Foredrag ved Nordiske Datalingvistdage på laml, Københavns Universitet, oktober 1979.
|
|
- Bertha Laugesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 145 Foredrag ved Nordiske Datalingvistdage på laml, Københavns Universitet, oktober Henrik llolinboe: Lemmatisering - hvilke iif de ideelle krav til leimnatisering er opfyldelige eller oj^fyldte? Lemmatisering er en term, der er kurant i snævre kredse, hvor termen anvendes på en måde, der vel ikke er entydig, men dog har et centralt betydningsområde, som alle er enige om hører med til termen. Hvis man konsulterer en række gængse lingvistiske terminologiske ordbøger eller oversigtsværker, konstaterer man imidlertid, at termen ikke er optaget og defineret i disse værker. At lemmatisere betyder minimalt at henføre et ord fra en tekst til en bestemt type eller kategori, som det i teksten aktuedt forekommende oiai kan jjåslås al va're en bøjet form af. Delle f (jiiuls.i'l ler en analyse af ordet og eventuelt dets omgivelser i teksten, men behøver ikke at forudsætte informationer, der ligger uden for ordet og teksten selv. DA: MAL----- KØB- -- MALEDE KØBTE Ud over dette minimale krav vil man eventuelt også forlange, at lemmatiseringen skal resultere i en henvisning til den leksikalske indgang, som ordet skal søges under i gængse ordbøger, hvad enten dette'er en abstrakt form eller en bestemt forekommende bøjningsform af ordet. Dette vil implicere viden, der ikke nødvendigvis er til stede i ordet eller teksten på stedet. Lemmatisering - hvilke af de ideelle krav til lemmatisering er opfyldelige eller opfyldte? Henrik Holmboe, pages
2 146 DA; MALE ^ MAL- MALEDE KØBE KØB- < KØBTE SYNGE < SANG SPØRGE < <- SPURGTE FÅ <----- c <- - FIK # LILLE < MINDRE Endvidere vil man eventuelt forlange, at lemmatiseringen skal henføre ikke blot den del af ordet, der rummer dets centrale betydning, til en leksikalsk type eller kategori, med alle ordets dele til leksikalske eller morfologiske typer eller kategorier. Dette vil implicere en endnu større viden. DA: MALE < MAL- e- MALEDE ->~EDE SYNGE < SANG >? Y-A-U / PRÆT. AKTIV SYNGES > -ES - -> PRÆS. PASS. Men dette krav er vigtigt, hvis man vil opnå en mere generel definition af ordet lemmatisering, således at termen kan anvendes også i forbindelse med sprog, der f.eks. tillader mere end én orddel med det, vi vil kalde central betydning, inden for ét og samme ord: GRØ: KAVFE KAVFILIORPUNØA PRÆS. l.sg. -LIOR- (la v er) IGDLO (h u s) IGDLULIORPOQ KAVFISORPOQ > PRÆS. J.SG. -SOR- (d r ik k e r ) 146
3 1 4 7 Lemmatiseringen skal også kunne opløse sandhi- fænomener internt og eksternt af forskellig kompleksitet (assimilation, fusion) : ASSIMILATION: s a n s k r i t : VEDAVIC CHURO X i VEDAVIT CURAH CURA- X U -s > SG. f u s i o n : UNG.; CITROMMAL T CITRONVAL CITRON < -VAL "'> k o m ITAT IV SG i Når termen Icmmatisering ikke kan siges at være en gængs lingvistisk term i almindelighed uden for leksikografers og datalingvisters kreds, skyldes d e t ikke, at lingvistikken ikke har beskæftiget sig med det problemkompleks, som lemmatisering omfatter, men at beskrivelsen af disse problemer skal søges under disciplinerne morfologi og fonologi og evt. morfofonologi. Morfologisk analyse og lemmatisering skal altså kunne opvise en række fælles resultater. Ser vi på en transformationsgrammatisk model, møder vi straks den vanskelighed i f.eks. Aspects-modellen, at TG beskæftiger sig meget lidt med morfologi. Den går næsten direkte fra transformationer af hovedsagelig syntaktisk natur til en fonologisk komponent, der producerer den fonetiske 147
4 148 repræsentation. Ind imellem skyder man de såkaldte readjustment-rules, hvis status ikke er ganske klar. En lidt ændret transformationsgrammatisk model kunne være følgende, idet kun de hér relevante dele er medtaget : rf FONOLOGISKE V /////:'//////7/7/77/}\ <-- FONETISK OVERFLADE FONOLOGISK KOMPONENT 1 PROCESSER (i n t e r p r e t,) w s i i i æ e u i t A MORFOLOGISK OVERFL. MORFOLOGISK KOMPONENT MORFOLOGISKE PROCESSER 77~rn n / ^ m n m m SYNTAKTISK OVERFL, TRANS FORMATIONER f.eks.: +BEST +PRÆT +AKT SY^JT. OVERFL: -en d r e n g -(e )de s v ø m m e r norf.proc,: 7 7 ^ i norf.overfl.: d r e n g e n SVØMMEDE 148
5 S T 149 fjp \ N \ DET n m N VP \ \ AUX "v ' n? / AUX VP V +BEST +PL +AKT +PPÆT +AKT +PPÆT ( SYiMT.OVERFL.:?+-(e )ne m a n d -te s p i s e OG DRIKKE flo RF.PRO C.: n O R F.O V E R F L.: MÆNDENE r SPISTE / OG - DRAK c P z i \ J Anskuet på denne måde er det lemmatiseringens opgave at bevage sig fra den morfologiske overflade til den syntaktiske overflade. Jeg vil ikke hævde, at en lemmatisering skal forløbe som et baglæns gennemløb af den morfologiske komponent, men resultaterne af de to skulle gerne være sammenfaldende: inputtet til den morfologiske komponent (eller den del af grammatikken, der rummer de såkaldte readjustment-rules) skal være det samme som outputtet fra en lemmatiseringsproces. Dvs. en lemmatisering "skal kunne" det samme som en grammatiks morfologiske komponent (hvad enten denne anskues som analyserende eller genererende), men ikke nødvendigvis på samme måde. Dette må være det ideelle krav til lemmatisering. I lingvistikken har man beskrevet indholdet af den morfologiske komponent på lidt - men ikke meget- forskellig måde. Bl.a.J.H. Greenberg og P.H. Matthews har elaboreret 149
6 150 og forfinet den beskrivelse, vi finder hos Sapir i Language fra 1921, men for ikke at fortabe mig i detaljer vil jeg i store træk holde mig til Sapir, der omtaler følgende morfologiske eller grammatiske processer : A: a f f i x e r i n g :... f u s i n g JUXTAPOSING PRÆ- + - IN- SANDHI SANDHI SUB- B: INTERN MODIFIKATION: VOKALHARMONI FJERNASSIMILATION OMLYD AFLYD STADIEVEKSLING "p r o g r e s s i v REGRESSIV A: r e d u p l i k a t i o n : PRÆFIGERING AF EN "d UBLETDEL" Vokalharmoni og i visse tilfælde omlyd kan anskues som henholdsvis progressiv og regressiv fjernassimilation og er altscå forudsigelige eller redundante. Dette gælder ikke aflyd som vi kender den fra f.eks. germanske stærke verber eller intern flexion i arabisk. Dette er altså fundamentalt to typer af processer: A. Den ene vil jeg kalde forøgelse, dvs. noget forøges' med noget andet. Herunder hører affixering og reduplikation. Lemmatiseringsopgaven er her at identificere det, der er blevet forøget, og forøgelsen. B. Den anden vil jeg kalde mønsterændring, dvs. ét mønster erstattes af et andet; f.eks. B: ARAB. : Kl TAB < - RAS Dl BAJT <. JAUM <-- DA. : SPRINGE <- GÅS < KUTUB (p l ) RUSUL (p l ) BUJUT (p l ) A ^ Å M (p l ) AJUÅM ("PL) SPRANG (p r æ t ) GÆS (p l ) 150
7 151 Herunder hører intern modifikation. Lemmatiseringsopgaven er hér at skelne mønsteret fra baggrunden og derpå identificere disse to. I begge tilfælde kan intern og extern sandhi sløre billedet. Der vil så vidt jeg kan se være tale om to helt forskellige lemmatiseringsstrategier alt efter, om man skal identificere en forøgelse eller et mønster. Resultaterne og erfaringerne viser, at man lettest kan automatisere lemmatisering af agglutinerende strukturer uden sandhi. Sandhi-fænomener er brydsonune, men ikke uovervindelige. I systemer, der mestrer problemer af denne type, vil strategien over for mønsterproblemerne være at henvise disse til undtagelseslister. Denne strategi er langt fra ideel, men praktisk og anvendelig, så længe man beskæftiger sig med sprog, hvori de agglutinerende fænomener er de hyppigste og de flekterende befinder sig i relativt små, lukkede klasser, men strategien ville være uanvendelig, hvis forholdet var det omvendte. Af de ideelle krav til lemmatisering mangler man at opfylde dem, der vedrører mønstergenkendelse og formodentlig også metoder til at styre, hvornår den ene og hvornår den anden strategi skal bringes i anvendelse. ISJRATEG I Al i SPØRGE T STRATEGI, B SPURGTE [s t r a t e g i a[ D A T T ^ vi/ SAIiDHl] m t r e STRATEGI B T - 151
8 152 Den almindelige opfattelse af, hvad der er svært og let, svarer nøje til, hvad vore maskinelle metoder i dag kan klare: tyrkiskens morfologi, der er agglutinerende næsten uden sandhi, er lettere end f.eks. ungarskens, der er agglutinerende med sandhi. Noget sværere er f.eks. sanskrit med sin blanding af agglutinerende og flekterende morfologi med udstrakt sandhi og sværest er klassisk arabisk med sin internt flekterende morfologi med en del sandhi. Henrik Holmboe Institut for Lingvistik Aarhus Universitet 152
2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979
143 Foredrag ved Nordiske D atalin g vistd ag e på laml, Københavns U n iv e rs ite t, 9.-1 0. oktober 1979. Henrik Holmboe: Lemmatisering - h v ilk e af de id e e lle krav t i l lemmatisering er o p fy
Læs mereMedfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:
Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereGruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi
Skriftlig gruppeaflevering Morfologi 1. Løs nedenstående opgaver sammen med jeres studiegruppe 2. Aflever ét eksemplar samlet for hele studiegruppen a. a. Notér på opgaven: i. Uddannelse (Logopædi, Pædagogisk
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K September 1997 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereFlersprogede praksisser på gaden og i klassen
Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Odense april 2014 Pia Quist, Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Oversigt 1. Intro til sprog i det flersprogede samfund: Køgeprojektet, multietnolekter
Læs mereGödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931
Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Indoeuropæisk, 2013-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Indoeuropæisk, 2013-ordningen Justeret 2015 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereDansk Grammatik Eksamen
Dansk Grammatik Eksamen 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Dansk Grammatik Eksamen Forholdsord viser, hvor ting eller personer er i forhold til hinanden. Det er ord som: på, i, langs, mellem, bag, til, mod osv. Eksempler:
Læs mereReligion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING
STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereHvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen?
Hvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen? Petra Daryai-Hansen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Natascha Drachmann, Institut
Læs mereTILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE
TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE Tillægget for Propædeutisk sprogundervisning for religionsstuderende indeholder studieordninger for de propædeutiske
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereRegelmæssige udsagnsord
Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,
Læs mereAnja Qvist GANG I. grammatik. med CL. Cooperative Learning. Dansk 5. klasse Elevhæfte
Anja Qvist GANG I grammatik med CL 5 Cooperative Learning Dansk 5. klasse Elevhæfte Indhold Komma, basisregler...side 3 Udsagnsords bøjning 2... side 12 fat om fejlen R-problemer, nutids-r... side 20 Navneords
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereTilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereDet islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir
Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereCensorrapport, skriftlig græsk 2010.
Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Der var i år i alt 45 besvarelser, 43 elever besvarede opgave 1, og 2 elever besvarede opgave 2. For første gang i år var der to opgaver. Vi drøftede i opgavekommissionen,
Læs mereDM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2016 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 20. april, 2016 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R September 2003 Senest revideret juli 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereSprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi
Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet
Læs mereSprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008
Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Patrizia Paggio 27/9/2007 1 Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog Eksempler på applikationer
Læs mereFrederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016
Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en
Læs merePolsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereHåndbog om rettigheder og online musik
December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading
Læs mereHans Arndt. Skriften på tapetet
Hans Arndt 9 Skriften på tapetet Det er almindeligt at anskue skriftlig sprogfærdighed under en pædagogisk, eventuelt en undervisningspolitisk, synsvinkel. Jeg vedgår gerne at det også er mit udgangspunkt.
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereOm sandhed, tro og viden
Om sandhed, tro og viden Flemming Topsøe Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet http://www.math.ku.dk/ topsoe med mange manuskripter se specielt http://www.math.ku.dk/ topsoe/sandhednatfest09.pdf
Læs mereSådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereLightning Decision Jam. Ti enkle trin til at fastlægge fokus og realiserbare næste bedste skridt
Lightning Decision Jam Ti enkle trin til at fastlægge fokus og realiserbare næste bedste skridt Lightning Decision Jam Lightning Decision Jam er en trin-for-trin proces, der hjælper teams til at identificere,
Læs mereBedømmelsesvejledning Mundtlig del af Prøve i Dansk 1
Bedømmelsesvejledning Mundtlig del af Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse for voksne udlændinge November 2018 1 Forord Formålet med denne bedømmelsesvejledning er at medvirke til at sikre en korrekt bedømmelse
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereSTRUKTURUDVALGETS ARBEJDE I EFTERÅRET 1980 MED ENDELIG INDSTILLING TIL BESTYRELSEN
D e n d a n s k e L a n d i n s p e k t ø r f o r e n i n g 23. d e c e m b e r 1 9 8 0 s e k r e t a r i a t e t j r.n r. 0 1. 3. 1 4 ( 2 5 RAPPORT OM STRUKTURUDVALGETS ARBEJDE I EFTERÅRET 1980 MED ENDELIG
Læs mereSkriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads) Datalogisk Institut Aarhus Universitet Mandag den 27. maj 2002, kl. 9.00 13.00 Opgave 1 (25%) Denne opgave handler om multiplikation af positive heltal.
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereDRAFTLINE - RENGØRING AF FADØLSANLÆG
DRAFTLINE - RENGØRING AF FADØLSANLÆG Hvad er Draftline? Draftline er et rengøringsmiddel til fadølsanlæg. Det er basisk og opløser meget effektivt organiske stoffer, fx belægninger inde i en ølslange.
Læs mereGrundtvigs Sandkasse
Introduction to the NFSG Sandbox Environment Computing, chcaa.io Aarhus University, Denmark April 23, 2019 Outline 1 2 3 Udvikling af computerbaseret forskning Aarhus Universitet har besluttet at understøtte
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx Gl-Spansk digital Den digitale prøve i spansk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereI,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-
**-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til
Læs mereNye prøveformater stx B og A 2017 læreplaner
Nye prøveformater stx B og A 2017 læreplaner - og tilladte faglige hjælpemidler FIP engelsk stx FIP Line Flintholm, fagkonsulent engelsk stx og hf Kontakt: Line.Flintholm@stukuvm.dk Tlf: 33 92 53 83 Side
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereNår du det? Information om mandlig inkontinens
URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereÅrsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015
Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt
Læs mere2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979
H anne Ruus 139 In stitu t for nordisk filo lo g i Københavns Universitet Njalsgade 80 DK 2300 København S. SEMANTIK I AUTOMATISK LEMMATISERING. De fleste, der beskæftiger sig med lemmatisering, har som
Læs mereFormerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):
Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)
Læs mereNiels Chr. Rasmussen. 3 stille sange. Sæløje Lys Træet som du er. Kor a capella SATB. trofe
Niels Chr Rasmussen stille sange Sæløe Lys Træet du er Kor a caella SATB trofe stille sange med teks Halfdan Rasmussen Søren Giversen Frank æ Niels Chr Rasmussen Forlagsredaktion: Michael Ers Trykt i Exrestrykiet
Læs mereSamtale om tab og livsmod til dig som har mistet
Samtale om tab og livsmod til dig som har mistet Sundhedsafdelingen, Vejle Kommune Afdeling for Anvendt Sundhedsforskning, University College Lillebælt Forskningsenheden for Rehabilitering, Klinisk Institut,
Læs mereBRUGER MANUAL. Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben)
BRUGER MANUAL Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben) INTRODUKTION Før brug af trampolinen, skal al informationen i denne manualen læses grundigt. Som i alle andre fysisk relaterede aktiviteter,
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereLatinsk Grammatik AIGIS 8,2 1
Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,
Læs mereDagsorden til MR-møde d. 15/ kl i Frokoststuen på Folkesundhed:
M e d i c i n e r R å d e t S t u d e n t e r r å d e t p å L æ g e v i d e n s k a b Dagsorden til MR-møde d. 15/12 2011 kl. 17-19 i Frokoststuen på Folkesundhed: 1. Valg af ordstyrer og referent Henrik
Læs merea wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç
z à Ä zä wxçá~tu a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç Inden for sprogvidenskaben er der to tilgange der er fremherskende i dag, den formelle og den funktionelle. Begge tilgange har mange tilhængere
Læs mereGeneralforsamling 2014 Formandens beretning
Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3
Læs mere10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer
10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk
Læs mereRepræsentation af køn og etnicitet på Folkemødet 2019
Repræsentation af køn og etnicitet på Folkemødet 2019 Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at kortlægge repræsentation af køn og etnicitet på Folkemødet 2019. Det er fundamentalt for den
Læs mereLexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereStudieordning for det centrale fag på BA-niveau i. Indoeuropæisk ordningen
Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Indoeuropæisk 2010-ordningen Curriculum for the BA programme in Indo-European Linguistics, The 2010 Curriculum Justeret 2011, 2014 og 2015 Institut for
Læs mereUnge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?
Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre? BESKÆFTIGELSESTRÆF 8/3, 2 012 HOTEL COMWELL, KOLDING M A D S U F F E P E D E R S E N P R O F E S S O R C E N T E R F O R R U S M I D D E L F O R S K N I N G
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mere1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE
1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller
Læs mereHjælpemiddel, værktøj og konkret materiale. Hjælpemiddelkompetencen. Hjælpemiddel, En definition
Hjælpemiddelkompetencen Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale Vi skelner ikke godt nok mellem: hjælpemiddel værktøj konkret materiale. Hjælpemiddel, En definition Hjælpemidler er produkter, som mennesker
Læs mereeksamen dansk ordbog 462D E8346A96D7C42CA7E9 Eksamen Dansk Ordbog 1 / 6
Eksamen Dansk Ordbog 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Eksamen Dansk Ordbog Ordbogens indhold. Ordbogen er baseret på ord, der er indsamlet fra hverdagen og kontakter med det moderne svenske samfund, herunder lumske ord,
Læs mere.. if L(u) + w(u, v) < L(v) then.. begin... L(v) := L(u) + w(u, v)... F (v) := u.. end. med længde L(z)}
Procedure Dijkstra(G = (V, E): vægtet sh. graf,. a, z: punkter) { Det antages at w(e) > 0 for alle e E} For alle v V : L(v) := L(a) := 0, S := while z / S begin. u := punkt ikke i S, så L(u) er mindst
Læs mere