Foredrag ved Nordiske Datalingvistdage på laml, Københavns Universitet, oktober 1979.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag ved Nordiske Datalingvistdage på laml, Københavns Universitet, oktober 1979."

Transkript

1 145 Foredrag ved Nordiske Datalingvistdage på laml, Københavns Universitet, oktober Henrik llolinboe: Lemmatisering - hvilke iif de ideelle krav til leimnatisering er opfyldelige eller oj^fyldte? Lemmatisering er en term, der er kurant i snævre kredse, hvor termen anvendes på en måde, der vel ikke er entydig, men dog har et centralt betydningsområde, som alle er enige om hører med til termen. Hvis man konsulterer en række gængse lingvistiske terminologiske ordbøger eller oversigtsværker, konstaterer man imidlertid, at termen ikke er optaget og defineret i disse værker. At lemmatisere betyder minimalt at henføre et ord fra en tekst til en bestemt type eller kategori, som det i teksten aktuedt forekommende oiai kan jjåslås al va're en bøjet form af. Delle f (jiiuls.i'l ler en analyse af ordet og eventuelt dets omgivelser i teksten, men behøver ikke at forudsætte informationer, der ligger uden for ordet og teksten selv. DA: MAL----- KØB- -- MALEDE KØBTE Ud over dette minimale krav vil man eventuelt også forlange, at lemmatiseringen skal resultere i en henvisning til den leksikalske indgang, som ordet skal søges under i gængse ordbøger, hvad enten dette'er en abstrakt form eller en bestemt forekommende bøjningsform af ordet. Dette vil implicere viden, der ikke nødvendigvis er til stede i ordet eller teksten på stedet. Lemmatisering - hvilke af de ideelle krav til lemmatisering er opfyldelige eller opfyldte? Henrik Holmboe, pages

2 146 DA; MALE ^ MAL- MALEDE KØBE KØB- < KØBTE SYNGE < SANG SPØRGE < <- SPURGTE FÅ <----- c <- - FIK # LILLE < MINDRE Endvidere vil man eventuelt forlange, at lemmatiseringen skal henføre ikke blot den del af ordet, der rummer dets centrale betydning, til en leksikalsk type eller kategori, med alle ordets dele til leksikalske eller morfologiske typer eller kategorier. Dette vil implicere en endnu større viden. DA: MALE < MAL- e- MALEDE ->~EDE SYNGE < SANG >? Y-A-U / PRÆT. AKTIV SYNGES > -ES - -> PRÆS. PASS. Men dette krav er vigtigt, hvis man vil opnå en mere generel definition af ordet lemmatisering, således at termen kan anvendes også i forbindelse med sprog, der f.eks. tillader mere end én orddel med det, vi vil kalde central betydning, inden for ét og samme ord: GRØ: KAVFE KAVFILIORPUNØA PRÆS. l.sg. -LIOR- (la v er) IGDLO (h u s) IGDLULIORPOQ KAVFISORPOQ > PRÆS. J.SG. -SOR- (d r ik k e r ) 146

3 1 4 7 Lemmatiseringen skal også kunne opløse sandhi- fænomener internt og eksternt af forskellig kompleksitet (assimilation, fusion) : ASSIMILATION: s a n s k r i t : VEDAVIC CHURO X i VEDAVIT CURAH CURA- X U -s > SG. f u s i o n : UNG.; CITROMMAL T CITRONVAL CITRON < -VAL "'> k o m ITAT IV SG i Når termen Icmmatisering ikke kan siges at være en gængs lingvistisk term i almindelighed uden for leksikografers og datalingvisters kreds, skyldes d e t ikke, at lingvistikken ikke har beskæftiget sig med det problemkompleks, som lemmatisering omfatter, men at beskrivelsen af disse problemer skal søges under disciplinerne morfologi og fonologi og evt. morfofonologi. Morfologisk analyse og lemmatisering skal altså kunne opvise en række fælles resultater. Ser vi på en transformationsgrammatisk model, møder vi straks den vanskelighed i f.eks. Aspects-modellen, at TG beskæftiger sig meget lidt med morfologi. Den går næsten direkte fra transformationer af hovedsagelig syntaktisk natur til en fonologisk komponent, der producerer den fonetiske 147

4 148 repræsentation. Ind imellem skyder man de såkaldte readjustment-rules, hvis status ikke er ganske klar. En lidt ændret transformationsgrammatisk model kunne være følgende, idet kun de hér relevante dele er medtaget : rf FONOLOGISKE V /////:'//////7/7/77/}\ <-- FONETISK OVERFLADE FONOLOGISK KOMPONENT 1 PROCESSER (i n t e r p r e t,) w s i i i æ e u i t A MORFOLOGISK OVERFL. MORFOLOGISK KOMPONENT MORFOLOGISKE PROCESSER 77~rn n / ^ m n m m SYNTAKTISK OVERFL, TRANS FORMATIONER f.eks.: +BEST +PRÆT +AKT SY^JT. OVERFL: -en d r e n g -(e )de s v ø m m e r norf.proc,: 7 7 ^ i norf.overfl.: d r e n g e n SVØMMEDE 148

5 S T 149 fjp \ N \ DET n m N VP \ \ AUX "v ' n? / AUX VP V +BEST +PL +AKT +PPÆT +AKT +PPÆT ( SYiMT.OVERFL.:?+-(e )ne m a n d -te s p i s e OG DRIKKE flo RF.PRO C.: n O R F.O V E R F L.: MÆNDENE r SPISTE / OG - DRAK c P z i \ J Anskuet på denne måde er det lemmatiseringens opgave at bevage sig fra den morfologiske overflade til den syntaktiske overflade. Jeg vil ikke hævde, at en lemmatisering skal forløbe som et baglæns gennemløb af den morfologiske komponent, men resultaterne af de to skulle gerne være sammenfaldende: inputtet til den morfologiske komponent (eller den del af grammatikken, der rummer de såkaldte readjustment-rules) skal være det samme som outputtet fra en lemmatiseringsproces. Dvs. en lemmatisering "skal kunne" det samme som en grammatiks morfologiske komponent (hvad enten denne anskues som analyserende eller genererende), men ikke nødvendigvis på samme måde. Dette må være det ideelle krav til lemmatisering. I lingvistikken har man beskrevet indholdet af den morfologiske komponent på lidt - men ikke meget- forskellig måde. Bl.a.J.H. Greenberg og P.H. Matthews har elaboreret 149

6 150 og forfinet den beskrivelse, vi finder hos Sapir i Language fra 1921, men for ikke at fortabe mig i detaljer vil jeg i store træk holde mig til Sapir, der omtaler følgende morfologiske eller grammatiske processer : A: a f f i x e r i n g :... f u s i n g JUXTAPOSING PRÆ- + - IN- SANDHI SANDHI SUB- B: INTERN MODIFIKATION: VOKALHARMONI FJERNASSIMILATION OMLYD AFLYD STADIEVEKSLING "p r o g r e s s i v REGRESSIV A: r e d u p l i k a t i o n : PRÆFIGERING AF EN "d UBLETDEL" Vokalharmoni og i visse tilfælde omlyd kan anskues som henholdsvis progressiv og regressiv fjernassimilation og er altscå forudsigelige eller redundante. Dette gælder ikke aflyd som vi kender den fra f.eks. germanske stærke verber eller intern flexion i arabisk. Dette er altså fundamentalt to typer af processer: A. Den ene vil jeg kalde forøgelse, dvs. noget forøges' med noget andet. Herunder hører affixering og reduplikation. Lemmatiseringsopgaven er her at identificere det, der er blevet forøget, og forøgelsen. B. Den anden vil jeg kalde mønsterændring, dvs. ét mønster erstattes af et andet; f.eks. B: ARAB. : Kl TAB < - RAS Dl BAJT <. JAUM <-- DA. : SPRINGE <- GÅS < KUTUB (p l ) RUSUL (p l ) BUJUT (p l ) A ^ Å M (p l ) AJUÅM ("PL) SPRANG (p r æ t ) GÆS (p l ) 150

7 151 Herunder hører intern modifikation. Lemmatiseringsopgaven er hér at skelne mønsteret fra baggrunden og derpå identificere disse to. I begge tilfælde kan intern og extern sandhi sløre billedet. Der vil så vidt jeg kan se være tale om to helt forskellige lemmatiseringsstrategier alt efter, om man skal identificere en forøgelse eller et mønster. Resultaterne og erfaringerne viser, at man lettest kan automatisere lemmatisering af agglutinerende strukturer uden sandhi. Sandhi-fænomener er brydsonune, men ikke uovervindelige. I systemer, der mestrer problemer af denne type, vil strategien over for mønsterproblemerne være at henvise disse til undtagelseslister. Denne strategi er langt fra ideel, men praktisk og anvendelig, så længe man beskæftiger sig med sprog, hvori de agglutinerende fænomener er de hyppigste og de flekterende befinder sig i relativt små, lukkede klasser, men strategien ville være uanvendelig, hvis forholdet var det omvendte. Af de ideelle krav til lemmatisering mangler man at opfylde dem, der vedrører mønstergenkendelse og formodentlig også metoder til at styre, hvornår den ene og hvornår den anden strategi skal bringes i anvendelse. ISJRATEG I Al i SPØRGE T STRATEGI, B SPURGTE [s t r a t e g i a[ D A T T ^ vi/ SAIiDHl] m t r e STRATEGI B T - 151

8 152 Den almindelige opfattelse af, hvad der er svært og let, svarer nøje til, hvad vore maskinelle metoder i dag kan klare: tyrkiskens morfologi, der er agglutinerende næsten uden sandhi, er lettere end f.eks. ungarskens, der er agglutinerende med sandhi. Noget sværere er f.eks. sanskrit med sin blanding af agglutinerende og flekterende morfologi med udstrakt sandhi og sværest er klassisk arabisk med sin internt flekterende morfologi med en del sandhi. Henrik Holmboe Institut for Lingvistik Aarhus Universitet 152

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979 143 Foredrag ved Nordiske D atalin g vistd ag e på laml, Københavns U n iv e rs ite t, 9.-1 0. oktober 1979. Henrik Holmboe: Lemmatisering - h v ilk e af de id e e lle krav t i l lemmatisering er o p fy

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk stx

Faglig praksis i udvikling i tysk stx Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Odense april 2014 Pia Quist, Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Oversigt 1. Intro til sprog i det flersprogede samfund: Køgeprojektet, multietnolekter

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Indoeuropæisk, 2013-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Indoeuropæisk, 2013-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Indoeuropæisk, 2013-ordningen Justeret 2015 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE Tillægget for Propædeutisk sprogundervisning for religionsstuderende indeholder studieordninger for de propædeutiske

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan

Læs mere

DM507 Algoritmer og datastrukturer

DM507 Algoritmer og datastrukturer DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2016 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 20. april, 2016 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet

Læs mere

Hans Arndt. Skriften på tapetet

Hans Arndt. Skriften på tapetet Hans Arndt 9 Skriften på tapetet Det er almindeligt at anskue skriftlig sprogfærdighed under en pædagogisk, eventuelt en undervisningspolitisk, synsvinkel. Jeg vedgår gerne at det også er mit udgangspunkt.

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Patrizia Paggio 27/9/2007 1 Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog Eksempler på applikationer

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Om sandhed, tro og viden

Om sandhed, tro og viden Om sandhed, tro og viden Flemming Topsøe Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet http://www.math.ku.dk/ topsoe med mange manuskripter se specielt http://www.math.ku.dk/ topsoe/sandhednatfest09.pdf

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

DRAFTLINE - RENGØRING AF FADØLSANLÆG

DRAFTLINE - RENGØRING AF FADØLSANLÆG DRAFTLINE - RENGØRING AF FADØLSANLÆG Hvad er Draftline? Draftline er et rengøringsmiddel til fadølsanlæg. Det er basisk og opløser meget effektivt organiske stoffer, fx belægninger inde i en ølslange.

Læs mere

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç

a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç z à Ä zä wxçá~tu a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç Inden for sprogvidenskaben er der to tilgange der er fremherskende i dag, den formelle og den funktionelle. Begge tilgange har mange tilhængere

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979 H anne Ruus 139 In stitu t for nordisk filo lo g i Københavns Universitet Njalsgade 80 DK 2300 København S. SEMANTIK I AUTOMATISK LEMMATISERING. De fleste, der beskæftiger sig med lemmatisering, har som

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Ny fotomanual. Vi har fået en ny fotomanual! Udarbejdet af Fotomanualgruppen, Afløbskomiteen, DANVA Med nyt og klart udmeldt ejerskab af DTVK

Ny fotomanual. Vi har fået en ny fotomanual! Udarbejdet af Fotomanualgruppen, Afløbskomiteen, DANVA Med nyt og klart udmeldt ejerskab af DTVK Vi har fået en ny fotomanual! Udarbejdet af Fotomanualgruppen, Afløbskomiteen, DANVA Med nyt og klart udmeldt ejerskab af DTVK Hvorfor nu det havde vi ikke nok? Den eksisterende fotomanual, 4. udgave,

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Gult Foredrag Om Net

Gult Foredrag Om Net Gult Foredrag Om Net University of Aarhus Århus 8 th March, 2010 Introduktion I: Fra Metriske til Topologiske Rum Et metrisk rum er en mængde udstyret med en afstandsfunktion. Afstandsfunktionen bruges

Læs mere

BRUGER MANUAL. Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben)

BRUGER MANUAL. Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben) BRUGER MANUAL Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben) INTRODUKTION Før brug af trampolinen, skal al informationen i denne manualen læses grundigt. Som i alle andre fysisk relaterede aktiviteter,

Læs mere

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1 Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,

Læs mere

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE 1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i. Indoeuropæisk ordningen

Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i. Indoeuropæisk ordningen Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Indoeuropæisk 2010-ordningen Curriculum for the BA programme in Indo-European Linguistics, The 2010 Curriculum Justeret 2011, 2014 og 2015 Institut for

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

LexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16

LexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0 Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0 Version Dato Version Udarbejdet af Godkendt af Beskrivelse 06-10-2009 0.1 GST Første udkast 19-10-2009 0.2 GST Kommentarer

Læs mere

Partnerskab. C e n t e r f o r S O C I A L B Æ R E D Y G T I G H E D FORANDRINGSTEORI

Partnerskab. C e n t e r f o r S O C I A L B Æ R E D Y G T I G H E D FORANDRINGSTEORI Partnerskab CESOB Center for Social Bæredygtighed tilbyder samarbejde med institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med mennesker og som interesserer sig for menne- skers trivsel og udvikling.

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Hvad er det? Sproglig opmærksomhed Opmærksomhed på sprog [er] en aktiv proces, hvor en sprogindlærer mere eller mindre intentionelt retter sin opmærksomhed mod sproget (Laursen & Holm (2010), fra reviewet)

Læs mere

DM507 Algoritmer og datastrukturer

DM507 Algoritmer og datastrukturer DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2017 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 6. april, 2017 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således

Læs mere

GESA, et GEnerelt System til Analyse af naturlige sprog, udformet som et oversætter-fortolker system med virtuel mellemkode

GESA, et GEnerelt System til Analyse af naturlige sprog, udformet som et oversætter-fortolker system med virtuel mellemkode Jens Erlandsen laml Njalsgade 96 DK 2300 kbh. S. GESA, et GEnerelt System til Analyse af naturlige sprog, udformet som et oversætter-fortolker system med virtuel mellemkode. Parsingsystemer til automatisk

Læs mere

.. if L(u) + w(u, v) < L(v) then.. begin... L(v) := L(u) + w(u, v)... F (v) := u.. end. med længde L(z)}

.. if L(u) + w(u, v) < L(v) then.. begin... L(v) := L(u) + w(u, v)... F (v) := u.. end. med længde L(z)} Procedure Dijkstra(G = (V, E): vægtet sh. graf,. a, z: punkter) { Det antages at w(e) > 0 for alle e E} For alle v V : L(v) := L(a) := 0, S := while z / S begin. u := punkt ikke i S, så L(u) er mindst

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

Rettelserne er markeret med understregning. 13. Socialisations- og institutionsforståelser (Culturalization and Institutional Analysis)

Rettelserne er markeret med understregning. 13. Socialisations- og institutionsforståelser (Culturalization and Institutional Analysis) Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk 2011 samt bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog 2011 Gælder for studerende indskrevet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Sektionslæggerhåndbog. 1: Indledning

Sektionslæggerhåndbog. 1: Indledning Sektionslæggerhåndbog 1: Indledning 1.1 Formål Formålet med håndbogen er: At så vidt muligt sikre at køreren kan regne med nogenlunde samme sværhedsgrad i sektionerne i de forskellige løb, svarende til

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2010.

Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Der var i år i alt 45 besvarelser, 43 elever besvarede opgave 1, og 2 elever besvarede opgave 2. For første gang i år var der to opgaver. Vi drøftede i opgavekommissionen,

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads)

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads) Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads) Datalogisk Institut Aarhus Universitet Tirsdag den 27. maj 2003, kl. 9.00 3.00 Opgave (25%) For konstanten π = 3.4592... gælder identiteten π 2 6 =

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i russisk ved Aarhus

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K September 1995 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Finsk ved Aarhus Universitet

Læs mere