undersøgelse af træningsbehov (borger afklædes ofte), håndtering af borgere i krise. Med en træningssal menes et rum på m2. Der skal være plads til eksempelvis: 6-7 motionscykler 1 løbebånd 1 gangbar 2 benpres 1 romaskine 1 trampolin 3 ribber 3 brikse Andre styrketræningsredskaber Gulvplads til instruktion og opvarmning Opbevaring af mindre redskaber (bolde, underlag mv.) 8.1 Model A ét samlet hus I model A samles al træning efter sundhedsloven samt til dels træning efter serviceloven på ét stort sted. En del af træningen efter serviceloven vil fortsat foregå på plejehjemmene, herunder træning af plejehjems- og daggæster Samling af træning på ét sted ville kræve: 2-3 træningssale på m2 Tilstødende depotrum til træningssale til mindre redskaber 4 mindre træningsrum Kontorfaciliteter til leder, sekretær og ca. 15 terapeuter 3 omklædningsrum m. bad (1 til mænd, 1 til kvinder, 1 til personale) Frokoststue til personale Mødelokale Der vil fortsat være behov for at yde træning efter serviceloven på de 3 plejehjem. Ved at samle træningen ét sted vil personale og lokaler kunne udnyttes bedre. Fordelene er: Bedre udnyttelse af terapeuter i ydertimer Større fleksibilitet ved sygdom Side

58 den 10 / pkt. 04_01 Større udnyttelse og fleksibilitet i rum anvendelse. Mindre kørsel for personalet mellem træningssteder Mindre koordinationsarbejde Mulighed for hjemtagning af træning af børn og vederlagsfri fysioterapi Opfylder efterspørgslen fra borgerne om tilgængelighed, badefaciliteter og pladsforhold Denne model vil både kunne dække det nuværende lokalebehov samt kunne dække fremtidige genoptræningsforpligtigelser. 8.2 Model B træning flere steder I model B foregår der stadig træning efter sundhedsloven på Krogstenshave, mens al træning efter sundhedsloven flyttes fra Strandmarkshave og Avedøre til et nyt sted. En del af den vedligeholdende træning og træning af daghjemsgæster vil fortsat foregå på plejehjemmene. Til denne model er der behov for: 1-2 træningssale på m2 Tilstødende depotrum til træningssale til mindre redskaber 4 mindre træningsrum Min. 1 personalerum på min. 40m2 Omklædningsrum m. bad Frokostplads til personale 8.3 Lokaleforhold i omegns-kommuner Hvidovre Kommunes omegnskommuner har i mange tilfælde organiseret sig med en samling af træningen på et center med både træning efter sundhedslov og servicelov, dog trænes beboere boende på plejehjem fortsat på plejehjemmene. Boks 1. Lokaleforhold i omegns-kommuner Brøndby Kommune ( indbyggere): Nyt stort genoptræningssted i 2010, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Lokalerne er ved at blive taget i brug. Det samlede areal er ca. 975 m2 + kælder 60 m2. Det drejer sig om en sal 1 på ca. 200 m2, 2 rum på 75 m2, teori lokale 35 m2, samt 8 behandlings rum af størrelse fra 15 til 30 m2. Træningskøkken, et lokale til studerende, 8 kontorer samt omklædnings rum til både borgere og personale. Der er desuden mulighed for at træne i en stor sal med træningsudstyr. Glostrup Kommune ( indbyggere): Nye lokaler på ca m2, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Lokalerne er taget i brug i december Lokalerne omfatter større sale og 5 mindre behandlings rum. Tårnby og Dragør kommuner ( indbyggere): Her er bygget helt nye lokaler, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Lokalerne er taget i brug i august Der er 2 store sale på 200 og 300 m2, en sal på 100 m2 samt 5 behandlings rum på 40 m2, som kan bruges af flere faggrupper. Et stort gangareal bruges også til træning. Derudover er foredragssale der også kan bruges til træning samt træningskøkken. Kontorer, omklædningsrum til borgere og personale. Ishøj og Vallensbæk kommuner ( indbyggere): Kommunerne har et formaliseret samarbejde med én leder og visitator. De har træning i begge kommuner. Side

59 den 10 / pkt. 04_01 I Ishøj: Et plejehjem er bygget om med tilbygning af træningscenter i 2007 med både træning og døgnpladser. Her er en stor sal samt en mindre sal og et behandlingsrum. Vallensbæk: 3 sale og et behandlings rum. Der er dog mangel nu på mindre lokaler samt kontorer begge steder. Høje Tåstrup Kommune ( indbyggere): Har overtaget et plejehjem i 3 etager, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Grundarealet er 600 m2, svarende til i alt m2. Der er flere store sale og mange mindre behandlings rum og mange kontorer. Albertslund Kommune ( indbyggere): Er flyttet ind i nyrenoverede lokaler 1. maj 2008, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Der er i alt ca. 800 m2 til rådighed, hvilket omfatter en stor sal der kan opdeles i mindre rum samt en anden mindre sal. Et enkelt individuelt rum. Side

60 den 10 / pkt. 04_01 9. Konkrete overvejelser til lokaleløsning Nedenfor har forvaltningen overvejet en række konkrete mulige lokaliteter. Sideløbende har Hvidovre Kommunes lokalegruppe drøftet mulige løsninger til genoptræningen. Genoptræningens redskaber er i mange tilfælde nagelfaste eller tunge, og de vil derfor være tidskrævende at flytte. Det vil således være vanskeligt, at anvende genoptræningenslokalerne til andre formål end genoptræning. Det betyder, at de aktiviteter som pt. måtte foregå i lokalerne vil blive nødt til at flytte. I øjeblikket overvejes en række mulige lokaliteter, som endnu ikke er beset nærmere. Ved overvejelser omkring lokaler lægges primært vægt på lokalefaciliteter og tilgængelighed (i forhold til handicappede/parkering/offentlig trafik). I parentes er den umiddelbare vurdering af stedet angivet som positive/negative (+/%) egenskaber ved lokaliteten: Spurvegården (+ individuel træning, + kontor, % husleje, % parkering, % offentlig transport) Tilbygning af 1. sal på Strandmarkshave (+ mulighed for fleksibel rumdeling, + tilgængelighed, % anlægsudgift) Avedøre Idrætscenter (+ omklædning, + redskaber, % skolen har råderet (svært at komme til)) Teatersal og opvarmningsrum i Frihedens Idrætscenter (+redskabssal, + gymnastik, % individuelle, % kontorer) Bygge på grund ved plejehjemmet Dybenkærshave Danske Handelsrejsendes Plejehjem (det undersøges nærmere, kan først overtages i 2011) Nedenfor uddybes vurderingen af ovenstående muligheder: Spurvegården vurderes at være egnet til genoptræning, idet der især er mange mindre rum til individuel træning og kontorer. Imidlertid er der alene én mindre træningssal, og det vil derfor alene være muligt at flytte en mindre del af træningen. Med hensyn til offentlig transport, så stopper bus 132 i nærheden. Hvidovre Kommune har i forvejen lejet Spurvegården til dagcenter, som nu er nedlagt. Kommunen har fortsat husleje forpligtelse. Hvidovre kommune har i forhold til lejekontrakt om Spurvegården aftalt med Lejerbo, at lejekontrakten pr. 1. juli 2009 kan opsiges med 6 måneders varsel (i stedet for 12 måneder som tidligere.). Hvorvidt der skal betales deponering afhænger både af om anvendelsen er midlertidig (mindre end 3 år) og om lejemålet ændrer funktion. Hvis det i første omgang skønnes, at Spurvegården vil være en midlertidig løsning, så kan der søges dispensation fra deponering hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilbygning af 1. Sal på Strandmarkshave Plejehjem vurderes at være særdeles egnet til genoptræning, idet personalet bl.a. ville blive samlet på 2 træningssteder (fortsat træning af plejehjemsbeboere og daghjemsgæster mv. på Krogstenshave). Nybygning giver mulighed for at få en optimal indretning. Teknisk forvaltningen skønner umiddelbart, at en tilbygning på mellem m2 vil koste ca mio. kr. Gymnastiksalen i Avedøre Idrætscenter vurderes at kunne anvendes til træning af borgere, men stedet vil ikke kunne rumme en samling af genoptræningen. Salen bruges imidlertid af skolens børn, og der er derfor alene mulighed for træning i ydertimerne. Adgangsforholdene er vanskelige, idet der er mange trapper til træningssal samt lang afstand til p-plads. Der er ingen kontorfaciliteter og mindre træningsrum. I Frihedens Idrætscenter vurderes den nuværende teatersal og opvarmningssal at kunne anvendes til genoptræning, men stedet vil ikke kunne rumme en samling af genoptræningen. Side

61 den 10 / pkt. 04_01 Lokalerne ligger spredt i forhold til hinanden og på et offentligt sted med borgere, som ikke skal til genoptræning. Ikke alle borgere vil være tilfredse med at bevæge sig rundt i træningstøj blandt uvedkommende. På idrætscentret mangler mindre lokaler til individuel træning og kontorer. Der er god adgang med offentlig transport. I øjeblikket er byggeriet af plejehjemmet Dybenskærshave ved at blive igangsat. I den tidlige planlægningsfase blev det overvejet også at lave genoptræningsfaciliteter, det gik man imidlertid væk fra. Teknisk forvaltning oplyser, at der er plads på grunden til bygning af træningscenter. Forvaltningen vurderer, at kvadratmeterprisen vil ligge mellem til kr. afhængig af kvalitet og evt. billigere. Det er således formentligt muligt, at bygge et m2 træningscenter for 15 mio. kr. Danske Handelsrejsendes Plejehjem, som ejes af Københavns Kommune vurderes at kunne anvendes til genoptræning. [skal vi lave udflugt/kontakte Kbh. for pris?] Deponering?. Der kan først påbegyndes træning når beboerne rykker til Dybenskærshave ultimo Side

62 den 10 / pkt. 04_ Økonomi Nedenfor vurderes den fremadrettede økonomi for træningsenheden. De økonomiske udfordringer for træningsenheden består med de nuværende kvalitetsstandarder både af behov for mere personale og flere lokaler. Derudover har træningsenheden muligheder for at forbedre økonomien via hjemtagning af opgaver, som i dag købes udefra Udgifter ved forskellige lokaleløsninger Der er forskellige udgifter forbundet med de foreslåede lokaler, herunder særligt husleje, istandsættelse og nybygning. Hertil kommer udgifter til daglig drift mv. Avedøre, mødelokale og træningssal i Frihedens Idrætscenter er alle kommunale bygninger, og der er derfor ikke udgifter til husleje. Der må dog påregnes nogen udgifter til istandsættelse. Spurvegården ejes af boligselskabet Lejerbo, og der er derfor udgifter til husleje. Huslejen incl. aconto varme ligger på ca kr. om året. Tilbygning af 1. Sal på Strandmarkshave og en evt. nybygning ved Dybenkærshave indebærer udgifter til nybygning mv. på henholdsvis mio. kr. og maks. 15 mio. kr. Endelig overvejes leje af en del af Danske Handelsrejsendes Plejehjem. Her dog først mulighed for træning ultimo Drifts og anlægsudgifter En samling af træningen vil give færre driftsudgifter samt udgifter til indkøb af redskaber i forhold til en model hvor træningen er spredt over flere steder. Driftsudgifter Tabel 2 viser et skøn over driftsudgifterne ved en samling af træningen ved enten model A eller B. Her skønnes øgede driftsudgifter til omkring kr. Tabel 2. Overslag over driftsudgifter ved samling af træning ét sted Ydelse Kroner Telefon incl. Alarmtilslutning El Rengøring 30 timer ugt IT (5 arbejdsstationer) I alt Flyttes træning efter sundhedsloven fra Strandmarkshave og evt. Krogstenshave vil driftsudgifterne omvendt falde her. Her skønnes en besparelse på ca kr. blandt andet som følge af nedlægning af IT-arbejdsstationer og mindre rengøring på plejehjemmene. Det skønnes således, at der ved en samling af træningen efter sundhedsloven vil der være merudgifter i omegnen af kr. (ekskl. husleje). Redskaber Ved en samling af træningen vil der være en smule stordriftsfordele, idet en samling af træningen giver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af redskaberne, og derfor samlet færre redskaber. Side

63 den 10 / pkt. 04_01 Ved begge modeller er der dog fortsat behov for indkøb af redskaber, idet de fleste redskaber vil blive stående på plejehjemmene til træning efter serviceloven. Der skønnes merudgifter på samlet kr. til redskaber ved etablering af træningshus. Hjemtages børneområdet også, vil der yderligere være behov for redskaber til ca kr., jf. bilag. Etableringsudgifter til børn vil blive indkøbt i det omfang der er behov for det. Nogle af redskaberne er specifikt træningsudstyr til børn Hjemtagning af træning til børn Nedenfor vurderes økonomien ved hjemtagning af børn der trænes efter sundhedslov og efter servicelov. Træning af børn efter sundhedsloven Børnetræning efter sundhedslovens 140 vurderes indledningsvist at omfatte 50 børn, jf. afsnit 4.2. Brøndby Kommune har tilkendegivet, at de kunne være interesserede i at købe genoptræningsydelser til børn i Hvidovre Kommune. Ved lov om sundhed 140 er det vanskeligt, at vurdere udgiften til genoptræningen, idet der er tale om et nyt område. Genoptræningsenheden vurderer, at børn har mindre behov for træning end voksne, idet de hurtigt genvinder funktionsniveau ved leg og aktivitet. Nedenfor vurderes udgifterne til træning af børn på baggrund af et skøn over lønudgifter ved træning. Lønudgifter udgør traditionelt størstedelen af udgifterne indenfor genoptræning. I 2009 udgjorde lønnen således ca. 85 pct. af de samlede udgifter til vedligeholdelsestræning og almen træning (ekskl. husleje). Herudover kommer evt. udgifter til husleje. Skønnet over årsværk vil være behæftet med betydelig usikkerhed, idet træningen, og dermed terapeuttiden, varierer efter hvilke sygdomme børnene har. Tabel 3. Skøn over behovet for årsværk ved træning af børn efter sundhedsloven Antal børn Antal timers træning pr. barn pr. år Antal timers træning (ATAtid) Antal timer Antal arbejdstimer pr. fuldtidsansat Antal årsværk ved individuel træning Træning af børn efter sundhedsloven ,49 Note: Der er indregnet 50 pct. ATA-tid. ATA-tid er tiden med fysisk kontakt med borgeren (Ansigt Til Ansigt). Herudover kommer tid til administration, kurser, pauser mv. Det skønnes, at i gennemsnit vil et barn have behov for træning ½ time 2 gange om ugen i ca. 8 uger, hvilket svarer til 8 timers træning pr. barn. Med træning til 50 børn og individuel træning til alle børnene, vil der være behov for ½ årsværk til træning af børn efter sundhedsloven. Det skønnes således, at der er behov for 0,5 terapeut på 37 timer til at træne Hvidovre Kommunes børn efter sundhedsloven. Det svarer til en lønudgift på kr. Hertil kommer udgifter til drift og evt. husleje mv. For træning efter sundhedsloven og vedligeholdelsestræning udgør driftsudgifter omkring 15 pct. af det samlede forbrug til almen træning efter sundhedsloven (ekskl. Side

64 den 10 / pkt. 04_01 husleje). Der kan således samles forventes udgifter ved børnetræning på omkring kr. (ekskl. husleje og opstartsudgifter til køb af redskaber mv.). Køb af genoptræning efter sundhedsloven udefra Foretages træningen alternativt i anden kommune, så anvender mange kommuner Sundhedsstyrelsens mellemkommunale takster på genoptræningsområdet (kommunerne må også fastsætte egne (evt. højere) takster) på 632 kr. og 843 kr. pr. besøg. Hertil kommer også udgifter til kørsel. Foretages træningen alternativt på hospital, så vil hospitalet formentlig anvende Sundhedsstyrelsens (hospitals-) takster på henholdsvis 705 kr. og 942 kr. I 2009 har hver enkelt (voksne) borger, som har modtaget almen genoptræning i Hvidovre Kommune modtaget i gennemsnit 9 besøg pr. person 5. Købes ydelsen hos en anden kommune, svarer det til en udgift pr. plan med Sundhedsstyrelsens mellemkommunale takster på mellem kr. og kr. For 50 børn svarer det til mellem kr. og kr. Hertil kommer også udgifter til kørsel. Hvidovre Kommune har imidlertid ikke umiddelbart hørt fra andre kommuner som ville være interesserede i at træne børn fra Hvidovre Kommune. Købes ydelsen i stedet på hospital med Sundhedsstyrelsens (hospitals-) takster, svarer det til en udgift på mellem kr. og kr. For 50 børn svarer det til mellem kr. og kr. Hertil kommer også udgifter til kørsel. På baggrund af ovenstående vurderes, hvis træningen af børn efter sundhedsloven foregår i lokaliteter hvor der ikke betales husleje, så vil træning af børn i Hvidovre Kommune være billigere end ved køb af træningen udefra. Træning af 50 børn i Hvidovre Kommune vil således koste ca kr. (ekskl. evt. husleje), mens køb af træning udefra formentlig vil koste mellem kr. og kr. Købes træning udefra vil prisen således formentlig ligge i omegnen af kr. Kommunen kan selv foretage træningen for kr., hvilket er forskel på kr. Der forventes en engangsudgift til redskaber på ca kr. til børnetræning. Denne udgift vil således i løbet af knap 3 år være indtjent, og træning af børn efter sundhedsloven vil give overskud (ekskl. huslejeudgift). Træningsredskaberne kan også bruges til træning af børn efter serviceloven, hvilket betyder at udgiften til redskaber vil være endnu hurtigere tjent hjem. Merudgifter ved træning af børn efter sundhedsloven Frem til 1. februar 2010 har kommunen betalt for træning af børn efter sundhedsloven til hospitalerne. Ved vurdering af merudgifter skal således korrigeres for den eksisterende betaling. I 2009 har kommunen alene betalt ca kr. til specialiseret træning af børn på hospital og det omfatter betaling for ca. 34 børn. Den relativt lave betaling skønnes at skyldes bl.a. mangelfuld registrering på hospitalerne. Det forventes, at ca. 20 pct. af træningen fortsat vil foregå på hospital, svarende til en fortsat hospitalsudgift på ca kr., mens der forventes besparelse til hospitalsudgift for de resterende knap kr. Hjemtages almen træning af børn efter sundhedsloven skønnes udgifter i kommunen på ca kr. Her skønnes således merudgifter i omegnen af kr. 7 Skønnet er dog usikkert, idet omlægningen kan betyde en ændret adfærd på hospitaler, bedre registrering mv. 5 I perioden 2007 til 2009 har hver person, som har modtaget almen genoptræning hver modtaget 9,2 besøg 6 Udgifterne er foreløbige frem til 1. Maj Beregnet som ( ) Side

65 den 10 / pkt. 04_01 Hjemtages genoptræning af børn efter sundhedsloven ikke skønnes udgiften til køb hos andre kommuner eller på hospital at blive mellem til kr 8. Ved køb af genoptræning af børn efter sundhedsloven skønnes merudgifter på ca til kr. i forhold til i dag. (ekskl. evt. husleje) Træning af børn efter sundhedsloven, vil foregå som individuel træning, og dette vil øge behovet for mindre træningsrum. Træning til børn efter serviceloven Vælges det at hjemtage genoptræning af børn efter sundhedsloven, da skabes samtidig kapacitet til, at kommunen også kan hjemtage en del af børnetræningen efter serviceloven. Børnetræning efter lov om Social Service 11, stk. 3 har hele tiden været en kommunal opgave. Ved Lov om Social Service er der i 2009 modtaget regninger for 12 børn. Der er ultimo december 2009 og januar 2010 yderligere henvist 6 nye børn der ikke er i gang endnu. Det tyder på, at efterspørgslen er stigende og der er ventetid på træning. Det skønnes, at efterspørgslen er stigende, idet hospitalerne er begyndt at lukke tilbud, og børnene sendes i stedet til kommunalt regi. Disse børn forventes uproblematisk at kunne hjemtages til kommunen. Der er en måneds opsigelsesvarsel i forhold til kontrakt. Børnetræning efter lov om Social Service 44 har ligeledes hele tiden været en kommunal opgave. Der er foreløbigt i 2009 modtaget regninger for 5 børn. Der er muligt, at ikke alle 5 børn kan hjemtages, idet det drejer sig handicappede børn, som i øjeblikket bliver trænet på deres institution/skole, hvor træningen skal kunne passes ind. Hvidovre kommune køber sig til vedligeholdelsestræning i forhold til Lov om Social Service 44 på børnenes skole samt behandling i henhold til Lov om Social Service 11, stk. 3 som købes hos Børneterapien Gentofte. Af tabel 4 fremgår, at der er udgifter til træning af børn ved lov om Social Service 11, stk. 3 for kr. til Børneterapien Gentofte i For børn som trænes efter Lov om Social Service 44 er der udgifter til kr. Tabel 4. Estimat over børn som skal genoptrænes efter servicelov og sundhedslov. Udgift pr. barn (inkl. kørsel) Udgift samlet Estimat: Antal børn Lov om Social Service 11, stk Lov om Social Service Samlet Det vil således være muligt, at hjemtage 12 børn, der trænes efter Service Lovens 11. Nedenfor foretages et skøn over behovet for årsværk ved træning af børn efter Servicelovens 11, som alle trænes hos Børneterapien Gentofte. 8 Beregnet som henholdsvis ( ) og ( ) Side

66 den 10 / pkt. 04_01 Tabel 5. Skøn over behovet for årsværk ved træning af børn efter servicelovens 11. Antal børn Antal timers træning pr. barn pr. år Antal timers træning (ATA-tid) Antal timer Antal arbejdstimer pr. fuldtidsansat Antal årsværk ved individuel træning Træning af børn efter servicelovens ,50 Note: Der er indregnet 50 pct. ATA-tid. ATA-tid er tiden med fysisk kontakt med borgeren (Ansigt Til Ansigt). Herudover kommer tid til administration, kurser, pauser mv. Træningen vil være meget forskelligartet alt efter hvilke sygdomme barnet er blevet behandlet for. Tages udgangspunkt i de ydelser som gives til størstedelen af børnene på Børneterapien Gentofte, så vurderes, at de fleste børn skal trænes 45 minutter om ugen. De fleste børn trænes 1 år, mens andre trænes i kortere tid. Det skønnes, at børnene gennemsnitligt skal trænes i 40 uger om året. Det svarer til, at børnene i gennemsnit trænes 34 timer pr. barn. Der vil således være behov for 0,50 årsværk til træning af børn efter servicelovens 11. Det skønnes således, at der er behov for 0,50 terapeut på 37 timer til at træne Hvidovre Kommunes børn efter servicelovens 11. Det svarer til en lønudgift på ca kr. Hertil kommer udgifter til drift og evt. husleje mv. Udgifterne til drift (ekskl. husleje) skønnes til 15 pct., svarende til kr. Hertil kommer udgifter til kørsel, som i 2009 udgjorde kr. hvilket giver en samlet udgift ved træning af børn efter Servicelovens 11 på ca kr. En sammenligning af priser mellem Børneterapien Gentofte og Hvidovre Kommune, fås også ved at sammenligne timepriser. Den gennemsnitlige timepris hos Børneterapien Gentofte ligger på 676 kr. Den gennemsnitlige timepris for genoptræningen kan beregnes til ca. 284 kr. 9 (ekskl. husleje). Timeprisen hos Børneterapien Gentofte er således over dobbelt så høj i forhold til hos Hvidovre Kommunes genoptræning. Der er andre fordele end økonomiske ved at hjemtage træning efter servicelovens 11, herunder styrbarhed. F.eks. er der på børneområdet mange snitflader mellem lovgivningerne. Ved at samle træningen vil en række koordineringsopgaver kunne undgås og det samlede genoptræningsforløb kan lettere kunne tilrettelægges. Endelig kan hjemtagning af træning af børn efter servicelovens 11 øge kommunens mulighed for at udnytte ledige ressourcer ved afbud o.lign. Ovenstående viser, at Hvidovre Kommune kan træne børn efter servicelovens 11 til en lavere pris end Børneterapien Gentofte. Hjemtages genoptræning af børn efter servicelovens 11 skønnes således mindreudgifter på knap kr. (ekskl. evt. husleje). Når de 6 ny-henviste børn, som ikke er påbegyndt endnu, skal påbegynde træningen vil der være behov for mere personale. Træning af et større antal børn, vil samtidig øge besparelsen ved hjemtagning. Træningen kan hjemtages relativt hurtigt, idet der er en måneds opsigelse på træning hos Børneterapien Gentofte. Træning af børn efter servicelovens 11, vil foregå som individuel træning, og dette vil øge behovet for mindre træningsrum Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi I øjeblikket køber Hvidovre Kommune den vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Nedenfor overvejes hvorvidt hjemtagning af området er rentabelt. 9 En gennemsnitlig terapeut arbejder timer til ca kr. om året. Hertil kommer udgifter til drift på ca. 10 pct. ekskl. husleje. Dette giver en timepris på 284 kr. Side

67 den 10 / pkt. 04_01 Borgerne har frit valg mellem vederlagsfri fysioterapi i privat og offentligt regi, og det vil derfor formentlig alene være muligt at hjemtage primært borgere, som for første gang har behov for vederlagsfri fysioterapi. Det skyldes, at inden borgeren har behov for vederlagsfri fysioterapi vil borgeren først have været behandlet på hospital, og derefter have modtaget genoptræning efter sundhedsloven. Kommunen er således i kontakt med borgere der for første gang har behov for vederlagsfri fysioterapi, og har dermed også god mulighed for at hjemtage denne gruppe. Tabel 6 viser, at vederlagsfri fysioterapi er opdelt på 3 forskellige specialer, som omfatter Teddy Øfeldt, almen vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. Det fremgår, at den almene fysioterapi udgør langt den største gruppe. Vederlagsfri fysioterapi hos Teddy Øfeldt kan ikke hjemtages. Det skyldes at kommunerne i Region Hovedstaden automatisk er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Teddy Øfeldt. Ridefysioterapi er et meget begrænset område, og det vurderes ikke at være rentabelt at hjemtage området. Den almene vederlagsfri fysioterapi er det største speciale, og nedenfor vurderes om hjemtagning indenfor dette område er fornuftig. Tabel 6. Foreløbige udgifter vederlagsfri fysioterapi, ekskl. kørsel, Speciale Udgifter (ekskl. kørsel) Antal personer Vederlagsfri fys Teddy Øfeldt Ridefys Samlet Det skønnes mest rentabelt, at fokusere på de største diagnoseområder indenfor vederlagsfri fysioterapi. Oplysninger fra Region Hovedstaden fra 2008 viser, at det drejer sig om apopleksi og gigt. Oplysninger fra Region Hovedstaden viser, at apopleksi udgør 22 pct. af udgifterne til den samlede vederlagsfri fysioterapi, svarende til ca. 1 mio. kr. af den vederlagsfri fysioterapi for voksne og knap 80 personer. Genoptræningsenheden vurderer, at gigtpatienter ligeledes evt. kan hjemtages. Gigtpatienter udgør 14 af de samlede udgifter, svarende til ca kr. og ca. 75 personer. Lykkedes det at hjemtage 30 pct. af den vederlagsfri aktivitet, så svarer det indenfor apopleksi til kr. og ca. 25 personer og indenfor gigt svarer det til ca kr. og ca. 25 personer. Det vil formentlig tage et par år inden det vil være muligt at få 30 pct. af borgerne til at vælge fysioterapi i kommunen. På sigt kunne det også overvejes, at hjemtage andre diagnosegrupper, f.eks. sklerose (udgør 13 pct. af de samlede udgifter) og Parkinson (udgør 7 pct. af de samlede udgifter). Side

68 den 10 / pkt. 04_01 Tabel 7. Skøn over behovet for årsværk ved hjemtagning af apopleksi og gigt Antal patiente r Antal timers trænin g pr. patient pr. år Antal timers individu el træning pr. patient Antal timers træning pr. diagnosegr.(at A-tid) Antal timer inkl. øvrig tid Antal arbejdstime r pr. fuldtidsans at Antal årsværk ved hold på 6 persone r Diagnose Følger efter hjerneblødning (apopleksi) ,31 Gigt ,31 Samlet ,62 Note: Der er indregnet 50 pct. ATA-tid. ATA-tid er tiden med fysisk kontakt med borgeren (Ansigt Til Ansigt). Herudover kommer tid til administration, kurser, pauser mv. Af tabel 7 fremgår et skøn over behovet for ekstra årsværk ved hjemtagning af apopleksi patienter. Hver patient planlægges trænet 1 time om ugen i 40 uger samt 20 individuelle træninger af ½ times varighed, svarende til 50 timers træning pr. patient om året. Det svarer til, at 50 patienter samlet set modtager træning i direkte samvær med en terapeut i timer (ATA-tid), herudover kommer transport, dokumentation, møder, kurser mv. Der planlægges holdstørrelser på 6 personer pr. hold med træning ved en terapeut. Ud fra disse forudsætninger forventes der at være behov for ca. 0,62 årsværk. Det skønnes, at der er behov for ca. 0,62 terapeut på 37 timer til træning af apopleksi og gigt patienter. Det svarer til en lønudgift på ca kr. Udgifterne til drift (ekskl. husleje) skønnes til 15 pct., svarende til knap kr. hvilket giver en samlet udgift ved hjemtagning a af apopleksi og gigt på ca kr. Hertil kommer evt. udgifter til husleje (der betales ikke kørsel til denne gruppe). Udover de økonomiske fordele ved at hjemtage vederlagsfri fysioterapi er der en række styringsmæssige fordele. Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi kan således øge kommunens mulighed for at udnytte ledige ressourcer. I mange tilfælde vil borgere der skal have vederlagsfri fysioterapi kunne placeres på eksisterende hold for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning efter sundhedsloven. Det bliver herved i højere grad muligt at udnytte evt. ledig kapacitet på eksisterende hold. Herudover modtager nogle borgere træning i flere forskellige regi, f.eks. både i kommunen, hos privat praktiserende fysioterapeuter mv. Dette kan give borgeren et usammenhængende træningsforløb. Hjemtagning vil både synliggøre dobbelttræning samt give et mere sammenhængende træningsforløb for borgeren. På baggrund af ovenstående vurderes, at prisen for vederlagsfri træning af apopleksi og gigtpatienter er en billigere at træne i kommunalt regi end ved køb hos privatpraktiserende fysioterapeuter. I privat regi vil træning af gigt og apopleksi patienter således koste kr., mens kommunen vil have lønudgifter for kr. samt evt. husleje. Der skønnes således at være mindreudgifter på ca kr. Lykkedes hjemtagning af 30 pct. af gigt og apopleksipatienterne, så skal der oprettes ca. 8 nye hold, der skal træne i træningssal ca. 1 time om ugen samt træne i mindre træningsrum ved den individuelle træning. Side

69 den 10 / pkt. 04_ Mindre/merudgifter Nedenfor foretages et skøn over de forventede mer- og mindreudgifter. Foruden de ovenfor skitserede mer- og mindreudgifter vurderes, at der uanset lokaleløsning i 2010 vil være behov for ekstra personale. Genoptræningsenheden vurderer således, at der uden meraktivitet fra en evt. hjemtagning af opgaver og uden serviceudvidelser for eksisterende opgaver vil være behov for 2 ekstra terapeuter på 37 timer ugentligt. Det svarer således til merudgifter til kr. Hjemtages vederlagsfri træning og træning af børn efter servicelovens 11 vil der være behov for yderligere årsværk. Af tabel 8 fremgår et usikkert skøn over mulige fremadrettede mer-/mindreudgifter. Af tabel 8 ses, at der umiddelbart skønnes merudgifter for kr. Heri er ikke indregnet mindreudgifter ved hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi, idet mindreudgifterne først vil være fuldt realiseret i løbet af et par år. I 2010 er der igangsat ansættelse og hjemtagning af efter sundhedslov. Mens hjemtagning af børn efter servicelov og driftsudgifter til træningssted ej er påbegyndt. Merudgifterne i 2010 vil derfor formentlig ligge i omegnen af til 1 mio. kr. i Tabel 8. Skøn over fremadrettede merudgifter, ekskl. husleje Merudgifter, kroner 2 ekstra årsværk Hjemtagning af børn efter sundhedsloven Hjemtagning af børn efter servicelovens Driftsudgifter ved ekstra træningssted Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi (gigt og apopleksi) Samlede merudgifter, ekskl. vederlagsfri fys I skønnet indgår ikke udgifter til indkøb af redskaber. Der skønnes udgifter på samlet kr. til redskaber ved etablering af træningshus. Hjemtagning af børneområdet vil yderligere give behov for redskaber til ca kr. Etableringsudgifter til børn vil blive indkøbt i det omfang der er behov for det. Nogle af redskaberne er specifikt træningsudstyr til børn. Skønnet over merudgifter er også ekskl. husleje. Afhængig af lokaleløsningen kan der også forventes udgifter til husleje. Lejes lokalerne udefra vil der komme merudgift. Anvendes i stedet kommunens egne bygninger er der ingen husleje. Tilbygning/ombygning vil ligeledes indebære en merudgift. Endelig vil nybyggerei indebære en betydelig udgift. Merudgifter er skønnet ekskl. husleje, idet der under alle omstændigheder er behov for ekstra lokaler. Der er derfor foretaget en isoleret analyse uden husleje af merindtægter ved hjemtagning af børn og vederlagsfri fysioterapi, idet udgiften vil komme uanset hjemtagning. Skønnet er baseret på helårsmerudgifter ved implementering af de nævnte initiativer. I 2010 vil merudgifterne således være lavere, idet de ikke umiddelbart kan implementeres Budget og forventet forbrug Der ligger fremover en række udfordringer og muligheder på genoptræningsområdet, som skal håndteres indenfor det eksisterende budget. Nedenfor foretages et skøn over det forventede forbrug og budget i 2010 og Kommunerne blev i forbindelse med reformen kompenseret for udgifterne til træning, og er efterfølgende kompenseret på stigende efterspørgsel samt overtagelse af vederlagsfri fysioterapi. Side

70 den 10 / pkt. 04_01 Af tabel 9 ses genoptræningsenhedens forbrug for 2009 samt budget for 2009 og I 2009 har genoptræningsenheden forbrugt 20,4 mio. kr., mens budgettet har været på 20,2 mio. kr. Der har således været en mindre overskridelse. I 2010 er der afsat et budget på 22,2 mio. kr. Fremskrives forbruget for 2009 til 2010 priser kan der forventes et forbrug på 21 mio. kr. i Budgettet for 2010 er på 22,2 mio. kr. Der er således et bruttofrirum på 1,2 mio. kr. i 2010 til bl.a. at finansiere de ovennævnte merudgifter på ca til 1 mio. kr. Tabel 9. Budget og forventet forbrug for genoptræningsenheden 2009 og Forbrug 2009 Budget 2009 Budget 2010 Vedligeholdelsestræning Genoptræning efter sundhedsloven, heraf: Lønsum Anskaffelser og reparation Kørsel, genoptræning efter udskrivning, "eget regi" Øvrige udgifter Almen træning i alt Heraf børnetræning 11, stk. 3 og Specialiseret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Arm- og benproteser Samlet Samlet, 2010 PL (3 pct.) Der er ovenfor skønnet merudgifter i omegnen af til 1 mio. kr. Heri indgår ikke evt. udgifter til husleje. Driftsudgifterne ved en lokaleløsning indenfor kommunens lokaler, hvor der ikke betales husleje, vil således kunne finansieres indenfor den eksisterende budgetramme, hvor der vil være et tilbageværende frirum på til kr. til at dække en evt. husleje mv. i Det første år vil der yderligere skulle findes finansiering til indkøb af redskaber til mellem og kr. Ønskes kvalitetsstandarderne overholdt for træning efter serviceloven på Strandmarkshave, så vil der være behov for yderligere personale end ovenfor skitseret. Vælges en lokaleløsning hvor der betales husleje, vil der alene være budget til en husleje på til kr., og driftsudgifterne vil således ikke kunne finansieres indenfor den eksisterende budgetramme. Forvaltningen vurderer, at der er et akut lokalebehov, som skyldes at presset fra almen træning efter sundhedsloven betyder, at det er vanskeligt at overholde kvalitetsstandarderne for træning efter serviceloven, samt at der nu generelt heller ikke er plads til den almene træning. Der er således behov for lokaler, som også kan anvendes ved evt. hjemtagning af andre træningsopgaver. Der er en række lokalemuligheder, som akut kan tages i brug. Herunder Spirvegården med en årlig husleje på knap kr. I 2010 er huslejen betalt frem til juli. Der vil således være tilstrækkeligt budget til at finansiere husleje i Fremadrettet vil der mangle kr. til husleje. På længere sigt kan nybygning være en mulighed, idet det vil kunne give en mere sammenhængende indsats og fremtidssikre træningen. Side

71 den 10 / pkt. 04_01 Budgettet for 2011 er prisfremskrevet i forhold til 2010, da der ikke i øjeblikket forventes nye opgaver på træningsområdet. Ovenstående skøn gælder således også Side

72 den 10 / pkt. 04_01 BILAG Bilag 1. Udgifter til anlæg Tabel 11. Udgifter til anlæg på voksenområdet, ekskl. moms. Kroner, ekskl. moms Ribbe, 3 stk. a kr Trampolin Legpress Sitting legpress Løbebånd Kondicykel, 5 stk. a kr Gate walker Brikse, 3 stk. a kr Bolde måtter Etablering af IT 5 arbejdspladser Indkøb af kontormøbler Samlet anlæg på voksenområdet Der vurderes, at være behov for yderligere anlæg til kr. på børneområdet. Der er søgt og modtaget tilskud vedr. en Gate Walker på kr. Vi er bevilget tilskud fra Social Udvalget i oktober Side

73 den 10 / pkt. 04_01 Bilag 2. Projektorganisering Der er nedsat en projektgruppe bestående af: Praktisk fagligt: Susanne Lentz, leder af træningsområde i Hvidovre Kommune Lars Høimark, konsulent i Ældre- og Handicapafdeling (Kontaktperson/projektleder) Økonomisk følgegruppe: Signe Hermansen, økonomisk konsulent i Social- og Sundhedsforvaltning Kirsten Svensson, konsulent i Ældre- og Handicapafdeling Ved overordnede ledelsesmæssige beslutninger suppleres projektgruppe med: Anne Moebius, Ældre- og handicapchef Ronnie Fløjbo, Udviklingschef Side

74 den 10 / pkt. 04_02

75 den 10 / pkt. 04_02

76 den 10 / pkt. 04_02

77 den 10 / pkt. 04_02

78 den 10 / pkt. 04_02

79 den 10 / pkt. 04_02

80 den 10 / pkt. 04_02

81 den 10 / pkt. 04_02

82 den 10 / pkt. 04_02

83 den 10 / pkt. 04_02

84 den 10 / pkt. 04_02

85 den 10 / pkt. 04_02

86 den 10 / pkt. 04_02

87 den 10 / pkt. 04_02

88 den 10 / pkt. 04_02

89 den 10 / pkt. 04_02

90 den 10 / pkt. 04_02

91 den 10 / pkt. 04_02

92 den 10 / pkt. 04_02

93 den 10 / pkt. 04_02

94 den 10 / pkt. 04_02

95 den 10 / pkt. 04_02

96 den 10 / pkt. 04_02

97 den 10 / pkt. 04_02

98 den 10 / pkt. 04_02

99 den 10 / pkt. 04_02

100 den 10 / pkt. 04_02

101 den 10 / pkt. 04_02

102 den 10 / pkt. 07_01 Kvalitetskontrakt 2011 KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 1

103 Kvalitetskontrakt Bilag til soc. udv. møde den 10 / pkt. 07_01 Kommunalbestyrelsen ønsker at give borgerne service af høj kvalitet. Kommunen arbejder på forskellig vis med at vedligeholde og forny kvaliteten i den kommunale service. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om de overordnede mål for kommunens virke. I Kvalitetskontrakten giver vi et overblik over de overordnede mål for 2011 inden for udvalgte temaer. Kommunalbestyrelsen vil følge op på målene i en redegørelse, som vil blive offentliggjort i forbindelse med kommunens budget for KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 2

104 den 10 / pkt. 07_01 Økonomiudvalget Centralforvaltningen - BorgerserviceCentret Tema: Ventetiden ved personlig ekspedition i BorgerserviceCentret. Mål: Måling: For at sikre borgerne en effektiv borgerbetjening, når de henvender sig i Borgerservicecentret er det målet, at den gennemsnitlige ventetid pr. borger er under 8 minutter set over hele året. Statistikmodul i Nummersystem. Tema: Mål: Måling: Bekæmpelse af socialt bedrageri. For at reducere antallet af uretmæssigt udbetalte offentlige ydelser, intensiveres arbejdet med social kontrol. Der føres statistik over resultatet i de konkrete sager. Tema: Mål: Måling: Øgede muligheder for at borgere kan betjene sig med digitale serviceløsninger. Anskaffelse af digitale løsninger til forskellige fagområder, herunder intelligente indberetningsløsning, som guider borgerne igennem ansøgningsprocedurer. Der sigtes primært mod digital flytteløsning og der etableres mulighed for, at borgeren via kommunes hjemmeside, kan foreslå afdragsordning på gæld til kommunen. Det konstateres ved årets udgang om de forventede løsninger er anskaffet og implementeret. Tema: Mål: Måling: Kurser for borgerne i anvendelse af selvbetjeningsløsninger og digitale søgemuligheder. Med henblik på at sikre den nødvendige viden hos borgerne om anvendelse af digitale serviceløsninger, tilbydes borgerkurser i samarbejde med HvidovreBibliotekerne. Ved årets udgang opgøres antal gennemførte kurser. Tema: Mål: Måling: Måling af borgernes tilfredshed med betjeningen ved personlige henvendelser i BorgerserviceCentret. Det er målet, at mindst 90 % borgerne oplever en korrekt og høflig betjening. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, via PDA, én uge hvert år blandt de borgere, der henvender sig personligt i Borgerservicecentret. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 3

105 den 10 / pkt. 07_01 Økonomiudvalget Tema: Mål: Måling: Professionel borgerbetjening. Med henblik på at den enkelte medarbejder kan betjene så mange forskellige typer borgerhenvendelser som muligt iværksættes løbende kompetenceudvikling af medarbejderne - både på specifikt faglige områder og indenfor mere generelle og almene sagsområder. Der foretages en evaluering blandt medarbejderne i slutningen af året. Tema: Mål: Måling: Markedsføring af Den Fællesoffentlige Dokumentboks. Fra efteråret 2010 får kommunen mulighed for, at sende borgerrettede masseudsendelser via Den Fællesoffentlige Dokumentboks og borgerne vil omvendt kunne henvende sig til kommunen via samme dokumentboks. Der arbejdes på, at den digitale udsendelse også kommer til at omfatte individuelle skrivelser til borgerne. Målet er at mindst 10 % af borgere over 18 år er tilsluttet dokumentboksen inden udgangen af Hvidovre Kommune gennemfører kampagne i tilslutning til den landsdækkende kampagne. Det forventes at Dokumentboksen kan levere den nødvendige statistik for anvendelsen. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 4

106 den 10 / pkt. 07_01 Social- og Sundhedsudvalget Ældre- og handicapområdet Tema: Sikker, grundig og klar dokumentation vedr. pleje og omsorg Mål: Ved de årlige tilsyn på plejehjem og bofællesskaber gennemført af Sundhedsstyrelsen/Embedslægen samt det uanmeldte tilsyn på foranledning af Hvidovre Kommune skal der ikke være forhold vedrørende dokumentation af pleje og omsorg, der giver anledning til væsentlige bemærkninger eller vurderes som en risiko for patientsikkerheden. Tema: Klar, relevant information og kommunikation mellem de enkelte kommunale virksomheder på ældre- og handicapområdet og deres brugere Mål: Alle virksomheder på ældre- og handicapområdet, som har konstateret et uopfyldt informationsbehov på mindst et hovedområde af virksomheden, udarbejder i 2011 relevant information i mundtlig, trykt eller elektronisk form til en markant brugergruppe. Børne- og familieområdet Tema: Der skal ske en positiv udvikling i forhold til den udarbejdede handleplan for indsatsen. Mål: I 80 % af sagerne med børn og unge kan der inden for seks måneder registreres en positiv udvikling i forhold til de særlige fokusområder, der er afdækket i 50 undersøgelsen og i handleplanerne forud for foranstaltningens iværksættelse. Tema: Forebyggende indsats Mål: Antallet af børn og unge, der anbringes efter der har været iværksat en forebyggende foranstaltning, nedbringes. Tema: Mål: Forebygge problemer i relationen mellem mor og barn opstået pga. efterfødselsreaktion/depression, samt undgå længerevarende depressioner som følge heraf. Alle mødre med efterfødselsreaktioner/depressioner opspores og henvises til den rette indsats. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 5

107 den 10 / pkt. 07_01 Social- og Sundhedsudvalget Daginstitutionsområdet Tema: Både i kommunerne generelt og i Hvidovre Kommune står inklusion som et helt centralt begreb. I en tid hvor man fx kan konstatere, at antallet af ADHD-børn over de seneste ti år er 10-doblet, er normalområdets evne til at rumme og sikre læring og trivsel for børn og unge med særlige behov en meget vigtig opgave. Børns oplevelser og erfaringer med at blive ekskluderet forringer deres muligheder for læring og udvikling. Mål: 99 % af de børn, der i har ret til og ønsker et dagtilbud i Hvidovre Kommune, er inkluderet i et dagtilbud i kommunen. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 6

108 den 10 / pkt. 07_01 Teknik- og Miljøudvalget Tema: Sikkerhed for afhentning af dagrenovation Mål: Tema: Andelen af husstande, der klager over ikke at have fået hentet deres dagrenovation, må ikke overskride 2 promille. Borgertilfreds med rottebekæmpelsen Mål: Tema: 95 % af de adspurgte borgere svarer i en undersøgelse blandt anmeldere af rotter, at de er tilfredse med kommunens håndtering af problemet. Trafiksikkerhed ved skole- og trafikveje Mål: Tema: Der skal sikres en bedre trafiksikkerhed med fokus på vejafstribninger og vejafvandingen langs skole- og trafikveje ved at genetablere den nedslidte vejafstribning og sikre oprensningen af rendestensbrøndene. Byggetilladelser Mål: Alle ansøgninger om byggetilladelse, som indeholder de nødvendige oplysninger og tegninger, og hvor projektet ikke forudsætter dispensationer, får en afgørelse inden for 14 dage. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 7

109 den 10 / pkt. 07_01 Ejendoms- og Arealudvalget Tema: Borgernes anvendelse af grønne arealer Mål: Borgerne skal have flere muligheder for at benytte de grønne arealer til flere aktiviteter ved at etablere minimum et nyt tiltag, der understøtter dette. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 8

110 den 10 / pkt. 07_01 Kultur- og Fritidsudvalget Stadion og Idrætshaller Tema: Nedbringelse af vandforbruget. Mål: Der skal arbejdes med vandsparende foranstaltninger målet er i løbet af 2011 at spare 3% på vandforbruget og i 2012 at spare 4%, i alt 7% i perioden. Dette skal ske ved bl.a. målrettede oplysningskampagner mod borgere og foreninger, der benytter stadion og idrætscentrenes badefaciliteter. Ligeledes skal det vurderes, om der skal foretages ændringer af installationer m.m. Måling: Løbende aflæsning af vandforbrug samt årsaflæsning ved udgangen af 2011 og Vandbruget og de forventede besparelser beregnes ud fra forbruget i 2009, som er de sidst kendte forbrugs tal. Kulturhistorisk Enhed Tema: Øge besøgstallet på Cirkusmuseet. Mål: Besøgstallet på Cirkusmuseet udgør ved udgangen af personer. Dette skal bl.a. opnås ved en øget reklame- og profileringsindsats via diverse medier, portaler, sites m.m. Måling: Opgørelse af besøgstal på Cirkusmuseet i perioden HvidovreBibliotekerne Tema: Opkvalificering af borgerne. Mål: Undervisning i teknologiske løsninger. Måling: Antal kurser fordelt på type med en belægning på 80% BuQuetten Tema: Aktiviteter specielt målrettet piger og unge kvinder. Aktiviteterne skal have både faglig, oplysende og social karakter. Mål: Måling: Der skal være gennemført i alt 10 arrangementer af faglig, oplysende og social karakter og der skal i gennemsnit være 12 deltagende piger/unge kvinder pr. aktivitet. Opgørelse over antal afholdte arrangementer samt antal deltagende piger/ kvinder. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 9

111 den 10 / pkt. 07_01 Kultur- og Fritidsudvalget Motionscenteret Tema: Tilbyde nye aktuelle holdaktiviteter til centerets brugere. Mål: Måling: Der tilbydes 2 nye holdaktiviteter. Centerets personale holder sig ajour med nye tilbud og træningsmetoder, herunder videreuddannelse. Opgørelse over antal nyoprettede hold/aktiviteter samt antal deltagende kursister. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 10

112 den 10 / pkt. 07_01 Skoleudvalget Fritidshjem og Klubber Tema: Inklusion Arbejdsopgaven omkring inklusion af børn og unge, er et område der er særlig fokus på. I sigtepunkter for fritidshjem og klubber er opgaven beskrevet. De enkelte fritidshjem og klubber skal derfor arbejde med at sikre de bedst mulige lærings og udviklingsmuligheder for børn og unge. Mål: Måling: Det er et mål, at fritidshjem og klubber udarbejder et tydeligt værdigrundlag der bygger på den inkluderende tænkning og som tager udgangspunkt i sigtepunkterne for fritidshjem og klubber. Endvidere beskrives måden hvorpå der arbejdes med inklusion. Såvel værdigrundlaget som arbejdsmetoderne lægges på institutionernes hjemmesider senest d Målet er nået når værdigrundlag og arbejdsmetoder senest d er lagt på hjemmeside Skolerne og Ungdomsskolen i Hvidovre: Skoler arbejder i skoleår, hvilket betyder, at deres målperioder er lidt andre end de øvrige enheders. Skolerne har således mål, der gælder for skoleåret Disse mål er udarbejdet på et tidligere tidspunkt og ligner derfor ikke målene fra de øvrige områder. I skoleåret skal skolerne arbejde med opfylde anbefalinger fra sidste års Kvalitetsrapport, samtidig med at en inkluderende tænkning og praksis skal gennemsyre alle skolernes mål. Der vil komme nye mål, der er udarbejdet efter de nye retningslinjer i.f.t. Kvalitetskontrakten i foråret 2011, og disse mål vil gælde fra 1. aug Tema og mål for skolerne vil være at finde på kommunens hjemmeside 1. juni KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 11

113 den 10 / pkt. 07_01 Arbejdsmarkedsudvalget Jobcentret Der er udmeldt mål fra Beskæftigelsesministeren, som gælder alle Jobcentre i Danmark og dermed også Hvidovre: Mål: Mål: Mål: Mål: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job. Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. KVALITETSKONTRAKT - HVIDOVRE KOMMUNE 12

114 den 10 / pkt. 07_02 HVIDOVRE ÆLDRERÅD For alle over 60 år i Hvidovre Kommune Til Social- og Sundhedsforvaltningen Hvidovre Kommune Rådhuset Hvidovrevej Hvidovre Formand Flemming Cramer-Larsen Kontor: Hvidovrevej 253 B 2650 Hvidovre Telefon aeldreraadethvidovre@post.tele.dk 3. maj 2010 Høringssvar nr. 17 Kvalitetskontrakt mål 2011 Social- og Sundhedsudvalgets område. Hvidovre Ældreråd har modtaget forslaget til kvalitetskontrakt 2011 for Hvidovre Kommune, der omfatter alle forvaltninger. Vi har i det efterfølgende kommenteret de områder, der berører de ældre borgere i kommunen. Da vi ikke har fået forelagt kvalitetskontrakten fra de øvrige forvaltninger, skal vi derfor anmode Social- og Sundhedsforvaltningen om at videresende de relevante svar til de øvrige forvaltninger. Ud fra denne anmodning deles vores svar op i relevante områder. Økonomiudvalget, Centralforvaltningen- BorgerserviceCentret Hvidovre Ældreråd ser med tilfredshed på målet med at sikre borgerne en effektiv borgerbetjening, når man henvender sig i Borgerservicecentret. Vi er derimod lidt bekymret, når det drejer sig om betjening via digitale serviceløsninger. Når det drejer sig om den ældre del af befolkningen, kan man dele denne gruppe op i tre, nemlig de, der ikke har det nødvendige udstyr og derfor ikke kan benytte de nye tilbud. De, der har udstyret, men som ikke er i stand til at bruge det optimalt. Denne gruppe kan kun nås, hvis der fokuseres på speciel undervisning, og endelig den sidste, men også den mindste gruppe, nemlig de ældre, der har udstyret og forstår at betjene det optimalt. Hvidovre Ældreråd nærer den samme bekymring for, at en stor del af den ældre befolkning bliver tabt, når kommunen tager Den fællesoffentlige Dokumentboks i brug, specielt når den også kommer til at omfatte individuelle skrivelser til borgerne. Ældrerådet skal derfor understrege, at det er vigtigt, at den ældre del af befolkningen ikke stilles ringere, når der arbejdes med information og kommunikation til og fra denne gruppe. Social- og Sundhedsudvalget Hvidovre Ældreråd hilser med tilfredshed temaet for Ældre- og handicapområdet om sikker, grundig og klar dokumentation vedrørende pleje og omsorg. Vi kan også tilslutte os temaet om klar, relevant information og kommunikation mellem de enkelte kommunale virksomheder på ældre- og handicapområdet og deres brugere, og skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi gerne er med i dette arbejde via vores repræsentant i bruger-/pårørenderådene.

115 den 10 / pkt. 07_02 HVIDOVRE ÆLDRERÅD For alle over 60 år i Hvidovre Kommune Teknik- og Miljøudvalget Hvidovre Ældreråd har en tæt kontakt med udvalget via tilgængelighedsprojektet, men vi ser gerne, at temaet Trafiksikkerhed ved skole- og trafikveje også omfatter sikkerhed for de ældre i forbindelse med adgang til indkøbscentre. Der kan som eksempel peges på borgernes mulighed for at krydse Strandmarksvej til Frihedens Indkøbscenter. Kultur- og Fritidsudvalget, Motionscenteret Projekt Aktive Ældre har som resultat af forundersøgelsen konstateret, at den aktive del af befolkningen overvejende er borgere, der altid har boet i Hvidovre. Meget få af de adspurgte aktive ældre har en anden etnisk oprindelse end dansk, og meget få tilflyttere er aktive i de frivillige foreninger. Det betyder også, at der er en stor del af den ældre befolkning, der ikke gør brug af de tilbud, som Motionscentret kan tilbyde. Da Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik blev fremlagt til godkendelse i april 2006 tilbød Hvidovre Ældreråd at medvirke til gennemførelse af planen blandt andet via oplysning og dialog gennem vores blad Ældrerådet orienterer. Vi tilbød at medvirke i den informative del. Vi skal her gentage dette tilbud, idet vi finder det vigtigt, at de tilbud, der gives fra Motionscentrets side, også når ud til den ældre del af befolkningen, idet det er vigtigt at holde denne gruppe i gang. Afslutning Hvidovre Ældreråd støtter op om Kvalitetskontrakt 2011 og håber, at det gode samarbejde, der er mellem Kommunen og Ældrerådet udbygges til også at omfatte arbejdet med at følge op på de gode intentioner, der ligger bag udkastet til Kvalitetskontrakten. Flemming Cramer-Larsen Fg. Formand for Hvidovre Ældreråd

116 den 10 / pkt. 08_01 Beskrivelse af ydelserne i Daghjem i Hvidovre Ydelsestype Aktiviteter, personlig hjælp/pleje og omsorg Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service kapitel Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 86. stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Formål med ydelsen Omfanget af og indholdet i tilbudet om daghjem vil afhænge af den konkrete situation. Tilbudet tilpasses individuelt efter behov og efter aftale med borgeren. Formålet med daghjemstilbudet er: at støtte borgeren i at blive boende i eget hjem, så længe det ønskes, at give mulighed for socialt samvær, at skabe tryghed i hverdagen, at aflaste pårørende. Kriterier for at kunne få ydelsen Ydelsen visiteres efter konkret og individuel vurdering til tilbudet. Beskrivelse af ydelsens indhold Hjælpen og støtten i daghjemmet bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og tager udgangspunkt i det, borgeren selv kan. Tilrettelæggelsen af hjælpen og støtten sker på en måde, der fremmer borgerens muligheder

117 den 10 / pkt. 08_01 for at klare sig selv i videst muligt omfang. Der planlægges aktiviteter i små og store grupper. Aktiviteterne kan være forskellige former for stof - silkemaling, vævning, knytning, fremstilling af kort og æsker m.m. Der arrangeres ugentlige gruppeaktiviteter. Grupperne samles om lokalhistorie, musik, gymnastik, sang og bevægelse, oplæsning, klassisk musik, reminisenskassser, snakke/debat, samt bagning. Der kan tilbydes vedligeholdende træning ved fysioterapeut. Der kan tilbydes hjælp til at aftale tid til fodpleje, frisør samt bogudlån. I daghjemmet tilbydes ligeledes gåture, udflugter og ferier. Ydelsen omfang Ydelsens omfang tildeles efter en konkret vurdering og visitation set i forhold til borgerens funktionsniveau og behov Daghjemstilbud kan tilbydes fra 1-5 dage om ugen på alle hverdage i åbningstiden der typisk vil være i perioden kl Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretslige regler om tavshedspligt m.m. Kompetancekrav til medarbejderne At personalet er fleksibelt. At personalet har opdateret viden i forbindelse med ydelsen. At personalet kan udføre ydelsen efter oplæring. At personalet er bekendt med kvalitetsstandarden for ydelsen. Krav til brugeren Hjælpemidler, kørestole, bleer og medicin skal

118 den 10 / pkt. 08_01 borgeren selv medbringe. Der er rollatorer som kan lånes. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt. Betaling af ydelser Der betales en daglig egenbetaling, som inkluderer forplejning og transport Herudover betales der særskilt for materialer, fester, frisør og fodpleje. Kvalitetsmål at der tildeles en fast kontaktperson, at tilbudet tilrettelægges i samarbejde med borgeren ud fra ønsker og behov, at der opstilles mål for daghjemsopholdet i samarbejde med borgeren og pårørende, samt at der løbende følges op på målene. at der er sammenhæng mellem målet for daghjemsopholdet og målene for de øvrige ydelser, borgeren får. Leverandør af ydelsen Hvidovre kommune Private leverandører, der har indgået aftale med Hvidovre Kommune.

119 den 10 / pkt. 08_02 HVIDOVRE ÆLDRERÅD Hvidovre, den 2. maj 2010 Høringssvar nr. 8/2010 Til Social- og Sundhedsudvalget Kvalitetsstandarder for daghjem i Hvidovre efter kapitel i Lov om social service. 1. Ældrerådet anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarderne for daghjem i Hvidovre Kommune. 2. Vi har noteret os af mødearket, at der ikke er foretaget ændringer i kvalitetsstandarderne, der således er en videreførelse af det nuværende serviceniveau for daghjem, godkendt i Med venlig hilsen Flemming Cramer-Larsen Fg. formand for Hvidovre Ældreråd

120 den 10 / pkt. 09_01 Kvalitetsstandarder for plejeboliger og beskyttede boliger i Hvidovre Kommune Kvalitetskrav og ydelseskatalog for leverandører af serviceydelser i plejeboliger og beskyttede boliger i Hvidovre Kommune 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med ydelsen? 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Lov om Social Service 192. Lov om almene boliger 5. Hjælp eller støtte til personlig pleje og omsorg i umiddelbar tilknytning til borgerens bolig. At tilbyde borgere med behov for tilsyn hele døgnet en bolig med døgnbemanding. At udføre den personlige pleje og / eller støtte borgeren til selv at udføre den personlige pleje. Botilbuddet skal tilbyde brugerne så hjemlige og individuelle rammer som muligt. Brugerne skal have medbestemmelse og indflydelse, og der skal være bruger- og pårørenderåd. Der skal lægges vægt på de sociale aspekter og gives muligheder for privatliv og fællesskab. Der skal være mulighed for, at borgeren kan deltage i aktivitetstilbud udenfor boligdelen. Der skal så vidt muligt tages hensyn til brugernes ønsker om aktiviteter, ture, besøg o.l. Udbuddet af aktiviteter skal til enhver tid være tilpasset borgernes funktionsniveau, deres konkrete ønsker og efterspørgsel, samt plejehjemmets medarbejderressourcer. Der skal være fokus på at yde en faglig kvalificeret indsats, både pleje- og omsorgsmæssigt og socialpædagogisk for at inddrage brugerne i det daglige hverdagsliv. Der skal i samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende udarbejdes elementer til en helhedsvurdering, som indeholder en beskrivelse af livshistorie, sygeplejefaglige optegnelser, funktionsniveau samt plan for personlig hjælp, aktiviteter, træning og lignende. Derudover udarbejdes fremadrettede handleplaner for faglige og tværfaglige indsatsområder. Det skal dokumenteres, hvis borgeren ikke modtager de ydelser, borgeren er visiteret til. Der skal forebygges tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere borgeren til selv at udføre de opgaver, borgeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre borgeren til at klare hverdagen. Der skal observeres ændringer i borgerens helbredstilstand, handles fagligt forsvarligt i forhold til denne, og væsentlige ændringer skal dokumenteres i elektronisk brugerjournal. Plejepersonalet er omfattet af tavshedspligt. 1

121 den 10 / pkt. 09_01 5. Hvilke værdier og holdninger skal ydelsen afspejle? 6. Hvem kan modtage ydelsen? 7. Ydelsens omfang? 8. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? 9. Kompetencekrav til udføreren? 10. Hvilke forpligtelser har borgeren? Der skal tages hensyn til brugernes værdighed, integritet, kultur og livskvalitet, og der skal lægges stor vægt på omsorg og kommunikation. Plejen skal udføres med omsorg og medmenneskelighed, i respekt for den enkeltes integritet, blufærdighed og livsform Alle borgere, hovedsageligt over 60 år, med behov for hjælp eller støtte, og som er visiteret til ydelserne. Hjælpen tildeles efter en individuel helhedsvurdering af borgeren. Hjælpen udføres i alle ugens dage i hele døgnet efter planlægning og disponering af ledelse og personale. Frit valg mellem tilbuddene i Hvidovre kommune og tilbud i andre kommuner. Endvidere mulighed for opskrivning til de enkelte plejehjem på kommunens specifikke venteliste. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at hjælperen har faglige kvalifikationer, opdateret viden og kendskab til kommunens kvalitetsstandarder og mål for ydelsen. Borgeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, borgeren er i stand til. Borgeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Borgeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Plejepersonalet er omfattet af arbejdsmiljøloven, når de arbejder på plejehjemmene. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Boligen skal indrettes, så personalet kan benytte de rigtige arbejdsstillinger. Ommøblering kan komme på tale. Ved brug af personlift m.m. kan det være nødvendigt at fjerne evt. tæpper. Hvor det er nødvendigt, skal der være plads til 2 hjælpere. Der skal være god arbejdsbelysning. 11. Hvad koster ydelsen? Ydelsen pleje og omsorg er gratis Borgeren betaler husleje, elektricitet og varme samt evt. indskud og TVpakke. Borgeren tilbydes at købe en servicepakke, hvor de enkelte serviceydelser efter ønske kan vælges fra. Prisen er afhængig af, hvor mange serviceydelser borgeren ønsker at købe. I de tilfælde, hvor vinduespolering, rengøringsartikler og/eller TVantenne ikke indgår som en del af huslejeudgifterne, indgår ydelsen som et tilbud i servicepakken. 2

122 den 10 / pkt. 09_ Hvad er kommunens kvalitetsmål? 13. Hvordan følges op på ydelsen? At der udarbejdes en beskrivelse af ydelsen. At ydelsen og funktionsvurderingen løbende evalueres i samråd med beboer. At ydelsen dokumenteres løbende At der løbende føres en dialog mellem bruger-og pårørenderådet og plejehjemmets ledelse At alle episoder og former for magtanvendelse indberettes/ansøges i henhold til reglerne om dette At resultatet af de lovbundne anmeldte og uanmeldte tilsyn er tilfredsstillende set i forhold til lovgivning og kvalitetsstandarder Opfølgning sker løbende i dagligt samarbejde Nationale brugerundersøgelser Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg Kvalitetsstandarder revurderes 1 gang årligt 14. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Mænd og kvinder ansættes på lige vilkår uanset religion eller etnisk baggrund. 15. Fleksibilitet Hvis beboeren har ønsker til en ændring i plejen, vil der være mulighed for det. Plejehjemmets ledelse vil vurdere ønskerne i hvert enkelt tilfælde. 3

123 den 10 / pkt. 09_01 Ydelseskatalog: Beskrivelse af kommunale serviceydelser i plejeboliger og beskyttede boliger for ældre i Hvidovre kommune. Beskrivelse af delydelser vedrørende Hvidovre Kommunes plejeboliger/plejehjem Personlig hjælp, pleje, sygepleje, træning, aktiviteter m.m. Der henvises til tidligere vedtagne kvalitetsstandarder for plejehjemmene, som stadig er gældende for: Personlig pleje Psykisk pleje og omsorg Målrettede pædagogiske opgaver Undersøgelser og behandling Ernæring Medicingivning / Medicinadministration Træning Aktiviteter Anden hjælp til borgeren Øvrige ydelser Dag-, døgn og boligtilbud Ærinder i bank Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Modtage fuldmagt og bankbog Hente penge i bank max kr. Evt. betale regninger, som ikke endnu er kommet på PBS eller anden betalingsordning Afregne med borgeren Opmærksomheden henledes på at maksimumbeløbet er kr. Der henvises til Hvidovre Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ. Hjælp til borgerens egen administration Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Indlåse penge i pengeboks/pengekasse Føre regnskab Omdele post Opbevaring af værdier og kontanter i forbindelse med skifteretssager Der henvises til Hvidovre Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ. Rengøring plejebolig/plejehjem Rengøringsydelsen omfatter rengøring af borgerens bolig samt den andel af fællesarealer, som indregnes som en del af borgerens bolig. Boligen og fællesarealerne skal rengøres således, at der ikke er lugt og lignende, som er til gene for andre borgere, og der ikke er forhold, der kan karakteriseres som uhygiejniske eller giver forøget sundheds- eller infektionsrisiko. Såfremt ydelsen ikke er betalt i forbindelse med huslejen, skal borgeren tilbydes at købe rengøringsredskaber og rengøringsmidler gennem servicepakken. 4

124 den 10 / pkt. 09_01 Hvis ydelsen ikke er omfattet af huslejen og borgeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal borgeren og / eller dennes pårørende selv sørge for at skaffe og opbevare rengøringsredskaber og rengøringsmidler i borgerens bolig. Rengøringsredskaberne og -midlerne skal være miljørigtige samt sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige. Hvor vinduespolering ikke indgår som en del af huslejeopkrævningen, tilbydes borgeren vinduespolering gennem servicepakken. Hvis borgeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal borgeren og / eller dennes pårørende selv sørge for at få pudset vinduer i borgerens bolig og i andelen af fællesarealerne. Tøjvask Plejebolig/plejehjem Tøjvask ydelsen omfatter vask af borgerens eget private tøj og ved behov vaskbare dyner og puder. I ydelsen indgår ud over tøjvask at lægge tøj på plads samt at mærke tøjet, hvis borgeren eller borgerens pårørende ikke selv kan mærke det. Borgeren skal tilbydes leje af linned og håndklæder, vaskeklude, viskestykker og karklude gennem servicepakken. Hvis borgeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal borgeren og / eller dennes pårørende selv sørge for vask af linned og håndklæder m.m. Der kan mod ekstra betaling tilbydes rensning af duge og sengetæpper samt beklædning, der ikke tåler vask. Der kan mod ekstra betaling tilbydes rensning samt nedtagning og ophængning af gardiner. Madservice plejebolig/plejehjem Madserviceydelsen omfatter tilbud om ernæringsmæssigt rigtigt sammensat kost. Maden skal overholde de anbefalinger, der fremgår af Fødevarestyrelsens nationale kosthåndbog til raske ældre over 75 år hvad angår energi, vitaminer, mineraler, samt energifordeling af protein, fedt og kulhydrater. I madserviceydelsen indgår diæter / specialkost, som er lægeordineret. Plejehjemskøkkener skal leve op til de til enhver tid gældende regler for hygiejne og egenkontrol. Borgeren kan afbestille mad og drikkevarer, f.eks. når borgeren ikke er hjemme pga. besøg eller ved indlæggelse på sygehus. Afbestillingstidspunktet fastlægges af det enkelte plejehjem, idet madproduktionen tilrettelægges forskelligt. I tilfælde af akut indlæggelse kan afbestilling foretages med øjeblikkelig virkning. Borgeren skal kunne få hjælp til at købe øl, sodavand, vin og spiritus Drift af plejebolig/plejehjemmet Driften af plejehjemmet skal sikre, at brugerne kan færdes og opholde sig i fremkommelige og tempererede omgivelser, som er rengjort således, at der ikke er lugtgener eller forhold, der kan karakteriseres som uhygiejniske eller giver forøget sundheds- eller infektionsrisiko. 5

125 den 10 / pkt. 09_01 Desuden skal driften sikre, at de fysiske rammer er forsvarlige og behagelige at færdes i for borgere og pårørende. Følgende elementer skal indgå i delydelsen: Sikring af rene og fremkommelige udendørs gange og stier. Græs, buske og hække samt sne må ikke hindre en sikker fremkommelighed. Sikring af vand- og energiforsyning således at borgerens bolig og plejehjemmet har vand, lys og varme. Sikring af indvendig og udvendig vedligeholdelse ifølge den huslejemæssige aftale omkring plejehjemmet. Sikring af vedligeholdelse og rengøring af servicearealer inklusive vinduespudsning samt drift af vaskeri Sikring af istandsættelse af bolig inden indflytning af ny beboer Sikring af at de fornødne hjælpemidler i form af arbejdsmiljøhjælpemidler og inkontinenshjælpemidler er til stede. Sikring af opkrævning af husleje og servicepakkebetaling. Omfanget af driften varierer afhængigt af lovgrundlaget, enten Lov om social service 192 eller Lov om almene boliger. Servicepakke Det skal tilbydes borgeren at kunne købe en hel eller dele af en servicepakke. Følgende elementer skal indgå som delydelser: Madservice inklusive drikkevarer uden kapsler Vinduespolering hvor denne ikke indgår i huslejen Leje af linned m.m. Toiletartikler Vask af eget tøj Desuden kan der tilbydes: Forsikring Copy-dan, antenne-tv hvor denne ikke indgår i huslejen Fodpleje Frisør Omsorgstandpleje Hvis borgeren ikke ønsker at købe hele eller dele af servicepakken, skal borgeren selv eller dennes pårørende sørge for de dele, der indgår i servicepakken. Aktiviteter Alle plejehjem i Hvidovre Kommune tilbyder en bred vifte af aktiviteter for deres beboere. Aktiviteterne skal til enhver tid være tilpasset borgernes konkrete efterspørgsel og plejehjemmets personaleressourcer. Aktiviteterne kan eksempelvis oplistes som følger: Daglige aktiviteter Særlige hyggestunder om et bestemt tema Sang og musik Kortspil, spil, Håndarbejde, håndværk 6

126 den 10 / pkt. 09_01 Lægge håndklæder eller servietter sammen Dække bord Let motion, dans Deltage i gymnastik/træning Gå en tur udendørs Lejlighedsvise aktiviteter, (evt. betaling) Foredrag Cafearrangementer, koncerter Fejring af højtider Fester En tur i gruppe til Indkøbscenter En tur i byen, i teater, i Tivoli Skovture Sommerhusweekend Ferieture i Danmark Ferieture i udlandet For nogle beboere kan det almindelige fællesskab og enkle omsorgshandlinger opfattes som aktiviteter (nok). Der kan være tale om et grænseområde. F. eks.: En lille tur på gangen, eller hen i plejehjemmets kiosk Passiv deltagelse i hyggestunder Passiv deltagelse i sang og musik En lille snak med en anden person En snak med flere andre Beskrivelse af delydelser vedrørende Plejekollektivet Holmelundsvej Plejekollektivet Holmelundsvej er en særlig plejeenhed, der har en målgruppe blandt lidt yngre borgere med fysisk eller psykisk handicap, herunder psykiatriske lidelser og misbrug. Boligerne består af lejligheder i en boligblok, og fællesarealet er meget begrænset. Borgere i Plejekollektivet har følgende muligheder: Forplejning: Mulighed for at klare alt omkring madlavning selv. Mulighed for at benytte sig af tilbud om kommunal levering af kold mad og lån af mikroovn. Personalet hjælper med opvarmning af mad samt tilberedning af morgenmad, kold mad og mellemmåltider efter behov Indkøb: Mulighed for at klare alt omkring indkøb selv. Tilbud om indkøb 1 gang ugl. i nærmiljøet. Rengøring: Grundlæggende ydes den grundige rengøring hver uge og dagligt efter behov herunder rengøring på toiletter. Borgeren hjælper selv med til rengøringen efter evne. Borgeren skal selv sørge for miljøgodkendte rengøringsartikler 7

127 den 10 / pkt. 09_01 Tøjvask: Borgeren kan selv benytte faciliteter til vask, tørring og sammenlægning af tøj/linned. Borgeren kan få hjælp til dette efter behov. Borgeren betaler selv Personlig pleje: Personlig hjælp, pleje, sygepleje, træning, aktiviteter m.m. Der henvises til tidligere vedtagne kvalitetsstandarder for plejehjemmene, som stadig er gældende for: Personlig pleje Psykisk pleje og omsorg Målrettede pædagogiske opgaver Undersøgelser og behandling Ernæring Medicingivning / Medicinadministration Træning Aktiviteter Anden hjælp til borgeren Øvrige ydelser Dag-, døgn og boligtilbud Aktiviteter: Fællesaktiviteterne skal til enhver tid være tilpasset borgernes konkrete efterspørgsel og plejekollektivets personaleressourcer. Aktiviteterne planlægges i fællesskab mellem borgere og personale. Udgifter til fællesaktiviteterne betales af deltagerne 8

128 den 10 / pkt. 09_01 Beskrivelse af delydelser vedrørende beskyttede boliger i Hvidovre kommune Særlig ydelsesbeskrivelse vedrørende beskyttet boliger Borgere i beskyttede boliger har følgende muligheder: Forplejning : Mulighed for at klare alt omkring madlavning selv. Mulighed for som i Hjemmeplejen at benytte sig af tilbud om kommunal levering af kold mad og lån af mikroovn. Indkøb : Mulighed for at klare alt omkring indkøb selv. Tilbud om indkøb 1 gang ugentlig hos slagter og bager i nærmiljøet. Tilbud om indkøb hver 14. dag fra købmand. Tilbud om indkøb modsat uge af mælkeprodukter. Rengøring : Grundlæggende ydes den grundige rengøring hver 14. dag og dagligt efter behov herunder rengøring på toiletter. Borgeren hjælper selv med til rengøringen efter evne. Personlig pleje : Borgeren kan selv udføre daglig personlig pleje. Der tilbydes personalets tilstedeværelse i forbindelse med bad og hjælp til enkelte ting som f.eks. -støttestrømper -smøre ben, fødder m.m. 9

129 den 10 / pkt. 09_01 Kvalitetskrav vedrørende visitation og individuelt visiterede plejepakker til plejehjem og beskyttet bolig i Hvidovre Kommune Modtager: Visitation Kriterier for tildeling PO-pakker Borgere, der bor i plejebolig/på plejehjem eller beskyttet bolig Visitationsudvalget for plejeboliger og beskyttede boliger træffer ud fra beskrivelse af helhedsvurdering og fastlagte visitationskriterier afgørelse om, hvorvidt borgerens behov for personlig pleje og praktisk bistand bør afhjælpes ved tildeling af plejebolig eller beskyttet bolig i Hvidovre Kommune. Som en del af visitationen vurderer ledelsen af de pågældende plejeboliger eller beskyttede boliger senest 3 måneder efter indflytningen omfanget af den pågældende borgers individuelle hjælpebehov, og tilsvarende omfanget af ydelser til borgeren. Borgeren tildeles herefter en pleje- og omsorgspakke (PO-pakke). POpakken kan eventuelt tilpasses særlige behov hos borgeren. Revisitation foregår herefter 1 gange årligt eller hvis der indtræffer væsentlige ændringer i borgerens helbredstilstand. Udmåling og udførelse af ydelserne skal dokumenteres af plejehjemmet efter anmodning fra Visitationsudvalget. Ved opfølgningssamtaler vurderes konkret og individuelt borgerens behov for hjælp. I samtalen deltager borgeren og efter borgerens ønske evt. pårørende. Følgende elementer i ydelser til borgeren drøftes ved opfølgningen og fastlægges: praktiske opgaver, personlig pleje, omsorg og mobilisering med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau ved indflytningen. Hver borger kan kun tildeles en PO-pakke, se nedenfor. PO-pakker tildeles i 6 niveauer efter omfanget af hjælp til borgeren. Beboere i beskyttede boliger vil befinde sig i niveau PO-pakke 1-3. Der lægges vægt på fleksibilitet i PO-pakkerne, så der i det daglige arbejde kan tildeles tid efter borgerens aktuelle behov, og for de udsving i helbredsmæssig tilstand, der kan forekomme i hverdagen. *PO-pakke 1: Pakken tildeles typisk medfølgende ægtefælle/samlever eller beboere i beskyttede boliger, der selv tager initiativ og er aktiv i forhold til egenomsorg. Kan stort set klare alle personrelaterede opgaver. Er velfungerende med enkelte svigt. Klarer sin hverdag med kun lidt hjælp. Hjælpen skal være støttende og forebyggende. Hjælpen kan for eksempel omfatte hjælp til bad og til rengøring. Tildelt tid PO1: 180 min. pr. uge, fordelt på Pleje i dagtimer: 120 minutter pr. uge Rengøring: 60 minutter pr. uge Omsorgsopgaver forudsættes løst i forbindelse med de øvrige opgaver. 10

130 den 10 / pkt. 09_01 Endvidere: Madservice Tøjvask *PO-pakke 2 Borgere i beskyttet bolig, der har brug for mere omfattende hjælp i dagtimerne, og som dagligt har behov for hjælp/ tilkald af hjælp i aftentimerne. Borgeren er i stand til at overkomme/overskue /tage initiativ til egne behov og personlig pleje. Klarer hverdagen med delvis støtte til fysiske og psykiske funktioner. Borgeren kan med hjælp deltage aktivt i varetagelsen af egne behov. Borgeren har undertiden behov for motivation, støtte eller hjælp i relation til pleje, omsorg eller praktisk bistand. Tildelt tid PO 2: 300 minutter pr. uge fordelt på: Pleje dagtimer 180 minutter pr. uge Pleje aften 60 minutter pr. uge Rengøring 60 minutter pr. uge Madservice Tøjvask *PO-pakke 3 Borgeren er delvist i stand til at overkomme/overskue /tage initiativ til egne behov og personlig pleje. I hverdagen delvis støtte til fysiske og psykiske funktioner. Borgeren kan med hjælp deltage aktivt i varetagelsen af egne behov. Borgeren har behov for motivation, støtte eller hjælp i relation til pleje, omsorg eller praktisk bistand. Omsorg og psykisk støtte kan være en fremtrædende del af ydelsen. Tildelt tid PO 3: 600 minutter pr uge fordelt på: Pleje dagtimerne 300 minutter pr. uge Pleje aften 180 minutter pr. uge Rengøring og anden praktisk bistand: 60 minutter pr. uge. Omsorgsopgaver: 60 minutter pr. uge, idet opgaverne forudsættes løst i forbindelse med de øvrige opgaver. Ved særlige behov for psykisk støtte kan plejetimer konverteres til omsorgsydelser. Madservice Tøjvask *PO-pakke 4 11

131 den 10 / pkt. 09_01 Gives til borgere, der har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ til den personlige pleje. Der er tale om væsentlige funktionsnedsættelser og borgeren har brug for daglig hjælp til personlig hygiejne og måltider. Borgeren har vanskeligt ved at tage vare på sig selv, og kan kun med hjælp deltage aktivt i varetagelsen af egne behov. Kan have et stort behov for motivation, støtte og hjælp. Tildelt tid PO 4: 1200 minutter pr. uge fordelt på: Pleje dagtimerne: 720 minutter pr. uge Pleje aften: 360 minutter pr uge Rengøring og anden praktisk bistand: 60 minutter pr. uge Omsorgsopgaver: 60 minutter, idet opgaverne forudsættes løst i forbindelse med de øvrige opgaver. Madservice Tøjvask *PO pakke 5 Borgere med minimal egenomsorg, som har brug for meget hjælp. Borgeren har brug for hjælp til alle funktioner vedrørende egen person. Der anvendes ofte hjælpemidler. Borgeren er ude af stand til at overkomme/overskue/tage initiativ. Borgeren er på grund af fysiske og psykiske forhold ude af stand til at tage vare på sig selv. Andre må gøre/handle for borgeren i flere forhold. Borgeren har brug for fuldstændig hjælp eller guidning til at varetage egne behov. Tildelt tid PO 5: 1800 minutter pr. uge fordelt på: Pleje i dagtimer: 1270 minutter pr uge Pleje aften: 410 minutter pr. uge Rengøring og anden praktisk bistand: 60 minutter pr. uge Omsorgsopgaver: 60 minutter pr. uge, idet opgaverne forudsættes løst sammen med øvrige opgaver. Madservice Tøjvask *PO-pakke 6 Borgeren har ingen eller kun lidt egenomsorg, og har et særligt udvidet plejebehov. Pakken visiteres kun i meget få tilfælde, og kan kun visiteres med efterfølgende indberetning til Visitationsudvalget for plejeboliger og beskyttede boliger. Revisiteres hver 3. md. Tildelt tid PO 6: Individuelt udmålt, omfattende: Pleje dagtimerne: x minutter pr. uge Pleje aften: x minutter pr. uge Pleje nat: x minutter pr. uge Rengøring og anden praktisk bistand: x minutter pr. uge 12

132 den 10 / pkt. 09_01 Omsorgsopgaver forudsættes løst i forbindelse med de øvrige opgaver Madservice Tøjvask 13

133 den 10 / pkt. 09_02 HVIDOVRE ÆLDRERÅD Hvidovre, den 2. maj 2010 Høringssvar nr. 11/2010 Til Social- og Sundhedsudvalget Kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger Ældrerådet anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender forvaltningens forslag til kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger , idet vi nedenfor har anført vore kommentarer til sagen. 2. Generelle forhold. Vedrørende bemærkningen om, at det nu er valgfrit at oprette bruger- og pårørenderåd på plejehjem har vi med forvaltningen aftalt, at vi for næste valgperiode kan udpege et medlem og en suppleant til hvert plejehjems råd. Vi har i øvrigt ikke modtaget konkret oplysning om, at det er valgfrit, om en kommune vil oprette bruger- og pårørenderåd. Vi tager til efterretning, at den igangværende proces om oparbejdning af helhedsvurderinger og plejeplaner fortsætter. Det er fortsat vores opfattelse, at nok skal papirarbejdet gøres godt og grundigt, men det skal ikke overskygge den gode pleje og omsorg. 3. Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger. Vi skal i princippet ikke modsætte os, at man på de kommunale plejehjem af forskellige årsager vil afskaffe valgfrihed omkring anskaffelse af rengøringsmidler og redskaber. Men vi bryder os ikke om det! Vi har faktisk den samme holdning om afskaffelse af tilbud om vask af eget linned, også på kommunale plejehjem. Vi har ingen bemærkninger til Ydelseskatalogerne. Med venlig hilsen Flemming Cramer-Larsen Fg. formand for Hvidovre Ældreråd

134 den 10 / pkt. 10_01 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. 250 i Sundhedsloven præciserer, at opholdskommunen afholder udgifterne til hjemmesygepleje i henhold til 138. Endvidere Vejledning om hjemmesygepleje af Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvilket formål har ydelsen? 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Hvidovre Kommune definerer begrebet hjemmesygepleje som sygeplejeydelser, der gives i hjemmet eller på kommunens sygeplejeklinik. Borgernes behov for hjemmesygepleje efter lægehenvisning. At forebygge sygdom At fremme sundhed At yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det At tilbyde borgere med behov for hjemmesygepleje en sygeplejefagligt kvalificeret og professionel sygepleje, udført enten i hjemmet eller i kommunens sygeplejeklinik Hjemmesygeplejen udfører sygepleje, herunder: sygepleje, rehabilitering og palliation i forløb af forskellig varighed, bl.a. til borgere med kroniske lidelser, alvorligt syge og døende mv. Udfører lægeordinerede behandlingsopgaver. Observere borgerens tilstand og effekten af sygepleje og behandling. Yde sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke den enkelte borgers sundhed. Dokumenterer den udførte sygepleje løbende Udarbejder i fornødent omfang indsatsområdeplaner for sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til den enkelte borger. Hjemmesygeplejen visiterer, leder og planlægger sygepleje, herunder: Planlægger sundhedsfremme og forebyggelse, sygepleje-, rehabiliterings- og palliative forløb samt lægeordinerede behandlingsopgaver. Visiterer og planlægger udskrivningsforløb med henblik på at skabe kontinuitet, sammenhængende patientforløb, høj kvalitet og patientsikkerhed. Visiterer, leder og planlægger sygepleje ii henhold til Sundhedsaftaler, Lov om Patienters Retsstilling, den kommende kvalitetsreform og i samarbejde med øvrige relevante myndigheder Udarbejder fornødne lokale instrukser, der indeholder 1

135 den 10 / pkt. 10_01 retningslinier for ansvar og kompetence Ansvarlig for, at det sygeplejefaglige arbejde dokumenteres i det fornødne omfang. Hjemmesygeplejen formidler sygepleje, herunder: Rådgiver, vejleder og underviser borgere, patienter, pårørende og hjemmeplejens øvrige faggrupper, herunder elever og studerende. Medvirker til at bevare og styrke borgernes sundhed via forebyggende undervisning i samarbejde med Sundhedscenteret og egen læge. Hjemmesygeplejen udvikler sygepleje, herunder: Udvikler og forbedrer kvaliteten og patientsikkerheden, bl.a. via dokumentation og kvalitetsudvikling. Medvirker i relevant regionalt udviklings- og forskningsarbejde. Medvirker i analyse af lokale sundhedsbehov og rådgiver om det lokale sundhedsvæsens udvikling, bl.a. når det gælder sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering, palliation og sammenhæng mellem sundheds- og sociale tilbud mv. forebyggelse i samarbejde med Sundhedscenteret og egen læge. 5. Hvilke værdier og holdninger skal ydelsen afspejle? Der skal tages hensyn til borgerens værdighed, integritet, kultur og livskvalitet, og der skal lægges stor vægt på omsorg og kommunikation. Sygeplejen skal udføres med interesse og empati i respekt for den enkelte borger 6. Hvem kan modtage ydelsen? 7. Efter hvilke kriterier gives ydelsen? Alle, der opholder sig i Hvidovre Kommune At sygeplejeopgaven er lægeordineret. Ved akut eller kronisk sygdom. Hvor sygepleje eller sundhedsvejledning er påkrævet. Sygepleje hos alvorligt syge og terminale borgere. Borgere, der har behov for vejledning og bistand, og hvor sygeplejerske skal samarbejde tværfagligt med læge, hospital, hospice eller andre sociale instanser. 8. Ydelsens omfang? Hjemmesygepleje tildeles efter lægeordination. Hjælpen tildeles efter en individuel helhedsvurdering af borgeren. Hjælpen udføres i alle ugens dage i hele døgnet efter planlægning og disponering af ledelse og personale. 2

136 den 10 / pkt. 10_01 9. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? 10. Kompetencekrav til udføreren? 11. Hvilke forpligtelser har borgeren? Ingen. Hvidovre Kommune leverer ydelsen hjemmesygepleje. Autoriseret relevant sundhedsfaglig uddannelse,, opdateret viden, kendskab til relevante lokale procedure og kommunens kvalitetsstandarder. Medarbejdere har tavshedspligt og oplysningspligt Borgeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, borgeren er i stand til. Borgeren skal efter visitation primært modtage sygeplejeydelsen i sygeplejeklinik og ellers i eget hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Boligen skal indrettes, så personalet kan benytte de rigtige arbejdsstillinger Der skal være god arbejdsbelysning Der udarbejdes APV i alle hjem, hvor der udføres ydelser. 12. Hvad koster ydelsen? Hjemmesygeplejens ydelser er gratis for borgeren. Borgeren afholder selv udgifter til medicin. 13. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Borgeren skal opleve en betryggende, fagligt kvalificeret og professionel planlægning og udførelse af sygeplejen. Borgeren skal efter sit behov opleve en hurtig, præcis og tilstrækkelig indsats fra Hjemmesygeplejen Borgeren skal opleve kontinuitet i opgaveløsningen, trods forskellige medarbejderes deltagelse i udførelsen. Borgeren skal opleve en positiv og konstruktiv dialog med hjemmesygeplejens medarbejdere. Læger, hospitaler og andre samarbejdspartnere skal opleve en professionel, saglig og ligeværdig dialog med hjemmesygeplejen Medarbejdernes sygeplejefaglige viden skal løbende vedligeholdes og ajourføres Hjemmesygeplejen skal i arbejdet overholde retningslinier fra Sundhedsstyrelsen 14. Hvordan følges op på ydelsen? Individuelle planer for sygepleje, behandling, rehabilitering og palliation følges op efter behov og senest hver 3. måned. Hjemmeplejens ledelse følger løbende indsats og resultater i Hjemmesygeplejen Kommunen udfører årligt et uanmeldt tilsyn med Hjemmesygeplejen. Der gennemføres årligt en brugerundersøgelse 3

137 den 10 / pkt. 10_ Er der særlige forhold at tage hensyn til? Mænd og kvinder ansættes på lige vilkår, uanset etnisk eller religiøs baggrund. En række sygeplejeopgaver løses af ressourcemæssige hensyn i kommunens sygeplejeklinik. Der visiteres hertil efter en vurdering af borgerens fysiske, psykiske og sociale almentilstand. 4

138 den 10 / pkt. 10_01 Ydelseskatalog for hjemmesygepleje i Hvidovre Kommune Hjemmesygeplejens ydelser skal alle leveres i overensstemmelse med kvalitetsstandarderne. Kvalitetskontrol Hjemmesygeplejens leder fører tilsyn med, at der er dokumenteret sammenhæng mellem de visiterede og de leverede ydelser. Dette gøres kontinuerligt. Opfølgning af ydelser Behovet for ydelser vurderes løbende af sygeplejerskerne, og ændringerne dokumenteres i omsorgssystemet Rambøll Care. Erstatning Hjælp til sygepleje kan ikke aflyses. Er borgeren ikke i hjemmet den dag, dett er aftalt, at sygeplejersken skal komme, betragtes det af sygeplejen som forgæves gang. Borgeren kontaktes med henblik på en ny aftale. Henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere Henvendelser fra borgere til hjemmesygeplejerskerne kan ske i telefontiden kl og kl Akutte henvendelser kan i dagtimerne ske til visitationssygeplejersken eller til hjemmeplejedistriktet. Hjemmesygeplejen kan aften og nat tilkaldes af visiterede borgere, der får udleveret et særligt telefonnummer. Øvrige borgere kan tilkalde vagtlæge. Vagtlæge/hospital kan benytte særligt telefonnummer til ansvarshavende sygeplejerske. Specifikke sygeplejeydelser. 1.1 Sondeernæring I ydelsen indgår: Anlæggelse og udskiftning af sonde Forberedelse til sondeernæring, udskiftning /opsætning. Hjælp til udskiftning / opsætning, hvor borgeren selv medvirker i opgaveløsningen Indgift af medicin i forbindelse med sondeernæring Skift af forbinding / rensning omkring sonden Observation og forebyggelse i forbindelse med opgaveløsningen 2.0 Psykisk pleje og pædagogisk omsorg I ydelsen indgår: Kontakt til egen læge mhp. psykologhjælp Støtte omkring sorgbearbejdelse Støtte og vejledning til pårørende Støtte og vejledning til psykiatriske klienter, herunder / skæve eksistenser Støttende pædagogiske opgaver 5

139 den 10 / pkt. 10_ Behandling og undersøgelse ifølge lægeordinationer. I ydelsen indgår: Rensning og skylning af øre i forbindelse med lægebehandling. Blodtryks måling efter læge henvisning, eller opfølgning på medicinsk behandling. Observation, hvis borgerens tilstand viser afvigelser fra det normale Respiration: klargøring af inhalationsmaske Iltbehandling Rensning af trakeal kanyle Behandling af huden med ordinerede lægemidler f.eks. ved eksem og svamp Afhjælpe forstoppelse/obstipationsproblemer pr os eller rectalt. Afhjælpe diarre Afføringsprøver tages i forbindelse med et behandlingsforløb. Urinprøver Observation og forebyggelse i forbindelse med opgaveløsningen 3.1 Kateterpleje I ydelsen indgår: Pasning og pleje af borgere med: Kateter a demeure eller Nefrostomikateter Anlæggelse og skiftning af kateter a demeure Intermitterende katerisation. Skylning af kateter Observation og forebyggelse i forbindelse med opgaveløsningen 3.2 Stomipleje I ydelsen indgår: Skiftning af stomipose, påsætning af plade. Hudpleje i forbindelse med skiftning Observation og forebyggelse i forbindelse med opgaveløsningen 3.4 Støtteforbindinger, som er lægeordineret. I ydelsen indgår: Støtteforbindinger Observation og forebyggelse indgår i opgaveløsningen 3.5 Sårpleje I ydelsen indgår: Behandling af sår og forbindingsskift Evt. særlig hudpleje omkring såret. 6

140 den 10 / pkt. 10_01 Kontakt til samarbejdspartnere evt. sårambulatoriet. Observation og forebyggelse i forbindelse med opgaveløsningen 3.6 Sutur og agraffjernelse I ydelsen indgår: Fjernelse af suturer / agraffer Behandling af cikatrice. Observation og forebyggelse indgår i opgaveløsningen 3.7 IV.behandling I ydelsen indgår: Parenteral ernæring Hjemmedialyse Indgift af væsker Indgift af medicin Rensning og forbindingsskift ved IV adgang Observation og forebyggelse indgår i opgaveløsningen 3.8 Pinn-pleje I ydelsen indgår: Pleje og sårpleje omkring fikseringen. Evt. særlig hudpleje omkring ekstern fiksation. Evt. oplæring af borger til varetagelse af daglig Pinn pleje. Observation og forebyggelse indgår i opgaveløsningen 4.0 Medicingivning og administration I ydelsen indgår: Indgift af lægeordinerede medikamenter Dosering af medicin Bestilling af medicin hos læge / apotek Oplæring af borgere/ pårørende til selv at administrere medicinen Påsætning og skiftning af smerte plastre og andre medikamente behandlinger med plastre. I akutte tilfælde afhentning af medicin på apotek / hospital Kontakt til behandlende læge. Observation og forebyggelse indgår i opgaveløsningen Opgaver i forbindelse med at borgeren overgår til dosisdispensering. 4.1 Injektioner I ydelsen indgår: Smertebehandling Hormonbehandling Diverse depotbehandlinger Insulin herunder måling af blodsukker. 7

141 den 10 / pkt. 10_01 Evt. oplæring af borgere til selv at varetage injektionen. Blodfortyndende behandling.. Bestilling af medicin. Observation og forebyggelse indgår i opgaveløsningen 4.2 Øjendrypning I ydelsen indgår: Drypning af øje / øjne med et eller flere præparater Bestilling af øjendråber Hvis muligt oplæring af borgeren i at udføre opgaven selv og evt. med hjælpemiddel. Observation og forebyggelse indgår i opgaveløsningen 5.0 Forebyggende og sundhedsfremmende indsats I ydelsen indgår: Kost vejledning. Forebyggelse af liggesår / Decubitus profylakse Forebygge indlæggelser 6.0 Terminalpleje Alle Hvidovre Kommunes sygeplejeydelser kan indgå i plejen af den terminale borger Engangsydelser I ydelsen indgår: Diverse indstillinger/bevillinger Udskrivningskonferencer Hjemmebesøg Akut besøg 1.gangsbesøg efter udskrivelse Vejledning og undervisning I ydelsen indgår: Undervisning, vejledning og oplæring i borgerens hjem af: Borgere Pårørende Andet personale. Udarbejdet af Anette Elm og Kira Dahl 9. April

142 den 10 / pkt. 10_02 HVIDOVRE ÆLDRERÅD Hvidovre, den 3. maj 2010 Høringssvar nr. 12/2010 Til Social- og Sundhedsudvalget Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmeplejen Ældrerådet anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender de foreliggende kvalitetsstandarder og ydelseskatalog, idet vi dog skal foreslå en bedre løsning vedrørende kontaktmulighed for borgerne udenfor åbningstiderne. 2. Ældrerådet er meget tilfreds med de omlæggelser, der er foretaget på området. Det er positivt, at hjemmesygeplejen har overtaget visitationen af sygeplejeydelser, så man derved sparer et administrativt led og afkorter beslutningsvejen til glæde for borgeren. Endvidere finder vi det positivt, at der er oprettet en sygeplejeklinik, så den mobile borger kan kombinere behandling med motion. Desuden giver det mulighed for at spare en irriterende ventetid. 3. Vi finder kvalitetsstandarderne for relevante og udførlige. Positivt er, at der stadig udvikles sygepleje, og at der tages hensyn til borgernes værdighed, integritet og livskvalitet. Desuden, at der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation. Standardernes kvalitetsmål og opfølgning af disse er meget tilfredsstillende. 4. Til ydelseskataloget har vi én kommentar: Nemlig oplysningen om, at telefonnummer til hjemmesygeplejen i weekends skal enten hentes i telefonbog eller på en hjemmeside. Det er for patienten en næsten håbløs opgave at komme igennem til rette vedkommende på det tidspunkt, især hvis hospitalet har glemt at oplyse telefonnummer. Der peges også på muligheden af at søge kontakt med vagtlægesystemet, hvilket vi må betragte som misbrug af denne ordning. Der bør findes en mere enkel løsning. Med venlig hilsen Flemming Cramer-Larsen Fg. formand for Hvidovre Ældreråd

143 den 10 / pkt. 11_01